SÅDAN LIGGER LANDET...
|
|
- Birthe Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214
2
3 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produk tionen af soja Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb SÅDAN LIGGER LANDET 1
4 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Fra 211 til 213 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % Kartofler udgør 6 % af landbrugets samlede sprøjtegiftbelastning Sprøjtegifte i grundvand, drikkevand og overfladevand Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Meget ringe viden om sprøjtegift i vandløb Nogle sprøjtegifte er nervegift for insekter Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konven tionelt dyrket frugt på det danske marked i Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET Landbrugssektoren bidrager med 19 % af den samlede drivhusgasemission Landbrugets drivhusgasemissioner afspejler husdyrproduktionen Drivhusgasbelastningen er størst fra den dyrkede jord i forhold til andre arealanvendelser SÅDAN LIGGER LANDET
5 4.1.3 Udtagning af lavbundsjorder er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OG SUNDHED Der er fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger Svineproduktion I 213 døde 24. pattegrise om dagen Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin får mavesår Fjerkræproduktion Slagtekyllinger avles med hurtig vækst for øje Under 1 % af kyllingerne kan gå normalt og ubesværet Kun 15 % af de konventionelle køer kommer på græs Antibiotikaforbrug og resistens Mere end 75 % af danske slagtesvin er bærer af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 214 skyldes svine-mrsa Svineproduktionen står for 78 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr Et konventionelt svin får mellem 3 og 2 gange så meget antibiotika som et økologisk svin Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end seksdoblet siden LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING Beskæftigelse Det primære landbrug beskæftigede 62. i Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 35 % siden Færre og færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier Økonomi Eksportværdien af fødevarer udgjorde i % af den danske vareeksport og 1 % af den samlede danske eksport Massiv fremgang for mælkeproducenter...51 SÅDAN LIGGER LANDET 3
6 6.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget overstiger værdien af produktionen frem til 211 og igen fra Økologiske mælkeproducenter har den bedste forrentning af landbrugskapitalen Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmænd underskud Landbrugets gæld er mere end fire gange så stor som værdien af produktionen Tyve procent af landmændene er i alvorlige økonomiske vanskeligheder Strukturudvikling Antallet af landbrug er halveret på 2 år Antallet af heltidsbedrifter er næsten halveret på 1 år Hver femte bedrift er på mere end 1 ha ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION Danskerne købte for 7,7 mia. kr. økologiske fødevarer i Antallet af økologiske spisesteder er næsten tidoblet på 3 år Det økologiske areal udgør 7 % af det samlede landbrugsareal Antallet af dyr i den økologiske produktion er mange doblet siden Potentiale for vækst Eksport af økologiske produkter er mere end seksdoblet på 11 år Danmark har den største økologiske markedsandel i Europa Økologi har effekt fra dag et Det offentlige vil gå foran Stor stigning i øko-salg til storkøkkener øger behov for flere danskproducerede øko-varer En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk Kun hvert niende barn i skolefrugtordningen får økologisk skolefrugt REFERENCER SÅDAN LIGGER LANDET
7 SÅDAN LIGGER LANDET 5 Foto: Gitte Holmstrup
8 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen ca. 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 2,5 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje) ca. 2,5 %, mens byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg udgør ca. 1 %. 2,5% 2,5% 9% 1% 14% 62% Arealanvendelsen i Danmark 212 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Referencer: Nord-Larsen et al. (214) og Natur- og Landbrugskommissionen (212) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden Landbrugsjorden udgør i 212 ifølge FAOSTAT 61 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov, svarende til 56 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark sammen med Bangladesh til de mest intensivt dyrkede lande i verden. Gennemsnittet for areal under plov i EU-28-landene er 25 %. 6 SÅDAN LIGGER LANDET
9 Arealanvendelse i Europa 212 Totalt areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov af totalt areal (%) EU 28 (Total) Danmark Ungarn Tjekkiet Polen Tyskland Frankrig Storbritannien Holland Irland Sverige Forskellen i data på Danmarks landbrugsareal, hvor FAOSTAT angiver 61 %, mens Natur- og Landbrugskommissionen angiver 62 %, skyldes tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Reference: FAOSTAT (214a) 1.2 Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet er udyrket. 1% 9% 81% Arealfordeling i landbruget 214 (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (AFG7). Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede ( ha), byg ( ha) og majs ( ha), som alle tre bruges til foder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (83.8 ha), arealet med helsæd (61.95 ha), samt arealer med græs i omdrift ( ha) og vedvarende græs (2.414 ha). Dertil er der mindre arealer med foderroer, lucerne, bælgsæd, triticale, hør og anden industrifrø. I alt ha til foderproduktion. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (214) SÅDAN LIGGER LANDET 7
10 1.3 Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning I Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker. Det er 2,5 gange Danmarks befolkning og 2 promille af verdens befolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremover vil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ikke påvirke den samlede internationale produktion ret meget. Danmarks landbrugsproduktion udgør blot 2,41 % af EU s og,34 % af verdens samlede landbrugsproduktion. Reference: Hansen (212) Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange Danmarks befolkning. Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (36 kg/pers.), efterfulgt af New Zealand (34 kg/pers.) og Irland (21 kg/ pers). Men vi kunne producere mere mad til flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. Sådan ser regnestykket ud: Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til direkte menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn à 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = 4,3 mio. kcal. Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Det danske kødindtag per indbygger er blandt de højeste i verden. Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 7 % vegetabilsk føde og 3 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fødevareproduktion i Danmark kræve et areal på,23 ha pr. person. Hvis andelen af kød halveres, er,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kan producere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 2 mio. hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 8 mio. mennesker, hvis de udelukkende får vegetabilsk kost. 8 SÅDAN LIGGER LANDET
11 Antal mennesker som kan brødfødes 21 (mio) 7 % vegetabilsk og 3 % kød 85 % vegetabilsk og 15 % kød 1 % vegetabilsk Referencer: FAO (213), Videncenter for Svineproduktion (23), DTU Fødevareinstituttet (214), Thorup-Kristensen (212) og egne beregninger 1.4 Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug alene i Sydamerika beslag på arealer, der svarer til en fjerdedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,4 mio. tons svarende til 65 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 15 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra Argentina, Brasilien samt Paraguay, USA og Canada. SÅDAN LIGGER LANDET 9
12 Sådan ser regnestykket ud: For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage, 186 kg olie samt restprodukt. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,7 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er brugt omkring ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 24 % af det danske landbrugsareal svarende til Sjællands areal. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme, solsikke og raps). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (214), FAOSTAT (214b), (214c) og egne beregninger Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produktionen af soja Ifølge FAOSTAT blev der i 213 på verdensplan produceret 276 mio. tons soja på i alt 111 mio. ha. Det er mere end en fordobling over de sidste 2 år. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerrettigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgør ca. 2 %. ProTerra/Cert ID, som certificerer GMO-fri soja, certificerede i 213 mere end 4 mio. tons soja. Omtrent 2-25 % af den totale sojaproduktion fra Brasilien er GMO-fri, mens både Indien og Kinas sojaproduktion er 1 % GMO-fri. Hertil kommer økologisk certificeret soja, hvor mængden ikke opgøres på verdensplan. Udbuddet af GMO-fri soja er større end mængden, der bliver solgt. Andelen af GMO-fri soja på markedet kan således stige, hvis det efterspørges. Merprisen for GMO-fri soja ligger i gennemsnit på 17-2 %. IFRO har i 212 regnet ud, at en svineproducent vil have en meromkostning på 1,18 % ved at udskifte konventionel soja med ProTerra sojafoder. Referencer: FAOSTAT (214b), ProTerra (214), Bosselmann & Gylling (212) og Cert-ID (213) Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten Igangværende forsøg viser, at afgrøder som græs, ærter, hestebønner, lupin, raps, rødkløver, fladbælg, esparsette og lucerne med fordel kan være alternativer til sojaprotein. Andre 1 SÅDAN LIGGER LANDET
13 alternative former for protein kan dyrkes i bioreaktorer med mikroorganismer, kan komme fra insekter, mikroalger, tang, bifangster ved fiskeri eller organisk restaffald. Referencer: CONCITO (214) og Jørgensen et al. (213) Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien Fra 199 til 21 er den danske import af palmeolie næsten firedoblet. I 211 blev der ifølge FAOSTAT importeret tons palmeolieprodukter, hvor palmeolie er hovedproduktet (85%). Palmeolie anvendes i Danmark til fremstilling af fødevarer og i industrien til f.eks. madolie, margarine, småkager, is, chokolade, chips, stearinlys, kosmetikprodukter, sæbe og ren gøringsmidler. Oliepalmer dyrkes på mere end 17 mio. ha i lavtliggende, nedbørsrige områder i troperne, som naturligt er dækket af kulstofrige tørvemoser og tropisk regnskov. Referencer: FAOSTAT (214b) og WWF (211) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 11
14 2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet dækker over 6 % af Danmarks areal og er levested for en række plante- og dyrearter. Derfor har landbrugsarealerne stor betydning for den biologiske mangfoldighed biodiversiteten. Via politiske målsætninger (EU s naturdirektiver og biodiversitetsstrategi samt FN Aichi-biodiversitetsmålene) har Danmark forpligtet sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed og aktivere genopretning. Aichi-delmål 7 handler direkte om landbrugsarealerne: I 22 skal alle arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltes bæredygtigt, således at biodiversiteten sikres. På trods af målsætningerne er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark, og 27 % af undersøgte arter er opført på rødlisten over truede arter. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang. Ifølge Ejrnæs et al. er intensiveringen af landbrugsdriften den største trussel mod biodiversiteten i ager landet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrøde valg (fra flerårige til etårige), ensidige sædskifter, dræning og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Tilbagegang 2% 53% 25% 47% Ukendt Stabile/fremgang 27% 28% Udvikling af undersøgte arter i agerland 21 (% arter) Udvikling af undersøgte arter i Danmark 21 (% arter) Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Naturstyrelsen (214) 12 SÅDAN LIGGER LANDET
15 2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang Punkttællinger af agerlandsfugle er en af de bedst kendte måder til at vurdere naturtilstanden i agerlandet. Siden 1976 er bomlærke, sanglærke og agerhøne gået tilbage med hhv. 52 %, 59 % og 84 %. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 78 % Bestandudvikling for de fire vigtigste ynglefugle i ager landet (startår for registrering = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne Bomlærken er først med fra 1982, da der ikke har været tilstrækkeligt med registreringer før. De tidligste år i 197 erne var præget af relativt få optællinger. Bestandudviklingen afspejler landbrugslandets brug: I 1992 slog braklægning af sekundære landbrugsarealer igennem i DK og blev i 28 inddraget til intensiv dyrkning igen. Bomlærken illustrerer dette fint, mens agerhønen foretrækker den ukrudtsdominerede del af brakken i starten af omlægningen og ikke den græsdominerede efter flere års slåning. Referencer: Heldbjerg et al. (214) og Naturstyrelsen (214c) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 13
16 2.1.2 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er rødlistede. De er alle knyttet til agerlandets marker og især småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbio toperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebi afgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. 59% 1% 7% 3% 7% 14% Humlebiarternes bestand 21 (%) Forsvundet Kritisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet Referencer: Wind og Pihl (21) og Ejrnæs et al. (211) Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Ejrnæs et al. vurderer, at der er tilbagegang i otte og fremgang i én af de 14 danske sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede. Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, som i perioden viser et fald på 5 % af sommerfugle med tilknytning til græsland. Ifølge Europæisk Miljø agentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der grundet brug af sprøjtegift på nogle arealer og tilgroning på andre, fører til landområder med meget få plantearter og lav biodiversitet. Sommerfugle bruges som nøgleindikator for bestanden af andre insekter, den overordnede biodiversitet og økosystemers sundhed. 14 SÅDAN LIGGER LANDET
17 1 Sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede 21 (antal) 4 8 Tilbagegang Fremgang Stabil Ukendt 1 Referencer: Wind og Pihl (21), Ejrnæs et al. (211) og European Environmental Agency (213) 2.2 Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 2.5 m 2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 mod ændringer i tilstanden og til sikring af levesteder for vilde dyr og planter. I 21 blev det 3 beskyttede areal opgjort ved hjælp af luftfotos svarende til ha eller 9,5 % af det samlede danske landareal. Denne opgørelse udgør et datagrundlag for naturbeskyttelsen, der ikke har været tilgængeligt før. Alle 3-registreringer over hele landet er blevet gennemgået i felten i perioden og indregistreret på Danmarks Miljøportal i 214. Planen er, at kommunerne herefter skal gennemgå de beskyttede naturarealer i en 1-årig cyklus og opdatere ændringer på Danmarks Miljøportal. Referencer: Nygaard et al. (211), Naturstyrelsen (213a) og (214) SÅDAN LIGGER LANDET 15
18 2.2.1 De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydning for tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampe i lysåbne naturtyper (heder, enge, overdrev, strandenge og moser): Konverteringen af ekstensive græsningsarealer til intensive dyrkningsarealer, hvor bl.a. åer og vandløb er blevet rettet ud, og områdets hydrologi er ændret. Den direkte eller indirekte tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige levesteder. Og endelig er de græssende dyr fjernet fra de lysåbne naturtyper. Ifølge Videncentret for Landbrug kom ca. 25 % af de danske køer på græs i 213 til forskel fra ca. 74 % i 23. Det samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisk siden 185, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landets areal, til i dag, hvor det udgør mindre end 1 %. Samtidig er naturarealerne også blevet stærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 ha., og i gennemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha. Kun 5 af 34 lysåbne naturtyper er i god tilstand. Alle 11 hede- og overdrevshabitattyper er stærkt ugunstige, og for typerne af eng og mose er 5 moderat ugunstige og 1 stærkt ugunstige Strande og strandenge Klitter og klipper Bevaringsstatus for 34 danske lysåbne naturtyper (antal) Stærkt ugunstig Moderat ugunstig Gunstig Ukendt 5 11 Heder og overdrev 1 Enge og moser 16 SÅDAN LIGGER LANDET
19 Danmark er opdelt i en atlantisk og kontinental biogeografisk zone. Bevaringsstatus for naturtyperne er opgjort for begge biogeografiske zoner. En naturtype tæller derfor som to observationer, hvis den findes i begge zoner. Summen af tallene for de fire diagrammer er derfor større end 34. Referencer: Nygaard et al. (211), Ejrnæs et al. (211), Miljøstyrelsen (214) og Videncentret for Landbrug (214) Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet Agerlandets småbiotoper dækker omkring 1,7 % af landets areal, og deres bevarelse er kun i begrænset grad reguleret af lovgivning. Småbiotoper er vandhuller, stengærder og jorddiger på under 1 m 2 samt hegn, grøfter, markskel, vejrabatter, moser, enge, småbeplantninger, skrænter, overdrev og andre små uopdyrkede pletter og linjer i det åbne land på under 2 ha. De er levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Samtidig bidrager de til mikroklimaet og landskabets stabilitet i forhold til erosion, fordampning og udvaskning til vandløb, mens gravhøje, stengærder og jorddiger afspejler landskabets kulturhistorie. Småbiotoper i landskabet øger muligheden for en flersidig udnyttelse af landskabet og dets økosystemydelser. Referencer: Naturstyrelsen (214), (214a) og (214c) Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet Danmark har 34. km beskyttede sten- og jorddiger, som er småbiotoper i landbrugslandet. Undersøgelser af landskaber rundt i landet viser, at 5-1 % af vores diger er fjernet og opdyrket. Gravhøjene er alle omfattet af en 2 m beskyttelseszone, men om den bliver overholdt vides ikke. Tidligere var det en del af landbrugenes krydsoverensstemmelsesskemaer, men det blev fjernet igen efter få års anvendelse. Reference: Brandt et al. (214) SÅDAN LIGGER LANDET 17
20 2.3 Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav Danmark har ca. 69. km naturlige og menneskeskabte vandløb, ca søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år. I 212 har 62 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 eller derover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitet og økologisk tilstand er primært et resultat af forbedret spildevandsrensning og strammere miljøkrav til f.eks. kvælstofgødskning Udvikling i fauna klasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede, uddybede vandløb eller vandløb vedligeholdt hårdt med opgravning og grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Referencer: Wiberg-Larsen et al. (213), Jensen et al. (213) og Naturstyrelsen (214) Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. I 214 dækker de specifikt målsatte områder i Vandplanerne kun ca. 75 søer (6 % af alle søer) og ca SÅDAN LIGGER LANDET
21 km vandløb (27,5% af alle vandløb). Samtidig har regeringen fjernet de vedtagne 14. ha med efterafgrøder og halveret randzonerne langs vandløb, der skulle beskytte vandmiljøet mod sprøjtegift og gylle fra markerne, fra 5. ha til 25. ha. Reference: Naturstyrelsen (214b) 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Udledningen af ammoniak er faldet med 4 % i perioden Næsten 96 % af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. NOX erne (kvælstofoxid fra transport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. En ny rapport fra EU s Miljøagentur viser, at grænsen for økosystemernes tolerance for kvælstof er overskredet for alle naturområder i hele Danmark. Det samme gælder for de Natura2-beskyttede områder. 12% 7% 4% Fordeling af ammoniakemission 212 (%) Ikke landbrug Husdyrgødning Handelsgødning Øvrige landbrugskilder 77% Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: European Environment Agency (214) og Institut for Miljøvidenskab (214) SÅDAN LIGGER LANDET 19
22 2.4.1 Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning Svin og kvæg står for den største ammoniakemission fra husdyrgødning i 212, hhv. 42 % og 35 %. Siden 1985 er ammoniakemissionen fra svin faldet med 43 % og fra kvæg med 48 %. Ammoniakemissionen fra svin er reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er steget. Landbrugets avlsarbejde og foderoptimering har medvirket til at reducere kvælstofbelastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg N i 212. Avlsarbejdet med kvæg har udviklet køer med højere mælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malkekobestanden fra 896. i 1985 til 587. i 212 uden at reducere mælkeproduktionen. Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering af husdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og en halvering af brug af kunstgødning siden % 14% 35% 7% 42% Fordeling af ammoniakemission fra husdyrgødning 212 (%) Svin Kvæg Pelsdyr Fjerkræ Andet Referencer: Nielsen et al. (214a), Landbrug & Fødevarer (214b) og Institut for Miljøvidenskab (214a) 2 SÅDAN LIGGER LANDET
23 SÅDAN LIGGER LANDET 21 Foto: Gitte Holmstrup
24 3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunne bruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er steget markant siden Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde tons aktivstoffer i 213. Heraf tegnede landbruget sig for 4.1 tons. Sprøjtegift (inkl bejdsemidler) solgt til landbruget udgør i 213 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning Samlet salg af sprøjtegift i Danmark (tons aktivstof) Salg af sprøjtegift til andre formål Salg af sprøjtegift til brug i landbruget Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212), (213) og (214a) Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 213 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 212. Det er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 22 SÅDAN LIGGER LANDET
Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 150 Offentligt SÅDAN LIGGER LANDET...
Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 15 Offentligt SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 212 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Og at sætte tal på værdien af produktionen
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereSammenfatning og konklusioner
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs merePublikationen kan fås ved henvendelse til:
Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 216 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbruget udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa...
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 217 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrug udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa...
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereSÅDAN LIGGER LANDET...
SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2017 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrug udgør over 60 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa...
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereVurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet
NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.
Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereGødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mere