Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember
|
|
- Vibeke Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest. Om registreringsmetoden for flagermus Registreringen blev foretaget i to perioder: a) I yngletiden, ultimo juni primo august. I denne periode samles hunnerne i ynglekolonier i træer eller huse og følger ofte faste ruter til fourageringsstederne og mellem disse. b) I eftersommeren/det tidlige efterår, medio august september. Ungerne er nu aktive i landskabet og der kan være mere aktivitet. Nogle arter er på direkte træk sydover, og alle arter strejfer mere om end i yngletiden og vil kunne træffes andre steder i landskabet. Flagermusene vil også til en vis grad have andre dagopholdssteder. Flagermusundersøgelserne blev foretaget på følgende datoer: 13., 14. og 23. juli (ynglesæson) samt 23., 24. og 29. september (sensommersæson). Lytningen blev foretaget fra et kvarter inden solnedgang til omkring 3 timer efter solnedgang. En mindre del af vejstrækningen blev undersøgt hver nat, således at der både var tid til at lytte efter kolonier i træer samt at forsøge at registrere flyveruter. Desuden blev der foretaget en grundig eftersøgning af spor (ekskrementer og urin) efter kolonier (udendørs) og lytning ved husene på følgende otte adresser: Søndre Ringvej 1 og Gesnersvej Registreringen af arter foregik ved hjælp af flagermusdetektor (Pettersson d240x med tilkoblet optager) efter Site Species Richness metoden (Ahlén & Baagøe 1999). Metoden, som også bruges i NOVANA-overvågningen af flagermus, kræver avanceret udstyr som både indeholder heterodyn- og tidsekspansionssystem. Den aktive lytning blev suppleret med placering af autobokse (Pettersson d500x) langs hele vejstrækningen. Disse bokse optager automatisk flagermusenes ultralydsskrig, som ved efterfølgende analyse på computer oftest kan bestemmes til art. Alle lyde blev analyseret vha. Batsound, et særligt computerprogram til analyse af ultralyde fra flagermus. Særligt vanskelige lyde blev verificeret af Hans J. Baagøe, Statens Naturhistoriske Museum. 1
2 2 Resultater for flagermusundersøgelserne Området som levested for ni arter af flagermus Der blev i løbet af de to registreringsperioder fundet ni arter af flagermus i området omkring den kommende vej: -, syd-, skimmel-, dværg-, pipistrel-, trold-, vandog damflagermus samt langøret flagermus. Enkelte optagelser af individer af slægten kunne ikke med sikkerhed bestemmes til art, men der er sandsynligvis tale om vandflagermus, selvom damflagermus ikke helt kan udelukkes. Ni arter er mange for en østjysk lokalitet, og artsantallet afspejler de gode flagermushabitater nær den projekterede vej; dels i form af søer og åer som danner grundlag for stor insektproduktion og udgør et godt jagthabitat med insektansamlinger over vandoverfladerne, dels i form af løvskov, som både udgør et fødesøgningsområde og et potentielt yngle-/rasteområde. En stor del af vejtraceet er placeret i et relativt tæt bebygget område. Sådanne områder benyttes også i varierende omfang af flagermus: Huse benyttes som tilholdssted af fx dam-, syd-, skimmel-, dværg- og troldflagermus, og visse arter ynder at jage insekter som samles ved gadebelysning, fx syd- og skimmelflagermus og til en vis grad også dværg- og pipistrelflagermus. Andre, mere lyssky arter (fx langøret flagermus og arter af slægten, fx dam- og vandflagermus) jager over ubelyste arealer og passerer oftest ret hastigt gennem belyste byarealer. Der blev ikke fundet tegn på flagermuskolonier i nogen af de syv huse på Gesnersvej samt Søndre Ringvej 1 i hverken yngle- eller sensommersæsonen. Undersøgelseskorridorens træer i skovområdet vest for Søndre Ringvej blev undersøgt med fokus på mulige tilholdssteder for flagermus. De fleste træer var dog for små til at rumme kolonier af flagermus, og i en stor del af korridoren stod træerne så tæt, det vil være vanskeligt for de fleste flagermusarter at manøvrere hen til en eventuel hulhed. Der blev ikke fundet tegn på kolonier i nogen af træerne i korridoren. Registreringerne nærmere beskrevet I ynglesæsonen blev alle ni arter registreret, mens der i sensommerperioden var en noget lavere flagermusaktivitet, både mht. arter og antal dyr. I fig. 1 og 2 vises hvilke arter som blev registreret af de autobokse, som blev opsat ved den kommende vejstrækning i hhv. yngle- og i sensommersæsonen. Hvis der med den håndholdte detektor blev registreret arter nær boksene, som ikke var registreret blandt boksens lydoptagelser, er arten anført med blå skrift på listen over boksoptagelser. Desuden er enkelte andre, særligt interessante observationer anført på kortet. I det følgende vil hver af de ni arters forekomst i undersøgelsesområdet beskrives nærmere; baseret på resultaterne af den manuelle lytning og observationer af dyrene, samt på de førnævnte boksoptagelser. 2
3 3 Fig. 1. Artslister for registreringer i ynglesæsonen, d. 13., 14. og 23. juli Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer er markeret med blå firkant eller blå skrift, hvis registreringen fandt sted nær en boks. Skimmel Skimmel Skimmel Dværg Langøret Dam Dværg Dam Pipistrel Dam Dam og syd, fløj over Sdr. Ringvej, fløj over banearealet 3
4 4 Fig. 2. Artslister for registreringer i sensommersæsonen, d. 23., 24. og 29. sep Boksoptagelser er markeret med røde firkanter, mens de manuelle registreringer er markeret med blå firkant eller blå skrift, hvis registreringen fandt sted nær en boks. Intet Dværg Dværg Dværg D værg 4
5 5 flagermus: Arten blev registreret i hele undersøgelsesområdet i yngleperioden, og mere sporadisk i sensommersæsonen. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. Fordi arten normalt flyver meget højt, vil en ny vej gennem området sandsynligvis ikke forårsage trafikdrab, dog kan den hævede del af vejen umiddelbart øst for Søndre Ringvej give anledning til vejdrab, og det vil derfor være fornuftigt at implementere afværgeforanstaltninger her (se afsnittet om afværgeforanstaltninger nedenfor). Arten holder til i træer året rundt, men der blev ikke fundet tegn på kolonier i traceets træer. Skimmelflagermus: Skimmelflagermus blev registreret i ynglesæsonen, og arten yngler altså i området. Derimod var der ingen sikre registreringer af arten fra sensommerperioden, men fra undersøgelserne ved Nordskovvej fremgår det, at arten også findes i Silkeborg-området på dette tidspunkt. Der blev ikke registreret transportruter for arten, som da heller ikke normalt følger strukturer rundt i landskabet. Skimmelflagermus er højtflyvende, og anlæggelsen af en ny vej vil derfor sandsynligvis ikke udgøre noget problem for arten, dog kan der ligesom hos brunflagermusen opstå problemer på den hævede del af vejen. flagermus: Der blev registreret jagende sydflagermus i begge perioder, dog flest i ynglesæsonen. Der blev ikke registreret egentlige transportruter for arten. Arten flyver lidt lavere end de to ovennævnte, og det kan derfor ikke fuldstændig udelukkes at individer vil vejdræbes som følge af en ny vej, særligt på den hævede del. Arten er dog meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og et mindre antal vejdrab skønnes ikke at ville påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Der bør pga. den hævede vejstrækning foretages afværgeforanstaltninger for at holde antallet af eventuelle trafikdrab nede på et tolerabelt niveau. Dværgflagermus: Arten blev registreret i området i begge perioder, fx jagende ved træerne langs jernbanen. Træerne langs banen fungerer formentlig også som en ledelinje som dyrene orienterer sig efter. Da arten ret ofte flyver forholdsvis lavt (2-5m) vil anlæggelsen af en ny vej ved banen kunne forårsage trafikdrab af denne art, særligt på de strækninger, hvor vejen er hævet over det omgivende terræn. Der bør derfor foretages afværgeforanstaltninger for at minimere antallet af trafikdræbte individer. Arten er meget almindelig i området og i det meste af Danmark, og et mindre antal vejdrab vil sandsynligvis ikke påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Pipistrelflagermus: Der blev registreret en enkelt pipistrelflagermus ved banepladsen nær stationen i yngleperioden. Arten er vidt udbredt i Tyskland og i Danmark findes den typisk fåtalligt i en tunge som fra Tyskland strækker sig op midt i Jylland. Artens økologi synes i Danmark ikke at adskille sig væsentligt fra dværgflagermus, og de samme anbefalinger gælder altså for pipistrelflagermusen. flagermus: flagermus blev registreret hele undersøgelsesområdet i begge perioder. Problemstillingen for denne art er meget lig den for dværg- og 5
6 6 pipistrelflagermus, idet denne art også jager ved træerne langs banelegemet og sandsynligvis bruger disse træer som ledelinje. Dog flyver troldflagermusen generelt lidt højere end dværgflagermusen, og risikoen for trakfikdrab er ikke helt så stor. Dog er det nødvendigt med afværgeforanstaltninger for at minimere antallet af eventuelle trafikdrab. Arten er dog ikke nær så almindelig som dværgflagermus, og uden afværgeforanstaltninger vil trafikdrab af arten ikke fuldstændig kunne udelukkes at påvirke artens økologiske funktionalitet i området. Langøret flagermus: Langøret flagermus blev registreret en enkelt gang i ynglesæsonen umiddelbart øst for Søndre Ringvej nær banen. Arten undgår lys og har sandsynligvis fløjet på det ubelyste areal ved banen. Da arten ikke strejfer meget omkring, må der være en bestand bag det enkelte fund af arten. Langøret flagermus flyver meget lavt (se Møller og Baagøe 2011) og sænker højden yderligere når den skal krydse åbne områder som fx en vej. Det er derfor en af de arter, som der er større risiko for trafikdrab af, når de krydser en vej. Omfanget af eventuelle vejdrab afhænger i høj grad af hvor artens jagtområder er i forhold til dens dagopholdssteder, hvilket ikke er kendt. Uden afværgeforanstaltninger kan det ikke helt udelukkes at eventuelle trafikdrab kan påvirke denne arts økologiske funktionalitet i området. Der bør derfor foranstaltes afværgeforanstaltinger, særligt hvor vejen er hævet i forhold til omgivelserne. Vandflagermus: -arterne, som vandflagermusen hører til, er vanskelige at bestemme når de ikke jager eller på anden måde udviser en karakteristisk adfærd, og derfor er der på fig. 1. og 2. registreret adskillige, som ikke kunne bestemmes med sikkerhed til art. Det er dog sandsynligt, at det drejer sig om vandflagermus i disse tilfælde, og arten forekommer altså i området i ynglesæsonen såvel som i sensommerperioden. Arten blev ikke hørt jage, der var i alle tilfælde udelukkende tale om passager. Nogle af disse passager foregik på tværs af banearealet (og dermed på tværs af den kommende vej, se fig. 1.), måske som led i en eventuel flyverute mellem Kalgårdsø nord for traceet og Lyngsø syd for. De mange fund lang med traceet og altså med banen kunne indikere, at også den ubelyste banestrækning benyttes som flyverute når dyrene skal fra sted til sted for at jage. Vandflagermus generes af lys ligesom langøret flagermus og flyver lavt over åbne strækninger. Der er derfor risiko for trafikdrab af denne art, hvis den forsøger at krydse en eventuel ny vej, og afværgeforanstaltninger er nødvendige for at forsøge at undgå at eventuelle trafikdrab påvirker artens økologiske funktionalitet i området. Damflagermus: Der blev i yngleperioden registreret mindst seks damflagermus tre steder langs det planlagte trace. En af registreringerne blev foretaget så tidligt på aftenen, at man må konkludere at der er en koloni i et hus i nærheden. Arten blev også registreret senere på natten, og det virker som om det ubelyste areal ved banen benyttes af dyrene som et led i en natlig rute mellem fourageringssteder over områdets mange, større vandflader, eller mellem fourageringssted og koloni. Når arten ikke blev registreret i sensommerperioden, kan det skyldes at dyrene er flyttet fra den nærliggende koloni (det er almindeligt at dyrene flytter i løbet af 6
7 7 sensommeren). Alternativt kan det hænge sammen med et lavere antal dyr på denne årstid, hvor de så småt begynder at flyve mod deres overvintringssteder. Damflagermus flyver lavt og generes af lys ligesom vandflagermus og langøret flagermus. Derfor er afværgeforanstaltninger nødvendige, særligt ved den hævede vejstrækning, hvis artens økologisk funktionalitet i området ikke skal påvirkes negativt. Damflagermusen er en sjælden og sårbar art i Danmark, og trafikdrab af arten bør absolut undgås. Konklusion og anbefalinger Der blev ikke fundet tegn på flagermuskolonier i nogen af de syv huse på Gesnersvej samt Søndre Ringvej 1 i hverken yngle- eller sensommersæsonen. Vil man være på den sikre side, bør husene undersøges igen umiddelbart inden nedrivning, da flagermus kan flytte ind i husene i perioden mellem denne undersøgelse og nedrivningsdatoen. Der blev heller ikke fundet kolonier i træer, men de mange træer i traceet blev dog ikke undersøgt nær så grundigt som husene. Store dele af skovarealet i traceet vest for Søndre Ringvej bestod af mindre træer i tæt bevoksning og var således ikke velegnet som opholdssted for flagermus. Enkelte større træer kunne dog på sigt have en værdi som yngle- og overvintringssted. Lokaliteten rummer et stort antal flagermusarter (ni), som afhængigt af art dels fouragerer nær det kommende trace, dels flyver langs med eller på tværs af det nuværende, ubelyste baneareal for at komme fra dagopholdssted til fougeringssted eller fra fougereringssted til fourageringssted. Af de ni arter i området må særligt langøret flagermus, vandflagermus og damflagermus betegnes som sårbare pga. deres lave flyvehøjde og følsomhed overfor forstyrrelser i form af lys og, for langøret flagermus vedkommende, måske også af lyd. Dog er der pga. det hævede areal, dels umiddelbart øst for Søndre Ringvej, og til en vis grad dels i form af den gamle banedæmning vest for Søndre Ringvej, en øget risiko for trafikdrab for andre arter også. Området som helhed bærer kraftigt præg af menneskelig aktivitet i form af huse, veje, jernbane, belysning osv., og man kan argumentere for, at når flagermusene i forvejen lever med al den menneskelige påvirkning, så klarer de nok en vej mere. Det er til en vis grad rigtigt, men man bør være opmærksom på særligt to ting: Dels foregår størstedelen af den nuværende trafik i området i en fart af 50 km/t, hvor flagermus oftest kan undvige bilerne (Bafaluy 2000) og dels benyttes området omkring banen højst sandsynligt som transportkorridor af en del flagermus, fordi det i modsætning til mange af de omgivende arealer ikke er oplyst og fordi træerne langs banen udgør en ledelinje som dyrene kan flyve langs. For at begrænse risikoen for negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for områdets flagermusarter, er det nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger med det formål at forsøge at bibeholde en del af banearealet som flyverute for 7
8 8 flagermus, dels at forsøge at minimere risikoen for trafikdrab af flagermus på hele strækningen, og særligt på de hævede vejarealer. Gennemføres vejen uden afværgeforanstaltninger, er der risiko for at (nogle af) områdets flagermusarter påvirkes negativt. Afværgeforanstaltninger Fartbegrænsning Effekten af afværgeforanstaltninger for flagermus er generelt dårligt undersøgt. Der er dog ret godt belæg for at fartbegrænsning kan reducere antallet af trafikdrab. Udenlandske undersøgelser viser, at flagermus ikke (eller sjældent) kan undvige biler med en fart på 80 km/t (Bafaluy 2000, Haensel & Rackow 1996), hvorimod trafik med en fart på 50 km/t oftest er langsom nok til at flagermus kan undvige. Derfor er en vigtig forudsætning for en forsvarlig gennemførelse af vejprojektet gennem det artsrige flagermusområde, at hastigheden holdes nede, helst på 50 km/t, men alternativt på max. 60 km/t. Fartgrænsen bør gælde på hele den nye vejstrækning, også i skovområdet vest for Søndre Ringvej, hvor vejen ligger hævet over omgivelserne og derfor udgør en øget risiko for flagermusene. Det er yderst vigtigt at fartgrænsen ikke overskrides, og det anbefales at dette sikres vha. fartbump, lysreguleringer eller lign. Overskridelse af fartgrænsen i døgnets mørke timer kan fuldstændig eliminere effekten af denne afværgeforanstaltning. Bevoksning langs traceet gennem skoven vest for Søndre Ringvej Da traceet på denne strækning skal ligge på den gamle jernbanedæmning og dermed er hævet over omgivelsernes niveau, udgør den en øget risiko for krydsende flagermus, som risikerer at kollidere med biler. For ikke at lede flagermus hen til den nye vej, og for at forsøge at øge flyvehøjden hos de dyr, som alligevel krydser vejen, anbefales det at den nuværende, meget tætte skovvegetation bliver stående, som minimum langs med traceet. Bevoksning mellem traceet og banearealet Da disse undersøgelser indikerer at banearealet i et vist omfang bliver benyttet til transport, bl.a. af damflagermus, bør denne funktion opretholdes, ikke mindst for at holde flagermusene væk fra den nye vej. Derfor bør der plantes træer mellem den nye vej og banestrækningen (hvor det er muligt bør de eksisterende træer blive stående). Formålet med træerne er dels at fungere som en ledelinje for dyrene i stedet for den nuværende trærække, dels at skærme det uoplyste baneareal mod lys fra bilerne på den nye vej. Eventuel passage under vejdæmningen umiddelbart øst for Østre Ringvej Når vejdæmningens udformning kendes bedre, bør det overvejes at konstruere den således at flagermus (og andre dyr) kan passere under den. 8
9 9 Belysning Hvis den planlagte vejstrækning skal belyses, bør belysningen afskærmes mest muligt så det kun lyser nedad på vejen og særligt ikke ud på den ubelyste banestrækning. Gult eller orange lys (monokromatisk, fx omkring 575 nm) synes dels at påvirke flagermus mindre en hvidt lys, dels at tiltrække færre insekter og dermed jagende flagermus (Blake m.fl. 1994), og bør derfor anvendes her. Kompensation for fældet skov Der bør kompenseres for det fældede løvskovsareal. Dette kan fx gøres ved at et areal i samme skov eller en nærliggende skov drives med henblik på fremelskning af flagermusvenlige træer. I Skov- og Naturstyrelsens hæfte fra 2010: God Praksis for Skovarealer med Flagermus (kan downloades på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside) kan man se hvordan dette gøres. Der ydes tilskud til denne driftsform. Ved denne type kompensation sikres det at der i løbet af en relativt kort årrække kan være nye yngle- og rastesteder for områdets flagermus. Bjerget, d. 5. marts Julie Dahl Møller Biolog, cand. scient. Julie Dahl Møller Consult CVR Kærupvej Frøstrup jdmoller@snm.ku.dk 9
10 10 Litteratur Ahlén, I. & Baagøe H. J. 1999: Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experiences from field identification, surveys, and monitoring. Acta Chiropterologica 1: Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12: Blake m. fl Use of lamplit roads by foraging bats in southern England. Journal of Zoology 234 s Haensel, J. & W. Rackow Fledermäuse als Verkehrsopfer - ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6: Møller, J.D. & Baagøe, H.J. 2011: En vejledning: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet rapport
Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011
Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den
Læs mereNotat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet
1 Notat: Eftersøgning af flagermuskolonier i Nordskovvej-tracéet 2015 samt en mindre kortlægning af flagermusaktivitet Hermed fremsendes et notat som beskriver undersøgelserne for ynglekolonier i Nordskovvej-tracéet
Læs mereFlagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet
1 Flagermusundersøgelser og vurdering af sænket vandstand i Allinggård Sø-systemet Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved Alling Sø, Alling Å og Allinggård
Læs mereSupplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.
1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede
Læs mereFlagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg
Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder
Læs mereRegistrering af flagermus ved Søborg Sø
1 Baggrund Formålet med denne undersøgelse var at foretage en overordnet vurdering den projekterede Søborg Sø som levested for flagermus. Naturstyrelsen Nordsjælland, som rekvirerede dette notat, ønskede
Læs mereTeknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.
Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet
Læs mereVindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum
Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist
Læs mereFlagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013
Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske
Læs mereRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2
Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus
Læs mereKortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6
Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereMiljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport. Bilag 3 Flagermusundersøgelse
Bilag 3 Flagermusundersøgelse Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Miljøvurdering Dusager 12 8200 Aarhus
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereFlagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus
Læs mereFlagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge
Flagermus i Tolløkke Skov, N a t i onalpark Mols Bjerge Waagner, SR (Sweco Danmark a/s) NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 17/2017 Kolofon: Titel: Flagermus i Tolløkke Skov, Nationalpark
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereFlagermusundersøgelse i området: Marsvinslund
i området: Marsvinslund Indeholder: Flagermusobservationer: Lydoptagelser fra stationære flagermusdetektorer i yngle- og efterårsperioden 2013 Lydoptagelser fra gennemgang med håndholdt flagermusdetektor
Læs mereVURDERING OG ANBEFALINGER...
Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge
Læs mereMETODER OG RESULTATER...3
Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved
Læs mereProjektet skal formidle viden og øge opmærksomhed om flagermusbeskyttelse i kommunen.
Version 3 af 7. juni 2011 Pilotprojekt - registrering af flagermus i Rødovre i 2011 Et fælles projekt mellem Rødovre Kommune og DN Rødovre afdeling. Projektet er inspireret af DN Furesø afdelings projekt
Læs mere29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..
EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.
Læs mereVELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november
VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause
Læs mereEnerginet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus
Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af
Læs mereFlagermus projekt. I Sønderborg kommune
Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen
Læs mereTeknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november
Læs mereSeNatur v. Thomas W. Johansen 1
SeNatur v. Thomas W. Johansen 1 Flagermus Stevns kommune 2012-2014 Undersøgelsen er foretaget af: SeNatur Thomas W. Johansen Hærvejen 10 4660 Store Heddinge E-mail: Thomas.w.johansen@gmail.com Tlf.: +45
Læs mereKvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014
Kvalitetssikring af NOVANA-overvågning af flagermus i 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. august 2017 Morten Elmeros & Bjarne Søgaard Fagdatacenter for Biodiversitet og
Læs mere5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).
Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereBeskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT
BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune
Læs mereMiljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Læs mereRESULTATER (STOR VANDSALAMANDER)...3
Mariager Fjord Kommune Teknik og Miljø Østergade 22 9510 Arden Att: Bjarke Jensen NOTAT: Vurdering af lokalplanforslag 49/2011 i forhold til bilag IV arter Tekst og feltarbejde: Rune Sø Neergaard, Jule
Læs mereGod praksis for skovarealer med flagermus
God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen
Læs mereForeløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Læs mereNORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED
NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED KRYDSNING AF SUSÅEN PÅ EN HØJBRO SUPPLERENDE VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Henning Jensen, Næstved Kommune Introduktion Planlægningschef
Læs mereTeknisk notat. Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle opstillet ved Widex i Vassingrød. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Overvågning af flagermus, juli til december 2010, omkring 2MW vindmølle
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Flagermus I Næstved Kommune. Undersøgelse af artsdiversiteten af flagermus I særligt udvalgte områder Baagøe, Hans J.; Christensen, Morten; Fjederholt, Esben
Læs merePadder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave
Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og
Læs mereNatur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,
Læs mereAf vore i alt 17 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede.
Side 1 af 9 Flagermus i huset Mange arter af flagermus For mange mennesker er flagermus slet og ret flagermus. Men der er faktisk omkring 950 arter i hele verden, og det betyder, at omkring en fjerdedel
Læs mereRegistreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park
Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,
Læs mereNOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014.
NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C Att: Lars Østergård (LOE@NIRAS.DK) NOTAT Titel: Undersøgelse af flagermus ved Grenaa Havn sommer og efterår 2014. Rekvirent: Grenaa Havn A/S via NIRAS
Læs mereTitel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018
Titel: Bilag 11 minirapporter, flagermusundersøgelser, Midtjyske Motorvej 2018 Feltarbejde og tekst: John Frisenvænge, Amphi Consult, oktober 2018 Indhold: 1. MINIRAPPORT, META-LOKALITET 1216, SIMMERSTEDHOLM
Læs mereNatur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde
Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt
Læs mereNotat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø
Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Rekvirent Rådgiver Rambøll A/S (Bane-Danmark) Orbicon Leif Hansen Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S +45 5161 1000 Ringstedvej
Læs mereVVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE
Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt
Læs mereTillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 4-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2002_Konsekvensvurdeing af justeringer i Engmosen Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Læs mereSUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ
SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2
Læs mereArbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet
Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...
Læs mereVEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET
Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV VEDR. KLAGE TIL NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET 15. AUGUST 2013 Kommunens bemærkninger til retlig klage over Lokalplan 167 og Kommuneplantillæg
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereJens Chr. Skous Vej Aarhus C
ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A072519 DOKUMENTNR. 1 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 5. november 2015 UDARBEJDET msvi, irpa
Læs mereTitel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.
Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning
Læs mereNotat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...
Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet
Læs mereKortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009
Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereNaturgruppens svar: Hej Lotte Hermed mit samlede svar:
From: Lars Dyhrberg Bruun Sent: Mon, 18 Dec 2017 12:18:40 +0100 To: Lotte Asving Donslund;Peter Sandell;Mille Maria Louise Rasch;Trine-Lee Wincentz Jensen Subject: SV: Bemærkninger til Forslag til tillæg
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej
09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår
Læs mereUdvidelse af Høvsøre Prøvestation
Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereRammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde
Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Konsekvensvurdering af bilag IV-arter Oktober 2014 Udgivelsesdato : 10. oktober 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet
Læs mereOvervågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010
Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereBaggrund for notatet og tidligere undersøgelser
NOTAT Projekt Irma-grunden i Rødovre Projektnummer 3631400077-04 Kundenavn Emne Udarbejdelse Projektleder Kvalitetssikring ELF-Development A/S Flagermus revirsyngende skimmelflagermus Frederik Jensen og
Læs mereBygge- og beskyttelseslinier samt naturbeskyttede områder
Bygge- og beskyttelseslinier samt naturbeskyttede områder Det planlagte tracé for transportanlægget fra Pumpestation Hundested Renseanlæg til Melby Renseanlæg går gennem eller tæt på nogle bygge- og beskyttelseslinier
Læs mereBilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:
Bilag IV Arter Navn på plan Lokalplan 193 for Stevnshallen Dato for screeningen 11-07-2019 Screenet af Mads Brinck Lillelund Generelle betragtninger: Kommunalbetyrelsen har besluttet at igangsætte udarbejdelse
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereEnerginet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:
Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,
Læs mereGodkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse)
Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 2.016 og Lokalplan 2-4-106 Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) 2016-002310 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet
Læs mereTitel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.
Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹, Morten Elmeros¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDispensation til at lovliggøre indgreb i dige på ejendommen matr.nr. 7-i Prejlerup By, Grevinge beliggende Nykøbingvej 101, 4571 Grevinge.
Marie Sodemann Rasmussen Flemming Gjerløv S. Rasmussen Nykøbingvej 101 4571 Grevinge Den 23. november 2015 Lovliggørende dispensation efter museumsloven til indgreb i beskyttet dige Dispensation til at
Læs mereVEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE. >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger
VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE >>> Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger R A PP PPO O RT R T 3 82 8 2-20 2011 11 EN VEJLEDNING FLAGERMUS OG STØRRE VEJE Registrering af
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereBILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV
Læs mereNOTAT. 1. Lokale vindforhold
NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads
Læs mereSammenfattende redegørelse
Notat Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 310 for REGAN Vest Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning Miljøhensyn i planen Indsigelser Alternativer Overvågning Side
Læs mere23. oktober EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske Att..
EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Lone Godske (lgo@niras.dk) Att..: Keld Andersen 23. oktober 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereFlagermus i Vejle Kommune
Flagermus i Vejle Kommune Flagermus i Vejle Kommune er udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i Vejle i samarbejde med Vejle Kommune. Forsiden: Vandflagermus Projekt flagermus i Vejle Kommune 2015-2017
Læs merePlejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Læs mere4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller
4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk
Læs mereNaturforhold og overfladevand. - Fagnotat
Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0
Læs mereVand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.
Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereForvaltningsplan for flagermus
Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereForvaltningsplan for flagermus
Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og
Læs mereDa der viste sig at være stor interesse for projektet er projektet videreført i 2011,2012 og 2013.
DN Furesø. Projekt til registrering af flagermus: 2013 Projektet er et fælles projekt mellem Furesø Kommune og DN Furesø til registrering af flagermus. Projektet er inspireret af Københavns Kommunes projekt
Læs mere3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Center for By, Miljø og Erhverv Åbningstider:
Farum Kano og Kajakklub Skallepanden ved Furesøen V.M. Amdrupsvej 17 3520 Farum Att.: Bent Henriksen 3 dispensation til at udskifte bro i Skallepanden Furesø Kommune modtog den 1. juli 2013 din ansøgning
Læs mereUDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering
UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mere