Magasinet. Her er hver 3. nydansker. Luksusproblem: Konstant jobfest. Kan ikke smide fastansatte ud. Op til ved kritisk sygdom

Transkript

1 Magasinet Nr. 1 januar 2003 Her er hver 3. nydansker Luksusproblem: Konstant jobfest Kan ikke smide fastansatte ud Op til ved kritisk sygdom

2 Forside Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 10 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Side 16 Side 18 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Her er hver 3. nydansker Foto: Michael Lange Lukker munden på Vivian Aftale i industrien om flere i arbejde Kan ikke smide fastansatte ud Loven om deltid uden betydning i industrien Op til kr. ved kritisk sygdom Forbud mod eksklusivaftaler rammer kun lønmodtagerne OK at fyre ældre Lindø-ansatte Hver 3. er nydansker Dansk et stort problem De kalder mig mor Faglig orientering International fagbevægelse Klip fra fagbladene TR-portræt:Luksusproblem - Konstant jobfest Noter CO-Magasinet udgives af Centralorganisationen af Industriansatte. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax og fax red co@co-industri.dk Medlem af -Magasinet INDHOLD Nr. 1 januar 2003 Hold fast i, at det er en dansk arbejdsplads -Magasinet Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). bk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes primært til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og andre med tillidshverv inden for CO-industri, som alle modtager bladet via registrering i de enkelte forbund. Adresseændring skal ikke meddeles til CO-industri, men til forbundet. Bladet udkommer 11 gange om året - hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen er normalt den tredje torsdag i måneden. Oplag: Papir Gallery Art Silk Nordisk Svanemærke Layout: Thomas Olivarius Repro og tryk: Hafnia tryk a s ISSN Skattelettelser? LEDER I efteråret 2001 gik de konservative til valg på løfter om skattelettelser. Det har de konservative gjort igen og igen med vekslende succes. Og paradoksalt nok er skatterne stort set kun øget, hver eneste gang de konservative har haft del i regeringsmagten. Partiet lovede denne gang at fjerne mellemskatten og ville hente pengene på besparelser på ulandsbistanden og ved at fjerne fradraget for fagforeningskontingenter. Et vildt urimeligt og asocialt forslag, der vil give store skattelettelser til direktører og den tiendedel af befolkningen, der har de helt store indkomster. Kassedamer, hjemmehjælpere, pædagogmedhjælpere og andre med indtægter under kroner får ikke en øre ud af det. Løftet om skattelettelser fra 1. januar 2004 er vel den eneste mærkesag, juniorpartneren i Anders Fogh Rasmussens VK-regering - endnu - har tilbage. Gad vide, hvor længe den holder. Venstre sidder tungt på skattesystemet, og hverken statsminister Fogh Rasmussen, finansminister Thor Pedersen eller skatteminister Svend Erik Hovmand vil røbe, om der overhovedet kommer skattelettelser. Eller hvornår, hvem der evt. får dem og hvem der i givet fald skal betale regningen. Råderum Det eneste vælgerne kan få at vide er, at regeringen vil bruge de kommende uger - og måneder? - til at undersøge det såkaldte råderum. Det er teknokrat-politiker-slang for, om der overhovedet er penge til at lette skatten på arbejde. På den anden side af Atlanten er der ikke den samme vaklen hos Anders Fogh Rasmussens forbundsfæller. Her bliver en hamrende asocial skattepolitik om ikke andet så lagt åbent frem: USA s præsident George Bush vil give landets allerrigeste mange milliarder i skattelettelser. Blandt andet ved at fjerne skatten på aktieudbytter. De spekulanter, der i forvejen har hentet milliardgevinster, skal belønnes. Det samme skal de børshajer og koncernchefer, der har formøblet tusinder af almindelige amerikaneres formuer og pensionsopsparing. Målet er angiveligt at sætte skub i den skrantende amerikanske økonomi - og sende en tak til den storfinans og de mangemillionærer, der betalte Bush s valgkamp. De rige skal gøres endnu rigere, og de fattigste må sejle deres egen sø i Bush s velhaverparadis. Flere udstødte Samme økonomiske model forsøgte både Ronald Reagan i USA og Margareth Thatcher i Storbritannien i 1980 erne. Resultatet blev større sociale skel, flere udstødte og højere arbejdsløshed. Nu kan det imidlertid være, at både de konservative og de danske skatteydere kan kigge i vejviseren efter skattelettelser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig ifølge Berlingske Tidende, at danskere flygter fra arbejdsmarkedet. Stik mod alle forventninger har forladt arbejdsmarkedet de seneste to år. Det er langt flere end forudset. Samtidig er det endnu ikke lykkedes at skaffe de mange nye ud på arbejdsmarkedet, som regeringen har budgetteret med. Det vil gøre det endog meget svært at få plads til både bedre service og skattelettelser. Tværtimod kan det føre til højere skatter og nye nedskæringer. Samtidig kan økonomisk stagnation føre til endnu flere fyringer, end vi allerede har oplevet de seneste måneder. Og med stigende ledighed kommer færre penge ind til det offentlige. CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 2

3 Når det er så nemt at fyre en tillidsrepræsentant, er det kun et spørgsmål, hvem der ryger næste gang, siger fællestillidsrepræsentant Berit Nielsen, automatfabrikken Wittenborg i Odense. Ledelsen på automatfabrikken Wittenborg i Odense nøjedes ikke med at varsle afskedigelse af HK ernes tillidsrepræsentant - hun fik sparket ud i den kolde sne Lukker munden på Vivian Det lykkedes for ledelsen på automatfabrikken Wittenborg i Odense at lukke munden på Vivian Larsen, tillidsrepræsentant for HK erne i en årrække og tidligere medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen. - Det er rystende, at det er så nemt at komme af med en tillidsrepræsentant, konkluderer Berit Nielsen, fællestillidsrepræsentant på Wittenborg, efter at det lykkedes for ledelsen på virksomheden at slippe af med Vivian Larsen. Som nævnt i CO-Magasinet i december havde virksomheden skriftligt varslet opsigelse af HK ernes tillidsrepræsentant. Men andre tillidsvalgte og kolleger på virksomheden havde forventet, at opsigelsen ville blive trukket tilbage. - Jeg er utrolig skuffet over, at det er så nemt at komme af med en tillidsrepræsentant, siger fællestillidsrepræsentant Berit Nielsen. Det er lidt rystende. Mine tillidsvalgte kolleger er da bekymrede over, hvad fremtiden vil bringe, og spekulerer på, om det er den nye stil. - Når det er så nemt, er det kun et spørgsmål, hvem der ryger næste gang. Medarbejderne var oprørte og nedlagde arbejdet i halvanden dag, da Vivian Larsen blev varslet afskediget. Umiddelbart kan vi ikke gøre andet end at tage afgørelsen til efterretning. Fik 5 minutter til at pakke Ifølge Berit Nielsen indgik ledelsen på Wittenborg efter et mæglingsmøde mellem HK-industri og Dansk Industri en aftrædelsesordning med HK ernes tillidsrepræsentant, der indebar, at hun øjeblikkelig blev fritstillet, fik 5 minutter til at pakke sine personlige ejendele, rydde sit skrivebord og forlade virksomheden. - Og så måtte hun ikke vise sig her igen, siger fællestillidsrepræsentanten. Det er en mærkelig måde at sige farvel på. Ifølge fratrædelsesaftalen må Vivian Larsen, der er 57 år og har været ansat ved Wittenborg i 26 år, ikke udtale sig om aftalen, så den tidligere tillidsrepræsentant har fået mundkurv på. Før aftalen blev indgået, sagde HK ernes tillidsrepræsentant Vivian Larsen til CO-Magasinet i december: - Jeg er så utrolig vred. Jeg er ked af det og dybt berørt. For det er jo kun for at lukke munden på mig, fordi jeg er den pige, jeg er. Jeg siger tingene ligeud, til høj og til lav. Men nu er det lykkedes at lukke munden på den tillidsrepræsentant, som ledelsen på Wittenborg ville af med - koste, hvad det koste ville. - Jeg har skrevet under på, at jeg ikke må udtale mig om indholdet af aftalen, og det vil jeg respektere, siger Vivian Larsen. Jeg er fritstillet og har ikke noget job. Det kan jeg nok ikke forvente at få, da jeg fylder 58 år i år. Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm side 3 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

4 Aftale i industrien om flere i arbejde Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Industriens parter går nu i spidsen, når det gælder om at hjælpe langtidsledige, indvandrere og folk med nedsat arbejdsevne til at få et job i industrien. CO-industri og Dansk Industri har indgået en aftale, der sikrer, at de ledige kan komme på arbejdspladsintroduktion i en periode med træning af bl.a. faglige, sproglige og sociale kompetencer. Og hvordan de ledige gennem ansættelse i en oplæringsperiode med løntilskud kan blive kvalificeret til et job uden tilskud. - Formålet er at forbedre disse menneskers muligheder for at få et fast job på de ordinære vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked, siger formanden for CO-industri, Max Bæhring, og Dansk Industris administrerende direktør, Hans Skov Christensen. Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri viser, hvordan de to parter kan medvirke til at udfylde det politiske forlig om Flere i arbejde, som regeringen i oktober 2002 indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de radikale og Kristeligt Folkeparti. - DI og CO-industri bakker op om bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. Derfor har vi indgået aftalen om, hvordan vi på industriens område kan medvirke til at hjælpe personer, der ikke umiddelbart er i stand til at passe et job på normale vilkår, siger Max Bæhring og Hans Skov Christensen. Det er en forudsætning for parternes aftale, at den lovgivning, der skal føre det brede politiske forlig om Flere i arbejde ud i livet, gennemføres i Må ikke føre til misbrug Samarbejdsudvalget med ved tilrettelæggelsen af virksomhedernes indsats for at få flere i arbejde - Arbejdspladsintroduktion må ikke føre til misbrug eller skubbe allerede ansatte ud Det understreges i aftalen, at der på den enkelte virksomhed skal være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antal personer ansat med løntilskud, personer, der modtager arbejdspladsintroduktion eller personer i andre ordninger. Overenskomstparterne har som forudsætning, at anvendelse af arbejdspladsintroduktion ikke må føre til misbrug, herunder fortrængning af allerede ansatte, hedder det. Hovedindholdet i aftalen ser i øvrigt således ud: Virksomhedernes samarbejdsudvalg skal orienteres og inddrages i tilrettelæggelsen af principperne for virksomhedens indsats for at få flere i arbejde Såfremt virksomheden ikke har et samarbejdsudvalg, orienteres og inddrages tillidsrepræsentanten i tilrettelæggelsen af principperne. Hver af parterne kan opsige eventuelt aftalte principper med to måneders varsel og kræve optaget forhandlinger i samarbejdsudvalget om nye principper. Formålet med arbejdspladsintroduktion er træning af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer på en privat arbejdsplads samt afklaring af erhvervsmål, f.eks. forud for ansættelse med løntilskud. Personer under arbejdspladsintroduktion er ikke ansat på virksomheden. Det er en forudsætning for arbejdspladsintroduktionen, at det er finansieret af de offentlige myndigheder, ifølge aftalen om Flere i arbejde. Arbejdspladsintroduktionen forudsætter, at de nødvendige forsikringer i henhold til arbejdsskadelovgivningen er tegnet. Arbejdspladsintroduktionens længde fastsættes inden for aftalen om Flere i arbejde /eller lovgivningens rammer. Opkvalificeringsperiode Personer i opkvalificeringsperioden skal ifølge CO-DI-aftalen være ansat med løntilskud. Formålet med opkvalificeringsperioden er: Oplæring af sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at gøre den ledige kvalificeret til at varetage et job uden tilskud. Tilskud i praktikperioder i voksenlærlingeforløb. Arbejdspladsfastholdelse for personer med nedsat arbejdsevne. Der skal indgås en lokalaftale om vilkårene for ansættelse med løntilskud for opkvalificeringsperioden, under forudsætning af, at virksomheden har en eksisterende lokalaftale indeholdende startløn eller andre vilkår, der ønskes afveget. Nettoudvidelse Ansættelse med løntilskud skal ifølge aftalen medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte på den enkelte virksomhed. Vurderingen af, om betingelsen om nettoudvidelsen er opfyldt, foretages af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 4

5 give tillidsrepræsentanterne alle nødvendige oplysninger. Uoverensstemmelser vedrørende ansættelsesvilkår i opkvalificeringsperioden skal i øvrigt behandles efter de fagretlige regler. Når opkvalificeringsforløbet er afsluttet kan personen ansættes på ordinære vilkår. Der kan dog også indgås aftaler om nedsat arbejdstid, hvis det er nødvendigt af hensyn til fortsat sprogundervisning, hedder det. Aftalen træder i kraft samtidig med, at lovgivningen om Flere i arbejde gennemføres, og er bindende for DI og COindustri, indtil den ene af parterne opsiger den til ophør med to måneders varsel. Kan ikke smide fastansatte ud Børge Frederiksen, næstformand i CO-industri. Helt afgørende, at vi har fået en bestemmelse ind om, at arbejdspladsintroduktion ikke må føre til fyring af allerede ansatte, siger Børge Frederiksen - Det helt afgørende i CO-DI-aftalen om flere i arbejde er, at vi har fået slået fast, at arbejdspladsintroduktionen ikke må føre til fortrængning af den eksisterende arbejdskraft på virksomhederne. Netop det punkt var en helt afgørende forudsætning for, at vi ville gå med til aftalen, siger CO-industris næstformand Børge Frederiksen, SiD s Industrigruppe. Han fremhæver desuden, at det er afgørende, at virksomhedernes samarbejdsudvalg skal inddrages i tilrettelæggelsen af principperne for indsatsen for at få flere i arbejde. - Endelig har det været vigtigt for os, at det har status af en aftale, som knyttes op til overenskomsten. Det vil sige, at det fagretligt set er en overenskomstaftale, der kan opsiges af hver af parterne med to måneders varsel. Arbejdspladsintroduktionens varighed bliver 4-26 uger, som det også fremgår af den politiske aftale om Flere i arbejde. Der er ikke aftalt en særlig tidsramme for opkvalificeringsperiodens længde. Det er reelt også uden betydning, da folk i opkvalificering er ansat på overenskomstmæssige vilkår, men med et løntilskud fra kommunen. Det er en ordning, vi allerede i dag ser mange steder, siger Børge Frederiksen. - Det helt store problem for os har været, om man kunne tage folk ind på en virksomhed i en introduktionsperiode uden nogen form for regulering. Derimod har ordningen med løntilskud været kendt længe, og her er de ansatte både medlemmer i fagforening og følger de overenskomstmæssige vilkår, men virksomheden får et tilskud fra det offentlige til lønnen. - I den gamle lov stod der, at personer i introduktionsperioden ikke måtte udføre arbejde, der i forvejen blev udført på overenskomstmæssige vilkår, men den bestemmelse er taget ud i den politiske aftale om Flere i arbejde. Det rejser imidlertid et helt andet spørgsmål: Hvis der ikke længere er et forbud i loven mod, at de udfører arbejde, der i forvejen udføres på overenskomstmæssige vilkår, hvad så, hvis de bliver sat til det? Er de så omfattet af overenskomsten? Det er et rent arbejdsretligt spørgsmål. Ikke mange nye i job Børge Frederiksen tvivler på, at aftalen vil betyde, at mange flere kommer i arbejde. - Forskere ved Ålborg Universitetscenter har lavet en undersøgelse, der viser, at det eneste, der får folk i arbejde er, at arbejdspladserne er der. Og så vidt jeg kan se, er der i øjeblikket vigende beskæftigelse og optræk til større ledighed på industriens område. Derfor har jeg lidt svært ved at se, at aftalen vil sætte flere i arbejde. Jeg tror ikke på, at arbejdsgivere sætter folk i arbejde, hvis de ikke har behov for det - uanset om de har haft en person gratis fire uger i forvejen. Det kunne have været en risiko, hvis en arbejdsgiver kunne tage en person ind gratis i fire uger og smide den medarbejder ud, der går til 120 kroner i timen, og ansætte den anden til 90 kroner i timen. Det er derfor, det har været så vigtigt for os at få bestemmelsen ind om, at personer på arbejdspladsintroduktion ikke må fortrænge de allerede ansatte, siger Børge Frederiksen. side 5 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

6 Loven om deltid uden betydning i industrien Det er ikke lykkedes at finde én medarbejder i industrien, der er blevet deltidsansat takket være beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen Af Erik Sandager Foto Arkiv Det er ikke lykkedes for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) at påvirke ansættelsesforholdene i industrien i retning af flere deltidsansættelser. Det viser en rundspørge, CO-Magasinet har foretaget til en række tillidsrepræsentanter i industrien cirka et halvt år efter, at loven om deltid officielt trådte i kraft 1. juli Et flertal i Folketinget, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, valgte før sommerferien 2002 at vedtage loven om deltid, trods protester fra tillidsfolk i COindustri og protester fra virksomheder organiseret i DI. Men loven om deltid, der blev kaldt en overflødig lov, fordi langt de fleste lønmodtagere via overenskomster eller lokale aftaler i forvejen har mulighed for deltidsansættelse, har ikke haft nogen effekt. Intet tyder på, at én eneste lønmodtager er blevet deltidsansat efter Claus Hjort Frederiksens lovindgreb, der ifølge tillidsrepræsentanter måske alene havde til formål at drille og sætte fagbevægelsen på plads. Hverken virksomheder eller medarbejdere har - på baggrund af loven - taget initiativ til at drøfte eventuel øget adgang til deltidsansættelse, for eksempel i Samarbejdsudvalget (SU), oplyser en række tillidsrepræsentanter. Tillidsfolkene fortæller, at deltidsloven indtil nu ikke har haft nogen praktisk betydning. Praksis er uændret. De virksomheder, som tidligere har tilbudt medarbejdere ansættelse på deltid, har samme personalepolitik. De virksomheder, der ikke har mulighed for at tilbyde deltidsansættelse - for eksempel fordi produktionen foregår på skiftehold - har heller ikke ændret politik på området. Alt i alt har deltidsloven til dato ikke haft nogen effekt, oplyser tillidsrepræsentanter. Flertallet af tillidsrepræsentanter tvivler på, at deltidsloven vil få nogen praktisk betydning - heller ikke efter overenskomstfornyelsen i 2004, hvor loven reelt træder i kraft for de industriansatte. Anna Stokholm, fællestillidsrepræsentant på Bang & Olufsen, Struer: - Ingen af de timelønnede, der er ansat på ordinære vilkår, kan komme på deltid hos os. Deltid benyttes kun ved genoptræning eller arbejdsprøvning. Deltidsloven har ikke været drøftet hos os og har ikke haft nogen betydning. Enkelte medarbejdere har spurgt, om de kunne gå på deltid og få suppleret op til fuld løn via A-kassen, men det kan ikke lade sig gøre. Når de hører, at deltid medfører løntab, lavere understøttelse i tilfælde af ledighed og lavere pension, har det pludselig ingen interesse. Gert Steen Nielsen, fællestillidsrepræsentant ved pumpevirksomheden Grundfos, Bjerringbro: - Hverken virksomhed eller medarbejdere har taget initiativ til at øge adgangen til deltid. Der har været - og er i et vist omfang - mulighed for deltidsansættelse. Den praksis har ikke ændret sig - vi er enige om, at vi kører som hidtil. Et fejlskud Gert Steen Nielsen mener, at loven om deltid var overflødig, fordi der ikke var noget behov for lovgivning på området. Det forsøgte mange delegationer, også fra Grundfos, at overbevise Claus Hjort Frederiksen om. Men tilsyneladende forgæves: - Det er stadig min holdning, at det var helt hen i skoven at lave sådan en lov. Når det alligevel blev gennemført, tror jeg, det skyldes, at de ikke ville bøje af og erkende, at det var et fejlskud, siger Gert Steen Nielsen. - VK-regeringen ville have oplevet det som et nederlag at bøje af, derfor blev det et ideologisk opgør: Nu skulle beskæftigelsesministeren vise, hvordan arbejdsmarkedet og fagbevægelsen skulle styres. Men det sjove er, at Claus Hjort Frederiksen i EU fremhæver den danske model. Det harmonerer ikke med hans indenlandske arbejdsmarkedsinitiativer. Deltidsansatte vil på fuld tid Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen, Novo Nordisk, oplyser, at deltidsloven ikke har haft indflydelse på personalepolitikken - direkte eller indirekte - ved Novo Nordisk. Han regner ikke med, at deltidsloven vil få indflydelse på noget tidspunkt: - Langt de fleste, der arbejder i produktionen ved Novo Nordisk eller Novozymes, er på skiftehold. Der er derfor ingen mulighed for ansættelse på deltid. Og derfor bruger vi ikke tid og energi på deltidsloven, siger Niels Erik Olsen. Fællestillidsrepræsentanten oplyser, at der i hele produktionsområdet ikke er mulighed for deltid, men i serviceområdet, for funktionærer og laboranter har der altid været mulighed for deltid - og det er der fortsat. - I serviceområdet er der en del piger ansat på deltid. Her oplever vi et andet problem. Der er flere på deltid, der ønsker at komme på fuld tid. Lise Schachtschabel, fællestillidsrepræsentant ved Coloplast, oplyser, at deltidsloven ikke har været drøftet i SU i virksomheden, og loven har ikke haft nogen betydning i virksomheden endnu. - Jeg frygter, deltidsloven kan få negativ indflydelse på vore ansættelsesforhold, siger hun. Dårlig idé Svend-Aage Hansen, fællestillidsrepræsentant ved Danfoss: - Før lovindgrebet havde vi en drøftelse med ledelsen. Vi var enige om, at det CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 6

7 var en dårlig idé, at regeringen skulle blande sig. For det kan vi sagtens selv finde ud af, viser vore erfaringer. - Vi har nogle områder, hvor der er mulighed for deltidsansættelse. Den lokalaftale havde vi med til beskæftigelsesministeren. Vi forklarede ham, at vi godt selv kan lave aftaler om deltidsansættelser. Men det gjorde åbenbart ikke indtryk på ministeren. Efter lovindgrebet har personaleafdelingen ved Danfoss udarbejdet et oplæg til en ny personalepolitik om deltid, hvor der står, at tillidsrepræsentanten skal involveres, mens der i loven står at man kan få rådgivning af tillidsrepræsentanten. Loven blokerer lokal aftale Selv om der er tale om en klar forbedring i forhold til loven om deltid, så har tillidsrepræsentanterne alligevel valgt at vende tommelfingeren nedad og vente med at tage stilling til forslaget. - Det er lige så meget i protest imod regeringsindgrebet, forklarer fællestillidsrepræsentanten. Så derfor venter vi med at tage stilling til forslaget, indtil lovgivningen træder i kraft. Det vil sige ved udløbet af Industriens Overenskomst i Når vi ønsker tillidsrepræsentanten involveret, er det fordi vi gerne vil sikre os, at den pågældende medarbejder kender alle konsekvenser ved at overgå til deltidsansættelse. Det gælder med hensyn til indtægtsnedgang, lavere pension og lavere understøttelse i tilfælde af ledighed, siger fællestillidsrepræsentant Svend-Aage Hansen, Danfoss. Loven om deltidsdirektivet 1 I lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af deltidsdirektivet foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således:»deltidslov«. 2. Efter 4 indsættes:» 4 a. Under ansættelsen har en lønmodtager og en arbejdsgiver ret til at aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller indirekte hindringer eller begrænsninger i denne ret, f.eks. i medfør af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Krav om en timegrænse på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes. Stk. 2. Det står en lønmodtager frit for, om lønmodtageren under forhandlinger med arbejdsgiveren om en eventuel deltidsansættelse ønsker at være ledsaget af en rådgiver. Stk. 3. Afskediges en lønmodtager, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller fordi lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid, har lønmodtageren ret til en godtgørelse. Stk. 4. Hvis en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at afskedigelsen skyldes de i stk. 3 nævnte grunde, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen ikke skyldes, at lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, eller at lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 5. 4, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af stk. 3. Stk. 6. Bestemmelserne i Bilag A-D skal fortolkes i overensstemmelse med stk. 1 og 3.«2 Loven træder i kraft den 1. juli For så vidt angår bestemmelser, sædvaner eller praksis i eller i medfør af kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. Deltid i overenskomsterne I Industriens Overenskomst 11 hedder det om deltidsbeskæftigelse: Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale (jf. 30, stk. 1). Stk. 2 Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer. Stk. 3 Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigelse, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer. I Industriens Funktionæroverenskomst hedder det i 9 om deltidsbeskæftigelse: Stk. 1 Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem den pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid. Stk. 2 Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over vedkommendes normale arbejdstid, aflønnes sådanne ekstratimer med pågældendes normale timeløn. Stk. 3 Hvis ekstratimer ligger uden for virksomhedens/afdelingens normale arbejdstid, aflønnes disse som overarbejde, jf. 10, som for øvrige medarbejdere. Stk. 4 Der betales for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på medarbejderens normale arbejdsdage. Stk. 5 Der henvises til EU-direktiv nr. 7 (Deltidsarbejde). side 7 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

8 Op til kroner ved kritisk sygdom Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Industriens Pension har i første halvdel af 2002 tilkendt 472 medlemmer penge i forbindelse med kritisk sygdom Der er mange penge at hente, hvis du eller en kollega bliver alvorligt syg. Gennem Industriens Pension er samtlige medlemmer sikret op mod kroner kontant og skattefrit ved kritisk sygdom. Hele 472 af medlemmerne har i første halvdel af 2002 fået tildelt penge i forbindelse med kritisk sygdom. Størsteparten af ansøgningerne, hele 45 procent, omfatter forskellige kræftlidelser, mens hjertelidelser og blodpropper/hjerneblødninger stort set tager sig af resten, ligeligt fordelt med hver 25 procent. - Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne er opmærksomme på, at der kan være penge at hente til medlemmerne i forbindelse med alvorlige sygdomme, siger pensionsansvarlig i CO-industri Aase Dybart. - Det er langtfra sikkert, at den enkelte selv eller hans eller hendes familie er opmærksom på, at de er dækket ind i forbindelse med kritisk sygdom gennem deres arbejdsmarkedspension. Men alle medlemmer af Industriens Pension er omfattet efter de særlige betingelser, der gælder i Industriens Pension. Det er medlemmerne selv eller deres familie, der skal søge om pengene. Det kan være svært at overskue i en i forvejen vanskelig situation. Derfor ligger der her en vigtig opgave for tillidsrepræsentanterne, siger hun. Afslag ved gamle lidelser En opgørelse fra Industriens Pension for perioden 1. januar til 31. august 2002 viser, at Industriens Pension modtog ca. 669 ansøgninger om penge i forbindelse med kritisk sygdom. Polfoto/Finn Frandsen Ved alvorlige kræftlidelser eller hjertelidelser, blodpropper og andre alvorlige sygdomme er der op til kroner at hente fra Industriens Pension. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne er opmærksomme på, at der kan være penge at hente til medlemmerne ved kritisk sygdom, siger Aase Dybart. CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 8

9 Sygdomme der er omfattet Udbetalingen ved kritisk sygdom kan ske, hvis du får konstateret en af de nævnte sygdomme i den periode, hvor du har ret til ydelser: Aase Dybart, faglig sekretær, i COindustri. Heraf er 662 ansøgninger blevet afgjort. Heri indgår også en del ansøgninger, der er modtaget før 1. januar 2002, men som først er afgjort efter 1. januar Af de 662 afgjorte ansøgninger er tilkendt 472 KS-summer (KS = Kritisk Sygdom) svarende til ca. 71 procent af ansøgningerne. Ca. 29 procent eller 190 ansøgninger er afslået. Størstedelen af alle ansøgningerne vedrører kræftlidelser - ca. 45 procent, mens hjertelidelser udgør 25 procent og blodprop/hjerneblødninger udgør andre 25 procent. Få af sagerne vedrører lidelser, som slet ikke er omfattet af IPs sygdomsdefinitioner. Af de afgjorte sager er 64 konverteret til ansøgninger om helbredsbetingede ydelser, der er afgjort ved udbetaling af helbredsbetingede ydelser såsom invalidepension, invalidesum m.v. I de sager, hvor Industriens Pension har givet afslag, har begrundelsen først og fremmest været at der har været tale om kræft- eller hjertelidelser, hvor diagnosen er stillet før 1. januar 2001, hvor ordningen trådte i kraft. Eller sager, hvor der er diagnosesammenhæng med en tidligere kræft- eller hjertelidelse eller lidelser, der ikke er omfattet af IPs sygdomsdefinitioner. Ondartet kræft Blodprop i hjertet Bypassopererede tilfælde af koronarsklerose Hjerteklapkirurgi Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen) Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv Multipel sklerose (dissemineret sklerose og ALS) Muskelsvind HIV (ved blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte) AIDS Nyresvigt Større organtransplantationer (hjerte, hjerte-lunge, nyre, lunge og lever) Blindhed Døvhed I forsikringsbetingelserne er nævnt de sygdomskrav/betingelser, som ud fra en lægelig vurdering skal være opfyldt, før du får ret til udbetaling. Du har ret til udbetalingen, når diagnosen er stillet. Sygdommen skal være konstateret efter, at du har fået ret til udbetaling ved kritisk sygdom i din arbejdsmarkedspension, og må ikke have direkte sammenhæng med en tidligere stillet diagnose. Desuden skal sygdommen være konstateret, før du er fyldt 60 år. Du kan kontakte Industriens Pension på tlf , hvis du vil videre mere om kritisk sygdom. Du kan endvidere på PensionsInfo få mere at vide om dine pensioner på internetadressen www. pensionsinfo.dk Også på Industriens Pensions hjemmeside på kan du hente oplysninger om arbejdsmarkedspensionen. Her kan du også se IPs pjece om kritisk sygdom. Du kan læse, om du har ret til udbetaling ved kritisk sygdom, og hvor stor en udbetaling du får, på dit årlige pensionsbevis fra Industriens Pension. Betingelserne Der kan udbetales op til kroner fra arbejdsmarkedspensionen ved kritisk sygdom. Penge udbetales på en check eller ved overførsel til konto i et pengeinstitut. Der betales ikke skat eller afgift af udbetalingerne ved kritisk sygdom. Medlemmer under 60 år, som får udbetalt pensionsbidrag eller selv indbetaler pensionsbidrag til Industriens Pension pr. 1. januar 2001 eller senere, har ret til udbetaling ved kritisk sygdom. Udbetalingen ved kritisk sygdom er p.t. et engangsbeløb på kroner. Beløbet nedtrappes med kr. om året fra det fyldte 51. år. Medlemmerne har ret til udbetaling ved kritisk sygdom en gang. Udbetalingen ved kritisk sygdom modregnes i en invalidesum fra Industriens Pension. Det samme gælder en dødsfaldssum fra Industriens Pension, hvis medlemmet afgår ved døden inden 6 måneder efter, diagnosen om kritisk sygdom er stillet. side 9 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

10 Forbud mod eksklusivaftaler rammer kun lønmodtagerne Landbruget, advokater, dyrlæger og læger slipper fri af VK-regeringens forbud mod eksklusivaftaler Af Bjarne Kjær Det bliver alene lønmodtagerne og fagbevægelsen, der bliver omfattet af VK-regeringens forbud mod eksklusivaftaler. Landbruget, læger, advokater, dyrlæger og andre liberale erhverv slipper fri. I strid med tidligere løfter fra regeringen om, at et indgreb skulle omfatte hele arbejdsmarkedet og ikke kun LO-området. LO s formand Hans Jensen betegner regeringens forslag som et rent ideologisk felttog, som er direkte rettet mod LO og LO-forbundenes medlemmer. - Regeringen er i henhold til internationale menneskerettigheder væsentligt mere forpligtet til at undgå eksklusivbestemmelser på det offentlige område - som f.eks. på sundhedsområdet - end i forhold til det private arbejdsmarked. - Derfor er det særligt pinligt, at det alene er LO-området, der må holde for ifølge regeringens lovforslag; men hvad med alle de andre - læger, tandlæger og øvrige akademikere, som åbenbart skal gå fri? spørger LO-formanden. Dansk Metals forretningsudvalg mener, at VK-regeringen med sit forslag opfører sig lønmodtagerfjendsk og frihedskrænkende. En overenskomst med eksklusivbestemmelse er en kontrakt mellem en lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiver med fordele for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Den sikrer lønmodtagerne mod usolidarisk løndumping. Forbudet vil derfor undergrave stabiliteten på arbejdsmarkedet, mener Metal. Formanden for NNF, Henry Holt Jochumsen, mener, at eksklusivaftaler er vigtige for at sikre ordnede forhold og tryghed for de ansatte. De er et uundværligt redskab til at afværge forringelser af lønmodtagerens arbejds- og lønforhold, siger han. Formanden for HK/Industri, Jens Pors siger, at regeringens indgreb bygger på en ensidig definition af frihed og et had til fagforeninger og vores ret til at indgå aftaler, der beskytter vore medlemmer. Af de lønmodtagere, der bliver berørt af indgrebet, er på HKområdet. Bl.a. har HK aftaler med Coop Danmark og Jysk Sengetøjslager. - Det er hamrende uretfærdigt, at et forbud kun skal ramme fagbevægelsen. I modsætning til de liberale erhverv indgår vi kun frivillige aftaler. Sådan er det ikke inden for de liberale erhverv, læger, advokater og landbruget, hvor ordningerne er obligatoriske, siger formanden for HK/Handel, Jørgen Hoppe. SiD-formand Poul Erik Skov Christensen siger, at regeringens forbud mod eksklusivaftaler alene er vendt mod de danske lønmodtagere. - Som faglig organisation har vi til opgave at varetage medlemmernes interesser, og her er eksklusivaftaler stadigvæk et af mange nødvendige værktøjer for bl.a. at sikre de svagere grupper på arbejdsmarkedet, siger han. KAD s næstformand Jane Korczak opfordrer regeringen til at sikre stabiliteten på arbejdsmarkedet frem for at skabe ufred mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Lovforslaget Lovforslaget, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremsatte i Folketinget 9. januar, skal træde i kraft 1. juli Når det gælder bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. Efter forslaget bliver det forbudt, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, fremgår det. Selve lovteksten og bemærkningerne kan læses på Folketingets hjemmeside på internetadressen: CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 10

11 OK at fyre ældre Lindø-ansatte Påkrævet at fyre ældre medarbejdere med høj anciennitet for at undgå total skævvridning af medarbejderstaben, fastslår Afskedigelsesnævnet Det var åbenbart i orden, at Lindøværftet i forbindelse med sommerens omfattende fyringsrunde også afskedigede et større antal ældre medarbejdere med høj anciennitet. På trods af Afskedigelsesnævnets praksis om, at der påhviler virksomhederne en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medarbejdere, der har været beskæftiget i en virksomhed i mere end 25 år. Det er fastslået i en tilkendegivelse i en sag i Afskedigelsesnævnet rejst af COindustri for SiD og Dansk Metal mod Dansk Industri for Lindøværftet. CO-industri krævede, at værftet til hver af de 11 fyrede ældre medarbejdere skulle betale godtgørelse for uberettiget afskedigelse. De 11 blev fyret i begyndelsen af juni 2002, da værftet i alt afskedigede 199 af de ca timelønnede medarbejdere. Afskedigelserne blev begrundet med en generel nedgang i værftets ordretilgang. Udvælgelsen skete ved, at de enkelte produktionschefer i samarbejde med de respektive driftsledere fra hver enkelt afdeling udarbejdede en bruttoliste over, hvilke medarbejdere der kunne afskediges. Udvælgelsen skete på baggrund af de af ledelsen fastsatte overordnede kriterier, herunder hensynet til medarbejdere med høj anciennitet. CO-industri har under sagen gjort gældende, at afskedigelserne under hensyn til medarbejdernes høje anciennitet var urimelige. Desuden blev det gjort gældende, at virksomheden har forsømt at overveje en omplacering, hvorimod det ikke blev bestridt, at der forelå en arbejdsmangelsituation. Lindøværftet mente, at afskedigelserne var rimelige, idet de skyldtes arbejdsmangel, og at man havde taget hensyn til medarbejdere med høj anciennitet. Værftet gjorde endvidere gældende, at virksomheden på grund af medarbejdersammensætningen - med et betydeligt antal medarbejdere med høj anciennitet - ikke kunne undgå at afskedige medarbejdere med høj anciennitet. Opmanden, højesteretsdommer Mogens Hornslet, fastslår i sin udtalelse i sagen, at 6 af de 11 medarbejdere har en anciennitet på mindre end 25 år, og allerede derfor er der ikke grundlag for at anse afskedigelserne af disse 6 medarbejdere for stridende mod Hovedaftalens 4, stk. 3. Sagen angår herefter kun afskedigelsen af 5 medarbejdere. - På baggrund af det for Nævnet fremlagte materiale er det godtgjort, at der er tale om en virksomhed, der beskæftiger forholdsmæssigt mange medarbejdere med høj anciennitet. Det må på baggrund af bevisførelsen for Nævnet lægges til grund, at virksomheden har taget de fornødne anciennitetsmæssige hensyn. Når det kan lægges til grund, at der er taget hensyn til medarbejdere med høj anciennitet, må der også gives virksomheden mulighed for at undgå en total skævvridning i relation til aldersfordelingen blandt de ansatte. Det må herefter anses for godtgjort, at det som led i afskedigelsesrunden har været påkrævet også at afskedige medarbejdere med høj anciennitet. - Under henvisning til den af virksomheden etablerede afskedigelsesprocedure - hvorved der under anvendelse af forud fastlagte og saglige kriterier blev taget stilling til, hvilke medarbejdere der måtte afskediges - er der for så vidt angår disse 5 medarbejdere således intet grundlag for at antage, at der ved afskedigelsen af nogen af disse medarbejdere er sket tilsidesættelse af Hovedaftalens 4. stk. 3. Indklagede må derfor have medhold i sin frifindelsespåstand, hedder det. Trækker ny sag På baggrund af tilkendegivelsen fra Mogens Hornslet om fyringerne i juni 2002 er en ny sag om urimelig afskedigelse af yderligere ca. 50 andre ældre Lindø-ansatte blevet frafaldet. De var en del af de i alt 425 værftsarbejdere, der blev fyret i slutningen af august Som omtalt tidligere i CO-Magasinet lykkedes det at få fem af de fyrede ældre medarbejdere fra august genansat. Bl.a. Bent Nielsen og Leif Mortensen, der blev fyret efter henholdsvis 47 og 41 år i A.P. Møllers tjeneste. Af Bjarne Kjær Pjece om helbredskontrol CO-industri udsender om kort tid en ny pjece om helbredskontrol for natarbejdere. Den forklarer, hvordan man i praksis griber helbredskontrollen for natarbejdere an på den enkelte virksomhed. - Teksten til den nye pjece er klar, men der mangler fortsat en tilbagemelding fra Beskæftigelsesministeriet på et par forhold. Ministeriet har lovet en tilbagemelding i midten af januar. Vi håber derfor at have den endelige tekst klar til trykning inden udgangen af januar måned. Herefter vil pjecen blive udsendt til medlemsforbundene, som så kan bestille den til udsendelse til afdelinger, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, siger daglig leder af CO-industri, organisationssekretær Verner Elgaard. - Vi giver også mulighed for, at den kan bestilles direkte via en bestillingsblanket, som kommer med i CO-Magasinets februar nummer. Da pjecen er så tæt på at udkomme, vil jeg ikke her referere til indholdet, men anbefale, at man får fat i pjecen og bruger den som værktøj, siger han. side 11 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

12 Udfordring at være tillidsrepræsentant, når over halvdelen af kollegerne er nydanskere Hver 3. er Af Erik Sandager Foto Michael Lange Ingen, der første gang kommer på rundvisning i fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S, Tværmosevej 10, Vinderup, kan undgå at lægge mærke til, at mange medarbejdere er mere sorthårede og mere solbrændte end deres vinterblege danske kolleger. Øjnene lyver ikke: Hver 3. medarbejder er nydansker. Ud af 557 ansatte i produktionen er der 188 nydanskere. De kommer fra 12 nationer uden for Danmark: Sri Lanka, Somalia, Bosnien, Libyen, Marokko, Filippinerne, Polen, Rumænien, Sverige, Thailand, Tyrkiet og Tyskland. Hver 5. medarbejder er en tamil, der er flygtet fra Sri Lanka i Det indiske Ocean. Og der er 108 tamilske flygtninge på lønningslisten. Enkelte har gjort karriere og er blevet arbejdslederassistenter. På top 2 over nydanskere kommer somaliske flygtninge. Hver 10. medarbejder er flygtning fra Somalia i Østafrika. Og der er ansat 47 somaliske flygtninge. På 3. pladsen over nydanskere kommer bosnierne, men de udgør kun ganske få procent af staben. Nydanskere i overtal Endnu er danskerne i overtal i produktionen, men i en enkelt afdeling - pølser aftenhold - er der flere nydanskere end Hver 3. medarbejder ved fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup er en nydansker. Hovedp Fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen: - Nydanskerne har hverken de bedste eller de værste job de laver præcis det samme som os andre. danskere. Nydanskerne har i de sidste par år besat mellem 65 og 70 procent af alle arbejdspladser i denne afdeling. I andre afdelinger - for eksempel i ophæng og i håndudbening - er der næsten lige så mange nydanskere som indfødte danskere. - Hvorfor er der så mange nydanskere? Har de mon overtaget arbejde, der ikke er attraktivt for danskerne? - Nej, siger fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen, Rose Poultry A/S, Vinderup. Nydanskerne har hverken de bedste eller de værste job. De laver præcis det samme som os andre, og de er jævnt fordelt i virksomheden. Eneste undtagelse er de ca. 10 halal-slagtere, som vi skal have af hensyn til eksporten til muslimske lande. Behandler ansøgere ens Ifølge personaledirektør Richard Løth og fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen er der ansat så mange nydanskere i produktionen, fordi Rose Poultry A/S praktiserer en åben og fordomsfri ansættelsespolitik. - Nydanskere, der søger om arbejde, bliver behandlet på nøjagtig samme vilkår som danske ansøgere, siger Løth. Vi vil til enhver tid vælge at ansætte den CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 12

13 nydansker Jensen. I nogle afdelinger er vi rigelig højt oppe. Hvis man når op på en andel på ca. 50 procent nydanskere, fremmer det ikke en fornuftig integration. Lukket i Struer 40-årige Mohanathas K. Sinnarajah, der har været ansat på Rose Poultry i Vinderup siden 1995, oplyser, at det er hans erfaring, at flere virksomheder i Struer ikke ønsker at ansætte nydanskere. - Når vi er så mange her, skyldes det, at du ikke kan komme ind i Struer, forklarer han. Rose Poultry har ry for at være en god arbejdsplads. På fjerkræslagteriet i Vinderup - og mange andre steder - foregår rekrutteringen af nye medarbejdere efter mundtil-mund-metoden. Hvis du kender en person - en mand, kone, kæreste, nabo eller ven - der arbejder på Rose Poultry, kan vedkommende anbefale dig for arbejdslederen, der ansætter og afskediger. Rose Poultry har en jobbank, hvor alle - danskere og nydanskere - kan søge om arbejde. Det er der heldigvis mange, der benytter sig af, oplyser Richard Løth. De sidste 3-4 år har andelen af nydanskere ligget på 30 til 33 procent. Dog med en svag faldende tendens det seneste års tid. - Det er ikke hensigten at øge andelen af nydanskere i væsentlig grad, siger Richard Løth. Fremmed religion arten kommer fra Sri Lanka i Fjernøsten og fra Somalia i Østafrika. mest kvalificerede ansøger. Men det kan være vanskeligt - navnlig i perioder med fuld beskæftigelse - at skaffe tilstrækkeligt personale. Ifølge Richard Løth er der ikke særlige fordele eller ulemper ved nydanskere. Personaledirektør og fællestillidsrepræsentant er enige om, at nydanskerne ikke er ringere eller bedre arbejdskraft end danskerne: - Hvis vi skal tale om, hvem der har størst fordel af det, så er der ingen tvivl om, at det er til størst fordel for samfundet, siger Richard Løth med henvisning til, at virksomheden løfter en kæmpe social opgave, der også har stor samfundsøkonomisk betydning. Det har også stor betydning for nydanskerne, at de bliver integreret på en dansk arbejdsplads. Grænsen nået På nuværende tidspunkt er det undtagelsen, at der er flere nydanskere end danskere i en afdeling. Gerda Jensen kan ikke forestille sig, at der om 10 år er ansat flere nydanskere end danskere i virksomheden. - Efter min opfattelse er grænsen for, hvor mange nydanskere det er muligt at ansætte, allerede nået, siger Gerda Det er nogle år siden fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen for første gang så en mandlig kollega ligge på gulvet i omklædningsrummet. Hun troede, manden var gået i koma eller havde fået et ildebefindende. Hun ville hjælpe manden på højkant. - Men det viste sig, at det ikke var en god idé. Manden var ikke syg - han var blot i gang med dagens bøn. Det værste, man kan gøre, fandt jeg ud af, er at afbryde en person der er midt i en bøn. - I dag respekterer alle, at de har deres tro og vi har vores. De skal have lov at praktisere deres tro og religiøse skikke, så længe de ikke generer andre med det, mener Gerda Jensen. side 13 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

14 Dansk et stort problem for mange nydanskere Af Erik Sandager Foto Michael Lange Det er en stor udfordring for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter at introducere nydanskere Det tager længere tid for tillidsog sikkerhedsrepræsentanter at introducere nydanskere, fordi der skal gestikuleres, forklares med fagter og tales et tydeligt dansk. Selv om de fleste flygtninge og indvandrere har gået på sprogskole, så volder det danske sprog vanskeligheder. Tillidsrepræsentant Ditlev Baunsgaard, 35 år og 12 år på Rose Poultry A/S i Vinderup, er tillidsrepræsentant for mange nydanskere: - Hvis de selv er bevidste om deres sprogproblem, kommer de og besøger mig privat, og så snakker vi sammen ansigt til ansigt, fortæller han. Det duer ikke at tale i telefon, så opstår der for mange misforståelser. Det er derfor jeg tilbyder, at vi kan mødes privat hos mig uden for arbejdstid efter behov. Ifølge tillidsrepræsentant Ditlev Baunsgaard kan der opstå små problemer på grund af sprog og misforståelser. - Hvis nogle træder ved siden af, prøver vi at vejlede dem. Hvis nogle for eksempel har to arbejdspladser, prøver vi at forklare, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, siger Ditlev Baunsgaard. Skal tale dansk Det fremgår nu af virksomhedens personalehåndbog, at Rose Poultry A/S er en dansk virksomhed. At dansk er det fælles sprog. Men det kniber for nogle nydanskere, navnlig når de er i flok, at huske at tale dansk indbyrdes. - Det irriterer mine danske kolleger. Det skaber utryghed. De føler sig udenfor, fordi de ikke kan følge med i, hvad der bliver sagt, hvis nydanskerne taler fremmedsprog indbyrdes, fortællerfællestillidsrepræsentant Gerda Jensen, der erkender, at det er et problem. Knap halvdelen af de kolleger, Ditlev Baunsgaard er tillidsrepræsentant for i ophæng, partering og fryser, er nydanskere. Mange bor i Struer, men de fortæller, det er svært for dem at blive ansat på Struer Fjerkræslagteri. Det fremgår af virksomhedens personalehåndbog, at Rose Poultry A/S er en dansk virksomhed, hvor dansk er det fælles sprog. Det kræves i dag at nye medarbejdere kan tale og forstå dansk. Det er i dag et krav, at nye medarbejdere kan tale og forstå dansk. Tidligere for 6-7 år siden blev enkelte flygtninge og indvandrere ansat ved hjælp af tolk, men det er ikke nogen god idé. Det er i stigende omfang nødvendigt, at nye medarbejdere kan tale og forstå dansk - ellers kan de ikke læse, forstå og overholde sikkerheds- og hygiejneregler. Knap halvdelen af de kolleger, Ditlev Baunsgaard er tillidsrepræsentant for i ophæng, partering og fryser, er nydanskere: - Det fungerer ganske udmærket, siger han. Jeg føler mig ikke i mindretal, men det er da en stor udfordring for eksempel for arbejdslederen at få det hele til at fungere og rokere. Det tager længere tid at kommunikere, fordi det er vanskeligere, og der kan nemmere opstå misforståelser. - Vi skal passe på, at vi ikke kommer i mindretal, for så er der ikke længere tale om integration, siger Ditlev Baunsgaard. Det er ikke et stort problem, at der er 48 procent nydanskere i min afdeling. De udgør ikke én gruppe, men repræsenterer nærmere 4-5 nationaliteter. Måske skal vi prøve at holde andelen på det nuværende niveau eller have den længere ned. - Årsagen til, at vi i min afdeling har en så høj andel af nydanskere er, at der bor mange fra Sri Lanka i Struer - ikke langt herfra - og de fortæller, at det er meget svært for dem at finde arbejde i Struer. Selv om der også er et fjerkræslagteri i Struer, er der næsten ingen nydanskere ansat, oplyser Ditlev Baunsgaard. CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 14

15 Nogle mænd kommer fra kulturer, hvor ligestilling mellem kvinder og mænd anses som unaturligt, og nogle har indimellem haft svært ved at acceptere, at jeg er en dame, som Gerda Jensen udtrykker det. Hun er fællestillidsrepræsentant på Rose Poultry A/S i Vinderup: - Det kan ikke undgås, at der kan opstå problemer. Men uanset hvordan de ser på kvinder i deres hjemland, må de acceptere de personer, vi vælger som tillidsrepræsentanter her, understreger Gerda Jensen. - Omvendt er der nogle nydanskere - for eksempel de unge tamilske mænd - der kalder mig for mor. Det generer mig ikke - det er jeg da stolt af. Mange af nydanskerne har lange navne, som det kan være svært at udtale, så derfor bliver der opfundet eller lavet forkortelser af mange navne. Nogle har derfor fået kaldenavne som Kalle, Sar, Roni, Mohan osv. En del flygtninge og indvandrere, der kommer fra andre kulturer, kan have svært ved at forstå, hvorfor de skal være medlem af en fagforening og af en A- kasse. Men det får de forklaret af tillidsfolk allerede ved introduktionen på første arbejdsdag. - Det er en stor udfordring for tillidsfolkene at fortælle de nye medarbejdere, hvorfor de skal stå i en fagforening, og hvilke pligter og rettigheder det medfører, fortæller Gerda Jensen, fællestillidsrepræsentant på Rose Poultry A/S i Vinderup. Det tager tid og kræfter, men jeg synes opgaven bliver løst tilfredsstillende. - De kalder mig mor Nogle nydanskere fra kulturer, hvor ligestilling mellem mænd og kvinder anses for unaturligt, har svært ved at acceptere, at fællestillidsrepræsentanten i Vinderup er en kvinde. - Men det skal de acceptere Alle i produktionen er organiseret i KAD, SiD, Dansk Metal, Dansk El-Forbund eller andre LO-forbund. Det er så mange år siden, der har været optræk til racisme eller episoder, at ingen gider tale om det. På den nye fabrik på Tværmosevej 10 uden for Vinderup har der ikke været sager. Fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen og tamilske Mohan foran Rose Poultry A/S: - Nogle af de unge tamilske mænd kalder mig for mor, men det generer mig ikke det er jeg kun stolt af. Af Erik Sandager Foto Michael Lange Integrationsudvalg Politikerne, der taler så meget om integration, har smækket pengekassen i for uddannelser - Integrationsudvalget skulle vi have haft for 10 år siden, for det var dengang vi havde brug for det. Efterhånden har vi løst mange af de problemer, der kan opstå på en arbejdsplads, hvor flere nationaliteter og kulturer er repræsenteret, siger fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen fra fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S, Vinderup. Vi har ikke en fin, politisk korrekt integrationspolitik. Men vi prøver efter bedste evne at behandle alle ordentligt, retfærdigt og anstændigt. Rose Poultry har netop nedsat et integrationsudvalg. Et forum, hvor eventuelle problemer mellem nydanskere og danskere kan drøftes. Integrationsudvalget blev nedsat i sommeren 2002 og har repræsentanter fra de tre største grupper af nydanskere (Sri Lanka, Somalia, Bosnien), tillidsfolk og ledelse. Planer om at sende nydanskere på kursus i arbejdstiden for at lære dansk har været drøftet, men det bliver næppe gennemført foreløbig. Projektet vil løbe op i ca. en mio. kr., og de penge kan virksomheden ikke afse for tiden. Det har vist sig umuligt at skaffe tilstrækkelig finansiering til undervisning og til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. De politikere, der taler så meget om integration, har smækket pengekassen i for den slags projekter. Integrationsudvalget håber at kunne skabe større samhørighed og større forståelse mellem nydanskere og danskere. Nydanskerne er ved at arrangere en kulturaften for alle danskere der efter planen vil blive holdt i Struer i løbet af marts eller april. Se også side 24. side 15 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

16 Faglig orientering På disse sider bringes de seneste informationer om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og tryksager, kurser og konferencer, faglige voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre nærmere herom i CO-industri på tlf Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ Overenskomster uden faglige afgørelser. Møder og kurser Kurser om Plusløn en succes CO-industris kurser for tillidsrepræsentanter om industriens nye lønsystem Plusløn er blevet en stor succes. Så stor, at samtlige kurser i foråret forlængst er overtegnet. Der er tilmeldt så mange, at også de planlagte kurser til efter sommerferien er fuldt besat. Derfor kan vi for øjeblikket ikke modtage flere tilmeldinger. Allerede tilmeldte vil få besked direkte fra CO-industri om, hvilket kursus de kan deltage i eller om de er sat på ventelisten til kurserne efter sommerferien. CO-industri vil på et møde med kursusstederne i slutningen af februar drøfte muligheden for at arrangere endnu en række kurser. Hvor og hvornår det i givet fald bliver, vil blive meddelt i CO-Magasinet. CO-Meddelelser De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt til forbundene: 2003/002 Sonofon A/S - tilkendegivelse fra faglig voldgift vedrørende bortvisning af medarbejder. 2003/001 ISS Facility Services, Møntmestervej 31, 2400 København NV - UL International Demko A/S, Lyskær 8, 2703 Herlev - Virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold. 2002/126 Afskedigelsesnævnssag - Odense Stålskibsværft A/S, Lindø - Urimelige afskedigelser. 2002/125 P. Taabbel & Co. - Faglig voldgift - Aflønning ved fremmøde i forbindelse med planlagt overarbejde. 2002/124 DONG - indmeldelse i Dansk Industri. 2002/123 Vagtordning i forbindelse med jul og nytår. 2002/122 Mødeplan /121 Plusløn - Kurser for tillidsrepræsentanter /120 TEKSAM Nyhedsbrev 2002/111 Videoen Støberiet. 2002/110 Vikarers overenskomstdækning, hvor vikarbureauet har dobbelt medlemskab. Pjecer og tryksager TEKSAM Nyhedsbrev Udvalget mellem CO-industri og Dansk Industri, der administrerer samarbejdsaftalen, har udsendt nyhedsbrev nr. 4, Nyhedsbrevet er udsendt til industriens virksomheder med samarbejdsudvalg. Det beskæftiger sig denne gang først og fremmest med TEKSAMs årsdag og de temaer, der blev lagt frem på årsdagen, der samlede 420 deltagere fra en lang række industrivirksomheder. Alt det præsentationsmateriale, der blev lagt frem på årsdagen, ligger i øvrigt nu på TEKSAMs hjemmeside på under Årsdag. NB: Alle pjecer og tryksager m.v. kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling tlf el. på fax , att.: Jørgen Nielsen. Ved bestilling skal pjecenummer opgives. De kan desuden bestilles direkte via CO-industris hjemmeside under menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. Her kan en del af pjecerne også ses som pdf-filer. Vejledninger og pjecer m.v. fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan desuden ses og downloades på I-BARs hjemmeside på CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 16

17 Faglig orientering OK-nyt DONG ind i DI Fra 1. januar 2003 er DONG (Dansk Olie- og Naturgasselskab) indmeldt i Dansk Industri. Inden optagelsen har været tilpasningsforhandlinger, idet DONG-CO-overenskomsten, HK s forhold samt Dansk Metals og Dansk El-Forbunds off-shoreoverenskomster krævede megen opmærksomhed fra begge parters side. Det sædvanlige forhandlingsudvalg med forbundsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter fra DONG har udarbejdet et tilpasningsprotokollat gældende fra DONGs indmeldelse i Dansk Industri 1. januar Med aftalen kommer funktionæroverenskomsten til at gælde for hele DONG-koncernen uagtet 50 procents reglen for HK. På pensionsområdet er der enighed om, at pensionsordningen for medarbejdere, der på tidspunktet for virksomhedens indmeldelse i DI er ansat og omfattet af pensionsordning og som bliver omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst eller Industriens Overenskomst, fortsætter som hidtil. Efter 1. april 2004 skal medarbejdere, der ansættes under Industriens Overenskomst, tilmeldes Industriens Pension. Det er desuden aftalt, at off-shoreområdet overgår til en organisationsaftale mellem DI og CO således, at overenskomster mellem DONG og Dansk Metal og Dansk El-Forbund videreføres. Organisationsaftalen følger Industriens Overenskomst og vil alene kunne opsiges og forhandles samtidig hermed. Endelig omfattes DONG A/S af Hovedaftalen mellem DA og LO fra 1. januar 2003, men adgangen til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning omfatter ikke medarbejdere, der er nødvendige for at opretholde sædvanlig produktion og drift, herunder medarbejdere omfattet af den til enhver tid gældende beredskabsplan. Herved sikres drift og produktion fuldstændigt mod lovlig konflikt. Hele protokollatet kan iøvrigt ses på CO-industris hjemmeside (2002/124). Faglige voldgifter Nej til 4 timers løn ved fremmøde i weekenden Medarbejderne hos fiskeindustrivirksomheden P. Taabbel & Co. A/S i Hanstholm skal ikke regne med at få betaling på mindst 4 timers løn ved fremmøde i forbindelse med overarbejde i weekenden. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af COindustri for SiD mod DI for virksomheden. Der var opstået uenighed om forståelsen af bestemmelser i en række lokalaftaler om aflønning ved fremmøde. Uenigheden angik navnlig spørgsmålet om en bestemmelse om betaling af løn for 4 timer ved fremmøde i forbindelse med overarbejde i weekenden. På vegne af SiD rejste CO-industri krav om efterbetaling til en række ansatte også for optøningsarbejde i weekenden udført i perioden helt tilbage fra november En bestemmelse om afregning for mindst 4 timer ved fremmøde har været gældende stort set overalt i fiskeindustrien helt tilbage fra 1970erne. Bestemmelsen skyldes, at virksomhederne ellers ville kunne hjemsende folk uden betaling, hvis der ikke var fisk, eller hjemsende dem efter kort tid, når fisken var sluppet op, alene med betaling for måske 1-2 timers arbejde. Virksomheden har henvist til, at den siden 1990 og igen efter en lokalaftale fra marts 2001 har afregnet optøningsarbejde, der udføres i weekenden, med mindst 2 timer med tillæg af overarbejdsbetaling. Opmanden, højesteretsdommer Poul Søgaard, siger i sin afgørelse, at den generelle bestemmelse om betaling for mindst 4 timer ved fremmøde ikke kan begrunde, at optøningsarbejde i weekenden, der må antages anset som planlagt overarbejde, og som angår en begrænset arbejdsopopgave, med hensyn til aflønning skal bedømmes på tilsvarende måde. Siden 1990 er de medarbejdere, der har udført optøningsarbejdet i weekenden, blevet aflønnet med mindst 2 timer inkl. overarbejdstillæg. I begyndelsen af 1990erne fremsatte medarbejderne krav om betaling for 4 timer, men det blev afvist af virksomheden, og kravet førte ikke til ændringer af de relevante bestemmelser ved de følgende fornyelser af lokalaftalerne. Ved lokalaftale i marts 2001 blev i bestemmelsen om overarbejde indføjet en bestemmelse om, at der ved optøningsarbejde i weekend betales for minimum 2 timer. På denne baggrund er det opmandens opfattelse, at fremmødebestemmelsen i lokalaftalerne (fra marts 2001 og tidligere - red.) uanset den generelle formulering af bestemmelsen ikke omfatter det omtvistede optøningsarbejde i wekenden. Lokalaftalerne må derfor - som hævdet af indklagede - fortolkes således, at optøningsarbejdet skal afregnes efter medgået tid, dog mindst 2 timer, inkl. overarbejdstillæg. Virksomheden frifindes, og klager skal anerkende, at det følger af lokalaftale af 12. marts 2001, at optøningsarbejde, der udføres i weekenden, skal afregnes med mindst 2 timer med tillæg af overarbejde. Hele kendelsen kan læses under CO- Meddelelser på CO-industris hjemmeside: Meddelelser (2002/125). Uberettiget bortvisning Bortvisningen af en tidligere medarbejder i Sonofon A/S for overtrædelse af virksomhedens etiske retningslinjer er fundet uberettiget. I en faglig voldgiftssag rejst af CO-industri for HK/Service for medarbejderen mod Dansk Industri for Sonofon A/S fastslår opmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, i en tilkendegivelse, at bortvisningen var uberettiget. Derfor skal den bortviste medarbejder også have udbetalt erstatning med renter for en periode på fire og en halv måned ifølge Funktionærlovens bestemmelser, svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel. Samtidig fastslår opmanden, at det under de givne omstændigheder ville være sagligt begrundet at sige ham op. Derfor slap Sonofon for at betale godtgørelse for usaglig afskedigelse efter Funktionærloven. I den konkrete sag var medarbejderen blevet bortvist med den begrundelse, at han mod bedre vidende havde oplyst kunderelaterede data til en anden person end kunden selv. Se også side 11. side 17 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

18 International fagbevægelse Ligestilling for vikarer i Tyskland Skemaet viser gennemsnitsindkomster for vikaransatte sammenlignet med fastansatte - forskel i procent. Til venstre for dåligt kvalificeret arbejde, i midten for faglært arbejde og til højre gennemsnittet i alt for vikaransatte. Der er omkring vikaransatte i Tyskland. De tjener i gennemsnit over 30 procent mindre end fastansatte med sammenlignelige færdigheder. (Kilde: IG Metalls månedsmagasin metall). Der er omkring vikaransatte kvinder og mænd i Tyskland, og de tjener i gennemsnit mere end 30 procent mindre end de fastansatte med tilsvarende færdigheder. Det viser en opgørelse, som det tyske metalarbejderforbund IG Metall har foretaget. Tallene viser samtidig, at jo mindre kvalificeret arbejdet er, jo større er forskellen mellem vikaransatte og fastansatte. For dårligt kvalificeret arbejde er forskellen på 37,5 procent, mens den er på 22,5 procent for faglært arbejde. Og tallene viser, at problemet er stærkt stigende. I 1980 var forskellen mellem vikarer og fastansatte i gennemsnit på 22,6 procent og nu altså 32,0 procent. På den baggrund glæder de tyske fagforbund sig over, at den nye tyske regering under Gerhard Schröder har fremsat forslag til forbundsrepublikkens største arbejdsmarkedsreform, der opfylder et af tysk fagbevægelses krav til regeringen: Samme løn til vikarer og fastansatte. Til gengæld bliver dagpengeperioden og opsigelsesvarslerne for ældre medarbejdere skåret ned. Ifølge lovforslaget skal vikaransatte ligestilles med fastansatte. De har krav på samme indkomst og samme arbejdsbetingelser som de fastansatte i den virksomhed, hvor de kommer ind og overtager arbejdet. Dog med undtagelse af de første seks ugers introduktionsperiode. Kun hvis der er tegnet en overenskomst kan det fraviges. Og af Tysklands vikarbureauer har kun et fåtal overenskomster, skriver IG Metalls blad metall. De tyske arbejdsgivere raser over lovforslaget, som de mener vil koste virksomhederne dyrt. IG Metall siger, at Tyskland med lovforslaget kun indhenter, hvad mange andre lande praktiserer. I Frankrig er vikarer ikke alene lønmæssigt ligestillet; de får tilmed en særlig præmie på 10 procent som kompensation for mere usikre ansættelsesforhold. Det har ikke ført til færre vikaransatte. Tværtimod. I Frankrig er der fem gange så mange vikaransatte som i Tyskland og tallet er fordoblet på fem år. Også i Holland, Italien, Portugal og Spanien er der ligestilling mellem fastansatte og vikarer, og arbejdsgiverne må tilmed betale 0,7 procent af lønsummen i Holland og 1 procent i de tre andre lande til en særlig efteruddannelsesfond. Philips lukker fabrik i Belgien En række belgiske fagforbund planlægger protestaktioner mod den hollandsk ejede Philips-koncern i protest mod lukningen af en fabrik i Hasselt i Belgien. Her fremstiller Philips optiske apparater. Produktionen skal flyttes til Taiwan og omkring ansatte mister deres job. Bag protestaktionerne står de belgiske fagforbund CMB, CCMB, LBC- NKV og SETCA-BBTK, der alle er medlemmer af den internationale sammenslutning af metalarbejdere IMF. Mercedes fyrer fagforeningsmedlemmer Den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund, IMF, har protesteret til Costa Ricas importør af Mercedes-Benz og til Costa Ricas arbejdsminister, Ovidio Pacheco, mod grove overgreb mod fagforeningsmedlemmer i virksomheden Auto Mercantil SA. Det er den lokale importør og forhandler af Mercedes i Costa Rica. Da 109 af de 167 ansatte i fjor ville starte en lokalafdeling af fagforeningen ANTEP, blev 16 af arbejderne fyret, heraf fire ledere af den nye lokale fagforening. IMFs generalsekretær, Marcello Malentacchi, har protesteret mod disse grove overgreb på de faglige rettigheder. Costa Rica har tiltrådt ILO-konventionerne om arbejdernes ret til at danne fagforeninger og forhandle overenskomster. I et brev til præsidenten for Auto Mercantil, Eckart Puschendorf Zimmer, minder Malentacchi om, at IMF og DaimlerChrysler, hvis produkter Auto Mercantil repræsenterer i Costa Rica, undertegnede en international aftale i september Her hedder det f.eks., at DaimlerChrysler anerkender retten til at danne fagforeninger og ikke vil blande sig i, hvordan de ansatte organiserer sig. Videre hedder det i aftalen, at DaimlerChrysler opfordrer sine datterselskaber til at gennemføre tilsvarende principper, ligesom man forventer, at datterselskaber og underleverandører indfører disse principper som basis for forholdet til DaimlerChrysler Mystik om Kinas løsladelse af fagforeningsledere Pang Qingxiang og Wang Zhaoming, der blev anholdt for ulovlige demonstrationen i marts 2002 i Liaoyang i det nordøstlige Kina, blev løsladt umiddelbart før jul. To andre demonstranter, Yao Fuxin, leder af den uafhængige arbejderorganisation på en fabrik i Liaoyang og Xiao Yunliang, der blev anholdt henholdsvis den 17. og 20. marts i fjor, er fortsat tilbageholdt af politiet. Der er dog ikke tale om en betingelsesløs løsladelse. Familierne til de to løsladte har ifølge en talsmand for China Labour Bulletin i Hong Kong måttet garantere, at deres mænd holder sig hjemme. Og ifølge en rapport fra BBC har de to løsladte fået besked på, at de ikke alene har forbud mod at mødes med andre fyrede arbejdere, men de skal også samle bevismateriale imod deres med-demonstranter. Den internationale sammenslutning af frie fagforbund, ICFTU, har protesteret mod betingelserne for løsladelsen af de to arbejdere, der kun udførte deres rettigheder som arbejdere. Den fortsatte tilbageholdelse af Yao Fuxin og Xiao Yunliang er fortsat dybt bekymrende, siger ICFTUs generalsekretær Guy Ryder. Anholdelserne i marts 2002 kom efter at omkring fyrede arbejdere hovedsageligt fra Liaoyang Ferroalloy Factory (FAF) arrangerede masse-demonstrationer i Liaoyang med krav om en løsning på deres økonomiske og sociale problemer efter massefyringer. Demonstrationerne, der ifølge BBC var CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 18

19 KLIP FRA FAGBLADENE nogle af de mest omfattende i Kina i årevis, var også vendt mod fabrikkens korrupte ledelse. En talsmand for Kinas LO (ACFTU), som er strengt kontrolleret af regeringen, hævder, at de fire ikke var anholdt for at forsvare arbejdernes rettigheder, men fordi de havde afbrændt biler og offentlig ejendom. Det afvises kategorisk af kolleger til de fængslede. De benægter, at de demonstrerende arbejdere har udøvet nogen form for vold. ICFTU har i øvrigt bedt Kinas præsident Jiang Zemin om at droppe anklagerne mod fagforeningsledere og løslade de fængslede øjeblikkeligt. Desuden har ICFTU bedt ILO om øjeblikkeligt at gribe ind mod de kinesiske myndigheder. Krav om barselsorlov i Australien Australiens fabriksarbejderforbund AMWU planlægger en landsomfattende kampagne i løbet af 2003 med krav om 14 ugers betalt barselsorlov. Af omkring kvinder i den australske industri har kun omkring 15 procent en eller anden form for betalt barselsorlov. Formanden for AMWUs nationale kvindekomité, Anne Donnellan, siger, at kvinderne udgør en vigtig del af Australiens arbejdsstyrke, og arbejdsgiverne må se i øjnene, at betalt barselsorlov er en legitim rettighed for de ansatte. På trods af at FN betragter betalt barselsorlov som en afgørende rettighed for alle kvinder, er Australien et af de få lande i hele verden, hvor kvinderne må slås for deres ret til barselsorlov. Kun to lande i OECD, Australien og USA, har ikke barselsorlov. - Vi mener det nu er på tide, at Australien også når frem til det 21. århundrede, når det gælder kvindernes og de nyfødtes rettigheder, siger AMWUs nationale sekretær, Doug Cameron. Fagforbundet vil kræve minimum 14 ugers barselsorlov, der er den internationale standard, med fuld løn i hele perioden. Fagforbundet mener, virksomhederne vil hente pengene ind igen gennem besparelser i kraft af en generel bedre sundhedstilstand hos kvinderne og ved, at de får mere tilfredse arbejdere. I november 2002 indførte General Motors australske datterselskab, Holden, på egen hånd 14 ugers betalt barselsorlov til kvinderne i produktionsafdelingerne hos GM. Nødvendigt at fusionere»årsagen til at vi skal fusionere er jo indlysende, vi bliver færre og færre medlemmer, grundet vi kun organiserer de medlemmer der arbejder i TDC. Med den ekspertise der skal være i en fagforening i dag, for at vi fortsat kan have et højt serviceniveau over for afdelingernes medlemmer, er det bydende nødvendigt, at vi fusionerer med et andet forbund, for at vi sammen kan arbejde for bedre vilkår for medlemmerne.«formanden for Telekommunikationsforbundets afdeling 1, Leif Hartmann, i Telefokus (Telekommunikationsforbundet) om forbundets planer om en fusion med Dansk Metal. Pas på udlejningsfirmaer»det er vigtigt, at medlemmerne runder fagforeningen, før de skriver under på de mange forskelligartede kontrakter, der florerer i udlejningsbranchen. Men desværre er omstændighederne i forbindelse med ansættelsen ofte så stressede og uoverskuelige, at der ikke bliver tid til at rådgive medlemmerne, inden de er i arbejde. Det er kendetegnende for mange af de firmaer, der sender medarbejdere til udlandet, at folk først modtager kontrakten med posten om fredagen - måske ved tiden. Firmaet udbeder sig en underskrift på kontrakten, der skal faxes tilbage, inden firmaet lukker samme dag. Om søndagen er der afrejse til det nye arbejde i udlandet. Det ligner næsten en bevidst handling fra firmaernes side at bruge denne fremgangsmåde.«afdelingsformand Henning Olesen, Frederikshavn, i Maleren (Malerforbundet) om problemer med udlejningsfirmaer og vikarbureauer, der snyder de ansatte i forbindelse med arbejde i udlandet. Brug for radikale forandringer»uanset om fusionen (mellem SiD, KAD og TIB - red.) lykkes eller ej, bliver der brug for radikale forandringer. Så selv om vi mod forventning kommer i en situation, hvor SiD fortsætter alene, vil der være behov for nytænkning i den lokale struktur. Der er enighed om, at de lokale afdelinger fremover skal have en størrelse, så de lokalt kan håndtere alle typer af opgaver. De lokale afdelinger skal fremover være selvbærende. De skal økonomisk kunne hvile i sig selv og have tilstrækkelig ekspertise til at kunne servicere medlemmerne. Det betyder, for mig at se, at vi fremover skal arbejde med afdelinger, der har minimum medlemmer.«formanden for SiD s Industrigruppe Børge Frederiksen i Fagbladet (SiD). Han er SiD s formand i lokalstrukturudvalget, der ser på den lokale faglige struktur ved en fusion mellem SiD, KAD og TIB. Dyre lærepenge»det var godt at få ret. Men det var dyre lærepenge. Meget dyre endda. De unge i faget skal tænke noget mere på sig selv, og lidt mindre på firmaet. Godt nok risikerer de at komme på kant med mange af de ældre Tarzaner, der ligesom jeg syntes, at det kan de sagtens klare. Men det må de gøre op med, og så må de opdrage de ældre til en anden holdning. Der er ikke nogen vej uden om. Bagefter kan du nemlig godt se, at du egentligt burde have sagt fra.«blikkenslager Flemming Kruse i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Han kom til skade under tagarbejde, da vinden greb fat i en zinkplade, og har nu fået i erstatning efter arbejdsulykken. Høj ledighed blandt nyuddannede»jeg er overrasket over, at 58 procent af procesteknologerne er ledige. Den store ledighed blandt multimediedesignerne (57 procent) er nok mere forudsigelig. Men generelt set er det meget normalt, at der går en periode før de nyuddannede kommer i beskæftigelse. Der er tre mulige årsager til den lave beskæftigelse: For det første sker der sjældent noget på jobmarkedet i løbet af sommeren. For det andet venter mange studerende med at søge job til de er færdige med uddannelsen i stedet for at gå i gang i de sidste måneder af uddannelsen. For det tredje kan de nyuddannede ikke søge alle job på markedet. Der er kun en vis mængde job, der egner sig til nyuddannede.«peter Præstgaard, leder af ivu-c i Odense, Center for Information om Videregående Uddannelser, i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om ledigheden blandt nyuddannede teknikere. Ud af 278 nyuddannede fra juni 2002 er 142 stadig ledige. Dyre besparelser»besparelser på skolerne, loft over antallet af fagligt, tekniske kursusuger, brugerbetaling, amputering af skolepraktikken og afskaffelse af voksenlærlinge er nogle af punkterne på regeringens uddannelsespolitiske dagsorden. Det er utroligt kortsigtet, for vi bliver dagligt stillet over for nye krav til vore kvalifikationer som følge af den hurtige teknologiske udvikling. Krav som gør det nødvendigt at forbedre både grunduddannelser og efteruddannelser.«forbundssekretær Ejner K. Holst i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om VK-regeringens besparelser på de tekniske skoler. side 19 nr. 1 januar CO-Magasinet 2003

20 Valgt på arbejdspladsen Luksusproblem: Konstant jobfest Af Erik Sandager - Med så mange nyansættelser, som vi Novo Nordisk har oprettet nye job - Foto Harry Nielsen har oplevet i de seneste år, kan det være svært for tillids-, sikkerhedsfolk og talsmænd at følge med og få alle de nye kol- heraf nye job i Danmark - i løbet af de seneste 5 år leger introduceret i firmakulturen. Men det er jo et luksusproblem, som mange tillidsfolk må misunde os i disse tider. Sådan beskriver fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen, hvordan han oplever jobfesten i medicinalvirksomheden Novo Nordisk. Han har i 11 år været formand for ca medlemmer af Fæl- oprettet henholdsvis og nye lavere lønninger, give afkald på ferie Magasinet. Alene i 2000 og 2001 blev der stoppe. For vi vil ikke konkurrere på lesklubben i Danmark, der er organiseret i mange forskellige fagforbund. bejdere er akademikere, forskere, salgs- Det eneste, vi kan gøre for at fastholde job i Danmark. Mange af de nye medar- eller sige farvel til andre sociale goder. I de 20 år, Niels Erik Olsen har været folk og administrative medarbejdere, de højt kvalificerede job i Danmark, er at tillidsvalgt på Novo Nordisk - han er men halvdelen af alle nyansatte er tilknyttet produktionen, viser erfaringen. uddannelse. satse på uddannelse, uddannelse og også tillidsrepræsentant for alle SiDmedlemmer ved Novo Nordisk i Kalundborg, ca medlemmer - har Olsen anslår, at der også i de kommende nelse i arbejdstiden, kunne vi ikke fast- Fællestillidsrepræsentant Niels Erik - Hvis vi ikke fik tilbudt betalt uddan- han aldrig oplevet en fyringsrunde. Kun år vil blive ansat mange nye medarbejdere. Han anslår, der skal ansættes ca. konkurrence, og derfor er vi nødt til at holde de spændende job. Vi er i hård konstant jobfest, med ansættelse af tusindvis af nye medarbejdere. 500 nye produktionsmedarbejdere i år. følge med udviklingen - specialisere, Novo Nordisk udvikler, fremstiller og Omkring 200 i Kalundborg, 200 i Hillerød og 100 i Bagsværd. job. Medarbejderne har et stort engage- uddanne, kvalificere os til fremtidens sælger insulin i mange variationer, blødermedicin og væksthormon, og Novo De mange nyansættelser giver tillidsog sikkerhedsrepræsentanter samt tals- vore erfaringer. Alle har mulighed for at ment og vil gerne uddanne sig, viser A/S har siden starten i 1925 været i konstant vækst og har hvert år ansat nye mænd mange nye opgaver med introduktion og oplæring af nye medarbejde- har vi fået en model, der skaber lige vil- uddanne sig. Med Medico-uddannelsen medarbejdere. Nordisk Gentofte og Novo A/S blev i 1989 fusioneret til re. For eksempel underviser tillidsfolkene i arbejdsmarkedsforhold som led i et i produktionen. Den uddannelse er vi kår for uddannelse for alle medarbejdere Novo Nordisk. I disse år investerer Novo Nordisk milliardbeløb, der svarer 14 dage langt introduktionsforløb for stolte af, og vi satser også på at uddanne til hvad Storebæltsbroen kostede, i bl.a. nye medarbejdere. Antallet af kurser procesoperatører og industrioperatører. nye fabriksanlæg i Kalundborg og Hillerød. Mens andre virksomheder afskedi- blev der holdt 4 kurser om året - nu hol- Ingen pampere afspejler de mange nyansættelser. Før ger folk, ansætter Novo Nordisk i des der mellem 12 og 14 årligt. tusindvis af nye medarbejdere. Vil fastholde de spændende job nye job - Svært at få alle nye kolleger introduceret i firmakulturen på grund af de mange nyansættelser de senere år, siger Niels Erik Olsen. Antallet af medarbejdere ved Novo Nordisk er på globalt plan øget fra ansatte i 1997 og til medarbejdere i En stigning på i alt medarbejdere. Langt de fleste af de nye arbejdspladser nye job - er placeret i Danmark. Det viser en opgørelse, Novo Nordisk har udarbejdet for CO- Det er en udbredt opfattelse, at globaliseringen koster mange arbejdspladser i Danmark, men selv om der udflyttes job til lavtlønslande, vælger Niels Erik Olsen at se globaliseringen som en udfordring: - Det arbejde, der kan udføres billigere i udlandet, vil automatisk flytte, erkender han. Det er en udvikling, vi ikke kan Niels Erik Olsen er tillidsrepræsentant for ca specialarbejdere i Kalundborg (valgt første gang i 1982), fællestillidsrepræsentant (valgt første gang i 1991) og formand for Fællesklubben, der tæller ca. 39 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper, og som repræsenterer ca medlemmer i Danmark. Bestyrelsen for Fællesklubben, der består af 12 tillidsrepræsentanter, holder møde en gang om måneden, mens samtlige medlemmer i Fællesklubben mødes CO-Magasinet 2003 nr. 1 januar side 20