Indkaldelse til møde i FUHA

Transkript

1 Til FUHA Dorthe Jeppesen, Danske Regioner, formand Birgitte Grum-Schwensen, TL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA, 2. næstformand Lene Nielsen, FOA Gitte Nykjær Andersen, Danske Regioner, audio Troels Reinholdt Møller, Danske Regioner, audio Jesper Gyllenborg, Danske Regioner, neuro Jørgen Svend Poulsen, TL Suppleanter: Torben Klitmøller Hollmann, FOA Palle Pallisgaard, TL Anne Dorthe Sørensen, Danske Regioner John Steffensen, SEVU, sekretariatsleder Dato: 3. marts 2014 Sagsbehandler: kgt Indkaldelse til møde i FUHA Hermed indkaldes til møde i Fagligt Udvalg for Hospitalsteknisk Assistentuddannelse Tirsdag den 11. marts 2014 kl i SEVU, Vesterbrogade 6D, 4. sal Kbh. V Mødet afsluttes med frokost Mødemateriale vedlagt. Eventuelle afbud til sekretariatet hurtigst muligt Med venlig hilsen Karen Therkildsen Chefkonsulent

2 Side 2 af 2

3 Punkt 1, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Forslag til dagsorden Baggrund: Forslag til dagsorden er udarbejdet i samarbejde med formanden Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender dagsordenen Forslag til dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Godkendelse af referat fra sidste møde Bilag 2.1 Indstillingsnotat Bilag 2.2 referat fra sidste møde 3) EUD-reformens betydning for hospitalsteknisk assistentuddannelsen Bilag 3.1 Indstillingsnotat Bilag 3.2 Faktaark om Aftale om reform af erhvervsuddannelserne Bilag 3.3 Oplistning af faglige udvalgs opgaver som følge af reformen 4) Kriterier for godkendelse af praktikvirksomheder, audio Bilag 4.1 Indstillingsnotat 5) Lille optag på neurofysiologispecialet Bilag 5.1: Indstillingsnotat Bilag 5.2: Statistik over optag og gennemførsel på HTA-uddannelsen 6) Den lokale undervisningsplan Bilag 6.1: Indstillingsnotat 7) Godkendelse af regnskab 2014 for FUHA Bilag 7.1 Indstillingsnotat Bilag 7.2 Regnskab ) Meddelelser Bilag 8.1 Indstillingsnotat 9) Evt.

4 Punkt 2, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Godkendelse af referat fra sidste møde Baggrund: Referat fra sidste møde har været udsendt til skriftlig kommentering. Sekretariatet har ikke modtaget bemærkninger Indstilling: Det indstilles, at udvalget godkender referatet Bemærkninger:

5 Punkt 2, bilag 2 Udvalg: FUHA og LUU Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Referat fra møde den 11. september 2013, kl Baggrund: FUHA Vibeke Freilev, Danske Regioner, formand Birgitte Grum-Schwensen, TL, næstformand Lotte Meilstrup, FOA, næstformand Gitte Nykjær Andersen, Danske Regioner, audio Jørgen Svend Poulsen, TL LUU Karin Kristiansen, FOA, neuro Peter Selmar, Danske Regioner, neuro Louise Bakke Møller, lærer, neuro Carsten Daugaard, lærer, audio Mette Andersen, uddannelseskoordinator Jan Meincke, uddannelsesleder Karen Therkildsen, SEVU, uddannelseskonsulent (ref.) Afbud: Afbud FUHA Lene Nielsen, FOA Troels Reinholdt Møller, Danske Regioner, audio Jesper Gyllenborg, Danske Regioner, neuro Stig Ove Jensen, FOA (suppl.) Palle Pallisgaard, TL (suppl.) Anne-Dorthe Sørensen, Danske Regioner (suppl.) Afbud LUU Palle Pallisgaard, TL, formand Ture Andersen, Danske regioner, audio John Steffensen, SEVU, sekretariatsleder Bemærkninger: 1) Godkendelse af dagsorden

6 2) Godkendelse af referat fra mødet i ) Godkende LUU s forslag til revision af praktikmål 4) Godkende procedurer for udvikling af nye AMU-uddannelser 5) Møde med censorerne 6) Drøfte forslag til udviklingsredegørelse 7) Drøfte indkomne ønsker fra LUU 8) Evt. Ad 1) Godkendelse af dagsorden Lotte Meilstrup bød velkomment til mødet, idet formanden var forsinket. TL oplyste, at Palle Pallisgaard ønsker at fratræde sin plads i LUU og FUHA, og at der snarest vil blive udpeget en ny repræsentant. Skolen oplyste, at Anne Marie Johansen ikke længere er lærerrepræsentant, men er erstattet af Louise Bakke Møller. Der var ønske om, at skolen ville informere om muligheden for EUX for hospitalsteknisk assistent under evt. Med disse bemærkninger blev dagsorden godkendt. Ad 2) Godkendelse af referat fra mødet i 2012 Adspurgt blev det oplyst vedr. pkt 5) om kontrol af godkendte praktikvirksomheder, at TL og Delta endnu ikke havde drøftet en officiel henvendelse til Delta om, hvorvidt det kan indskrives i Deltas godkendelseskriterier for private virksomheder, at personalet skal have en offentlig godkendt (hospitalsteknisk assistentuddannelse). Det drøftedes, at LUU og FUHA den kommende vinter skal revidere ansøgningsskemaer vedr. godkendelse af praktikvirksomheder. Der kom forslag om, at virksomheder med kun 1 ansat - skal indgå aftale med en anden virksomhed i tilfælde af sygdom eller anden forfald af denne ene person - kun skal godkendes for en elev ad gangen - skal have besøg af skolen forud for godkendelse mhp. forventningsafstemning Det aftaltes, at disse forslag og evt. supplerende forslag drøftes i forbindelse med udarbejdelse de nye skemaer. Ad 3) Godkende LUU s forslag til revision af praktikmål LUU havde indsendt forslag til reviderede praktikmål for begge specialer. Der opstod tvivl om, om den angivelse af niveau, som eleven skal nå ved uddannelsens afslutning, begynder, rutineret eller avanceret var angivet efter den samme forståelse, som er defineret i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser. Det aftaltes, at repræsentanter fra begge specialer gennemgår målene endnu engang og fremsender et revideret forslag til FUHA snarest. Side 2 af 4

7 Ad 4) Godkende procedurer for udvikling af nye AMU-uddannelser Det i foråret udarbejdede forslag til FKB og fem nye AMU-uddannelser forventes at blive godkendt i VEU (Rådet for voksen- og efteruddannelse) i løbet af september måned. Når uddannelserne er godkendt forventes det, at LUU og Syddansk Erhvervsskole i samarbejde finder ud af at markedsføre uddannelsestilbuddet direkte til praktikstederne og medlemmer af TL og FOA. Skolen understregede, at der var behov for megen information om de favorable AMU-vilkår, da dette tilbud ikke er kendt på hospitalstekniske assistenters arbejdspladser. Det blev foreslået, at uddannelserne blev markedsført med små appetitvækkere fra underviserne. LUU skal fremover også agere som lokalt efteruddannelsesudvalg. Dvs. LUU skal afdække behov for nye AMU-uddannelser samt medvirke til at udvikle og markedsføre de nye uddannelser. LUU gav udtryk for vilje til at påtage sig opgaven, og drøftede muligheder for at tage emnet op på de faglige organisationers landsmøder mv. Der var ikke tiltro til, at udsendelse af spørgeskemaer ville have megen effekt. Sekretariatet understregede, at et evt. behov for udvikling af ny uddannelse skulle indsendes til FUHA i form af en grundig besvarelse af det spørgeskema, som ligger på FUHA s hjemmeside. LUU kan hvert år op mod sommerferien indsende udfyldte skemaer om behov for nye uddannelser til FUHA. FUHA vil derefter stå for koordinering med EPOS og med ansøgningsfrister i Undervisningsministeriet. Det drøftedes, at det næppe ville være realistisk at udvikle nye uddannelser hyppigere end hvert andet år, måske sjældnere. Ad 5) Møde med censorerne FUHA orienterede om, at der har været afholdt et møde med censorerne på audioområdet. De oplevede at eleverne i den lange forberedelsestid med alle hjælpemidler kunne lære svarene udenad, og det var svært for censorerne at finde mulighed for at stille uddybende spørgsmål. FUHA og LUU drøftede situationen og måtte konkludere, at det ikke er realistisk at få lov at udvide eksaminationstiden for den enkelte elev, men det kunne overvejes evt. at reducere forberedelsestiden. Ligeledes var der ønske om en mere praktisk prøve (svendeprøve), men det vurderedes at være for urealistisk, at få figuranter til at agere troværdige patienter. Det blev oplyst, at censorerne havde gode tilbagemeldinger fra den netop afsluttede prøve i 2013, også fordi lærerne havde bestræbt sig på at udarbejde spørgsmål af stigende sværhedsgrad og med større vægt på at få begrundede og argumenterende svar. Det aftaltes, ikke at foreslå ændringer i afholdelsesformen for afsluttende prøve, men at skolen og LUU beskriver eksamensformen, som den forløber, så LUU og FUHA har en fælles forståelse af, hvordan afsluttende prøve forløber. Skolen og Side 3 af 4

8 LUU arbejder fortsat på, at spørgsmålene til afsluttende prøve tester at eleven har nået kompetencemålene og at spørgsmålene bliver åbne og af stigende sværhedsgrad i løbet af prøven. Ad 6) Drøfte forslag til udviklingsredegørelse FUHA skal hvert år udarbejde en udviklingsredegørelse, der beskriver udviklingen på uddannelsens område og forbereder Undervisningsministeriet på udvalgets planer for ændringer i uddannelsen. LUU og FUHA drøftede det fremsendte forslag til udviklingsredegørelsen og der fremkom bemærkninger til opdateringer og præciseringer. Det besluttedes, at FUHA i det kommende år vil revidere praktikmålene og udvikle et valgfrit specialefag om aftryk af ørepropper. Under punktet om handlingsplan for flere praktikpladser besluttedes, at FUHA eller parterne i FUHA ville opsøge godkendte praktikpladser til neurofysiologiassistentelever og opfordre til at ansætte flere elever. Ad 7) Drøfte indkomne ønsker fra LUU Der var ikke indkommet forslag til punktet Ad 8) Evt. På opfordring orienterede Jan Meincke om EUX. EUX er en ny mulighed i EUD-loven, der har til formål at tiltrække dygtige elever ved at give dem mulighed for at udvide uddannelsen med gymnasiale fag og på denne måde få adgang til videregående uddannelser. At gennemgå et EUX-forløb kræver, at eleverne gennemgår et forlænget grundforløb (op til eet år) og at hovedforløbet forlænges, så eleven kan opnå dét gymnasiale niveau, der kræves af de relevante videregående uddannelser. For at der kan udbydes EUX for hospitalstekniske assistenter kræves det, at FUHA tager initiativ til at få udviklet en model. Dernæst kræves det, at arbejdsgiverne skal være indstillet på eleven i en forlænget uddannelsesperiode, og at der er et volumenmæssigt grundlag for et samarbejde mellem SDE og et gymnasium om de relevante fag og eksaminer. Det konkluderedes, at det ville blive en svær øvelse, at udbyde EUX-forløb for hospitalstekniske assistenter både pga. volumenkravet og fordi ca. 15% af eleverne allerede har en studentereksamen. Side 4 af 4

9 Punkt 3, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Baggrund: Regeringen og en række forligspartier afsluttede den 24. februar 2014 forhandlingerne om en revision af erhvervsuddannelserne. Reformen er endnu ikke udmøntet i et egentlig lovforslag, men det kan allerede nu konstateres, at reformen medfører en række opgaver for de faglige udvalg. Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter regeringsaftalen og betydning for hospitalsteknisk assistentuddannelsen Det indstilles, at udvalget drøfter aftalens opgaver for det faglige udvalg og hvordan udvalget ønsker at opgaverne løses. Bemærkninger: Aftalen kan downloades i sin helhed her: Ambitioes-erhversuddannelsesreform-paa-plads Bilag 3.2 Faktaark fra Undervisningsministeriet om de væsentligste fornyelser Bilag 3.3 Kort om reformens helt konkrete opgaver for de faglige udvalg Sekretariatets forslag til handleplan for FUHA: Opgaver for FUHA Status Forslag til handlinger Faglige udvalg skal bestemme adgangskrav til hovedforløbet Disse krav findes i dag som fælles og særlige kompetencemål for grundforløbet Retningslinjer fra UVM afventes Faglige udvalg skal beskrive deltagerforudsætninger for hovedforløbet Er tænkt til markedsføring/studievejledning i centrale databaser Skabelon afventes. Herefter udarbejdes forslag i samarbejde med LUU Faglige udvalg skal Usikkert om det er muligt at Afvente nye retnings-

10 indstille EUX-forløb Faglige udvalg skal beskrive EUV-modeller for voksne over 25 år Faglige udvalg skal opstille kriterier for godskrivning Faglige udvalg skal lave skabelon for samtale til optagelse ud fra en helhedsvurdering Faglige udvalg skal tage stilling til om der skal dispenseres fra adgangskrav om bestået dansk og matematik Faglige udvalg skal udvikle fag på højere niveau Faglige udvalg skal medvirke til regelforenkling udvikle eux-tilbud til en uddannelse med så få elever og så fagspecifikke fag Næste alle elever på HTA er over 25 år. Elever på uddannelsen har ikke erfaringer fra jobområdet men ofte en forudgående uddannelse. FUHA skal beskrive standardgodskrivning for typiske uddannelses- eller erhvervserfaringer Skabelonen er målrettet optag af elever, der ikke opfylder adgangskrav til EUD. Vil sjældent være relevant for HTA-ansøgere Problematikken er næppe eksisterende på HTAuddannelsen Fag på rutineret niveau kan udvikles på avanceret niveau og fag på avanceret niveau kan udvikles på ekspertniveau. EUD-reformen medfører ændringer i lov og bekendtgørelse, men andre ønsker til ændringer vil ikke blive medtaget i denne omgang linjer og drøfte muligheder med UVM Afvente nærmere retningslinjer fra UVM Derfor skal FUHA formodentlig udfærdige en afkortet model (Model 2 og/eller 3) Anmode skolen om at beskrive ansøgeres typiske erfaringer som baggrund for en drøftelse af denne opgave Afvente nærmere retningslinjer fra UVM Afvente nærmere retningslinjer fra UVM Vil næppe være gennemførligt på HTAuddannelsen Ønsker til ændringer i EUD-lov og bekendtgørelse kan fremføres i REUsammenhæng

11 FAKTA: AFTALE OM REFORM AF ERHVERVSUDDANNELSERNE Aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev indgået mandag den 24. februar 2014 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Reformen bliver en realitet fra efteråret Fire klare mål Der er defineret fire klare mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Målene følges tæt, og aftalepartierne er enige om følgende initiativer, der skal understøtte, at målene indfries: Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Unge under 25 år skal møde et fagligt og socialt inspirerende ungdomsmiljø, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Behovet for et stærkt fællesskab gælder særligt, når de unge begynder på en erhvervsuddannelse inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Strukturen skal derfor bygges op, så de unge især i den første tid er sammen med andre unge og følger et forløb, der gør dem kvalificerede, motiverede og afklarede til at vælge erhvervsuddannelse og fortsætte i et hovedforløb. For at sikre dette forankres undervisningen i holdfællesskaber som i grundskolen og gymnasierne. Der skal desuden i højere grad oprettes campusmiljøer, hvor en samling af flere uddannelser kan være med til at skabe et fælles ungdomsmiljø på tværs af uddannelser. Styrket uddannelsesgaranti Uddannelsesgarantien bliver udformet således: 1. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele uddannelsen, hvis eleven opfylder kravene om egnethed, geografisk mobilitet og aktiv praktikpladssøgning. 2. Elever, som gennemfører grundforløbet i en uddannelse, som ikke udbydes med skolepraktik, har sikkerhed for at få tilbud om optagelse til 2. del af et grundforløb i en uddannelse, som udbydes med skolepraktik eller uden praktik og med mest mulig merit for allerede gennemførte og beståede elementer. Dette tilbud gives højst to gange. Enklere struktur og mere overskuelighed Det skal være lettere og mere overskueligt for unge at vælge en erhvervsuddannelse. De nuværende 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne nedlægges, og der oprettes fire nye erhvervsfaglige hovedområder. De fire hovedområder er: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Grundforløbet skal bestå af to dele med hver 20 uger (½ år). 1. del skal give de helt unge almene og brede erhvervsfaglige kompetencer. Det skal også give dem bedre tid og grundlag for at træffe det en- 1

12 delige uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del er målrettet hovedforløbet i en specifik erhvervsuddannelse. Unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse, skal begynde direkte på 2. del. Bedre videreuddannelsesmuligheder bl.a. med EUX En erhvervsuddannelse er erhvervskompetencegivende, men giver samtidig mulighed for videre uddannelse. Det betyder, at: flere uddannelser skal udbydes med eux erhvervsuddannelser på minimum tre år bliver adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser fag taget på højt niveau på erhvervsuddannelserne sidestilles med gymnasiale fag der skal være en bedre overgang fra erhvervsuddannelserne til universitetsbacheloruddannelser Erhvervsuddannelse for voksne Voksne på 25 år eller derover skal have en mere attraktiv, overskuelig og målrettet vej fra ufaglært til faglært. Derfor oprettes en erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år (EUV). Den nye erhvervsuddannelse skal passe til de kompetencer, de voksne har. Det betyder, at voksne med mindst to års relevant erhvervserfaring som udgangspunkt skal have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Voksne med erhvervserfaring, som ikke lever op til kravet om to års relevant erfaring, skal som udgangspunkt have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne men med kortere praktik og kortere hovedforløb. Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal begynde på grundforløbets 2. del svarende til unge, der ikke begynder inden for et år efter 9. eller 10. klasse. Klare adgangskrav For at tydeliggøre, hvilke grundlæggende forudsætninger, som er nødvendige for at følge undervisningen og gennemføre en erhvervsuddannelse, indføres adgangskrav. De faglige udvalg får desuden i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet. Unge, der gerne vil påbegynde en erhvervsuddannelse, skal således have et karaktergennemsnit på mindst 02 i hvert af fagene dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver. Har man en uddannelsesaftale, har man dog direkte adgang. Adgangskravet vil gælde både for unge og voksne. Der er også mulighed for at komme ind ud fra en helhedsvurdering baseret på en prøve og/eller en samtale. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) Der oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbereder eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Uddannelsen er for de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som ikke opfylder adgangskravene eller er usikre på, om det er det rette valg. Kombineret ungdomsuddannelse Der oprettes en kombineret ungdomsuddannelse, der tilrettelægges som en to-årig beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvis målgruppe er unge med risiko for ikke at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Der er en gruppe unge, som ikke passer i de eksisterende ungdomsuddannelser. Den kombinerede ungdomsuddannelse understøtter tilegnelsen og udviklingen af elevens faglige, personlige og almene kompetencer samt forståelse for at indgå på arbejdsmarkedet. Uddannelsen kan tillige forberede til fortsat primært erhvervsrettet uddannelse, hvis eleverne undervejs i uddannelsen udvikler sig i en retning, hvor ordinær ungdomsuddannelse synes realistisk. Mere og bedre undervisning Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal forbedres markant gennem mere og bedre undervisning. Det betyder, at der bliver et minimumstimetal på grundforløbet på 26 klokketimer pr. uge fra Derud- 2

13 over skal der ske et markant løft af lærernes kompetencer, en tydeligere kobling af skoleundervisningen og praktikuddannelsen samt mere varieret og differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og faglige interesser. Det betyder blandt andet, at der bliver mulighed for niveaudeling og talentspor. Markant løft af lærernes kompetencer For at sikre et kvalitetsløft af undervisningen skal lærernes faglige og pædagogiske kompetencer styrkes. Lærerne kan gennem kortere forløb i virksomheder ajourføre deres faglige viden for derigennem blandt andet at sikre en tydelig kobling af skoleundervisningen og praksis inden for erhvervet. Lærerne skal desuden inden 2020 have et løft af deres pædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTSpoint, så de kan blive bedre til at differentiere undervisningen og bruge it som pædagogisk værktøj. De gældende krav om, at ny- og fastansatte lærere skal have pædagogiske kompetencer svarende til en pædagogisk diplomuddannelse (PD) senest fire år efter ansættelse, fastholdes. Fortsat indsats for praktikpladser Den praktikpladsopsøgende indsats skal fortsat styrkes. Der afsættes flere midler til det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale. Desuden omlægges skolepraktiktaxameteret, så der er en større tilskyndelse til, at unge der optages i skolepraktik finder en praktikplads i en virksomhed. Vi styrker de unges uddannelsesgaranti bl.a. ved, at vi afsætter midler til flere skolepraktikpladser og sikrer, at flere uddannelser kan tages med skolepraktik. Fokusering af vejledningsindsatsen Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg. Det skal medvirke til, at flere herunder de dygtige vælger en erhvervsuddannelse. Der skal derfor ske en fokusering af vejledningsindsatsen med henblik på en tidligere, bedre og mere målrettet indsats for grundskoleelever, der er i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Det skal blandt andet ske gennem introduktionskurser til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og ved fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurderingen. 3

14 Punkt 3. bilag 3 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: EUD-reformens konkrete opgaver for de faglige udvalg EUD-reformens konkrete opgaver for de faglige udvalg Aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er en omfattende reform med en lang række initiativer, som skal implementeres i et samarbejde mellem de mange forskellige interessenter på området. De faglige udvalg berøres på forskellige måder af reformen. Dels pålægges de faglige udvalg helt konkrete opgaver som falder indenfor udvalgenes ansvarsområder, dels vil der være mange situationer, hvor udvalget eller parterne hver for sig vil blive involveret mere indirekte i implementering af reformen. Nedenfor er i helt kort form oplistet de konkrete opgaver, som de faglige udvalg pålægges i aftalen. Faglige udvalg skal bestemme adgangskrav til hovedforløbet Side 12: 2. del af grundforløbet består af uddannelsesspecifikke fag og varer i almindelighed 20 uger Målene for fagene følger de adgangskrav, der stilles til hovedforløbene efter de faglige udvalgs bestemmelse. Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Faglige udvalg skal beskrive deltagerforudsætninger for hovedforløbet Side 13: Undervisningsministeriet vil anmode de faglige udvalg om at udarbejde vejledende kataloger ( varedeklaration ) over deltagerforudsætninger til brug for bl.a. UU og erhvervsskoler. Faglige udvalg skal indstille EUX-forløb Side 13: Fremover skal flere unge have mulighed for at påbegynde et eux-forløb, så de styrker deres mulighed for videre uddannelse. Derfor skal eux tilbydes på alle relevante uddannelser og inden for alle fire hovedområder. Fastsættelsen af, hvilke uddannelser der udbydes med eux, vil ske efter indstilling fra de faglige udvalg. De faglige udvalg skal sikre, at eux-eleverne i løbet af grundforløbet kan opnå de nødvendige C-niveauer..

15 Faglige udvalg skal beskrive EUV-modeller for voksne over 25 år Side 20: Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) får en ny opgave med at udvikle de standardiserede uddannelsesforløb for voksne inden for de rammer, som fastsættes af Undervisningsministeriet. Den konkrete indretning af EUV skal drøftes med parterne i erhvervsuddannelsessystemet inden for de fastlagte rammer i lovgivningen i overensstemmelse med nærværende aftale. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) pålægges på den baggrund at udvikle standardiserede forløb og rammer for standardgodskrivning for voksne med erfaring., der sammen med den individuelle vurdering skal danne baggrund for, om eleven i udgangspunktet skal indplaceres i den første, anden eller tredje gruppe. Faglige udvalg skal opstille kriterier for godskrivning Side 21: Realkompetencevurderingen er et fælles ansvar for skolerne og parterne (de faglige udvalg). Det bliver erhvervsskolernes ansvar at udføre realkompetencevurderingen under anvendelse af de regler om godskrivning og afkortning, som er fastsat på baggrund af beslutninger af arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg). Realkompetencevurderingen består både af en objektiv generel vurdering og af en individuel vurdering: Den generelle vurdering bygger på faste objektive kriterier for godskrivning. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) opstiller de relevante kriterier for godskrivning for relevant uddannelse og erhvervserfaring. Skolerne foretager den konkrete vurdering på baggrund af disse. Den individuelle vurdering vil afgøre, om den enkeltes uddannelsesforløb skal afkortes udover det, der eventuelt er givet som led i den objektive vurdering. Arbejdsmarkedets parter (de faglige udvalg) træffer afgørelse om afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af øvrig erhvervserfaring. Skolerne foretager det konkrete skøn for yderligere afkortning som følge af anden skoleundervisning. Der udvikles værktøjer til brug for den individuelle vurdering, der i højere grad kan medvirke til at sikre en tilstrækkelig og ensartet afkortning. Faglige udvalg skal lave skabelon for samtale til optagelse ud fra en helhedsvurdering Side 25: Elever med en uddannelsesaftale eller en ungdomsuddannelse har direkte adgang. To grupper af elever er undtaget fra det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne: Elever, der har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, og dermed af virksomheden vurderes som parat, har direkte adgang. Elever, der i forvejen har gennemført en ungdomsuddannelse og som derigennem har opnået det fornødne faglige niveau i dansk og matematik har også direkte adgang. Skabelon for den faglige del af samtalen fastsættes af ministeriet efter udtalelse fra de faglige udvalg, ligesom ministeriet efter udtalelse fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om skolernes samlede vurdering.

16 Faglige udvalg skal tage stilling til om der skal dispenseres fra adgangskrav om bestået dansk og matematik Side 26: Det skal være muligt hvis særlige hensyn taler for det at undtage enkelte erhvervsuddannelser fra kravene til resultater i dansk og/eller matematik. Dette vil i givet fald ske efter indstilling fra de faglige udvalg til undervisningsministeren og vil omfatte den konkrete uddannelse og dermed kun de elever, der starter direkte på grundforløbets 2. del. Faglige udvalg skal udvikle fag på højere niveau Side 39: For at styrke differentiering i form af niveaudeling indføres der i lovgivningen krav om, at: Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt. Erhvervsskolerne skal bl.a. gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske. Faglige udvalg skal medvirke til regelforenkling Side 44: REU og de faglige udvalg inddrages i arbejdet med regelforenkling, Det kommende lovforslag, hvormed aftalen implementeres på lovniveau, vil alene kunne indeholde de aftalte materielle ændringer.. Øvrige konkrete lovændringer og andre regelforenklinger, som vil gøre livet lettere for elever, erhvervsskoler og virksomheder, skal gennemføres i forlængelse af reformens retlige implementering. REU kan bidrage med konkrete regelforenklingsforslag. Arbejdsmarkedets parter og øvrige interessenter skal inddrages dels i det lovforberedende arbejde og dels i udmøntningen gennem administrativt fastsatte bestemmelser om bl.a. adgangskrav til hovedforløbene og fastsættelse af standardiserede forløb for voksne (EUV). Arbejdsmarkedets parter inddrages desuden efterfølgende i forberedelsen af den regelforenkling og afbureaukratisering, der skal finde sted dels i forbindelse med den konkrete udmøntning af aftalen, dels ved den efterfølgende yderligere lovrevision.

17 Punkt 4, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Kriterier for godkendelse af praktikvirksomheder, audio Baggrund: Udvalget har drøftet mulighederne for at stramme kravene for at godkende praktikvirksomheder, herunder opfølgning på om kravene opfyldes. Opmærksomheden har især rettet sig mod audio-området, idet der aldrig har været klager over oplæringen på neuro-området. Indstilling: Det indstilles, at FUHA drøfter og evt. godkender en eller flere af flg. muligheder for at stramme tilsynet med praktikvirksomheder: a) Parterne kan gennemføre tilsynsbesøg, personligt eller pr. telefon b) Indføre forsøgsgodkendelser c) Indføre krav om nygodkendelse efter 3 år uden brug af godkendelse d) Det præciseres i godkendelsen, at virksomheder med kun en audiologiassistent kan kun godkendes til én elev ad gangen e) Det præciseres i godkendelsen, at fravær af uddannelsesansvarlig hospitalsteknisk assistent i mere end 2 uger kræver at eleven overføres til andet praktiksted Bemærkninger: Sekretariatet har gennemgået krav og procedure for godkendelse af praktiksteder hos en række faglige udvalg, som fagligt eller organisatorisk kunne have udfordringer, der minder og FUHA s Disse skemaer indeholder alle krav om oplysninger om 1) Virksomhedsoplysninger (navn, adresse, cvr og p-nr ), herunder antal ansatte og antal undersøgelser af betydning for uddannelsen

18 2) Virksomhedens muligheder for at oplære i praktikmålene, evt.vhja. kombinationsaftale eller udstationering 3) Derudover kan der være særlige krav, se eksempler senere i notatet Opsummerende vurderer sekretariatet, at FUHA kan vælge at øge tilsynet med praktikvirksomhederne således: a) Gennemføre tilsynsbesøg forud for godkendelse: Fordele: Udvalget får bedre kendskab til virksomheden og virksomheden kender udvalget Udfordringer: Udvalget skal vælge medlemmer af udvalget til at forestå opgaven 3-4 gange årligt. Kræver budget. Kan evt. gennemføres vhja. telefon der skal i så fald udarbejdes en guide og der skal udpeges en partsrepræsentant til opgaven. b) Første godkendelse kan gøres til en forsøgsgodkendelse Fordele: Tilsynet med virksomheden forlænges Udfordringer: Evalueringsskema skal udarbejdes, udsendes og vurderes. De private virksomheder har ikke en organisationsrepræsentant til at tale deres sag i udvalget. c) Alle virksomheder, der ikke har brugt deres godkendelse i 3 år skal søge igen Fordele: Ændringer i virksomhedens profil registreres og virksomheden opdateres på uddannelsens indhold og krav til praktiksted Udfordringer: (Lidt) mere administration virksomheder skal kontaktes. f) Det præciseres i godkendelsen, at virksomheder med kun en audiologiassistent kan kun godkendes til én elev ad gangen Fordele: Elever kommer ikke til at virke som ekstra personale Udfordringer: Kan indføres uden videre g) Det præciseres i godkendelsen, at fravær af uddannelsesansvarlig hospitalsteknisk assistent i mere end (Fx) 2 uger kræver at eleven overføres til andet praktiksted Fordele: Det tydeliggøres, at elever ikke må arbejde alene Udfordringer: Det kan blive svært at finde et andet praktiksted

19 Eksempler på godkendelsesregler i andre faglige udvalg Tandklinikassistentuddannelsen: Det faglige udvalg for tandklinikassistentuddannelsen, hjemmehørende i Uddannelsesnævnet stiller, ud over de krav og procedurer, som svarer til FUHA s krav, nedenstående to krav til virksomheden: For hver elev skal der være uddannet personale i minimum 32 timer pr. uge (tandlæger og klinikassistenter). Af disse 32 timer skal minimum 22 timer være tandlægetimer. Godkendelsen gælder så længe klinikken opfylder de fastlagte krav til godkendelse. Hvis klinikken ikke uddanner elever i 3 år, skal den dog søge godkendelse igen. Laboratorietandteknikeruddannelsen, med speciale i ototeknik (fremstilling af øreprop): Det faglige udvalg for tandteknikker uddannelsen, hjemmehørende i Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat stiller ud over de krav og procedurer, som svarer til FUHA s krav nedenstående krav/procedurer til virksomheden: 4) Brev til organisationernes lokale afdelinger om godkendelsen 5) Godkendelsen skal fornys, hvis den ikke har været brugt i 3 år Grafisk teknikeruddannelse og mediegrafiker uddannelsen Det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen og mediegrafikeruddannelsen, hjemmehørende i Grafisk Uddannelsessekretariat stiller ud over de krav og procedurer, som svarer til FUHA s krav nedenstående krav/procedurer til virksomheden: 6) Fagligt udvalgs formandskab aflægger et besøg forud for godkendelse (budget haves) 7) Første gang gives en forsøgsgodkendelse 8) Når første elev har bestået sin uddannelse evalueres forløbet og (sædvanligvis) udstedes permanent godkendelse Industriens Uddannelser (IU) En lang række faglige udvalg har til huse i Industriens Uddannelsessekretariat ( fx ortopædist, der har en virksomhedsstruktur, der kan minde om audiologi-området) og har fastlagt samme procedure for godkendelse af virksomheder på tværs af fag. Ud over de krav og procedurer, som svarer til FUHA s krav arbejder IU med besigtigelse udført af lokale uddannelsesudvalg:

20 9) Nye ikke tidligere godkendte virksomheder besigtiges af det nærmeste lokale uddannelsesudvalg. Kan efter LUU s valg udføres vhja. besigtigelse i virksomheden eller vhja. telefonsamtale og gennemgang af hjemmeside. 10) Det faglige udvalg refunderer time og rejseudgifter, svarende til vilkår for censorer.

21 Punkt 5, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Lille optag på neurofysiologiassistentuddannelsen Baggrund: Optaget på neurofysiologiassistentuddannelsen nåede et foreløbigt lavpunkt ved optaget i 2013 på kun 3 elever. Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter om der skal tages initiativer og i så fald hvilke for at forøge optaget på specialet Bemærkninger: Vedheftede statistik viser, at optaget på neurofysiologispecialet nu er så lavt (3 elever i 2013), at det er vanskeligt at opretholde undervisningen for et hold. Udviklingen på bioanalytikeruddannelsen Formandskabet har bedt sekretariatet undersøge, i hvor stor udstrækning bioanalytikerstuderende vælger den nye mulighed for et neurofysiologispeciale, for at belyse om denne gruppe har interesse på neurofysiologiassistenternes jobområde. En forespørgsel hos institutchefen for bioanalytikeruddannelsen på Metropol har givet flg. svar: Bioanalytikeruddannelsen er en generalistuddannelse indeholdende 6 specialer hvoraf det ene er neurofysiologi. Det betyder i praksis at alle dimitterede bioanalytikere siden januar 2012, har stiftet bekendtskab med specialet i uddannelsen og har mulighed for at søge arbejde i specialet. Ligesom de har mulighed for at søge arbejde i de øvrige 5 specialer. Studieordningen for bioanalytikeruddannelsen er landsdækkende. Alle 5 udbudssteder i landet har derfor som udgangspunkt mulighed for at indgå aftaler med de neurofysiologiske afdelinger i deres område, om praktiskpladser til de studerende. Studieordningen giver mulighed herfor. Alle studerende får teoretisk undervisning og et par øvelser, men vi har desværre ikke mulighed for, at alle vores 147 årligt optagne bio-

22 analytikerstuderende får mulighed for at stifte bekendtskab med specialet i praksis. Det samme gælder for andre af de mindre specialer som fx klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Med venlig hilsen Anette Kjeldal Lausten Institutchef Professionshøjskolen Metropol Sekretariatet har ikke noget billede af, hvor mange bioanalytikere, der har fået ansættelse i neurofysiologiske afdelinger. Evt. henvendelse til praktikstederne FOA har på tidligere møde foreslået, at FUHA kunne rette en henvendelse til praktikvirksomhederne for at få belyst den faldende interesse for ansættelse af neurofysiologiassistentelever. FUHA har tidligere henvendt sig til arbejdspladserne i tilsvarende ærinde: I maj 2012 henvendte FUHA sig til alle neurofysiologiske afdelinger (fysisk brev til den personaleansvarlige) og opfordrede dem til at ansætte elever. Henvendelsen skete i forlængelse af Undervisningsministeriets kampagne for at få virksomhederne til at ansætte elever og indeholdt oplysninger om de særlige bonus- og tilskudsmuligheder, der fandtes på daværende tidspunkt. Brevet har desværre ikke haft nogen stor effekt på elevoptaget I oktober 2007 henvendte Danske Regioner sig til de fem regioner for at undersøge regionernes holdning til forslaget om behovet for en videregående uddannelse (in casu bioanalytikeruddannelsen) for at dække kompetencebehovet på neurofysiologiske afdelinger. Tre af fem regioner svarede på undersøgelsen og tilkendegav opbakning til forslaget om en videregående uddannelse begrundet i den faglige, meget specialiserede udvikling på neurofysiologiske afdelinger. Bioanalytikeruddannelsen blev i ændret og fik tilføjet et speciale i neurofysiologi.

23 Statistik Side 1: Forside Side 2: Påbegyndte uddannelsesaftaler audiologiassistenter Side 4: Færdiguddannede audiologiassistenter Side 5: Påbegyndte uddannelsesaftaler neurofysiologiassistenter Side 6: Færdiguddannede neurofysiologiassistenter

24 Påbegyndte uddannelsesaftaler - audiologiassistenter Praktiksteder for audiologiassistenter 2007 Frafald Frafald Kombi aftale 2009 Frafald Frafald Frafald Frafald Frafald 2013 Offentlige Regionshospitalet Holstebro 1 1 Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Odense Universitetshospital 2 2** Bispebjerg Hospital Aalborg Sygehus Syd Århus Universitetshospital Gentofte Hospital Slagelse Sygehus Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 1 Sygehus Nord - Roskilde Sygehus Sygehus Thy-Mors 1 Regionshospitalet Viborg Hillerød Hospital Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Rigshospitalet Køge sygehus 1 Private Øreklinikken (Holstebro) Hørecentralen, Århus 3 Hørecentrene, Århus 1 Dansk HøreCenter Øre næse Halsklinik, Ballerup 1 Auri Hørecenter, Klampenborg Auri Hørecenter, Nakskov 6 Auri Hørecenter, Slagelse 2 Auri Hørecenter, Hvidovre 1 Høreklinikken i Greve ApS 1 1 Det lille Høreapperat 2** Audionova, Esbjerg 1 Audionova, Ringsted 1 1 Audionova, Frederiksberg Audionova, Klampenborg 1 1 Audionova, Slagelse 1

25 Audionova, Haderslev Audionova, Herning 1 Audionova, Vejle Audionova, Næstved 1 Audionova, Gråsten 1 1 Audionova, Horsens 1 1 Audionova, Charlottenlund 1 Audionova, Odense 1 Audionova, Hillerød 1 Audionova, Køge 1 Audionova, Ballerup 1 Stenløse Hørecenter 1 Audiphoni ApS Audion ApS Hørebutikken ApS 1 Hørecenter Nyborg 1 Indgåede udd.aftaler (inkl. kombiaft.) ** Kombinationsaftale mellem Odense Universitetshospital og Det Lille Høreapparat

26 Færdiguddannede audiologiassistenter Praktiksteder for audiologiassistenter Offentlige Regionshospitalet Holstebro Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Odense Universitetshospital 2 2 2** 1 2 Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Bispebjerg Hospital 2 Aalborg Sygehus Syd Århus Universitetshospital Gentofte Hospital Slagelse Sygehus Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Sygehus Nord, Roskilde Sygehus Regionshospitalet Viborg Hillerød Hospital Rigshospitalet Sygehus Thy-Mors 1 2 Private Høreklinikken Hørsholm 1 Øreklinikken (Holstebro) HøreCenter Århus AURI 2 4 Høreteknik Vejle ApS 1* 1* Audiodan Høreklinik A/S 1* 1* 1 Audionova ApS Audiphoni ApS 1 Dansk Hørecenter 12 4 Det Lille Høreapparat 1 Høreklinikken i Greve Audion ApS 1 Stenløse Hørecenter 1 Hørecentrene A/S 1 Øre-Næse-Halsklinik i Helsehuset 1 Hørebutikken A/S 1 Antal færdiguddannede * Kombinationsaftale med Vejle Sygehus ** Kombinationsaftale med Det Lille Høreapparat

27 Påbegyndte uddannelsesaftaler - neurofysiologiassistenter Praktiksteder for neurofysiologiassistenter 2007 Frafald Frafald Frafald Frafald Frafald Frafald Frafald 2013 Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 1 Filadelfia Glostrup Hospital Regionshospitalet Holstebro Odense Universitetshospital Rigshospitalet Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Regionshospitalet Viborg Aalborg Sygehus Syd Århus Universitetshospital Indgåede uddannelsesaftaler

28 Færdiguddannede neurofysiologiassistenter Praktiksteder for neurofysiologiassistenter Filadelfia Glostrup Hospital Regionshospitalet Holstebro 1 1 Odense Universitetshospital Rigshospitalet Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 1 1 Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Regionshospitalet Viborg Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 1 Aalborg Sygehus Syd Århus Universitetshospital Antal færdiguddannede

29 Punkt 6, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Den lokale undervisningsplan for hospitalsteknisk assistentuddannelsen Baggrund: Parterne har på tidligere møde givet udtrykt for ønske om at se den lokale uddannelsesplan (LUP) for hospitalsteknisk assistentuddannelsen. Iflg. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser skal skolen i samarbejde med LUU udarbejde en LUP, som eleverne skal gøres bekendt med og skal ligge på skolens hjemmeside. Det påhviler skolen i samarbejde med LUU at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Indstilling: Det indstilles, at udvalget tager den lokale undervisningsplan til efterretning. Bemærkninger: LUP er skolens dokumentation for undervisningen og skal indeholde en beskrivelse af: 41. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) Det pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer. 3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herunder påbygning samt retningslinier for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i 56, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik.

30 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf ) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning og optagelse til skolepraktik med adgangsbegrænsning. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Vurdering Det er sekretariatets opfattelse, at LUP'en kommer nogenlunde omkring de anførte krav til LUP en om end på et ret overordnet niveau. Samarbejdet med praktikvirksomhederne er tydeligere beskrevet i logbogen, som eleven får udleveret ved uddannelsens start. Sekretariatet har efterspurgt en opdateret version af logbogen.

31 Punkt 7, bilag 1 Udvalg: FUHA Dato: Tirsdag den 11. marts 2014, kl Emne: Regnskab 2013 Baggrund: SEVUs statsautoriserede revisor reviderer hvert år FUHAs regnskab i forbindelse med revisionen af SEVU Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter og godkender regnskabet for Bemærkninger: Bilag 7.2 er det reviderede regnskab for FUHA og bilag 6.3 er det samme regnskab sammenholdt med det besluttede budget for Der er ikke bemærkninger til regnskabet, fordi der er overensstemmelse mellem budgettet og regnskabet for Eneste undtagelse er udgiften til censorer, der er lavere end budgetteret. Bilag 7.2 viser desuden, at udvalget nu har en egenkapital (opsparing) på knap kr.

32 71 FUHA 2013 Regnskab 2013 Regnskab kr. RESULTATOPGØRELSE Indtægter Partsbidrag m.v. kr Øvrige indtægter kr. 1 Svendeprøvegebyr kr Indtægter i alt kr Udgifter Udvalgsmøder kr Informationsmateriale m.m kr Censorer m.m. kr Udgifter i alt Årets resultat kr BALANCE Aktiver Debitorer kr Aktiver i alt kr Passiver Egenkapital Overført fra tidligere år kr Årets resultat kr Egenkapital i alt kr Mellemværende med Sevu kr Passiver i alt kr

33 Lokal undervisningsplan for Hospitalsteknisk assistent uddannelsen Syddansk Erhvervsskole Odense Vejle Uddannelsen til hospitalsteknisk assistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Audiologiske patientundersøgelser og rehabilitering eller neurofysiologiske patientundersøgelser. 2. Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af varierede arbejdsfunktioner inden for specialet. 3. Anvendelse af apparatur som er tilknyttet forskellige audiologiske eller neurofysiologiske undersøgelser. 4. Vurdering og forberedende arbejde til diagnosticering inden for specialet. Uddannelsens varighed og strukturuddannelsen varer 2 år og 6 måneder. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Model for uddannelsens struktur Audiologi- og neurofysiologiassistent Evt. praktik Grundforløb Evt. praktik HF* 1 Praktik HF 2 Praktik HF 3 Praktik HF 4 20 uger Ca. 6 uger 9 uger Ca. 18 uger 9 uger Ca. 38 uger 5 uger Ca. 18 uger 2 uger Evt. rest praktik *Hovedforløb 1

34 Praktiske oplysninger Undervisningsplanen for hospitalsteknisk assistentuddannelserne er fastsat i samarbejde med Det lokale uddannelsesudvalg for hospitalsteknisk assistent uddannelsen. Undervisningsplanen er gældende fra starten af hovedforløbet for hospitalsteknisk assistentuddannelsen, og kan udleveres til elever og andre interesserede. Undervisningsplanen vil også kunne findes på skolens hjemmeside samt på elevplan.dk. Uddannelsesområdet følger behovet for fornyelse af undervisningsplanen. En revision af denne kan iværksættes af skolen eller det lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser og uddannelsesordning. Lærergruppens evalueringer og skolens overordnede elevtilfredshedsmålinger af afsluttede forløb samt branchens input og forslag, kan give anledning til ændringer. Undervisningsplanen kan derfor løbende blive revideret. Der henvises til skolens hjemmeside Medarbejdere Afdelingens pædagogisk ansvarlige er afdelingschef Hanne Brandbyge Afdelingens daglige ledelse forestås af afdelingsleder Jan Meincke Uddannelsens studiesekretær Jette Hansen, tlf , jeh@sde.dk Underviser Mette Andersen er teamkoordinator for hospitalsteknisk assistentuddannelsen, tlf , mea@sde.dk Palle Sølyst Pedersen er uddannelses- og erhvervsvejleder på hospitalsteknisk assistentuddannelsen tlf , psp@sde.dk Der er følgende fastansatte undervisere tilknyttet Hospitalsteknisk assistent uddannelsen Mette Blæsbjerg Nielsen, prof.bach. i sundhedskommunikation, Lars Thomsen, Cand. Polyt med speciale i akkustik Line Foldager Lauritsen, prof.bach i human ernæring Tina Fog-Petersen, tandklinikassistent, tandplejer og ergoterapeut Hanne Lerche, tandklinikassistent og tandplejer Betina Jepsen-Jacob, tandklinikassistent Torben Sørensen, cand.scient i biologi Hanne Bjergskov, tandklinikassistent og prof. bach. i sundhedskommunikation 2

35 Pernille Thue Larsen, klinikassisten Helle Wiesenberg, lægesekretær, sundhedsservicesekretær, PD Mette Andersen, sygeplejerske Lisbeth Knold Rossau, tandlæge Karin Tolberg Hansen, sygeplejerske, folkeskolelærer Helene Jantzen, lægesekretær og korrespondent Nanette Wedsted, folkeskolelærer Adresser Undervisningen finder sted på Munkebjergvej 130, 5230 Odense M. Didaktiske metoder og overvejelser Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning, er de vigtigste parametre i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser samt bygge op til målene i den efterfølgende praktikperiode og at hovedmålet er, at de gennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse. I tilknytning til og som en del af undervisningen arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, tage medansvar for egen uddannelse, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at møde kunden/patienten/klienten som troværdig fagmand på en etisk korrekt måde m.v. At inddrage virksomhederne i elevens uddannelsesplanlægning eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere virksomhederne om konkrete undervisningsaktiviteter. Her er anvendes Logbogen som en del af dialogværktøjet. At tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i Det lokale uddannelsesudvalg. At arrangere, at eleverne kan komme til at møde repræsentanter fra virksomheder/klinikker/tekniske leverandører. Kontaktlæreren og uddannelseskoordinatoren spiller en vigtig rolle i nogle af disse forbindelser. 3