Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD

Transkript

1 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2008

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Resume...7 Udtalelse fra Kompetencecenter Syd...8 Indledning og general status...9 Organisation...9 KIF Fonden...9 KvalitetsFagligt Udvalg...11 DAMD styregruppen...11 Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget)...11 Udvikling i tilslutning og DAMD status...13 Klinikkernes indsendelse af data til DAMD i Hvorfor er der en forskel på tilmeldte klinikker og dem, der sender data?...14 Hvorfor har ikke alle registrerede diabetespatienter fået lavet en årskontrol?..14 Øvrige forhold der kan medføre forsinket opstart og registrering af data!...15 Konklusion på status...16 Validering af datatab i Dansk AlmenMedicinsk Database...16 Indledning...16 Metode...17 Sygesikringsregisteret...17 Statistiske analyser...17 Resultater...18 Antal patienter...18 Samlet antal telefonkonsultationer...18 Antal telefonkonsultationer per patient...19 Diskussion...20 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD...22 Aktiviteter på databasen...22 Diabetes status i DAMD...23 Indikator rapport...25 NIP diabetes...25 DAK-E indikatorer fra almen praksis...25 Indikatorer...25 Datagrundlag...28 Resultater...29 Vurdering og anbefalinger...29 Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten?...33 Øvrige kvalitetsrapporter fra egen praksis som lægerne har adgang til...34 Elementer fra bevillingsskrivelsen fra regionernes databasesekretariat...37 Øvrige igangværende projekter...38 Perspektiver for de to næste år!...39 Referencer

4 4

5 Forord Dette er den anden årsrapport fra DAMD. I den første årsrapport fra med udgivelse i juni 2008 blev det besluttet, at de fremtidige rapporter skulle følge kalenderåret. Denne rapport omfatter derfor perioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december Ved afrapporteringen af diabetes data fra DAMD til det Nationale Indikator Projekt (NIP) er der dog valgt en anden termin, nemlig perioden 1. marts 2008 til 29. februar 2009, idet rapporten på den måde bliver i overensstemmelse med indberetningerne af de øvrige NIP diabetesdata. Målet er, at DAMD skal bruges så meget som muligt både til kvalitets- og forskningsprojekter, og begge dele kræver, at kvaliteten af de registrerede data er meget høj. Årsberetningen indeholder derfor også et afsnit af speciallæge i almen medicin, ph.d. Mogens Vestergaard vedrørende valideringen af datakvaliteten i DAMD. Afsnittet om DAK-E indikatorer fra Almen Praksis er udarbejdet i samarbejde med Kompetencecenter Syd. I spørgsmålet om kvaliteten vedrørende ICPC kodningen samarbejder DAK-E IT med de enkelte regioner om at lave lokale kodekurser i brug af ICPC klassifikationen og kurser i brug af det datafangstmodul, som bruges til at indberette data til DAMD. Vi er fortsat meget interesserede i kommentarer og reaktioner på årsrapporten så ring eller gerne til os! Odense, juni 2009 Henrik Schroll Leder af DAK-E IT hschroll@dak-e.dk Søren Friborg Chef for DAK-E sfriborg@dak-e.dk 5

6 6

7 Resume Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD, er en godkendt national specialespecifik klinisk kvalitetsdatabase for almen praksis. Databasen er i Landsoverenskomsten fra 2006 mellem Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn inddraget som den database, de praktiserende læger skal indrapportere deres diabetesbehandling til i forbindelse med brug af diabetes forløbsydelsen. Ved udgangen af 2008 var 184 klinikker med 365 læger tilsluttet indberetningssystemet. Man kunne have ønsket sig, at tilslutningen til Datafangst og DAMD var større, men mange læger i praksissektoren har været usikre på, hvordan diabetes forløbsydelsen skulle tolkes og bruges. Af frygt for at bruge den forkert og af frygt for, at der ikke var et økonomisk incitament i ydelsen, har rigtig mange tøvet med at tilmelde sig. Datafangstmodulet er inden for det seneste år videreudviklet, så det nu fungerer mere driftsikkert i den daglige praksis, og de oprindelige betjeningsmæssige problemer er svundet, måske også fordi den lægegruppe, der bruger det, efterhånden er fortrolig med funktionen. Desværre har det vist sig, at ikke alle lægesystemer lever op til at levere de data, der oprindeligt er aftalt. En ny certificeringsrunde med lægesystemerne af version 3.1 bliver nødvendig pga. det fælles medicinkort, og ved samme lejlighed må der rettes op på det identificerede datatab i overførslen af data fra lægesystem til Datafangst i de lægesystemer, der har problemer. Hvor der i begyndelsen var mange frustrationer pga. børnesygdomme og betjeningsmæssige problemer kommer der nu mange positive tilbagemeldinger fra lægerne om, at de er glade for de kvalitetsrapporter, der produceres. Ikke mindst har mange læger givet udtryk for, at de bruger mange af de øvrige rapporter - ud over diabetes - som DAMD kan generere. Tilbage forestår imidlertid en sikring af, at lægerne og klinikkerne omsætter rapporterne til kvalitetstiltag, der i sidste instans kommer patienterne til gode De indikatorer, der er indberettet til NIP diabetes, findes afrapporteret i NIP diabetes rapporten. DAK-E har imidlertid udover NIP indikatorerne også nogle selvstændige indikatorer for almen praksis, og disse afrapporteres i herværende rapport. Det ser her ud til, at lægerne i diabetes forløbsydelsen er rimelig gode til at følge op med årskontroller, idet mere end 90 % af patienterne inden for en tidshorisont på 16 måneder har været til den efterfølgende kontrol. 7

8 Det er ikke alle patienter, der får tilbudt livsstilssamtale, specielt ikke vedrørende rygning. Årsagen hertil kendes ikke - måske er emnet vendt tidligere med patienten, så lægen ikke finder det relevant at tage det op igen, eller også har lægen nedprioriteret emnet i årskontrollen evt. i relation til et andet opprioriteret emne? Udtalelse fra Kompetencecenter Syd Påtegning fra Kompetencecenter Syd ved overlæge, ph.d. Linda Kærlev, den 16. juni 2009 vedrørende årsrapporten for DAMD Dette er den 2. årsrapport fra Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Rapporten vedrører perioden: 1. januar december I henhold til basiskravene for de nationale kliniske kvalitetsdatabaser skal Kompetencecentret fremlægge følgende bemærkninger: Der er specielle forhold for Dansk AlmenMedicinsk Database, idet databasen overvejende fungerer som ressourcedatabase, der kan fungere som datakilde for sygdomsspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser, og den supplerer med data fra almen praksis på diabetesområdet og fremadrettet KOL inden for det Nationale Indikator Projekt (NIP). DAMD har specielle forhold ved at have frivillig tilslutning fra de praktiserende læger, ved at de selv kan afgøre, hvor mange data de vil levere ( alt eller pr. projekt), og ved at have driftsomkostninger dækket af centrale fondsmidler ved en aftale imellem de praktiserende lægers organisation og det offentlige. DAMD varetager selv IT-driften under godkendte rammer ved Syddansk Universitet. Databasen er under fortsat opbygning. Data fra DAMD til NIP i relation til diabetesområdet blev overført i foråret 2009, og bliver rapporteret under dette system. DAMD har herudover udviklet en række indikatorer, som overvejende er procesindikatorer, hvor datagrundlaget endnu er spinkelt. DAMD s årsrapport for 2008 dækker derfor overvejende organisatoriske og administrative emner samt en kort gennemgang af 5 nyudviklede indikatorer og deres resultat for Det spinkle datagrundlag til disse 5 indikatorer gør, at data må tolkes meget varsomt. Afrapportering sker på nationalt og regionalt niveau. 8

9 Indledning og general status Etableringen af det elektroniske kvalitets- og forskningsmodul Datafangst - med de 12 forskellige edb-systemer, der bruges i almen praksis, har været en stor udfordring, men de værste børnesygdomme er nu overstået. Problemerne samlede sig primært om tekniske problemer med datafangstmodulet og siden betjeningsmæssige udfordringer. Begge disse forhold er nu på plads, men herefter afslører der sig nye, tidligere skjulte problemer, nemlig det forhold at ikke alle lægesystemer leverer de data, de er certificeret på (se afsnit om Validering af datatab af Mogens Vestergaard). Ibrugtagningen af det fælles medicinkort, FMK, vil kræve en ny kommunikationsstandard mellem lægesystem og Datafangst og dermed en ny certificeringsrunde af lægesystemerne. Her bliver det muligt at få rettet op på de problemer med datatab, som nogle af lægesystemerne har haft. Fra april 2008 fik lægerne adgang til online at se deres egne kvalitetsrapporter vha. deres personlige digitale signatur. Rapporterne opdateres ugentlig, så data er højest en uge gamle i rapporterne. Sidst på året 2008 gik Kronisk Obstruktiv Lungelidelse, KOL, i pilotdrift, og fra foråret 2009 er KOL nu i regulær drift. En gruppe på ca. 100 læger sender alle deres patientkontaktdata til DAMD og diagnosekoder stort set alle deres patientkontakter. Disse læger (Sentinellæger) leverer data til en løbende monitorering af kontakt- og behandlingsaktiviteter i almen praksis. Samtidig får disse Sentinellæger mulighed for uden en ekstra arbejdsmæssig indsats at se diverse andre rapporter om behandlingskvaliteten i deres praksis (se afsnittet Øvrige kvalitetsrapporter fra egen praksis ). Organisation Fra 2007 til 2008 rapporten er der sket udskiftninger i personkredsen i flere af de udvalg, der er knyttet til DAMD. Organisationen med medlemmer er aktuelt således: KIF Fonden Med overenskomsten i 2006 mellem Amtsrådsforeningen (SFU) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) blev det besluttet at oprette en fond til 9

10 fremme af kvalitetsudviklingen og it-udviklingen i almen praksis KIF fonden (Kvalitets og Informatik Fonden) (figur 1). Fonden er sidestillet med de to andre fonde, som ligeledes er aftalt i overenskomsten, nemlig Efteruddannelsesfonden og Forskningsfonden. KIF fondens bestyrelse er repræsenteret med lige dele medlemmer valgt af PLO, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Danske Regioner. Aktuelt er sammensætningen: Kristian Ebbensgaard, Formand Henrik Dibbern, Næstformand Klaus Friis Andersen Julie Damgaard Nielsen Johannes Flensted-Jensen Jens Elkjær Regionsformand, Region Sjælland Næstformand i PLO Bestyrelsesmedlem i PLO Bestyrelsesmedlem i DSAM Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland Regionssundhedsdirektør, Region Syddanmark Figur 1 KIF s organisering DAMD Styregruppe DAMD Fagudvalg Kvalitets- og Forskningsudvalg KIF Kvalitets-og Informatikfonden DAMD Dansk AlmenMedicinsk Database KvalitetsFagligt Udvalg DAK-E KIF bestyrelsen har ansat en chef for Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed DAK-E. Chefen er Søren Friborg. DAK-E har sit ledelsessekretariat i Regionernes Hus. I tilknytning til DAK-E er der en IT afdeling i Odense, hvor Henrik Schroll er ansat som leder, og en afdeling for patientevaluering i Århus, 10

11 hvor Gitte Hove er ansat som leder. IT enheden i Odense har ansvar for ICPC, Sentinel Datafangst og DAMD. KvalitetsFagligt Udvalg Til højre i diagrammet vises tilknytningen til Kvalitetsfagligt Udvalg, der har til opgave at rådgive og koordinerer de centrale og decentrale aktiviteter i kvalitetsudvikling i almen praksis. Formand er Jens Rubak, praksiskoordinator fra region Midtjylland.. Udvalget er repræsenteret med to medlemmer fra hver af de enkelte regioner, IKAS, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, DSAM og PLO. DAK-E varetager sekretariatsfunktionen. Se mere på: DAMD styregruppen Til venstre i diagrammet ses styregruppen til Dansk AlmenMedicinsk Database, DAMD. Mange af medlemmerne her er gengangere fra KIF bestyrelsen, desuden kommer fra Region Syddanmark den dataansvarlige Mads Christian Haugaard og fra Kompetencecenter Syd overlæge Linda Kærlev. Region Syddanmark Kompetencecenter Syd DSAM PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Observatør fra DAK-E Mads Christian Haugaard Linda Kærlev Julie Damgaard Nielsen Henrik Dibbern Jens Elkjær Søren Friborg Formand for gruppen er Julie Damgaard Nielsen, og sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. Fagudvalget (Kvalitets- og Forskningsudvalget) Da det kan forventes, at mange kvalitets- og forskningsprojekter kan baseres på DAMD s data, er der nedsat et fagudvalg til at vurdere og prioritere, hvilke projekter der kan afvikles ved datafangstmetoden, og hvilke projekter der kan få data fra DAMD. Fagudvalget kaldes i daglig tale Kvalitets- og Forskningsudvalget. Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Leo Thomsen formand Jens Rubak Holger Rasmussen Mette Møller 11

12 Region Hovedstaden Århus Universitet Syddansk Universitet Københavns Universitet PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn Observatør DAK-E Bente Nielsen Bo Christensen Jens Søndergaard John Sahl Andersen Thomas Bo Nielsen Martin Bagger Brandt Søren Friborg Sekretariatsfunktionen varetages af DAK-E IT og dennes leder. 12

13 Udvikling i tilslutning og DAMD status Figur 1. Antal klinikker tilmeldt Datafangst i 2007 og Figuren viser akkumuleret antal nye klinikker tilmeldt i løbet af de to år fordelt på den enkelte måned. Ved året 2007 s begyndelse var der fra pilotdriften godt 14 klinikker i drift, og fra marts måned startede tilmeldingen med to nye klinikker, mens april og maj gav mere end 100 nye tilmeldinger. Sidst på året 2007 flader tilmeldingsraten ud. Den sidste stigning i 2008 var ikke tilmeldinger til diabetes forløbsydelsen, men skyldes tilmelding til KOL i Region Syddanmark på forventet tilladelse til at afvikle projektet via DAMD Klinikkernes indsendelse af data til DAMD i Figur 2. Klinikker der sender data i løbet af 2007 og Figuren viser det samlede antal klinikker, der var i produktion og sendte data, fordelt på månederne i 2007 og Antal klinikker der faktisk sender data til DAMD 13

14 Hvorfor er der en forskel på tilmeldte klinikker og dem, der sender data? 1) En del læger tilmeldte sig, men da de hørte prisen og omkostningerne med at få Datafangst installeret og i drift, valgte de at se tiden an uden installation. 2) Ikke alle systemer var primo 2008 klar til at installere, nogle var endnu ikke certificeret. 3) Når en klinik har fået Datafangst installeret, skal der aftales ændringer i arbejdsgangen i klinikken. Man skal alle blive enige om, at diagnosekode og aftale fælles tiltag i relation til diabetesbehandlingen. Fra midtvejsevalueringen 2 har man registeret, at det tager 3 til 6 måneder, inden man er i gang. Først når klinikken har registreret den 5. årskontrol, betragtes klinikken som værende i produktion, og der kan udbetales det i overenskomsten aftale refusionsbeløb. 4) Midt i 2008 var der et større KOL forsknings- og kvalitetssikringsprojekt under opstart i Region Syddanmark. Der var en stor tilslutning til informationsmøderne og efterfølgende tilmelding til Datafangst, men da Datafangst mod forventning ikke blev frigivet fra forløbsydelsen, valgte lægerne projektet fra, idet de ikke var interesseret i diabetes forløbsydelsen pga. ydelsens aftalegrundlag. Hvorfor har ikke alle registrerede diabetespatienter fået lavet en årskontrol? Der er en forsinkelse fra lægen tilmelder sig forløbsydelsen, til han får patienten registreret. Det kan skyldes flere forhold: 1) Ved overenskomstaftalen blev det via Fagligt Udvalg aftalt, at årskontrollerne ikke skulle kunne udløses straks efter tilmeldingen, men fordeles jævnt over året. Dette krav blev udmøntet i en opsætning, hvor måned for årskontrol kunne registreres. Lægen satte koden i sit journalsystem, og pop-uppen udløstes derpå kun, hvis patienten fik sin diabetes diagnose sat i den aftalte måned for årskontrol. Mange læger valgte fødselsdagsmåneden som kontrolmåned, idet det var let at huske for både patient og læge. I sin yderste konsekvens betød det, at hvis lægen fik Datafangst installeret i en måned, gik der 3-6 måneder, inden han var i gang med kodningen. Fik han fx kontakt med en patient i oktober, hvor patienten havde fødselsdag i september, kunne der gå op til 1½ år, inden patienten fik registreret sin første årskontrol. 14

15 2) Hvis årskontrollen fx. aftales til juni måned, og patienten er på ferie og først kommer til kontrol i august måned, udløses pop-uppen med årskontrol ikke (fordi det nu er august og ikke juni måned). Pop-uppen blev oprindeligt sat til at kunne udløses i den aftalte måned og den følgende, når det var første gang. - Ved anden årskontrol kunne pop-uppen udløses uafhængig af første betingelse, når der blot var gået mere end 10 måneder fra den første årskontrol. Imidlertid kunne ovennævnte første betingelse spærre for, at der i det hele taget blev udfyldt den første årskontrol, og dermed blev patienten slet ikke inkluderet. Efter aftale med Fagligt Udvalg blev pop-uppen i efteråret 2008 forenklet, så måned for årskontrol blev fjernet. Pop-uppen udløses nu, blot lægen sætter diagnosen diabetes. Herefter vil den følgende årskontrol udløses, når der er gået mere end 10 måneder. Denne løsning har bragt ro om de problemer, der oprindeligt var om diabetes pop-uppen. Øvrige forhold der kan medføre forsinket opstart og registrering af data! 1) Ved overenskomstaftalen blev det besluttet, at det skulle være muligt for lægen at vælge kun at sende data om diabetespatienter til DAMD og ikke de øvrige strukturerede patientdata. Det er i datafangstmodulet implementeret på den måde, at lægen på en omskifter kan vælge kun at sende data pr. tilmeldte projekt. Konsekvensen heraf bliver, at der kun sendes data for de patienter, der har fået sat diagnosen diabetes, og først fra det tidspunkt diagnosen sættes, og pop-uppen udløses. Har lægen lavet blodprøver, vægt og andre kontroldata, inden pop-uppen udløses, kommer disse data således ikke med over til DAMD, idet dataoverførslen kun finder sted prospektivt efter udløsningen af pop-uppen % af lægerne har valgt den løsning kun at sende data pr. projekt. Disse læger vil derfor først kunne forventes at levere et fuldt datasæt ved den anden årskontrol. 2) Ikke alle lægesystemer leverer de data, som de oprindeligt har lovet eller er blevet certificeret på. Der er variation fra systemer, hvor overensstemmelse mellem regningsydelser leveret til sygesikringen og til DAMD er nær 100 % og til systemhuse, hvor den er omkring 40 % (se afsnittet om Validering af datatab ). Der er tekniske forklaringer på problemerne, og løsningerne er udviklet, men implementeringen i systemhusene går meget tungt. Indførelsen af det fælles medicinkort medfører, at lægesystemerne skal recertificeres, og i samme seance vil dette problem forsøges løst. 3) Det har vist sig at volde større problemer end antaget for lægerne at forstå, hvordan diabetes forløbsydelsen er skruet sammen, og hvordan datafangstmodulet virker. 15

16 Konklusion på status Starten på diabetes forløbsydelsen har ikke været uproblematisk hverken med hensyn til IT udfordringer eller organisatoriske udfordringer. Efter en del børnesygdomme er datafangstmodulet nu i stabil drift og opfanger de data, der sendes fra lægesystemerne. Desværre har det vist sig, at dataforsendelsen fra nogle af lægesystemerne ikke lever op til den lovede standard, idet der er en betydelig variation i mængden af data, der sendes, betinget af direkte mangler i forsendelsen af data fra lægesystemet. De organisatoriske udfordringer er hen ad vejen løst, så driften for de læger, der er med, fungerer uden de store kritiske problemer. Disse forhold har gjort, at dataindberetningen til DAMD er kommet langsommere i gang end ønsket, men da problemerne er ved at være løst, kan man forvente en kraftig stigning i indberetningen af data i de kommende år, idet den positive omtale af modulet samtidig smitter af på nye potentielle bruger. Mange læger giver spontant udtryk for, at de er glade for deres kvalitetsrapporter, som de finder meningsfulde i patientbehandlingen. Validering af datatab i Dansk AlmenMedicinsk Database Indledning Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) 1 er baseret på systematisk indsamling af data fra praktiserende læger ved hjælp af Datafangst 3;4. Der indsamles rutinemæssigt oplysninger om ydelser, diagnoser, medicin og laboratorieresultater fra tilmeldte praktiserende læger, og indsamlingen kan suppleres med projekt specifikke oplysninger via spørgsmål på en pop-up skærm. DAMD blev i 2007 godkendt af Sundhedsstyrelsen som en national klinisk kvalitetsdatabase og knyttet til Kompetencecenter Syd, KCS, ved Region Syddanmark. DAMD og Datafangst er beskrevet i detaljer i tidligere DAK-E rapporter 1;4. DAMD vil kunne udgøre et enestående redskab for almen medicinsk forskning og kvalitetsudvikling, hvis data er valide og komplette. Der findes endnu ingen valideringsstudier af DAMD. Formålet med dette projekt er at undersøge kompletheden af ydelsesregistrering i DAMD ved at benytte Sygesikringsregisteret som gylden standard. 16

17 Metode I december 2008 identificerede vi 170 ydernumre, som mindst en gang havde leveret data til DAMD i perioden 24/ til 21/ (uge 13 - uge 38). Nogle ydernumre (N=38) leverede imidlertid kun data vedrørende diabetes patienter i noget af (N=4) eller hele (N=32) den periode, hvor de deltog. Ydernumrene blev ekskluderet i disse perioder, hvorfor data fra 138 ydernumre var til rådighed for undersøgelsen. Ydernumre indgik i undersøgelsen, efterhånden som de blev tilmeldt datafangstmodulet; de blev inkluderet ugen efter, de første gang leverede data til DAMD. I DAMD udtrak vi bl.a. oplysninger om patientens personnummer, ydelser, data for ydelsen, lægens ydernummer og lægesystem. Sygesikringsregisteret Vi sendte ovenstående ydernumre til Sundhedsstyrelsen. De udtrak oplysninger fra Sygesikringsregisteret om samtlige ydelser, disse ydernumre havde haft i studieperioden. Sygesikringsregisteret er et nationalt register, som indeholder oplysninger om ydelser leveret af danske praktiserende læger. Registreringen er baseret på afregningsdata mellem praktiserende læger og Danske Regioner, Frederiksberg kommune og Københavns kommune. De praktiserende læger udarbejder efter hver konsultation en regning på udførte overenskomstmæssige ydelser. Regningen udfærdiges elektronisk og indsendes hver uge til den relevante region med Edifact. Registreringen af ydelserne er en forudsætning for aflønning af de praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen modtager efterfølgende data fra regionerne og opdaterer registeret hver måned. Registeret indeholder data fra 1990 og fremefter. Vi udtrak bl.a. oplysninger fra Sygesikringsregisteret om patientens personnummer, ydelser, data for ydelse og lægens ydernummer. Statistiske analyser Vi sammenkørte informationer fra de to registre vha. ydernummer og patientens personnummer. Vi optalte det antal telefonkonsultationer, som en given patient havde haft med et specifikt ydernummer i studieperioden. Hvis patienten havde telefonkonsultationer med mere end et ydernummer, inkluderede vi kun konsultationer foretaget af det første ydernummer. Vi benyttede Sygesikringsregisteret som gylden standard. Vi estimerede overensstemmelsen ved at udregne andelen af patienter i Sygesikringsregisteret, som stod registreret med samme antal telefonkonsultationer (0201 ydelser) i DAMD og Sygesikringsregisteret. Patienter, som var registreret i Sygesikringsregisteret, men ikke i DAMD, fik tildelt værdien 0 telefonkonsultationer per patient i DAMD. Vi 17

18 udregnede 95 % sikkerhedsintervaller (95 % CI) for proportioner og udregnede statistisk signifikans vha. χ 2. Alle analyser blev udført med STATA version 10. Resultater Antal patienter DAMD registrerede i løbet af studieperioden (82,2 %) af de patienter, som ifølge Sygesikringsregisteret havde haft mindst en telefonkonsultation i løbet af studieperioden (figur 1). Af de patienter, som var registreret i DAMD med en telefonkonsultation, kunne 2655 (1,7 %) ikke genfindes i Sygesikringsregisteret. Figur 1. Antal forskellige patienter som ifølge DAMD eller Sygesikringsregisteret havde mindst en telefonkonsultation med et af de 138 deltagende ydernumre i studieperioden. DAMD Sygesikringsregisteret N=2655 N= N= Samlet antal telefonkonsultationer De følgende analyser er baseret på patienter, som havde mindst en telefonkonsultation ifølge Sygesikringsregisteret. Disse patienter havde sammenlagt telefonkonsultationer i studieperioden (mean: 2,5; Range: 1-110) ifølge Sygesikringsregisteret og telefonkonsultationer (mean: 2,0; Range: 0-109) ifølge DAMD svarende til en komplethed af DAMD på 81,5 % (95 % CI: 81,4 81,6). 18

19 DAMD Årsberetning 2008 Antal telefonkonsultationer per patient Figur 2 viser en grafisk beskrivelse af overensstemmelsen mellem antal telefon-konsultationer per patient i henhold til Sygesikringsregisteret og DAMD. Ved fuldstændig overensstemmelse mellem DAMD og Sygesikringsregisteret ville alle punkter ligge på X=Y linjen. Vi finder, at de fleste punkter ligger på eller over denne linje uafhængig af hvor mange telefonkonsultationer, patienten har haft. Overordnet set er DAMD og sygesikringen enige med hensyn til antal telefonkonsultationer per patient for 71,4 % (95 % CI: 71,1 71,6), men overensstemmelsen afhænger meget af lægesystem. De tre største systemer havde således en overensstemmelse på 90,3 % (95 % CI: 90,0 90,5) for MedWin, 70,8 % (95 % CI: 70,4 71,3) for Æskulap, og 42,6 % (95 % CI: 41,1 43,1) for Darwin (Tabel 1). 0 Total antal 0201 ydelser per patient (sygesikring) Figur 2. Det totale antal telefonkonsultationer som en given patient har haft med et specifikt ydernummer i løbet af studieperioden jævnfør DAMD og Sygesikringsregisteret Total antal 0201 ydelser per patient (DAMD)

20 Tabel 1. Andelen af patienter i sygesikringen som er registreret med det samme antal 0201 ydelse i Sygesikringsregisteret og DAMD. Lægesystem Antal patienter i Sygesikringsregisteret Komplet overensstemmelse mellem antal 0201 ydelser per patient i DAMD og Sygesikringsregisteret N % 95 % CI Total ,4 71,1 71,6 MedWin ,3 90,0 90,5 Æskulap ,8 70,4 71,3 Darwin ,6 41,1 43,1 Medicare ,5 65,7 67,3 PLC ,2 89,6 90,8 PC praksis ,6 43,5 45,7 Ganglion ,7 86,7 88,7 EMAR ,9 93,4 96,1 P<0,0001 MedWin og Darwins lægesystem fungerer både med en lokal og central serverløsning (ASP). Vi fandt, at andelen af patienter, som var registreret med samme antal telefonkonsultationer i DAMD og Sygesikringsregisteret, var 92,8 % (95 % CI: 92,4 93,0) for MedWin med ASP løsning, 87,1 % (95 % CI: 86,7 87,5) for MedWin med lokal server løsning, 41,4 % (95 % CI: 40,9 41,9) for Darwin med ASP løsning og 50,0 % (95 % CI: 48,6 51,3) for Darwin med lokal serverløsning. Diskussion Dette registerbaserede valideringsstudie viste, at DAMD identificerede 82 % af de patienter og 82 % af de telefonkonsultationer, som stod registreret i Sygesikringsregisteret. I 71 % af tilfældene var der endvidere fuldstændig overensstemmelse mellem DAMD og Sygesikringsregisteret med hensyn til antal telefonkonsultationer, en given patient havde med et specifikt ydernummer. Overensstemmelsen afhang meget af det anvendte lægesystem. De tre største systemer havde således en overensstemmelse på 90 % for MedWin, 71 % for Æskulap, og 43 % for Darwin. Vi fandt, at en centralserverløsning gav en højere 20

21 komplethed for MedWin, men lavere for Darwin i sammenligning med de samme systemers lokalserverløsninger. Vi benyttede Sygesikringsregisteret som gylden standard. Der findes så vidt vides ingen undersøgelser af kompletheden af Sygesikringsregisteret, men indberetning til registeret er en forudsætning for ydelseshonorering af den praktiserende læge, hvorfor motivationen til at sikre komplet registrering er høj. Praktiserende læger indsender normalt afregningsdata til sygesikring én gang per uge, afrapportering for en længere periode kan dog forekomme. Disse afvigelser vil næppe have afgørende betydning for vores studie, da vi evaluerede det samlede antal konsultationer for en 6 måneders periode. Lægevagtsydelser bliver registreret i sygesikringen, men ikke i DAMD. Vi valgte derfor at undersøge kompletheden af telefonkonsultationer; den hyppigste ydelse som udelukkende benyttes i almindelig dagtid. Information om andre ydelser, diagnoser, laboratoriumværdier og medicin overføres sammen med telefonkonsultationsydelserne, hvorfor vi forventer, at resultaterne fra denne undersøgelse kan generaliseres til de andre variable. Afrapporteringen fra praktiserende læger til Sygesikringen og DAMD foregår via to principielt forskellige systemer, som begge har høj teknisk kvalitet. Data sendes til Sygesikringen med Edifact, mens data til DAMD sendes via en krypteret forbindelse til systemhusene og routes via sundhedsdatanettet til DAMD. Datakompletheden kontrolleres automatisk efter overførelsen til DAMD, og forsendelsen godkendes kun, hvis den er fuldstændigt identiske med de data, der blev forsøgt sendt fra den praktiserende læge. Hvis overførelsen ikke godkendes, vil data blive overført i forbindelse med næste rutinemæssige overførsel. Datatab opstår således næppe i overførelsen fra lægehuset til DAMD, men derimod i kommunikationen mellem de enkelte computere i lægehuset og lokalserveren. Datatab kunne f.eks. opstå, hvis en pc udskiftes, og man glemmer at installere Sentinel software på den nye computer, hvis data ikke sendes, når praksispersonale er logget på systemet, hvis nedbrud af Sentinel på en computer ikke opdages, eller hvis der foretages en opdatering af software på lokalserveren, og den ikke videreføres til den lokale klient. Vores undersøgelse viste, at kompletheden af registreringen afhang meget af det anvendte lægesystem. Ingen af systemerne opnåede komplet overførelse af data, men Datafangst fungerer tilsyneladende bedst med EMAR, MedWin og PLC. Der er iværksat en række initiativer, som skal forbedre datafangsten. En ny version af Sentinel (Sentinel 3.0) er i foråret 2009 installeret, og den vil rette de allerede erkendte fejl og muliggør, at løbende opdateringer kan foregå automatisk uden at forstyrre den praktiserende læge nævneværdigt. Med Sentinel version 3.1, der implementeres fra sommeren 2009, iværksættes endvidere et automatisk 21

22 overvågningssystem, som alarmerer, hvis et lægehus rapporterer færre ydelser end vanligt, og det bliver teknisk muligt at opdage Sentinel nedbrud på både lokale servere og den enkelte computer i lægehuset. Man bør derfor gentage denne undersøgelse om måneder, når de aktuelle tiltag er blevet implementeret. DAMD har mulighed for at blive et internationalt set unikt redskab til at styrke kvalitetssikring og forskning i almen praksis. Det kræver imidlertid, at data er valide og komplette, hvilket kun kan opnås ved et tæt og konstruktivt samarbejde mellem DAK-E, systemhusene, de praktiserende læger og regionerne. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD DAMD er en SQL baseret databaseserver med Windows 2005 som styresystem. Den er fysisk placeret i Syddansk Universitets A klassificerede servermiljø. Den er koblet op til SDN, hvorfra den modtager data fra de enkelte klinikker, der har aftaler på SDN. Hver nat kommunikerer den med klinikkerne og udveksler evt. nye projekter til klinikkerne med data fra klinikkerne. Serveren er kapslet ind med en brugerstyring og en tracelog, som gemmes på en SQL logserver ved siden af den primære server. Sikkerhedslogprogrammet er Lumigent. Fra DAMD laves batchkørsler, der genererer rapporter, som gemmes på en rapportserver. Udefra kan rapportserveren tilgås via SSO adgang med en professionel digital signatur gennem Sundhed.dk eller via DAK-E s hjemmeside ligeledes gennem en sikker adgang og den professionelle digitale signatur. Selve DAMD serveren kan kun tilgås gennem et lukket LAN netværk, der kræver en fysisk placering på et af DAK-E IT kontorerne. Der er udfærdiget en sikkerhedsinstruks, som alle med adgang til databasen har skrevet under på at overholde. De nødvendige tilladelser fra Datatilsynet og Sundhedsstyrelsen samt Danske Regioners Databasesekretariatet foreligger. Aktiviteter på databasen Som redegjort for i rapporten fra 2007 er der tale om en dynamisk tilslutning, hvilket betyder, at der er en over året stigende tilslutning af klinikker, der sender 22

23 data. Klinikkerne kan med den modificering, der blev indført i Sentinel version 2.0, vælge i hvilken mængde og grad, man ønsker at sende data. Man kan sende: 1) Alt Dvs. man sender fra det øjeblik, modulet er installeret, alle data, der vedrører medicin, laboratorieværdier, ydelseskoder og diagnoser på alle patienter, der efterfølgende kontakter klinikken. 2) Pr. projekt Dvs. man sender tilsvarende typer af data på de patienter, der indgår i et projekt fra det øjeblik, patienten bliver trigget af en pop-up. Her sendes der ikke data før trigningen, og der sendes ikke data på de øvrige patienter i klinikken. 3) Intet Der opsamles data i klinikken i modulet, men intet sendes ud af huset. Der modtages kun nye projekter, som lægen kan se på sin skærm og evt. tilmelde sig. Ca. 90 % af lægerne har valgt at sende alt, dvs. alle deres data til DAMD. Diabetes status i DAMD DAMD og DAK-E IT har i foråret 2009 medvirket i Evalueringsrapporten Forløbsydelsen for diabetesomsorg i almen praksis 5;6. Her ser det ud til, at diabetesomsorgen bedres fra år til år inden for almen praksis, hvilket også er i overensstemmelse med Torsten Lauritzens og Jette Koldings undersøgelser 7. Der er antydning til, at lægernes adgang til at se kvalitetsrapporterne har betydning for en bedring af omsorgen, men dette spørgsmål kan dog kun besvares sikkert ved yderligere undersøgelser. Indrapporteringen af diabetesdata til DAMD er naturligvis underlagt de samme dynamiske betingelser som nævnt i aktiviteter på databasen. Det betyder, at datakompletheden kun kan måles prospektivt. Sagt med andre ord vil data, der er registreret i lægesystemet før datafangstmodulets installation, ikke blive overført til DAMD. Hvis lægen vælger kun at sende pr. projekt, vil data fra den enkelte patient endvidere først blive overført fra det tidspunkt, pop-uppen er trigget og fremefter. Det betyder, at for patienter, der er trigget for lang tid siden, vil man opnå næsten komplette data set i et oversigtsvindue på typisk et år tilbage, mens patienter, der er trigget for nylig, vil have mangelfulde data i det samme observationsvindue. Til kvalitetsrapporter er datakompletheden en nødvendighed, og det er da også baggrunden for den primære udmelding ved introduktionsmøderne om diabetes 23

24 forløbsydelsen, at man ikke kan forvente at få valide rapporter om kvaliteten, før end man har medvirket i ca. et år. Pr. tradition er der stadig mange læger, der skriver blodtryk, højde og vægt ind i deres tekst baserede journal, og for at få gjort lægerne opmærksomme på denne uhensigtsmæssighed, så de kan rette den, valgte vi at starte udsendelsen af kvalitetsrapporter allerede efter 3 til 5 måneders kodning. Desværre har det yderligere vist sig, at de strukturerede data som højde, vægt, blodtryk, mikroalbuminuri osv. er lagret endog meget forskelligt i de forskellige lægesystemer, der anvendes i almen praksis. Dette kompliceres endvidere af, at mange klinikker har oprettet selvstændige koder til denne registrering. Når vi så ud fra DAMD databasen skal generere kvalitetsrapporter til lægerne, må vi søge blandt de utallige forskellige koder, der er anvendt, og sammenstykke et program, der kan transformere data til brugbare tilbagemeldinger. Forholdet er ikke unikt for DAMD, men er i højeste grad også et problem for de øvrige kvalitetsdatabaser med hospitalsdata. Fx opgiver nogle hospitalers laboratorier HbA1c i procent, mens andre opgiver værdien i mmol/l. Håndteringen af mikroalbumin er i den relation fortsat særdeles problematisk, idet der her er tale om mere end en håndfuld af forskellige måder at måle udskillelsen på. Området trænger i høj grad til en regulering! DAK-E har sendt et forslag til løsning på problemet til NIP s sekretariat. 24

25 Indikator rapport NIP diabetes De diabetes indikatorer for sygdomsbehandling i almen praksis, der er fælles med sygehusenes NIP diabetes indikatorer, er afrapporteret gennem NIP diabetesdatabasen, idet data for perioden 1. marts 2008 til 29.februar 2009 er overført og indrapporteret elektronisk til NIP. Det drejer sig om 2008 årskontroller. Offentliggørelsen finder sted sammen med de øvrige NIP diabetesindikatorer på sundhed.dk ved et selvstændigt område for almen praksis. DAK-E indikatorer fra almen praksis Indikatorrapporten dækker de praksis, der bruger diabetes forløbsydelsen i perioden. Patientdata skal være indberettet til databasen inden den 25. februar Rapporten og indikatorerne intenderer på basis af et afgrænset antal indikatorer at belyse følgende: Får diabetespatienter i almen praksis lavet årskontrol til tiden, dvs. inden for måneder, herunder hvilken andel der får lavet livsstilssamtaler vedr. kost, motion, og hvis relevant om rygning? Læser praksis tilbagemeldinger på deres patienter på sundhed.dk, og læser de tilbagemeldingerne regelmæssigt? Er der klinisk betydningsfuld variation mellem regionerne i andelen af diabetespatienter, der får lavet årskontroller og livsstilssamtaler og i andelen af praksis, der læser tilbagemeldinger på deres patienter på sundhed.dk? Indikatorer I rapporten anvendes følgende indikatorer og standarder samt regler vedr. beregning af indikatorerne, som er præsenteret i Tabel 1: Indikatorberegning DAMD årsrapport

26 Tabel 1: Indikatorberegning DAMD årsrapport 2008 Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter som opfylder indikatoren. Ekskluderede patienter: Patienter som ikke indgår i indikatorberegningen. Datakomplethed: Kriterier for at resultater bliver markeret pga. manglende data/uoplyste data. Praksis brug af tilbagemeldinger på deres diabetespatient forløb Indikator Antal praksis Tæller Ekskluderede praksis Datakomplethed Indikator: Andelen af tilmeldte praksis til diabetes forløbsydelsen der har set på diabetestilbagemeldinger på sundhed.dk mindst en gang i det aktuelle år. Indikator: Andelen af tilmeldte praksis til diabetes forløbsydelsen der har set på diabetestilbagemeldinger på sundhed.dk mindst en gang i kvartalet. (nævner) Alle praksis der indberetter til diabetes forløbsydelsen. Alle praksis der indberetter til diabetes forløbsydelsen. Antal tilmeldte praksis der mindst en gang i det aktuelle år (7,5 mdr.) har set på diabetes tilbagemeldinger på sundhed.dk ud fra logningsdata. Antal tilmeldte praksis der mindst en gang i kvartalet har set på diabetes tilbagemeldinger på sundhed.dk ud fra logningsdata. - Praksis indgår fra de har haft mulighed for at læse tilbagemeldingerne på sundhed.dk (opstart ), defineret som det næste fulde kvartal efter 3 måneder efter den femte registrerede pop-up for en praksis. - Kun logfiler der kan relateres til diabetes (variablen Gruppe = Diabetes), er medtaget. Logning af læsning af forsiden af sundhed.dk er ikke medtaget. - Praksis indgår fra de har haft mulighed for at læse tilbagemeldingerne på sundhed.dk (opstart ), defineret som det næste fulde kvartal efter 3 måneder efter den femte registrerede pop-up for en praksis. - Kun logfiler der kan relateres til diabetes (variablen Gruppe = Diabetes), er medtaget. Logning af læsning af forsiden af sundhed.dk er ikke medtaget. vurderes på Andelen af diabetes patienter i tilmeldte praksis med årskontrol og andelen af disse med livsstilssamtaler Indikator Antal patientforløb (nævner) Tæller Ekskluderede patienter Datakomplethed vurderes på Indikator: Andelen af diabetes patienter i tilmeldte praksis der har fået lavet årskontrol Alle registrerede diabetes patienter i praksis som praksis har ansvaret for (Tilmeldtydelsen = Ja). Antal registrerede patienter med diabetes som praksis har ansvaret for, der får gentaget årskontrol efter 10 til 16 måneder (skæringsdato er datovariablen Trigget). Hvis der ikke er registreret mindst 2 årskontroller, og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. - Mindre end 365 dage mellem Trigget (popup) og Opdateret (færdigregistrering) - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. 26

27 Andelen af diabetes patienter i tilmeldte praksis med årskontrol som har fået livsstilssamtaler vedrørende specifikke emner: 3 indikatorer Indikator: Andel af diabetes patienter med årskontrol som har fået livsstilssamtale om kost Alle registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1) Hvis der ikke er registreret mindst 2 livsstilssamtaler om kost, og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. Antal registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for, som har årskontrol, der får gentaget livsstilssamtale om kost efter 10 til 16 måneder (skæringsdato er datovariablen Trigget) - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering) - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. Indikator: Andel af diabetes patienter med årskontrol som har fået livsstilssamtale om motion Alle registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1) Antal registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for, som har årskontrol, der får gentaget livsstilssamtale om motion efter 10 til 16 måneder (skæringsdato er datovariablen Trigget) Hvis der ikke er registreret mindst 2 livsstilssamtaler om motion, og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering) - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. Indikator: Andel af diabetes patienter med årskontrol som er rygere og som har fået livsstilssamtale om tobaksrygning Alle registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for (TilmeldtydelsenJa = 1) Antal registrerede diabetes patienter i praksis, som praksis har ansvaret for, som har årskontrol, der får gentaget livsstilssamtale om rygning efter 10 til 16 måneder (skæringsdato er datovariablen Trigget) - Kun rygere indgår (RygesamtaleJa = 1) - Hvis der ikke er registreret mindst 2 livsstilssamtaler om tobaksrygning, og patientens opfølgningstid er mindre end 16 måneder, indgår patienten ikke i beregningen. - Mindre end 365 dage mellem Trigget (pop-up) og Opdateret (færdigregistrering) - Besvaret skal have værdien 1, svarende til at pop-uppen er færdigudfyldt. 27

28 Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte regioner samt for hele landet. Landsresultaterne og især regionsresultaterne bør tolkes med forsigtighed, da antallet af patienter er lavt. Da det er første gang, indikatorerne beregnes, er det ikke muligt at sammenligne med resultater for tidligere perioder. Datagrundlag I forbindelse med gennemlæsning af rapporten og tolkningen af resultaterne er det af afgørende betydning at være opmærksom på en række begrænsninger vedr. de foreliggende data. Disse begrænsninger betyder, at der bør udvises varsomhed ved tolkningen af de præsenterede indikatorresultater. 1.1 Komplethed af patientregistrering - registreringskomplethed En databases registreringskomplethed defineres som: antal personer i databasen med den pågældende sygdom / totale antal personer med pågældende sygdom i almen praksis (for praksis tilmeldt diabetes forløbsydelsen) og besvarer spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med diabetes som kontrolleres af læger tilmeldt diabetes forløbsydelsen i almen praksis findes i databasen? Målet er, at alle patienter med diabetes, som går til kontrol ved praktiserende læger i almen praksis (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier), inkluderes for at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandlingen til diabetespatienter i Danmark i almen praksis. Dette indebærer samtidigt, at en væsentlig andel af de praktiserende læger er/bliver tilmeldt diabetes forløbsydelsen, samt at diabetespatienter, som går til kontrol hos disse, registreres i DAMD. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke være en hindring for, at databasen afspejler kvaliteten. Hvis det modsat er således, at særlige grupper af patienter i mindre grad bliver registreret i databasen, vil der introduceres en systematisk registreringsfejl (selektions bias), og tolkningen af databasens resultater bliver vanskelig. Ofte er det vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed har medført selektions bias. Registreringskompletheden kan i DAMD ikke vurderes med et andet register som reference. 1.2 Komplethed af variable - datakomplethed Kompletheden af de registrerede data på hver patient har også stor betydning for validiteten af resultater fra databasen. Da der alene er lavet analyser på patienter med 100 % datakomplethed jævnfør indikatordefinitionerne, har denne fejlkilde ikke kunnet spillet en betydende rolle. Tabel 1-5 angiver fordelingen af data blandt patientforløbene i databasen. På grund af de få praksis, der er kommet i gang med diabetes forløbsydelsen (imellem 4-8 % i hver region) og dermed det begrænsede antal patienter, er der for indikatoren vedrørende årskontrol lavet grafer opgjort både på antal patienter og i procent. 28

29 Resultater Overordnet set får 91,8 % af diabetespatienter tilknyttet almen praksis som er tilmeldt diabetes forløbsydelsen lavet årskontrol, og indikatoropfyldelsen nationalt for at få en gentaget livsstilssamtale vedrørende kost og motion ligger på henholdsvis 75 og 77 % og vedrørende rygning noget lavere 37 %. Praksis i Region Hovedstaden er bedst til at få lavet årskontrol på deres patienter (97 %), imens praksis i Region Sjælland og Region Midtjylland tilmeldt diabetes forløbsydelsen har højest opfyldelse af indikatoren vedrørende livsstilssamtale om kost (88 henholdsvis 84 %) og motion (86 henholdsvis 84 %), og Region Hovedstaden har højest opfyldelse af indikatoren vedrørende livsstilssamtale om rygning (52 %). Indikatoren vedrørende Andelen af praksis der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk ligger på 70 % og har den højeste opfyldelsesgrad i Region Nordjylland (88,9 %) Andelen af praksis, der regelmæssigt læser tilbagemeldinger på sundhed.dk, ligger noget lavere (31,7 %) og synes at have den højeste opfyldelsesgrad i Region Syddanmark (41,2 %). Vurdering og anbefalinger Disse første resultater er baseret på et sparsomt datamateriale, da en stor andel af praksis i 2008 var nytilmeldte diabetes forløbsydelsen og derfor endnu ikke opfyldte inklusionskriterierne til de enkelte indikatorer i 2008, og herværende analyser kan derfor alene give et fingerpeg om opfyldelsen af indikatorerne. Ved den øgning i andelen af praksis, som opfylder inklusionskriterierne, som kommer i 2009 samt ved øgning af andelen af tilmeldte praksis til diabetes forløbsydelsen, vil indikatorerne i stigende grad kunne give værdifuld information vedrørende behandlingen af diabetespatienter i almen praksis. Indikator 1: Andel af patienter der får gentaget årskontrol efter 10 til 16 måneder Region Relevante data (patienter) Data komplethed (%) Aktuelle data (patienter) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

30 Figur 1a: Ventetid til årskontrol i måneder for hele landet (antal patienter) Frequency ventemaaneder Figur 1b: Ventetid til årskontrol i måneder opdelt på regioner (antal patienter) Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Frequency Sjælland Syddanmark ventemaaneder Graphs by Region

31 Figur 1c: Ventetid til årskontrol i måneder for hele landet (procent) Percent ventemaaneder Figur 1d: Ventetid til årskontrol i måneder for hele landet (procent) Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Percent Sjælland Syddanmark ventemaaneder Graphs by Region

32 Indikator 2: Andel af patienter der får gentaget livsstilssamtale om kost efter 10 til 16 måneder Region Relevante data (patienter) Data komplethed (%) Aktuelle data (patienter) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Indikator 3: Andel af patienter der får gentaget livsstilssamtale om motion efter 10 til 16 måneder Region Relevante data (patienter) Data komplethed (%) Aktuelle data (patienter) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Indikator 4: Andel af rygere der får gentaget livsstilssamtale om rygning efter 10 til 16 måneder Region Relevante data (patienter) Data komplethed (%) Aktuelle data (patienter) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

33 Indikator 5a: Andel af praksis der mindst én gang har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk Region Relevante data (praksis) Data komplethed (%) Aktuelle data (praksis) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Indikator 5b: Andel af praksis der mindst én gang i kvartalet har læst tilbagemeldinger på sundhed.dk Region Relevante data (praksis) Data komplethed (%) Aktuelle data (praksis) Opfylder indikator kriteriet Andel Nedre 95% CI Øvre 95% CI Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Hvordan kan resultaterne anvendes til udvikling af kvaliteten? Almen praksis deltager i Den Danske Kvalitetsmodel og vil som sådan gerne vise kvaliteten og fremme udviklingen af kvaliteten af det udførte arbejde. Kvaliteten vises ved offentliggørelsen på NIP. For den enkelte læge ligger hovedvægten på de kvalitetsfremmende tiltag i den tilbagemelding om egen kvalitet, som den enkelte læge løbende kan få adgang til i DAMD s rapportserver. Tilbagemeldingerne er omtalt i årsrapporten fra Det er muligt for lægen at sammenligne sin kvalitet i behandlingen (benchmarking) med det, hans kolleger yder i kommunalt, regionalt og nationalt regi (Årsrapporten 2007). Endvidere får han adgang til en oversigt over sin samlede diabetespopulation, hvor han kan fastlåse de patienter, han har behandlingsansvar for og rangstille dem efter både 33