Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder"

Transkript

1 Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver. Nogle gange skal man selv yde en indsats, før naturen viser sig fra sin gavmilde side. Udviklingen i verdensbilledet sker ofte i ryk og er som regel et resultat af enkelte markante erkendelser, som medfører, at flere tænkere eller filosoffer får et nyt grundlag at udvikle beskrivelsen på. Det kræver imidlertid et materielt og åndeligt overskud, for at en sådan udvikling sættes i gang. Og det er tankevækkende, at udviklingen i vores del af verden er sket i ryk omkring tre tidsafgrænsede perioder: 1. Måske uafhængigt af hinanden udvikler to store antikke kulturer (sumererne langs Eufrat og Tigris, og ægypterne langs Nilen) et effektivt agerbrug baseret på flodernes skiftende vandstand. Inden for samme årtusinde udvikler de ved astronomisk hjælp hver for sig et kalendersystem, der gør det muligt for dem at forudsige, hvornår floderne vil gå over deres bredder, oversvømme markerne og aflejre de sedimenter og næringssalte, der er ført med vandet fra de to flodsystemers bjergrige udspring. 2. Begge kulturer har udspillet deres rolle, da den græske kultur overtager dominansen i det østlige Middelhav. Her udvikler en lang række naturfilosoffer verdensbilledet i en ny dimension. Fra at være praktiske og brugbare erkendelser i den arabiske og ægyptiske kultur bliver anskuelserne nu mere filosofiske og nærmer sig så småt det, vi i dag ville kalde et naturvidenskabeligt verdensbillede. Det er bemærkelsesværdigt, at det afsæt, grækerne tager på dét, som de dengang kaldte de to antikke kulturer, udvikler en filosofisk metode, hvor det rationelle, det logiske og det argumenterende hele tiden sætter påstande på en prøve. Det har i sig en grundlæggende dynamik en automatik, der fremtvinger en udvikling. I modsætning til de tidligere mytiske forestillinger er det nu logikken, der bærer grundlaget for den fremtidige udvikling. Det er måske den grundlæggende årsag til den vesterlandske kulturs succes. Dette træsnit viser en missionær fra middelalderen, der har fundet det punkt, hvor himlen og Jorden rører hinanden. Manden kigger ud gennem himlen og studerer Guds domæne udenfor. Træsnittet er udført af en ukendt kunstner i 1888 til en populær astronomibog af Camille Flammarion. Det er en typisk karikatur fra oplysningstiden, hvor man latterliggjorde tidligere opfattelser af verdens indretning.

2 Side 2 Til læreren 3. Da romerne overtager magten efter den græske dominans, stopper denne udvikling. Alt, hvad den græske kultur havde bidraget med, står nu som gammel visdom en visdom, som romerne værdsætter, nyder godt af, men som de ikke formår at udvikle yderligere. De koncentrerer sig om bygningskunst, hærledelse og administration af deres imperium. Da imperiet splittes i de østromerske og vestromerske riger, flytter videnskaben østpå og overvintrer i mere end et årtusinde i den arabiske kulturkreds. I Vesteuropa sker der i denne periode stort set ingen nye erkendelser. Perioden er præget af ressourcekrævende krige og folkevandringer, indtil den arabiske kultur i renæssancen giver Europa tilbage, hvad kontinentet har mistet i initiativ ved opløsningen af den græske kultur. I begyndelsen må de europæiske lærde selv lære sig arabisk for at studere astronomi på universitetsniveau. Den polske astronom Nikolaus Kopernikus genfremsætter tanker om Solsystemets indretning tanker, som allerede har været diskuteret, før den store stilstand indledtes. Tycho Brahe udvikler teknikker og metoder, kikkerten bliver opfundet, og Galilei ser som én af de første himmellegemer kredse omkring et andet himmellegeme og opdager, at Tycho Brahe planeter ikke bare er vandrende stjerner, men kuglerunde kloder. Dermed er vejen banet for forståelsen af, at planeter ikke er mystiske, guddommelige symboler, men reelle fysiske kloder som Jorden og Månen. Nikolaus Kopernikus Den industrielle udvikling og den tekniske revolution bygger naturligvis på den seneste bølge af erkendelser, men den er også et resultat af en stigende internationalisering med deraf følgende udveksling af forskningsresultater. Galileo Galilei Verdensbilleder

3 Side 3 På Planetariet Niveau II Verdensbillede i udvikling 1. Prøv på computerskærmen at finde frem til de tre verdensbilleder: det ptolemæiske det tychoniske og det kopernikanske. Hvilket af dem vises på den store model i loftet? (sæt kryds) 2. Prøv at dreje håndsvinget på væggen, og læg mærke til, hvad der sker i loftet. Jorden er den lille grønne kugle. Hvilken af de to næste sætninger er rigtig? Alle de andre himmellegemer (Solen og planeterne) drejer om Jorden: ja nej Solen drejer om Jorden, men alle de andre planeter drejer om Solen: ja nej 3. Har det ptolemæiske verdensbillede Jorden eller Solen i centrum? Jorden Solen 4. Har det kopernikanske verdensbillede Jorden eller Solen i centrum? Jorden Solen 5. Hvor havde Tycho Brahe sit observatorium, Uraniborg? 6. Hvad er Stjerneborg? 7. Hvorfor byggede Tycho Brahe Stjerneborg? 8. Hvad hed den italienske astronom, der i renæssancen opdagede, at Jupiter har måner? 9. Johannes Kepler, en tysk astronom og matematiker, brugte Tycho Brahes præcise målinger til at forklare, hvorfor planeterne bevæger sig uregelmæssigt. Han skrev tre love, som kaldes Keplers love. Hvad indeholder Keplers første lov? 10. Hvad er det for en kraft, den engelske fysiker Isaac Newton beskrev, og som holder planeter, kometer og asteroider fast i et kredsløb om Solen, og måner i kredsløb om planeterne?

4 Side 4 På Planetariet + i klassen Niveau II + III Historisk astronomi tidslinie Svar på nogle af spørgsmålene kan findes i udstillingen. Marker på tidsaksen nogle af de store, betydningsfulde opdagelser og personer i astronomi gennem tiderne, fx Apollo 11 (første mennesker på Månen, Neil Armstrong og Edwin Aldrin) Aristarchos (heliocentrisk verdensbillede) Aristoteles (geocentrisk verdensbillede) Christiaan Huygens (opdager Titan Saturns måne, forklarer Saturns ringe) Edmund Halley (bestemmer omløbstiden for Halleys komet) Edwin Hubble (observerer, at Andromedatågen er en selvstændig galakse, universets udvidelse) Eratosthenes (måler Jordens omkreds) Galileo Galilei (observerer, at Jupiter med sine måner udgør et system i og svarende til Solsystemet) Hipparchos (opdager bl.a. Jordens præcession) Hubble Space Telescope (astronomisk observatorium i jordomkredsning) Isaac Newton (beskriver bl.a. tyngdeloven) Johannes Kepler (udarbejder 3 love på baggrund af Tycho Brahes observationer) Julius Cæsar (indfører den ægyptiske solkalender) Juri Gagarin (første bemandede rumflyvning) New Grange (Irland) Nikolaus Kopernikus (heliocentrisk verdensbillede) Ole Rømer (bestemmer lysets tøven vha. Jupiters måner) Ptolemæus (bibliotekar i Alexandria, samlede beskrivelser af kendte astronomiske fænomener) Sputnik I (første rumsonde i kredsløb omkring Jorden) Stonehenge (England) Sumerisk kalender Thales fra Milet (første forudsigelse af solformørkelse) Tycho Brahe (bryder med Middelalderens verdensopfattelse og indfører den naturvidenskabelige metode) Very Large Telescope (VLT). Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) tager ny kæmpekikkert i brug på Cerro Paranal i Chile William Herschel (opdager planeten Uranus samt Mælkevejssystemets diskosform) Ægyptisk kalender Efter vor tidsregning Før vor tidsregning Tidsaksen

5 Side 5 I klassen Niveau III Verdensbilledets udvikling tænkt som oplæg til klassediskussion eller skriftlig projektopgave På forrige side ses et udvalg af højdepunkter inden for astronomi. Sæt årstal på begivenhederne, og marker årstallet med et lille x på tidsaksen. Punkterne fordeler sig i 3-4 grupper. I hvilke geografiske områder sker udviklingen hovedsagelig i hver af grupperne? Hvorfor var det nødvendigt for de sumeriske og ægyptiske kulturer at kende noget til astronomi? Hvordan adskiller den sumeriske og den ægyptiske kalender sig fra hinanden? Brug hjælpemidler, fx kan følgende kilder anbefales: Danmarks Nationalleksikon. Flemming Claussen m.fl., Skabt til at skabe Renaissancens kultur i Europa, Aschehoug Johs. Fabricius, Verdensbilleder, Undervisningsafdelingen, DR, Hvilket billede havde Aristoteles af himmellegemernes indbyrdes placering? Hvorfor kaldes Aristoteles og Ptolemæus verdensopfattelser for geocentriske? Find en skitse over Ptolemæus verdensbillede. Hvordan forklares planeternes bevægelse i denne model? Og hvad med Solens bevægelse? Hvor lang tid har man vidst, at Jorden er rund? Hvilke argumenter har ligget til grund for denne viden? Videnskabens Verden, bd. 8 Store Videnskabsmænd, Politikens Forlag Olaf Pedersen og Helge Kragh, Fra Kaos til Kosmos, Gyldendal Henry Nørgaard m.fl., Universets Melodi, Gyldendal Uddannelse, Specielt fire personer har foruden Isaac Newton været med til at gennemføre den naturvidenskabelige revolution. Hvad hed de, og hvad bidrog de hovedsagelig med? Find en skitse over Kopernikus verdensbillede. Hvordan forklares planeternes og Solens bevægelse i denne model? Hvad var den største svaghed ved hans model? Hvordan var Kopernikus forhold til kirken?

6 Side 6 I klassen Niveau III Tycho Brahes største bedrift bestod dels i udvikling af meget nøjagtigt observationsudstyr, dels i at sammenholde teori med observationer det, vi i dag kalder den naturvidenskabelige metode. Tycho Brahe havde en lidt anden opfattelse af verdensbilledet end Kopernikus. Hvorfor holdt Tycho fast i, at Jorden er centrum for Solsystemet? Dvs., hvorfor anså han sin model for at være bedre end Kopernikus model? Hvad bidrog Kepler med i udviklingen af verdensbilledet og på hvilket grundlag opstillede han sine love? Hvilket nyt instrument fik stor indflydelse på Galileis observationer og hvad iagttog han med dette instrument? Hvilken opfattelse havde man af kloder før 1610? Hvorfor blev ideen om Jordens bevægelse omkring Solen opfattet som kættersk? 1687 er et vigtigt årstal, da Newton her giver den første beskrivelse af den fysiske årsag til himmellegemernes bevægelse. Hvad hedder Newtons hovedværk, som han udgav dette år? Newton sammenlignede selv et æbles fald mod Jorden med Månens omløb om Jorden. Hvori består ligheden? I 1929 gjorde Hubble en betydningsfuld opdagelse om den måde, hvorpå galakser bevæger sig i forhold til hinanden. Hvad iagttog han, og hvordan blev det fortolket? Hubble målte i 1923 afstanden til Andromedagalaksen til at være lidt under en mio. lysår. Hvor langt tror vi i dag, at der er til denne vores nærmeste nabogalakse? Universet består i alt væsentlig af to forskellige grundstoffer. Hvilke to grundstoffer er der tale om, og hvordan er deres indbyrdes mængdeforhold? Hvilken temperatur er der ude i rummet, den såkaldte baggrundstemperatur? I dag er den fremherskende teori for universets dannelse Big Bang. Hvor gammel er universet ifølge Big Bang? Astronomi Historisk

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Astrometri fra antikken til i dag

Astrometri fra antikken til i dag Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

En af de værste sager kirken har haft m od videnskaben,er sagen Bedstefar Backs Apologetiske Hjørne Galileo Galilei Oversat og bearbejdet af Knud Aage Back Da Galileo opfinder kikkerten og derved opdager

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune.

Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. Lærervejledning 1 Tegningerne i ibogen er udført af Marie Dyekjær Eriksen Udgivet af Science Museerne ved Aarhus Universitet og Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune. 1. udgave 2013 ISBN 978-87-989649-4-0

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie

Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Fra Aristoteles til Newton Træk af den naturvidenskabelige tænkemådes historie Af Carl Henrik Koch, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet Der foregik ikke en naturvidenskabelig

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE

PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE Side 1 PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE Forord Hensigten med På vej til Mars er at opnå et tværfagligt funderet undervisningsforløb med bl.a. matematik, natur/teknik, historie og dansk som mulige

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Den sort/hvide original kommer fra: Camille Flammarion, L'Atmosphere: Météorologie Populaire (Paris, 1888), s. 163

Den sort/hvide original kommer fra: Camille Flammarion, L'Atmosphere: Météorologie Populaire (Paris, 1888), s. 163 Denne udstilling, der med år 2000 som anledning skal præsentere både øjebliksbilleder og gennemgående tanker fra to årtusinders astronomi, fysik og lægevidenskab, har som sit tema menneskets nysgerrighed:

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet

Det dobbelte bogholderi og centralperspektivet aristoteliske opfattelser fandtes stadig, endda helt frem til 1600-tallet, hvor der så til gengæld opstod radikalt andre ideer. Men indtil da udvikledes de aristoteliske og ny-platoniske opfattelser sig

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. 122 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik

Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik Koranen og moderne videnskab forenelig eller uforenelig? Af Dr. Zakir Naik Oversættelse af Khalid Qayumi (khalid@qayumi.com) KORANEN OG MODERNE VIDENSKAB FORENELIG ELLER UFORENELIG? INTRODUKTION Lige siden

Læs mere

Spilleregler. Vær opmærksom på, at spillet kan gennemføres ved kun at udføre 3 missioner (ud af de 6 der opført her).

Spilleregler. Vær opmærksom på, at spillet kan gennemføres ved kun at udføre 3 missioner (ud af de 6 der opført her). Spilleregler Denne lille guide har til formål at hjælpe dig som lærer med at få et overblik over de opgaver, eleverne skal udføre i løbet af spillet. Herunder kan du finde en trinvis gennemgang af, præcis

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13, 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik B 1a 2a Dennis Nielsen Den benyttede holdbetegnelse Oversigt over gennemførte

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ole Rømers Venner, Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup. Nr. 37 Februar 2009

Ole Rømers Venner, Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup. Nr. 37 Februar 2009 Forening til udbredelse af dansk astronomis historie med særligt henblik på Ole Rømers liv og gerning Ole Rømers Venner, Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup Nr. 37 Februar 2009 Kikkerten

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Lærer Asger Spangsberg Christensen Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link): Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Hfe Fag og Fysik B (stx-bekendtgørelse) niveau Lærer Asger Spangsberg Christensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Litteratur, kunst og design i Hvad er matematik? C

Litteratur, kunst og design i Hvad er matematik? C Litteratur, kunst og design i Hvad er matematik? C Kunstner Titel ca. årstal abstract findes her: Bek og Nis Ohrt, Lise Kunsten som pejling af demokratitanken i den vestlige kultur Abott Abott Flatland

Læs mere

Dommedag nu?...eller om 5 mia. år?

Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? 1 Dommedag nu?...eller om 5 mia. år? Menneskeheden har altid forholdt sig til, hvor vi kommer fra og hvortil alting går. Dette er afspejlet i næsten alle religioner,

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

De ydre planeters tegnskift

De ydre planeters tegnskift De ydre planeters tegnskift Saturn, Uranus, Neptun og Pluto er de ydre planeter i vores solsystem. De er transpersonelige planeter (dog omtales Saturn normalt ikke som transpersonelig men som værende på

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

7 eksempler på forløb i almen studieforberedelse

7 eksempler på forløb i almen studieforberedelse 7 eksempler på forløb i almen studieforberedelse 1) Det moderne verdensbillede 2) Sundhed og livsstil junkfood og fedmesygdomme 3) De store epidemier: sygdomsforestillinger og sygdomsbekæmpelse 4) Tunnellen

Læs mere

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Fysik/Kemi (Peter Skjoldborg) Der undervises i fysik/kemi fra 7. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget

Læs mere

Naturforskningens Stormænd indtil det Attende Aarhundrede

Naturforskningens Stormænd indtil det Attende Aarhundrede Naturforskningens Stormænd indtil det Attende Aarhundrede Almenfatteligt fremstillet af Professor Poul Heegaard København 1947 1 Forord Grundtvig har kendt den betydning, som en historisk fremstilling

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Månehaloen d. 21. januar, sét gennem et fiskeøje

Månehaloen d. 21. januar, sét gennem et fiskeøje Månehaloen d. 21. januar, sét gennem et fiskeøje NR. 1. 11. ÅRGANG Februar/Marts 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Quaternioner blev første gang beskrevet

Quaternioner blev første gang beskrevet vise sig indirekte, i forandret form, som f.eks. neurotiske symptomer eller fejlhandlinger. Det ubevidste er imidlertid ikke bare en art skjult bevidsthed, men er knyttet til træk ved mennesket, der er

Læs mere

VOV-Viden-Oplevelse-Vækst. Mørke. -en brugervejledning. www.uufnet.dk

VOV-Viden-Oplevelse-Vækst. Mørke. -en brugervejledning. www.uufnet.dk VOV-Viden-Oplevelse-Vækst Mørke -en brugervejledning www.uufnet.dk Overvejelser og intentioner Det er vores opfattelse at: Alle børn ikke lærer på samme måde. Det enkelte barns erkendelse har mange kanaler.

Læs mere

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

En landmåler i himlen

En landmåler i himlen En landmåler i himlen Af Erik Høg, Niels Bohr Institutet Erindringer om 50 år med astrometrien, der begyndte ved en høstak syd for Holbæk og førte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt højdepunkt

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

psykologi KEN WILBERS

psykologi KEN WILBERS INTRODUKTION AF JØRGEN LUMBYE ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN KEN WILBERS psykologi Er det muligt at integrere videnskab og religion? Ja, mener psykologen og bevidsthedsforskeren Ken Wilber, hvis

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Hvordan Kepler fandt sine love

Hvordan Kepler fandt sine love Hvordan Kepler fandt sine love stronomerne forstod ikke at overmande denne krigsgud (Mars). Men den fortræffelige hærfører Tycho har under 0 års nattevågen udforsket al hans krigslist; og jeg omgik ved

Læs mere

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S Børn af Galileo Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Galaksearkæologi for amatører Janauar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed

Betlehemstjernen. Af Hartvig Wagner. Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse. Astronomisk begivenhed Betlehemstjernen Af Hartvig Wagner Af flere grunde må år 7 før vor tidsregnings begyndelse anses for at være Jesu fødselsår. Astronomisk begivenhed Netop det år indtraf et påfaldende skue på stjernehimlen.

Læs mere

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN Afbildning af det kinesiske Chang e-3 Yutu månefartøj på Månens overflade, med tilbageblik på Jorden. (billede: CNSA) IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere