Hver en krone tæller. Succes med nye mål for kundeservice side 7. Topdanmarks virksomhedsblad nr

Transkript

1 F o c u s Topdanmarks virksomhedsblad nr Hver en krone tæller Velgørenhed: Læger uden Grænser sendte, hvad der svarer til fire læger til Haiti for Topdanmarkmedarbejdernes bidrag på kr. Jordskælvet i Haiti den 12. januar i år fik Topdanmarks medarbejdere til lommerne. Gennem en ekstraordinær indsats i vinter samlede medarbejderne kr. ind til nødhjælpsarbejdet. Bidraget svarer rundt regnet til alle omkostninger forbundet med at have fire læger udsendt i Haiti i en måned. Ved årsskiftet forventer Læger uden Grænser at have brugt 663 mio. kr. i Haiti alene. Jordskælvet i Haiti har været en af de største katastrofer i nyere tid, og der har været brug for hver en krone, vi har fået ind. Haiti er et skrøbeligt samfund og var det også inden jordskælvet. Vores opgave er at tage del i genopbygningen og forbedringen af Haitis sundhedsvæsen, så vi sikrer, at så mange som muligt har adgang til lægehjælp også på længere sigt, siger fundraisingchef i Læger uden Grænser, Anne Larsen. Topdanmark har samarbejdet med Læger uden Grænser i 13 år. Medarbejderne giver hver måned et bidrag via lønnen, som ved årets udgang fordobles af Topdanmark. Hjælp også på længere sigt Seks måneder efter jordskælvet har Læger uden Grænser behandlet flere end patienter og gennemført over operationer. Mere end har modtaget psykologhjælp. Og selvom den akutte hjælp ikke længere er nødvendig, er der stadig brug for Læger uden Grænser i Haiti. Vi er der stadig, og vi bliver der så længe, det er nødvendigt. Det er vigtigt, at Der har været brug for hver en krone, som Læger uden Grænser har fået til nødhjælpsarbejdet i Haiti. vi får opbygget et sundhedsvæsen, så der er relevant behandling til så mange som muligt. Vi har arbejdet i Haiti siden 1991, og det kommer vi til at fortsætte med i mange år fremover, siger Anne Larsen. Et hjertesponsorat Topdanmarks marketingchef Bjørn Verwohlt er slet ikke i tvivl om, at Læger uden Grænser er den rette organisation at støtte. Jeg ser det lidt som et hjertesponsorat. Vi giver til Læger uden Grænser, fordi vores medarbejdere selv synes det er en god sag ikke for at udnytte sponsoratet i vores markedsføring. Det er medarbejderne selv, der vælger at bidrage Topdanmark fordobler blot beløbet, siger han. Medarbejderne donerer hver måned ca kr. til Læger uden Grænser, og ved årets udgang forventer Bjørn Verwohlt at kunne overrække dem et beløb på ca kr. Læger uden Grænser yder hjælp mange steder i verden, herunder i Haiti, Pakistan, Congo, Sydsudan og Afghanistan. axv@topdanmark.dk Foto: Francoise Bocken/MSF Vil du støtte Læger uden Grænser? Hvis du ønsker at støtte Læger uden Grænser med et månedligt bidrag via lønnen, skal du skrive til lønfagkonsulent i HR, Wicki Ejby (WEP), og oplyse dit personalenummer samt det månedlige beløb, du ønsker at støtte med. Hvis du indbetaler mere end 500 kr. om året, bliver beløbet indberettet til Skat via Læger uden Grænser. Liv og Industri sætter spot på sygefravær på kundeseminar side 4 Jesper kæmper videre mod vægten side 5 Succes med nye mål for kundeservice side 7

2 Mød direktionen til vinter Gåhjemmøde: Når de grønne blade på træerne skiftes ud med en palet af gule og orange farver, plejer det at betyde, at det er tid til årets gåhjemmøder med direktionen. Men denne gang falder møderne først, når træerne har tabt deres blade Indretning for fremtiden Lys og Luft, som skal føre installationer og indeklima i det store kontorlandskab up to date, er nu i gang. Projektet betyder, at langt de fleste medarbejdere i Ballerup midlertidigt skal flytte mindst én gang i løbet af byggeperioden, der forventes afsluttet primo Det er et stort puslespil, der skal gå op når moderniseringen skal gennemføres med færrest mulige gener for det daglige arbejde, så vi som altid kan hjælpe vores kunder godt og effektivt. Projektet er også en anledning til at analysere, hvordan vi indretter os mest hensigtsmæssigt for fremtiden. Men projektet er også en anledning til at analysere, hvordan vi indretter os mest hensigtsmæssigt for fremtiden. Ikke bare i kontorlandskabet, men i hele Borupvang. Den måde vi sidder på i dag er skabt af organisationsændringer, knopskydninger og andre behov, der er opstået siden Nu er der en naturlig lejlighed til at hæve sig op i helikopteren og se på, om vi egentlig sidder optimalt i forhold til effektivitet, samarbejde, videndeling, uddelegering og udvikling Disse er vigtige nøgleord for Retning på fremtiden, som jo er vores model for, hvordan vi konkret skaber værdi, glade kunder og tilfredse medarbejdere. Og i den sammenhæng spiller det også ind, hvordan man indretter sig. Derfor har en styregruppe fået til opgave at se på Indretning for fremtiden, så vi i 2013 ikke bare har et moderniseret kontorlandskab, men også anvender vores arealer på den mest værdiskabende måde. Vi skal ikke per refleks sige, at det mest optimale er, at alle afdelinger og forretningsområder lander på den gamle plads, når Lys og Luft er tilendebragt. Når vi skal indrette os på fremtiden, skal vi indrette os sådan, at det skaber mest mulig værdi for medarbejdere, kunder og aktionærer. Christian Sagild Efterårets gåhjemmøder flyttes til januar og februar i Direktionen har typisk et meget stramt program i løbet af efteråret. Ved at flytte møderne til januar får vi mere tid og ro til lave et ordentligt stykke forarbejde, siger adm. direktør Christian Sagild, som også fremhæver en anden væsentlig sidegevinst ved at rykke møderne. Januar er et oplagt tidspunkt at gøre status over året, der gik, og se fremad på årene der kommer. Vi håber, at medarbejderne vil bakke op om denne beslutning. Så må vi bagefter se om vi på længere sigt skal afholde gåhjemmøderne i begyndelsen af året, siger Christian Sagild. En lejlighed til dialog Sidste år deltog medarbejdere på et gåhjemmøde et rekordhøjt antal. Christian Sagild håber, at mindst lige så mange dukker op i januar. Møderne er en god lejlighed til dialog. Vi vil meget gerne besvare medarbejdernes spørgsmål og lytter gerne til både negative og positive tilkendegivelser, siger Christian Sagild. Gåhjemmøderne foregår efter normal arbejdstid, men bliver lige som sidste år en del af arbejdstiden forstået på den måde, at Foto: Klaus Holsting De tre direktører tager igen på turné for at møde medarbejdere i hele landet. Denne gang afholdes møderne først i januar og starten af februar. deltager man i et gåhjemmøde, tæller det som to timers arbejde. Har du input allerede nu Hvis du allerede nu vil inspirere direktionen til at tage et emne eller et spørgsmål op på gåhjemmøderne, kan du maile det til postkommunikation. axv@topdanmark.dk Her kan du møde direktionen i 2011 Sæt kryds i kalenderen allerede nu. 11. januar: Aarhus 12. januar: Kolding 18. januar: Aalborg 19. januar: Herning 24. januar: Ballerup 27. januar: Ballerup 01. februar: Ballerup 02. februar: Næstved Mere information følger sammen med invitationen senere på året. 2

3 Vigtigere end vigtigt Solvens II: For Europas forsikringsselskaber er der lige nu intet vigtigere end at styre mod det EUdirektiv, som skal gælde fra I Topdanmark arbejder 50 medarbejdere på sagen, og om kort tid er det antal fordoblet I Topdanmark er der altid masser af projekter i gang. På et eller andet plan er de alle sammen vigtige. Lige nu står et projekt øverst på listen i forsikringsselskaber over hele Europa. Solvens II er vigtigere end vigtigt. Solvens II-programmet i Topdanmark virker fjernt og uforståeligt for de fleste, men flere og flere medarbejdere vil blive involveret i det. Også i Topdanmark. Solvens II handler om forsikringsselskabers risikostyring, kapitalkrav og rapportering om risici. EU har opstillet en række nye krav om disse emner. Kravet til forsikringsselskabernes kapital bliver gjort op efter den risiko, selskabet løber. Det hele skal træde i kraft 1. januar 2013, men direktivets endelige ordlyd, og dermed EU s endelige krav, er stadig ukendte for Europas forsikringsselskaber. Rammer både Liv og Skade Man kan sige, at vi i lovgivningen går fra at være regelbaseret til at være risikobaseret. Vores primære mål er at blive endnu bedre til at styre risici, og på den måde få fordel af de mange ting vi ser på nu, siger Anders Engelbredt, der har en baggrund med store projekter i Danske Bank og nu er programchef på Topdanmarks Solvens IIprogram. Det er komplekst. Det rammer både Liv og Skade, og det rammer bredt inden for risikorapportering, administrative processer og datakvalitet. På nogle områder er det rigtigt godt og giver visse fordele på lang sigt. Der er dog også ting, vi har svært ved at se en voldsom værdi i, så der må vi etablere, det vi kalder 'acceptable minimumsløsninger', fortsætter Anders Engelbredt. Snart 100 medarbejdere involveret De første tanker om projektet blev tænkt for halvandet år siden. Anders Engelbredt overtog ledelsen af projektet i foråret, hvor det gik et gear op, og der blev etableret projektgrupper. Nu har han og hans nærmeste medarbejdere etableret otte spor, som arbejder videre inden for hver deres område. 50 medarbejdere, svarende til 26 fuldtidsstillinger, arbejder lige nu løbende på projektet. I løbet af fjerde kvartal får projektet brug for langt flere ressourcer op mod det dobbelte. I Topdanmark er vi allerede gode til risikostyring, men vi skal blive endnu bedre, og det skal bredes ud til en bredere kreds af medarbejdere. Så får vi en øget viden og flere kvalifikationer tilbage til hele forretningen, siger Anders Engelbredt. Projektet har brug for stor fleksibilitet i Topdanmarks organisation. Derfor er der etableret en ressourcekomité udelukkende med repræsentanter fra Topdanmarks og Livs direktion samt Fredagskredsen. Det er Lars Thykier, Kim Bruhn-Petersen, Foto: Tommy Verting 3 Brian Rothemejer, Søren Stevnsborg, Sten Mejdahl og Søren Pahl. Solvens II er abstrakt og svært at forholde sig til, så Anders Engelbredt og hans kolleger har nok at se til. Alt er oppe til debat og fortolkninger indtil 1. januar focus@topdanmark.dk Anders Engelbredt blev programchef på Solvens II i foråret. Han står i spidsen for en programledelse på i alt fire medarbejdere.

4 Foto: Topdanmark Sundhedsøkonom ved Lunds Universitet, Stefan Lundström, og de øvrige oplægsholdere deltog i en afsluttende seminardebat, hvor især de økonomiske gevinster ved at investere i lavere sygefravær blev drøftet. Til venstre Industridirektør Pia Laub von Gottberg. Lederne sidder med nøglen Liv/Industri: Ledere og beslutningstagere fra 20 danske virksomheder fik især ét godt råd med hjem fra Industris og Livs årlige kundeseminar: Deres ledere skal tale mere med medarbejderne, hvis sygefraværet skal ned Hver dag er omkring danskere sygemeldt. Private virksomheder betaler årligt over 50 mia. kr. i løn til sygemeldte medarbejdere. Hvis sygefraværet kan forebygges og nedbringes med blot få procent er der store besparelser i udsigt. Spørgsmålet er hvordan? Det gav eksperter bud på, da Industri og Liv tidligere på måneden havde inviteret kunder til et seminar om sygefravær og forebyggelse. I Topdanmark har vi i en årrække haft gode erfaringer med trivsel og forebyggelse. Vi har en lang række gode produkter til kunderne, der hjælper med forebyggelse, behandling og skadebegrænsning. Det har vi brugt som afsæt til seminaret, fordi vi ved, at sygefravær fylder rigtig meget hos kunderne, siger industridirektør Pia Laub von Gottberg. Det bedste råd Oplægsholdere fra bl.a. Dansk Erhverv, Berlins Tekniske Universitet og Postdanmark fortalte om forskning og erfaringer med forsøg på at reducere et højt sygefravær. Skal jeg nøjes med at give jer ét godt råd, så handler det om, at lederne skal tale med sine medarbejdere. Omkring en tredjedel af sygefraværet skyldes forhold på arbejdspladsen, og det kan I gøre noget ved. Det er lederens opgave at være synlig og opmærksom på de ting, som risikerer at gøre medarbejderne syge, understregede adm. direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov. Tillid er den bedste forebygger Ph.d og ekspert i organisationsudvikling, sikkerhed og helbred, Dr. Bertolt Stein fra Berlin fortalte hvordan tillid til medarbejderne kan reducere sygefravær. Tillid gør os sunde og holder os sunde. En virksomhed og en leder opnår tillid ved, at sikre, at medarbejderne forstår, hvad der sker omkring dem og har viden og redskaber til at løse opgaverne. Det, at vide og føle, at man er med til at gøre en forskel, er utroligt vigtigt, forklarede Bertolt Stein. Med i sin præsentation havde Bertolt Stein et diagram, som han kaldte Pyramiden af sikkerhed og risiko på arbejdspladsen. Kort fortalt viser statistikkerne, at der for hver arbejdsulykke med dødelig udgang sker alvorlige arbejdsskader, mindre alvorlige arbejdsskader, tingskader og såkaldte forstyrrelser af arbejdsgangen, som ikke medfører arbejdsskade eller tingskade. Reduceres antallet af forstyrrelser bliver risikoen for, at der sker skader naturligvis mindre. Det er medarbejderne i en virksomhed, som ved, hvor der er risiko for skader, fordi de kender arbejdspladsen, maskinerne og rutinerne. Hvis der ikke er tillid til lederen kan denne vigtige viden gå tabt, hvorved risikoen for skader ikke mindskes, men tværtimod øges, pointerede Bertolt Stein. tlt@topdanmark.dk Har seminaret haft en effekt på kunderne? Focus spurgte et par af deltagerne på seminaret, om der er noget, de vil gøre anderledes, når de er kommet hjem igen. Birgit Rasmussen, Interdan A/S. Emnet i år var meget spændende, men umiddelbart var det ikke specielt relevant for os, fordi vi har et ret lille sygefravær. Men eksemplerne, som vi har hørt på seminaret, har vist, at det kan betale sig at måle på fraværet, og det vil jeg tage hjem og bede vores HR-funktion om at sætte i gang. Så det kan da godt være, at der viser sig et behov. Tom Amby, R82 A/S. Jeg kan godt lide at høre, hvordan andre har grebet en udfordring an samtidig med, at vi ser statistikkerne. Det giver nogle gode perspektiver at vurdere ud fra. Det med at tale med medarbejderne kan jeg straks se, er et indsatsområde i enkelte af vores afdelinger, hvor sygefraværet er højere end gennemsnittet. Det vil jeg tage op med resten af ledelsen. 4

5 Jesper er fortsat på cyklen Trivsel: 20 overflødige kilo har IT-supportmedarbejder Jesper Søeborg smidt på 12 måneder. Effekten kan også læses sort på hvidt i resultatet af hans nye sundhedstjek, selvom kiloene er blevet sværere at komme af med Badevægten lyver som bekendt ikke. Da Focus i april interviewede ITsupportmedarbejder Jesper Søeborg, vejede han 89,9 kilo og havde tabt over 20 kilo siden september Her fire måneder senere er vægten omtrent den samme. Det er jeg sgu en anelse utilfreds med. Jeg har faktisk kun været halvandet kilo fra målet om at veje 85 kilo, men jeg tillod mig selv at holde sommerferie på den gode måde. Det har kostet lidt på sidebenene, siger Jesper Søeborg, som dog føler meget mere velvære og har mere energi på grund af vægttabet. Hans seneste sundhedstjek fra maj dokumenterer det. BMI en er under 30, fedtprocenten under 20, der er taget 10 cm af livvidden, og konditallet er steget fra 28 til 40,8. Det viser, hvad jeg også føler, nemlig at jeg er kommet i meget bedre form. Det er vigtigt for mig, fordi jeg har nået en alder, hvor der er større risiko for kedelige følgesygdomme på grund af forkert livsstil. Delmål og cykelløb For et år siden vejede Jesper Søeborg næsten 107 kilo. Det blev en øjenåbner. Han satte sig som mål at tabe sig 22 kilo, inden han i august 2011 fylder 40 år. For at presse sig selv oprettede han en hjemmeside. Samtidig satte han en række delmål, der løbende kunne holde ham til ilden heriblandt at gennemføre større cykelløb. Delmålene når han, og cykelløbene gennemføres i fin stil. Han cykler stadig på arbejde næsten dagligt og har prøvet kræfter med forskellige cykelløb. 300 kilometer i Sverige i juni og 120 kilometer i Danmark i august. Løbet i Sverige klarede jeg på under ti timer. En fed oplevelse. Og i Ritter Classic kom jeg i mål som nr Den slags er med til at gøre mit projekt nemmere, siger Jesper Søeborg, der skrev om cykelløbet på sin blog: Jeg kom ind over stregen før Rolf Sørensen (tidl. prof. cykelrytter). Det kan jeg leve højt og længe på! Er positivt overrasket over at kunne køre så stærkt i lyset af feriens konsekvenser. Det er da også helt klart med til at motivere mig til igen at tage tingene seriøst. Jesper Søeborg har endnu 11 måneder til at komme under de 85 kilo og blive der. Det mål skal jeg meget gerne forbi, inden julen lokker med and og flæskesteg. Derefter er næste mål at komme ned på 80 kilo. Det er deromkring, min vægt helst skal ligge. God vind videre. tlt@topdanmark.dk Foto: Claus Boesen/MediaPress Jesper Søeborg holder vægten ved lige ved at cykle på arbejde og deltage i cykelløb. Siden sit første sundhedstjek i september sidste år er han tæt på at nå sit mål. Du kan følge med i Jespers kamp mod kiloene på hans blog: Ca medarbejdere er blevet sundhedstjekket Trivsel: medarbejdere valgte i år at få et sundhedstjek. Af disse fik ca. 700 også et tjek i 2009, mens 400 blev sundhedstjekket for første gang. Dermed har ca medarbejdere fået et sundhedstjek En succes. Sådan bedømmer adm. direktør i HealthGroup, Tim Herbst, tilmeldingen til et sundhedstjek i Topdanmark. I alt medarbejdere har i år valgt at få et sundhedstjek foretaget af HealthGroup. Det er cirka 600 færre end de sundhedstjek, der blev foretaget i efteråret Færre end ventet valgte at få en opfølgning på det sundhedstjek, de fik i Til gengæld valgte 400 medarbejdere at få deres første sundhedstjek i 2. omgang. Dermed har flere end medarbejdere fået mindst ét sundhedstjek, og det er bestemt i den gode ende, siger Tim Herbst. Ifølge HealthGroup er der stor tilfredshed med sundhedstjekkene og de konsulenter, der udfører dem. Der har været en utrolig god opbakning fra Topdanmarks medarbejdere. Dels får vi meget positive meldinger på mail, hvor vores konsulenter i snit fik karakteren 3,83 på en 4-skala. Det er meget højt. Dels fortæller vores konsulenter, at de er glade for at komme hos jer. Der er en positiv aura omkring det at få et sundhedstjek, siger Tim Herbst. Det er Topdanmarks Pensionsudvalg, der beslutter, om der på et senere tidspunkt skal gennemføres et nyt tilbud om sundhedstjek. tlt@topdanmark.dk Kort nyt Topdanmark er flyttet ind på Tjenestetorvet.dk Kunder på udkig efter nye forsikringer kan skyde genvej ved at taste oplysninger ind på hjemmesiden Fordelen er, at kunder, som er på udkig efter et bedre eller billigere forsikringstilbud, slipper for at gentage deres oplysninger ved telefoniske henvendelser til forsikringsselskaberne. Topdanmark er pt. et af fire firmaer, som giver kunderne tilbud om forsikringer på baggrund af de informationer, kunderne lægger ind på tjenestetorvet.dk. 5 Taksatorer bliver i feltkontoret i Hørsholm måneden ud Det midlertidige feltkontor, som Skade oprettede i Hørsholm efter de voldsomme skybrud i Nordsjælland, holder åbent resten af september. Derefter er det planen at lukke kontoret. Det har givet stor værdi for taksatorerne, at de har opholdt sig i området og derfor hurtigt har kunnet besigtige skader, hvor kunder eller håndværkere har haft behov for at drøfte en skadereparation. De kunder, der har henvendt sig på kontoret, har også været rigtig glade for, at der var én i nærheden. Men nu er behovet for vores tilstedeværelse blevet mindre, siger cheftaksator Verner Bech.

6 Vi vil være grønne hele tiden Liv: Medarbejderne i afdelingen troede ikke helt på, at det var muligt. Men Liv Kundeservice, Konceptaftaler, har i det meste af 2010 levet op til sine egne ambitiøse mål om dag-til-dag-service På hovedkontoret i Liv er der på anden sal en afdeling uden bunker. Kundeservice, Konceptaftaler hedder den. Afdelingen behandler og administrerer alle firmaaftaler, hvor dækninger og priser er faste inden for en bestemt gruppe af medarbejdere. Med Trim involveret flere steder, er det måske efterhånden ikke noget særsyn i Topdanmark, at sagsbunker og ventetider er afskaffet. Men alligevel. Trimtavlen hænger i afdelingen og er overvejende grøn. Driftsledelsen kører på skinner, og det samme gør målsætningen om at kunne behandle sager fra dag-til-dag. Sådan har det været siden december 2009, hvor teamleder Helle Bringe sammen med sine i alt 15 medarbejdere tog fat med Trim, driftsledelse og alt, hvad det indebærer. Vi var vant til at have bunker, og vi troede ikke, at vi kunne lave om på det, for vi løb jo så hurtigt, vi kunne allerede, fortæller Helle Bringe. Bunkerne havde også det kendetegn, at de ikke voksede synderligt, så med nogle lange dage og lidt weekendarbejde var bunkerne arbejdet ned og væk. Klarer det hele Og bunkerne kommer ikke tilbage. Bunkerne havde også det kendetegn, at de ikke voksede synderligt, så med nogle lange dage og lidt weekendarbejde, var bunkerne arbejdet ned og væk, og nu kommer de ikke tilbage. Medarbejderne lever op til at behandle sagerne fra dag til dag, men det er slet ikke det eneste. Vi går meget op i, at vi skal være grønne altså at vi når vores mål om at klare mindst 80 % af sagerne samme dag som de kommer ind. Klokken 13 går en af medarbejderne rundt og spørger til status hos de øvrige medarbejdere, og så er det altid spændende at få at vide, hvor langt vi har igen til, at vi er grønne den dag. Vi når også alt det andet arbejde ved siden af. De daglige opfølgningslister med fx kunder, der er fratrådt deres stillinger, kunne tidligere ligge flere dage, og alle kender sikkert, at man skubber problemfyldte sager foran sig. Nu klarer vi det hele med det samme også de svære sager, som ofte slet ikke når at blive et problem, fortsætter Helle Bringe. Fuldstændigt overblik Hun forsikrer, at afdelingens mål er sat højt, og at ressourcerne er som de skal være. Nu bliver tiden bare udnyttet bedre, og der er plads og overskud til også at se fremad og klare andre ting. Fx har afdelingen senest haft tid til at ændre formuleringerne i sine standardbreve. Som leder har jeg nu fået et fuldstændigt overblik over afdelingen. Dagen er planlagt og jeg ved hele tiden, hvad der ligger. Det betyder også, at når nogen spørger, hvor meget arbejde vi har liggende, kan jeg svare med det samme, fortæller Helle Bringe. På lidt længere sigt forventer Helle Bringe, at forskellige afdelinger i Liv kan hjælpe hinanden, hvis medarbejdere i den ene afdeling er foran sit mål, mens medarbejdere i andre afdelinger er bagud. Indtil videre sker arbejdsdelingen primært i egen afdeling. tcr@topdanmark.dk Planlægning og overblik er det nye sort i Liv Kundeservice, Konceptaftaler. Men medarbejderne kan nu især godt lide at være grønne. For grøn betyder, at de er i mål med dagens opgaver. Foto: Tommy Verting Ferie, flex og sygedage i samme værktøj MinPuls er navnet på et nyt værktøj til alle i Topdanmark. Med MinPuls kan man på ét sted se sin egen flexkonto, restferie, sygedage og lønseddel. Det er også på MinPuls, at man skal registrere sin flextid og anmode om ferie Hvad er mere naturligt, end at HR selv bliver testpilot for MinPuls, som bliver det nye system, hvor man skal registrere flextid, sygedage og anmode om ferie? Det er sundt, at det er HR selv, der starter med at bruge MinPuls. Så prøver vi vores egen medicin, inden MinPuls rulles ud i hele Topdanmark, siger Flemming Christensen fra HR, der oplister en lang række nye fordele med MinPuls. Uanset om man skal registrere flextid, ferie eller sygedage, sker det med MinPuls på et og samme sted. MinPuls har en god brugervenlighed, og det er opdateret. Man kan fx til enhver tid få et nu-og-her overblik over, hvor meget ferie, man har tilbage. Og man kan se sin lønseddel på MinPuls, fortæller Flemming Christensen. TPX er forældet Investeringen i MinPuls skyldes dels, at det nuværende TPX-system til at registrere flextid, med Flemming Christensens ord er forældet og utidssvarende og 6

7 Der er gang i projekt Lys og Luft. Aktuelt flytter de fleste medarbejdere fra modul 1 til modul 7 (på billedet), hvor TopPro har haft til huse. TopPro er i stedet blevet genhuset i EnergiNet-bygningen. Klip Foto: Topdanmark Nu letter Lys og Luft Renovering: Primo oktober rykker håndværkere ind i modul 1 i det store kontorlandskab på Borupvang for at skifte lyskasser og installationer De fleste IT-medarbejdere i Modul 1 har allerede pakket deres ting i kasser og fået sig en anden plads i kontorlandskabet. Ved indgangen til oktober rykker håndværkere nemlig ind i modul 1 og etablerer som noget af det første en støvvæg mellem modul 1 og 2, så moderniseringen af modul 1 skaber færrest mulige gener i det øvrige kontorlandskab. Jeg kan ikke udelukke at der vil være lidt støj ind i mellem. Men håndværkerne skal naturligvis vise hensyn, siger Søren Kempf Holm, der har ansvaret for Lys og Luft. Mødefløj bliver til kontor fra december Når håndværkerne går i gang bag støvvæggen, er det ikke tilgængeligt for andre før til marts, hvor arbejdet i modul 1 er færdigt. Straks herefter går håndværkerne i gang med modul 2 og 3. Når man fra marts tager fat på to moduler ad gangen, kræver det flere arealer til genhusning, og det bliver blandt andet i mødefløjen, som til december står færdigombygget til at rumme 76 arbejdspladser. Det er et stort puslespil med mange brikker, der skal falde på plads for, at Lys og Luft giver færrest mulige gener. Derfor skal alle, der arbejder i kontorlandskabet, mindst én gang flytte midlertidigt i byggeperioden, siger Søren Kempf Holm. Det bliver dyrt at give kage Funktionel designer Mette Schmidt fra ebusiness er en af dem, der er genhuset i modul 7. I modul 1 sad hun med skillevægge omkring sig, men i modul 7 er der ingen skillevægge. Flytningen er gået meget effektivt, og jeg er positivt overrasket over, at kunne se ud på noget grønt. Det bliver spændende at arbejde i et miljø uden skillevægge og med mange grupper, der sidder sammen. Fordelen er i hvert fald, at jeg er meget tættere på andre grupper, siger Mette Schmidt og tilføjer med et smil, at det til gengæld bliver lidt dyrt at give kage, når man sidder så mange sammen. jxn@topdanmark.dk Huset skal helst se beboet ud, og noget af det bedste, man kan gøre, er at lave aftaler med naboer om at tømme postkassen, bruge affaldsspanden og tørrestativet, og måske skal du også få naboen til at flytte rundt på dine cykler eller trillebøren en gang i mellem. Jenny Hausted Hein fra Topdanmarks butik i Esbjerg giver gode råd mod indbrudstyve til ugeavisen.dk. Processen går jo ud på at sikre medarbejderne mod arbejdsskader, som først og fremmest er en belastning for den enkelte, men som også er en økonomisk belastning for os. Derfor vil vi selvfølgelig gerne honorere, at der gøres en særlig og systematisk indsats for at sikre et bedre arbejdsmiljø. Salgschef i Erhverv, Lars Gam, til Dansk vvs om at arbejdsmiljøcertificering kan give rabat på arbejdsskadeforsikringen i Topdanmark. Rigtigt mange danskere bliver taget på sengen af de kraftige regnskyl, som ofte rammer meget lokalt. Regnen kan få vandstanden i kloakkerne til at stige, og det betyder, at kloakvandet kan trænge op gennem gulvafløb i kældre. Og vi venter flere anmeldelser om vandskader i den kommende måned. Jette Johannesen fra Topdanmarks butik i Viborg til Vesthimmerlands Avis om risikoen for vandskader. Der er ingen tvivl om, at det giver mere fokus på, at man skal være ordentligt forsikret. For eksempel kan man få udvidet sin forsikring, så den også gælder for indsivende vand. Og der er det klart, der kommer mere fokus på den slags ting, når der er skybrudsskader. dels, at MinPuls giver både Topdanmark og den enkelte medarbejder et samlet registreringssystem, som altid er opdateret online. HR starter med MinPuls i uge 39. I uge 40 tager omkring 150 medarbejdere i Privat Kundecenter, Ballerup, det i brug, og efter efterårsferien skal alle i Topdanmark bruge MinPuls. Både i Focus, på Topnet og via egen leder vil der komme mere information, og der vil også blive lavet en lille pixibog, som man kan støtte sig til den første dag, man skal anvende MinPuls. Og jeg tør godt love, at MinPuls alt i alt er et bedre system end TPX, selvom det kan blive lidt nostalgisk at skulle vinke farvel til en gammel kending, siger Flemming Christensen. Taksatorer og store dele af Forvaltningen skal dog ikke bruge MinPuls. jxn@topdanmark.dk Mere viden om MinPuls Der informeres løbende på TopNet og på , før MinPuls rulles ud på alle skærme. En kort vejledning (pixibog) bliver omdelt med intern post i uge 41 før efterårsferien. Kommunikations- og IR-direktør Steffen Heegaard til Børsen om forsikring mod vandskader. Det er klart, at hvis der ikke bliver investeret i infrastrukturen, så kan der komme et punkt, hvor man siger: Er det nu rimeligt, at de der bor et sted, hvor der er blevet betalt skat til at få ordnet kloakkerne godt, skal betale for, at der er mange skader et sted, hvor kloakkerne ikke er tidssvarende. Kommunikationschef Jens Langergaard om sammenhængen mellem kommunale kloakforhold og vandskader til DR. 7

8 Nyt job i Top Job i Top Forsikringssælger, Hjørring og Thisted Kontakt Gunnar Steffensen, telefon Foto: Topdanmark Ny dommer i IT-drift Topdanmarks nytiltrådte chef for ITdrift, John Stubkjær, sammenligner sit job med en fodbolddommers og glæder sig over den velkomst, han har fået. John Stubkjær tiltrådte 1. september og er ansvarlig for, at alle medarbejdere har en pc, der virker, og har adgang til de programmer, som vi bruger i løbet af arbejdsdagen. Derudover skal han i høj grad medvirke til at sikre, at nye tiltag og idéer fra forretningen gennemføres til glæde for kunderne. Jeg sammenligner driftafdelingen med en fodbolddommer. Det er dommerens fineste opgave at være til stede og udstikke rammerne, men helst uden at gøre for meget væsen af sig. Det gælder om at kridte banen af, levere en ordentlig bold at spille med, sikre ordentlige relationer mellem spillerne og ellers give plads til, at spillet kan udvikle sig til fordel for vores medarbejdere og forsikringskunderne, siger John Stubkjær. It for kundernes skyld John Stubkjær har 25 års erfaring fra store it-virksomheder, der med hans egne ord arbejdede med og udviklede it for it s skyld. I disse virksomheder arbejder man med it for it s skyld uden at tænke ret meget på kundernes behov. I Topdanmark er det anderledes. Itafdelingen skal være en kompetent og fleksibel samarbejdspartner, og det er en meget spændende udfordring for mig, siger John Stubkjær, der blev glædeligt overrasket over den velkomst, han fik på sin første arbejdsdag. Selvom jeg som sagt har arbejdet i flere store it-virksomheder, har jeg ikke tidligere oplevet, at der var en arbejds-pc klar til brug på mit skrivebord. Det hele virkede upåklageligt, og jeg kunne straks kaste mig over det væsentlige, nemlig at sætte mig ind i min nye afdeling og lære medarbejderne at kende. Oven i købet er jeg heldig med, at min forgænger Erik Olsen ikke er stoppet endnu. Han er med til at gøre det lettere at komme ind i sagerne, siger John Stubkjær, der kommer fra itvirksomheden CSC, hvor han ligeledes var ansvarlig for it-drift. Pensionering Pensionering den 29. september Lene Bro Toft, Skadehjælp Auto 2 - Team 10 Reception den 29. september kl i Tietgenhus, Lautruphøj 8-10, Ballerup Pensionering den 8. oktober tlt@topdanmark.dk Erik Olsen, IT drift ledelse Reception den 8. oktober kl i TopCentret, Borupvang 4, Ballerup Testleder med fokus på kvalitet og driftsstabilitet Kontakt Helle Carstensen, telefon Forretningsarkitekter Kontakt Helle Carstensen, telefon Forretningsudviklere med stort kendskab til Liv og Pension Kontakt Helle Carstensen, telefon PHP seniorudviklere Kontakt Troels Kjær Rasmussen, telefon Salgsmedarbejder, Fredericia Kontakt Sofie Holst, telefon Tekstforfatter til Marketingkommunikation Kontakt Christian Gabriel, telefon Skadebehandler Kontakt Camilla Nelin, telefon Kunderådgiver til Erhvervservice Kontakt Peter Frisk, telefon Barselvikar til Erhverv Support Vest, Viby Kontakt Lene Richter Lund, telefon Topdanmark søger projektleder/ konsulent til trimning af forretningen Kontakt Hanne Hoeck, telefon Skadebehandler til Skadehjælp Erhverv/ Landbrug Kontakt Rikke Gry Petersen, telefon Skadebehandler Kontakt Århus: Bettina Møller Jensen, telefon Ballerup: Anette Strømgaard Ravn, telefon Navnlig navne 25 års jubilæum den 1. oktober Finn Svendsen, Landbrug Salgsområde 35 Reception den 1. oktober kl på Uslev Markvej 171, Bjergby, 9800 Hjørring REDAKTION Næste Focus Deadline Focus produceres af Topdanmarks kom mu ni ka tions afdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard. Redaktør: Troels Leth. I redaktionen: Jens Langergaard, Anja Ravn og Carsten Ritter. Grafisk tilrette læg gelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen. Tryk: Formula A/S. Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk. Eftertryk tilladt med kilde angivelse.