Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011"

Transkript

1 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst. Om registreringsmetoden for flagermus Registreringen blev foretaget i to perioder: a) I yngletiden, ultimo juni primo august. I denne periode samles hunnerne i ynglekolonier i træer eller huse og følger ofte faste ruter til fourageringsstederne og mellem disse. b) I eftersommeren/det tidlige efterår, medio august medio september. Ungerne er nu aktive i landskabet og der kan være mere aktivitet. Nogle arter er på direkte træk sydover, og alle arter strejfer mere om end i yngletiden og vil kunne træffes andre steder i landskabet. Flagermusene vil også til en vis grad have andre dagopholdssteder. Registreringen blev foretaget på følgende datoer: juli (ynglesæson) og 22. aug. samt september (sensommersæson). Lytningen blev foretaget fra et kvarter inden solnedgang til omkring 4 timer efter solnedgang. En mindre del af vejstrækningen blev undersøgt hver nat, således at der både var tid til at lytte efter kolonier i de enkelte træer samt at registrere flyveruter. Den aktive lytning blev suppleret med placering af autobokse (Pettersson d500x) langs hele vejstrækningen. Disse bokse optager automatisk flagermusenes ultralydsskrig, som ved efterfølgende analyse på computer oftest kan bestemmes til art.af hensyn til udstyret blev der ikke sat bokse i selve hundeskoven i den kommende vejstræknings østligste del, men i stedet at sætte dem langs hundeskovens indhegning på ydersiden, helt op til parkeringspladsen ved skydebanen. Registreringen af arter foregik ved hjælp af flagermusdetektor (Pettersson d240x med tilkoblet optager) efter Site Species Richness metoden (Ahlén & Baagøe 1999). Metoden, som også bruges i NOVANA-overvågningen af flagermus, kræver avanceret udstyr som både indeholder heterodyn- og tidsekspansionssystem. Alle lyde blev efterfølgende analyseret vha. Batsound, et særligt computerprogram til analyse af ultralyde fra flagermus. Særligt vanskelige lyde samt alle lyde af damflagermus, blev verificeret af Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum. 1

2 Resultater for flagermusundersøgelserne Området som levested for otte arter af flagermus Der blev i løbet af de to registreringsperioder fundet otte arter af flagermus i området umiddelbart omkring den kommende vej: -, syd-, skimmel-, dværg-, trold-, vand- og damflagermus samt langøret flagermus. Enkelte optagelser af individer af slægten kunne ikke bestemmes til art, men det er sandsynligt at der var tale om vandflagermus. Otte arter er mange for en østjysk lokalitet, og området må vurderes som et meget velegnet levested for flagermus: der er en stor variation fra helt tæt skov til lysåben skov, som giver rige og varierede jagtmuligheder for flagermusene. Beliggenheden ned til Gudenåen og Lillesø med deres store insektproduktion og ansamlinger af insekter over vandfladerne giver yderligere optimale jagtbetingelser for flere arter af flagermus, herunder damflagermusen. Træerne i traceet indeholdt sandsynligvis hverken ynglekolonier af flagermus i ynglesæsonen eller mellemkvarterer i sensommeren: Der kunne trods intensiv lytning ikke konstateres nogen særlig aktivitet omkring nogen af træerne. Dette var lidt overraskende, idet der særligt i den vestlige del af traceet var mange ældre bøgetræer, hvor man normalt finder mange kolonier af flagermus. Det kan være en tilfældighed at ingen af træerne i traceet var beboede på undersøgelsestidspunktet. Det kan også tænkes at træerne ikke indeholdt nogen egnede hulheder, hvilket evt. kan være et resultat af en skovdrift, hvor man fælder hule eller syge træer, som både er uinteressante fra et økonomisk synspunkt og som potentielt kan være farlige for skovens gæster. Det vides ikke om dette er tilfældet i undersøgelsesområdet. Begge broer over Gudenåen blev checket for ynglekolonier af flagermus, men der kunne ikke konstateres nogen ud- eller indflyvningsaktivitet omkring brokonstruktionerne. Det må derfor konkluderes, at disse ikke benyttes som tilholdssteder for flagermus. Registreringerne nærmere beskrevet I ynglesæsonen blev der registreret syv af de i alt otte arter, som blev registreret i løbet af de to perioder tilsammen. Den art, der mangler i ynglesæsonen er langøret flagermus, men formentlig er den blot ikke registreret her: Dels er artens skrig meget svage og den registreres derfor ikke så let som de fleste andre arter, og dels strejfer den ikke så meget rundt i sensommeren, så det individ, der blev hørt i sensommerperioden har højst sandsynligt været der hele tiden. Det har sandsynligvis haft indflydelse på registreringerne langs hovedstisystemet at belysningen på stierne var slukket på alle dage i ynglesæsonen. Mange arter undgår lys, og fx arter af slægten (herunder dam- og vandflagermus) ville sandsynligvis være blevet registreret i mindre grad på hovedstisystemet, hvis det havde været belyst. I sensommersæsonen blev alle otte arter registreret. I denne periode var asfaltstien (fra åen til seminariet) belyst, hvilket sandsynligvis er medvirkende årsag til at der 2

3 blev registreret så få arter på denne strækning. Af samme grund blev en boks placeret på en parallel skovvej tæt på hovedstisystemet (se fig. 1). I fig. 1 og 2 vises hvilke arter som blev registreret af de autobokse, som blev opsat ved den kommende vejstrækning i hhv. ynglesæsonen og i sensommersæsonen. Bemærk at de manuelt registrerede arter ikke er med på kortet, på nær registreringerne ved hhv. Gudenåen og Lillesø. I det følgende vil hver af de otte arters forekomst i undersøgelsesområdet beskrives nærmere, baseret på resultaterne af den manuelle lytning og observationer af dyrene, samt på de førnævnte boksoptagelser. 3

4 Dam Vand Dam Fig. 1. Artslister for boksoptagelser i ynglesæsonen, d juli. Vand Dam Skimmel Dam Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 4

5 Skimmel Vand Dam Skimmel Skimmel Skimmel Fig. 2. Artslister for boksoptagelser i sensommersæsonen, d september. Vand Dam Skimmel Langøret Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 5

6 flagermus: Arten blev i begge perioder registreret i hele området, undtagen i de tætteste skovområder, hvilket skyldes at brunflagermus oftest jager i frit luftrum i stor højde. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. Fordi arten normalt flyver meget højt, vil en ny vej gennem området sandsynligvis ikke forårsage trafikdrab, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus er meget afhængige af velegnede, hule træer idet de både yngler og overvintrer i disse. Fældning af større løvtræer i forbindelse med anlæggelse af vejen (disse forekommer særligt i den vestlige del af området) vil fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Skimmelflagermus: Skimmelflagermus blev registreret i begge perioder, dog mest i sensommersæsonen, hvor arten strejfer meget omkring. Registreringen i ynglesæsonen tyder dog på, at arten også yngler i området. Der blev ikke registreret transportruter for arten, som da heller ikke normalt følger strukturer rundt i landskabet. Skimmelflagermus er højtflyvende og yngler i huse, og anlæggelsen af en ny art vil derfor sandsynligvis ikke udgøre noget problem for arten, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus: Der blev registreret jagende sydflagermus i hele området i begge perioder, dog flest i ynglesæsonen. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. flagermus yngler og overvintrer i huse, og dens tilholdssteder påvirkes dermed ikke af træfældning ved anlægsarbejdet. Arten flyver lidt lavere end de to ovennævnte, og det kan derfor ikke fuldstændig udelukkes at individer vil vejdræbes som følge af en ny vej. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab skønnes ikke at påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: Arten blev registreret i hele området i begge perioder, fx jagende i løvtræsbevoksningen på skrænten nord for asfaltstien i områdets vestligste del. Som alle andre flagermusarter jager dværgflagermusen i forskellige områder i løbet af natten, hvilket indebærer at strækningen, hvor den kommende vej skal anlægges, krydses en del gange i løbet af natten. Der blev ikke fundet faste transportruter for et større antal individer. Da arten ret ofte flyver forholdsvis lavt (2-5m) vil anlæggelsen af en ny vej gennem skovområdet kunne forårsage trafikdrab af denne art. Afværgeforanstaltninger kan være vanskelige at anvise, idet arten færdes i hele skovområdet og således sandsynligvis krydser vejen mange steder. flagermus kan både yngle og overvintre i træer og huse, og fældning af større træer kan altså muligvis fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab vil sandsynligvis ikke påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: flagermus blev registreret i begge perioder, dog synes arten mere udbredt i ynglesæsonen end i sensommeren. Problemstillingen for denne art er meget lig den for dværgflagermusen, idet denne art også kan jage i hele området og da den også bruger både huse og træer som tilholdssteder. Dog flyver troldflagermusen generelt lidt højere end dværgflagermusen, og risikoen for trakfikdrab er ikke helt så stor. Arten er dog ikke nær så almindelig som 6

7 dværgflagermus, og trafikdrab af arten kan ikke fuldstændig udelukkes at kunne påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Langøret flagermus: Langøret flagermus jager gerne i alléer og tættere skovområder, hvor den både kan jage aktivt med sin sonar, men også passivt ved at lytte sig frem til insekterne. Arten undgår lys, hvilket nok er medvirkende årsag til at den i sensommerperioden blev fundet på en af de mørkere skovstier (se fig. 2) og ikke på den oplyste asfaltsti. Da arten ikke strejfer meget omkring, må der være en bestand bag det enkelte fund af arten. Arten er som sagt lysfølsom (Brinkmann et al. 2008) og lys, også fra biler, kan have en vis barriereeffekt for arten. Denne barrierreeffekt er der til en vis grad allerede pga. det belyste stisystem i den vestlige halvdel af undersøgelsesområdet, hvor arten blev hørt, men i den østlige del, hvor arten også må formodes at være, vil lyset fra trafikken på en vej udgøre en ny forstyrrelse for jagt og barriere mht. transport. Nyere laboratorieeksperimenter peger i retning af, at arter som jager med passiv hørelse (som den langørede flagermus) undgår at jage i områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15m fra en trafikeret landevej (Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). Dermed risikerer en ny vej gennem skoven at gøre 15m skov på hver side af vejen uegnet til jagt for denne art. Langøret flagermus flyver meget lavt (se Møller og Baagøe 2011) og sænker højden yderligere når den skal krydse åbne områder som fx en vej. Det er derfor en af de arter, som der er større risiko for trafikdrab af, når de krydser en vej. Omfanget af eventuelle vejdrab afhænger i høj grad af hvor artens jagtområder er i forhold til dens dagopholdssteder, hvilket ikke er kendt. Det kan ikke helt udelukkes at en ny vej, via trafikdrab, støj og lyspåvirkning, kan påvirke denne arts økologiske funktionalitet i området. Vandflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende vandflagermus over både Gudenåen og Lillesø, samt sandsynligvis over land på stisystemet i store dele af undersøgelsesområdet. -arterne, som vandflagermusen hører til, er vanskelige at bestemme når de ikke jager eller på anden måde udviser en karakteristisk adfærd, og derfor er de på fig. 1. og 2. registreret blot som, hvis en sikker bestemmelse ikke var mulig. Det er dog sandsynligt, at det drejer sig om vandflagermus i disse tilfælde. Der blev også observeret jagende vandflagermus på den løvtræsbevoksede skråning i områdets vest-ende, umiddelbart nord for asfaltstien. De jagende, samt også passerende, individer blev mest hørt forholdsvist tidligt på natten, hvilket peger på at den løvtræsbevoksede skråning ned til Gudenåen fungerer som en transportrute og fødesøgningsområde for denne art. Der blev også hørt en del individer på asfaltstien ved Lillesø, og dyrene synes dels at krydse stisystemet, dels at flyve et stykke langs det på deres ved rundt mellem jagtområderne, typisk vandflader, i området. Vandflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. I og med at den planlagte vej ligger mellem Lillesø og skoven, som kan rumme træer med kolonier af denne art, er der en vis sandsynlighed for at de vil forsøge at krydse vejen, og her er der altså en særlig risiko for trafikdrab af denne art. 7

8 Damflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende damflagermus over både Gudenåen og Lillesø, og i yngleperioden blev arten desuden registreret to steder på asfaltstien i den vestlige del af undersøgelsesområdet. Disse registreringer blev foretaget sent på natten, hvilket kan pege i retning af at der er tale om transport fra fourageringsområde til fourageringsområde (altså transport mellem større vandflader i området, fx Gudenåen og Lillesø), men det kan ikke udelukkes at der kan være tale om transport til/fra en koloni. Når arten ikke blev registreret på asfaltstien i sensommerperioden, kan det dels hænge sammen med et lavere antal dyr på denne årstid, hvor de begynder så småt at flyve mod deres overvintringssteder, dels hænge sammen med at asfaltstien i denne periode var belyst, så alternative ruter gennem skoven blev valgt. Damflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som vandflagermus og langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. Lillesø er et fourageringsområde for arten og ved anlæggelse af en ny vej, bliver søen afgrænset af veje på både nord- og sydsiden, hvilket betyder at damflagermus er nødt til at krydse en større vej for at komme fra de nærmeste fourageringsområder (Gudenåen, Silkeborg Langsø) til Lillesø. Danske erfaringer og registreringerne fra dette projekt - viser at damflagermus flytter rundt mellem en del forskellige vandflader på en nat (Hans J. Baagøe pers. komm.). Man må gå ud fra, at damflagermusene stadig efter en eventuel ny vejs opførelse vil fouragere over Lillesø, hvilket så vil indebære en risiko for trafikdrab. Damflagermusen er en sjælden og sårbar art i Danmark, og trafikdrab af arten bør absolut undgås. Konklusion og anbefalinger Der blev ikke fundet flagermuskolonier i nogen af de træer, som risikerer at blive fældet i forbindelse med den planlagte vejføring. Der kunne heller ikke konstateres kolonier i de to broer over Gudenåen. Der blev dog, særligt i den vestlige del af traceet, registreret mange træer, som enten på nuværende tidspunkt, eller om få år, vil være velegnede som opholdssteder til flagermus. Lokaliteten rummer et stort antal flagermusarter, som dels fouragerer i skoven i eller nær det kommende trace, dels flyver gennem skovområdet fra fourageringssted til fourageringssted. Af de otte arter i området må særligt langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus betegnes som sårbare pga. deres lave flyvehøjde og følsomhed overfor forstyrrelser i form af lys og, for langøret flagermus vedkommende, måske også af lyd. I det følgende beskrives de forventede konsekvenser af en ny, tosporet vej som følger det trace, som blev oplyst ved denne opgaves indgåelse. Der er gået ud fra en hastighed på 80 km/t. Der er ved efterfølgende kontakt med Silkeborgs Kommunes Naturafdeling, Bodil Deen Petersen, oplyst, at vejen evt. kan føres ud til den nuværende Århusvej mellem seminariet og Lillesø (altså vest for Lillesø), så Lillesø ikke har vej på begge sider. Det forventes ikke at der mellem seminarieområdet, som har meget natlig belysning, og Lillesø er nær så stor trafik af dam- og vandflagermus 8

9 som umiddelbart syd for Lillesø, hvor vejen pt. er planlagt til at være. Derfor er vejens forløb på dette sted af stor betydning for de vurderede konsekvenser for vejen, og en konklusion for en vejføring med det alternative forløb mellem seminariet og Lillesø indgår derfor efter det næste afsnit. Damflagermusen er ikke kun på habitatdirektivets bilag IV som de øvrige flagermusarter, men også på bilag II, og Danmark har et særligt ansvar for denne art. Når en større vej lægges tæt på artens fourageringsområder (Gudenåen og Lillesø) vil der være en forhøjet risiko for trafikdrab af arten, og i Tjekkiet har man ligefrem påvist en positiv korrelation mellem antallet af trafikdræbte flagermus og tilstedeværelsen af vandflader (søer og åer) langs den pågældende vej (Gaisler et al. 2009). Særligt ved Lillesø vurderes den projekterede vej at udgøre et problem, da damflagermusene så vil være nødt til at krydse en større vej, enten nord eller syd for søen, for at fouragere over søen. Der kunne ikke kortlægges én bestemt rute som damflagermusene fulgte for at komme hen til Lillesø, og det er muligt at flere forskellige ruter blev benyttet. Derfor er det vanskeligt at anvise en simpel og effektiv afværgeforanstaltning for at undgå trafikdrab af denne art. Hertil kommer, at virkningen af afværgeforanstaltninger for flagermus generelt er dårligt undersøgt, og at effekten af eventuelle afværgeforanstaltninger derfor er uvis. Samlet set kan det ikke udelukkes at anlæggelsen af Drewsensvej øst vil medføre trafikdrab af flere arter med en deraf følgende forringelse af enkelte arters økologiske funktionalitet i området. Dette skyldes at vejen vil berøre fourageringsområder og transportruter for flagermus, heriblandt den særligt beskyttede damflagermus, særligt ved Lillesø. Pga. det nuværende, dårlige kendskab til effekten af afværgeforanstaltninger for flagermus og de diffuse flyveruter i skovområdet, kan der ikke anvises afværgeforanstaltninger som med sikkerhed vil medføre færre trafikdrab af flagermus. Eventuelle afværgeforanstaltninger såsom faunabroer og underføringer er omfattende og dyre, særligt når man tager den ukendte effektivitet for de enkelte arter i betragtning. Af disse grunde anbefales det at vejen ikke føres igennem området, særligt ikke med det hidtil planlagte forløb og med en fartgrænse på 80 km/t. Alternativ placering af østligste trace mellem Seminariet og Lillesø Hvis traceet i den østligste del placeres mellem Seminariet og Lillesø, forventes det at kunne afhjælpe de væsentlige, potentielle problemer med kollisioner ved Lillesø, forudsat at traceet placeres tæt på Seminariet, helst op ad Seminariegrunden, så der ikke er skov mellem Seminariet og den nye vej. På den måde minimeres trafikken af dam- og vandflagermus over vejen på dette sted formentlig, idet Seminariegrunden er oplyst og formentlig undgås af disse arter. Man bør opmuntre flagermus til at følge de uoplyste skovveje mellem Gudenåen og Lillesø ved at sørge for, at der også efter den nye vejs etablering er et parallelt forløb 9

10 af skovveje hen til Lillesø, ligesom der pt. er. Man skal sikre sig, at der mellem traceet og det parallelle stiforløb er tilstrækkeligt med træer og buske til at stisystemet ikke oplyses af bilernes lygter. Kan en ny flyverute på denne måde etableres mellem de vigtige fødesøgningsområder over Gudenåen og Lillesø, vurderes det at konsekvenserne af vejen på flagermusarter i området vil blive væsentligt mindsket, ikke mindst også pga. den frie passage mellem Lillesø og skoven syd for søen. Det skal påpeges, at de udførte undersøgelser ikke dækker strækningen mellem Seminariet og Lillesø, så der mangler konkret viden om flyveruter og eventuelle kolonitræer på denne strækning. Fartgrænse på det nye trace En anden vigtig forudsætning for at reducere antallet af trafikdrab på det nye trace er at begrænse farten på strækningen. Udenlandske undersøgelser viser, at flagermus ikke (eller sjældent) kan undvige biler med en fart på 80 km/t (Bafaluy 2000, Haensel & Rackow 1996), hvorimod trafik med en fart på km/t oftest er langsom nok til at flagermus kan undvige. Derfor er en vigtig forudsætning for en forsvarlig gennemførelse af vejprojektet gennem det artsrige flagermusområde, at hastigheden holdes nede, helst på 50 km/t, men alternativt på max. 60 km/t. Afværgeforanstaltninger Vælger man at gennemføre vejprojektet, skal der udover ovennævnte fartbegrænsning - etableres afværgeforanstaltninger for flagermus. Afværgeforanstaltninger vil for begge de alternative traceer indebære: Kompensation for de fældede løvtræer. Den bedste måde er dels at sørge for, at et areal i samme skov eller en nærliggende skov drives med henblik på fremelskning af flagermusvenlige træer. I Skov- og Naturstyrelsens hæfte fra 2010: God Praksis for Skovarealer med Flagermus (kan downloades på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside) kan man se hvordan dette gøres. Arealet som drives flagermusvenligt bør være af samme størrelse som det område, der fældes. Der ydes tilskud til denne driftsform, så det kan evt. være en mulighed at lave en frivillig aftale med en lodsejer. Ved denne form for kompensation sikres det, at der i løbet af en relativt kort årrække kan være nye yngle- og rastesteder for områdets flagermus. Derudover bør der tilplantes et nyt blandet løvskovsareal af samme størrelse som det, der fældes, gerne i forbindelse med det samme skovområde som fældningerne er sket i. Ingen vejbelysning. Herved mindskes vejens barriereeffekt mest muligt, men til gengæld øges risikoen for trafikdrab af arter såsom langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus sandsynligvis. Det anbefales dog alligevel at undgå vejbelysning for at mindske barriereeffekten. Også en eventuel cykelsti bør være uoplyst. Vælger man at oplyse cykelstien, bør den ligge umiddelbart op ad den nye vej, så lyspåvirkningen samles. Man skal dog være opmærksom på, at belysning sammen med den øgede vejbredde vil forøge vejens barriereeffekt. 10

11 Eventuelle afværgeforanstaltninger De to sidstnævnte afværgeforanstaltninger er hhv. mest (førstnævnte afværgeforanstaltning) og udelukkende (sidstnævnte afværgeforanstaltning) relevant hvis det oprindelige traceforløb vælges. Effekten af de to afværgeforanstaltninger bør nøje overvåges gennem flere år og justeres om nødvendigt. Faunabroer. Man kan evt. forsøge at anlægge flere faunabroer over vejen gennem skoven herunder fx ud for Lillesø. I en tysk rapport (Bach L. & H. Müller-Stiess 2005) anbefales det, at man ved større veje gennem skove anlægger brede faunabroer med jævne mellemrum, hvis der ikke kan fastlægges egentlige flyveruter over vejen. Disse broer kan flagermusene så bruge til at krydse vejen. Effektiviteten af sådanne broer for de enkelte arter er dog endnu ikke klarlagt (Møller & Baagøe 2011) og da flere igangværende undersøgelser i udlandet foreløbig har meget blandede resultater, bør effekten overvåges nøje. Vejstrækning ved Lillesø. Ved Lillesø bør vejen anlægges, så den nuværende jordvold, hvorpå asfaltstien løber, ligger mellem den nye vej og Lillesø, og så den nye vej ligger så lavt i terrænet som muligt. Dette vil medvirke til at løfte flagermusene op over vejen når de flyver sydpå fra Lillesø. På sydsiden af den nye vej bør der etableres en tæt bevoksning af træer og buske, evt. suppleret med en jordvold, som forhåbentlig kan medvirke til at øge flyvehøjden. Effekten af beplantning og jordvold er meget usikker, og bør undersøges inden vejen tages i brug. En underføring under den nye vej ved Lillesø, som flagermusene kan passere igennem, er formentlig ikke noget brugbart alternativ, da den for damflagermusens vedkommende bør være mindst 4,5 m høj (Møller og Baagøe 2011). Etablering af en faunabro vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hjardemål, d. 14. nov Julie Dahl Møller Julie Dahl Møller Consult CVR Klitvejen Thisted Mobil:

12 Litteratur Ahlén, I. & Baagøe H. J. 1999: Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chiropterologica 1: Bach L. & H. Müller-Stiess 2005: Fachbeitrag: Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V. 32 sider. Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12: Brinkmann R., M. Biedermann, F. Bontadina, M. Dietz, G. Hintemann, I. Karst, C. Schmidt & W. Schorcht Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. - Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit. Gaisler, J., Z. Rehak & T. Bartonicka Bat casualties by road traffic (Brno- Vienna). Acta Theriologica 54: Haensel, J. & W. Rackow Fledermäuse als Verkehrsopfer - ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6: Lüttmann, J Verkehrtbedingte Wirkungen auf Fledermauspopulationen und Massnahmen zu ihrer Bewältigung - Anwendungsbereich, Struktur und Inhalte des künftigen Leidfadens Fledermäuse und Verkehr. Landschaftstagung Juni Møller, J.D. & Baagøe, H.J. 2011: En vejledning: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet rapport Schaub, A., J. Ostwald & B. M. Siemers Foraging bats avoid noise. Journal of Experimental Biology 211:

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet

Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet 1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet

Læs mere

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

METODER OG RESULTATER...3

METODER OG RESULTATER...3 Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej 09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att.. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund

Flagermusundersøgelse i området: Marsvinslund i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor

Læs mere

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :

Teknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til : Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt

Læs mere

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede.

Af vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede. Side 1 af 9 Flagermus i huset Mange arter af flagermus For mange mennesker er flagermus slet og ret flagermus. Men der er faktisk omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Baggrund for notatet og tidligere undersøgelser

Baggrund for notatet og tidligere undersøgelser NOTAT Projekt Irma-grunden i Rødovre Projektnummer 3631400077-04 Kundenavn Emne Udarbejdelse Projektleder Kvalitetssikring ELF-Development A/S Flagermus revirsyngende skimmelflagermus Frederik Jensen og

Læs mere

Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden Værløse

Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden Værløse Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden 1 3500 Værløse Dispensation til at rydde pilekrat i Bringe Mose, matr.nr. 39 Borup Sø, 88 Kr. Værløse By, 23b Bringe By m.fl., beliggende på Værløse Flyvestation.

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST )

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST ) Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00240) Etablering af en

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema Tværgående planlægning VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema J. nr. NST-130-00215 juni 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Dispensation til at lovliggøre indgreb i dige på ejendommen matr.nr. 7-i Prejlerup By, Grevinge beliggende Nykøbingvej 101, 4571 Grevinge.

Dispensation til at lovliggøre indgreb i dige på ejendommen matr.nr. 7-i Prejlerup By, Grevinge beliggende Nykøbingvej 101, 4571 Grevinge. Marie Sodemann Rasmussen Flemming Gjerløv S. Rasmussen Nykøbingvej 101 4571 Grevinge Den 23. november 2015 Lovliggørende dispensation efter museumsloven til indgreb i beskyttet dige Dispensation til at

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA

Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA 1 of 19 09-12-2013 Natur- og miljøklagenævnet Sagsnr.: 12/31754 Rentemestervej 8 Sagsbehandler: 2400 København NV Morten Hundahl Tlf.: 87 53 54 10 Sendt på mail til: nmkn@nmkn.dk natur.miljoe@syddjurs.dk

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika:

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning på matr.nr. 16h Ledøje By, Ledøje. Navn og adresse på bygherre Vejdirektoratet,

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Vasevej cykelsti og vejregulering

Vasevej cykelsti og vejregulering Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej

Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej Natur- og Miljøklagenævnet 28. december 2016 c/o Silkeborg kommune Klage over Silkeborg kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, 16 og 18 til anlæg af Nordskovvej Silkeborg kommune har den

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende. 1. Formål Standarden skal angive en administrationspraksis, der sikrer

Læs mere

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for

Læs mere

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. februar 2013 12/10831 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF STI I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni 2012 1 om ekspropriation

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 til opførelse af boligbebyggelse ved Sølystvej/Borgergade, 8600 Silkeborg

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 til opførelse af boligbebyggelse ved Sølystvej/Borgergade, 8600 Silkeborg Laban Arkitekter Torvet 9, 2. sal 8600 Silkeborg Att. Henrik Kamp Ditlev Sendt til e-mail: hkd@laban.as 30. august 2016 Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 16 til opførelse af boligbebyggelse ved Sølystvej/Borgergade,

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE. >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger

VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE. >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger R A PP PPO O RT R T 3 82 8 2-20 2011 11 EN VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE Registrering af

Læs mere

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER Rekvirent Rådgiver ELF-Development

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Fra: Torkild T. Todsen Adresse: Tumbøl Søndermark 9 Postnr: 6200 Aabenraa EMail: ttt@baer.dk Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja

Fra: Torkild T. Todsen Adresse: Tumbøl Søndermark 9 Postnr: 6200 Aabenraa EMail: ttt@baer.dk Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU alm. del Bilag 309 Offentligt Fra: Torkild T. Todsen Adresse: Tumbøl Søndermark 9 Postnr: 6200 Aabenraa EMail: ttt@baer.dk Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja

Læs mere

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune af Leif Gjerde & Lea Likozar Amphi Consult - Forskerparken 10-5230 Odense M Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Rekvirent Rådgiver Rambøll A/S (Bane-Danmark) Orbicon Leif Hansen Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S +45 5161 1000 Ringstedvej

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Projekt fra idé til færdigt anlæg Rute 54 Trafikale problemstillinger Årsdøgntrafik: ca.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:

3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider: Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere