ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2011

Transkript

1 ISSN Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2011 Udgivet juli 2012

2

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resume... 7 Anbefalinger... 7 Databasens formål... 8 Baggrund og Status... 8 Udvikling i tilslutning og DAMD-status... 8 Konklusion på status... 9 Revisionspåtegnelse DAK-E-indikatorer fra almen praksis Indikatorer Datagrundlag Komplethed af patientregistrering registreringskomplethed Komplethed af variable datakomplethed Resultater Vurdering og anbefalinger Organisation Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF) Implementeringsudvalget (IMPU) Styregruppen for DAMD Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Kvalitets- og forskningsprojekter: afsluttede, igangværende og ansøgte.. 24 Perspektiver Implementering af datafangstmodulet og supportfunktionen Datafangstmodulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD

4

5 Forord Denne rapport omfatter perioden fra den 1. januar til den 31. december Ved afrapporteringen af diabetesdata fra DAMD til det Nationale Indikator Projekt (NIP senere Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP) vedrører data perioden fra den 1. marts 2011 til den 29. februar Rapporten er på denne måde i overensstemmelse med indberetningerne af de øvrige NIPdiabetesdata. Målgruppe for rapporten er Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioners Databasesekretariat, Landsoverenskomstens parter for almen praksis, de tre kompetencecentre og alle øvrige organisationer og personer, der arbejder med kvalitet og har interesse for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Redaktion af rapporten er forestået af chef for DAK-E Henrik Schroll, akademisk medarbejder Lone Skjoldaa og souschef Janus Laust Thomsen. Afsnittet om supplerende DAK-E-indikatorer fra almen praksis er udarbejdet i samarbejde med Kompetencecenter Syd. DAMD indberetter de diabetesindikatorer, der er fælles med sygehusvæsenets indikatorer til NIP. Almen praksissektoren har imidlertid nogle selvstændige indikatorer ud over dem, NIP offentliggør. Disse afrapporteres i denne publikation og er udarbejdet i samarbejde med Kompetencecenter Syd. DAMD leverer ugentligt opdaterede kvalitetsrapporter til de læger, der bruger Datafangst. Flere regioner har arrangeret efteruddannelse på baggrund af bl.a. diabetesrapporterne for at højne kvaliteten af diabetesbehandlingen i almen praksis. Målet er, at DAMD-data skal bruges så meget som muligt til både kvalitets- og forskningsprojekter. Begge dele kræver, at kvaliteten af de registrerede data er meget høj, hvorfor monitoreringen af databasekvaliteten fortsat er central. Gennem ICPC-baggrundsgruppen samarbejder DAK-E med de enkelte regioner om at lave lokale kodekurser i brug af ICPC-klassifikationen for at sikre kvaliteten af ICPC-kodningen. Desuden holder DAK-E kurser i brug af datafangstmodulet samt i omsætning af data fra kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsudvikling. Kurserne holdes specifikt for regionale konsulenter og datakonsulenter hos både DAK-E og i de enkelte regioner. I slutningen af marts 2012 afholdt DAK-E et todages kursus for ambassadører læger, datakonsulenter og praksispersonale, som skal ud og undervise deres kolleger i at omsætte kvalitetsrapporterne til kvalitetsforbedringer i praksis. Kurset gentages i oktober Endelig afholder DAK-E kurser for systemhusenes installatører i teknisk installation af Sentinel Datafangst. 5

6 Ud fra overenskomsten af 1. april 2011 samarbejder DAK-E gennem Implementeringsudvalget med regionerne om den generelle implementering af Datafangst i klinikkerne og konkret anvendelse af kvalitetsrapporterne til forbedring af kvaliteten i behandlingen af kronisk sygdom. Målet er fuld udbredelse af Datafangst som aftalt mellem overenskomstens parter. Odense, juli 2012 Gregers Hansen-Nord Formand for Styregruppen for DAMD 6

7 Resume Ved udgangen af 2011 var lige knapt 900 klinikker - svarende til mere end 40 % af samtlige klinikker - tilsluttet Datafangst. Overenskomsten af 1. april 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) medfører, at alle praktiserende læger skal tilmeldes Datafangst over en toårig periode. Der var allerede inden årsskiftet en stigning i antallet af tilmeldte praksis. Ved recertificering af lægesystemerne i januar 2011 blev der taget hånd om en stor del af børnesygdommene i lægesystemernes kommunikation med datafangstprogrammet, og de certificerede lægesystemer fungerer nu stabilt. De fleste systemer har implementeret de programmæssige forbedringer, som årsrapporten fra 2008 påpegede var nødvendige for at fjerne datatabet i enkelte af lægesystemerne, og det vil nu være relevant at gentage valideringen af datakvaliteten i DAMD. Lægerne, som har Datafangst installeret, og som er aktive brugere af kvalitetsrapporterne, giver udtryk for, at de har stor gavn af rapporterne fra DAK-E og føler, at det giver god mening at levere data til kvalitetsudvikling generelt. Samtidigt viser en opgørelse af diabetesbehandlingen, at datafangstlæger i løbet af en observationsperiode på et år har forbedret behandlingskvaliteten signifikant. Resultaterne er udformet i en artikel, som er på vej til publicering. På sundhed.dk har patienter med diabetes mellitus siden august 2010 haft mulighed for at se egne data fra DAMD. Patientdata inkl. målsætninger bliver præsenteret på en overskuelig og pædagogisk måde, er interaktive og inviterer til gensidigt målsætningsarbejde mellem patient og almen praksis. Anbefalinger Alle praktiserende læger bør på længere sigt anvende ICPCklassifikationen i deres daglige praksis. Det er vigtigt at understøtte og udvikle lægernes brug af ICPC. Det er afgørende for datakvaliteten samt for effekten af Datafangst og kvalitetsrapporterne til behandling af kronikere, at der fortsat er stor fokus på implementering af undervisningstilbud som starthjælp og ikke mindst til opfølgning på omsætning af kvalitetsrapporterne, så potentialet for kvalitetsudvikling bliver udnyttet væsentligt bedre. Lægernes tillid til databasen baseres på, at data anvendes til kvalitetsudvikling i egen praksis, samt at der i andre forbindelser kun anvendes anonyme data. Det er vigtigt, at der fortsat værnes om, at DAMD er en klinisk kvalitetsdatabase, der i samarbejde med Kompetencecenter Syd primært leverer data via kvalitetsrapporter til brug for kvalitetsudvikling i lægepraksis og i det samlede sundhedsvæsen. 7

8 Der bør på baggrund af DAMD data forskes i, hvordan man omsætter kvalitetsrapporter til reel kvalitetsudvikling. Essentielt for god datakvalitet er lægernes tillid til brugen af DAMD-data især at det giver lægen god mening med egne kvalitetsrapporter. Tilsvarende er korrekt brug af ICPC betinget af, at lægen kan bruge diagnosekodningen på en hensigtsmæssig måde i sin travle hverdag. Databasens formål 1) At udvikle og sikre kvaliteten i almen praksis som en del af det samlede sundhedsvæsen. 2) At fremme forskning med betydning for kvaliteten i almen praksis og det samlede sundhedsvæsen. Baggrund og Status Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, er en godkendt national specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis Ved udgangen af 2011 var 899 klinikker tilmeldt med ca. 836 klinikker i drift. Overenskomsten af 1. april 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) medfører, at alle praktiserende læger skal tilmeldes Datafangst over en toårig periode, og der var allerede inden årsskiftet sket en stigning i antallet af tilmeldte praksis. Aktuelt (juni 2012) er der godt 1200 tilmeldte klinikker (59 %), mens der er 2520 læger tilmeldt (70 %). Udvikling i tilslutning og DAMD-status Figur 1. Antal klinikker tilmeldt Datafangst fra 2007 til 2010 Figuren næste side viser akkumuleret antal nye klinikker tilmeldt (blå kurve) i løbet af de fire år. Ved udgangen af 2007 var 120 klinikker i drift. I hhv og 2009 kommer der kun få nye klinikker med, mens der i slutningen af 2010 sker en kraftig stigning i antallet af tilmeldte praksis i forbindelse med dekoblingen af Datafangst fra Diabetes Forløbsydelsen en stigning som fortsætter i 2011 og ind i

9 Figur 1 Den grønne kurve i figur 1 viser udviklingen i det samlede antal klinikker, der er i produktion og sender data fra januar 2008 til juni Når en klinik har tilmeldt sig Datafangst, går der som regel en vis tid, inden systemhuset får aftalt kontrakt og tid til at installere Datafangst. I nogle tilfælde er der også behov for opgradering af edb-udstyret i klinikken. Først når klinikken har registreret den 5. årskontrol, betragtes klinikken som aktiv. Konklusion på status Starten på Datafangst og levering af data til DAMD vedr. indikatorer for diabetes har haft en del børnesygdomme med mange IT-udfordringer, og i praksis ligger tillige en del organisatoriske udfordringer. Efter recertificering af systemhusene i 2011 er de problemer, der tidligere er identificeret, tilsyneladende løst. Datafangstmodulet er nu i stabil drift og opfanger de data, der sendes fra lægesystemerne. Lægerne, som har Datafangst installeret, og som er aktive brugere af kvalitetsrapporterne, giver udtryk for stor gavn af rapporterne fra DAK-E, som de finder meningsfulde i patientbehandlingen. Flere læger beskriver, at de bruger rapporterne til at sikre sig, at de også har deres patienter med andre sygdomme end diabetes i den bedst mulige behandling. Samtidigt fortæller flere læger, at det giver god mening at levere data til kvalitetsudvikling generelt. Efter indgåelsen af overenskomsten, som betyder, at alle praksis skal tilmeldes Datafangst, har der været en forventet kraftig stigning i indberetningen af data til DAMD. Juni 2012 er der registreret 59 % tilmeldte klinikker, og der forventes således en fortsat stigning i løbet af Det er fortsat en stor opgave at sikre en god implementering af Datafangst, samt en stor opgave at sikre, at alle læger/klinikker omsætter rapporterne til de kvalitetstiltag, der i sidste instans kommer patienterne til gode. Når klinikken tager Datafangst i anvendelse, er det ofte nødvendigt at foretage ændringer i de daglige arbejdsgange. Alle i klinikken skal blive enige om at diagnosekode, og der skal aftales fælles tiltag i relation til 9

10 håndtering og behandling af kronikere. Erfaringerne fra de første års drift viser, at der skal en systematisk indsats til for at hjælpe nye læger godt i gang. Indsatsen består i informationsmøder, pjecer og i introduktionskurser, som gerne skal være systemspecifikke, og som gerne skal foregå i den enkelte praksis. Nogle klinikker har oplevet, at installation og supporthjælp til Datafangst fra deres systemhus ikke har været tilfredsstillende. DAK-E tilbyder derfor flere gange om året kurser for installatører og supportere fra lægesystemerne. Der er også afholdt kurser hos enkelte af systemhusene. Denne opgave med at klæde systemhusene på til Datafangst har været og vil fremover blive prioriteret højt, så den fortsatte implementering af Datafangst kan forløbe så uproblematisk som muligt. I DAK-E er der en aktiv implementeringsstrategi, hvor man i samarbejde med regionerne uddanner ambassadører (lægekonsulenter) og datakonsulenter til i første omgang at hjælpe klinikkerne i gang og i anden omgang at hjælpe klinikkerne med at omsætte kvalitetsrapporterne til kvalitetsudvikling. DAK-E støtter de enkelte klinikker med en Hot line service, hvor alle henvendelser vedr. Datafangst og ICPC-problemer bliver behandlet. DAK-E s IT-supportere løser de fleste problemer og kan derudover trække på ressourcer fra de regionale datakonsulenter og fra superbrugere af de specifikke lægesystemer. Når en klinik oplever problemer med sit lægesystem, formidler DAK-E kontakt til det aktuelle systemhus. Vi har også haft glæde af superbrugere til at guide kolleger i gang i deres eget system. Når den enkelte praksis har været i drift i ca. 6 måneder, er der behov for kurser i at omsætte kvalitetsrapporterne til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. Det anbefales, at praksis kun tager et enkelt indsatsområde op ad gangen svarende til en enkelt rapport og får hele rapporten og organisationen på plads, før den næste kvalitetsrapport tages i brug. Dette betyder ikke, at praksis ikke skal bestræbe sig på at få gang i de næste rapporter, men erfaringen fra den nuværende implementering taler for, at praksis let drukner i for mange nye opgaver, hvis den tager alle fem kvalitetsrapporter på en gang. En gruppe på 138 klinikker med ca. 235 læger sender alle deres patientkontaktdata til DAMD og diagnosekoder stort set alle deres patientkontakter, dvs. mindst 70 %. Disse læger ( Sentinellæger ) leverer data til en løbende monitorering af kontakt- og behandlingsaktiviteter i almen praksis. Udover rapporterne vedr. kronisk sygdom har disse Sentinellæger desuden mulighed for uden ekstra arbejdsindsats at se andre rapporter om behandlingskvaliteten i deres praksis. Et udvalg af kvalitetsrapporter kan ses på: Patienter med sukkersyge har siden august 2010 haft mulighed for at se en overskuelig præsentation af egne data fra DAMD via deres personlige profil på sundhed.dk. Målet er, at data fra behandling af patienten inviterer til gensidigt målsætningsarbejde mellem patient og almen praksis. 10

11 Revisionspåtegnelse Påtegning fra Kompetencecenter Syd ved overlæge, ph.d. Linda Kærlev, vedr. årsrapporten for DAMD 2011 Dette er den 5. årsrapport fra Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Rapporten vedrører perioden: 1. januar december I henhold til basiskravene for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser skal Kompetencecentret fremlægge følgende bemærkninger: Der er specielle forhold for DAMD, idet databasen fungerer som ressourcedatabase for sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser. Den supplerer aktuelt med data fra almen praksis på diabetesområdet inden for det Nationale Indikator Projekt (NIP) og fremadrettet også for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), og senere desuden for hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, CVD, og udvalgte psykiske diagnoser (stress, angst og depression). NIP er pr. 1. januar 2012 ophørt som selvstændigt projekt, men databaserne videreføres i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram ( hvor eksempelvis NIP Diabetes har skiftet navn til Dansk Diabetes Database. DAMD har specielle forhold ved at have driftsomkostninger dækket af centrale midler ved en aftale imellem de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og det offentlige. Indtil april 2011 var der frivillig tilslutning fra de praktiserende læger. Med Overenskomsten af 1. april 2011 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO blev det vedtaget, at alle praktiserende læger skal tilmeldes Datafangst inden for en toårig periode og inden 1. april DAMD varetager selv IT-driften under godkendte rammer. Databasen er placeret ved Syddansk Universitet. Databasen er under fortsat opbygning, og frakoblingen af brugen af Sentinel Datafangst med Diabets Forløbsydelsen havde allerede inden årsskiftet 2011/2012 medført en betydelig stigning i antallet af tilmeldte praksis. Data fra DAMD til Dansk Diabetes Database blev overført i foråret 2012 og bliver som tidligere år afrapporteret under denne sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabase. DAMD har derudover udviklet en række indikatorer, som overvejende er procesindikatorer, der for 5. og sidste gang afrapporteres særskilt, idet DAMD s driftstilladelse for diabetes nu er sammenkoblet med Voksendiabetestilladelsen. Indikatorsættet er uændret siden Årsrapport Indikator 1 vedr. årskontrol er andelen af patienter, som i 2011 har haft årskontrol, ud af alle registrerede diabetespatienter, som praksis har ansvaret for, og som opfylder 11

12 inklusionskriterierne herunder mindst 2 årskontroller. Dvs. alle diabetespatienter med årskontrol i 2011, som også tidligere har haft mindst en årskontrol, efter at praksis blev tilmeldt Datafangst, betragtes som at have opfyldt indikatoren, og patienter, der intenderet ikke har fået lavet kontrol i 2010, frasorteres ikke af denne grund. Tilsvarende er indikatorerne 2-4 vedr. livsstilssamtale andelen af patienter med årskontrol i 2011, som har haft livsstilssamtale, ud af alle registrerede diabetespatienter, som praksis har ansvaret for, og som opfylder inklusionskriterierne. Det er således muligt at sammenligne resultater fra 2011 med årsrapporten for 2010 vedr. indikator 1-4, men ikke med eksempelvis årsrapporten for 2008, hvor personer uden årskontrol året før blev frasorteret. Dataudtrækket til analyserne til Årsrapport 2011 indeholdt lidt færre patienter for 2010 i forhold til det datasæt, vi kørte analyserne på til Årsrapport Derfor er de nye analyser på 2010-data fra i år ikke helt identiske med de analyser, vi kørte sidste år, men der er tale om mindre forskelle. Der har i 2010 være leveringsproblemer i form af datatab fra flere af lægesystemerne, og derfor er lægesystemerne blevet certificeret, hvorfor problemerne med datatab skulle være løst fra Ydermere havde nogle få praksis i 2011 en teknisk fejl, der bevirkede, at allerede indsendte data blev overskrevet med nyere data. Fejlen er blevet identificeret og rettet. Siden Årsrapport 2010 er der sket en 160 % stigning i antallet af relevante inkluderede patienter, der således er steget fra 6178 til Samtidig er antallet af tilmeldte praksis tredoblet fra 286 til 876 (fra 14 % til 40 % af alle praksis). Datagrundlaget er således forbedret væsentligt siden grundlaget for årsrapporten for 2010, men er dog fortsat ret spinkelt på grund af, at ikke alle praksis har indberettet i hele Derfor må resultater tolkes varsomt, herunder især forskelle på regionalt niveau. Overordnet set viser indikatoropfyldelsen for de enkelte indikatorer et fald i 2011 sammenlignet med 2010, hvilket er et generelt billede i alle regioner. Der blev både i 2010 og i 2011 som noget nyt lavet analyser på andelen af patienter, der fik tilbudt livsstilssamtale, ud af samtlige patienter i hhv og Denne analyse viser en god opfyldelse på 91 %, hvilket kun er lidt lavere end i 2010 (94 %). Dette er et generelt billede i alle regioner. DAMD s årsrapport for 2011 dækker overvejende organisatoriske og administrative emner, et afsnit om datatab, kodepraksis og datavalidering samt en kort gennemgang af de 6 indikatorer og deres resultat for 2011, som sammenlignes med 2010, men som er baseret på opdaterede analyser af tallene for 2010 pga. efterindberetning af datatab fra nogle lægesystemer. Afrapportering sker både på nationalt og regionalt niveau. 12

13 DAK-E-indikatorer fra almen praksis Indikatorrapporten dækker de praksis, der bruger Datafangst i perioden. Patientdata skal være indberettet til databasen inden den 10. april Rapporten og indikatorerne intenderer på basis af et afgrænset antal indikatorer at belyse følgende: Får diabetespatienter i almen praksis lavet årskontrol - herunder hvilken andel der får lavet livsstilssamtale vedr. kost, motion og (hvis relevant) rygning? Læser praksis tilbagemeldinger på deres patienter på sundhed.dk, og læser de tilbagemeldingerne regelmæssigt? Er der klinisk betydningsfuld variation mellem regionerne i andelen af diabetespatienter, der får lavet årskontroller og livsstilssamtaler, og i andelen af praksis, der læser tilbagemeldinger på deres patienter? Indikatorer I rapporten anvendes de indikatorer og standarder samt regler vedr. beregning af indikatorerne, som er præsenteret i Tabel 1: Indikatorberegning DAMD Årsrapport Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte regioner samt for hele landet. Da de reviderede indikatorer 1-4 beregnes både for 2011 og 2010 i denne årsrapport, er det muligt at sammenligne med resultater fra 2010, mens det ikke er muligt at sammenligne disse 4 indikatorer med beregningerne i årsrapporten for eksempelvis Resultaterne af sammenligningerne skal dog læses med et vist forbehold på grund af et mindre datatab i 2010 se nedenfor. Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på de fortsatte begrænsninger i antal tilmeldte praksis samt at være opmærksom på, at alle praksis ikke har været tilmeldt i hele 2011, hvilket bør medføre varsomhed ved tolkningen af de præsenterede indikatorresultater især på regionalt niveau. Komplethed af patientregistrering registreringskomplethed En databases registreringskomplethed defineres som: antal personer i databasen med den pågældende sygdom / totale antal personer med pågældende sygdom i almen praksis (for praksis tilmeldt Datafangst) og besvarer spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med diabetes, som kontrolleres i almen praksis af læger tilmeldt Datafangst, findes i databasen? 13

14 Målet er, at alle patienter med diabetes, som går til kontrol ved praktiserende læger i almen praksis (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier), inkluderes for at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandlingen til diabetespatienter i almen praksis i Danmark. Dette indebærer samtidig, at en væsentlig andel af de praktiserende læger er/bliver tilmeldt Datafangst, samt at diabetespatienter, som går til kontrol hos disse læger, registreres i DAMD. Der var i 2011 i alt 104 flere lægepraksis end i 2010 (2198 imod 2094 i 2010). I 2011 er det fortsat kun knap 40 % af praksis, der har leveret data til DAMD (imellem 35,9 og 43,8 % i hver region), hvilket er væsentligt bedre end i 2010 (mellem 10,7 og 16,3 % i hver region), men på trods af denne væsentlige forbedring er antallet af patienter stadig begrænset. Det skyldes, at lægen først afrapporterer ved anden årskontrol, idet det er den eneste måde, man kan sikre sig, at patienten har været med i mindst et år før årskontrollen, så det har været muligt at opsamle alle indikatorer. Antallet af patienter er steget med 160 % siden 2010, og der er sket en tredobling af antallet af tilmeldte praksis i samme periode, hvorfor alle patienter ikke har kunnet nå at være med så længe, at de har opnået den anden årskontrol ved egen læge. Mellem 2009 og 2010 årsrapporten var antallet af patienter næsten fordoblet, hvilket formentlig skyldes, at en del patienter har været med så længe ved udgangen af 2010, at de har opnået den anden årskontrol hos egen læge. Såfremt det er tilfældigt, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke være en hindring for, at databasen afspejler kvaliteten. Hvis det er således, at særlige grupper af praksis eller særlige grupper af patienter i de tilmeldte praksis i mindre grad bliver registreret i databasen, vil der introduceres en systematisk registreringsfejl (selektionsbias), og tolkningen af databasens resultater bliver vanskelig. Ofte er det vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed har medført selektionsbias. Komplethed af variable datakomplethed Kompletheden af de registrerede data på hver patient har også stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Da der alene er lavet analyser på patienter med 100 % datakomplethed (jævnfør indikatordefinitionerne), har denne fejlkilde ikke spillet en betydende rolle. Tabel 1-5 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i databasen. Resultater 2011 Der var i 2011 i alt 876 praksis tilmeldt Datafangst, som indrapporterede patienter til årsrapporten (39,9 % af alle praksis mod 13,7 % i 2010) (Tabel 2), og patientgrundlaget for analyserne er i år mere solidt (9905 patienter imod 6178 patienter i 2010 ud fra samme kriterier). Indikator 1 vedrører andelen af diabetespatienter tilknyttet almen praksis, der fik lavet årskontrol i 2011 sammenlignet med indikatorniveauet for Overordnet 14

15 set fik 70,7 % af diabetespatienterne tilknyttet almen praksis, som er tilmeldt Datafangst, lavet årskontrol, hvilket er et fald i forhold til Dette er et generelt billede i alle regioner og kan skyldes, at nogle af de patienter, som tidligere opfyldte indikatorerne, nu ikke længere får lavet årskontrol til tiden. Flere nye praksis er kommet til, og blandt disse kan der være en større andel af praksis, hvor registrering og opfølgning af patienter ikke tidligere har været en fast procedure, hvilket kan være en medvirkende årsag til det observerede fald. Yderligere har der 2011 været en stigning i antallet af praksis, hvor der i 2010 var et fald i det samlede antal af praksis, hvilket må formodes at skyldes flere nyoprettelser af praksis i 2011, mens der har været flere lukninger og sammenlægninger af praksis i Hvis en praksis nyoprettes, kan der gå nogen tid, inden der sendes data til DAMD. Hvis en praksis nedlægges eller lægges sammen med en anden, og der ikke sendes data til DAMD længere, vil patienter, der tidligere har været til årskontrol, ikke blive registreret. Der må ved tolkning af analysen også tages et forbehold pga. det registrerede datatab i 2010 fra visse lægesystemer. Ydermere havde nogle få praksis i 2011 en teknisk fejl, der bevirkede, at allerede indsendte data blev overskrevet med nyere data (denne fejl er blevet identificeret og rettet). Disse forhold vurderes dog ikke at kunne forklare det yderligere fald i At 70,7 % af diabetespatienterne tilknyttet almen praksis, som er tilmeldt Datafangst, får lavet årskontrol, kan således tolkes som om, at der er et potentiale for kvalitetsforbedring, idet knap 30 % af patienterne således ikke fik årskontrol i På regionalt niveau var praksis i Region Midtjylland og Region Syddanmark i 2011 ligesom i 2010 bedst til at få lavet årskontrol på deres patienter (74,6 og 71,5 %). Supplerende analyse vedr. tilbud om livsstilssamtale: Der er i 2010 og igen i 2011 som noget nyt lavet analyser på andelen af patienter, der fik tilbudt en livsstilssamtale, ud af samtlige diabetespatienter. Denne analyse viser en god opfyldelse på 91 % i 2011, hvilket kun er lidt lavere end i 2010 (94 %). Dette er et generelt billede i alle regioner med mindre variationer. Analysen dækker over, om patienten overordnet har fået tilbudt en livsstilssamtale inden for de sidste 15 måneder. Som underpunkter har lægen mulighed for at markere, om samtalen har omhandlet kost og/eller motion, samt om patienten er ryger, og i bekræftende fald om samtalen har omhandlet rygning. Underpunkterne svarer til de afrapporterede indikatorer for livsstilssamtale. Praksis i Region Hovedstaden lå højest vedr. andelen af diabetespatienter, der fik tilbudt en livsstilssamtale (92,7 %), fulgt af Region Midtjylland (91,6 %). Indikator 2, 3 og 4: en af diabetespatienter tilknyttet almen praksis, der fik foretaget livsstilssamtale om hhv. kost, motion og rygning: Indikatoropfyldelsen nationalt for at have fået en livsstilssamtale vedr. kost og motion lå i 2010 på hhv. 60,8 % og 62,3 %, og vedr. rygning får 45,3 % en livsstilssamtale, hvilket for alle er et fald i indikatoropfyldelsen i forhold til 2010 niveau og med et potentiale for forbedring. Det er dog forventeligt, at der ikke er 15

16 registreret livsstilssamtaler hos alle om hhv. kost, motion eller rygning. F.eks. vil patienter, der tidligere har været rådet til rygeophør, ikke altid ønske, at emnet tages op igen, og samtidig er det usikkert, om lægen registrerer en kort information om, at rygning er sundhedsskadeligt som en livsstilssamtale, og i disse situationer vil det ikke være relevant at kræve det af lægen. I øvrigt må samme forbehold som ved opgørelsen af indikator 1 tages med i betragtning ved vurdering af indikatoropfyldelsen. Desuden vælger lægen ofte ved årskontrollen kun at fokusere på det af de tre emner, som lægen vurderer som det vigtigste. For indikatoren om patienterne med diabetes havde fået foretaget livsstilssamtale om kost, lå praksis i Region Midtjylland højest (63,1 %), fulgt af Region Sjælland (62,9 %), mens Region Sjælland havde højest opfyldelse vedr. foretaget livsstilssamtale om motion (65,2 %) fulgt af Region Midtjylland (63,8 %). Vedr. opfyldelse af indikatoren livsstilssamtale om rygning lå Region Syddanmark højest (52,5 %), efterfulgt af Region Sjælland (47,5 %). Indikator 1-4 viser alle et fald i forhold til 2010 både overordnet og på regionalt niveau. Indikatoren andelen af praksis, der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk, er opgjort uændret i forhold til Årsrapport Den ligger i 2011 på 67,6 % opfyldelse for hele landet, hvilket er en stigning i forhold til 2010 (65,0 %). Indikatoren har den højeste opfyldelsesgrad i Region Hovedstaden (73,9 %) tæt fulgt af Region Nordjylland (73,7 %). en af praksis, der regelmæssigt (mindst én gang i kvartalet) læser tilbagemeldinger på sundhed.dk, ligger på 45,7 %, hvilket er en betydelig stigning i forhold til niveauet i 2010 (29,2 %), hvilket er et tegn på, at de praktiserende læger har taget rapporterne til sig og bruger dem aktivt i hverdagen. Den højeste opfyldelsesgrad findes i Region Nordjylland (60,0 %) tæt fulgt af Region Sjælland (57,5 %), hvor man tidligere har holdt kurser i at se på egne tilbagemeldinger. Vurdering og anbefalinger Resultaterne af indikatoropfyldelsen vedr. indikator 1-4 er baseret på et forbedret patientdatagrundlag i 2011, men stadig var der en stor andel af praksis i 2011 (og 2010), som var nytilmeldte Datafangst, hvorfor patienterne i stort tal endnu ikke opfyldte inklusionskriterierne til de enkelte indikatorer. Der er i 2011 ligesom i 2010 yderligere lavet analyser på andelen af patienter, der fik tilbudt livsstilssamtale, ud af samtlige patienter i hhv og Denne analyse viser en god opfyldelse på 91 %, hvilket kun er lidt lavere end i 2010 (94 %). Dette er et generelt billede i alle regioner med mindre variationer. Overordnet set viser indikatoropfyldelsen for indikatorerne 1-4 et fald i forhold til 2010, hvilket er et generelt billede i alle regioner. Dette kan skyldes, at nogle af 16

17 de patienter, som tidligere opfyldte indikatorerne, nu ikke længere får lavet årskontrol til tiden. At 70,7 % af diabetespatienterne tilknyttet almen praksis, som er tilmeldt Datafangst, får lavet årskontrol, kan tolkes som om, at der er et potentiale for kvalitetsforbedring, idet knap 30 % af patienterne således ikke fik årskontrol i Det må medtages i tolkningen, at nogle få praksis i 2011 dels havde en teknisk fejl, der bevirkede, at allerede indsendte data blev overskrevet med nyere data, og dels at patienterne kun repræsenter knap 40 % af landets praksis. Efterhånden som andelen af praksis tilmeldt Datafangst forøges, må antallet af diabetespatienter, der opfylder inklusionskriterierne, formodes at stige, hvilket betyder, at indikatorerne i stigende grad kan give værdifuld information vedr. den generelle behandling af diabetespatienter i almen praksis i Danmark. Tabel 1: af praksis, der bidrager med patienter til analysen i Region tilmeldte Tilmeldt ydelsen Total antal tilmeldte Tilmeldt ydelsen Total antal Hele landet 13,7% ,9% Hovedstaden 16,3% ,2% Midtjylland 11,7% ,9% Nordjylland 15,2% ,8% Sjælland 10,7% ,9% Syddanmark 12,6% ,5% Indikator 1: af patienter, der fik årskontrol i 2011 sammenlignet med 2010 Region Relevante data (patienter) Data komplethed Nævner Tæller Nedre Øvre Hele landet % % 69.8% 71.6% 72.7% Hovedstaden % % 68.0% 71.0% 68.4% Midtjylland % % 72.6% 76.5% 80.7% Nordjylland % % 66.7% 72.4% 73.8% Sjælland % % 66.9% 71.1% 72.5% Syddanmark % % 68.9% 73.9% 73.1% Ny opgørelse i 2010 og i 2011: af patienter, der fik tilbudt livsstilsamtale Region Relevante data (patienter) Data komplethed Nævner Tæller 17 Nedre Øvre Hele landet % % 90.6% 91.9% 93.6% Hovedstaden % % 91.7% 93.7% 94.4% Midtjylland % % 90.2% 93.0% 94.3% Nordjylland % % 88.8% 92.9% 96.4% Sjælland % % 87.7% 91.0% 92.0% Syddanmark % % 87.3% 91.1% 90.6%

18 Indikator 2: af patienter, der fik livsstilsamtale om kost i 2011 sammenlignet med 2010 Region Relevante data (patienter) Data komplethed Nævner Tæller Nedre Øvre Hele landet % % 59.8% 61.7% 63.2% Hovedstaden % % 57.0% 60.2% 57.7% Midtjylland % % 60.9% 65.3% 69.4% Nordjylland % % 56.8% 62.9% 66.3% Sjælland % % 60.7% 65.1% 67.0% Syddanmark % % 58.4% 63.7% 61.2% Indikator 3: af patienter, der fik livsstilsamtale om motion i 2011 sammenlignet med 2010 Region Relevante data (patienter) Data komplethed Nævner Tæller Nedre Øvre Hele landet % % 61.3% 63.2% 64.3% Hovedstaden % % 59.4% 62.6% 60.1% Midtjylland % % 61.6% 65.9% 69.0% Nordjylland % % 55.7% 61.8% 65.3% Sjælland % % 63.0% 67.3% 67.8% Syddanmark % % 59.7% 65.0% 63.0% Indikator 4: af rygere, der fik livsstilsamtale om rygning i 2011 sammenlignet med 2010 Region Relevante data (patienter) Data komplethed Nævner Tæller Nedre Øvre Hele landet % % 43.3% 47.3% 47.9% Hovedstaden % % 39.1% 45.7% 43.0% Midtjylland % % 40.8% 50.1% 53.6% Nordjylland % % 35.5% 49.5% 39.9% Sjælland % % 43.2% 51.9% 53.2% Syddanmark % % 46.5% 58.4% 49.4% Indikator 5a: af praksis, der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk i 2011 Region Relevante data (praksis) Data komplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Nedre Øvre 2011 Hele landet % % 63.9% 71.1% Hovedstaden % % 68.0% 79.2% Midtjylland % % 51.5% 69.6% Nordjylland % % 62.3% 83.1% Sjælland % % 58.3% 78.2% Syddanmark % % 50.0% 66.4% 18

19 Til sammenligning tal for 2010 Region Relevante data (praksis) Data komplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Nedre Øvre 2010 Hele landet % % 58.1% 71.5% Hovedstaden % % 52.2% 73.3% Midtjylland % % 51.5% 80.9% Nordjylland % % 47.6% 92.7% Sjælland % % 51.3% 86.8% Syddanmark % % 37.7% 73.6% Indikator 5b: af praksis, der mindst én gang i kvartalet har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk i 2011 Region Relevante data (praksis) Data komplethed Aktuelle data (praksis) Opfylder indikatorkriteriet Nedre Øvre 2011 Hele landet % % 40.6% 50.9% Hovedstaden % % 37.9% 54.3% Midtjylland % % 19.9% 44.3% Nordjylland % % 43.3% 75.1% Sjælland % % 40.9% 73.0% Syddanmark % % 32.2% 54.7% Til sammenligning tal for 2010 Region Relevante data (praksis) Data komplethed (%) Aktuelle data (praksis) Opfylder indikator kriteriet Nedre Øvre 2010 Hele landet % % 22.7% 36.5% Hovedstaden % % 22.0% 44.3% Midtjylland % % 5.7% 29.8% Nordjylland % % 5.0% 53.8% Sjælland % % 28.7% 68.1% Syddanmark % % 9.8% 46.7% Kontaktadresser Chef for DAK-E Overlæge KCS Henrik Schroll Linda Kærlev J.B. Winsløws Vej 9A, st. Indgang 101, 4. sal, 5000 Odense C Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C hschroll@dak-e.dk linda.kaerlev@ouh.regionsyddanmark.dk 19

20 Organisation Siden Årsberetning 2010 er der sket enkelte udskiftninger i personkredsen i flere udvalg i relation til DAMD. Organisationen med medlemmer er aktuelt således: Kvalitets- og Informatik Fonden (KIF) Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det besluttet at oprette en fond til fremme af kvalitetsudviklingen og IT-udviklingen i almen praksis KIF (Kvalitets- og Informatik Fonden) (figur 2). Fonden er sidestillet med de to andre fonde, som ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. Figur 2 KIF s organisering DAMD Styregruppe DAMD Fagudvalg Kvalitets- og Forskningsudvalg KIF Kvalitets-og Informatik Fonden DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database IMPU Implementeringsudvalget DAK-E KIF s bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Aktuelt er sammensætningen: Jens Stenbæk, Formand Henrik Dibbern, Næstformand Tue F. Müller Gregers Hansen-Nord Anders Kühnau Hansen Jens Elkjær Formand for Regionernes Løn- og Personalepolitiske udvalg, regionsrådsmedlem, Region Sjælland Formand i PLO Bestyrelsesmedlem i PLO Bestyrelsesmedlem i DSAM Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark 20

21 KIF s bestyrelse har ansat Henrik Schroll som chef for Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, DAK-E. DAK-E har ledelsessekretariat i Odense i lokaler på Syddansk Universitet. DAK-E har sammen med overenskomstens parter sekretariatsfunktion for KIF. I tilknytning til DAK-E er der en afdeling for patientevaluering i Århus, hvor Gitte Hove er ansat som leder. Implementeringsudvalget (IMPU) Til højre i figur 2 findes Implementeringsudvalget (IMPU), der er nedsat af KIF, og som har til opgave at følge den ved overenskomsten gældende fra april 2011 obligatoriske implementering af Datafangst og ICPC-kodning. Samtidig skal IMPU sørge for gensidig erfaringsudveksling og koordinering mellem regionerne og DAK-E samt understøtte lægernes brug af de af DAK-E udviklede kvalitetsrapporter. IMPU er sammensat af to repræsentanter fra hver af de fem regioner. Hver region er repræsenteret af én læge med praktisk kendskab til Datafangst og ICPC samt af en administrator eller en datakonsulent. Herudover deltager Danske Regioner, PLO, DSAM, Audit Projekt Odense (APO) samt DAK-E. KIF har udpeget praktiserende læge Leo Thomsen som formand for IMPU. DAK-E er sekretariat for udvalget. Region Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Danske Regioner PLO DSAM APO DAK-E Administrator/ datakonsulent Dorte Alstrup Baden Specialkonsulent Steen Vestergaard-Madsen Chefkonsulent Helle Lindkvist Chefkonsulent Michael Schwedler Specialkonsulent Henrik Nørregaard IT-Datakonsulent Dennis Pihl Thomsen Konsulent Thomas Bo Nielsen Konsulent Peter Torsten Sørensen Direktør Anders Munck Leder Henrik Schroll Chef 21 Lægefaglig repræsentant Leo Thomsen Haagen Adeler Martin Hansen Niels Ulrich Holm Kaare Rossel

22 Styregruppen for DAMD Til venstre i figur 2 ses Styregruppen for DAMD. Mange af medlemmerne er gengangere fra KIF-bestyrelsen. Formand for gruppen er Gregers Hansen-Nord. I gruppen sidder derudover den dataansvarlige fra Region Syddanmark, Mads Christian Haugaard, og overlæge Linda Kærlev fra Kompetencecenter Syd. Region Syddanmark Kompetencecenter Syd DSAM PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Mads Christian Haugaard Linda Kærlev Gregers Hansen-Nord, formand Henrik Dibbern Per Busk Databaseleder Henrik Schroll og Janus Laust Thomsen varetager sammen med DAK-E's sekretariat den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for Styregruppen for DAMD. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på DAMD s data. Derfor er der nedsat et fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget og er sammensat som vist nedenfor: Region Nordjylland: Region Midtjylland: Region Syddanmark: Region Sjælland: Region Hovedstaden: Århus Universitet: Syddansk Universitet: Københavns Universitet: PLO: Regionernes Lønnings- og Takstnævn: DAK-E: Leo Thomsen, formand Jens Rubak Lars Poulsen Jette Elbrønd Ynse de Boer Mogens Vestergaard Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Dennis Pihl Thomsen Janus Laust Thomsen Henrik Schroll varetager sammen med DAK-E-personalet den daglige drift af databasen og er desuden sekretariat for Kvalitets- og Forskningsudvalget. 22

23 Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD DAMD er en SQL-baseret databaseserver med Windows 2008 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A-klassificerede servermiljø. Den er koblet op til Sundhedsdatanettet, SDN, hvorfra den modtager data fra de enkelte klinikker, der har aftaler på SDN. Hver anden time kommunikerer den med klinikkerne, hvor den udveksler evt. nye projekter til klinikkerne og henter data. Serveren er kapslet ind med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL-logserver ved siden af den primære server. Sikkerhedslogprogrammet er en integreret del af SQL-serveren. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter, som gemmes på en rapportserver. Udefra kan rapportserveren tilgås via en sikker adgang, SSO, med en professionel digital signatur enten via sundhed.dk eller via DAK-E s hjemmeside. Selve DAMD-serveren kan kun tilgås gennem et lukket LANnetværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E s kontorer. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang til databasen har skrevet under på. De nødvendige tilladelser fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioners Databasesekretariatet foreligger. Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Almen praksis deltager i Den Danske Kvalitetsmodel og vil derigennem gerne vise kvaliteten og fremme udviklingen af kvaliteten af det udførte arbejde. Kvaliteten vises ved offentliggørelsen i NIP. For den enkelte læge er opgaven at iværksætte de kvalitetsfremmende tiltag, som ud fra de enkelte tilbagemeldingsrapporter om egen kvalitet i de enkelte klinikker kan gavne patientbehandlingen. Det er arbejdet i de enkelte klinikker, der har potentialet til at flytte den samlede kvalitet, og det er i de enkelte klinikker, der er brug for patientnære kliniske kvalitetsmål. Tilbagemeldingsrapporterne genereres på ydernummerniveau og er altid tilgængelige online. Rapporterne opdateres dagligt eller ugentligt, så lægen hele tiden har nye rapporter. Kvalitetsrapporterne er omtalt mere indgående i Årsrapport 2008, hvortil der henvises. Rapporterne videreudvikles løbende af DAK-E i dialog med lægerne. Antallet er øget væsentligt, og der er aktuelt 38 rapporter. Rapporterne kan ses i anonymiserede demoudgaver på: 23

24 Kvalitets- og forskningsprojekter: afsluttede, igangværende og ansøgte Der var i 2011 en kraftig stigning i antallet af ansøgninger til DAMD med i alt 12 ansøgninger mod 4 i 2009 og 5 i I første halvår af 2012 er der allerede indkommet 11 ansøgninger, og der er således en fortsat kraftig stigning i interessen for at udnytte data fra DAMD til kvalitets- og forskningsprojekter. Nr. /år Projektnavn Ansøger Status 1/07 Omfanget og betydningen af frygt for cancer hos patienten og den praktiserende læge i konsultationen i almen praksis 2/07 Coaching af praktiserende læger i behandling af type 2-diabetes i Region Hovedstaden 3/08 PROSPER - PROtap Stabil angina PEctoRis 4/08 Bedre indikationskoder for ordination af antibiotika i praksissektoren 5/08 Udvikling af ICPC for WICC s Update Group 6/08 Metoder til optimering af KOL-behandling i almen praksis 7/08 European Surveillance of Antimicrobial Consumption (ESAC-3) 8/09 Tværsektorielt samarbejde om kroniske patienter - patienter med type 2 diabetes 9/09 Medicinsk uforklarlige symptomer og symptomdiagnoser - Projekt 1 og Projekt 2 (inkl. interview) Morten Bondo Christensen Ulla Bjerre- Christensen Per Grinsted Ulric Stab Jensen Marianne Rosendal Mette Koefoed Ulric Stab Jensen Thomas Drivsholm Mette Trøllund Rask 10/09 Organisering af almen praksis Klaes Rohde Ladeby 11/09 Sampling bias ved udvælgelse af hypertensionspatienter i almen praksis 12/10 Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? Maja Skov Paulsen Laura Lippert Afsluttet Afsluttet Afsluttet Rapport under udarbejdelse Afsluttet Afventer rapport Afsluttet 24

25 13/10 DD2 Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2 Diabetes 14/10 APO/DAK-E audit om luftvejsinfektioner i almen praksis. 15/10 Lændesmerter fra primær kontakt til sundhedsvæsenet (praktiserende læge) til færdigbehandlet. 17/10 Behandlingskvaliteten af helbredsproblemerne stress, angst og depression fastholdelse på arbejdsmarkedet 18/11 Forebyggelse af mavesårsblødning relateret til NSAID og Magnyl ved brug af "computer alert" i almen praksis - randomiseret studie 19/11 Multisygdom og ressourceanvendelse i almen praksis Jens Steen Nielsen Anders Munck, APO Anders Munck, APO Jesper Lundh Dorte Ejg Jarbøl Kim Rose Olsen Rapport under udarbejdelse 20/11 Sundhedsmæssige effekter af hjerterehabilitering i kommuner, almen praksis og på Sygehus Himmerland 21/11 Udtræk af ICPC kodning fra DAMD til brug for validering af patientpopulationerne i Kronikerdata.dk 22/11 Analyse af sammenhængen mellem struktur og social kapital i sundhedsvæsenet 23/11 Moderne psykiatri - investering og gevinster 24/11 Hvilken (kvalitets)udvikling i almen praksis? 25/11 Hypertensionsbehandling i egen praksis, sammenligning mellem Læger/sygeplejersker. KEU, Region Syd (Kun egen praksis) Kirsten Hald Lone Kærsvang Sanne Lykke Lundstrøm Jan Christensen Laura Lippert Martin Munk Otterup 26/11 Antibiotikaordinationer i almen praksis Lars Bjerrum 27/11 PROTECCT-M. Prognose og behandlingsforløb hos patienter med KOL i almen praksis - ved anvendelse af biomarkører Anders Halling Ansøgning Ansøgning Ansøgning 25

26 28/11 Gennembrudsmetoden - implementering af nye retningslinjer for hjertesvigt i almen praksis i Region Syddanmark 29/11 Fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse 30/12 Udvikling af stratifiseringsmodeller til tidlig opsporing af KOL 31/12 Uhensigtsmæssig anvendelse og dosering af lægemidler hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvor stort er problemet? 32/12 Forekomst af brug af NSAID i almen praksis hos patienter med hjerte-karsygdom 33/12 Karakterisering af lungecancerforløb: Udnyttelse af Datafangst i primærsektoren 34/12 Multisygdom og ressourceanvendelse i almen praksis (Genansøgning) 35/12 Symptomer fra øvre abdomen, syrerelaterede lidelser - syrehæmmende medicin 36/12 Demo-data til afprøvning af tværsektoriel klinisk rehabiliteringsdatabase for kronisk sygdom Reg H 37/12 Kvalitetsmonitorering af forløbsprogram for patienter med lænderygsmerter Betina Eskesen Anette Bækgaard Jakobsen Mette Birk Olsen Jens Søndergaard Gunnar Gislason Anders Green Kim Rose Olsen Ansøgning Ansøgning Ansøgning Ansøgning Dorte Jarbøl Ansøgning Anne Frölich Peter Qvist 38/12 Ny honorarstruktur i almen praksis Anne Sophie Oxholm 39/12 Medicinsk uforklarede symptomer og symptomdiagnoser (Genansøgning) Mette Trøllund Rask Ansøgning Ansøgning 40/12 TTI-databasen Antitrombotika Bo Barfod Ansøgning 26

27 Perspektiver Med overenskomsten mellem Danske Regioner og PLO af 1. april 2011 er det aftalt, at alle klinikker skal tilsluttes Datafangst snarest muligt og senest efter to år. Dette har sammen med dekoblingen af Diabetes Forløbsydelsen og Datafangst allerede givet en kraftig stigning i antallet af tilmeldte klinikker og aktuelt (juni 2012) er 59 % af klinikkerne tilmeldt Datafangst. Den øgede tilslutning giver en række udfordringer for DAK-E og DAMD: Implementering af datafangstmodulet og supportfunktionen 1) Ved tilmeldingen modtager praksis introduktionsmateriale og kodekort, der skal hjælpe lægerne i gang med Datafangst og diagnosekodning. Materialet er udarbejdet af DAK-E og bliver løbende udbygget og tilpasset klinikkernes behov. DAK-E har udviklet kurser for datakonsulenter og ambassadører i regionerne mhp., at der kan opbygges en organisation, som kan tilbyde de enkelte klinikker et personligt besøg. Denne funktion er endnu i opstartsfasen og fungerer ikke i alle regioner. De regionale datakonsulenter er særdeles egnede til at besøge lægerne for at hjælpe dem godt i gang og sikre en rigtig opsætning og funktion af Datafangst. Laboratoriekonsulenterne kan også være en ressource til at få laboratoriesystemerne sat op, hvor specielt håndtering af IUPAC-koder kan være en udfordring i den enkelte klinik. 2) Med det kraftigt stigende antal klinikker, som er tilmeldt og anvender Datafangst, er der et øget behov for at fokusere på hjælp til anvendelse af kvalitetsrapporterne i den vigtige proces fra data til kvalitet samt med målsætningsarbejdet i de enkelte klinikker. 3) Supportfunktionen i DAK-E er blevet udbygget og skal fortsat udbygges til at håndtere de opkald, der kommer fra klinikkerne, når de ved arbejdet med Datafangst oplever tekniske eller betjeningsmæssige problemer eksempelvis ved manglende dataindberetning eller spørgsmål til pop-upfunktionen. Systemhusene og datakonsulenterne trækker også på DAK-Esupporten med specifikke problemer og konkrete spørgsmål. 4) Der er erfaring for, at Datafangst først kører rigtigt i klinikkerne og er implementeret i deres organisation efter 3 til 6 måneder. For at sikre at kvalitetsrapporterne bruges til kvalitetsudvikling, vil det være af stor betydning med et besøg i den enkelte klinik efter ca. 6 måneder. Klinikken skal have instruktion/inspiration til at læse/tolke egne kvalitetsrapporter, så de kan omsættes til reel kvalitetsudvikling til gavn for patienterne. 27

28 Datafangstmodulet og Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD 1) Den øgede mængde data, der tilflyder databasen, skal kunne behandles, og dermed er der et større krav til datahåndtering samt monitorering af databasen. Dette medfører behov for en fortsat opgradering af DAK-E både hvad angår serverkapacitet og anden teknologi samt personale. 2) Der er behov for løbende validering af datakvaliteten i DAMD, og der er planlagt ny validering, der afsluttes i løbet af Tidligere undersøgelse afslørede et problem med datatab i enkelte systemhuse et problem som nu skulle være udbedret. Samtidig bliver der på længere sigt behov for validering af de enkelte anvendte ICPC-diagnoser. Det er et meget stort arbejde, der bør løftes i samarbejde med de almenmedicinske forskningsmiljøer. 3) Det forventes, at der med den større mængde data dækkende alle praktiserende læger vil komme en øget efterspørgsel af dataudtræk fra DAMD til både kvalitetsudvikling og forskning. Det er vigtigt at tilpasse organisationen omkring DAMD til at kunne håndtere den ekstra efterspørgsel til gavn for udviklingen inden for dansk almen medicin. DAK-E-organisationen bør således tilpasses til at kunne levere de ønskede relevante dataudtræk. Der er i 2011 implementeret hurtigere sagsbehandling med elektronisk behandling af ukomplicerede ansøgninger i Kvalitets- og Forskningsudvalget. 4) Der er behov for en løbende udvikling og tilpasning af datafangstmodulet. Det vil være væsentligt med en udbygning, så der kan leveres data fra DAMD tilbage til de enkelte klinikker mhp. at sikre klinikkerne mod datatab ved skift af server eller edb-nedbrud. Samtidig bør det blive muligt at give lægerne nem adgang til organiserede data vedr. patienter, som er indsamlet på anden vis. Dette kunne være oplysninger om kroniske sygdomme udtrukket fra Landspatientregisteret eller oplysninger om livsstilsfaktorer indsamlet via spørgeskemaer eller kommunale enheder. Begge disse muligheder kan resultere i et fagligt løft i kvalitetsrapporterne. 5) Der vil være behov for en løbende evaluering af lægernes brug og oplevelse af Datafangst og kvalitetsrapporterne, og det bør overvejes at afsætte ekstra ressourcer til DAK-E til løbende kvalitetssikring af databasen. En del af disse tiltag vil kunne delfinansieres ved eksterne ansøgninger i forbindelse med kvalitets- og forskningsprojekter. Ligesom lægernes brug af kvalitetsrapporterne undersøges, er det væsentligt at undersøge patienternes brug og oplevelse af muligheden for at se egne data via sundhed.dk. Der er et stort potentiale i at udbygge muligheden for kvalitetsrapporter til patienterne, som kan hjælpe patienter med kronisk sygdom til et bedre overblik over deres sygdom og behandlingsmål. 28