Finanstilsynets EU-orientering til Specialudvalget for den finansielle sektor januar 2009

Transkript

1 Finanstilsynets EU-orientering til Specialudvalget for den finansielle sektor januar 2009 Indholdsfortegnelse 1. Formandskaber og den økonomiske krise s Ny EU-lovgivning s Nye initiativer i Kommissionen s. 8 Bilag 1: Tidsplan for igangværende og kommende EU-initiativer s Formandskaber og den økonomiske krise 1.1 Det franske formandskab 2. halvår 2008 Under det franske formandskab er opnået politisk enighed i ministerrådet om solvens II forslaget, direktivændringerne om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, for så vidt angår forbundne systemer og fordringer, direktivforslaget om tilpasning af direktivet om investeringsinstitutter (i Danmark investeringsforeninger), forslaget om ændring af direktiver om kapitalkrav til kreditinstitutter m.fl. det såkaldte CRD, forslag om ændring af direktiv om indskydergaranti samt ændringer i forordning 2560/2001/EF om grænseoverskridende betalinger. Disse forslag drøftes nu med Europa-Parlamentet med henblik på en vedtagelse i vinteren foråret Det franske formandskab har indledt forhandlingerne om en forordning om kreditvurderingsbureauer og direktivforslaget om ændring af e-pengedirektivet 1.2. Det tjekkiske formandskab 1. halvår 2009 Det tjekkiske formandskab vil arbejde videre med vedtagelse af forslagene om en forordning om kreditvurderingsbureauer og direktivforslaget om ændring af e-pengedirektivet Herudover vil formandskabet fortsætte forhandlingerne med Europa-Parlamentet om de forslag, der er politisk enighed om i ministerrådet. Seneste frist for vedtagelse er af forslagene er den 7. maj. Valget til Europa-Parlamentet betyder, at forslag, der ikke er vedtaget på dette tidspunkt, skal genbehandles i Europa-Parlamentet. 1.3 Opfølgning på den finansielle krise I takt med at urolighederne på de finansielle markeder er eskaleret til en international krise i løbet af 2008, har fokus været på at få implementeret ECOFIN-køreplanen (roadmap) fra efteråret 2007 samt at arbejde videre med at forbedre rammerne om reguleringen af den finansielle stabilitet og at få genoprettet tilliden til de finansielle markeder og systemer. På Finanstilsynets hjemmeside under "Om os" og "Hvad kan du forvente af Finanstilsynet" findes information om bl.a. sagsbehandlingstider.

2 Køreplanen indeholder bl.a. initiativer om: Øget transparens om kreditinstitutters risici og styrkelse af regnskabspligt o Herunder fremme globale regnskabsstandarder og øgede oplysningspligter om ikkebalanceførte poster og komplekse strukturerede kreditprodukter. Styrkelse af regulering o Herunder tiltag om overvåge procykliske effekter og analyser af hvordan eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes. Analyserne vil inddrage forhold om værdiansættelse, gearing, krav til basiskapital, ledelsesaflønning og nedskrivningspraksis. Fremme af finansielle markeders integritet o Herunder foranstaltninger, der beskytter det globale finansielle system fra ikkesamarbejdsvillige og ikke-transparente områder (skattely). Styrkelse af internationalt samarbejde o Herunder etablering af tilsynskollegier for alle større internationale finanskoncerner samt styrkelse af samarbejde om krisehåndtering. Reform af internationale finansielle institutioner o Herunder udvidelse af aktiviteter hos FSF samt styrke samarbejde mellem FSF og IMF om risikovarsling Kommissionens arbejdsprogram Kommissionens initiativer om reguleringen af finansielle tjenesteydelser sker med udgangspunkt i hvidbogen om finansielle tjenesteydelser fra december Senest har Kommissionen den 20. november 2007 udsendt en meddelelse om det indre marked i det 21. århundrede. 2 I tilknytning til meddelelsen er udsendt et særskilt arbejdspapir om finansielle tjenesteydelser på detailområdet. I arbejdspapiret opregnes følgende områder, hvor Kommissionen foretager undersøgelser eller overvejer initiativer: boligfinansiering kreditformidlere, overførsel af bankkontonumre fra en bank til en anden, grænseoverskridende betalinger i euro, betingelse om at købe flere ydelser hos samme udbyder, kreditoplysninger, forskellige regler for samme finansielle produkter, "det 28. regime" (se pkt. 3.4), almene hensyn, krav om udpegelse af en repræsentant, der er ansvarlig for betaling af afgifter m.m. i det land, hvor en grænseoverskridende finansiel tjenesteydelse leveres, finansiel uddannelse, retten til adgang til basis finansielle ydelser samt klagemuligheder Offentliggjorte direktiver Der er ikke offentliggjort nye direktiver eller forordninger om finansielle tjenesteydelser i 2. halvår Ny EU-lovgivning 2.1. Solvens II (KOM(2007) 361) og (KOM(2008)-119 Revideret forslag) Forslaget 3 indeholder en sammenskrivning af de 13 gældende forsikringsdirektiver samt om forslag til nye kapitalkravsregler for forsikringsselskaber - Solvens II

3 De skal anvendes på livsforsikringsselskaber, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsgrupper. Hovedprincippet i Solvens II vil være, at kravene til et forsikringsselskabs kapitaldækning beregnes på baggrund af selskabernes risici. Samtidig indfører Solvens II markedsværdier på balancen. De nye regler er i et vist omfang inspireret af Basel II reglerne for kreditinstitutter, som er gennemført i direktiver om kapitalkravsregler fra Direktivet vil betyde et incitament til en styrkelse af risikostyringen i forsikringsselskaberne og dermed en styrkelse af beskyttelsen af forsikringstagerne. Solvens II vil i højere grad end de hidtidige regler medføre harmonisering af tilsynsfunktionen og give tilsynsmyndighederne beføjelser til og mulighed for at vurdere forsikringsselskabernes samlede solvensstatus, som består af såvel kvantitative som kvalitative elementer. Forslaget vil bl.a. betyde en udbygning af tilsynets med grænseoverskridende forsikringskoncerner. Under drøftelserne i Ministerrådet er forslaget blevet ændret på en række punkter. Først og fremmest er bestemmelserne om såkaldt gruppestøtte udgået af forslaget. Gruppestøtte ville indebære, at "overskydende" solvenskapital i et selskab skulle kunne tjene som solvenskapital i andre datterselskaber. Endvidere er der på fransk foranledning indsat mulighed for, at medlemslandene kan indføre et loft over større udsving i aktiekurserne ved opgørelsen af selskabernes solvens. Forslaget er udarbejdet efter den nye metode til forberedelse af direktiver om finansielle tjenesteydelser (Lamfalussy-processen). Der skal udarbejdes en række gennemførelsesbestemmelser til direktivet. Forslaget er vedtaget med kvalificeret flertal i Rådet i december Europa-Parlamentet skal udtale sig om forslaget i januar-februar Ændringer af direktiverne om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer samt aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer. KOM(2008)0028 Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af direktiverne 98/26/EF og 2002/47/EF, der henholdsvis omhandler endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer. Kommissionens forslag medfører en række forenklinger og præciseringer i de to direktiver. Eksempelvis skal det gøres lettere at anvende fordringer som sikkerhed og således foreslås enkle regler for dokumentation for tilvejebringelse af fordringer som sikkerhed i stedet for en omfattende og dermed bekostelig procedure, hvor der kræves bevis for hver enkelt fordring. Endvidere foreslås det at ophæve opt-out-bestemmelsen i direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer. I henhold til direktivet om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer vil en præcisering af bestemmelserne forenkle dets anvendelse. Eksempelvis præciserer forslaget direktivets anvendelsesområde ved at inkludere udstedere af elektroniske penge i artikel 2. Direktivforslagene forventes vedtaget i første halvdel af Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest med udgangen af

4 2.3. Investeringsforeninger KOM(2008)458 Kommissionen har fremlagt ændringsforslag af reglerne i direktivet vedrørende investeringsinstitutter, det såkaldte UCITS-direktiv. I samme direktiv har det franske formandskab efterfølgende indsat regler om et fælles europæisk administrationsselskabspas. Direktivændringerne skal: 1. Udvikle grænseoverskridende aktiviteter for investeringsinstitutter 2. Skabe grundlag for fusioner og stordriftsfordele 3. Skabe større udvalg af investeringsfonde bedre præstationer, der opererer til lavere omkostninger 4. Styrke forbrugerbeskyttelsen, ved at sikre investorerne modtager klar, let forståelig og relevant information, når de investerer i investeringsfonde 5. Styrke samarbejdet mellem de europæiske tilsynsmyndigheder 6. Etablere mulighed for administrationsselskaber til at administrere investeringsinstitutter i andre lande Kommissionen har haft fokus på at styrke det indre marked, således at investeringsforeningerne får bedre mulighed for at drive virksomhed over grænserne. Der bliver mulighed for at sælge visse typer af andele i ikke harmoniserede investeringsforeninger til almindelige investorer. Kommissionen ønsker med det fælles europæiske administrationsselskabspas at sikre en udvidelse af det indre marked på det finansielle område. Der eksisterer allerede fælles europæisk pas for forsikringsselskaber, investeringsfirmaer og banker, men endnu ikke et fælles admistrationsselskabspas. Kommissionen ser stordriftsfordele på op til 75 millioner EURO pr. år. Der skal samtidig skabes mere transparens for investoren, når det drejer sig om administrationsselskabet og dets placering. Risikohåndteringen ønskes ligeledes centraliseret, og der skal være et større antal produkter for investorerne at vælge imellem. I forhold til administrationsselskabspasset er det vigtigt, at der foregår et hensigtsmæssigt tilsyn. Der skal være klare retningslinier for hvem, der har tilsynsansvaret i hvilke sammenhænge og på hvilke områder. Samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne skal styrkes og i den forbindelse skal udvekslingen af informationer mellem tilsyn styrkes for at sikre, at administationsselskabspasset benyttes på en måde, der er sikker for investorerne. Direktivforslagene forventes vedtaget i første halvdel af Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest d. 1. juli Forslag om ændring af direktiver om kapitalkrav til kreditinstitutter m.fl. KOM(2008) 602 Forslaget indeholder en revision af en række vigtige afsnit i CRD. Ændringerne vedrører rammer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, kravene i forbindelse med store engagementer, tilsynsmæssig behandling af hybridkapital, der indgår i kernekapitalen, udvidelse af dispensationer for andelsbanker, regler for styring af likviditet og kapitalkrav ved securitisering samt en række andre præciseringer og tekniske tilpasninger. Revisionen er på visse områder et resultat af turbulensen på finansmarkedet, der begyndte i 2007, og sigter mod at sikre en passende beskyttelse af kreditorinteresser og en generel finansiel stabilitet. 4

5 Kommissionen reviderer forslaget ved brug af komitologi procedurer og almindelige fællesprocedurer. Der foreslås, at direktiverne skal være gennemført i medlemslandene senest d. 31. oktober 2010, og bestemmelserne har virkning fra 31. december Forslag om ændring af indskydergaranti KOM(2008) 661 Forslaget indeholder en revision af vigtige afsnit i indskydergarantidirektivet. Ændringer vedrører en forhøjelse af minimumsdækningen, reducering af udbetalingsfrister samt fjernelse af mulighed for at kræve selvrisiko hos indskydere. Fra 30. juni 2009 forhøjes dækningen til mindst euro. Fra 31. december 2010 totalharmoniseres dækningen til et beløb svarende til euro, dog kan Danmark i vid udtrækning fortsætte med at tilbyde fuld dækning for særlig indlån, som pensionsopsparingskonti. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser, der gennemfører direktivet senest d. 30. juni Dog har bestemmelser om kortere udbetalingsfrister først virkning fra og med 31. december Kreditvurderingsbureauer Kommissionen har den 12. november 2008 fremsat forslag til forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008) Forslaget har hjemmel i art. 95 og skal vedtages under den fælles beslutningstagning. Kreditvurderingsbureauer skal levere uvildige vurderinger (ratings) af sandsynligheden for, at virksomheder, myndigheder og bred vifte af finansielle instrumenter misligholder deres forpligtelser. Forslaget foreslår regler om registrering og intern organisation i kreditvurderingsbureauer for at undgå interessemodsætninger. Forslaget omfatter ikke metoder m.m. udarbejdelsen af de enkelte vurderinger ("ratings"). Forslaget giver heller ikke tilsynsmyndighederne indflydelse på udformning og indholdet af vurderingerne. Forslaget tager sigte på at genskabe tilliden på de finansielle markeder og sikre, at investorerne beskyttes. Kreditvurderinger har stor indflydelse på låntagernes/udstedernes mulighed for at optage lån og prisen på disse lån. Kommissionen mener, at kreditvurderingsbureauer i høj grad har været medansvarlige for de aktuelle problemer på finansmarkederne. De har undervurderet risikoen for, at udstedere af bestemte mere komplicerede finansielle instrumenter måske ikke vil være i stand til at indfri deres gæld. Kommissionen mener, at eftersom bureauerne gav den højest mulige rating til mange af disse innovative instrumenter, følte uerfarne investorer sig tilskyndet til at investere i dem uden først at vurdere risikoen ordentligt. Kommissionen mener, at kreditvurderingsbureauerne undlod at lade deres ratings afspejle de forværrede markedsvilkår. Denne forsømmelse fra kreditvurderingsbureauers side blev ledsaget af 4 5

6 uforsigtighed fra investorernes side. Dette medførte, at der blev ydet lån, selv når de grundlæggende finansielle forhold ikke berettigede det. Forslaget er primært foreslået for at regulere de internationale kreditvurderingsbureauer - Fitch, Standard & Poor s og Moody s - virksomhed i EU. Disse bureauer tegner sig for mere end 94 % af markedet for ratings. Efter forslaget skal de enkelte selskaber i koncernerne behandles som en enhed og arbejde på grundlag af en tilladelse, der omfatter alle EU-lande. Forslaget omfatter også kreditvurderinger foretaget af andre virksomheder, hvis vurderingerne er omfattet af definitionerne af kreditvurderingsvirksomhed. Kommissionen fremsætter forslaget i form af en forordning for at sikre samme retsgrundlag for tilsynet med kreditvurderingsbureauer i hele EU. Det tjekkiske formandskab arbejder på at kunne afslutte forhandlingerne om forslaget, således at forslaget kan vedtages i maj Forordningen vil kræve, at der i alle EU-lande indføres bestemmelser om registrering og godkendelse af kreditvurderingsbureauer. Disse regler forventes at skulle være i kraft i sommeren Grænseoverskridende betalinger Kommissionen fremsatte den 13. oktober 2008 et forslag til en ny forordning om grænseoverskridende betalinger. KOM(2008) Den gældende forordning 2560/2001/EF blev udstedt i forbindelse med indførelsen af euro som fysisk betalingsmiddel for at indføre samme gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro som ved indenlandske betalinger i euro. Forordningen omfatter betalinger på beløb op til euro. Denne beløbsgrænse ændres ikke. Det nye forslag udbygger forordning (EF) nr. 2560/2001 ved at udvide princippet om ensartede gebyrer for grænseoverskridende og tilsvarende indenlandske betalinger, så direkte debiteringer ("betalingsservice") er omfattet af forordningen. I dag er det alene pengeoverførsler, kontanthævninger fra betalingsautomater og elektroniske betalinger, der er omfattet af forordningen. Forslaget skal samtidig sikre overensstemmelse mellem definitionerne og ordlyden i forordning 2560/2001/EF og direktiv 2007/64/EF om betalinger i det indre marked. Der er opnået enighed i Rådet om forslaget. Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i marts eller april Forslaget skal træde i kraft den 1. november Det vil sige på samme dato som betalingstjenestedirektivet E-penge KOM(2008)627 6 Kommissionen fremsatte den 9. oktober 2008 forslag til ændring af direktiv 2000/46/EF E-pengedirektivet

7 E-penge er et elektronisk betalingsmiddel, hvor der på f.eks. et "plastikkort" eller på en chip kan lagres et "beløb", som kan bruges til betaling hos andre end hos "kortets" eller chippens udsteder. Modtageren af betalingen får betaling fra udstederen på samme måde, som hvis det havde været et betalingskort. E-penge vil typisk blive benyttet ved små beløb (kiosker, bagere) eller tilbagevendende betalinger, f.eks. kantiner, i stedet for mønter. E-pengedirektivet blev vedtaget i Formålet var at bane vejen for, at andre end kreditinstitutter fik mulighed for at udstede elektroniske penge. Direktivet har dog ikke haft den ønskede effekt. På europæisk plan er der kun givet 20 tilladelser til fuldt autoriserede udstedere af elektroniske penge, mens 127 virksomheder udsteder elektroniske penge i henhold til en undtagelsesbestemmelse, hvor det har så begrænset et omfang, at der ikke kræves en egentlig tilladelse hertil. Direktivet om e-penge ønskes tilpasset direktivet om betalingstjenester - direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester. I det nuværende direktiv er der juridisk usikkerhed om definitionen af elektroniske penge, samt hvornår der er tale om en udsteder af elektroniske penge. Dette har skabt tvivl om, hvilke forretningsmodeller, der falder ind under direktivets anvendelsesområde. Efter forslaget skal elektroniske penge defineres som en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav på udstederen, og som er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af midler, og som tjener til at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i betalingstjenestedirektivet. E-penge skal indløses hos andre fysiske eller juridiske personer end udstederen. En evaluering har vist, at startkapitalkravet betragtes som unødigt strengt og ikke proportionalt i forhold til den risiko, en udsteder af elektroniske penge løber. Det foreslås, at kapitalkravet sænkes fra 1 mio. euro til euro. Der foreslås samtidig nye beregningsmetoder for fastsættelsen af kravet til den løbende kapital efter samme principper som i betalingstjenestedirektivet. Egenkapitalen må aldrig være mindre end startkapitalen. Kravene til genindløselighed præciseres. Forbrugeren skal til enhver tid have ret til at få indløst elektroniske penge, og det skal ske omkostningsfrit ved indløsning af det fulde beløb. Hvis der kun indløses en del af beløbet før kontraktens udløb, kan udsteder afkræve indehaver et gebyr, der svarer til omkostningerne forbundet med gennemførelsen af transaktionen. Den nye definition af elektroniske penge medfører, at udstedelsen heraf kan henføres under undtagelsesbestemmelserne i artikel 34 og 55 i betalingstjenestedirektivet om "små betalinger". Samtidig bør direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ændres, så de forenklede regler om kundelegitimation også finder anvendelse i relation til udstedere af elektroniske penge. Det tjekkiske formandskab forventer, at forslaget kan vedtages senest i juni Forslaget skal være i kraft i juni

8 2.9. Regnskabsregler i visse 3. landes ligeværdighed med reglerne i EU Efter forordningen om regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber kan Kommissionen godkende, at regnskabsregler i 3. lande kan sidestilles med de regler, der gælder i EU. Kommissionens godkendelse betyder, at de udenlandske selskaber kan udbyde værdipapirer i EU på grundlag af reglerne i deres hjemland og dermed ikke skal udarbejde et regnskab på grundlag af reglerne i EU. Betingelsen for godkendelsen vil være, at reglerne i de pågældende lande bygger på såkaldte "Generally Accepted Accounting Principles" (GAAP er), og at disse principper er i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS). De pågældende lande skal samtidig forpligte sig til at tilnærme deres regler til IFRS-reglerne i de løbet af de kommende år. Forordningen træder i kraft den Arbejde i Kommissionen kommende initiativer 3.1. Clearing og afvikling af værdipapirhandel Der er en række aktiviteter i gang for at afskaffe de resterende barrierer for fri udveksling af tjenesteydelser om clearing og afvikling af værdipapirhandel de såkaldte Giovaninni barrierer. Interesseorganisationer FESE, EACH, og ECSDA for de europæiske børser, centrale clearingmodparter samt værdipapircentraler har den 7. november 2006 udsendt "European Code of Conduct for Clearing and Settlement." 7 "Koden" bygger på en forbedring af prisgennemsigtigheden, forbedring af af adgangsbetingelserne og på adskillelsen af ydelser og bogføring. Alle medlemmer af de tre organisationer skal nu offentliggøre deres priser på et lettilgængeligt sted på deres hjemmesider. Offentliggørelsen skal også omfatte rabatter og særordninger, så enhver har reel mulighed for at sammenligne priserne hos de enkelte enheder. Der skal skelnes mellem engangsbetalinger, for eksempel tilslutningsgebyrer, transaktionsrelaterede priser, priser for depotydelser samt priser for eventuelle andre kunderelaterede ydelser. De enkelte medlemmer af de tre underskrivende organisationer skal give hinanden mulighed for medlemskab samt for at modtage transaktioner fra andre (interoperability). En værdipapircentral eller et afviklingscenter for værdipapirhandel skal for eksempel som udgangspunkt give en hvilken som helst tilsvarende organisation i et andet EU-land mulighed for enten at blive medlem på sædvanlige tilslutningsvilkår eller mulighed for at sende de clearede transaktioner til afvikling i værdipapircentralen. Medlemsorganisationerne skal splitte deres ydelser op i enkeltkomponenter, i det omfang dette ikke allerede måtte være tilfældet. Der skal fastsættes særskilte priser for de enkelte komponenter, og der skal faktureres, så den enkelte deltager efterfølgende kan se, hvad der er betalt for de enkelte typer af ydelser eller på anden vis gives mulighed for et sådant overblik. Anvendelsen af koden er begrænset til handel, clearing og afvikling af aktier. De tre underskrivende organisationers medlemmer er frit stillet med hensyn til også at anvende koden på andre områder 7 8

9 end for aktier. Kommissionen vil også i 1. halvår af 2009 fortsætte sin opfølgning af, om koden har haft den ønskede virkning. Som et led i effektivisering en afviklingen af grænseoverskridende værdipapirhandel arbejder Den europæiske Centralbank ECB med en særlig platform for clearing og afvikling af værdipapirer udstedt i euro det såkaldte Target2Securities system Realkredit og boligfinansiering Kommissionen har den 18. december 2007 udsendt en hvidbog om realkredit og andre former for boligfinansiering - KOM(2007) Målet er øget effektivitet, konkurrencedygtighed og harmonisering af realkreditmarkeder til fordel for forbrugere, långivere og investorer. Dette opnås ved at fremme grænseoverskridende aktivitet, øge produktudbuddet, højne forbrugerbeskyttelse samt fremme forbrugermobiliteten. Hvidbogen indeholder ikke konkrete forslag om direktivændringer. Hvidbogen summerer konklusionerne fra omfattende analyser af markederne for boliglån. Hvidbogen peger på en række områder, hvor der er brug for arbejde videre med nærmere undersøgelser, konsekvensanalyser og lign., før Kommissionen kan stages stilling til, hvor der skal fremsættes konkrete initiativer. Det drejer sig blandt andet om områderne førtidig indfrielse af boliglån, før kontraktlig informationskrav, herunder årlige omkostninger i procent, regler for andre långivere end kreditinstitutter og ansvarlig långivning. Hertil kommer forslag til anbefalinger om tiltag inden for områder som tinglysning, værdiansættelse af ejendomme, tvangsrealisationsprocedurer og overtagelse af pant. På flere af disse områder har Kommissionen via forskellige instanser igangsat de bebudede nærmere undersøgelser og konsekvensanalyser. Der arbejdes videre med ikke lovgivningsmæssige tiltag. Kommissionen udelukker dog ikke lovgivning, hvis det viser sig at være nødvendigt. Problemstillingen vedrørende førtidig indfrielse vurderes at have særlig interesse for den danske realkreditsektor 3.3. Garantiordninger for forsikringsselskaber Kommissionen undersøger fortsat, om den skal fremsætte forslag til fælles regler om garantiordninger for forsikringsselskaber. Kommissionen har oplyst, at den vil orientere om resultatet af overvejelser i forsommeren Det 28. regime Det 28. regime benyttes som betegnelse for et sæt regler, der kan benyttes af udbydere af tjenesteydelser i alle EU-lande, og som gælder parallelt med reglerne i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal være forpligtede til at anerkende sådanne produkter på lige fod med de produkter, der er udbudet på grundlag af de nationale regler, der gælder i udbyderens hjemland

10 Der forventes ikke initiativer i 2. halvår Grønbogen om finansielle tjenesteydelser i detailleddet - KOM(2007)226 Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked. 9 Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem: 1. Øget konkurrence, som skal sikrer forbrugerne konkrete fordele i relation til priser, mobilitet og valgmuligheder, 2. Øget forbrugertillid ved at sikre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse, og at de finansielle udbydere er økonomiske velfunderede, og 3. Styrkelse af forbrugerne, herunder finansiel forbrugeruddannelse og målrettet information, ved at øge forbrugernes forståelse for finansielle produkter og ydelser. Der er under det franske formandskab vedtaget rådskonklusioner om lettere adgangs til at skifte pengeinstitut og om forbrugeroplysning. Kommissionen har indledt en høring om forbrugernes klagemuligheder. Fristen for at sende kommentarer er den Single Euro Payment Area SEPA Formålet med SEPA er at opbygge en infrastruktur for betalinger i euro for herigennem at fjerne nationale barrierer for betalinger, som hindrer konkurrence og effektiv drift. SEPA vil indebære, at det bliver muligt for borgere og virksomheder i EU at sende og modtage betalinger i euro på samme vilkår, uanset om der er tale om en indenlandsk eller en grænseoverskridende transaktion. Det er planen, at SEPA baserede produkter på længere sigt skal erstatte de nuværende betalingsinfrastrukturer i de EU-lande, der har euro som valuta. I EU-lande, der ikke har euro som valuta, samt i Norge, Island, Liechtenstein og i Schweiz kan betalingsformidlere tilslutte sig SEPA og tilbyde deres kunder SEPA baserede produkter til overførsler i euro. SEPA indføres i flere etaper. Fra begyndelsen af 2008 er bankerne begyndt at udbyde SEPA betalingsoverførsler. Efterfølgende vil produktudbuddet blive udvidet med SEPA Direct Debit, der er et betalingstræk på kundernes konto i stil med Betalingsservice i Danmark (formentlig i november 2009). Der vil ikke ske ændringer i udstedelsen af betalingskort, men en tilpasning af de eksisterende kortsystemer. Det tjekkiske formandskab forventes ikke at tage initiativer om SEPA Forskellige regler for samme finansielle produkter Kommissionen har bebudet et udspil i marts 2009 på grundlag af de undersøgelser, der er foretaget i 2007 og Direktiverne og prospekter og om markedsmisbrug Kommissionen arbejder i øjeblikket på vurderinger om direktivernes virkning. Rapporterne forventes udsendt i forsommeren

11 3.9. Andre emner Kommissionen har ikke orienteret om nye initiativer om kreditformidlere, betingelse om at købe flere ydelser hos samme udbyder, kreditoplysninger, almene hensyn, krav om udpegelse af en repræsentant, der er ansvarlig for betaling af afgifter m.m. i det land, hvor en grænseoverskridende finansiel tjenesteydelse leveres samt retten til adgang til basis finansielle ydelser. 11

12 Bilag 1. TIDSPLAN FOR IGANGVÆRENDE OG KOMMENDE EU-INITIATIVER Initiativ 1. halvår halvår Direktiver / forslag Solvens II Direktivet vedtages Teksten offentliggøres Solvens II træder i kraft den 1. oktober Ændring af CRD (kapitalkravsdirektiverne for kreditinstitutter m.fl.) Revision af E- pengedirektivet Forordningen om grænseoverskridende betalinger Ændring af investeringsforeningsdirektivet (UCITS) Kommissionsdirektiver ne offentliggøres Råds- og Europa- Parlamentsdirektivet vedtages Ændringsdirektivet Teksten vedtages offentliggøres Forordningen vedtages Træder i kraft den 1. november Direktivet vedtages 2012 Direktiv træder i kraft i forventet ikrafttræden Direktivet træder i kraft 2011 Ændring af direktivet om indskydergaranti Direktivet om erhvervelse større aktieposter Forordning om kreditvurderingsbureauer Kommissionsforordning og Kommissionsbeslutning om ligeværdigheden i visse 3.landes regnskabsregler med IFRS Betalingsdirektivet Direktiverne om endelig afregning og om finansiel sikkerhedsstillelse Nye initiativer, meddelelser m.m. Garantiordninger for forsikringsselskaber 30. juni mindstebeskyttelsen hæves til Forordningen vedtages Forordningen træder i kraft den Kommissionens beslutning offentliggøres og træder i kraft Direktivforslaget forventes vedtaget Kommissionen vil orientere om resultatet af sine overvejelser Direktivet træder i kraft den 1. november mindstebeskyttelsen hæves til Direktivet træder i kraft 21. marts 2010 Registreringsreglerne gennemføres i 2010 SEPA SEPA udbygges med direkte debiteringer (betalingsservice) SEPA udbygges 12