SÅDAN LIGGER LANDET...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LIGGER LANDET..."

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214

2

3 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produk tionen af soja Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb SÅDAN LIGGER LANDET 1

4 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Fra 211 til 213 er sprøjtegiftenes belastning steget med 18 % Kartofler udgør 6 % af landbrugets samlede sprøjtegiftbelastning Sprøjtegifte i grundvand, drikkevand og overfladevand Der er sprøjtegift i fire af ti undersøgte indtag i grundvandet Der er sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring Af den menneskeskabte forurening er sprøjtegift den hyppigste årsag til lukning af drikkevandsboringer i perioden Hver femte af de lukkede vandværksboringer i 212 er lukket på grund af sprøjtegift Meget ringe viden om sprøjtegift i vandløb Nogle sprøjtegifte er nervegift for insekter Rester af sprøjtegift i syv af ti stykker konven tionelt dyrket frugt på det danske marked i Udledning af kvælstof til vandløb og søer er størst fra lerjorder og visse lavbundsarealer Landbrugets overskud af kvælstof er fortsat højt på trods af halvering Stigende areal med majs øger kvælstofudvaskningen Fosforoverskuddet udgør stadig en trussel for vandmiljøet LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR KLIMAET Landbrugssektoren bidrager med 19 % af den samlede drivhusgasemission Landbrugets drivhusgasemissioner afspejler husdyrproduktionen Drivhusgasbelastningen er størst fra den dyrkede jord i forhold til andre arealanvendelser SÅDAN LIGGER LANDET

5 4.1.3 Udtagning af lavbundsjorder er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR DYREVELFÆRD OG SUNDHED Der er fortsat et højt niveau af lovovertrædelser i de danske besætninger Svineproduktion I 213 døde 24. pattegrise om dagen Næsten hver fjerde so findes selvdød eller aflives I den konventionelle produktion halekuperes pattegrise Hver anden slagteso og næsten hvert tredje slagtesvin får mavesår Fjerkræproduktion Slagtekyllinger avles med hurtig vækst for øje Under 1 % af kyllingerne kan gå normalt og ubesværet Kun 15 % af de konventionelle køer kommer på græs Antibiotikaforbrug og resistens Mere end 75 % af danske slagtesvin er bærer af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker Tæt på hvert andet nye MRSA-tilfælde i 214 skyldes svine-mrsa Svineproduktionen står for 78 % af det samlede forbrug af antibiotika til danske dyr Et konventionelt svin får mellem 3 og 2 gange så meget antibiotika som et økologisk svin Antibiotikaforbrug i minkproduktionen er mere end seksdoblet siden LANDBRUGETS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING Beskæftigelse Det primære landbrug beskæftigede 62. i Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 35 % siden Færre og færre svin slagtes og forarbejdes på danske slagterier Økonomi Eksportværdien af fødevarer udgjorde i % af den danske vareeksport og 1 % af den samlede danske eksport Massiv fremgang for mælkeproducenter...51 SÅDAN LIGGER LANDET 3

6 6.2.3 Produktionsomkostningerne i landbruget overstiger værdien af produktionen frem til 211 og igen fra Økologiske mælkeproducenter har den bedste forrentning af landbrugskapitalen Landbrugsstøtten udgør 4 % af EU s samlede budget Uden landbrugsstøtten fra EU har danske landmænd underskud Landbrugets gæld er mere end fire gange så stor som værdien af produktionen Tyve procent af landmændene er i alvorlige økonomiske vanskeligheder Strukturudvikling Antallet af landbrug er halveret på 2 år Antallet af heltidsbedrifter er næsten halveret på 1 år Hver femte bedrift er på mere end 1 ha ØKOLOGISK LANDBRUGSPRODUKTION Danskerne købte for 7,7 mia. kr. økologiske fødevarer i Antallet af økologiske spisesteder er næsten tidoblet på 3 år Det økologiske areal udgør 7 % af det samlede landbrugsareal Antallet af dyr i den økologiske produktion er mange doblet siden Potentiale for vækst Eksport af økologiske produkter er mere end seksdoblet på 11 år Danmark har den største økologiske markedsandel i Europa Økologi har effekt fra dag et Det offentlige vil gå foran Stor stigning i øko-salg til storkøkkener øger behov for flere danskproducerede øko-varer En fjerdedel af offentlig landbrugsjord dyrkes økologisk Kun hvert niende barn i skolefrugtordningen får økologisk skolefrugt REFERENCER SÅDAN LIGGER LANDET

7 SÅDAN LIGGER LANDET 5 Foto: Gitte Holmstrup

8 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal Landbrugsjorden omfatter dyrkede marker, brakarealer og vedvarende græsarealer og udgør tilsammen ca. 62 % af Danmarks areal. Skov udgør ca. 14 %, de åbne naturarealer (heder, enge og moser) ca. 9 %, søer og vandløb ca. 2,5 %, småbiotoper i agerlandet (udyrkede levesteder som f.eks. hegn, markskel, diger, markveje, grøfter og gravhøje) ca. 2,5 %, mens byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg udgør ca. 1 %. 2,5% 2,5% 9% 1% 14% 62% Arealanvendelsen i Danmark 212 (%) Landbrug Skov Åbne naturarealer Søer og vandløb Småbiotoper i agerlandet Byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg Referencer: Nord-Larsen et al. (214) og Natur- og Landbrugskommissionen (212) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden Landbrugsjorden udgør i 212 ifølge FAOSTAT 61 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov, svarende til 56 % af Danmarks samlede areal. Det gør Danmark sammen med Bangladesh til de mest intensivt dyrkede lande i verden. Gennemsnittet for areal under plov i EU-28-landene er 25 %. 6 SÅDAN LIGGER LANDET

9 Arealanvendelse i Europa 212 Totalt areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov af totalt areal (%) EU 28 (Total) Danmark Ungarn Tjekkiet Polen Tyskland Frankrig Storbritannien Holland Irland Sverige Forskellen i data på Danmarks landbrugsareal, hvor FAOSTAT angiver 61 %, mens Natur- og Landbrugskommissionen angiver 62 %, skyldes tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Reference: FAOSTAT (214a) 1.2 Mere end 8 % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græs. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet er udyrket. 1% 9% 81% Arealfordeling i landbruget 214 (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik (AFG7). Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede ( ha), byg ( ha) og majs ( ha), som alle tre bruges til foder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (83.8 ha), arealet med helsæd (61.95 ha), samt arealer med græs i omdrift ( ha) og vedvarende græs (2.414 ha). Dertil er der mindre arealer med foderroer, lucerne, bælgsæd, triticale, hør og anden industrifrø. I alt ha til foderproduktion. Reference: Danmarks Statistik - Statistikbanken (214) SÅDAN LIGGER LANDET 7

10 1.3 Dansk landbrug producerer fødevarer til to promille af verdens befolkning I Danmark producerer vi fødevarer til ca. 15 mio. mennesker. Det er 2,5 gange Danmarks befolkning og 2 promille af verdens befolkning. En stigende dansk landbrugsproduktion fremover vil ifølge Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ikke påvirke den samlede internationale produktion ret meget. Danmarks landbrugsproduktion udgør blot 2,41 % af EU s og,34 % af verdens samlede landbrugsproduktion. Reference: Hansen (212) Landbruget kan brødføde mange flere, hvis vi dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr Dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange Danmarks befolkning. Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (36 kg/pers.), efterfulgt af New Zealand (34 kg/pers.) og Irland (21 kg/ pers). Men vi kunne producere mere mad til flere, hvis vi dyrkede menneskeføde i stedet for dyrefoder på en større del af landbrugsarealet. Sådan ser regnestykket ud: Fødevarer er energi. Når vi bruger f.eks. korn som foder til husdyr frem for til direkte menneskeføde, så mister vi energi eller kalorier undervejs til spisebordet. Vi forudsætter, at en hektar jord giver et udbytte på 5. kg korn à 3.5 kcal = 17,5 mio. kcal, og at en hektar korn giver kg svinekød (ved 2,88 FE/kg kød) á 2.5 kcal = 4,3 mio. kcal. Hvis kornet fra en hektar bruges direkte som menneskeføde, giver det 17,5 mio. kcal/ha, svarende til 19 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Hvis kornet bruges som foder til grise, som vi derefter spiser, giver det 4,3 mio. kcal/ha, svarende til under 5 menneskers energiindtag/år ved et forbrug på 2.5 kcal/dag. Det danske kødindtag per indbygger er blandt de højeste i verden. Thorup-Kristensen har beregnet, at med en kost bestående af 7 % vegetabilsk føde og 3 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød) vil fødevareproduktion i Danmark kræve et areal på,23 ha pr. person. Hvis andelen af kød halveres, er,13 ha nok. Det danske landbrugsareal kan producere mad til ca. 11 mio., hvis de får den kødrige kost, til 2 mio. hvis de kan klare sig med mindre kød, og til 8 mio. mennesker, hvis de udelukkende får vegetabilsk kost. 8 SÅDAN LIGGER LANDET

11 Antal mennesker som kan brødfødes 21 (mio) 7 % vegetabilsk og 3 % kød 85 % vegetabilsk og 15 % kød 1 % vegetabilsk Referencer: FAO (213), Videncenter for Svineproduktion (23), DTU Fødevareinstituttet (214), Thorup-Kristensen (212) og egne beregninger 1.4 Danmarks intensive landbrug kræver landbrugsjord i udlandet I Sydamerika beslaglægger vi et areal på størrelse med Sjælland til foderproduktion Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug alene i Sydamerika beslag på arealer, der svarer til en fjerdedel af det danske landbrugsareal til produktion af soja til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,4 mio. tons svarende til 65 %), og langt den overvejende del heraf kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 15 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra Argentina, Brasilien samt Paraguay, USA og Canada. SÅDAN LIGGER LANDET 9

12 Sådan ser regnestykket ud: For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage, 186 kg olie samt restprodukt. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,7 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er brugt omkring ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 24 % af det danske landbrugsareal svarende til Sjællands areal. Hertil kommer arealer til produktion af de ca. 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme, solsikke og raps). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (214), FAOSTAT (214b), (214c) og egne beregninger Certificeret soja udgør ca. 2 % af verdens produktionen af soja Ifølge FAOSTAT blev der i 213 på verdensplan produceret 276 mio. tons soja på i alt 111 mio. ha. Det er mere end en fordobling over de sidste 2 år. Certificeret soja, hvor der stilles krav til arbejdstagerrettigheder, pesticidhåndtering og andre miljøforhold, udgør ca. 2 %. ProTerra/Cert ID, som certificerer GMO-fri soja, certificerede i 213 mere end 4 mio. tons soja. Omtrent 2-25 % af den totale sojaproduktion fra Brasilien er GMO-fri, mens både Indien og Kinas sojaproduktion er 1 % GMO-fri. Hertil kommer økologisk certificeret soja, hvor mængden ikke opgøres på verdensplan. Udbuddet af GMO-fri soja er større end mængden, der bliver solgt. Andelen af GMO-fri soja på markedet kan således stige, hvis det efterspørges. Merprisen for GMO-fri soja ligger i gennemsnit på 17-2 %. IFRO har i 212 regnet ud, at en svineproducent vil have en meromkostning på 1,18 % ved at udskifte konventionel soja med ProTerra sojafoder. Referencer: FAOSTAT (214b), ProTerra (214), Bosselmann & Gylling (212) og Cert-ID (213) Proteinafgrøder dyrket i Danmark kan nedbringe sojaimporten Igangværende forsøg viser, at afgrøder som græs, ærter, hestebønner, lupin, raps, rødkløver, fladbælg, esparsette og lucerne med fordel kan være alternativer til sojaprotein. Andre 1 SÅDAN LIGGER LANDET

13 alternative former for protein kan dyrkes i bioreaktorer med mikroorganismer, kan komme fra insekter, mikroalger, tang, bifangster ved fiskeri eller organisk restaffald. Referencer: CONCITO (214) og Jørgensen et al. (213) Palmeolie importeret til Danmark har konsekvenser i Malaysia og Indonesien Fra 199 til 21 er den danske import af palmeolie næsten firedoblet. I 211 blev der ifølge FAOSTAT importeret tons palmeolieprodukter, hvor palmeolie er hovedproduktet (85%). Palmeolie anvendes i Danmark til fremstilling af fødevarer og i industrien til f.eks. madolie, margarine, småkager, is, chokolade, chips, stearinlys, kosmetikprodukter, sæbe og ren gøringsmidler. Oliepalmer dyrkes på mere end 17 mio. ha i lavtliggende, nedbørsrige områder i troperne, som naturligt er dækket af kulstofrige tørvemoser og tropisk regnskov. Referencer: FAOSTAT (214b) og WWF (211) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 11

14 2. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR NATUREN 2.1 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet dækker over 6 % af Danmarks areal og er levested for en række plante- og dyrearter. Derfor har landbrugsarealerne stor betydning for den biologiske mangfoldighed biodiversiteten. Via politiske målsætninger (EU s naturdirektiver og biodiversitetsstrategi samt FN Aichi-biodiversitetsmålene) har Danmark forpligtet sig til at stoppe nedgangen af den biologiske mangfoldighed og aktivere genopretning. Aichi-delmål 7 handler direkte om landbrugsarealerne: I 22 skal alle arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltes bæredygtigt, således at biodiversiteten sikres. På trods af målsætningerne er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark, og 27 % af undersøgte arter er opført på rødlisten over truede arter. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang. Ifølge Ejrnæs et al. er intensiveringen af landbrugsdriften den største trussel mod biodiversiteten i ager landet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrøde valg (fra flerårige til etårige), ensidige sædskifter, dræning og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Tilbagegang 2% 53% 25% 47% Ukendt Stabile/fremgang 27% 28% Udvikling af undersøgte arter i agerland 21 (% arter) Udvikling af undersøgte arter i Danmark 21 (% arter) Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Naturstyrelsen (214) 12 SÅDAN LIGGER LANDET

15 2.1.1 Agerlandets typiske fuglearter er i fortsat tilbagegang Punkttællinger af agerlandsfugle er en af de bedst kendte måder til at vurdere naturtilstanden i agerlandet. Siden 1976 er bomlærke, sanglærke og agerhøne gået tilbage med hhv. 52 %, 59 % og 84 %. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 78 % Bestandudvikling for de fire vigtigste ynglefugle i ager landet (startår for registrering = indeks 1) Bomlærke Sanglærke Vibe Agerhøne Bomlærken er først med fra 1982, da der ikke har været tilstrækkeligt med registreringer før. De tidligste år i 197 erne var præget af relativt få optællinger. Bestandudviklingen afspejler landbrugslandets brug: I 1992 slog braklægning af sekundære landbrugsarealer igennem i DK og blev i 28 inddraget til intensiv dyrkning igen. Bomlærken illustrerer dette fint, mens agerhønen foretrækker den ukrudtsdominerede del af brakken i starten af omlægningen og ikke den græsdominerede efter flere års slåning. Referencer: Heldbjerg et al. (214) og Naturstyrelsen (214c) Foto: Colourbox SÅDAN LIGGER LANDET 13

16 2.1.2 Knap halvdelen af de danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er rødlistede. De er alle knyttet til agerlandets marker og især småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbio toperne, samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebi afgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. 59% 1% 7% 3% 7% 14% Humlebiarternes bestand 21 (%) Forsvundet Kritisk truet Moderat truet Sårbar Næsten truet Ikke truet Referencer: Wind og Pihl (21) og Ejrnæs et al. (211) Antallet af sommerfugle med tilknytning til græsland og hede er i tilbagegang Ejrnæs et al. vurderer, at der er tilbagegang i otte og fremgang i én af de 14 danske sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede. Tendensen ses også i Europæisk Miljøagenturs rapport, som i perioden viser et fald på 5 % af sommerfugle med tilknytning til græsland. Ifølge Europæisk Miljø agentur skyldes nedgangen især intensivt landbrug, der grundet brug af sprøjtegift på nogle arealer og tilgroning på andre, fører til landområder med meget få plantearter og lav biodiversitet. Sommerfugle bruges som nøgleindikator for bestanden af andre insekter, den overordnede biodiversitet og økosystemers sundhed. 14 SÅDAN LIGGER LANDET

17 1 Sommerfuglearter med tilknytning til græsland og hede 21 (antal) 4 8 Tilbagegang Fremgang Stabil Ukendt 1 Referencer: Wind og Pihl (21), Ejrnæs et al. (211) og European Environmental Agency (213) 2.2 Naturbeskyttelsen via 3 har et bedre grundlag end tidligere Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 2.5 m 2 er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 mod ændringer i tilstanden og til sikring af levesteder for vilde dyr og planter. I 21 blev det 3 beskyttede areal opgjort ved hjælp af luftfotos svarende til ha eller 9,5 % af det samlede danske landareal. Denne opgørelse udgør et datagrundlag for naturbeskyttelsen, der ikke har været tilgængeligt før. Alle 3-registreringer over hele landet er blevet gennemgået i felten i perioden og indregistreret på Danmarks Miljøportal i 214. Planen er, at kommunerne herefter skal gennemgå de beskyttede naturarealer i en 1-årig cyklus og opdatere ændringer på Danmarks Miljøportal. Referencer: Nygaard et al. (211), Naturstyrelsen (213a) og (214) SÅDAN LIGGER LANDET 15

18 2.2.1 De lysåbne naturtyper har en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha Tre store ændringer i arealanvendelsen har haft særlig betydning for tilbagegangen i levesteder for vilde dyr, planter og svampe i lysåbne naturtyper (heder, enge, overdrev, strandenge og moser): Konverteringen af ekstensive græsningsarealer til intensive dyrkningsarealer, hvor bl.a. åer og vandløb er blevet rettet ud, og områdets hydrologi er ændret. Den direkte eller indirekte tilførsel af næringsstoffer til naturligt næringsfattige levesteder. Og endelig er de græssende dyr fjernet fra de lysåbne naturtyper. Ifølge Videncentret for Landbrug kom ca. 25 % af de danske køer på græs i 213 til forskel fra ca. 74 % i 23. Det samlede areal med lysåbne naturtyper er faldet dramatisk siden 185, hvor det udgjorde næsten halvdelen af landets areal, til i dag, hvor det udgør mindre end 1 %. Samtidig er naturarealerne også blevet stærkt fragmenteret. 85 % af arealerne med lysåbne naturtyper er mindre end 5 ha., og i gennemsnit er de lysåbne naturtyper 2,8 ha. Kun 5 af 34 lysåbne naturtyper er i god tilstand. Alle 11 hede- og overdrevshabitattyper er stærkt ugunstige, og for typerne af eng og mose er 5 moderat ugunstige og 1 stærkt ugunstige Strande og strandenge Klitter og klipper Bevaringsstatus for 34 danske lysåbne naturtyper (antal) Stærkt ugunstig Moderat ugunstig Gunstig Ukendt 5 11 Heder og overdrev 1 Enge og moser 16 SÅDAN LIGGER LANDET

19 Danmark er opdelt i en atlantisk og kontinental biogeografisk zone. Bevaringsstatus for naturtyperne er opgjort for begge biogeografiske zoner. En naturtype tæller derfor som to observationer, hvis den findes i begge zoner. Summen af tallene for de fire diagrammer er derfor større end 34. Referencer: Nygaard et al. (211), Ejrnæs et al. (211), Miljøstyrelsen (214) og Videncentret for Landbrug (214) Småbiotoper er naturen i landbrugslandet, men de er dårligt beskyttet Agerlandets småbiotoper dækker omkring 1,7 % af landets areal, og deres bevarelse er kun i begrænset grad reguleret af lovgivning. Småbiotoper er vandhuller, stengærder og jorddiger på under 1 m 2 samt hegn, grøfter, markskel, vejrabatter, moser, enge, småbeplantninger, skrænter, overdrev og andre små uopdyrkede pletter og linjer i det åbne land på under 2 ha. De er levesteder og spredningskorridorer for vilde dyr og planter. Samtidig bidrager de til mikroklimaet og landskabets stabilitet i forhold til erosion, fordampning og udvaskning til vandløb, mens gravhøje, stengærder og jorddiger afspejler landskabets kulturhistorie. Småbiotoper i landskabet øger muligheden for en flersidig udnyttelse af landskabet og dets økosystemydelser. Referencer: Naturstyrelsen (214), (214a) og (214c) Mellem 5 % og 1 % af digerne i landskabet er forsvundet Danmark har 34. km beskyttede sten- og jorddiger, som er småbiotoper i landbrugslandet. Undersøgelser af landskaber rundt i landet viser, at 5-1 % af vores diger er fjernet og opdyrket. Gravhøjene er alle omfattet af en 2 m beskyttelseszone, men om den bliver overholdt vides ikke. Tidligere var det en del af landbrugenes krydsoverensstemmelsesskemaer, men det blev fjernet igen efter få års anvendelse. Reference: Brandt et al. (214) SÅDAN LIGGER LANDET 17

20 2.3 Vandløbene har fået det bedre, men vand miljøets tilstand er langt fra direktivets krav Danmark har ca. 69. km naturlige og menneskeskabte vandløb, ca søer (over 1 m 2 ) og godt 7. km kystlinje. Målt på vandløbenes smådyr er den økologiske tilstand i vandløbene forbedret de sidste 2 år. I 212 har 62 % af vandløbene i kontrolovervågningsprogrammet en faunaklasse på 5 eller derover. Kun faunaklasse 5-7 lever op til Vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. Forbedringen i vandkvalitet og økologisk tilstand er primært et resultat af forbedret spildevandsrensning og strammere miljøkrav til f.eks. kvælstofgødskning Udvikling i fauna klasser, Dansk Vandløbsfauna Indeks (%) FK 1 FK 2 FK 3 FK 4 FK 5 FK 6 FK 7 Figuren viser en trend for udviklingen i danske vandløb ved ca. 25 udvalgte danske vandløbsstationer. Danske Vandløbsfauna Indeks inddeler tilstanden i syv faunaklasser ud fra sammensætningen af smådyr. Faunaklasse 7 angiver den bedste tilstand (det upåvirkede/næsten upåvirkede vandløb) og faunaklasse 1 den dårligste tilstand. En lav faunaklasse (1-3) findes i vandløb med meget dårlige iltforhold på grund af forurening med let omsætteligt organisk stof, f.eks. fra spildevand, enkeltliggende ejendomme i det åbne land eller dambrug, eller vandløb stærkt påvirket af okker eller udledning af insekticider. Vandløb med dårlige fysiske forhold, f.eks. udrettede, uddybede vandløb eller vandløb vedligeholdt hårdt med opgravning og grødeskæring, vil kun sjældent opnå faunaklasser over 4. Et naturligt bugtet vandløb, som er ubelastet eller kun lidt belastet med organisk stof, og som har et vist fald, vil normalt have en høj faunaklasse (5-7). Referencer: Wiberg-Larsen et al. (213), Jensen et al. (213) og Naturstyrelsen (214) Regeringens vandplaner dækker kun 6 % af alle søer og 27,5 % af alle vandløb Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. I 214 dækker de specifikt målsatte områder i Vandplanerne kun ca. 75 søer (6 % af alle søer) og ca SÅDAN LIGGER LANDET

21 km vandløb (27,5% af alle vandløb). Samtidig har regeringen fjernet de vedtagne 14. ha med efterafgrøder og halveret randzonerne langs vandløb, der skulle beskytte vandmiljøet mod sprøjtegift og gylle fra markerne, fra 5. ha til 25. ha. Reference: Naturstyrelsen (214b) 2.4 Luftbåren ammoniak belaster naturen Udledningen af ammoniak er faldet med 4 % i perioden Næsten 96 % af den ammoniak, som Danmark udleder, stammer fra landbruget. Ammoniakfordampning fra bl.a. husdyrgødning indgår sammen med bl.a. NOX erne (kvælstofoxid fra transport, industri og forbrænding) i en samlet luftbåren kvælstofbelastning. Den udgør en væsentlig påvirkning af mange naturligt næringsfattige naturtyper og arter med kort levetid som f.eks. sommerfugle og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. En ny rapport fra EU s Miljøagentur viser, at grænsen for økosystemernes tolerance for kvælstof er overskredet for alle naturområder i hele Danmark. Det samme gælder for de Natura2-beskyttede områder. 12% 7% 4% Fordeling af ammoniakemission 212 (%) Ikke landbrug Husdyrgødning Handelsgødning Øvrige landbrugskilder 77% Ikke landbrug inkluderer emissioner fra sektorerne: Energi (inkl. mobile kilder), industri og affald. Øvrige landbrugskilder inkluderer emissioner fra halmafbrænding, slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder. Referencer: European Environment Agency (214) og Institut for Miljøvidenskab (214) SÅDAN LIGGER LANDET 19

22 2.4.1 Ammoniakemissionen fra svin udgør 42 % af emissionen fra husdyrgødning Svin og kvæg står for den største ammoniakemission fra husdyrgødning i 212, hhv. 42 % og 35 %. Siden 1985 er ammoniakemissionen fra svin faldet med 43 % og fra kvæg med 48 %. Ammoniakemissionen fra svin er reduceret samtidig med, at produktionen af svinekød er steget. Landbrugets avlsarbejde og foderoptimering har medvirket til at reducere kvælstofbelastningen pr. slagtesvin fra 5,1 kg N i 1985 til 2,8 kg N i 212. Avlsarbejdet med kvæg har udviklet køer med højere mælkeproduktion, som har gjort det muligt at reducere malkekobestanden fra 896. i 1985 til 587. i 212 uden at reducere mælkeproduktionen. Medvirkende faktorer er endvidere en forbedret håndtering af husdyrgødning, investeringer i gyllebehandling, slangeudlægning og nedfældning af gylle i stedet for bredspredning, og en halvering af brug af kunstgødning siden % 14% 35% 7% 42% Fordeling af ammoniakemission fra husdyrgødning 212 (%) Svin Kvæg Pelsdyr Fjerkræ Andet Referencer: Nielsen et al. (214a), Landbrug & Fødevarer (214b) og Institut for Miljøvidenskab (214a) 2 SÅDAN LIGGER LANDET

23 SÅDAN LIGGER LANDET 21 Foto: Gitte Holmstrup

24 3. LANDBRUGETS KONSEKVENSER FOR MILJØET Kun sprøjtegifte, der er godkendt af Miljøstyrelsen, må importeres, sælges og bruges i Danmark. Det er således strafbart at sælge, bruge eller besidde sprøjtegifte uden dansk etiket og brugsanvisning, som er forbrugernes eneste garanti for, at et produkt lever op til de danske godkendelseskrav. For at kunne bruge sprøjtegift skal landmanden have et sprøjtecertifikat. 3.1 Sprøjtegift solgt til landbruget udgør 96 % af den samlede miljøbelastning Landbrugets relative andel af det samlede sprøjtegiftforbrug er steget markant siden Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde tons aktivstoffer i 213. Heraf tegnede landbruget sig for 4.1 tons. Sprøjtegift (inkl bejdsemidler) solgt til landbruget udgør i 213 ifølge Miljøstyrelsen 96 % af den samlede aktivstofmængde og 96 % af den samlede miljøbelastning Samlet salg af sprøjtegift i Danmark (tons aktivstof) Salg af sprøjtegift til andre formål Salg af sprøjtegift til brug i landbruget Referencer: Miljøstyrelsen (24), (27), (21), (212), (213) og (214a) Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Med den solgte mængde sprøjtegift i 213 kunne landmanden i gennemsnit sprøjte 3,66 gange mod 3,96 gange i 212. Det er et fald på 5 %. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 22 SÅDAN LIGGER LANDET

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 212 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Og at sætte tal på værdien af produktionen

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Publikationen kan fås ved henvendelse til: Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 216 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbruget udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa...

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere