UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 11. september 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3. sal) Møde nr. 7 Medlemmer: Benedikte Kiær Michael Lange Bent Larsen Hans Toft Abbas Razvi Ole Hækkerup Vagn Majland Allan Schneidermann Britta Due Andersen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Debatoplæg til borgerdialogmøde 3 2. Oplæg til seminar om uddannelse 5 3. Oplæg til konference om infrastruktur 7 4. Meddelelser 9 5. Eventuelt 2

3 Den 11. september 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 1 DEBATOPLÆG TIL BORGERDIALOGMØDE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget drøfter borgerdialogmødet den 17. november 2007, herunder oplæg om program og debatavis. SAGSFREMSTILLING Borgerdialogmødet er en del af den uddybede tids- og procesplan for den regionale udviklingsplan i Region Hovedstaden, som regionsrådet vedtog den 21. august Borgerdialogmødet vil blive afholdt lørdag den 17. november 2007 kl på Axelborg i København. Som det fremgik af Teknologirådets oplæg på underudvalgets forrige møde, er borgerinddragelse et vigtigt redskab i en politisk beslutningsproces, der vægter dialog og åbenhed i forhold til borgernes ønsker og synspunkter. Borgermødet er dermed en vigtig dialogaktivitet i den nye form for politisk proces, hvori den regionale udviklingsplan udformes. Formålet med borgerdialogmødet er at indsamle perspektiver, værdier, prioriteringer og synspunkter fra et bredt udsnit af regionens borgere. Det udtrykkes gennem borgernes udpegning af, hvilke udfordringer de ser, der er for at sikre den udvikling i Region Hovedstaden, som de kunne ønske sig. Og hvordan vi tackler disse udfordringer. Forud for dialogmødet udsendes til deltagerne en debatavis, som tager udgangspunkt i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan, som regionsrådet forventes at vedtage den 25. september Debatavisen danner et fælles udgangspunkt for mødet og skal som sådan inspirere til dialog ved at styrke vidensgrundlaget om regionen og sætte emner og perspektiver til debat på en vedkommende måde. (Teknologirådets foreløbige oplæg om debatavisen er vedlagt som bilag 1). Debatavisen udsendes også til alle de ca personer, som oprindeligt blev inviteret til borgerdialogmødet. Debatavisen skal også kunne ses på regionens hjemmeside og bruges i andre sammenhænge, som en del af en bredere informationsindsats om regional udvikling og arbejdet med den regionale udviklingsplan. 3

4 På mødet den 9. oktober 2007 planlægges det, at underudvalget får første udkast af debatavisen til drøftelse, hvorefter den endelige udgave af debatavisen færdiggøres til forretningsudvalgsmødet den 23. oktober Borgerdialogmødet tænkes indledt med to mundtlige oplæg, som udfolder og perspektiverer indholdet i debatavisen. Herefter er det de deltagende borgere, der i indbyrdes dialog og ved hjælp af en proceskonsulent formulerer visioner og forslag til handling og samtidig prioriterer imellem deres egne forslag. (Udkast til program vedlagt som bilag 2). Der er lagt op til, at alle regionsrådsmedlemmer kan deltage den 17. november 2007 fra kl , hvor der er udstilling af dagens resultater og reception. Observatører til borgernes debat bør undgås, for at dialogen kan foregå helt frit. Kl planlægges der et panel med deltagelse af mindst én politiker fra hvert parti. Pressen inviteres til såvel udstillingen af dagens resultater som til politikerpanelets modtagelse af borgernes arbejde. I forbindelse med borgerdialogmødet planlægges annoncering i medierne, politikerindlæg og interviews. Mødet annonceres under overskriften Giv politikerne nogle gode råd. Derfor er synlige regionsrådspolitikere, der efterspørger borgernes synspunkter afgørende, også for antallet af tilmeldte og deres engagement. Denne synlighed er vigtig både i tiden frem til mødet og ved selve mødet. Politikerne i regionsrådet står som dem, der har taget initiativ til mødet og som ønsker dialogen med borgerne, og som ser det som et værdifuldt bidrag til det videre politiske arbejde. Underudvalget, regionsrådet og regionens kommunalbestyrelser får efterfølgende Borgernes Idékatalog, som samler dagens arbejde. Dvs. borgernes konkrete og prioriterede idéer og forslag til indhold i en plan for regionens udvikling. Idékataloget vil indgå i det videre arbejde med at udarbejde den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Oplæg om debatavis til borgerdialogmøde. 2. Udkast til program for borgerdialogmøde. Sagsnr: Arkiv:

5 Den 11. september 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 2 OPLÆG TIL SEMINAR OM UDDANNELSE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget drøfter administrationens oplæg til et seminar om uddannelse, som er planlagt den 1. oktober SAGSFREMSTILLING Underudvalget har som led i udarbejdelse af den regionale udviklingsplan siden foråret drøftet et oplæg, der skal skabe visionerne for uddannelsesområdet. For at kvalificere dette arbejde ønsker regionen at inddrage alle uddannelsesområder og relevante aktører i processen. Som fastlagt i den tids- og procesplan for den regionale udviklingsplan, som regionsrådet vedtog den 21. august 2007, inviterer regionen derfor til et halvdags uddannelsesseminar den 1. oktober 2007, hvor det er hensigten, at de centrale aktører skal diskutere oplægget Uddannelse i Region Hovedstaden status, udfordringer og mulige løsninger. Det overordnede formål med seminaret er, at få de centrale aktører til at diskutere om oplægget har ramt plet. Er det de rigtige udfordringer, der peges på, og er de skitserede løsningsforslag rigtige, eller er det andre problemer og løsninger, der trænger sig på? Og hvordan skal indsatsområderne prioriteres? Som deltagere inviteres en kreds af de mest centrale aktører på området, dvs. repræsentanter fra de almene gymnasier, HF, erhvervsskolerne, skoler for social og sundhedsuddannelser (SOSU), voksenuddannelser (VUC), professionshøjskolerne, universiteter, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, kommunerne, arbejdsmarkedsparter Landsorganisationen og Dansk Arbejdsgiverforening. Hertil kommer repræsentanter fra Undervisningsministeriet. Der lægges op til, at der deltager personer. Underudvalget for regional udvikling inviteres til at overvære den faglige debat mellem de medvirkende ledere, eksperter, forvaltningsrepræsentanter m.fl. om regionens uddannelsesoplæg. Til at kvalificere debatten inviteres tre eksterne oplægsholdere, hvis oplæg skal dække én af følgende vinkler: 5

6 Samfundet Erhvervslivet Undervisningsinstitutionerne Oplægsholderne skal med henholdsvis samfundets, erhvervslivets eller undervisningsinstitutionernes briller give et bud på, om oplæggets målsætninger er de rigtige, og om de er ambitiøse nok. Har henholdsvis samfundet, erhvervslivet og undervisningsinstitutionerne andre behov, ser de andre udfordringer og har de andre løsningsforslag? (Bilag 1: forslag til program for seminar om uddannelse). Seminaret afholdes den 1. oktober fra kl på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Forslag til program for seminar om uddannelse. Sagsnr: Arkiv:

7 Den 11. september 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 3 OPLÆG TIL KONFERENCE OM INFRASTRUKTUR ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget drøfter administrationens forslag til oplæg for konferencen om infrastruktur, der er planlagt til den 8. november SAGSFREMSTILLING I tids- og procesplanen for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan fremgår det, at der afholdes en konference om infrastruktur i hovedstadsregionen. Infrastrukturkommissionens rapport forventes offentliggjort senest ultimo oktober Konferencen skal således ses i sammenhæng med det fælles indspil om infrastruktur, som Region Hovedstaden og KKR i Hovedstaden indsendte til Infrastrukturkommissionen i juni Konferencen planlægges derfor afholdt den 8. november kl i København. På Infrastrukturkommissionens nyligt afholdte midtvejskonference blev de overordnede temaer, som kommissionen vurderer som centrale, gennemgået. Det fremgik, at Infrastrukturkommissionen betragter Hovedstaden som det vigtigste tema. Det er her de største trængselsproblemer er, og det er samtidig her, at man kan forvente det største afkast af investeringerne. Kommissionen fremhævede ligeledes globaliseringen med fokus på forbedret adgang til Danmarks porte dvs. havne, lufthavne og faste forbindelser som et vigtigt tema. Udmeldingen fra Kommissionen er i god overensstemmelse med det fælles indspil fra KKR og Region Hovedstaden. Formål med konferencen Infrastrukturkommissionens rapport forventes at skulle følges op af udarbejdelsen af en ny statslig investeringsplan. Konferencen skal give startskuddet til den politiske debat og prioriteringen af fremtidens infrastruktur i Region Hovedstaden. Det er målet, at konferencen skal danne ramme om diskussion og debat mellem regionens aktører, eksperter og nationale politikere. Deltagere Til konferencen inviteres de regionale og kommunale politikere, folketingets trafikordførere, medlemmer af Infrastrukturkommissionen, pressen, erhvervslivet, 7

8 trafikeksperter og øvrige regionale beslutningstagere for at sikre en bred og kvalificeret debat. Der sigtes mod en konference på ca. 250 deltagere. Oplæg og dialogaktiviteter Administrationen foreslår, at konferencen bygges op over tre hovedelementer, nemlig oplæg, debat og dialogaktiviteter: en oplægsdel, hvor Infrastrukturkommissionens rapport præsenteres af en repræsentant fra kommissionen, det regionale fælles indspil præsenteres af regionen og KKR, og hvor trafikeksperter får mulighed for at kommentere på oplæggene, en debatdel med to paneler: et med deltagelse af repræsentanter for brugerne af infrastrukturen fx fra erhvervslivet, kollektive trafikselskaber, FDM mv., som kan sætte fokus på fremtidens trafikbehov, og et med deltagelse af Folketingets trafikordførere, som kan debattere deres prioriteringer i forhold til Infrastrukturkommissionens rapport og det regionale fælles indspil, samt en dialogdel mellem deltagerne og oplægsholderne/panel, som udover at give mulighed for spørgsmål og kommentarer, også indeholder en afstemningsdel, hvor deltagerne kan give deres mening tilkende om de vigtigste trafikale udfordringer og løsningsforslag gennem et særligt elektronisk afstemningsudstyr. KONKLUSION Ingen bilag Sagsnr: Arkiv:

9 Den 11. september 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 4 MEDDELELSER 1. Nedsættelse af et teknikerudvalg i forbindelse med Vejdirektoratets udarbejdelse af en VVM-undersøgelse af ny fjordforbindelse ved Frederikssund På baggrund af en aftale om investeringer på trafikområdet indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre den 26. oktober 2006, har Vejdirektoratet besluttet at igangsætte en VVM-undersøgelse af ny fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM-redegørelsen skal belyse de trafikale, økonomiske, og miljømæssige konsekvenser - herunder påvirkningen af mennesker, natur og landskab - af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Den skal endvidere koordineres med VVMundersøgelser og planer om en evt. videreførelse af Frederikssundsmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund. VVM-undersøgelsen er en statslig opgave, og Vejdirektoratet har fået det formelle ansvar for at gennemføre undersøgelsen. Vejdirektoratet ønsker at forankre undersøgelsen i et teknikerudvalg med repræsentanter fra Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden, Bycirklen i Frederikssundfingeren og Kystdirektoratet. Skov- og Naturstyrelsen, som repræsenterer de statslige miljømyndigheder, vil deltage som observatør i udvalget. Vejdirektoratet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen. Teknikerudvalget skal fungere som en rådgivende følgegruppe til projektet for at sikre en lokal forankring og kvalitet i VVM-undersøgelsen. Det forventes desuden, at der i udvalget sker en bred gensidig orientering om forholdene i det aktuelle område. Ifølge tidsplanen forventes VVM-undersøgelsen afsluttet ultimo Idéfasen gennemføres i efteråret VVM-redegørelsen forventes at kunne offentliggøres og udsendes til offentlig høring i foråret 2009, således at Vejdirektoratet kan udarbejde en indstilling til Transport- og Energiministeriet i slutningen af Administrationen i Region Hovedstaden deltager i teknikerudvalget med én repræsentant fra Koncern Regional Udvikling. 9

10 2. Øresundsbroens bidrag til Infrastrukturkommissionen: Trafikudviklingen over Øresundsbron Øresundsbron har den 16. august 2007 sendt et bidrag til Infrastrukturkommissionen om kapacitetsproblematikken på Øresundsbron, som også indeholder en fremskrivning af trafikudviklingen frem til år Trafikken over Øresundsbron er i den seneste år på både vej og bane steget kraftigt og konsortiet regner med en stadig høj vækst. Der er ifølge konsortiet flere årsager til, at antallet af øresundspendlere vil stige markant i de kommende år. To af de vigtigste årsager er udviklingen i boligpriserne, som får danskerne til at flytte over sundet, og jobmarkedet og arbejdskraftmangelen i København, som får svenskere til i stigende grad at søge arbejde i hovedstadsområdet. I de seneste 5 år er trafikken i bil over Øresund fordoblet, således at broen i 2007 passeres af biler i døgnet. Om 10 år ventes trafikken at stige til ca biler i døgnet, og i 2025 forventes der at køre biler dagligt over broen. Hovedparten af trafikken fortsætter ad Øresundsmotorvejen til Københavns centrum eller til arbejdspladser i Københavns omegn, så den stigende trafik vil medføre et behov for en forbedret infrastruktur i både Malmø og Storkøbenhavn. Øresundsbron har også fremskrevet jernbanetrafikken mellem København og Malmø med fokus på Øresundspendlingen. I de seneste 5 år er antallet af togpendlere tredoblet, og frem til 2025 forventes der yderligere en tre til firedobling. I alt forventes togtrafikken på broen samlet at stige fra daglige personrejser i 2006 til daglige rejser i Som følge af den høje vækst vil pladsproblemerne i Øresundstogene blive forværret og der vil blive behov for flere togsæt og afgange i de kommende år. Gennem en optimal driftsplanlægning vil der ikke være kapacitetsproblemer på selve broen, hvor der er plads til tog i timen pr. retning - i dag er spidsbelastningen på 8 tog pr. retning pr. time. Til gengæld vil der opstå kapacitetsproblemer ved Københavns Lufthavn, Södra Stambanan i Skåne samt på banestrækninger i det centrale København. Bilagsfortegnelse: 1. Vejdirektoratets forslag til kommissorium. 2. Bidrag fra Øresundsbron til Infrastrukturkommissionen. Sagsnr: Arkiv:

11 MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Tirsdag den 9. oktober kl

12 Den 6. september 2007 Borgerdialogmøde om den regionale udviklingsplan i Region Hovedstaden Oplæg til debatavis Udgangspunktet for borgerdialogmødet og debatavisen er den tids- og procesplan for den regionale udviklingsplan, som regionsrådet vedtog den 21. august og det overordnede politiske grundlag for den regionale udviklingsplan, som regionsrådet forventes at vedtage den 25. september Debatavisens formål: Debatavisen har til formål at oplyse, inspirere og motivere til debat blandt deltagerne forud for borgerdialogmødet, og dermed bidrage til at styrke udbyttet af borgerhøringen. Den følger således op på og uddyber indholdet i den flyer, som i første omgang går ud til 6500 personer med en invitation til mødet. Debatavisen har samtidig endnu et formål; den er en del af den generelle informationsformidling om arbejdet med regional udvikling og den regionale udviklingsplan og er et vidnesbyrd på regionens ønske om åbenhed og dialog. Avisen sendes således både til de tilmeldte deltagere (ca. 250 personer) og til alle øvrige inviterede (ca personer). Avisen skal derudover kunne anvendes i mange andre sammenhænge end borgerdialogmødet. Debatavisen skal kunne ses og downloades fra regionens hjemmeside, sendes til regionens kommuner og andre samarbejdsparter. Det kan ligeledes overvejes at lade debatavisen optrykke i et større oplag og lægge den frem på relevante steder som eksempelvis biblioteker, uddannelsessteder, kulturinstitutioner m.m. På borgerdialogmødet skal debatavisen skabe en fælles forståelsesramme om regional udvikling blandt mødedeltagerne ved at give viden om regionen, konkrete eksempler på udviklingsperspektiver samt eksempler på allerede skete udviklinger. Debatavisen skal inspirere til og igangsætte dialog, og rejse konkrete spørgsmål med afsæt i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan. Der skal rejses spørgsmål, der er vedkommende for borgeren og kan motivere til refleksion. Debatavisen skal være åben og spørgende, frem for at levere svarene, så den undgår at være styrende for deltagerens egen meningsdannelse. For deltagerne på borgerdialogmødet giver debatavisen mulighed for at tænke tanker og evt. tale med andre forud for høringen. Sammen med dialogen på mødet medvirker det til en reflekteret meningstilkendegivelse. Debatavisen vil sammen med de mundtlige oplæg på mødet, presseomtaler forud og regionens hjemmeside bidrage til et grundlæggende oplysningsniveau. Der vil være en sammenhæng i alt informationsmateriale, der produceres i forbindelse med borgerhøringen. Samtidig bør de mundtlige oplæg på høringen tage udgangspunkt i debatavisens indhold og budskaber for at sikre en god sammenhæng i udmeldingerne. Debatavisen planlægges udsendt fredag den 2. november til deltagerne på borgerhøringen sammen med bekræftelsesbrev, program og deltagerliste. Dermed har borgerne 2 ugers forberedelsestid (incl. to weekender). Indhold og form Rammen for debatavisens indhold er emnerne i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan. Indholdet skal være varieret med forskellighed og bredde, afbalanceret og nuanceret, og i et letlæst sprog. I artiklerne fremhæves dilemmaer, paradokser, problemstillinger, afvejninger på den ene side og på den anden side, prioriteringsspørgsmål etc. Det understreger det spørgende og det åbne. Gennemgående fremhæves dagliglivsaspektet, livsstil og hverdagskultur for at gøre regional udvikling relevant for borgerne. Billeder, grafik og illustrationer kan gøre avisen mindre tung og mere overskuelig. 1

13 Eksempel på en illustration: Tids- og procesplan for RUPen i skematisk form og med tekst, der forklarer slagets gang. Den politiske arbejdsplan for hele processen evt. i kommenteret skemaform og evt. med oversigt over videre debatmuligheder. Der kan også være faktabokse om regionen, fx: Kort over regionen med de 29 kommuner og deres indbyggertal. Geografiske forhold, befolkning, særlige kendetegn ( lær din region at kende ). Vidste du at, med informationer om regionen. Hvad er en regional udviklingsplan? Hvilke områder dækker den over? Hvad skal den bruges til? En række af artiklerne i debatavisen kan laves i interviewform, fx: Interview med Regionsrådsformand og formand for underudvalg for regional udvikling (med fotos) om det politiske grundlag for RUP en mhp. på at konkretisere indholdet under temaerne i det politiske grundlag. Interviews kan fx give et historisk tilbageblik på udvalgte temaer, for at vise at regionen hele tiden udvikler sig og hvordan en udvikling kan se ud. Et budskab kunne være at strukturreformen har ført til ny og større region, Danmarks eneste metropolregion, hvilket giver nye unikke muligheder, men også særlige udfordringer. Interviews kan også handle om RUP-processen, hvordan udviklingsplanen tager form gennem en længerevarende proces, hvor regionsrådets politikere går i dialog med regionens aktører herunder borgere, kommuner, erhvervsliv etc. Herunder understrege at RUP en ikke er fastlagt på forhånd, men udvikles gennem en proces, der lægger op til debat og dialog omkring regionens udvikling. Endelig kan interviews handle om det politiske ønske om at borgerne i regionen er med til at forme den regionale udviklingsplan. Det politiske initiativ til borgerhøring sker ud fra den betragtning, at politikerne i regionsrådet mener, at debatter og beslutninger bliver bedre og mere kvalificerede, når medborgerne i regionen har mulighed for at bidrage med synspunkter, værdier, afvejninger, prioriteringer forud for en egentlig politisk beslutning. Udover interview med politikere lægges op til input fra forskellige former for vigtige aktører, fx: Eksperter inden for temaerne kan give deres bud på hvordan regionen ser ud i 2050, når det gælder miljø, infrastruktur, uddannelse. Hvilke konkrete udviklinger er der sket siden 2007? Og hvad har bidraget til at udviklingen har fundet sted? Også gerne kedelige udviklinger, dvs. vise at man også godt kan få ikke-ønskværdige udviklinger. En samfundsdebattør kan fortælle om udviklingsmuligheder og udfordringer for en hovedstad og for en storbymetropol m. paralleller til andre storbyer i Europa/Skandinavien. En fremtidsforsker kan opstille fremtidsscenarier for hvordan regionen kan se ud om år, mht. infrastruktur, byudvikling etc. En antropolog eller en reklamemand kan fortælle om hvad der kendetegner borgere, der bosætter sig i en hovedstad, er de forskellige fra borgere fx. i Jylland? hvordan? En filosof eller en forfatter kan fortælle om hvad en vision er, på hvilken måde den kan udtrykke en helhedstænkning, og hvordan den kan bruges som sigtelinie til at skabe handling, herunder med eksempler på kendte (samfunds)visioner. Borgere i forskellige geografiske dele af regionen kan blive interviewet. Fx i form af voxpop, hvor tilfældige borgere på gaden udspørges, også her mhp. at konkretisere temaoverskrifterne, men denne gang med borgerbriller fx hvad forstår du ved bæredygtig vækst? Hvilke kompetencer tror du, at det vil være vigtigt at have på arbejdsmarkedet i fremtiden? Kan du forestille dig noget, der ville kunne få dig til at droppe bilen til og fra arbejde? 2

14 Debatavisen kan indeholde temaartikler om de forskellige RUP-områder med billeder og facts. Kan også være interviews med nogle af de regionale aktører som fx de erhvervsdrivende, regionens uddannelsesinstitutioner osv. Enkelte af temaartiklerne kunne evt. være fremtidsrettede og optegne fremtidsscenarier for regionen (fx hvordan vil trafiksituationen være i regionen i år 2050? Letbaner, adfærdsregulerende virkemidler, cyklisme, etc). På den både vil borgeren få et indblik i hvad en regional udviklingsplan går ud på, og hvad beslutninger på de forskellige områder nu kan føre til i fremtiden. Eventuel brug af fremtidsscenarier skal ikke udelukkende være rosenrøde. Det vil give et godt modspil at opridse nogle mindre positive scenarier, der kan understrege hvilken udvikling, der ikke er ønskværdig. Temaartikler kan også være om internationale forhold. Fx hvordan storby-metropoler ser ud i udlandet? Hvad arbejder de på af udvikling? Hvilke erfaringer har de med indsatser? Også gerne utraditionelle indsatser. Hvem skal involveres for at det rykker? etc... Skaber metropoler mere afstand end sammenhold? Artiklerne kan fremhæve paradokser, dilemmaer og behov for at prioritere og dermed lægge op til at læserne selv kan tænke nogle tanker om de muligheder og udfordringer, der ligger i den regionale udviklingsplan. Quiz: Hvor godt kender du din region : Lav evt. en tip en 13 er i avisen, hvor der er spørgsmål til regionen og tre svarmuligheder ved hvert spørgsmål. Spørgsmålene kan være inden for temaerne i det politiske grundlag for RUP en - fx hvor mange universitetsstuderende der er i regionen, hvilket år Fingerplanen blev født etc. Svarkupon erne kan afleveres på borgerhøringen eller indsendes til regionen. Udlod en præmie eller evt. flere. Annoncer som reklame for regionens aktiviteter: links til hjemmesiden og vil du vide mere -materialer. Annoncer for kommende debataktiviteter i RUP-processen. Tidslinie over den politiske RUP-proces. Andet sjov: Evt. en tegneseriestribe, en fremtidsudsigt udformet som en vejrudsigt, et program for borgerhøringen (selve dagen) sat op som tv-program (Teknologirådet kan levere). Hvis du vil vide mere. Henvisninger til hjemmeside, hvor man kan følge RUP en fremover, deltage i debataktiviteter fremover. Kolofon med oplysninger på kontaktpersoner i Region Hovedstaden (og evt. Teknologirådet). Herudover skal der står hvem der er ansvarlig for avisen, hvem der har skrevet artiklerne osv. Berit Aadal & Anne Funch Rohmann, Teknologirådet 3

15 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød PROGRAMUDKAST FOR BORGERDIALOGMØDE Lørdag den 17. november 2007, kl Axelborg, København Direkte Web Journal nr.: Dato: 5. september 2007 Borgerdialogmødet er en del af den uddybede tids- og procesplan for den regionale udviklingsplan i Region Hovedstaden, som regionsrådet vedtog den 21. august. Tids- og procesplan omfatter flere dialogaktiviteter, hvor borgerdialogmødet er en meget vigtig del af den nye form for politiske proces, hvori den regionale udviklingsplan udformes. Borgerdialogmødet tager udgangspunkt i de temaer, som forventes vedtaget i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan på regionsrådsmødet den 25. september. Formålet med borgerdialogmødet er at få konkrete input og ideer til det videre arbejde med den regionale udviklingsplan. Mødet skal derfor indsamle perspektiver, værdier, prioriteringer og synspunkter fra et bredt udsnit af regionens borgere. Borgerne skal udpege hvilke udfordringer, de ser der er for at sikre den udvikling i Region Hovedstaden, som de kunne ønske sig. Og hvordan vi tackler disse udfordringer. Borgerdialogmødet giver samtidig borgerne et godt indtryk af regionen og arbejdet med den regionale udviklingsplan Ankomst, tjek ind og kaffe/morgenbrød Velkomst v/ formand for regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen Introduktion til dagen v/ NN, moderator Den regionale udviklingsplan og perspektiver på udviklingen i Hovedstaden som storby-region i fremtiden v/ formand for underudvalg for regional udvikling Benedikte Kiær Introduktion til dagens arbejde v/ NN, moderator Deltagerne finder ud i grupperne Workshops første del: Parallelle workshops: Udfordringer - i forhold til visionsdelen af udviklingsplanen : Brainstorm og dialog i mindre grupper

16 Frokost Udstilling af resultaterne fra formiddagens workshops Præsentation af resultater fra formiddagens workshops Prioritering af de væsentligste fokusområder Workshops - anden del: Parallelle workshops: Midler til at tackle udfordringerne : Ideer, forslag og anbefalinger af løsningsmuligheder, opdelt på temaerne fra det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan. Brainstorm og dialog i mindre grupper. Ophængning af resultater fra workshops Udstilling og reception, afrunding på dagens arbejde Politikerne og andre kan besigtige resultaterne Regionen byder på en forfriskning vi skåler på dagens arbejde! Dialog med politikere fra regionsrådet (så mange som muligt, mindst én fra hvert parti): pressen er inviteret Tak for i dag! v/ formand for regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen Den foreløbige udgave af Borgerne Idékatalog med dagens resultater udleveres til deltagerne, politikere og pressen ved høringens afslutning. I borgerhøringens afsluttende del fra kl er alle interesserede velkomne til at deltage. Side 2

17 Bilag 1 Forslag til program for seminar om uddannelse den 1. oktober Velkomst v. Vibeke Storm Rasmussen, formand for Regionsrådet Uddannelse i Regionen v. Jens Christian Sørensen, koncerndirektør i Region Hovedstaden Hvorfor er uddannelse netop nu ekstra vigtig? Set med samfundets briller er oplæggets målsætninger så de rigtige, og er de ambitiøse nok. Har samfundet andre behov, ser de andre udfordringer, og har de andre løsningsforslag? V. NN samfundsdebattør Diskussion af hovedudfordring: Uddannelser på højt internationalt niveau i overensstemmelse med regionens behov - Hvordan højner vi kvaliteten i det danske uddannelsessystem? Hvad er der behov for? Og hvordan sikre vi dannelse, som fundament for regionen i bred forstand? Pause Set med erhvervslivets briller er oplæggets målsætninger så de rigtige, og er de ambitiøse nok. Har erhvervslivet andre behov, ser de andre udfordringer, og har de andre løsningsforslag? V. NN erhvervsmand/kvinde Diskussion af hovedudfordringerne: Videregående uddannelse til mere end halvdelen Hvordan øger vi adgangen til og forbedre rammebetingelserne for højtuddannet arbejdskraft især på ph.d. niveau? Løbende opkvalificering af arbejdsstyrken - Hvordan får vi løbende opkvalificeret flere højtuddannede men især også de dårligst uddannede? Pause Set med uddannelsesinstitutionernes briller er oplæggets målsætninger så de rigtige, og er de ambitiøse nok? Har uddannelsesinstitutionerne andre behov, ser de andre udfordringer, og har de andre løsningsforslag? V. rektor/skoleleder Diskussion af hovedudfordringerne: Ungdomsuddannelser til alle hvad gør vi ved det store frafald? Mindst mulig tempotab undervejs i uddannelsessystemet - hvordan sikrer vi færre omvalg og hurtigere studieforløb? Opsamling v. Jens Christian Sørensen, koncerndirektør i Region Hovedstaden

18 Kommissorium for VVM for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund Indledning Den 26. oktober 2006 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om investeringer på trafikområdet. Denne aftale indebærer blandt andet igangsættelse af udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund i perioden Der er dagligt trafikafviklingsmæssige problemer på Kronprins Frederiks Bro og på J.F. Willumsens Vej. Trafikken var i 2005 ca biler pr. hverdagsdøgn på broen. 1

19 Formålet med en VVM-undersøgelse vil bl.a. være at belyse mulighederne for at skabe mere kapacitet over Roskilde Fjord og beskrive de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger. Kommissoriet indeholder en beskrivelse af hvordan VVM-undersøgelsen gennemføres og organiseres samt af de tidsmæssige rammer for undersøgelsen. Baggrund Planerne om en fjordforbindelse til supplering af Kronprins Frederiks Bro går tilbage til 1960erne og er beskrevet i Skitse til en Vejplan fra I de senere år har det daværende Frederiksborg Amt gennemført en række undersøgelser af en ny forbindelse over Roskilde Fjord. I 1999 udgav Frederiksborg Amt og Frederikssund, Jægerspris og Skibby kommuner en rapport med beskrivelse af muligheder for kapacitetsforbedringer og alternative forbindelser. Det drejede sig om løsninger i eller tæt på den nuværende bro (Kronprins Frederiks Bro) og løsninger i en ny linieføring mellem Marbæk og Tørslev Hage syd for Frederikssund. I 2001 udgav amtet et ideoplæg med forslag til mulige vejnetstrukturer i tilknytning til en tunnel under Roskilde Fjord. I ideoplægget giver amtet en opsummering af problemstillinger og muligheder ved en tunnelforbindelse under fjorden. Amtet fik i 2002 lavet en indledende trafikprognose af den forventede trafikbelastning af Kronprins Frederiks Bro og en eventuel tunnel under Roskilde Fjord under forudsætning af en fuldt udbygget Frederikssundmotorvej. Amtet vurderede, at der i det videre projektforløb vil der være behov for supplerende og mere detaljerede vurderinger af trafikstrømmene. I 2004 blev projektet udpeget som et af i alt seks pilotprojekter på trafikområdet i regeringens handlingsplan for offentlig-private partnerskaber (OPP). I marts 2004 fik amtet foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af en fast forbindelse på tværs af Roskilde Fjord. Frederiksborg Amtsråd har i 2005, med støtte fra Transport- og Energiministeriet afholdt en idékonkurrence for at afdække, om der var interesse på det private marked for at indgå i et offentligt-privat- partnerskab (OPP) om en ny forbindelse mellem Frederikssund og Hornsherred. Idékonkurrencen havde også til formål at indhente forslag til alternative løsninger både på det tekniske, organisatoriske og finansielle område. Idékonkurrencen fandt sted fra den 1. februar 2005 til den 18. april

20 I august 2005 blev resultaterne af idékonkurrencen afrapporteret i en rapport udarbejdet af Frederiksborg Amt og Transport- og Energiministeriet. Vinderforslaget omfattede en kort højbro alternativt en kort tunnel med en linieføring på det smalleste sted ved Tørslev Hage syd for Frederikssund. Der var dog en række uafklarede problemstillinger om miljø- og nabopåvirkning, omkostningsgrundlaget og de økonomiske konsekvenser af et evt. OPP udbud. Det vindende konsortium bemærkede, at de foretrækker et udbud baseret på et af myndighederne godkendt projekt, idet den tidsmæssige usikkerhed ellers vil blive for stor til at man kan få økonomi i projektet. I efteråret 2005 har amtet og Transport- og Energiministeriet på denne baggrund fået lavet tekniske, miljømæssige og OPP relaterede forundersøgelser for at få belyst konsekvenserne af en bro og en tunnel på det smalleste sted af Roskilde Fjord mellem Tørslev Hage og Marbæk syd for Frederikssund. I januar 2006 har amtet afrapporteret resultaterne af de tekniske, miljømæssige og OPPrelaterede forundersøgelser for en ny forbindelse på tværs af Roskilde Fjord, som er gennemført efter aftale mellem Transport- og Energiministeriet og Frederiksborg Amt i sidste halvdel af Opgaven VVM-redegørelsen skal belyse de trafikale, økonomiske, og miljømæssige konsekvenser - herunder påvirkningen af mennesker, natur og landskab - af en ny fjordforbindelse ved Frederikssund. Løsningsforslagene i VVM-redegørelsen skal belyses teknisk, trafikalt, miljømæssigt, æstetisk og ikke mindst økonomisk. På grund af de særlige krav, der stilles til undersøgelse i Natura 2000 områder vurderes de miljømæssige undersøgelser at blive mere omfattende end normalt. Det forhold at der er tale om en fjordkrydsning giver særlige udfordringer med hensyn til geoteknik, vandmiljø og arkæologi. Undersøgelsen skal også belyse konsekvenser i forbindelse med besejlingsforhold og uddybning/indvinding i fjorden. Beskrivelsen af hovedforslaget og af de undersøgte alternativer, herunder et 0-alternativ, skal være tilstrækkelig detaljeret til, at politikere og borgere, erhvervsliv, trafikanter og interesseorganisationer m.fl. kan vurdere forslagenes trafikale, økonomiske, og miljømæssige konsekvenser og sammenligne alternative løsninger. Der skal desuden redegøres for trafikafviklingen og miljøpåvirkningerne i anlægsfasen. Endvidere skal det være muligt på grundlag af VVM-redegørelsen at give de nødvendige forhåndsgodkendelser. 3

21 Undersøgelsen koordineres med VVM-undersøgelsen og planer om en evt. videreførelse af Frederikssundmotorvejen fra Motorring 4 til Frederikssund. Miljø: Fjordforbindelsen forløber gennem et område, der er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde (nr. 105) og EF-habitatområde (nr. 120) og er i konsekvens heraf målsat med skærpet målsætning i regionplanen. Naturklagenævnet har i sin afgørelse om 3. Limfjordsforbindelse udtalt, at der ifølge Hjertemuslingedommen ved EF-domstolen må der stilles ret høje krav til undersøgelsen af mulige påvirkninger og til den videnskabelige kvalitet af undersøgelserne i habitatområder. Der skal foretages en beskrivelse og vurdering af dyre- og planteliv og de hydrauliske forhold i fjorden. Der må endvidere forventes at skulle gennemføres egentlige baselineundersøgelser for projektområdet i Roskilde Fjord. Roskilde Fjord er udpeget som Natura 2000 område. Undersøgelsen skal endvidere danne grundlag for en fastlæggelse af evt. nødvendige foranstaltninger til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de i Natura 2000 området udpegede arter og naturtyper. Der skal udarbejdes et overvågningsprogram for hvordan man i anlægsfasen og efter åbningen vil dokumentere de miljømæssige konsekvenser, som VVM-undersøgelsen har kortlagt. Besejlingsmæssige forhold: Som en del af grundlaget for undersøgelserne skal de besejlingsmæssige forhold fastlægges både hvad angår tunnel- og broløsninger. Tekniske risikovurderinger: Der skal foretages tekniske risiko-vurderinger af både tunnel- og broløsninger. Økonomi: Der udarbejdes et anlægsoverslag for de relevante projektforslag. Anlægsoverslaget udarbejdes på baggrund af Transport- og Energiministeriets fælles økonomistyringsmodel for anlægsinvesteringer suppleret med Vejdirektoratets økonomistyringsmodel indenfor vejområdet. Usikkerhedsvurdering: Der skal foretages en usikkerhedsvurdering af projektets anlægsomkostninger for at afdække den usikkerhed, som de forskellige risici, der knytter sig til projektet, giver anledning til. Samfundsøkonomisk analyse: 4

22 Der skal i henhold til Transport- og Energiministeriets manual om cost-benefit-analyse udarbejdes analyser til belysning af projektets samfundsøkonomiske konsekvenser. OPP (offentlig-privat partnerskab): Der skal foretages en revurdering af de hidtidige OPP-overvejelser. Offentlige høringer: Offentligheden informeres om undersøgelsens igangsættelse via annoncering i lokale aviser, og der indledes med en offentlighedsfase (idéfase), hvor alle interesserede opfordres til at komme med synspunkter, forslag og idéer til undersøgelsen. Der udsendes et debatoplæg og afholdes et borgermøde, hvor der informeres om undersøgelsen og gives mulighed for debat. Når undersøgelsen er afsluttet, fremlægges VVM-redegørelsen til offentlig høring i en periode på mindst 8 uger, hvor der også vil blive afholdt et borgermøde. VVMredegørelsen og resultatet af den offentlige høring vil danne grundlag for Vejdirektoratets indstilling til Transport- og Energiministeriet. Tidsplan VVM-undersøgelsen forventes afsluttet ultimo Idéfasen gennemføres i efteråret VVM-redegørelsen forventes at kunne offentliggøres og udsendes til offentlig høring i foråret 2009, således at Vejdirektoratet kan udarbejde en indstilling til Transport- og Energiministeriet i slutningen af Organisation Undersøgelsen gennemføres i en projektorganisation i Vejdirektoratets regi. Undersøgelsen forankres i et teknikerudvalg med repræsentanter fra Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden, Bycirklen i Frederikssundfingeren og Kystdirektoratet. Skov- og Naturstyrelsen deltager som observatør i udvalget. Vejdirektoratet varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen. Teknikerudvalget skal sikre en lokal forankring og kvalitet i undersøgelsen. Det forventes desuden, at der i udvalget sker en bred gensidig orientering om forholdene i det aktuelle område, herunder verserende planlægnings- og byggesager. Teknikerudvalget kan eventuelt nedsætte én eller flere arbejdsgrupper. 5

23 Bidrag fra Øresundsbron til Infrastrukturkommissionen: Trafikudviklingen over Øresundsbron Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 1:10

24 Sammenfatning Trafikken over Øresundsbron er i løbet af de sidste 5 år blevet fordoblet, således at broen i 2007 passeres af biler i døgnet. Om 10 år ventes trafikken i det mest realistiske af Øresundsbrons trafikscenarier (hvilket er vækstscenariet) at stige til cirka biler i døgnet og i 2025 forventes der at køre biler over broen i døgnet. I år kører der om morgenen op til biler mod København i timen. Allerede om cirka fem år vil der opstå trængsel på forbindelsen med mere end biler i timen mellem kl. 8 og 9 mod København. Om 10 år vil perioden med tæt trafik og trængsel på forbindelsen vare hele morgenen. I 2017 forventes i alt cirka køretøjer mod Danmark mellem kl. 6 og 10 om morgenen. Trængselsproblemerne bliver ikke helt så udtalte om eftermiddagen mod Sverige, da trafikken fordeler sig over flere timer. Hovedparten af trafikken fortsætter ad Øresundsmotorvejen til Københavns centrum eller arbejdspladserne i Københavns omegn, så den stigende Øresundstrafik vil medføre behov for forbedret infrastruktur i både Malmö og Storkøbenhavn. Det er ikke kun vejforbindelsen, som vil opleve en høj trafikvækst. Øresundsbron har også fremskrevet jernbanetrafikken mellem København og Malmö med fokus på Øresundspendlingen. Fra 2001 til 2006 er antallet af togpendlere tredoblet, og Øresundsbron forventer yderligere en tre til fire dobling frem til I alt ventes togtrafikken på broen samlet at stige fra daglige personrejser i 2006 til daglige rejser i I 2006 steg antallet af rejsende med 16 procent, og vækstraten ser ud til at nærme sig 25 procent i Som følge af den høje vækst i pendlingstrafikken vil pladsproblemer i Øresundstogene blive forværret i for de kommende år, og der bliver behov for flere togsæt og flere afgange. Ved en optimal driftsplanlægning vil der ikke være kapacitetsproblemer på selve broen, hvor der er en kapacitet på tog i timen per retning. Der vil til gengæld opstå kapacitetsproblemer ved Københavns Lufthavn, Södra Stambanan i Skåne samt på banestrækninger i det centrale København, hvis banekapaciteten ikke udvides, når antallet af rejsende om morgenen og eftermiddagen tredobles. Vækstdynamoen i øresundstrafikken for både vej og bane er den regionale udvikling i job- og boligmarkedet omkring Øresund. Job- og uddannelsespendlingen over Øresundsbron vokser hurtigt og overgår alle forventninger og prognoser. I 2007 vil små personer dagligt tage over broen for at arbejde eller studere, hvilket er 37 procent mere end sidste år. I 2025 forventer Øresundsbron, at tre gange så mange personer vil pendle (cirka personer dagligt) mellem Malmö og København. Cirka 85 procent af bropendlerne ventes at bo i Malmö og omegn og 15 procent i Storkøbenhavn. Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 2:10

25 2. Vejtrafikken over Øresundsbron I Øresundsbrons første hele leveår blev broen passeret af biler i døgnet. I 2007 er trafikken mere end fordoblet til biler i døgnet 1. Alene i år ventes trafikken på broen at stige med 18 procent i forhold til I 2010 forventes trafikken yderligere at vokse til biler i døgnet og i 2025 forventes biler i døgnet over broen 2. Årsagen til den høje trafikvækst er den regionale Øresundsintegration mellem Skåne og Storkøbenhavn. Først efter 2020 forudsættes integrationsprocessen at være afsluttet, og trafikken vil herefter følge udviklingen på andre tværnationale strækninger, hvor trafikvæksten typisk er lidt højere end på indenlandske strækninger. Øresundsbrons trafikprognose (gennemsnitlig daglig trafik) Kilde: Øresundsbron (prognose fra november 2006 og halvårsestimat 2007) Øresundsbrons trafikprognose årlig trafikvækst 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Kilde: Øresundsbron (prognose fra november 2006 og halvårsestimat 2007) 1 Estimat fra halvårsrapport fra Øresundsbron, august Øresundsbrons trafikprognose, november Øresundsbron udarbejder i forbindelse med prognosen tre trafikscenarier. Trafikvæksten har været så høj i de seneste år, og specielt i 2007, at der igennem hele notatet tages udgangspunkt i vækstscenariet. I forbindelse med opdatering af prognosen i efteråret 2007 vil forventningerne til den fremtidige trafikudvikling blive opjusteret således, at middelscenario fremover kommer til at svare til det nuværende vækstscenario. Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 3:10

26 2.1. Personbiltrafikken Personbiler udgør mere end 90 procent af trafikken på broen. Den nationale og internationale ferietrafik, som primært betaler kontant, vil kun vokse med et par procent om året. Fra 2007 til 2025 ventes den kontantbetalende trafik på broen således kun at stige fra biler til biler i døgnet. En fast forbindelse over Femern Bælt vil øge denne trafik, men det får ingen større betydning for det samlede trafikniveau på broen. Gennemsnitlig daglig trafik på Øresundsbron Personbiler Last- Øvrige Trafik Total Pendl. Erhverv Fritid Kontant biler i alt Prognose: Kilde: Øresundsbron Pendlertrafikken er hidtil 20-doblet på broen fra cirka 300 biler i døgnet i 2001 til biler i Frem til 2025 forventes yderligere en 4 dobling af pendlingstrafikken på broen, som til den tid vil udgøre cirka biler i døgnet. Forventningerne til udviklingen i øresundspendlingen (inkl. togpendlingen) er beskrevet særskilt i slutningen af dette notat. Erhvervstrafikken, indkøbs- og fritidstrafikken (éndagsture) er i gennemsnit vokset med 12 procent om året i broens syv første leveår og er blevet fordoblet fra 2001 til I de kommende år vil vi fortsat se en pæn vækst i denne trafik, men vækstniveauet vil langsomt aftage. Efter 2015 vil pendlerne udgøre cirka halvdelen af personbiltrafikken på broen, mens den i dag udgør 32 procent af trafikken. Modsat vil andelen af kontantbetalende trafik (typisk ferietrafik) blive halveret fra 21 procent i dag til 12 procent i Fra 2015 til 2025 vil der ikke ske de store ændringer i trafikfordelingen. Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 4:10

27 Trafikfordeling på Øresundsbron % 4% Pendlere 21% 32% Erhvervstrafik Fritidstrafik Kontant Lastbiler Kilde: 23% Øresundsbron 15% Øvrige Forventet trafikfordeling på Øresundsbron % 3% Pendlere 12% Erhvervstrafik 48% Fritidstrafik 19% Kontant Lastbiler Kilde: 14% Øresundsbron Øvrige Forventet trafikfordeling på Øresundsbron % 3% Pendlere 11% Erhvervstrafik 50% Fritidstrafik 19% Kontant Lastbiler Kilde: 13% Øresundsbron Øvrige Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 5:10

28 2.2. Døgnfordeling af trafikken Den markante vækst i den regionale trafik og specielt pendlingstrafikken medvirker til, at der inden for få år kan opstå trængsel på selve broen. I 2007 kører der om morgenen op til biler i timen mod København. Allerede om cirka fem år vil der opstå trængsel på forbindelsen, med mere end biler i timen mellem kl. 8 og 9 mod København. Om 10 år vil perioden med tæt trafik og trængsel på forbindelsen vare hele morgenen. I 2017 forventes i alt cirka køretøjer mod Danmark mellem kl. 6 og 10 om morgenen. Trængselsproblemerne bliver ikke helt så udtalte om eftermiddagen mod Sverige, da trafikken fordeler sig over flere timer. Hovedparten af trafikken fortsætter ad Øresundsmotorvejen til Københavns centrum eller arbejdspladserne i Københavns omegn, så den stigende Øresundstrafik vil medføre behov for forbedret infrastruktur i både Malmö og Storkøbenhavn. Faktisk og forventet trafik per time om morgenen mod Danmark samt om eftermiddagen mod Sverige på en tirsdag i maj Note: Kilde: kl. 6-7 kl. 7-8 kl. 8-9 kl 9-10 kl kl kl kl I figuren er antaget, at der ikke gennemføres tiltag for at regulere trafikken på broen Øresundsbron Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 6:10

29 2.3. Lastbilstrafikken Lastbilstrafikken fra kontinentet til den skandinaviske halvø er siden midten af 90 erne i gennemsnit steget med 5 procent per år. Årsagen til denne vækst er en stigende international handel, samt at der er kapacitetsproblemer på det europæiske jernbanenet, således at størstedelen af væksten placeres på lastbiler og skibe. Da økonomien og den internationale handel ikke tegner dårligere for de kommende år end for de foregående 10 til 15 år, forventes markedet at opretholde de samme vækstrater fremover. I Øresundsbrons trafikprognose forventes den årlige vækst i lastbilstrafikken på broen langsomt at falde fra cirka 10 procent i 2007 til 2,7 procent i Markedsfordelingen mellem Helsingør-Helsingborg-færgerne og Øresundsbron forventes at ligge stabilt med cirka 50 procent til hver. faktisk og forventet daglig lastbilstrafik over Øresundsbron Kilde: Øresundsbron Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 7:10

30 3. Jernbanetrafikken I Øresundsbrons trafikprognose fra november 2006 er den fremtidige jernbanetrafik også estimeret. Jernbanetrafikken drives af togoperatører og Øresundsbrons prognose for jernbanetrafikken er som følge heraf forbundet med usikkerhed og indgår ikke i Øresundsbrons budgettering. På jernbanen er det også øresundspendlerne, der driver udviklingen i trafikken på broen. Fra 2001 til 2006 er antallet af togpendlere tredoblet, og vi forventer yderligere en tre til fire dobling frem til Til gengæld ser vi kun en meget moderat vækst i antallet af øvrige rejsende i togtrafikken samt i godstrafikken på broen. I alt ventes togtrafikken på broen at stige fra daglige personrejser i 2006 til daglige rejser i I 2006 steg antallet af rejsende med 16 procent, og vækstraten ligger i år på cirka 25 procent. Som følge af den høje vækst i pendlingstrafikken vil pladsproblemer i Øresundstogene blive forværret i for de kommende år, og der bliver behov for flere togsæt og flere afgange. Ved en optimal driftsplanlægning vil der ikke være kapacitetsproblemer på selve broen, hvor der er en kapacitet på tog i timen per retning. Dette forudsætter bl.a., at der ikke skal køre godstog i myldretidsperioderne. I dag er spidsbelastningen på 8 tog per retning per time og døgngennemsnittet ligger på 3 tog per time per retning. Der vil til gengæld opstå kapacitetsproblemer ved Københavns Lufthavn, Södra Stambanan i Skåne samt på banestrækninger i det centrale København, hvis banekapaciteten ikke udvides, når antallet af rejsende om morgenen og eftermiddagen tredobles. Forventninger til daglig antal rejsende i tog over Øresundsbron Personrejser med tog Heraf pendlere Kilde: Øresundsbron Dato: 16. august 2007 Ref: KAL/pko 8:10