Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 974

Transkript

1 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 974 Boliger ved Grete Løchtes Gade, Aarhus Ø Miljørapporten er sammen med lokalplanen offentlig fremlagt fra den xx. xxxxxx 20xx til den xx. xxxx20xx

2 Miljørapport til Lokalplanforslag nr. 974 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Tlf Mail: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Fristen for bemærkninger udløber den xx. xxxx 20xx Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

3 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 2 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 3 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 5 4. Forhold til andre planer 7 5. Scoping 8 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 9 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Forslag til overvågningsprogram Bilag 29 1

4 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr. 974 og kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som bilag. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2

5 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Trafikstøj Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 974 og tillæg nr. 6 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i dele af området og der er ligeledes yderligere salg af arealer på vej. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 800 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1500 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på Pier 4. Lokalplan 974 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. 3

6 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af rederiets hurtigfærger viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Set fra kystområdet er det vurderet, at det planlagte byggeri, sammen med de øvrige nye bebyggelser, vil fremstå som en sammenhængende helhed. Det nye bykvarter får sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, der viser at der i karrébebyggelsens gårdrum generelt vil være gode solforhold i sommerhalvåret. En undersøgelse af vindforholdene viser at lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser vil være kendetegnet af behagelige vindforhold. Der kan dog optræde vinduro, der på nogle dage kan opleves som forstyrrende. Der er generelt acceptable komfortforhold omkring bygningen og i bygningens indre gård. 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 Baggrund Lokalplan 974 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, Aarhus Havn ved Grete Løchtes Gade. Mod nord grænser bebyggelsen op til byggeri omfattet af Lokalplan

7 Bebyggelsen, set fra Lystbådehavnen 3.2 Indhold Udarbejdelsen af Lokalplan 974 har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til projektet Kanalhusene. Terrænet i området etableres i kote 2,5 m i lighed med de øvrige områder i Aarhus Ø af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. Bebyggelsen skal opføres inden for særskilte byggefelter, med den højeste del på 12 etager og en maksimal højde i kote 41. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Grete Løchtes Gade, der har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. 5

8 6 Illustrationsplan

9 4. Forhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 6. Heri udvides rammeområdet BL til også at omfatte området omfattet af lokalplanen. I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 7

10 5. Scoping Aarhus Kommune har i januar 2013 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 974 samt kommuneplantillæg nr. 6 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Støj fra havnens virksomheder (6.1) Støj fra hurtigfærger (6.1) Trafikstøj (8.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (9.1 og 9.2) Visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone (11.3) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 8

11 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 974 og Kommuneplantillæg nr. 6. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggeri og byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er der valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 9

12 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 Virksomhedsstøj Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 800 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1500 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplan 974 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 800 m til oliehavnen og 1500 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. 10

13 Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en støjkortlægning af virksomhedens aktiviteter på terminalens område på Aarhus Havn (Grontmij rapport P "APM Terminals Aarhus, Miljømåling Ekstern Støj Støjkortlægning") Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet, at repræsentere de mest belastede boliger i forskellige retninger set fra terminalen. På Nordhavnen er der valgt to punkter et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Begge punkter er beliggende tættere på containerterminalen end området omfattet af Lokalplan 974. Støjkortlægningen viser at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af væsentligt mere gods. I den normale daglige drift er støjbelastningerne i referencepunkterne på den østlige side af Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 974, har Grontmij A/S i Teknisk notat nr. N fra den 4. februar 2014 beregnet støjpåvirkningen fra containerterminalen på lokalplanområdet. 11

14 Støjberegningerne er foretaget i en række facadepunkter placeret rundt om bebyggelsen. I hvert facadepunkt er beregnet støjbelastning og maksimalniveau for samtlige etager. Det fremgår af resultaterne, at støjbelastningen på sydøstfacaden og sydvestfacaden overstiger natstøjgrænsen på 40 db med op til 2,1 db. Maksimalstøjgrænsen er dog i alle tilfælde overholdt. Støjbelastningen på de enkelte etager varierer med op til 0,5 db i hvert facadepunkt. Den beregnede natsituation for APM Terminals er en maksimal driftstilstand, som vil kunne forekomme, men som pt. kun yderst sjældent forekommer. Der kan ikke forventes en støjdæmpning ved APM Terminals inden for en overskuelig årrække, og med de aktuelle bygningshøjder er en skærmning af virksomhedsstøjen ikke realistisk. Fremtidige byggerier placeret øst for lokalplanområdet vil medføre en betydelig støjafskærmning af væsentlige dele af området. Afhængig af højden på de fremtidige byggerier vurderes det, at natstøjgrænsen herefter vil kunne overholdes på byggeri i lokalplanområdet eventuelt eksklusive de øverste etager. Der er også mulighed for at reducere støjen ved afskærmning indbygget direkte i facaden. Afværgeforanstaltninger Lokalplan 974 fastlægger, at udendørs opholdsarealer ikke må være belastet af støj. Dette kan lade sig gøre ved at placere opholdsarealerne så de er skærmet af bebyggelsen mod støjen fra containerterminalen på Aarhus Havn. Altaner der er vendt mod containerterminalen kun kan etableres uden afskærmning hvis det ved beregning eller måling er vist, at støjgrænsen er overholdt. Desuden fastlægger lokalplan 974, at boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne, så der bliver sikret et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Det betyder at facaden skal sikre den fornødne støjdæmpning samt at vindueskonstruktioner skal være lydisolerende, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med et åbningsareal 0,35 m². I støjkortlægningen af containerterminalen fremgår det, at sluttidspunktet for natteperioden er rykket en time fra 7 til 6. Tilsvarende er det derfor nødvendigt at natteperiodens slut tidspunkt i lokalplanens bestemmelse om at overholde de vejledende støjgrænser, ændres med en time fra 7 til 6. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til 12

15 de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen. Forslag til overvågning Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 13

16 7.2 Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols-Liniens hurtigfærgerute en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Miljøstyrelsen har i august 2012 og maj 2013 meddelt miljøgodkendelser for Mols-Liniens KatExpress færger. Miljøgodkendelserne fastlægger, at de vejledende grænseværdier i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4 bliver overholdt. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til 7 i bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen). Støj fra hurtigfærger er reguleret gennem Bekendtgørelse nr. 821 af 23/ om Miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. 14

17 De vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum L pa,lf Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet db Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederiet Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med to Cat-Link- og to KatExpress- færger. KAtExpress er af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af KatExpress færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august 2012 og maj Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to allerede opførte byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når der bliver regnet med en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev forventet, at de nye boliger i Isbjerget (Lokalplan 858) og Lighthouse (Lokalplan 815) ville blive opført med en facade, der vil give en bedre lydisolation end den korrektion, der ligger til grund for Miljøstyrelsens vejledning. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning fra KatExpress færgen, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. 15

18 Krav LpA,LF Beregnet L pa,lf efter bekendtgørelse Beregnet LpA,LF med målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Det planlagte byggeri er længere fra hurtigfærgeruten og ca. samme afstand fra færgernes færgeleje. Den målte ude/inde korrektion for Isbjerget og Lighthouse, er der ikke anvendt særligt lyddæmpende facader, og Isbjergets facade er udført med standard betonsandwichelementer. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages kun, at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med den meget beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, er det vurderet, at færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplanområdet. I forhold til lavfrekvent støj fra KatExpress færgerne skal lokalplanen sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj. Bliver grænserne for lavfrekvent støj overholdt vil grænserne for almindelig støj være overholdt med en margen på mere end 10dB. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør en flytning af hurtigfærgerne. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Aarhus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols- Liniens færgeterminal fra den nuværende placering i Nordhavnen. Der peges på en udvi- 16

19 delse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Der er dog ikke aktuelt forretningsgrundlag for en udbygning og en udvidelse er ikke aktuelt forestående Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 17

20 7.3 Trafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering ved Bernhardt Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvorved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde, med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til trafikstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli Miljømål, internationale, nationale og lokale Målene for Aarhus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det tilstræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstående tabel. Anvendelse Grænseværdi Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden = 53 db Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, Lden = 58 db hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan

21 Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet Grontmij A/S har, i Notat nr. N dateret 8. oktober 2013, udført beregning af vejstøj ved Kanalhusene, der er projektet, der ligger til grund for Lokalplan 974. Vejtrafikdata er baseret på Aarhus Kommunes forventede trafiktal. Det fremgår, at der forekommer støj over grænseværdien på alle vejfacader. Støjen er typisk størst ved den nederste etage, hvor der er kortest afstand til vejen, og lavest ved den øverste etage. Da støjbelastningen er over grænseværdien på hovedparten af bygningsfacaderne, kan det blive nødvendigt at lydisolere facaden, så grænseværdierne for indendørs støj i opholdsrum opfyldes. Dette vil først og fremmest omfatte lydisolerende vinduer, men det kan også være nødvendigt at lydisolere lette ydervægge og friskluftsventiler. Behovet for lydisolation afhænger af de aktuelle facader og rum, og der bør derfor foretages en dimensionering inden byggeriet udføres. De udendørs opholdsarealer i gårdhaven er afskærmet af bygningerne, og den beregnede støjbelastning er under grænseværdien. Der er dog et lille område lige indenfor porten til Bernhard Jensens Boulevard, hvor støjbelastningen er over 58 db. Støjen i dette område kan bringes under 58 db ved at etablere en støjskærm i porten som beskrevet i lokalplan 933 for nabobebyggelsen. På eventuelle opholdsarealer på vejsiden, vil støjbelastningen sandsynligvis være over grænseværdien, og det kan blive nødvendigt at etablere støjdæmpende foranstaltninger. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien. Endvidere skal, der etableres en støjskærm i porten mod Bernhardt Jensens Boulevard som beskrevet i Lokalplan nr Beskrivelse af kumulative effekter Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj og støj fra færgetrafik. De støjbelastede områder er dog ikke sammenfaldende. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 19

22 7.4 Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre, at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: Visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet. Påvirkning af bylivet. Påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen i Aarhus Ø. Planlægningen af området har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed. Højden nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse som en karrébebyggelse, der sammen med nabobebyggelsen omfattet af Lokalplan 933 danner en lukket karré. Den højeste del af byggeriet på etager op til kote 41 er placeret ved Bernhardt Jensens Boulevard. Mod lystbådehavnen er den lavere del på 4 5 etager. Det er samlet vurderet, at byggeriet bliver en integreret del af bebyggelsen i området. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil, der ikke vil skille sig ud. Fra Aarhus Bugten vil de eksisterende og planlagte byggerier, skjule denne lokalplans byggeri. Derfor er der ikke udarbejdet visualiseringer fra disse vinkler. 20

23 Nedenfor og på de følgende sider er fotostandpunkter og visualiseringer vist. Visualiseringerne viser også projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på nedenstående kort. På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 3 udvalgte standpunkter. Fotostandpunkter lokalplanområdet er markeret med rødt 21

24 Fotostandpunkt 1: Viser lokalplanens bebyggelse set fra Badeanstalten Den Permanente. Bebyggelsen opleves i skala som en del af det nye byområde. Det er tydeligt at se hvordan bygningshøjden er aftagende mod lystbådehavnen. 22

25 Fotostandpunkt 2: Set fra Træskibshavnen, med bebyggelsen Havnehusene til venstre og Ungdomsboligerne til højre. Det fremgår at skalaen er i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 23

26 Fotostandpunkt 3: Set fra beddingen inderst i Lystbådehavnen. Lokalplanens bebyggelse er næsten skjult bag Ungdomsboligerne og træerne i Lystbådehavnen. Byliv Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af Aarhus Ø, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af samme omfang som ved tilsvarende boligbyggerier i området. Sol og skygge Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 21. april og 21. september samt 21. december og 21. juni. 24

27 Når der bygges højt og tæt, som det er muligt i lokalplanområdet og som det i øvrigt er planlagt i omkringliggende byggefelter, vil der opstå skyggepåvirkning i områdets opholdsog udearealer. Skygger fra bebyggelsen i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer vist med gråtone sommersolhverv kl. 9 sommersolhverv kl. 12 sommersolhverv kl. 15 sommersolhverv kl. 18 I sommerperioden vil bebyggelsen om formiddagen kaste skygge mod vest på landarealerne ved Lystbådehavnen. Om aftenen vil bebyggelsen kaste skygge på Bernhardt Jensens Boulevard og bebyggelserne, der kommer på Ø2 og Ø3. Internt i bebyggelsen vil skyggen vandre igennem gårdrummet sådan, at der altid vil være steder uden skygge. I aftentimerne vil bebyggelsen dog kaste en skygge, der dækker hele gårdrummet. 25

28 Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Ved jævndøgn vil bebyggelsen om formiddagen kaste skygge mod vest på land- og vandarealerne ved Lystbådehavnen. Ved middagstid vil skyggen ramme Z-Huset. Om aftenen vil bebyggelsen kaste skygge på Bernhardt Jensens Boulevard og bebyggelserne der kommer på Ø2 og Ø3. Internt i bebyggelsen vil skyggen dække næsten hele gårdrummet. Dog vandrerskyggen igennem gårdrummet og der vil derfor i perioder være steder uden skygge. 26

29 Vintersolhverv kl. 12 I vinterperioden vil den høje bebyggelse dagen igennem kaste skygge i lokalplanområdet og i naboområderne. Vind Vindforholdene i og omkring lokalplanområdet er undersøgt ved Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Vand og jord. Michael R. Rasmussen og Jesper Ellerbæk Nielsen har udarbejdet rapporten: DCE Technical Report No. 163, Tillægsrapport til analyse vindklima ved Havnehusene, I rapporten bliver det konkluderet, at placeringen på området gør at der godt kan optræde vinduro, der på nogle dage kan opleves som forstyrrende. Det skal bemærkes at placeringen nær vand bort fra byen helt naturligt gør området mere udsat for højere vindhastigheder end i byen. Der er gennemført beregninger af de 2 geometrier: Den oprindelige geometri af kanalhusene gennemført i forbindelse med vindanalysen Havnehusene, DCE rapport 158 og en opdateret geometri, hvor de bygninger Lokalplan 974 gør mulige er taget med. Det er valgt at sammenligne vindhastighederne fra de 4 hovedvindretninger for at vurdere om de oprindelige analyser kan bruges. Der er generelt acceptable komfortforhold og sikkerhedsforhold omkring bygningen og i bygningens indre gård. Dog kan der optræde ukomfortabel vind langs kanaler og veje. Det er vurderet, at det er områdets layout med krydsene kanaler og veje, der er den primære årsag til dette. Af hensyn til færdsel kan der næppe ændres ved dette. Sammenligningen mellem de 2 geometrier viser at den nye geometri ikke ændrer på vindforholdene omkring bygningen. Det er derfor vurderet, at den nye geometri ikke vil afvige fra den oprindelige vurdering af vindforholdene i området. 27

30 Den nye udformning med flere indgange og mindre tværsnitsareal i indgangene giver vindhastigheder der er % større end i den oprindelige udformning. Disse gennemgange kan derfor godt opleves som blæsende selv ved mindre vindhastigheder. Samlet er vindforholdene vurderet til at være acceptable. Afværgeforanstaltninger I vindrapporten bliver det anbefalet, der sker en vurdering af behovet for beplantning ved alle indgange når bygningen er etableret. Det kan medvirke til gode forhold for ophold i den indre gård og ved passage gennem indgangene. Det indre gårdrum bliver etableret ovenpå en parkeringskælder og der vil derfor kun være et tyndt muldlag med begrænsede muligheder for plantevækst. I stedet for en beplantning, der kan give læ kan det være en konstruktion, et læhegn eller lignende, der ud for indgangene bremser vindens passage. Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 28

31 8. Forslag til overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: At følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 9. Bilag Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 29