Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt 2000

Transkript

1

2 Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt 2000

3 Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt 2000 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Natur- og Plankontoret Parkvej Nykøbing F. Tekst: Hans J. Baagøe & Carl Christian Kinze, Zoologisk Museum Figurer: Birgitte Rubæk, Zoologisk Museum Illustrationer: Niels Peter Andreasen, Møn Layout: Anette Krøyer Redaktion: Jan Woollhead, Storstrøms Amt Tryk: Omslag Nysted Bogtrykkeri Storstrøms Amts Trykkeri Oplag: Pris: 500 eksemplarer 50,- kr. ISBN nr:

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 3 Målsætning og handlinger... 7 Rød- og gulliste for Storstrøms Amt... 9 Status og anbefalinger Flagermus Rovdyr Hare Gnavere Hvaler Sæler Taksigelser Kilder Register for lokaliteter... 65

5

6 FORORD Det er ikke kun eksotiske pattedyr som elefanter, bardehvaler og tigre, der bør passes på inden for pattedyrene. I Storstrøms Amt er der også arter af fåtallige pattedyr, der kræver beskyttelse og hensyntagen, hvis livskraftige bestande skal leve her. Med denne rødliste for pattedyr i Storstrøms Amt søges gjort status over de sjældne og truede pattedyr i amtet. Enkelte mere talrige arter, hvor vi i Danmark har et særligt ansvar, er også taget med. Det gælder også arter, som endnu er rimeligt almindelige, men er gået meget tilbage. Endelig er enkelte lokale interessearter medtaget. I naturbeskyttelseslovens formålsparagraf er de områder nævnt, som loven særlig tilsigter, herunder at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og deres levesteder... Senere i loven anføres det, at miljøministeren overvåger i samarbejde med amtsrådene... naturens tilstand. Som regional myndighed har amtsrådet således en særlig forpligtelse til at varetage naturbeskyttelse, herunder sikring af mangfoldigheden af arter i amtet. Storstrøms Amts Natur- og Plankontor ønsker med denne udgivelse at sætte fokus på beskyttelsen af pattedyrene i regionen. Udgangspunktet for denne udgivelse er de nationale rød- og gullister fra 1997 omfattende sårbare plante- og dyrearter. Hertil er føjet to arter, som ud fra lokale hensyn er interessante. Rapporten bruges til at prioritere amtets fremtidige bevaringsindsats for pattedyr. Det er første gang, at en amtslig rødliste for pattedyr udgives, hvorfor det er håbet, at listen vil anspore til en større interesse i befolkningen for at beskytte pattedyrene og ikke mindst at give oplysninger om deres forekomst tilbage til amtet. Listen er udarbejdet som en konsulentopgave ved Zoologisk Museums pattedyrsektion. Natur- og Plankontoret 1

7 2

8 INDLEDNING Hvad er en rødliste? I 1998 udsendte Miljø- og Energiministeriet en revideret status for plante- og dyrearter i dansk natur: Rødliste 1997 og Gulliste Artsudvælgelsen har således taget udgangspunkt i den nationale rødliste og gulliste (Asferg et al. 1998, Stoltze & Pihl 1998 b). Rødlisten er en fare-liste, en fortegnelse over arter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne. Gullisten er en slags observationsliste over arter, der er i tilbagegang og arter, som Danmark har et særligt ansvar overfor. For at mindske signalforvirringen vil Rødliste 1997 og Gulliste 1997 i det følgende blive refereret til under ét som den nationale rødliste. Herudover omtales to arter, der ikke står på disse lister, men hvor Storstrøms Amt alligevel har et særligt ansvar. Det er brandmusen (Apodemus agrarius), der i dag inden for landets grænser kun forekommer i amtet og formentlig er forsvundet fra Sjælland, og spættet sæl (Phoca vitulina), som blandt andet fredningen af Avnø Fjord sigter på at beskytte. Denne rødliste Til forskel fra den nationale rødliste omfatter denne amtslige rødliste også en analyse af årsagerne til arternes status og opstiller mål for en bevarende naturforvaltning. Naturforvaltning med udgangspunkt i sjældne og truede pattedyr på regionalt niveu er noget relativt nyt. Den vanskeliggøres af, at for mange arter er deres forekomst dårligt kendt. For at kvalificere grundlaget for naturforvaltning og gøre rapporten mere anvendelig for den interesserede offentlighed bliver der brugt en del plads på at beskrive arternes biologi og udbredelse. Formålet med denne Rødliste er at informere om arter i amtet der kræver særlig beskyttelse at præsentere den aktuelle viden om arternes status inden for amtets grænser at stimulere til indberetning af supplerende oplysninger om arternes forekomst i amtet at bidrage til en langsigtet planlægning for bevarelse af patte dyr i amtet 3

9 Kildemateriale Pattedyrene tiltrækker sig stor interesse og vi har megen viden om deres biologi, økologi og adfærd. Men de giver sig modsat fuglene langt mindre til kende i naturen, og mange arter ses sjældent af almindelige naturinteresserede. Det skyldes, at de fleste fører en skjult tilværelse, bl.a. er mange nataktive, lever delvist underjordisk eller under havets overflade. For hver art eller gruppe kræves der specielle ofte meget arbejdskrævende metoder, når man vil studere deres forekomst. Af samme grund er vores viden om flere af arternes forekomst og hyppighed upræcis, sparsom eller fragmentarisk. Interessant nok er det ofte de mere almindeligt udbredte arter, der ikke har været brugt ressourcer på at undersøge i den fornødne detalje og dermed mangler kendskab til. Denne liste må derfor nødvendigvis være baseret på det forhåndenværende mere eller mindre tilstrækkelige datasæt. Den manglende viden nødvendiggør en række nye undersøgelser, og der gives anbefalinger og vejledning til udførelse af disse. Rødlisten er forfattet på konsulentbasis af Zoologisk Museums pattedyrsektion for Storstrøms Amt. Der er tale om en opsamling af museets viden om pattedyrene i amtet. Der er ikke tidligere foretaget en undersøgelse, der specifikt omhandlede Storstrøms Amts pattedyr. Men amtet er omfattet af generelle og mere målrettede indsamlinger til Zoologisk Museum og af vildtudbytteindberetninger til Danmarks Miljøundersøgelser (Kalø), tidligere Vildtbiologisk Station, Kalø. I de senere år har der dog været foretaget en større undersøgelse af danske flagermus, en kortlægning af marsvinebestanden i de indre danske farvande og statusundersøgelser af hasselmus (Muscardinus avellanarius) og odder (Lutra lutra). I Appendiks 1 og 2 findes henholdsvis en status og artsliste over pattedyrene i Storstrøms Amt. Heraf fremgår også de mere almindelige pattedyrarter og dem, som kan kaldes for tilfældige gæster. Oplysninger Det er håbet, at udgivelsen af denne rødliste vil medvirke til at stimulere interessen for pattedyrene i naturen. Pattedyrene i Danmark lever ofte en skjult tilværelse og er aktive på steder og tider (om natten), der gør det vanskeligt at iagttage dem. Nogle arter som flagermussene kan dog forekomme i vores boliger, men ofte her også upåagtet. Amtet tager med tak imod oplysninger om artene på denne rødliste. Jo mere vi ved, om de truede og sjældne arter og deres forekomst, jo bedre kan vi medvirke til at beskytte dem. Oplysninger kan sendes til: 4

10 Natur- og Plankontoret Storstrøms Amt Parkvej Nykøbing F. mærket pattedyr-rødliste eller ring på Ved dødfund af arter som flagermus, hasselmus og skovmår anbefales det at fryse dem ned og kontakte amtet telefonisk. De dødfundne eksemplarer vil da blive bestemt af eksperter og muligvis senere indgå i Zoologisk Museums samlinger, hvor de bruges i forskningen. Udover en generel opfordring til at indsende oplysninger til amtet, indgår der i rapporten en række forslag til yderligere undersøgelse. Sådanne undersøgelser er nødvendige for at opnå en bedre forståelse af pattedyrenes forekomst i amtet og herved skabe grundlaget for en effektiv beskyttelse og forvaltning. 5

11 6

12 MÅLSÆTNING OG HANDLINGER Rapportens forslag til naturforvaltning bygger på Zoologisk Museums anbefalinger. I dette afsnit er behandlet amtets politik for beskyttelse af de rødlistede pattedyr i amtet, herunder hvad der skal tænkes på, når der arbejdes med at beskytte pattedyrenes levesteder generelt. Den overordnede målsætning er at sikre gode muligheder for at livskraftige bestande af rødlistede pattedyr kan forekomme i amtet samt geninvandre, hvis arterne er uddøde i nyere tid. Beskyttelse af pattedyrenes levesteder Det er væsentligt at gøre sig klart, at stort set alle pattedyr udnytter en mosaik af flere levesteder. Der er naturligvis stor variation fra art til art i hvor kompliceret denne mosaik kan være og i hvor stort et område det enkelte individ har brug for. Brugen af denne mosaik varierer desuden gennem døgnet og fra årstid til årstid. Det er tilstedeværelsen af en sådan blanding af levesteder i rigeligt omfang, der betinger, om arten kan trives i et område og opretholde en bestand dér. Rådyr har for eksempel brug for tæt skov eller krat, når de hviler og tygger drøv, men når de søger føde i skumringen eller om natten kommer de ofte mere frem i skovkanterne eller helt ud på de åbne marker. Føden er imidlertid ikke tilgængelig de samme steder året igennem, og rådyrenes færden veksler tilsvarende, så det for eksempel er forskellige afgrøder, de besøger sommer og vinter. Dette kan virke elementært, men det er faktisk overordentligt vigtigt, hvis man vil gøre sig håb om at forvalte de enkelte pattedyrarter ordentligt. Og det er grunden til, at der i mange tilfælde ikke er kommet meget ud af blot at beskytte en bestemt fundlokalitet som for eksempel en flagermuskoloni i et hult træ. Det der betinger artens tilstedeværelse er nemlig eksistensen af et antal egnede hule træer i hele området, samt en mosaik af egnede fødesøgningsområder såsom skovkanter, søflader og desuden daglige spredningsveje i form af levende hegn osv mellem disse områder. Ofte ved vi langt fra præcist hvor stor plads arten behøver; det må blot præciseres, at der ikke må ske forværringer i status quo, kun forbedringer. For at sikre en art som hasselmusen er en meget kompliceret forvaltning nødvendig, idet den øjensynligt kræver større skovområder hvor der hele tiden med kort afstand er de egnede lysåbne områder med rig busk- og urtevegetation, som den kræver. Da disse hele tiden gror til, bortset fra visse skovbryn, er det nødvendigt at planlægge skovens profil også i tid, så den fornødne mosaik hele tiden er tilstede. 7

13 Det vil amtet gøre Zoologisk Museum angiver i rapporten en række anbefalinger til beskyttelse af arterne og til yderligere overvågning. Storstrøms Amt vil foretage nedenstående opfølgning på baggrund af rødlisten: 1. Flagermus. Lodsejere og andre opfordres til at holde øje med, om de har bestande af flagermus. Især arbejdes med at beskytte yngle- og overvintringssteder i form af hule træer og kældre med adgangshuller, m.v. For de mest sjældne ses også på mulighederne for at beskytte fødesøgningsområder i tilknytning til ynglekolonier. Det kan være i form af bevarelse af levende hegn, bredkronede træer, o.l. 2. Skovmår. Der kan ikke gøres meget for at sikre den fåtallige bestand. Amtet vil dog opfordre til at hule træer bevares i videst muligt omfang og selv praktisere det på amtets egne naturarealer. Træer bruges af skovmåren som sove- og ynglepladser. 3. Odderen. Det er meget usikkert, om Odderen forekommer i amtet i dag. Efter et uventet fund af en bestand i Vestsjællands Amt kan det ikke udelukkes, at den enten stadigvæk er i amtet eller vil indvandre på et tidspunkt. Det mest sandsynlige levested vil da være Suså-systemet. Der vil derfor blive etableret faunapassage under broerne over Susåen, så eventuelle nytilkomne oddere ikke risikerer at blive kørt over. Der vil også blive taget kontakt til bredejere og andre om, at de ved rusefiskeri husker at bruge stopriste, så odderen ikke drukner i russerne på sin jagt efter fisk. 4. Hasselmus. En målrettet eftersøgning vil blive iværksat. De steder, hvor den sjældne syvsover endnu er, vil der blive taget kontakt med skovejerne med henblik på dialog om at sikre levesteder i form brombærkrat o.lign. Amtet vil desuden deltagei en arbejdsgruppe under Miljø- og Energiministeriet om sikring af hasselmusen i Danmark. 5. Sæler. Den i Danmark meget sjældne gråsæl, som er påvist ynglende på Rødsand. Amtet vil virke for, at der fortsat kan være mulighed for at en bestand kan etablere sig her. Herudover vil Storstrøms Amt inddrage hensyn til pattedyrene i sin pleje af vandløb og naturområder i øvrigt. Hvor det er relevant vil lodsejere og andre blive opfordret til at tage størst mulige hensyn til den sjældne og truede pattedyrfauna. Tiltagene vil blive afpasset med Miljø- og Energiministerets forvaltning af pattedyr i regi af vildtforvaltningskonsulenten for Falster Statsskovdistrikt (distriktet omfatter hele amtet). 8

14 RØD- OG GULLISTE FOR STORSTRØMS AMT 2000 De forskellige arter er inddelt i nedenstående kategorier efter deres sjældenhed og sårbarhed. Ex E V R Uddød. Arter, som er forsvundet eller formodes at være for svundet fra Storstrøms Amt efter Ex. er en forkortelse af det engelske ord extinct, der betyder uddød. Akut truet. Arter med en så stærk negativ bestandsudvikling eller med så små og få bestande, at de er i fare for at forsvinde fra Storstrøms Amt i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirker dem, fortsat for lov at virke. E er en forkortelse for det engelske ord endangered. Sårbar. Arter med en så negativ bestandsudvikling eller med så begrænsede bestande, at de er i fare for at blive akut true de i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke. V er en forkortelse af det engelske vulnerable, der betyder sårbar. Sjælden. Arter med så små eller få bestande, at de er særligt følsomme for tilfældige menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. R er en forkortelse af det engelske rare, der betyder sjælden. Gullistekategorier X A Opmærksomhedskrævende. Forholdsvis hyppige arter, men dog med så begrænsede bestande, at de kan forventes at blive sårbar i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, er for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke; samt almindelige arter med en stærk negativ bestandsudvikling. National ansvarsart. Arter, hvor Danmark rummer en væsentlig del af den europæiske bestand. 9

15 10

16 RØDLISTE Odder Gråsæl Troldflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Bredøret flagermus Vandflagermus Damflagermus Frynseflagermus Brandts flagermus Skovmår Hasselmus Ex? E V V V V V V V V R R 11

17 12

18 GULLISTE Damflagermus Hare Marsvin V (AY) X X Lokale interessearter Brandmus Spættet sæl Forklaringer: Ex? formentlig uddød, E akut truet, V sårbar R sjælden, A ansvarsart, Y ynglende, X opmærksomhedskrævende 13

19 14

20 STATUS OG ANBEFALINGER De i afsnittet angivne forvaltningsforslag og forslag til yderligere undersøgelser er Zoologisk Museums. Forslagene indgår i amtets vurdering i det tidligere afsnit om amtets målsætning og handlinger. FLAGERMUS Atlasundersøgelse Detektormetoden Nærværende kort og redegørelse for flagermusenes status i amtet er baseret på Baagøes landsdækkende atlasundersøgelse, d.v.s. analyse af forekomst, hyppighed med videre (Baagøe manuskript) samt på undersøgelser af flagermusenes habitatvalg, jagtstrategier m.v. (Baagøe 1987, 1991, og upubl. data). Atlasundersøgelsen er den første målrettede undersøgelse af flagermusenes forekomst i Danmark og har fundet sted inden for årene , (lytning med detektorer ). Den er baseret på en kombination af to metoder: Detektormetoden og eksemplarmetoden. Med ultralydsdetektorer (såkaldte flagermusdetektorer) kan flagermusenes højfrekvente ekko-orienteringsskrig omformes til lyde, der er hørlige for mennesker. Arternes skrig er til en vis grad forskellige i frekvensspektrum, repetitionsrate, rytme, tonal kvalitet m.v. og vi kan nu artsbestemme de fleste af Europas arter i felten. I Skandinavien kan alle arter identificeres med undtagelse af skægflagermus og Brandts flagermus, der ved lytninger må slås sammen til skæg/brandts. Metoden kræver megen erfaring, og arterne er meget forskellige både med hensyn til, hvor lette de er at finde og identificere med detektoren (detaljer se Ahlén 1990, Ahlén og Baagøe 1999 in press, Baagøe 1987, 1991, manuskript). UTM kvadrater på 10x10 km er blevet gennemlyttet med detektorer, gående såvel som fra bil, med tilnærmelsesvis samme standard i kvadraterne. I visse regioner er alle kvadrater gennemlyttet, i andre kun et udvalg af kvadrater, men med en sådan dækning, at der er lyttet grundigt i alle regioner af landet. 15

21 Figur 1. Kvadrater i Storstrøms Amt, hvor der er lyttet efter flagermus med detektor. Eksemplarmetoden Flagermusenes udbredelse er også kortlagt ved hjælp af indrapporteringer af oplysninger og indsendelse af dødfundne flagermus (unger, mumier, mv). Gennem en aktiv og målrettet kontakt med offentligheden blev flagermuskolonier i huse, hule træer osv, samt enkeltfund registreret. Grundlaget har været indlæg i pressen (aviser, blade, radio, TV) samt diverse instansers viderehenvisninger af alle spørgsmål vedrørende flagermus til Zoologisk Museum. Endelig indgår de mange flagermus der, især , er indsendt til undersøgelse for flagermus-rabies. Kombination af metoder De to metoder understøtter i høj grad hinanden, idet de fleste af de arter, der er vanskelige at registrere med den ene metode, er lette med den anden. En klassificering for hver art af let, mellem eller svær at registrere med hver metode har været en hjælp i vurdering af status. I alt blev der fundet 4707 lokaliteter, hvor arten blev bestemt (2493 detektorlokaliteter og 2214 eksemplarlokaliteter). Omskrevet til lokaliter pr. art udgør alle sikre danske flagermusfund fra tiden før atlassets start (1973) i alt 592 lokaliteter for perioden I visse tilfælde giver sammenligninger med disse gamle data værdifulde oplysninger. Atlasset har givet en betragtelig forbedring i vor viden om de danske flagermus udbredelse, hyppighed mv. 16

22 Henvendelser vedrørende flagermus Projektet fortsætter i et samarbejde mellem Zoologisk Museum og Skov- og Naturstyrelsens vildtforvaltningskontor (Baagøe 1998). Vil man have oplysninger om, hvordan man skal forholde sig med hensyn til flagermus i huse, kan kontakt ske til den lokale vildtforvaltningskonsulent eller Zoologisk Museum, hvorefter man vil få tilsendt et hæfte med rådgivning. Hæftet er udgivet af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Zoologisk Museum og Skov- og Naturstyrelsen. Vil man blot fortælle om flagermuskolonier kan man gøre det samme. Evt. dødfundne flagermus kan indsendes til bestemmelse på Zoologisk Museums pattedyrsektion, Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Vildtforvaltningskonsulenten kan kontaktes på Falster Statsskovdistrikt, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F. Fredning Ifølge lov om jagt og vildtforvaltning er alle flagermus fredet, og loven har også en bestemmelse om en vis beskyttelse af flagermus i hule træer. Flagermusene er desuden medtaget på Bern og Bonnkonventionens lister, og der er under Bonnkonventionen indgået en særlig aftale om beskyttelse af alle europæiske flagermus. Endelig findes damflagermusen, Bechsteins flagermus og bredøret flagermus på EU habitatdirektivets bilag II, der kræver udpegning af særlige beskyttelsesområder. Men mange forhold i flagermusenes biologi gør, at de yderligere i forskellig grad er truede eller sårbare og kræver særlige hensyn. Om de danske flagermus biologi m.v. henvises der til Baagøe (1991). Flagermus i Danmark Fra Danmark er der registreret arter af flagermus. En art, nordflagermusen Eptesicus nilssoni der tidligere har været regnet til den danske fauna, bør slettes fra listen over den nutidige danske flagermusfauna, idet det ikke har været muligt at genfinde den. Når der anføres arter skyldes det, at dværgflagermusen Pipistrellus pipistrellus hidtil har været regnet for een art, men efter al sandsynlighed er der i virkeligheden tale om to forskellige skjulte arter, der er svære at skelne i det ydre, men som længe har kunnet adskilles på forskelle i frekvenserne af deres ultralydsskrig i en såkaldt 45 khz phonoform og en 55 khz phonoform (Jones & Barratt 1999). Flagermus i Storstrøms Amt Fra Storstrøms Amt er der med sikkerhed kendt 11 arter af flagermus, (de med * er medtaget på rødlisten): sydflagermus (Eptesicus serotinus), dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus, indtil videre er kun 55 khz formen fundet (Baagøe, manuskript)), *troldflagermus (Pipistrellus nathusii), *brunflagermus (Nyctalus noctula), skimmelflagermus (Vespertilio murinus), *langøret flagermus (Plecotus auritus), *bredøret flagermus (Barbastella barbastellus), *vandflagermus (Myotis daubentoni), *damflagermus (Myotis dasycneme), *frynseflagermus (Myotis nattereri) og 17

23 *Brandts flagermus (Myotis brandti). Desuden er der et ret usikkert fund af skægflagermus (Myotis mystacinus sensu stricto) (se under Brandts flagermus). Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) V Udbredelse af troldflagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) flere dyr/koloni Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes troldflagermusen som mellem både med detektor og ved kontakt med offentligheden (eksemplarmetoden). Status i Danmark På den nationale rødliste er troldflagermusen anført som sårbar. Arten forekommer hyppigere i Danmark end tidligere antaget, men er dog langt fra en almindelig art. Den er fundet i store dele af landet (sommerforekomster, sommerkolonier, enkeltfund, jagende dyr fundet ved detektorlytning). I Danmark forekommer den hyppigst på Lolland, Sjælland og i det østlige Jylland. Troldflagermusen er kendt for at trække over lange distancer (Ahlén 1997), så specielt uden for ynglesæsonen kan den optræde næsten overalt (Baagøe manuskript). Det vides ikke, i hvor høj grad overvintrende bestande er 18

24 Se kortet danske yngledyr eller tilflyvere udefra, men arten foretager store NØ-SV gående træk (Ahlén 1997), og overvintrende dyr kan meget vel stamme fra Sverige eller de Baltiske stater. Status i amtet Troldflagemusen er registreret spredt udbredt i amtet, hyppigst i områder med megen løvskov, gamle parker omkring herregårde, søer og åer med god insektproduktion. Områderne omkring Maribo Sø mv., ved Ålholm og Krenkerup, samt skovområderne ved Petersværft og Tystrup Sø har faste bestande af arten. Muligvis forekommer den også i andre egnede områder. Levested Troldflagermus kan have sommerkvarterer både i huse og hule træer, og optræder også i fuglekasser. Vinterkvarterer findes i huse og hule træer. Kvantificeringer af flugtadfærden (Baagøe 1987) viser, at troldflagermusen som oftest jager i tilknytning til træer, skovkanter mv, men oftest med god afstand til vegetationen, dvs i åben skov, lysninger, langs skovkanter og alleer, samt ved bredderne af søer og åer. Som for mange andre arter er søers og åers rige produktion af insekter af stor betydning på visse årstider, især om foråret, eller i tørre perioder. Trusler Denne flagermusart benytter ofte hule træer som både sommerkvarter (ynglekolonier) og vinterkvarter. Ikke alle hule træer er velegnede og dyrene flytter ofte rundet mellem flere velegnede træer. Fældning af gamle hule træer og selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer bør undgås. Ligeledes må en omlægning af løvskov til nåleskov eller ændringer af løvskov med varieret arts- og alderssammensætning til mere ensartet skov betragtes som forringelse af flagermusenes levesteder. Forstyrrelser eller udelukkelser af kolonier i huse bør så vidt muligt undgås (Baagøe 1991). Forvaltningsforslag Der kan udlægges mere naturskov (urørt skov). Hvor sommer- eller vinterkvarterer findes kan de søges beskyttet gennem rådgivning og oplysning til ejeren af pågældende bygninger eller træer. Ændringer af jagtbiotoper (se levested) i mindst en kilometers radius omkring sommerkvarterer (ynglekolonier) bør så vidt muligt undgås. Forslag til yderligere undersøgelser Registreringer kan intensiveres bl.a. ved opfordring til skovfolk, husejere mv til at kontakte amtet eller vildtkonsulenteme vedr. kolonifund og indsende evt. dødfundne eksemplarer til Zoologisk Museums pattedyrsektion. En uddybende undersøgelse med detektorer i udvalgte områder kunne give et bedre overblik over artens forekomst. 19

25 Troldflagermus Brunflagermus (Nyctalus noctula) V Udbredelse af brunflagermus Detektorlytning sommer (juni-august) 20

26 Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes brunflagermusen som let at registrere med detektor på grund af dens meget kraftige og let genkendelige skrig, men svær ved kontakt med offentligheden (eksemplarmetoden), fordi den udelukkende bor i hule træer. Status i Danmark På den nationale rødliste er brunflagermusen anført som sårbar. Det er først og fremmest artens afhængighed af egnede hule træer, der gør den sårbar. Den findes udbredt og ynglende i det meste af landet bortset fra de vestlige dele af Jylland, hvor der er få større træer. Brunflagermusen er en udpræget langdistanceflyver, der selv i yngletiden kan jage ret langt fra dagkvarteret. Den er kendt som en trækkende art, der kan tilbagelægge distancer langt over 1000 km, så specielt uden for ynglesæsonen kan den optræde næsten overalt (Baagøe 1991, manuskript). Det vides ikke i hvor høj grad overvintrende bestande repræsenterer danske yngledyr eller er tilflyvere udefra. Status i amtet Udbredt over det meste af amtet, hvor der er gammel skov, eller parker og lign. med gamle træer. En stor del af detektorlokaliteterne på kort 2 repræsenterer observationer af mange dyr under udflyvning fra dagkvarteret eller jagende straks efter udflyvningen. De peger altså på at der må være en koloni i nærheden (skønsmæssigt inden for ca. en kilometer.) Levested Sommerkvarterer såvel som vinterkvarterer udgøres næsten udelukkende af hule træer og arten er derfor helt afhængig af et godt udbud af disse for sin forplantning og overvintring. lkke alle hule træer er velegnede, og der stilles forskellige krav til sommer og vinter (isoleringsgrad). Det er derfor vigtigt med mulighed for valg mellem flere træer. Kvantificeringer af flugtadfærden (Baagøe 1987) viser at arten jager i de fri luftmasser ofte i stor højde (20-60 m), lavere kun i åbent terræn. Som mange arter er den afhængig af søers og åers rige insektproduktion tidligt på sæsonen. Brunflagermusen har ligesom sydflagermus, skimmelflagermus og nordflagermus tilpasset sig til at udnytte de store insektmængder, der i sensommer og efterår samles om moderne kraftige vejlamper med hvidt eller lysegult lys (indeholder kviksølv og udsender højfrekvent lys inkl. UV-lys). Mørkt gule eller orange lamper (monokromatiske natriumlamper) tiltrækker næsten ikke insekter. Udnyttelsen af de store insektmængder omkring vejlamperne menes at have reel betydning for bestandene af disse arter (Baagøe 1991, manuskript, Rydell og Baagøe 1996). 21

27 Trusler Fældning af gamle hule træer, eller afsavning af større hule grene, selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer, omlægning af løvskov til nåleskov, ændring af varieret løvskov (artssammensætning, alder) til mere ensartet skov. Eventuel omlægning til gulorange vejbelysning. Forvaltningsforslag Uanset om sommer - eller vinterkvarterer - er fundet eller ej, så må det anbefales, at hule træer så vidt muligt beskyttes mod fældning og beskæring, og nye hule træer bør have lov til at udvikle sig. Der bør tillige ikke ske forringelser i søers og vandløbs arealer og kvalitet, der kan påvirke insektpro-duktionen. Moderne kraftig belysning langs veje anbefales fortrinsvis at være med hvidt lys. Forslag til yderligere undersøgelser Registreringer kan intensiveres bl.a. ved opfordring til skovfolk, husejere mv til at kontakte amtet eller vildtkonsulenteme vedr. kolonifund og indsende evt. dødfundne eksemplarer til Zoologisk Museums pattedyrsektion. En uddybende undersøgelse med detektorer i udvalgte områder kunne give et bedre overblik over artens forekomst. Brunflagermus 22

28 Langøret flagermus (Plecotus auritus V Udbredelse af langøret flagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) flere dyr/koloni Sommerfund (juni-august) enkeltfund Fund september-maj, enkeltfund Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes den langørede flagermus som svær at finde med detektor fordi dens almindelige ekkoorienteringsskrig er meget svage, og som mellem ved kontakt med offentligheden (eksemplarmetoden). Sammenlignet med andre arter gør den kun lidt opmærksom på sig selv i huse, kirker, slotte mv. Den har dog for vane også at jage indendørs i store rum, og her har den faste ædepladser, hvorunder man finder mængder af afbidte sommerfuglevinger. Dette er af og til et problem i kirker. Status i Danmark Sårbar og hensynskrævende i følge den nationale rødliste. Er fundet i hele landet, og de ret mange og spredte fund, i forhold til hvor relativ svær den er at registrere, antyder, at den formentlig er ret almindelig. Status i amtet Som ovenfor. De tre sommerkvarterer på kort 3 er alle ynglekolonier fundet ved besøg på huslofter. 23

29 Levested Sommerkvarterer findes i huse, lader og lignende eller i hule træer; af og til også i fuglekasser. Vinterkvarterer ofte yderligt i kældre, gruber mv. men også på lofter af huse, slotte, staldbygninger mv., når blot der er frostfrit men køligt. Endvidere i hule træer. Kvantificeringer af jagtadfærden (Baagøe 1987) viser, at jagten mest foregår tæt på vegetationen (løvtræer, buske, eller langs mure mv.), hvor den langørede flagermus ofte snupper siddende insekter (gleaning). Sjældnere jager den i det fri. Hyppigst observeres den jagende langs husmure, indendørs i lader mv., eller i mellem træernes grene, langs skovkanter, i lysninger, langs levende hegn, rækker af træer mv. Som hos en del andre flagermusarter foregår flyvning til, fra og mellem jagtområderne langs rækker af træer, levende hegn, skovstier og andre tydelige elementer i landskabet, som også af denne grund synes at være af stor betydning for dyrene. Trusler Forstyrrelse eller udelukkelse af kolonier i huse kan være skadelig for lokale bestande (Baagøe 1991). Fældning af gamle hule træer, selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer bør undgås. Forstyrrelser under vinterdvalen, ødelæggelse, ændringer eller restaurering (tætning) af vinterkvarterer så som kældre, kasematter, bunkers, gamle is- eller forrådskældre. Desuden vil udelukkelse fra vinterkvarterer (Baagøe 1991), fældning af skov eller klynger af spredte løvtræer, fjernelse eller brud på levende hegn mv. samt omlægning af løvskov til nål vil alle kunne forringe artens muligheder i et område. Forvaltningsforslag Hvis sommer- eller vinterkvarterer findes kan de søges beskyttet gennem rådgivning og oplysning til ejere af pågældende bygninger eller træer. Ændringer af jagtbiotoper i mindst 500 meters radius omkring sommerkvarterer (ynglekolonier) bør så vidt muligt undgås. Forslag til yderligere undersøgelser Udover Zoologisk Museums fortsatte registreringer, kunne der som for andre arter ske eftersøgning af denne art ved besøg på kirkelofter og i kældre, kældre på slotte og herregårde, gamle iskældre, bunkers o.l. både efter ynglekolonier (sommer) og flagermus i vinterdvale. 24

30 Langøret flagermus Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) V Udbredelse af bredøret flagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Fund september-maj, enkeltfund 25

31 Registrering På en skala svær-mellem-let vurderes den bredørede flagermus som mellem at finde med eksemplarmetoden og indtil for nylig var den svær at finde med detektormetoden. Brugen af det såkaldte tidsekspansion på de allerbedste detektorer gør, at der nu i visse tilfælde langt lettere kan ske identifikation af flyvende individer. Dette beror på, at den i visse situationer benytter nogle meget let genkendelige dobbeltlyde. Når disse lyde ikke benyttes er arten fortsat vanskelig at bestemme selv for meget erfarne detektorspecialister. Status i Danmark På den nationale rødliste er den bredørede flagermus anført som sjælden. Flagermus-atlasset afslører, at den er meget sjælden i hele landet, idet den kun blev fundet på to af atlassets ialt 4707 flagermusartslokaliteter, begge i Storstrøms Amt (se nedenfor). De gamle funddata ( ) viser mindst 60 eksemplarer fordelt på 27 danske lokaliteter alle fra Sjælland (14), Lolland (6), Falster (6), Bornholm (1), og de antyder, mest tydeligt for Sjælland, en tilbagegang for arten. Årsagerne til en sådan tilbagegang er ikke klare. Arten er generelt sjælden i alle dele af sit udbredelsesområde men situationen synes værst i det vestlige Europa, hvor den mange steder anses for at være ved at forsvinde helt (Rydell og Bogdanowicz 1997). Status i amtet Der er gamle fund fra følgende lokaliteter i Storstrøms Amt: Sjælland (1 lokalitet) Herlufsholm. Lolland (6 lokaliteter): Hamborghuset i Fuglsang Storskov, Krenkerup Slot mv. (3 lokaliteter), Radsted Kirke, Sakskøbing Kirke. Falster (6 lokaliteter): Horreby Kirke, Tingsted Kirke, Horbelev Kirke, Klodskov Skole, Østerskov ved Stubbekøbing samt et eksemplar blot mærket Falster. Der er to nye fund: Et enkelt individ, der blev hørt med flagermusdetektor flyvende langs et levende hegn ved nordøstenden af Røgbølle Sø, Lolland 17. juni 1986, men det var ikke muligt at høre arten igen her på trods af gentagne besøg i området. Et enkelt eksemplar blev fundet på en gade i Vordingborg og indsendt i forbindelse med rabiesundersøgelserne. Begge fund var altså enkeltfund, der ikke pegede på tilstedeværelse af flere individer eller eventuelle kolonier i området. Det eneste der kan siges er, at den bredørede flagermus forekommer i Storstrøms Amt, men der er tydeligvis ingen tvivl om at den er en yderst sjælden art i amtet, ellers havde vi fundet den nogle flere gange. Det kan dog ikke udelukkes, at der i Storstrøms Amt findes en eller flere små oversete bestande af arten. Men samtidigt er bredørede flagermus kendt for at kunne flytte sig over strækninger op til 300 km og det er derfor ligeledes muligt, at de to eksemplarer har været strejfere, der er fløjet ind fra f.eks. Sydsverige eller Nordtyskland, hvor arten imidlertid er ligeså sjælden. 26

32 Levested Sommerkvarterer ofte i huse, tit nær skov, men også i gamle hule træer. Vinterdvalen tilbringes på uforstyrrede steder med ca. 0-5 graders celcius, fortrinsvis i revner og sprækker i kældre, huler og miner, men enkeltindivider er også fundet i kirketårne, på lofter og lign. (Rydell og Bogdanowicz 1997). Både F.H. Möller 1944 og Linhard Hansen 1946 gjorde flere af deres fund af bredøret flagermus på Lolland-Falster på sådanne lokaliteter (se status i amtet). Fordi den de fleste steder er så sjælden, er artens spændvidde, hvad angår valg af jagthabitater ret dårligt kendt. Meget tyder (bl.a. Baagøes observationer i Tyskland) på, at den fortrinsvis jager i nærheden af træer og buske dvs. langs skovkanter, i lysninger, langs levende hegn, rækker af træer mv. i lighed med mange andre arter. Imidlertid antyder artens sjældenhed, at den kan have specielle men endnu ukendte krav til jagtbiotopen, som er kritiske for dens forkomst. Forvaltningsforslag Hvor sommer- eller vinterkvarterer findes, må de søges beskyttet. Indtil mere viden haves vedrørende biotopvalg anbefales det, at de steder, hvor arten konstateres med detektor (jagende eller flyvende fra sted til sted), beskyttes mod ændringer af forløb og kvalitet af skovkanter, levende hegn mv. Hule træer må så vidt muligt have lov til at stå og nye lov at udvikle sig. Forslag til yderligere undersøgelser Artens forekomst bør undersøges nærmere. Vigtigst er detailundersøgelser med detektorer, men især for en art som den bredørede flagermus er dette imidlertid specialistarbejde. Yderligere kunne der foretages check af kirkelofter og -kældre, kældre på slotte og herregårde, gamle iskældre bunkers mv efter flagermus i vinterdvale. Bredøret flagermus 27

33 Vandflagermus (Myotis daubentoni) V Udbredelse af vandflagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) flere dyr/koloni Sommerfund (juni-august) enkeltfund Fund september-maj, enkeltfund Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes vandflagermusen som mellem med detektor og svær ved kontakt med offentligheden, fordi den næsten aldrig har dagkvarterer i huse. Status i Damnark Vandflagermusen er anført som sårbar i følge den nationale rødliste, men findes dog udbredt og ret almindeligt forekommende over hele Danmark. Når den alligevel skønnes sårbar skyldes det først og fremmest dens afhængighed af hule træer som sommerkvarterer og kældre med videre som vinterkvarterer. Desuden er den afhængig af at kunne jage over vandflader med rigelig insektproduktion. Status i amtet Vandflagermusen er udbredt og ret almindelig i amtet, hvor der er ferskvandsflader at jage over. Maribosøerne med omgivelser, Tystrup-Bavelsesøerne og Susåsystemet er ideelle steder for vandflagermusen, hvor man altid med detektoren kan finde dem jagende lavt over vandfladerne, eller se dem hvis man lyser med en kraftig lygte ud over vandet. Voldgrave mv. ved herregårde som Ålholm, Kærstrup og Krenkerup er andre eksempler på gode biotoper. 28

34 Levested Sommerkvarterer (ynglekolonier) findes mest i hule træer, af og til også i sprækker i gamle stenbroer. Flere af kolonierne på kortet er fundet ved at følge dyrene på deres flugt fra søer eller åer tilbage til f.eks. hule træer. Vinterkvarterer er næsten udelukkende fundet i kældre, kasematter osv. hvor der er konstant frostfrit, men ikke for varmt (4-8 grader celcius). Kalkgruberne i Jylland huser hvert år flere tusinde overvintrende vandflagermus, samlet der fra hele det midtjyske område. Men lignende koncentrationer kendes ikke fra Storstrøms Amt. Enkelte fund af vandflagermus overvintrende i gamle brønde antyder, at dette måske er en anden overvintringsmulighed for arten. Vandflagermusen bruger over 90 % af sin jagttid flyvende lavt over vandfladen, hvor den snupper insekter på eller lige over vandfladen (Baagøe 1987). Sjældnere jager den også f.eks mellem spredte træer, i alleer mv. Flyvning til, fra og mellem jagtområderne foregår i ret lav højde stereotypt følgende rækker af træer, levende hegn, skovstier og andre tydelige elementer i landskabet, som således synes at være af stor betydning for dyrene. Trusler Der er mangel både på egnede sommerkvarterer og vinterkvarterer. Derfor vil følgende aktiviteter være mulige trusler for arten: Fældning af gamle hule træer, selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer; restaurering af gamle stenbroer. Ødelæggelse eller restaurering (tætning) af vinterkvarterer så som kældre, kasematter, bunkers, gamle is eller forrådskældre, brønde. Udelukkelse fra sådanne vinterkvarterer (Baagøe 1991). Forvaltningsforslag Hvor sommer- eller vinterkvarterer findes, bør de så vidt muligt beskyttes gennem rådgivning og oplysning til ejere af pågældende bygninger (kældre mv.) eller træer. Tilgroning eller for megen grøde i f.eks. voldgrave så der ikke er fri vandflader synes at holde vandflagermusene borte. Uanset om sommer- eller vinterkvarterer er fundet eller ej må hule træer så vidt muligt beskyttes mod fældning og beskæring, og nye hule træer får lov til at udvikle sig. Der bør ikke ske forringelser i søers og vandløbs arealer, kvalitet eller insektproduktion. Forslag til yderligere undersøgelser Fortsatte registreringer kan intensiveres ved opfordring til skovfolk, husejere og andre til at kontakte amtet eller vildtkonsulenterne vedr. kolonifund og indsende evt. dødfundne eksemplarer til Zoologisk Museums pattedyrsektion. Udover Zoologisk Museums fortsatte registreringer, kunne man som for visse andre arter intensivere undersøgelser af kirkelofter og kældre, kældre på slotte og herregårde, gamle iskældre, bunkers m.v. både efter ynglekolonier (sommer) og flagermus i vinterdvale. Yderligere detektorundersøgelser kunne give et mere detaljeret kendskab til artens forekomst i amtet. 29

35 Vandflagermus Damflagermus (Myotis dasycneme) V Udbredelse af damflagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) enkeltfund 30

36 Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes damflagermusen som mellem både med detektor og ved kontakt med offentligheden. Identifikation med detektorer kræver stor erfaring, ikke mindst når det gælder denne art. Status i Danmark Sårbar i følge den nationale rødliste. Arten vurderes som akut truet i mange europæiske lande. Mindre, men tilsyneladende stabile, bestande findes kun i Holland og Danmark. Den danske bestand findes i Midtjylland, med individer overvintrende hver vinter i kalkgruberne, hvor arten om sommeren kan findes jagende mange stede over søer og åer, og hvor der er fundet 5 ynglekolonier. Arten er desuden fundet på Bornholm, og enkelte eksemplarer nogle få andre steder i Danmark. Sammenligninger med de ældre data antyder, at arten siden århundredeskiftet er gået tilbage på Sjælland eller næsten helt er forsvundet. Status i amtet Der er blot to enkeltfund fra Storstrøms Amt: Et enligt eksemplar fundet med detektor jagende lavt over vandfladen (Storstrømmen) ved Petersværft i sensommeren 1985, og et eksemplar indsendt i forbindelse med rabiesundersøgelseme fundet om efteråret ved Guldborgsundbroen (23. august 1986). Det er rimeligt at antage at begge er strejfere, men det kan ikke udelukkes at amtet huser en mindre overset bestand. Maribo-søerne m.v., Tystrup-Bavelsesøerne og Susåsystemet synes at være ideelle områder for damflagermusen, men trods ihærdig søgen er det ikke lykkedes at finde den. Levested Sommerkvarterer (ynglekolonier) findes mest i huse men også i hule træer. Vinterkvarterer er næsten udelukkende fundet i kalkgruber enkelte dog i kældre, kasematter, og klipperevner. Det er muligt at kalkgruberne i Jylland er en nødvendig betingelse for tilstedeværelsen af en fast bestand. Som vandflagermusen bruger damflagermusen over 90 % af sin jagttid flyvende lavt over vandfladen (Baagøe 1987), men den kan også jage f.eks mellem spredte træer, i alleer mv. Kolonierne befinder sig ofte nær sø og å, og flyvning til, fra og mellem jagtområderne foregår i ret lav højde, stereotypt følgende rækker af træer, levende hegn, skovstier og andre tydelige elementer i landskabet, som således synes at være af stor betydning for dyrene. Trusler Forstyrrelser under vinterdvalen vil kunne skade flagermusenes muligheder for at overleve vinteren, fordi de forbrænder for megen energi når de bliver vækket. Der er mangel på egnede vinterkvarterer for en art som damflagermusen. Aktiviteter som ødelæggelse, ændringer eller restaurering (tætning) af vinterkvarter 31

37 såsom kældre, kasematter, bunkers, gamle is eller forrådskældre, samt udelukkelse fra sådanne vinterkvarterer er derfor alle trusler mod arten (Baagøe 1991). Det samme gælder sommerkvartererne. Her truer forstyrrelse eller udelukkelse af kolonier i huse, fældning af gamle hule træer samt selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer (Baagøe 1991). Forvaltningsforslag Hvor sommer -eller vinterkvarterer findes, kan de søges beskyttet gennem rådgivning og oplysning til ejere af pågældende bygninger (kældre mv.) eller træer. Uanset om sommer- eller vinterkvarterer er fundet eller ej, kan det anbefales, at hule træer så vidt muligt beskyttes mod fældning og beskæring, og nye hule træer får mulighed for at udvikle sig. Der bør ikke ske forringelser i søers og vandløbs arealer, kvalitet eller insektproduktion. Forslag til yderligere undersøgelser Fortsatte registreringer bør styrkes, evt. ved opfordring til skovfolk, husejere og andre til at kontakte amtet eller vildtkonsulenterne vedrørende kolonifund og indsende evt. dødfundne eksemplarer til Zoologisk Museums pattedyrsektion. Udover Zoologisk Museums fortsatte registreringer, kunne der som for visse andre arter ske eftersøgning i kældre på slotte og herregårde, gamle iskældre, bunkers mv efter flagermus i vinterdvale. Yderligere detektorundersøgelser i udvalgte områder ville kunne påvise om arten forekommer mere stabilt i amtet. Damflagermus 32

38 Frynseflagermus (Myotis nattereri) V Udbredelse af frynseflagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) flere dyr/koloni Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes frynseflagermusen som mellem både med detektormetoden og ved kontakt med offentligheden. Som det også gælder for de andre arter af slægten Myotis er frynseflagermusen vanskelig at identificere med detektor uden stor erfaring med denne slags arbejde. Status i Danmark Sårbar i følge den nationale rødliste. Flagermusatlasset viser at arten forekommer noget mere hyppigt på Bornholm end i resten af landet. I resten af Danmark er den fundet ret sjældent, men spredt over de fleste landsdele. Der er flest fund af enkelte dyr fra efterår og forår, hvor dyrene bevæger sig mellem sommer- og vinterkvartererne. I de store flagermusvinterkvarterer i Jylland optræder frynseflagermusen i størrelsesordner på individer, i Kronborgs kasematter på individer. Da frynseflagermusen ikke er nogen langdistanceflyver antyder såvel de spredte fund som disse vinterfund, at der findes små, lokale bestande spredt rundt i landet. Uden for Bornholm er der kun fundet een enkelt ynglekoloni. Status i amtet Det eneste ynglekolonifund uden for Bornholm blev gjort ved nordenden af Nørresø ved Maribo i 1986 og Her hørtes og sås ved gentagne besøg frynseflagermus flyve fra en gruppe huse 33

39 via en klynge frugttræer hen langs en skovkant. Netfangst af et enkelt individ viste en diegivende hun, der straks blev sluppet løs igen. Der er derfor ingen tvivl om at et hus eller et hult træ i nærheden husede en ynglekoloni. Der blev ikke gjort forsøg på at finde selve kolonien. I området hørtes frynseflagermus på yderligere to lokaliteter, men i øvrigt blev arten ikke fundet i amtet. Der foreligger nogle få (3) ældre data fra amtet (ved Sakskøbing: Reersø, Rørbæk og Krenkerup). Levested Sommerkvarterer (ynglekolonier) findes mest i huse men også i hule træer. Vinterkvarterer er næsten udelukkende fundet i kældre, kasematter, kalkgruber osv., hvor der er konstant frostfrit, men ikke for varmt (4-8 grader celcius). Kvantificeringer af flugtadfærden viser, at frynseflagermusen helst jager nær ved eller inde mellem grenene på løvtræer eller buskvegetation eller tæt op ad mure, klippevægge mv. (Baagøe 1987). Man finder den ofte jagende langs skovkanter, skovstier osv. men også ved vegetation over åer og søer. Kolonierne befinder sig ofte nær sådan løvtræsvegetation og som for andre Myotis-arter foregår flyvning til, fra og mellem jagtområderne i ret lav højde, stereotypt følgende rækker af træer, levende hegn, skovstier og andre tydelige elementer i landskabet, som således synes at være af stor betydning for dyrene. Trusler Som for andre flagermus udgør forstyrrelser under vinterdvalen en trussel for dyrene. Det samme gælder ødelæggelse, ændringer eller restaurering (tætning) af vinterkvarter så som kalkgruber, kældre, kasematter, bunkers, gamle is eller forrådskældre, samt udelukkelse fra vinterkvarterer. Om sommeren er det især forstyrrelse eller udelukkelse af kolonier i huse fældning af gamle hule træer, selektiv fældning af træer, der med tiden kunne udvikle sig til hule træer, der truer arten (Baagøe 1991). Yderligere vil visse ændringer i landskabet kunne have negativ effekt på frynseflagermusenes jagtmuligheder. Det gælder fældning af skov eller klynger af spredte træer, fjernelse eller brud på levende hegn mv., og omlægning af løvskov til nål. Forvaltningsforslag Hvor sommer- eller vinterkvarterer findes, kan de søges beskyttet gennem rådgivning og oplysning til ejere af pågældende bygninger eller træer. Uanset om sommer - eller vinterkvarterer er fundet eller ej, må hule træer så vidt muligt beskyttes mod fældning og beskæring, og nye hule træer må kunne udvikle sig. Forslag til yderligere undersøgelser Fortsatte registreringer bør styrkes, evt. ved opfordring til skovfolk, husejere mv. til at kontakte amtet eller vildtkonsulenterne vedrørende kolonifund og indsende evt. dødfundne eksemplarer til Zoologisk Museums pattedyrsektion. 34

40 Udover fortsatte registreringer, kunne man som for visse andre arter intensivere undersøgelser af kældre på slotte og herregårde, gamle iskældre, bunkers m.v. efter flagermus i vinterdvale. Yderligere detektorundersøgelser i udvalgte områder vil kunne påvise, om arten forekommer mere stabilt i amtet. Frynseflagermus Brandts flagermus (Myotis brandti) V Udbredelse af Brandts flagermus Detektorlytning sommer (juni-august) Sommerfund (juni-august) enkeltfund 35

41 Registrering På en skala svær-mellem-let at finde vurderes Brandts flagermus som mellem både med detektor og ved kontakt med offentligheden. Dog er det som nævnt sådan, at der med brug af detektor ikke kan skelnes mellem skrigene af skægflagermus (Myotis mystacinus) og Brandts flagermus (Myotis brandti). Da skægflagermusen kun kendes fra Bornholm og aldrig med sikkerhed er fundet i resten af Danmark (Baagøe 1973) er det mest sandsynlige, at de dyr der høres her er Brandts flagermus. Endelig må det understreges, at alle arter af slægten Myotis er vanskelige at skelne med detektorer for den utrænede. Status i Danmark Sårbar i følge den nationale rødliste. Brandts flagermus er een af de almindeligste arter på Bornholm, og der findes endvidere en lille bestand i Midtjylland. Derudover er arten fundet yderst sparsomt i resten af landet, og da den er mellem let/svær at finde, må den anses for sjælden. Sammenligninger med de ældre data antyder, at arten er forsvundet fra Sjælland. Status i amtet Fra Storstrøms Amt kendes et enkelt sommerfund af et enligt eksemplar fra Lolland (Østofte) og desuden er der to gange hørt Brandts/skægflagermus: Een gang på Lolland (ved Røgbølle Sø) og een gang på Falster (ved Gedsergård). Da Brandts flagermus er mellem-let at finde med begge metoder, må det konkluderes, at arten er sjælden i amtet, men at der formodentlig kan være en eller flere meget små og upåagtede bestande. Zoologisk Museum har et enkelt eksemplar af skægflagermus (Myotis mystacinus), indgået i samlingerne 1937, uden data men med kommentaren: Maaske fra Lolland, ringmærket; ring nr S Øjensynligt stammer ideen om, at den måske er fra Lolland fra forsøg på at finde notater vedr. denne ring i Museets gamle ringmærknings-protokoller, hvor det fremgår at langt de fleste ringe blev givet til Lindhard Hansen, som mærkede de fleste af sine flagermus på Lolland. Men en nærmere undersøgelse viser at Lindhard Hansen endnu ikke havde påbegyndt sin ringmærkningsaktivitet i Det er altså langt fra sikkert, at dette dyr stammer fra Lolland. Levested Sommerkvarterer (ynglekolonier) mest i huse men også i hule træer. Vinterkvarterer er næsten udelukkende fundet i kældre, kasematter, kalkgruber osv. hvor der er konstant frostfrit, men ikke for varmt (4-8 grader celcius). Kvantificeringer af flugtadfærden viser at Brandts/skægflagermus jager en del i det fri, men dog fortrinsvis nær ved løvtræer eller buskvegetation, og sjældent tæt inde i vegetationen (Baagøe 1987). Man finder den ofte jagende langs skovkanter, og i lysninger eller mellem spredte træer eller i alleer og langs levende hegn. 36