Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011"

Transkript

1 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst. Om registreringsmetoden for flagermus Registreringen blev foretaget i to perioder: a) I yngletiden, ultimo juni primo august. I denne periode samles hunnerne i ynglekolonier i træer eller huse og følger ofte faste ruter til fourageringsstederne og mellem disse. b) I eftersommeren/det tidlige efterår, medio august medio september. Ungerne er nu aktive i landskabet og der kan være mere aktivitet. Nogle arter er på direkte træk sydover, og alle arter strejfer mere om end i yngletiden og vil kunne træffes andre steder i landskabet. Flagermusene vil også til en vis grad have andre dagopholdssteder. Registreringen blev foretaget på følgende datoer: juli (ynglesæson) og 22. aug. samt september (sensommersæson). Lytningen blev foretaget fra et kvarter inden solnedgang til omkring 4 timer efter solnedgang. En mindre del af vejstrækningen blev undersøgt hver nat, således at der både var tid til at lytte efter kolonier i de enkelte træer samt at registrere flyveruter. Den aktive lytning blev suppleret med placering af autobokse (Pettersson d500x) langs hele vejstrækningen. Disse bokse optager automatisk flagermusenes ultralydsskrig, som ved efterfølgende analyse på computer oftest kan bestemmes til art.af hensyn til udstyret blev der ikke sat bokse i selve hundeskoven i den kommende vejstræknings østligste del, men i stedet at sætte dem langs hundeskovens indhegning på ydersiden, helt op til parkeringspladsen ved skydebanen. Registreringen af arter foregik ved hjælp af flagermusdetektor (Pettersson d240x med tilkoblet optager) efter Site Species Richness metoden (Ahlén & Baagøe 1999). Metoden, som også bruges i NOVANA-overvågningen af flagermus, kræver avanceret udstyr som både indeholder heterodyn- og tidsekspansionssystem. Alle lyde blev efterfølgende analyseret vha. Batsound, et særligt computerprogram til analyse af ultralyde fra flagermus. Særligt vanskelige lyde samt alle lyde af damflagermus, blev verificeret af Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum. 1

2 Resultater for flagermusundersøgelserne Området som levested for otte arter af flagermus Der blev i løbet af de to registreringsperioder fundet otte arter af flagermus i området umiddelbart omkring den kommende vej: -, syd-, skimmel-, dværg-, trold-, vand- og damflagermus samt langøret flagermus. Enkelte optagelser af individer af slægten kunne ikke bestemmes til art, men det er sandsynligt at der var tale om vandflagermus. Otte arter er mange for en østjysk lokalitet, og området må vurderes som et meget velegnet levested for flagermus: der er en stor variation fra helt tæt skov til lysåben skov, som giver rige og varierede jagtmuligheder for flagermusene. Beliggenheden ned til Gudenåen og Lillesø med deres store insektproduktion og ansamlinger af insekter over vandfladerne giver yderligere optimale jagtbetingelser for flere arter af flagermus, herunder damflagermusen. Træerne i traceet indeholdt sandsynligvis hverken ynglekolonier af flagermus i ynglesæsonen eller mellemkvarterer i sensommeren: Der kunne trods intensiv lytning ikke konstateres nogen særlig aktivitet omkring nogen af træerne. Dette var lidt overraskende, idet der særligt i den vestlige del af traceet var mange ældre bøgetræer, hvor man normalt finder mange kolonier af flagermus. Det kan være en tilfældighed at ingen af træerne i traceet var beboede på undersøgelsestidspunktet. Det kan også tænkes at træerne ikke indeholdt nogen egnede hulheder, hvilket evt. kan være et resultat af en skovdrift, hvor man fælder hule eller syge træer, som både er uinteressante fra et økonomisk synspunkt og som potentielt kan være farlige for skovens gæster. Det vides ikke om dette er tilfældet i undersøgelsesområdet. Begge broer over Gudenåen blev checket for ynglekolonier af flagermus, men der kunne ikke konstateres nogen ud- eller indflyvningsaktivitet omkring brokonstruktionerne. Det må derfor konkluderes, at disse ikke benyttes som tilholdssteder for flagermus. Registreringerne nærmere beskrevet I ynglesæsonen blev der registreret syv af de i alt otte arter, som blev registreret i løbet af de to perioder tilsammen. Den art, der mangler i ynglesæsonen er langøret flagermus, men formentlig er den blot ikke registreret her: Dels er artens skrig meget svage og den registreres derfor ikke så let som de fleste andre arter, og dels strejfer den ikke så meget rundt i sensommeren, så det individ, der blev hørt i sensommerperioden har højst sandsynligt været der hele tiden. Det har sandsynligvis haft indflydelse på registreringerne langs hovedstisystemet at belysningen på stierne var slukket på alle dage i ynglesæsonen. Mange arter undgår lys, og fx arter af slægten (herunder dam- og vandflagermus) ville sandsynligvis være blevet registreret i mindre grad på hovedstisystemet, hvis det havde været belyst. I sensommersæsonen blev alle otte arter registreret. I denne periode var asfaltstien (fra åen til seminariet) belyst, hvilket sandsynligvis er medvirkende årsag til at der 2

3 blev registreret så få arter på denne strækning. Af samme grund blev en boks placeret på en parallel skovvej tæt på hovedstisystemet (se fig. 1). I fig. 1 og 2 vises hvilke arter som blev registreret af de autobokse, som blev opsat ved den kommende vejstrækning i hhv. ynglesæsonen og i sensommersæsonen. Bemærk at de manuelt registrerede arter ikke er med på kortet, på nær registreringerne ved hhv. Gudenåen og Lillesø. I det følgende vil hver af de otte arters forekomst i undersøgelsesområdet beskrives nærmere, baseret på resultaterne af den manuelle lytning og observationer af dyrene, samt på de førnævnte boksoptagelser. 3

4 Dam Vand Dam Fig. 1. Artslister for boksoptagelser i ynglesæsonen, d juli. Vand Dam Skimmel Dam Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 4

5 Skimmel Vand Dam Skimmel Skimmel Skimmel Fig. 2. Artslister for boksoptagelser i sensommersæsonen, d september. Vand Dam Skimmel Langøret Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer fra Gudenåen og Lillesø er markeret med en rød cirkel. 5

6 flagermus: Arten blev i begge perioder registreret i hele området, undtagen i de tætteste skovområder, hvilket skyldes at brunflagermus oftest jager i frit luftrum i stor højde. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. Fordi arten normalt flyver meget højt, vil en ny vej gennem området sandsynligvis ikke forårsage trafikdrab, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus er meget afhængige af velegnede, hule træer idet de både yngler og overvintrer i disse. Fældning af større løvtræer i forbindelse med anlæggelse af vejen (disse forekommer særligt i den vestlige del af området) vil fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Skimmelflagermus: Skimmelflagermus blev registreret i begge perioder, dog mest i sensommersæsonen, hvor arten strejfer meget omkring. Registreringen i ynglesæsonen tyder dog på, at arten også yngler i området. Der blev ikke registreret transportruter for arten, som da heller ikke normalt følger strukturer rundt i landskabet. Skimmelflagermus er højtflyvende og yngler i huse, og anlæggelsen af en ny art vil derfor sandsynligvis ikke udgøre noget problem for arten, forudsat at den placeres lavt i landskabet. flagermus: Der blev registreret jagende sydflagermus i hele området i begge perioder, dog flest i ynglesæsonen. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. flagermus yngler og overvintrer i huse, og dens tilholdssteder påvirkes dermed ikke af træfældning ved anlægsarbejdet. Arten flyver lidt lavere end de to ovennævnte, og det kan derfor ikke fuldstændig udelukkes at individer vil vejdræbes som følge af en ny vej. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab skønnes ikke at påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: Arten blev registreret i hele området i begge perioder, fx jagende i løvtræsbevoksningen på skrænten nord for asfaltstien i områdets vestligste del. Som alle andre flagermusarter jager dværgflagermusen i forskellige områder i løbet af natten, hvilket indebærer at strækningen, hvor den kommende vej skal anlægges, krydses en del gange i løbet af natten. Der blev ikke fundet faste transportruter for et større antal individer. Da arten ret ofte flyver forholdsvis lavt (2-5m) vil anlæggelsen af en ny vej gennem skovområdet kunne forårsage trafikdrab af denne art. Afværgeforanstaltninger kan være vanskelige at anvise, idet arten færdes i hele skovområdet og således sandsynligvis krydser vejen mange steder. flagermus kan både yngle og overvintre i træer og huse, og fældning af større træer kan altså muligvis fjerne potentielle og kommende yngle- og overvintringssteder for arten. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og eventuelle vejdrab vil sandsynligvis ikke påvirke artens økologiske funktionalitet i området. flagermus: flagermus blev registreret i begge perioder, dog synes arten mere udbredt i ynglesæsonen end i sensommeren. Problemstillingen for denne art er meget lig den for dværgflagermusen, idet denne art også kan jage i hele området og da den også bruger både huse og træer som tilholdssteder. Dog flyver troldflagermusen generelt lidt højere end dværgflagermusen, og risikoen for trakfikdrab er ikke helt så stor. Arten er dog ikke nær så almindelig som 6

7 dværgflagermus, og trafikdrab af arten kan ikke fuldstændig udelukkes at kunne påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Langøret flagermus: Langøret flagermus jager gerne i alléer og tættere skovområder, hvor den både kan jage aktivt med sin sonar, men også passivt ved at lytte sig frem til insekterne. Arten undgår lys, hvilket nok er medvirkende årsag til at den i sensommerperioden blev fundet på en af de mørkere skovstier (se fig. 2) og ikke på den oplyste asfaltsti. Da arten ikke strejfer meget omkring, må der være en bestand bag det enkelte fund af arten. Arten er som sagt lysfølsom (Brinkmann et al. 2008) og lys, også fra biler, kan have en vis barriereeffekt for arten. Denne barrierreeffekt er der til en vis grad allerede pga. det belyste stisystem i den vestlige halvdel af undersøgelsesområdet, hvor arten blev hørt, men i den østlige del, hvor arten også må formodes at være, vil lyset fra trafikken på en vej udgøre en ny forstyrrelse for jagt og barriere mht. transport. Nyere laboratorieeksperimenter peger i retning af, at arter som jager med passiv hørelse (som den langørede flagermus) undgår at jage i områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15m fra en trafikeret landevej (Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). Dermed risikerer en ny vej gennem skoven at gøre 15m skov på hver side af vejen uegnet til jagt for denne art. Langøret flagermus flyver meget lavt (se Møller og Baagøe 2011) og sænker højden yderligere når den skal krydse åbne områder som fx en vej. Det er derfor en af de arter, som der er større risiko for trafikdrab af, når de krydser en vej. Omfanget af eventuelle vejdrab afhænger i høj grad af hvor artens jagtområder er i forhold til dens dagopholdssteder, hvilket ikke er kendt. Det kan ikke helt udelukkes at en ny vej, via trafikdrab, støj og lyspåvirkning, kan påvirke denne arts økologiske funktionalitet i området. Vandflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende vandflagermus over både Gudenåen og Lillesø, samt sandsynligvis over land på stisystemet i store dele af undersøgelsesområdet. -arterne, som vandflagermusen hører til, er vanskelige at bestemme når de ikke jager eller på anden måde udviser en karakteristisk adfærd, og derfor er de på fig. 1. og 2. registreret blot som, hvis en sikker bestemmelse ikke var mulig. Det er dog sandsynligt, at det drejer sig om vandflagermus i disse tilfælde. Der blev også observeret jagende vandflagermus på den løvtræsbevoksede skråning i områdets vest-ende, umiddelbart nord for asfaltstien. De jagende, samt også passerende, individer blev mest hørt forholdsvist tidligt på natten, hvilket peger på at den løvtræsbevoksede skråning ned til Gudenåen fungerer som en transportrute og fødesøgningsområde for denne art. Der blev også hørt en del individer på asfaltstien ved Lillesø, og dyrene synes dels at krydse stisystemet, dels at flyve et stykke langs det på deres ved rundt mellem jagtområderne, typisk vandflader, i området. Vandflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. I og med at den planlagte vej ligger mellem Lillesø og skoven, som kan rumme træer med kolonier af denne art, er der en vis sandsynlighed for at de vil forsøge at krydse vejen, og her er der altså en særlig risiko for trafikdrab af denne art. 7

8 Damflagermus: Der blev i begge perioder hørt jagende damflagermus over både Gudenåen og Lillesø, og i yngleperioden blev arten desuden registreret to steder på asfaltstien i den vestlige del af undersøgelsesområdet. Disse registreringer blev foretaget sent på natten, hvilket kan pege i retning af at der er tale om transport fra fourageringsområde til fourageringsområde (altså transport mellem større vandflader i området, fx Gudenåen og Lillesø), men det kan ikke udelukkes at der kan være tale om transport til/fra en koloni. Når arten ikke blev registreret på asfaltstien i sensommerperioden, kan det dels hænge sammen med et lavere antal dyr på denne årstid, hvor de begynder så småt at flyve mod deres overvintringssteder, dels hænge sammen med at asfaltstien i denne periode var belyst, så alternative ruter gennem skoven blev valgt. Damflagermus flyver lavt og generes af lys på samme måde som vandflagermus og langøret flagermus. De er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej. Lillesø er et fourageringsområde for arten og ved anlæggelse af en ny vej, bliver søen afgrænset af veje på både nord- og sydsiden, hvilket betyder at damflagermus er nødt til at krydse en større vej for at komme fra de nærmeste fourageringsområder (Gudenåen, Silkeborg Langsø) til Lillesø. Danske erfaringer og registreringerne fra dette projekt - viser at damflagermus flytter rundt mellem en del forskellige vandflader på en nat (Hans J. Baagøe pers. komm.). Man må gå ud fra, at damflagermusene stadig efter en eventuel ny vejs opførelse vil fouragere over Lillesø, hvilket så vil indebære en risiko for trafikdrab. Damflagermusen er en sjælden og sårbar art i Danmark, og trafikdrab af arten bør absolut undgås. Konklusion og anbefalinger Der blev ikke fundet flagermuskolonier i nogen af de træer, som risikerer at blive fældet i forbindelse med den planlagte vejføring. Der kunne heller ikke konstateres kolonier i de to broer over Gudenåen. Der blev dog, særligt i den vestlige del af traceet, registreret mange træer, som enten på nuværende tidspunkt, eller om få år, vil være velegnede som opholdssteder til flagermus. Lokaliteten rummer et stort antal flagermusarter, som dels fouragerer i skoven i eller nær det kommende trace, dels flyver gennem skovområdet fra fourageringssted til fourageringssted. Af de otte arter i området må særligt langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus betegnes som sårbare pga. deres lave flyvehøjde og følsomhed overfor forstyrrelser i form af lys og, for langøret flagermus vedkommende, måske også af lyd. I det følgende beskrives de forventede konsekvenser af en ny, tosporet vej som følger det trace, som blev oplyst ved denne opgaves indgåelse. Der er gået ud fra en hastighed på 80 km/t. Der er ved efterfølgende kontakt med Silkeborgs Kommunes Naturafdeling, Bodil Deen Petersen, oplyst, at vejen evt. kan føres ud til den nuværende Århusvej mellem seminariet og Lillesø (altså vest for Lillesø), så Lillesø ikke har vej på begge sider. Det forventes ikke at der mellem seminarieområdet, som har meget natlig belysning, og Lillesø er nær så stor trafik af dam- og vandflagermus 8

9 som umiddelbart syd for Lillesø, hvor vejen pt. er planlagt til at være. Derfor er vejens forløb på dette sted af stor betydning for de vurderede konsekvenser for vejen, og en konklusion for en vejføring med det alternative forløb mellem seminariet og Lillesø indgår derfor efter det næste afsnit. Damflagermusen er ikke kun på habitatdirektivets bilag IV som de øvrige flagermusarter, men også på bilag II, og Danmark har et særligt ansvar for denne art. Når en større vej lægges tæt på artens fourageringsområder (Gudenåen og Lillesø) vil der være en forhøjet risiko for trafikdrab af arten, og i Tjekkiet har man ligefrem påvist en positiv korrelation mellem antallet af trafikdræbte flagermus og tilstedeværelsen af vandflader (søer og åer) langs den pågældende vej (Gaisler et al. 2009). Særligt ved Lillesø vurderes den projekterede vej at udgøre et problem, da damflagermusene så vil være nødt til at krydse en større vej, enten nord eller syd for søen, for at fouragere over søen. Der kunne ikke kortlægges én bestemt rute som damflagermusene fulgte for at komme hen til Lillesø, og det er muligt at flere forskellige ruter blev benyttet. Derfor er det vanskeligt at anvise en simpel og effektiv afværgeforanstaltning for at undgå trafikdrab af denne art. Hertil kommer, at virkningen af afværgeforanstaltninger for flagermus generelt er dårligt undersøgt, og at effekten af eventuelle afværgeforanstaltninger derfor er uvis. Samlet set kan det ikke udelukkes at anlæggelsen af Drewsensvej øst vil medføre trafikdrab af flere arter med en deraf følgende forringelse af enkelte arters økologiske funktionalitet i området. Dette skyldes at vejen vil berøre fourageringsområder og transportruter for flagermus, heriblandt den særligt beskyttede damflagermus, særligt ved Lillesø. Pga. det nuværende, dårlige kendskab til effekten af afværgeforanstaltninger for flagermus og de diffuse flyveruter i skovområdet, kan der ikke anvises afværgeforanstaltninger som med sikkerhed vil medføre færre trafikdrab af flagermus. Eventuelle afværgeforanstaltninger såsom faunabroer og underføringer er omfattende og dyre, særligt når man tager den ukendte effektivitet for de enkelte arter i betragtning. Af disse grunde anbefales det at vejen ikke føres igennem området, særligt ikke med det hidtil planlagte forløb og med en fartgrænse på 80 km/t. Alternativ placering af østligste trace mellem Seminariet og Lillesø Hvis traceet i den østligste del placeres mellem Seminariet og Lillesø, forventes det at kunne afhjælpe de væsentlige, potentielle problemer med kollisioner ved Lillesø, forudsat at traceet placeres tæt på Seminariet, helst op ad Seminariegrunden, så der ikke er skov mellem Seminariet og den nye vej. På den måde minimeres trafikken af dam- og vandflagermus over vejen på dette sted formentlig, idet Seminariegrunden er oplyst og formentlig undgås af disse arter. Man bør opmuntre flagermus til at følge de uoplyste skovveje mellem Gudenåen og Lillesø ved at sørge for, at der også efter den nye vejs etablering er et parallelt forløb 9

10 af skovveje hen til Lillesø, ligesom der pt. er. Man skal sikre sig, at der mellem traceet og det parallelle stiforløb er tilstrækkeligt med træer og buske til at stisystemet ikke oplyses af bilernes lygter. Kan en ny flyverute på denne måde etableres mellem de vigtige fødesøgningsområder over Gudenåen og Lillesø, vurderes det at konsekvenserne af vejen på flagermusarter i området vil blive væsentligt mindsket, ikke mindst også pga. den frie passage mellem Lillesø og skoven syd for søen. Det skal påpeges, at de udførte undersøgelser ikke dækker strækningen mellem Seminariet og Lillesø, så der mangler konkret viden om flyveruter og eventuelle kolonitræer på denne strækning. Fartgrænse på det nye trace En anden vigtig forudsætning for at reducere antallet af trafikdrab på det nye trace er at begrænse farten på strækningen. Udenlandske undersøgelser viser, at flagermus ikke (eller sjældent) kan undvige biler med en fart på 80 km/t (Bafaluy 2000, Haensel & Rackow 1996), hvorimod trafik med en fart på km/t oftest er langsom nok til at flagermus kan undvige. Derfor er en vigtig forudsætning for en forsvarlig gennemførelse af vejprojektet gennem det artsrige flagermusområde, at hastigheden holdes nede, helst på 50 km/t, men alternativt på max. 60 km/t. Afværgeforanstaltninger Vælger man at gennemføre vejprojektet, skal der udover ovennævnte fartbegrænsning - etableres afværgeforanstaltninger for flagermus. Afværgeforanstaltninger vil for begge de alternative traceer indebære: Kompensation for de fældede løvtræer. Den bedste måde er dels at sørge for, at et areal i samme skov eller en nærliggende skov drives med henblik på fremelskning af flagermusvenlige træer. I Skov- og Naturstyrelsens hæfte fra 2010: God Praksis for Skovarealer med Flagermus (kan downloades på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside) kan man se hvordan dette gøres. Arealet som drives flagermusvenligt bør være af samme størrelse som det område, der fældes. Der ydes tilskud til denne driftsform, så det kan evt. være en mulighed at lave en frivillig aftale med en lodsejer. Ved denne form for kompensation sikres det, at der i løbet af en relativt kort årrække kan være nye yngle- og rastesteder for områdets flagermus. Derudover bør der tilplantes et nyt blandet løvskovsareal af samme størrelse som det, der fældes, gerne i forbindelse med det samme skovområde som fældningerne er sket i. Ingen vejbelysning. Herved mindskes vejens barriereeffekt mest muligt, men til gengæld øges risikoen for trafikdrab af arter såsom langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus sandsynligvis. Det anbefales dog alligevel at undgå vejbelysning for at mindske barriereeffekten. Også en eventuel cykelsti bør være uoplyst. Vælger man at oplyse cykelstien, bør den ligge umiddelbart op ad den nye vej, så lyspåvirkningen samles. Man skal dog være opmærksom på, at belysning sammen med den øgede vejbredde vil forøge vejens barriereeffekt. 10

11 Eventuelle afværgeforanstaltninger De to sidstnævnte afværgeforanstaltninger er hhv. mest (førstnævnte afværgeforanstaltning) og udelukkende (sidstnævnte afværgeforanstaltning) relevant hvis det oprindelige traceforløb vælges. Effekten af de to afværgeforanstaltninger bør nøje overvåges gennem flere år og justeres om nødvendigt. Faunabroer. Man kan evt. forsøge at anlægge flere faunabroer over vejen gennem skoven herunder fx ud for Lillesø. I en tysk rapport (Bach L. & H. Müller-Stiess 2005) anbefales det, at man ved større veje gennem skove anlægger brede faunabroer med jævne mellemrum, hvis der ikke kan fastlægges egentlige flyveruter over vejen. Disse broer kan flagermusene så bruge til at krydse vejen. Effektiviteten af sådanne broer for de enkelte arter er dog endnu ikke klarlagt (Møller & Baagøe 2011) og da flere igangværende undersøgelser i udlandet foreløbig har meget blandede resultater, bør effekten overvåges nøje. Vejstrækning ved Lillesø. Ved Lillesø bør vejen anlægges, så den nuværende jordvold, hvorpå asfaltstien løber, ligger mellem den nye vej og Lillesø, og så den nye vej ligger så lavt i terrænet som muligt. Dette vil medvirke til at løfte flagermusene op over vejen når de flyver sydpå fra Lillesø. På sydsiden af den nye vej bør der etableres en tæt bevoksning af træer og buske, evt. suppleret med en jordvold, som forhåbentlig kan medvirke til at øge flyvehøjden. Effekten af beplantning og jordvold er meget usikker, og bør undersøges inden vejen tages i brug. En underføring under den nye vej ved Lillesø, som flagermusene kan passere igennem, er formentlig ikke noget brugbart alternativ, da den for damflagermusens vedkommende bør være mindst 4,5 m høj (Møller og Baagøe 2011). Etablering af en faunabro vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hjardemål, d. 14. nov Julie Dahl Møller Julie Dahl Møller Consult CVR Klitvejen Thisted Mobil:

12 Litteratur Ahlén, I. & Baagøe H. J. 1999: Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chiropterologica 1: Bach L. & H. Müller-Stiess 2005: Fachbeitrag: Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V. 32 sider. Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12: Brinkmann R., M. Biedermann, F. Bontadina, M. Dietz, G. Hintemann, I. Karst, C. Schmidt & W. Schorcht Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. - Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministerium für Wirtschaft und Arbeit. Gaisler, J., Z. Rehak & T. Bartonicka Bat casualties by road traffic (Brno- Vienna). Acta Theriologica 54: Haensel, J. & W. Rackow Fledermäuse als Verkehrsopfer - ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6: Lüttmann, J Verkehrtbedingte Wirkungen auf Fledermauspopulationen und Massnahmen zu ihrer Bewältigung - Anwendungsbereich, Struktur und Inhalte des künftigen Leidfadens Fledermäuse und Verkehr. Landschaftstagung Juni Møller, J.D. & Baagøe, H.J. 2011: En vejledning: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet rapport Schaub, A., J. Ostwald & B. M. Siemers Foraging bats avoid noise. Journal of Experimental Biology 211:

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1.

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej 3 8600 Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 13. maj 2015 VVM-tilladelse til etablering af Nordskovvej Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk Næstved Varmeværk A.m.b.a. Tracégennemgang og anlægsbudget Beslutningsnotat August 2013 Udarbejdet af Aaen Rådgivende Ingeniører A/S for Næstved Varmeværk

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte

Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013. 41 fremmødte Referat Ordinær generalforsamling Grundejerforeningen Kirsebærvangen 12. marts 2013 41 fremmødte 1. Valg af dirigent K140. Vælges enstemmigt Dirigenten takker for valget og konstaterer at generalforsamlingen

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Fremtidens Energilandskab

Fremtidens Energilandskab Fremtidens Energilandskab Anbefalinger til politikerne i Skive Kommune fra lokale arbejdsgrupper INDLEDNING SEPTEMBER 2015 ARBEJDSGRUPPER FORMULERER ANBEFALINGER OM FREMTIDENS ENERGILANDSKAB I KÅSTRUP

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf.

20-10-2009. Rasmussen, Bente. Vedlagt fremsendes kommentar fra nabo til Østerild Klitplantage. Bekræft venligst modtagelsen heraf. Side 1 af 2 Rasmussen, Bente Fra: Brøndum, Jette Sendt: 19. oktober 2009 11:42 Til: 'lbj@revisionlimfjord.dk' Cc: Brøndum, Jette Emne: VS: Testområde til vindmøller Birgitte og Lars Ballebye Jensen - 11

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035

Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere