29. juli EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak Att..

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att.."

Transkript

1 EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal. Undersøgelse og vurdering af risiko for flagermus. Version 3.0. Tekst og feltarbejde: John Frisenvænge, Amphi Consult. AMPHI Consult Vi har siden 1993 arbejdet med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Fruebjergvej 3,boks 102, 2100 Kbh Ø, Amphi Consult v/martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M Amphi Consult v/peer Ravn, Finlandsvej 6,4200 Slagelse Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted,

2 Indhold: 1. INDLEDNING GENERELT OM FLAGERMUS OG VINDMØLLER EKSISTERENDE VIDEN OM FOREKOMST AF FLAGERMUS NÆR PROJEKTOMRÅDET METODEBESKRIVELSE Udstyr og metoder Omfang af undersøgelser Gennemførte undersøgelser RESULTATER Registrerede arter af flagermus Dværgflagermus Sydflagermus Brunflagermus Vandflagermus (mfl. Myotos-arter) Troldflagermus VURDERING AF MULIGE KONFLIKTER I FORHOLD TIL FLAGERMUS KONKLUSION MULIGE AFVÆRGEFORANSTALTNINGER REFERENCER BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. MULIG ØKOLOGISK FUNKTION AF LANDSKABET BILAG 3. FLAGERMUSOBSERVATIONER BILAG 4. FREMTIDIGE FORHOLD BILAG 5. EKSEMPLER PÅ FLAGERMUSKALD

3 1. Indledning Havneområdet ved det tidligere Lindøværft i Munkebo planlægges udvidet med en ny havneterminal, der skal anlægges ved opfyldning i Odense Fjord. På det opfyldte område er der tillige planer om opførelse af tre vindmøller. Som led i miljøvurdering (VVM) af vindmøllernes effekt på natur og dyreliv i området har Amphi Consult i 2014 gennemført undersøgelser af flagermus i området omkring den kommende havneterminal. Indeværende notat rummer bidrag om flagermus til VVM-rapporten. Vurderingerne baseres foruden de aktuelle undersøgelser på eksisterende viden om flagermusforekomster omkring Odense og Munkebo. 3

4 2. Generelt om flagermus og vindmøller Flere undersøgelser har vist, at vindmøllers roterende blade kan forårsage tab af flagermus. Mølledræbte flagermus ædes hurtigt af ræve og andre rovdyr, og chancen for at finde dyrene under en mølle påvirkes således af, hvor ofte man søger efter dem. Desuden er der en risiko for at nogle dyr overses i tæt vegetation eller fordi de er slynget langt væk fra møllen ved kollisionen. Problemet varierer meget i forhold til sted, tid på året og art af flagermus, og vejrforholdene spiller også ind. Direkte observationer med detektor og varmefølsomme kameraer har vist, at flagermus jager hele vejen op langs mølletårnene og omkring vingerne. Vindmøllernes tårne og blade tiltrækker store mængder af insekter, så der på visse årstider kan forekomme store ansamlinger af insekter på og omkring vindmøllerne. Formodentlig tiltrækker møllerne insekter af flere grunde. Det kan være fordi de i dagens løb er blevet opvarmet af solen og derfor udstråler varme om natten, men andre faktorer spiller også ind. Det er typisk i sådanne situationer, at flagermusene omkommer. Under kølige vejrforhold eller når vind forhindrer insekterne at sværme omkring punkter i åbent terræn findes ikke mange dræbte flagermus. Især arter der normalt jager i åbent landskab kan have svært ved at lokalisere og undgå en bevægelig trussel som en møllevinge, da deres ekkolokalisering er optimeret til detektion af bytte på afstand, og de samtidig flyver retlinet, med høj fart. Foruden direkte kollisioner med møllevingerne kan flagermusene også blive skadet pga. variationer i lufttrykket omkring møllevingerne, som beskadiger flagermusenes lunger (barotrauma). Arter med høj risiko for at blive dræbt ved vindmøller er arter som er tilpasset til jagt på insekter i åbent luftrum og i relativt stor højde over jorden. I Danmark er dette brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus, samt til dels dværgflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus. Desuden kan bredøret flagermus somme tider også jage på denne måde. Da arten generelt er meget fåtallig, er der ikke dokumenteret dræbte bredørede flagermus i noget videre omfang, men eksperter anbefaler at man af forsigtighedshensyn også tager særlige hensyn, hvis denne art er til stede. Man har også observeret at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde, som fx damflagermus og vandflagermus kan finde på at ændre adfærd og flugthøjde og jage insekter hele vejen op ad vindmøllerne. Samlet set er de fleste flagermusarter fundet dræbte under møller. Undtagelserne er meget sjældne arter, som måske kun mangler i materialet pga. lav sandsynlighed for både at forekomme nær undersøgte vindmøller og blive fundet. De største problemer ses der hvor møllerne er opført på lokaliteter, hvor mange flagermus passerer enten på træk eller på strejf forår og eftersommer/ efterår. I visse naturtyper og på de allerbedste flagermuslokaliteter kan det blive til store mængder af flagermus, der omkommer. Blandt de mest risikable områdetyper nævnes kyststrækninger, løvskov og vådområder. Langdistancetrækkere som troldflagermus og brunflagermus er særlig sårbare hvor store bestande passerer under trækket, men også stationære arter findes dræbt under møller. På træklokaliteter må der dog forventes at være en forhøjet risiko. Problemet er størst i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem i efteråret, fordi det er her at de store ansamlinger af insekter optræder. Samtidig er mængden af flagermus i 4

5 landskabet størst på dette tidspunkt, dels pga. nyudfløjne unger og dels pga. gennemtrækkende arter. Flagermusbestande er yderst sårbare overfor øget dødelighed, fordi flagermus har en lang levetid og en langsom reproduktion. Der er derfor risiko for at dødeligheden kan antage dimensioner, der er så store, at der kan være risiko for at bevaringsstatus for områdets flagermusbestande kan ændres fra gunstig til ugunstig. Risikoen for sådanne utilsigtede tab er formodentligt også betragtelig når møllerne placeres i eller i nærheden af vigtige fourageringlokaliteter som flagermushunnerne er afhængige af i yngletiden om sommeren til deres hektiske insektfangst i området omkring ynglekolonierne. Dette indebærer, at vindmøller også kan være et problem for lokale ynglebestande i højsommeren. Fåtallige bestande vil være særligt sårbare overfor forøget dødelighed, men en omfattende vindmølleopstilling kan vise sig problematisk også for mere udbredte arter. Det synes primært at være ved ret lave vindhastigheder at insekter og dermed flagermus besøger møllerne. Ved vindhastigheder på mere end 5-6 m/ sek blæser insekterne øjensynligt væk fra møllerne. Forekomst af dræbte flagermus ved vindmøller er dokumenteret i en række lande, bl.,a USA, Tyskland, Frankrig og Sverige (Rydell et al. 2011). Aktuelt er der ikke viden om problemet omfang under danske forhold som, i hvert fald i den vestlige del af landet, godt kan være meget anderledes og måske mindre (Møller et al., 2013). Man har ydermere påpeget at problemet formodentligt også eksisterer ved vindmøller til havs, idet det er set, at flagermus tiltrækkes af insektmængder omkring vindmøller langt til havs over Østersøen og Øresund, dels på trækket sydover, dels når de i eftersommeren flyver langt ud over havet for at udnytte de store insektansamlinger, der kan optræde her (Ahlén et al. 2009, Ahlén et al. 2007). I hvert fald på havvindmøller kan turbinehuset tillige fungere som dagrastested for flagermus. Det vides ikke, om dette også forekommer på land, men det kan ikke udelukkes. Forekomst af egnede rastesteder er dog langt mere kritisk på havet end på land, hvorfor det er sandsynligt at flagermusene oftere vil raste i havvindmøllers konstruktion end i landbaserede møllers. 5

6 3. Eksisterende viden om forekomst af flagermus nær projektområdet Følgende hovedkilder er benyttet: Dansk Pattedyratlas (Baagøe og Jensen, 2007), forekomst frem til 2004 i det atlaskvadrat som projektområdet er beliggende i, eller i et nabokvadrat. Naturovervågning via NOVANA-programmet i perioden (Søgaard et al., 2013). Det angives om arten er fundet i de nærmeste Novana-kvadrater nord eller syd for Munkebo der er intet kvadrat som dækker projektområdet. Udbredelseskortene i Naturstyrelsens i 2013 udkomne Forvaltningsplan for flagermus (Møller et al, 2013) viser resultaterne fra Dansk Pattedyratlas, opdateret med nyere viden fra Novana-undersøgelser og andre kilder fra perioden Langtidsundersøgelse af flagermusforekomster omkring Syddansk Universitet i Odense, publiceret i 2014 (Andreassen et al., 2014). Undersøgelserne foregik på en enkelt station i løbet af månederne august og september Tabel 1. Arter der er registreret ved Odense eller Munkebo. DPA: Dansk Pattedyratlas. Novana: det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø. SDU: undersøgelser på Syddansk Universitet. Dansk artsnavn Systematisk artsnavn DPA Novana SDU Damflagermus Myotis daubentonii - x x Vandflagermus Myotis dasycneme x x x Troldflagermus Pipistrellus nathusii - - x Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus x x x Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus - x - Brunflagermus Nyctalus noctula x x x Sydflagermus Eptesicus serotinus x x x Skimmelflagermus Vespertilio murinus - x - Langøret flagermus Plecotus auritus x x - Alle danske arter af flagermus er optaget på Habitatdirektivets bilag 4. Af de nævnte arter er damflagermusen desuden på bilag 2 og rødlistet som sårbar (Vu) Vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og sydflagermus er udbredte og almindeligt forekommende arter, som også forventes at kunne forekomme regelmæssigt ved Munkebo. 6

7 Derimod vurderes landskabet nord for Munkebo umiddelbart ikke at være velegnet for langøret flagermus, som bedst trives i landskaber med et tæt netværk af naturområder, forbundet via levende hegn og skovbryn. Skimmelflagermus, og pipistrelflagermus har ikke kendte faste forekomster på Fyn. Det antages, at registreringen af disse arter under Novana-programmet skyldes strejfere, men det kan ikke udelukkes at der findes spredte oversete bestande udenfor de kendte forekomstområder i Danmark. Det kan under visse omstændigheder være vanskeligt at skelne disse arter fra hhv. sydflagermus og dværgflagermus, hvorfor forveksling også er en mulighed. Troldflagermus er i Dansk Pattedyratlas og Novana-undersøgelserne registret syd og vest for Odense, men ikke nord og øst for byen. Ved undersøgelser ved Syddansk Universitet i august-september 2011 er arten imidlertid også registreret sydøst for byen. Troldflagermus foretager lange sæsonbetingede trækbevægelser, og registreringerne ved Odense afspejler snarere forekomst af gennemtrækkende dyr end faste ynglebestande. Trods det sparsomme fundmateriale blev det før undersøgelserne anset som muligt, at arten også forekommer i fjordområdet i trækperioderne. Der blev da også registreret troldflagermus under undersøgelserne i foråret og sommeren Damflagermusens danske kerneområder er Midt- og Østjylland og Lolland-Falster, mens den kun er fundet meget sparsomt udenfor disse områder. Der foreligger få observationer fra Bornholm, som anses for at være strejfende individer. Forekomsten på Fyn er nyopdaget, og det er ikke sandsynligt, at en stor og veletableret bestand tidligere er overset. Damflagermus er dels registreret ved Odense under Novana-programmets undersøgelser i perioden (Søgaard et al., 2013) og dels fundet ved Syddansk Universitet i 2011 (Andreassen et al., 2014). Begge fund er gjort i det sydlige Odense, nær Lindved Å. Damflagermusen er som bilag 2 art optaget på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, der bl.a. omfatter Odense Å og Lindved Å. Både Odense Fjord og Kertinge Nor er velegnede som jagtområder for arten, der fortrinsvis jager over større vandflader. Det kan ikke på forhånd helt udelukkes, at arten jager i disse områder. 4. Metodebeskrivelse 4.1 Udstyr og metoder Forekomsten af flagermus er undersøgt ved hjælp af ultralydsdetektor, kombineret med visuel observation. Undersøgelserne har til formål at belyse forekomsten af flagermusarter i nærområdet omkring de fremtidige møller, så godt som det er muligt når møllerne etableres på en fremtidig opfyldning i fjorden. Der lægges desuden vægt på undersøgelse af områdets mulige økologiske funktioner, herunder som jagtområde og flyverute for flagermus. Undersøgelserne følger Site Species Richness (SSR) metoden, der går ud på at eftersøge alle arter i et nærmere afgrænset område ved at opsøge de områder, hvor det er mest sandsynligt at finde de enkelte arter. Metoden er beskrevet nærmere i Novanaprogrammets tekniske anvisning til overvågning af flagermus. Som supplement er anvendt autobokse, der kombinerer detektor og digital optager. Disse bokse er brugt til ubemandet registrering af flagermusaktivitet på udvalgte punkter gennem 7

8 en hel nat ad gangen. Autoboksene er især anvendt på steder, hvor forekomst af flagermus forventes at være spredt ud over natten, f.eks. langs potentielle flyveruter. Boksene er også anvendt ved potentielle rastesteder for at kunne spore aktivitet, der tyder på rasteforekomster,. Endelig er autobokse anvendt for at vurdere flagermusforekomster i perifert beliggende områder, hvor det kun var muligt at foretage bemandede undersøgelser i kort tid. Afhængigt af den anvendte type detektor har autoboksene også bidraget til oplysning om forekommende arter. Tabel 2 angiver de anvendte detektorer. Tabel 2. Anvendt detektorudstyr. Model Funktionsmåde Anvendt Pettersson d100 Pettersson d240x Pettersson d500x Heterodyn (Het) Heterodyn (Het) + tidsekspansion (TE) Direkte højhastighedsoptagelse I op til 3 autobokse pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Detektoren registrerer kontinuerligt Hettransformerede signaler indenfor et udvalgt frekvensspektrum. Artsbestemmelse er ikke entydig, om end lydbilledet sammen den valgte frekvensfølsomhed kan indikere den mest sandsynlige art. Ved områdegennemgang samt i 1 autoboks pr. nat i kombination med digital optager sat til automatisk optagelse. Optagelserne af TEsignaler er stikprøver på ultralyd, der kan benyttes til artsbestemmelse. Hvis signalstyrken er svag, optages kun Het-signalet, som afhænger af det forudindstillede frekvensspektrum. 1 autoboks anvendt på højt prioriterede steder. Detektoren har indbygget digital registrering og gemmer kontinuerligt utralydsoptagelser i høj kvalitet, der kan benyttes til artsbestemmelse. Da autoboksene er stationære, kan de kun anvendes som supplement på udvalgte steder. Registreringerne fra boksene mangler også oplysninger om flyvemåde og afstand til de observerede dyr. I høj- og sensommeren mindskes registreringseffektiviteten nær levesteder for græshopper, som følge af interferens fra græshoppehannerne, der også genererer ultralyd under deres spil. Da ledelinjer for flagermus langs diger, vejkanter og skovbryn ofte er gode levesteder for græshopper, kan den slags interferens sjældent undgås. 8

9 4.2 Omfang af undersøgelser Undersøgelserne omfatter 6 besøg, der fordeles tidsmæssigt så de dækker flagermusenes forekomst i området igennem flagermusenes aktive periode. To besøg i forårsperioden (ultimo maj - medio juni) To besøg i yngelperioden (20. juni 8. august), To besøg i sprednings- og trækperioden (15/8-15/9). Forårsundersøgelser anses normalt kun som nødvendige, hvis der nær projektområdet er særlige nøglebiotoper med masseforekomst af insekter om foråret. Det kan være åmundinger eller større sø/mose komplekser og strandenge. I det tilfælde anbefales to undersøgelser i perioden fra slutningen af april til maj, hvor mængden af insekter i de øvrige dele af landskabet er forholdsvis beskeden. Dette vurderes ikke at være tilfældet her. Da miljørapporten udarbejdes sideløbende med undersøgelserne er det imidlertid besluttet at indhente viden om forekommende arter i området, allerede inden yngelperioden. Om sommeren, hvor hunnerne føder og opfostrer unger (yngelperioden), bruges undersøgelserne til at vurdere vindmøllernes påvirkning af lokale ynglebestande af flagermus. I august og september ændres flagermusforekomsterne i landskabet, dels pga. spredning af voksne og unge dyr fra yngleområderne og dels pga. dyr som trækker igennem området på vej mod overvintringsområder. Erfaringsmæssigt topper mængden af flagermus i landskabet i august og september. Resultaterne af de første 4 besøg vil kunne indgå i den endelige VVM-rapport. De anbefalede afværgeforanstaltninger vil baseres på disse undersøgelser og et worst-case scenarie angående forekomster i migrationsperioden. De sidste to undersøgelser vil blive anvendt til at justere vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger i implementeringsfasen. Undersøgelsernes metodik følger anbefalinger fra flagermuseksperter (Ahlén og Baagøe, 2013). 9

10 4.3 Gennemførte undersøgelser Den 24/5 foretoges om dagen besigtigelse af grønne områder omkring det tidligere Lindøværft og i Munkebo. Undersøgelsen af flagermusforekomster er søgt foretaget på lune, tørre nætter med svag vind. Afvigelser fra dette angives nedenfor. Undersøgelsen omfatter følgende datoer: 24-25/5: Tørt stille vejr og temperatur omkring C om natten. Stor aktivitet af flere arter, især dværgflagermus og brunflagermus /6: Tørt, temperatur C om natten. En jævn vind (ca. 8 m/s) kan have mindsket mængden af insekter i åbent land. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7: Tørt, let vind (ca. 3-5 m/s), Klart vejr med temperatur over 15 C. Primært aktivitet af dværgflagermus registreret /7:Tørt, svag vind (under 2 m/s), vekslende skydække og temperatur på C. Stor aktivitet af flere arter. De sidste to undersøgelser gennemføres i august-september. Disse undersøgelser vil blive anvendt til at justere vurderingen af et eventuelt behov for afværgeforanstaltninger. 5. Resultater Der henvises til oversigtskort i bilag. 5.1 Registrerede arter af flagermus Følgende arter er registreret: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og vandflagermus. Dertil kommer ikke-artsbestemte Myotis sp. som sandsynligvis også er vandflagermus. 5.2 Dværgflagermus Dværgflagermus er den hyppigst forekommende art i området og den eneste art som er registreret ved alle besøg, Dværgflagermusen jagede over strandvolde/strandenge langs kysten, søen i kanten af havneområdet og tilstødende grønne områder på land. Arten jagede også langs kystlinien der fører ud til sten- og grusbehandlingsområdet på havneterrænet. Dværgflagermusen var den første art, som blev registreret om aftenen. Det er muligt at arten har rastesteder i et levende hegn i det bynære naturområde Dalby Høj. Flere af de gamle popler har hulheder, som flagermus kan benytte til rastesteder, men der er ikke fundet tegn på forekomst af ynglekolonier. Dværgflagermusens jagtkald har normalt den største energi i frekvensområdet omkring 55 khz. Ved undersøgelserne blev der ofte registreret kald med maksimumenergi ved frekvenser omkring khz, lejlighedsvis lavere (47-49 khz). Dette frekvensområde ligger mellem de typiske kaldfrekvenser for dværgflagermusen og den nært beslægtede art pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus), hvis kald typisk har største energi ved 10

11 frekvenser omkring 45 khz. I frekvensområdet lige under 50 khz er forveksling mellem de to arter mulig. Flagermuskaldenes frekvensforløb afhænger af omstændighederne og navnlig hvorvidt dyrene jager tæt på overflader eller under mere åbne forhold. Kaldets rækkevidde falder med stigende frekvens. I åbent terræn, f.eks. på en strandeng, tilpasser flagermusen sit kald ved at sænke frekvensen. På grund af det åbne terræn anses det for mere sandsynligt, at der er tale om den lave del af dværgflagermusens register end den høje del af pipistrelflagermusens. Der sås aldrig kald med frekvens på 45 khz, mens der flere gange blev registreret kald på mere end 55 khz, som er dværgflagermusens normale frekvensområde. Derfor kan det konkluderes, at der med sikkerhed er registreret dværgflagermus, mens pipistrelflagermus sandsynligvis ikke er fundet. 5.3 Sydflagermus Sydflagermus jagede i maj langs trærækker og ved søen i kanten af havneområdet. Arten er almindeligt udbredt på Fyn. Arten er også registreret ved senere besøg, men kun sporadisk. Dette kan tyde på at der ikke er nærliggende ynglesteder. 5.4 Brunflagermus Brunflagermus jagede i maj og juli over strandområdet inkl. søen i kanten af havneområdet. Denne art dukkede først op noget tid efter artens normale udflyvningstidspunkt, og senere end dværgflagermusen, som normalt flyver ud senere end brunflagermusen. Brunflagermus raster i træer, og rasteområdet forventes på baggrund af det sene ankomsttidspunkt at befinde sig i ret stor afstand (flere km) fra havneområdet. 5.5 Vandflagermus (mfl. Myotos-arter) Myotis-slægten, kan vanskeligt artsbestemmes alene på optagelser af kald fra forbipasserende individer. Hvor der ikke er observeret typisk jagtadfærd for vandflagermus angives observationer derfor alene på slægtsniveau. Det er dog mest sandsynligt, at de ubestemte registreringer er vandflagermus. Om foråret optog en autoboks ved kysten enkelte passager af Myotis sp. I juli jagede vandflagermus langs kysten ved Boelsbro Havn og i bugten ved strandengen (se kortbilag). Der blev desuden optaget enkelte Myotis sp. af autobokse, som var placeret ved kysten, ved ledelinjer i landskabet og ud til søen i kanten af havneområdet. Damflagermus er i de seneste år registreret enkelte gange syd for Odense. Odense Fjord og Kertinge Nor ville være velegnede jagtområder for en lokal bestand af denne art, men der foreligger ingen tidligere observationer herfra. Der er heller ikke ved disse undersøgelser fundet tegn på forekomst af damflagermus. På den baggrund vurderes det, at der ikke er grund til at tage damflagermus med i betragtning ved miljøvurderingen. 11

12 5.6 Troldflagermus Troldflagermus er registreret enkelte gange i maj og juni. Ud fra registreringsomstændighederne formodes det at dreje sig om forbipasserende, gennemtrækkende dyr. Troldflagermus blev ikke registreret i yngelperioden om sommeren, og der forventes på den baggrund ikke at være lokale ynglebestande af betydning. Troldflagermus optræder i forbindelse med sæsonbestemte trækbevægelser hyppigt sensommer og efterår i områder hvor den ikke yngler. Det er sandsynligt, at denne art vil blive registreret ved undersøgelserne i august-september. 6. Vurdering af mulige konflikter i forhold til flagermus I forhold til risikoen er det afgørende, om der særlige landskabelige forhold som kan føre til koncentrerede forekomster af flagermus nær møllerne. Landskabet omkring havneterminalen består foruden Odense Fjord med tilgrænsende strandenge af åbne landbrugsområder og den bymæssige bebyggelse i Munkebo. Syd for Munkebo ligger endnu et fjordområde, Kertinge Nor. De sjældneste flagermusarter lever i strukturrige landskaber med mange gamle træer og veletablerede naturområder af høj kvalitet. Landskabet omkring Munkebo er præget af byog landsbrugsdrift, og naturområderne er fragmenterede og til dels relativt nyetablerede, Derfor forventes der kun at forekomme forholdsvis almindeligt udbredte flagermusarter i området. Projektområdet for vindmøllerne ligger i udkanten af et havneareal, på et landområde der skal etableres ved opfyldning i fjorden. Dette mindsker sandsynligheden for forekomst af rastesteder for flagermus tæt på opstillingsområdet. Den mindste afstand fra møllerne til potentielle rastesteder er m. Flagermusene kan passere vindmøllerne dels under passage mellem fjernere rastesteder og fødesøgningsområder og dels under selve fødesøgningen. Vindmøllerne skal opstilles i et kystområde, nær sydbredden af Odense Fjord. Kystlinjer er typisk ledelinjer for flagermusenes flyveruter. Der kan derfor forventes at være flagermus, som passerer havneområdet mellem fjordbredderne øst og vest for dette. Et bælte med kolonihaver, grønne parkområder og skovplantninger syd for det gamle værft forventes at være attraktivt som flyverute og jagtområde. I så fald vil en del flagermus flyve syd om vindmøllerne. Man må dog regne med, at nogle dyr vil flyve direkte igennem værftsområdet, mens andre dyr, i særdeleshed vandflagermus, vil følge kystlinjen nord om værftet. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. Der er yderligere mulighed for forekomst af en nord-sydgående flyverute mellem Odense Fjord og Kertinge Nor, nær ved havneterminalen. De grønne områder ved Dalby Høj danner sammen med et moseområde i den østlige del af Munkebo og bevoksninger ved Munkebo Kirke en egnet korridor for flagermus mellem de to fjorde. Det er meget sandsynligt, at flagermus vil jage tæt på de nye vindmøller. Tæt på den nye havneterminal forekommer flere velegnede jagtområder. Det drejer sig dels om et par 12

13 mindre søer, dels om et strandengsområde sydvest for Boels Bro. Tæt på det nuværende havneareal er der desuden bevoksninger af bl.a. hybenroser og havtorn, hvor jagende flagermus er observeret. Endelig er i hvert fald de mest kystnære dele af fjordområdet jagtområde for vandflagermus om sommeren. Vandstanden i bugten mellem Boels Bro og havnen varierer meget, og vandflagermusene må forventes at jage længere ude i bugten, når fjordbunden bliver blottet nærmest kysten ved laveste vandstand. Forhold, der kan øge flagermusenes forekomst ved mølleplaceringen er hvis der etableres beplantning på de nye havnearealer. Et beplantningsbælte langs kysten nær vindmøllerne vil fungere som ledelinje og jagtområde for flagermus. Endelig er det muligt, at større dele af selve Odense Fjord er jagtområde for arter som brunflagermus og sydflagermus i høj- og sensommeren, når mængden af insekter i landskabet er størst. Under disse omstændigheder kan flagermus træffes selv i åbne havområder, hvilket er set i Østersøen. I så fald vil flagermusene også skulle passere møllerne under passage mellem rasteområder mod syd og Odense Fjord. Af de fundne arter er brunflagermus og sydflagermus mest sårbare overfor vindmøller, idet disse arter hyppigst jager i åbent terræn på afstand af vegetation. Disse arter synes at være mindre hyppige i nærområdet omkring møllerne end de normalt lavereflyvende dværgflagermus. Vandflagermusen jager normalt tæt på vegetation, og den vil derfor sjældent bevæge sig tæt på møllevingerne. Alle de fundne arter er imidlertid tidligere fundet dræbt ved vindmøller, også de normalt lavtflyvende arter, Samlet må det forventes, at mølleopsætningen vil resultere i en forøget dødelighed for flagermusbestandene i området. Det kan imidlertid vanskeligt vurderes, om denne dødelighed har betydning for de lokale bestande i sammenligning med drab som følge af kollision med trafik eller andre dødsårsager. Dødeligheden vil være koncentreret på forholdsvis få nætter med høj lufttemperatur og svage vindforhold, hvor insekter og dermed flagermus er mest tilbøjelige til at flyve i helt åbent luftrum i op til flere hundrede meters højde over jorden. På de helt vindstille nætter med den størst flagermusaktivitet forventes møllevingerne at stå stille, men de moderne højtydende mølletyper er effektive til at udnytte selv svag vind, og det er sjældent helt vindstille i 100 m højde over jorden. Den største risiko forventes at forekomme i juli og august. 13

14 7. Konklusion På baggrund af undersøgelser i foråret og sommeren 2014 kan det konkluderes, at flere flagermusarter regelmæssigt forekommer nær det område, hvor der planlægges opsat vindmøller. Det drejer sig især om dværgflagermus og vandflagermus, men også sydflagermus og brunflagermus forekommer. Desuden er troldflagermus registreret enkelte gange. Der er ikke lokaliseret rastesteder for kolonier af flagermushunner med unger tæt på området. Imidlertid er der fundet flere gamle træer med stort potentiale som rastested. På det foreliggende grundlag vurderes det, at området ikke har væsentlig betydning for lokale ynglebestande af brunflagermus og sydflagermus, mens det er mere usikkert om det har væsentlig betydning for vandflagermus og dværgflagermus. Det forholdsvis beskedne areal med naturområder og beliggenheden i et landskab, der præges af by, havn og landbrugsdrift, mindsker samlet set områdets kvalitet som levested for flagermus. Sammenlignet med mere naturprægede områder er arts- og individtætheden lavere, hvilket vil reducere den forventede effekt af møllerne. Kystområdet nær havnen indgår dog i et netværk af levesteder for flagermus sammen med øvrige kystområder ved fjorden, moseområdet i Munkebo og områder langs Kertinge Nor. Der kan derfor ikke udelukkes en påvirkning af lokale bestande af flagermus. Miljøredegørelsen færdiggøres på et tidspunkt, hvor det ikke har været muligt at undersøge forekomsten af flagermus i sensommeren, hvor mængden af såvel insekter som flagermus i landskabet topper. Artssammensætning og mængde af flagermus kan ændre sig gennem sommeren og efteråret pga. spredning fra yngleområderne og forekomst af gennemtrækkende bestande. Desuden kan de større insektmængder resultere i højere jagtaktivitet i åbent terræn over land og over fjorden, sammenlignet med foråret. For at kunne gennemføre en fyldestgørende miljøvurdering i forhold til flagermus på det foreliggende grundlag anlægges en worst case betragtning: At de nuværende jagtområder for flagermus ikke formindskes i forbindelse med den fremtidige anvendelse af kystområdet, og herunder at søen på havnens område fortsat vil eksistere. Hvis søen bliver opfyldt som led i den fremtidige havneudbygning, vil mængden af flagermus i området aftage, men der vil fortsat være bestande som jager i området. At flagermus, pga. områdets beliggenhed ud til fjorden, vil fouragere på insekter ud over vandet. Dette forventes især at ske i sommer- og sensommerperioden. At flagermus vil benytte kysten som ledelinje under passage mellem jagtområder på land, i modsætning til at de vil følge de grønne områder, der ligger i et bælte syd om den eksisterende havneterminal. At flagermus vil krydse mellem Odense Fjord og Kertinge Nor omkring mølleplaceringerne, da landtangen her er smal, samt pga. beliggenheden af den grønne korridor via Dalby Høj og moseområdet i Munkebos vestlige del. At den nye havneterminal vil fungere som genvej for flagermus der passerer Boels Bro, pga. den forholdsvise korte afstand. 14

15 At beplantningsbæltet langs voldkronen vil have en funktion som ledelinje for flagermus. De sidste to undersøgelser i august-september vil blive anvendt til at justere ovenstående worst case antagelser og vurderingen af et eventuelt behov for afværgeforanstaltninger. 8. Mulige afværgeforanstaltninger Forskning har vist, at forekomsten af flagermus nær vindmøllevinger er meget variabel, og at størsteparten af forekomsten vil være koncentreret på få nætter i løbet af året. Både tidspunkt på året, tidspunkt på døgnet og vejrforhold påvirker mængden af flagermus ved vindmøller. Ved vindhastigheder større end 5-6 m/s er forekomsten af flagermus i åbent terræn, herunder ved vindmøller, minimal. Dette åbner mulighed for at mindske påvirkningen af flagermusbestande ved at regulere vindmøllernes drift efter forventet forekomst af flagermus i et område. Vindhastigheden virker modsat på flagermus og elproduktion. Stigende vindhastighed medfører en stigende elproduktion, mens forekomsten af flagermus og insekter i åbent luftrum aftager. Derfor vil en evt. driftsstandsning under forhold med høj sandsynlighed for konflikt med flagermus kun kunne forekomme i perioder med lav elproduktion fra møllerne, 15

16 9. Referencer Ahlén I., Bach L., Baagøe H.J. & Pettersson J, 2007: Bats and offshore wind turbines studied in Southern Scandinavia. Report Naturvårdverket. Ahlén, I., H. J. Baagøe, & L. Bach. 2009: Behaviour of Scandinavian bats during migration and foraging at sea. Journal of Mammalogy 90: Ahlén,I., Baagøe, H.J., 2013: Bats and wind power investigations required for risk assessment in Denmark and Sweden. Summary of presentation at CWE2013 in Stockholm February 5-7, Andreassen, T., Surløkke A., Hallam J., 2014: Semi-automatic long-term acoustic surveying: A case study with bats, Ecological Informatics (2014), Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. Møller J. D., H. J. Baagøe og H. J. Degn, 2013: Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013 Rodrigues, L., L. Bach, M-J Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch, 2008: Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. Eurobats Publication Series No. 3. Rydell J., H. Engström, A. Hedenström, J.K. Larsen, J. Pettersson og M. Green, 2011 : Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket. Søgaard, B. & H.J. Baagøe, 2011: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.. Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning, TA. nr.: A Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

17 Bilag 1. Oversigtskort Bilag 1: Oversigtskort

18 Bilag 2. Mulig økologisk funktion af landskabet Pile: mulige flyveruter langs kyster, levende hegn og andre ledelinjer. Det skal bemærkes, at arter der jager i åbent landskab (f.eks. brunflagermus) ikke altid følger ledelinjer under passage mellem rasteområder og jagtområder. Bilag 2: Mulig økologisk funktion af landskabet

19 Bilag 3. Flagermusobservationer På de følgende sider vises resultaterne fra de fire natundersøgelser samlet. Først vises alle flagermusregistreringer, derpå registreringer af de enkelte arter. Det skal bemærkes at punkter afspejler observatørens snarere end flagermusens position. I de tilfælde hvor en flagermus kun er hørt, kan den desuden være passeret i en afstand på op til 100 m fra observatøren eller autoboksen. Alle artsbestemte vandflagermus er dog observeret visuelt, da jagtadfærd er en vigtig del af artsbestemmelsen for denne art. Derudover var alle observerede dyr i bevægelse, og registreringen er derfor et øjebliksbillede. Desuden skal det erindres, at registreringerne afspejler observation gennem flere timer i løbet af fire forskellige nætter. Der er følgfelig også overlap mellem nogle registreringer af forskellige arter. På figurerne med de enkelte arter er dette overlap undgået. Bilag 3: Flagermusobservationer

20 Bilag 3: Flagermusobservationer

21 Bilag 3: Flagermusobservationer

22 Bilag 3: Flagermusobservationer

23 Bilag 4. Fremtidige forhold Bilag 4: Fremtidige forhold

24 Bilag 5. Eksempler på flagermuskald Brunflagermus, typisk kald afgivet i åbent terræn, største energi ved frekvenser på khz. Optaget ved strandengen 24/5. Sydflagermus, regelmæssige kald med største energi omkring 27 khz og intervaller omkring ms. Optaget omkring strandengen om aftenen 24/5. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald

25 To dværgflagermus, optaget i Dalby Høj området om aftenen 15/6. Største energi ved frekvenser på hhv. 52 khz og 59 khz. Det ene dyr passerede under jagten tæt på jorden og observatøren, hvorfor dette kald er meget kraftigt og stærkt frekvensmoduleret. Den anden jagede i større højde og mere frit. Eksempel på lavfrekvente (største energi ved frekvens på ca. 48 khz) kald. Kaldene kan i teorien stamme fra pipistrelflagermus, men de tolkes pga. kaldomstændighederne og totalt fravær af 45 khz-kald i materialet som dværgflagermus snarere end som pipistrelflagermus. Optaget samme sted som forrige,om morgenen 16/6. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald

26 Kald af Myotis sp,, formentlig jagt- eller orienteringskald fra en forbipasserende vandflagermus. Største energi ved khz. Optaget ved vandkanten kort tid efter midnat den 25/5. Forbipasserende troldflagermus, optaget ved Boels Bro den 16/6 omkring kl. 1. Største energi ved 40 khz. Bilag 5: Eksempler på flagermuskald

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

23. oktober EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske Att..

23. oktober EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske Att.. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske (lgo@niras.dk) Att..: Keld Andersen 23. oktober 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.

Læs mere

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014

NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro N Aulum Version 1, 1/12-2014 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 8660 Skanderborg Att: Niels Krogh Kristensen.: Keld Andersen 1. december 2014 NOTAT Afrapportering af forekomst af invasive arter på etape 6714 Holstebro

Læs mere

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune af Leif Gjerde & Lea Likozar Amphi Consult - Forskerparken 10-5230 Odense M Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller

Læs mere

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen

Læs mere

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina

Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet 1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet

Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet 1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Rekvirent Rådgiver Rambøll A/S (Bane-Danmark) Orbicon Leif Hansen Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S +45 5161 1000 Ringstedvej

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.

VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse 3.1.1 Internationale

Læs mere

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3

RESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3 Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus

Læs mere

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER Rekvirent Rådgiver ELF-Development

Læs mere

Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd.

Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V. E-mail: bydesign@tmf.kk.dk http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/store-vindm-ller-ved-kalvebod-syd Indsigelse

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til : Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Notat. Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN. Afværgeforanstaltninger for flagermus. 10. oktober 2008

Notat. Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN. Afværgeforanstaltninger for flagermus. 10. oktober 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Afværgeforanstaltninger

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer

Læs mere

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø

Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Thomas Aabling Vandmiljø Korsørgade 19, 2. tv 2100 København Ø Lovliggørende dispensation til på vilkår at brinksikre søbredden på matr.nr. 77 d, Hareskov By, Værløse, beliggende Åvej 20 A, Hareskovby.

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

METODER OG RESULTATER...3

METODER OG RESULTATER...3 Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

NOTAT. Forslag til besvarelser af høringssvar. Afsender Emne (tekst) Forslag til svar

NOTAT. Forslag til besvarelser af høringssvar. Afsender Emne (tekst) Forslag til svar Tlf. Fax NOTAT Forslag til besvarelser af høringssvar 16. december 2014 Sagsnr. 440-2014-5324 Dokumentnr. 440-2014-90809 Afsender Emne (tekst) Forslag til svar Det er ikke et spørgsmål om enten eller.

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Notat om VVM Screening af Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...3 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...3 1. Anlæggets karakteristika...5

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider: Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet

Ny ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER...

BAGGRUNDSOPLYSNINGER... Freja Ejendomme A/S Gl. Kongevej 60, 6. Sal 1850 Frederiksberg C Att: Rune Christiansen (rc@freja.biz).: Andersen 3 dispensationsansøgning (Indsendes til Furesø kommune) Dato: 3. udgave 21. april 2016

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

7. marts 2013 LBA/HKU

7. marts 2013 LBA/HKU Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Asylvej 2, 7700 Thisted som følge af opstilling af vindmøller i Thisted Kommune i henhold til lov nr. 647 af 15. juni 2010 som ændret ved lov

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED KRYDSNING AF SUSÅEN PÅ EN HØJBRO SUPPLERENDE VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Henning Jensen, Næstved Kommune Introduktion Planlægningschef

Læs mere

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013

Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse. Efteråret 2012 / Vinteren 2013 Rådgivning for fangst på rensdyr og moskusokse Efteråret 2012 / Vinteren 2013 RÅDGIVNINGSDOKUMENT TIL GRØNLANDS SELVSTYRE af Christine Cuyler Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut, Nuuk 20. april

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Overvågning af padder - baseline 2012

Overvågning af padder - baseline 2012 Overvågning af padder - baseline 2012 66 Herning Århus, Etape 6620 og 6625 Funder Låsby Notat 11. november 2012 (1. udgave) Af Per Klit Christensen og Martin Hesselsøe AMPHI Consult er et landsdækkende

Læs mere

Oversigtskort for delstrækning 2

Oversigtskort for delstrækning 2 Oversigtskort for delstrækning 2 1: 2000 35 Furesøvej nr. 37 (matr. 29b) samt Furesøparken (matr. 29c) Registrering Note: For delstrækning 2, gælder det at Lyngby-Taarbæk Kommune ejer området og at begge

Læs mere