Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011
|
|
- Bertram Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst. Om registreringsmetoden for flagermus Registreringen blev foretaget i to perioder: a) I yngletiden, ultimo juni primo august. I denne periode samles hunnerne i ynglekolonier i træer eller huse og følger ofte faste ruter til fourageringsstederne og mellem disse. b) I eftersommeren/det tidlige efterår, medio august medio september. Ungerne er nu aktive i landskabet og der kan være mere aktivitet. Nogle arter er på direkte træk sydover, og alle arter strejfer mere om end i yngletiden og vil kunne træffes andre steder i landskabet. Flagermusene vil også til en vis grad have andre dagopholdssteder. Registreringen blev foretaget på følgende datoer: juli (ynglesæson) og 22. aug. samt september (sensommersæson). Lytningen blev foretaget fra et kvarter inden solnedgang til omkring 4 timer efter solnedgang. En mindre del af vejstrækningen blev undersøgt hver nat, således at der både var tid til at lytte efter kolonier i de enkelte træer samt at registrere flyveruter. Den aktive lytning blev suppleret med placering af autobokse (Pettersson d500x) langs hele vejstrækningen. Disse bokse optager automatisk flagermusenes ultralydsskrig, som ved efterfølgende analyse på computer oftest kan bestemmes til art.af hensyn til udstyret blev der ikke sat bokse i selve hundeskoven i den kommende vejstræknings østligste del, men i stedet at sætte dem langs hundeskovens indhegning på ydersiden, helt op til parkeringspladsen ved skydebanen. Registreringen af arter foregik ved hjælp af flagermusdetektor (Pettersson d240x med tilkoblet optager) efter Site Species Richness metoden (Ahlén & Baagøe 1999). Metoden, som også bruges i NOVANA-overvågningen af flagermus, kræver avanceret udstyr som både indeholder heterodyn- og tidsekspansionssystem. Alle lyde blev efterfølgende analyseret vha. Batsound, et særligt computerprogram til analyse af ultralyde fra flagermus. Særligt vanskelige lyde samt alle lyde af damflagermus, blev verificeret af Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum. 1
2 Resultater for flagermusundersøgelserne Området som levested for otte arter af flagermus Der blev i løbet af de to registreringsperioder fundet otte arter af flagermus i området umiddelbart omkring den kommende vej: -, syd-, skimmel-, dværg-, trold-, vand- og damflagermus samt langøret flagermus. Enkelte optagelser af individer af slægten kunne ikke bestemmes til art, men det er sandsynligt at der var tale om vandflagermus. Otte arter er mange for en østjysk lokalitet, og området må vurderes som et meget velegnet levested for flagermus: der er en stor variation fra helt tæt skov til lysåben skov, som giver rige og varierede jagtmuligheder for flagermusene. Beliggenheden ned til Gudenåen og Lillesø med deres store insektproduktion og ansamlinger af insekter over vandfladerne giver yderligere optimale jagtbetingelser for flere arter af flagermus, herunder damflagermusen. Træerne i traceet indeholdt sandsynligvis hverken ynglekolonier af flagermus i ynglesæsonen eller mellemkvarterer i sensommeren: Der kunne trods intensiv lytning ikke konstateres nogen særlig aktivitet omkring nogen af træerne. Dette var lidt overraskende, idet der særligt i den vestlige del af traceet var mange ældre bøgetræer, hvor man normalt finder mange kolonier af flagermus. Det kan være en tilfældighed at ingen af træerne i traceet var beboede på undersøgelsestidspunktet. Det kan også tænkes at træerne ikke indeholdt nogen egnede hulheder, hvilket evt. kan være et resultat af en skovdrift, hvor man fælder hule eller syge træer, som både er uinteressante fra et økonomisk synspunkt og som potentielt kan være farlige for skovens gæster. Det vides ikke om dette er tilfældet i undersøgelsesområdet. Begge broer over Gudenåen blev checket for ynglekolonier af flagermus, men der kunne ikke konstateres nogen ud- eller indflyvningsaktivitet omkring brokonstruktionerne. Det må derfor konkluderes, at disse ikke benyttes som tilholdssteder for flagermus. Registreringerne nærmere beskrevet I ynglesæsonen blev der registreret syv af de i alt otte arter, som blev registreret i løbet af de to perioder tilsammen. Den art, der mangler i ynglesæsonen er langøret flagermus, men formentlig er den blot ikke registreret her: Dels er artens skrig meget svage og den registreres derfor ikke så let som de fleste andre arter, og dels strejfer den ikke så meget rundt i sensommeren, så det individ, der blev hørt i sensommerperioden har højst sandsynligt været der hele tiden. Det har sandsynligvis haft indflydelse på registreringerne langs hovedstisystemet at belysningen på stierne var slukket på alle dage i ynglesæsonen. Mange arter undgår lys, og fx arter af slægten (herunder dam- og vandflagermus) ville sandsynligvis være blevet registreret i mindre grad på hovedstisystemet, hvis det havde været belyst. I sensommersæsonen blev alle otte arter registreret. I denne periode var asfaltstien (fra åen til seminariet) belyst, hvilket sandsynligvis er medvirkende årsag til at der 2
3 blev registreret så få arter på denne strækning. Af samme grund blev en boks placeret på en parallel skovvej tæt på hovedstisystemet (se fig. 1). I fig. 1 og 2 vises hvilke arter som blev registreret af de autobokse, som blev opsat ved den kommende vejstrækning i hhv. ynglesæsonen og i sensommersæsonen. Bemærk at de manuelt registrerede arter ikke er med på kortet, på nær registreringerne ved hhv. Gudenåen og Lillesø. I det følgende vil hver af de otte arters forekomst i undersøgelsesområdet beskrives nærmere, baseret på resultaterne af den manuelle lytning og observationer af dyrene, samt på de førnævnte boksoptagelser. 3
4 Dam Vand Dam Fig. 1. Artslister for boksoptagelser i ynglesæsonen, d juli. Vand Dam Skimmel Dam Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 4
5 Skimmel Vand Dam Skimmel Skimmel Skimmel Fig. 2. Artslister for boksoptagelser i sensommersæsonen, d september. Vand Dam Skimmel Langøret Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 5
6 flagermus: Arten blev i begge perioder registreret i hele området, undtagen i de tætteste skovområder, hvilket skyldes at brunflagermus oftest jager i frit luftrum i stor højde. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. Fordi arten normalt flyver meget højt, vil en ny vej gennem området sandsynligvis ikke forårsage trafikdrab, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus er meget afhængige af velegnede, hule træer idet de både yngler og overvintrer i disse. Fældning af større løvtræer i forbindelse med anlæggelse af vejen (disse forekommer særligt i den vestlige del af området) vil fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Skimmelflagermus: Skimmelflagermus blev registreret i begge perioder, dog mest i sensommersæsonen, hvor arten strejfer meget omkring. Registreringen i ynglesæsonen tyder dog på, at arten også yngler i området. Der blev ikke registreret transportruter for arten, som da heller ikke normalt følger strukturer rundt i landskabet. Skimmelflagermus er højtflyvende og yngler i huse, og anlæggelsen af en ny art vil derfor sandsynligvis ikke udgøre noget problem for arten, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus: Der blev registreret jagende sydflagermus i hele området i begge perioder, dog flest i ynglesæsonen. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. flagermus yngler og overvintrer i huse, og dens tilholdssteder påvirkes dermed ikke af træfældning ved anlægsarbejdet. Arten flyver lidt lavere end de to ovennævnte, og det kan derfor ikke fuldstændig udelukkes at individer vil vejdræbes som følge af en ny vej. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab skønnes ikke at påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: Arten blev registreret i hele området i begge perioder, fx jagende i løvtræsbevoksningen på skrænten nord for asfaltstien i områdets vestligste del. Som alle andre flagermusarter jager dværgflagermusen i forskellige områder i løbet af natten, hvilket indebærer at strækningen, hvor den kommende vej skal anlægges, krydses en del gange i løbet af natten. Der blev ikke fundet faste transportruter for et større antal individer. Da arten ret ofte flyver forholdsvis lavt (2-5m) vil anlæggelsen af en ny vej gennem skovområdet kunne forårsage trafikdrab af denne art. Afværgeforanstaltninger kan være vanskelige at anvise, idet arten færdes i hele skovområdet og således sandsynligvis krydser vejen mange steder. flagermus kan både yngle og overvintre i træer og huse, og fældning af større træer kan altså muligvis fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab vil sandsynligvis ikke påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: flagermus blev registreret i begge perioder, dog synes arten mere udbredt i ynglesæsonen end i sensommeren. Problemstillingen for denne art er meget lig den for dværgflagermusen, idet denne art også kan jage i hele området og da den også bruger både huse og træer som tilholdssteder. Dog flyver troldflagermusen generelt lidt højere end dværgflagermusen, og risikoen for trakfikdrab er ikke helt så stor. Arten er dog ikke nær så almindelig som 6
7 dværgflagermus, og trafikdrab af arten kan ikke fuldstændig udelukkes at kunne påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Langøret flagermus: Langøret flagermus jager gerne i alléer og tættere skovområder, hvor den både kan jage aktivt med sin sonar, men også passivt ved at lytte sig frem til insekterne. Arten undgår lys, hvilket nok er medvirkende årsag til at den i sensommerperioden blev fundet på en af de mørkere skovstier (se fig. 2) og ikke på den oplyste asfaltsti. Da arten ikke strejfer meget omkring, må der være en bestand bag det enkelte fund af arten. Arten er som sagt lysfølsom (Brinkmann et al. 2008) og lys, også fra biler, kan have en vis barriereeffekt for arten. Denne barrierreeffekt er der til en vis grad allerede pga. det belyste stisystem i den vestlige halvdel af undersøgelsesområdet, hvor arten blev hørt, men i den østlige del, hvor arten også må formodes at være, vil lyset fra trafikken på en vej udgøre en ny forstyrrelse for jagt og barriere mht. transport. Nyere laboratorieeksperimenter peger i retning af, at arter som jager med passiv hørelse (som den langørede flagermus) undgår at jage i områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15m fra en trafikeret landevej (Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). Dermed risikerer en ny vej gennem skoven at gøre 15m skov på hver side af vejen uegnet til jagt for denne art. Langøret flagermus flyver meget lavt (se Møller og Baagøe 2011) og sænker højden yderligere når den skal krydse åbne områder som fx en vej. Det er derfor en af de arter, som der er større risiko for trafikdrab af, når de krydser en vej. Omfanget af eventuelle vejdrab afhænger i høj grad af hvor artens jagtområder er i forhold til dens dagopholdssteder, hvilket ikke er kendt. Det kan ikke helt udelukkes at en ny vej, via trafikdrab, støj og lyspåvirkning, kan påvirke denne arts økologiske funktionalitet i området. Vandflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende vandflagermus over både Gudenåen og Lillesø, samt sandsynligvis over land på stisystemet i store dele af undersøgelsesområdet. -arterne, som vandflagermusen hører til, er vanskelige at bestemme når de ikke jager eller på anden måde udviser en karakteristisk adfærd, og derfor er de på fig. 1. og 2. registreret blot som, hvis en sikker bestemmelse ikke var mulig. Det er dog sandsynligt, at det drejer sig om vandflagermus i disse tilfælde. Der blev også observeret jagende vandflagermus på den løvtræsbevoksede skråning i områdets vest-ende, umiddelbart nord for asfaltstien. De jagende, samt også passerende, individer blev mest hørt forholdsvist tidligt på natten, hvilket peger på at den løvtræsbevoksede skråning ned til Gudenåen fungerer som en transportrute og fødesøgningsområde for denne art. Der blev også hørt en del individer på asfaltstien ved Lillesø, og dyrene synes dels at krydse stisystemet, dels at flyve et stykke langs det på deres ved rundt mellem jagtområderne, typisk vandflader, i området. Vandflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. I og med at den planlagte vej ligger mellem Lillesø og skoven, som kan rumme træer med kolonier af denne art, er der en vis sandsynlighed for at de vil forsøge at krydse vejen, og her er der altså en særlig risiko for trafikdrab af denne art. 7
8 Damflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende damflagermus over både Gudenåen og Lillesø, og i yngleperioden blev arten desuden registreret to steder på asfaltstien i den vestlige del af undersøgelsesområdet. Disse registreringer blev foretaget sent på natten, hvilket kan pege i retning af at der er tale om transport fra fourageringsområde til fourageringsområde (altså transport mellem større vandflader i området, fx Gudenåen og Lillesø), men det kan ikke udelukkes at der kan være tale om transport til/fra en koloni. Når arten ikke blev registreret på asfaltstien i sensommerperioden, kan det dels hænge sammen med et lavere antal dyr på denne årstid, hvor de begynder så småt at flyve mod deres overvintringssteder, dels hænge sammen med at asfaltstien i denne periode var belyst, så alternative ruter gennem skoven blev valgt. Damflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som vandflagermus og langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. Lillesø er et fourageringsområde for arten og ved anlæggelse af en ny vej, bliver søen afgrænset af veje på både nord- og sydsiden, hvilket betyder at damflagermus er nødt til at krydse en større vej for at komme fra de nærmeste fourageringsområder (Gudenåen, Silkeborg Langsø) til Lillesø. Danske erfaringer og registreringerne fra dette projekt - viser at damflagermus flytter rundt mellem en del forskellige vandflader på en nat (Hans J. Baagøe pers. komm.). Man må gå ud fra, at damflagermusene stadig efter en eventuel ny vejs opførelse vil fouragere over Lillesø, hvilket så vil indebære en risiko for trafikdrab. Damflagermusen er en sjælden og sårbar art i Danmark, og trafikdrab af arten bør absolut undgås. Konklusion og anbefalinger Der blev ikke fundet flagermuskolonier i nogen af de træer, som risikerer at blive fældet i forbindelse med den planlagte vejføring. Der kunne heller ikke konstateres kolonier i de to broer over Gudenåen. Der blev dog, særligt i den vestlige del af traceet, registreret mange træer, som enten på nuværende tidspunkt, eller om få år, vil være velegnede som opholdssteder til flagermus. Lokaliteten rummer et stort antal flagermusarter, som dels fouragerer i skoven i eller nær det kommende trace, dels flyver gennem skovområdet fra fourageringssted til fourageringssted. Af de otte arter i området må særligt langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus betegnes som sårbare pga. deres lave flyvehøjde og følsomhed overfor forstyrrelser i form af lys og, for langøret flagermus vedkommende, måske også af lyd. I det følgende beskrives de forventede konsekvenser af en ny, tosporet vej som følger det trace, som blev oplyst ved denne opgaves indgåelse. Der er gået ud fra en hastighed på 80 km/t. Der er ved efterfølgende kontakt med Silkeborgs Kommunes Naturafdeling, Bodil Deen Petersen, oplyst, at vejen evt. kan føres ud til den nuværende Århusvej mellem seminariet og Lillesø (altså vest for Lillesø), så Lillesø ikke har vej på begge sider. Det forventes ikke at der mellem seminarieområdet, som har meget natlig belysning, og Lillesø er nær så stor trafik af dam- og vandflagermus 8
9 som umiddelbart syd for Lillesø, hvor vejen pt. er planlagt til at være. Derfor er vejens forløb på dette sted af stor betydning for de vurderede konsekvenser for vejen, og en konklusion for en vejføring med det alternative forløb mellem seminariet og Lillesø indgår derfor efter det næste afsnit. Damflagermusen er ikke kun på habitatdirektivets bilag IV som de øvrige flagermusarter, men også på bilag II, og Danmark har et særligt ansvar for denne art. Når en større vej lægges tæt på artens fourageringsområder (Gudenåen og Lillesø) vil der være en forhøjet risiko for trafikdrab af arten, og i Tjekkiet har man ligefrem påvist en positiv korrelation mellem antallet af trafikdræbte flagermus og tilstedeværelsen af vandflader (søer og åer) langs den pågældende vej (Gaisler et al. 2009). Særligt ved Lillesø vurderes den projekterede vej at udgøre et problem, da damflagermusene så vil være nødt til at krydse en større vej, enten nord eller syd for søen, for at fouragere over søen. Der kunne ikke kortlægges én bestemt rute som damflagermusene fulgte for at komme hen til Lillesø, og det er muligt at flere forskellige ruter blev benyttet. Derfor er det vanskeligt at anvise en simpel og effektiv afværgeforanstaltning for at undgå trafikdrab af denne art. Hertil kommer, at virkningen af afværgeforanstaltninger for flagermus generelt er dårligt undersøgt, og at effekten af eventuelle afværgeforanstaltninger derfor er uvis. Samlet set kan det ikke udelukkes at anlæggelsen af Drewsensvej øst vil medføre trafikdrab af flere arter med en deraf følgende forringelse af enkelte arters økologiske funktionalitet i området. Dette skyldes at vejen vil berøre fourageringsområder og transportruter for flagermus, heriblandt den særligt beskyttede damflagermus, særligt ved Lillesø. Pga. det nuværende, dårlige kendskab til effekten af afværgeforanstaltninger for flagermus og de diffuse flyveruter i skovområdet, kan der ikke anvises afværgeforanstaltninger som med sikkerhed vil medføre færre trafikdrab af flagermus. Eventuelle afværgeforanstaltninger såsom faunabroer og underføringer er omfattende og dyre, særligt når man tager den ukendte effektivitet for de enkelte arter i betragtning. Af disse grunde anbefales det at vejen ikke føres igennem området, særligt ikke med det hidtil planlagte forløb og med en fartgrænse på 80 km/t. Alternativ placering af østligste trace mellem Seminariet og Lillesø Hvis traceet i den østligste del placeres mellem Seminariet og Lillesø, forventes det at kunne afhjælpe de væsentlige, potentielle problemer med kollisioner ved Lillesø, forudsat at traceet placeres tæt på Seminariet, helst op ad Seminariegrunden, så der ikke er skov mellem Seminariet og den nye vej. På den måde minimeres trafikken af dam- og vandflagermus over vejen på dette sted formentlig, idet Seminariegrunden er oplyst og formentlig undgås af disse arter. Man bør opmuntre flagermus til at følge de uoplyste skovveje mellem Gudenåen og Lillesø ved at sørge for, at der også efter den nye vejs etablering er et parallelt forløb 9
10 af skovveje hen til Lillesø, ligesom der pt. er. Man skal sikre sig, at der mellem traceet og det parallelle stiforløb er tilstrækkeligt med træer og buske til at stisystemet ikke oplyses af bilernes lygter. Kan en ny flyverute på denne måde etableres mellem de vigtige fødesøgningsområder over Gudenåen og Lillesø, vurderes det at konsekvenserne af vejen på flagermusarter i området vil blive væsentligt mindsket, ikke mindst også pga. den frie passage mellem Lillesø og skoven syd for søen. Det skal påpeges, at de udførte undersøgelser ikke dækker strækningen mellem Seminariet og Lillesø, så der mangler konkret viden om flyveruter og eventuelle kolonitræer på denne strækning. Fartgrænse på det nye trace En anden vigtig forudsætning for at reducere antallet af trafikdrab på det nye trace er at begrænse farten på strækningen. Udenlandske undersøgelser viser, at flagermus ikke (eller sjældent) kan undvige biler med en fart på 80 km/t (Bafaluy 2000, Haensel & Rackow 1996), hvorimod trafik med en fart på km/t oftest er langsom nok til at flagermus kan undvige. Derfor er en vigtig forudsætning for en forsvarlig gennemførelse af vejprojektet gennem det artsrige flagermusområde, at hastigheden holdes nede, helst på 50 km/t, men alternativt på max. 60 km/t. Afværgeforanstaltninger Vælger man at gennemføre vejprojektet, skal der udover ovennævnte fartbegrænsning - etableres afværgeforanstaltninger for flagermus. Afværgeforanstaltninger vil for begge de alternative traceer indebære: Kompensation for de fældede løvtræer. Den bedste måde er dels at sørge for, at et areal i samme skov eller en nærliggende skov drives med henblik på fremelskning af flagermusvenlige træer. I Skov- og Naturstyrelsens hæfte fra 2010: God Praksis for Skovarealer med Flagermus (kan downloades på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside) kan man se hvordan dette gøres. Arealet som drives flagermusvenligt bør være af samme størrelse som det område, der fældes. Der ydes tilskud til denne driftsform, så det kan evt. være en mulighed at lave en frivillig aftale med en lodsejer. Ved denne form for kompensation sikres det, at der i løbet af en relativt kort årrække kan være nye yngle- og rastesteder for områdets flagermus. Derudover bør der tilplantes et nyt blandet løvskovsareal af samme størrelse som det, der fældes, gerne i forbindelse med det samme skovområde som fældningerne er sket i. Ingen vejbelysning. Herved mindskes vejens barriereeffekt mest muligt, men til gengæld øges risikoen for trafikdrab af arter såsom langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus sandsynligvis. Det anbefales dog alligevel at undgå vejbelysning for at mindske barriereeffekten. Også en eventuel cykelsti bør være uoplyst. Vælger man at oplyse cykelstien, bør den ligge umiddelbart op ad den nye vej, så lyspåvirkningen samles. Man skal dog være opmærksom på, at belysning sammen med den øgede vejbredde vil forøge vejens barriereeffekt. 10
11 Eventuelle afværgeforanstaltninger De to sidstnævnte afværgeforanstaltninger er hhv. mest (førstnævnte afværgeforanstaltning) og udelukkende (sidstnævnte afværgeforanstaltning) relevant hvis det oprindelige traceforløb vælges. Effekten af de to afværgeforanstaltninger bør nøje overvåges gennem flere år og justeres om nødvendigt. Faunabroer. Man kan evt. forsøge at anlægge flere faunabroer over vejen gennem skoven herunder fx ud for Lillesø. I en tysk rapport (Bach L. & H. Müller-Stiess 2005) anbefales det, at man ved større veje gennem skove anlægger brede faunabroer med jævne mellemrum, hvis der ikke kan fastlægges egentlige flyveruter over vejen. Disse broer kan flagermusene så bruge til at krydse vejen. Effektiviteten af sådanne broer for de enkelte arter er dog endnu ikke klarlagt (Møller & Baagøe 2011) og da flere igangværende undersøgelser i udlandet foreløbig har meget blandede resultater, bør effekten overvåges nøje. Vejstrækning ved Lillesø. Ved Lillesø bør vejen anlægges, så den nuværende jordvold, hvorpå asfaltstien løber, ligger mellem den nye vej og Lillesø, og så den nye vej ligger så lavt i terrænet som muligt. Dette vil medvirke til at løfte flagermusene op over vejen når de flyver sydpå fra Lillesø. På sydsiden af den nye vej bør der etableres en tæt bevoksning af træer og buske, evt. suppleret med en jordvold, som forhåbentlig kan medvirke til at øge flyvehøjden. Effekten af beplantning og jordvold er meget usikker, og bør undersøges inden vejen tages i brug. En underføring under den nye vej ved Lillesø, som flagermusene kan passere igennem, er formentlig ikke noget brugbart alternativ, da den for damflagermusens vedkommende bør være mindst 4,5 m høj (Møller og Baagøe 2011). Etablering af en faunabro vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hjardemål, d. 14. nov Julie Dahl Møller Julie Dahl Møller Consult CVR Klitvejen Thisted jdmoller@snm.ku.dk Mobil:
12 Litteratur Ahlén, I. & Baagøe H. J. 1999: Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chiropterologica 1: Bach L. & H. Müller-Stiess 2005: Fachbeitrag: Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V. 32 sider. Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12: Brinkmann R., M. Biedermann, F. Bontadina, M. Dietz, G. Hintemann, I. Karst, C. Schmidt & W. Schorcht Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. - Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit. Gaisler, J., Z. Rehak & T. Bartonicka Bat casualties by road traffic (Brno- Vienna). Acta Theriologica 54: Haensel, J. & W. Rackow Fledermäuse als Verkehrsopfer - ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6: Lüttmann, J Verkehrtbedingte Wirkungen auf Fledermauspopulationen und Massnahmen zu ihrer Bewältigung - Anwendungsbereich, Struktur und Inhalte des künftigen Leidfadens Fledermäuse und Verkehr. Landschaftstagung Juni Møller, J.D. & Baagøe, H.J. 2011: En vejledning: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet rapport Schaub, A., J. Ostwald & B. M. Siemers Foraging bats avoid noise. Journal of Experimental Biology 211:
Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember
1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte
Læs mereNotat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet
1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet
Læs mereFlagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet
1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård
Læs mereSupplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.
1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede
Læs mereFlagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg
Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder
Læs mereRegistrering af flagermus ved Søborg Sø
1 Baggrund Formålet med denne undersøgelse var at foretage en overordnet vurdering den projekterede Søborg Sø som levested for flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland, som rekvirerede dette notat, ønskede
Læs mereFlagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013
Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske
Læs mereVindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum
Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereTeknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.
Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet
Læs mereRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2
Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus
Læs mereKortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6
Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereBeskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT
BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune
Læs mereMETODER OG RESULTATER...3
Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej
09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår
Læs mereForeløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Læs mereMiljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse
Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus
Læs mereVELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november
VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause
Læs mereArbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet
Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...
Læs mereProjektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen.
Version 3 af 7. juni 2011 Pilotprojekt - registrering af flagermus i Rødovre i 2011 Et fælles projekt mellem Rødovre Kommune og DN Rødovre afdeling. Projektet er inspireret af DN Furesø afdelings projekt
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereFlagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus
Læs mereFlagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge
Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark
Læs mereGod praksis for skovarealer med flagermus
God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen
Læs mereSUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ
SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2
Læs mereEnerginet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus
Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af
Læs mereVURDERING OG ANBEFALINGER...
Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mere29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..
EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.
Læs mereFlagermus projekt. I Sønderborg kommune
Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mereTeknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november
Læs mereTeknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle
Læs mereFlagermusundersøgelse i området: Marsvinslund
i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor
Læs mereEnerginet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:
Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,
Læs mereNotat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...
Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet
Læs mereNatur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereSeNatur v. Thomas W. Johansen 1
SeNatur v. Thomas W. Johansen 1 Flagermus Stevns kommune 2012-2014 Undersøgelsen er foretaget af: SeNatur Thomas W. Johansen Hærvejen 10 4660 Store Heddinge E-mail: Thomas.w.johansen@gmail.com Tlf.: +45
Læs mereVVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE
Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mere5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).
Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereNaturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:
From: Lars Dyhrberg Bruun Sent: Mon, 18 Dec 2017 12:18:40 +0100 To: Lotte Asving Donslund;Peter Sandell;Mille Maria Louise Rasch;Trine-Lee Wincentz Jensen Subject: SV: Bemærkninger til Forslag til tillæg
Læs mereAf vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede.
Side 1 af 9 Flagermus i huset Mange arter af flagermus For mange mennesker er flagermus slet og ret flagermus. Men der er faktisk omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel
Læs mereRESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3
Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse)
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 2.016 og Lokalplan 2-4-106 Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) 2016-002310 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs merePadder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave
Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og
Læs mereRådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170
Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereKvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014
Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2017 Morten Elmeros & Bjarne Søgaard Fagdatacenter for Biodiversitet og
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereNordmarks Alle 1. Att. Kommunale Ejendomme. CVR nr VVM-tilladelse for Hyldager Bakker
Albertslund Kommune Nordmarks Alle 1 2620 Albertslund Att. Kommunale Ejendomme CVR nr. 66137112 VVM-tilladelse for Hyldager Bakker Albertslund Kommune, Kommunale Ejendomme (bygherre), har søgt Albertslund
Læs mereUdvidelse af Høvsøre Prøvestation
Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den
Læs mereRedetræer og forstyrrelse af fugle
NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereKongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune
Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk
Læs mereHasselmus 2017 statusrapport.
Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse
Læs mereINDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear
Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR
Læs mereKALUNDBORG NY VESTHAVN
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold
Læs mereNaturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden Værløse
Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden 1 3500 Værløse Dispensation til at rydde pilekrat i Bringe Mose, matr.nr. 39 Borup Sø, 88 Kr. Værløse By, 23b Bringe By m.fl., beliggende på Værløse Flyvestation.
Læs mereBilag 2 Notat med bemærkninger til høringssvar til lokalplan nr. 310
Bilag 2 Notat med bemærkninger til høringssvar til lokalplan nr. 310 1. Rebildcentret Nr. Bemærkningens indhold Forvaltningens bemærkninger Forvaltningens anbefaling om ændring 1.1 Vil gerne inddrages
Læs mereØstjylland HAH SVANA Den 9. april Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune E-mail: teknisk@silkeborg.dk Østjylland HAH SVANA-321-03060 Den 9. april 2017 Ansøgning om tilladelse efter skovloven til anlæg af Nordskovvej på del af ejendommen matr. nr. 1643 a Silkeborg
Læs mereAlbertslund Kommune. Nordmarks Alle Albertslund. Att. Kommunale Ejendomme. CVR nr Udkast til VVM-tilladelse for Hyldager Bakker
Albertslund Kommune Nordmarks Alle 1 2620 Albertslund Att. Kommunale Ejendomme CVR nr. 66137112 Udkast til VVM-tilladelse for Hyldager Bakker Albertslund Kommune, Kommunale Ejendomme (bygherre), har søgt
Læs mereTitel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018
Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Feltarbejde og tekst: John Frisenvænge, Amphi Consult, oktober 2018 Indhold: 1. MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1216, SIMMERSTEDHOLM
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST )
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00240) Etablering af en
Læs mereLøvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017
Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført
Læs mereAfsender: Plan og Arkitektur. Gothersgade 20, 7000 Fredericia. Fredericia Kommune Vej & Park. Gothersgade Fredericia
Afsender: Gothersgade 20, 7000 Fredericia Fredericia Kommune Vej & Park Gothersgade 20 7000 Fredericia Afgørelse om at projekt for cykelstiforbindelse mellem Skærbæk og Erritsø ikke er omfattet af krav
Læs mereJens Chr. Skous Vej Aarhus C
ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A072519 DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 5. november 2015 UDARBEJDET msvi, irpa
Læs mereKortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009
Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april
Læs mereNOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014.
NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C Att: Lars Østergård (LOE@NIRAS.DK) NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014. Rekvirent: Grenaa Havn A/S via NIRAS
Læs mereSAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie
SAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie Fremgangsmåde Vores fremgangsmåde var at få et generelt overblik og indblik i, hvilke aktiviteter, der foregik i Riis Skov på stierne, dedikerede aktivitetsområder
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereForvaltningsplan for flagermus
Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse)
Punkt 22. Godkendelse af Lokalplan 10-1-112 Boliger, Lundevej, Nibe (2. forelæggelse) 2017-026379 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 10-1-112 endeligt uden ændringer. Mariann
Læs mereRegistreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park
Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,
Læs mereBaggrund for notatet og tidligere undersøgelser
NOTAT Projekt Irma-grunden i Rødovre Projektnummer 3631400077-04 Kundenavn Emne Udarbejdelse Projektleder Kvalitetssikring ELF-Development A/S Flagermus revirsyngende skimmelflagermus Frederik Jensen og
Læs mereViborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.
Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1 9. juli 2010 TVO/sb Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Revisionsprocessen... 2 1.3 Revisionsgrundlaget... 2
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereSammenfattende redegørelse
Notat Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 310 for REGAN Vest Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning Miljøhensyn i planen Indsigelser Alternativer Overvågning Side
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs mereForvaltningsplan for flagermus
Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og
Læs mereBoligområde ved Erlevvej og Baldersvej
1-2017 Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej 1-2017 Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej Status Plannavn Vedtaget Boligområde ved Erlevvej og Baldersvej Plannummmer 1-2017 Dato for offentliggørelse
Læs merePlan for tilsyn med naturområder
Miljøudvalget 11.04.2011 Sag nr. 27, bilag 1 Plan for tilsyn med naturområder Sø i Høje Gladsaxe Parken 2011 J. nr. 01.05.00K07 Indholdsfortegnelse Indledning/Formål: Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereDispensation til at lovliggøre indgreb i dige på ejendommen matr.nr. 7-i Prejlerup By, Grevinge beliggende Nykøbingvej 101, 4571 Grevinge.
Marie Sodemann Rasmussen Flemming Gjerløv S. Rasmussen Nykøbingvej 101 4571 Grevinge Den 23. november 2015 Lovliggørende dispensation efter museumsloven til indgreb i beskyttet dige Dispensation til at
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereUndersøgelse og beskrivelse af en række skovforhold i relation til Nordskovvej i Silkeborg Kommune 2015
Undersøgelse og beskrivelse af en række skovforhold i relation til Nordskovvej i Silkeborg Kommune 2015 Orbicon, december 2015 Silkeborg Kommune Nordskovvej 2015 UNDERSØGELSE OG BESKRIVELSE AF EN RÆKKE
Læs mereVVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema
Tværgående planlægning VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema J. nr. NST-130-00215 juni 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereSvendborg Kommune meddeler hermed i henhold til Planlovens 35 stk. 1, tilladelse til at grave de tre søer beliggende, som det fremgår af figur 1.
Torben Stylsvig Pedersen Mynderup Hestehave 18, 5762 Vester Skerninge Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge arne.bruun@svendborg.dk LANDZONETILLADELSE Mynderup
Læs mereAdministrativ indstilling
Sagsnummer: 17/12489 Valg af endelig linieføring - Cykelsti syd om Askov (C) Administrativ indstilling Chef for Teknik & Miljø Peter Hansen indstiller, at Teknik & Miljø arbejder videre med linjeføringen
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mere