Innovative fødevarer - trends, forbrugeradfærd og forbrugerorienteret markedsføring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovative fødevarer - trends, forbrugeradfærd og forbrugerorienteret markedsføring"

Transkript

1 Bachelor Projekt Innovative fødevarer - trends, forbrugeradfærd og forbrugerorienteret markedsføring Innovative food - trends, consumer behavior and consumer-oriented marketing Mia Staxen Madsen aa10s077 Ledelse, fødevare og service UCSJ, ANKERHUS Vejleder: Rikke Højer Sider: 35/50 Anslag:66.340/85804 Dato:

2 Resume Baggrund Verden er i konstant forandring og samfundet ændre sig hurtigere og hurtigere. De danske forbrugere bliver mere målbevidste i deres valg og efterspørgslen ændre sig ustoppeligt. Som fødevareproducent gælder det om at være skridtet foran forbrugeren, så de kan imødekomme deres behov. Men hvis producenterne vil have succes med sine fødevarer, så gælder det om at turde bevæge sig rundet i en usikker verden, og det er utroligt svært at navigere i en usikker verden for det indebærer at de skal forholde sig til det usikre og turde vælge til og fra på et ofte usikkert grundlag. Derfor er der et stigende behov for at systematisere den mulige fremtid, så den bliver mere håndgribelig som fødevareproducent i Danmark. Det handler om at få nogle sammenfattende, veldokumenterede og ikketilfældige pejlemærker at navigere efter for at kunne træffe de rigtige beslutninger for fremtidens produktion af innovative fødevarer, som lever op til samfundet trends. Formål Formålet med projektet er at udarbejde en internetbaseret platform til fødevareproducerende virksomheder, der giver virksomhederne nogle sammenfattende, veldokumenterede og ikke-tilfældige pejlemærker at navigere efter i udviklingen og markedsføringen af innovative fødevare. Jeg vil med indsamlet empiri og data udarbejde en digital service platform. For at udarbejde platformen vil jeg undersøge de danske forbrugers valg og holdninger, samt undersøge fødevare trends påvirkning på forbrugeren set i et samfundsmæssigt perspektiv. Metode Udføres med et primært kvalitativt undersøgelsesdesign. Med udgangspunkt i 2 semistrukturerede interview. Undersøgelsen understøttes af øvrigt teori, metoder og empiri. Konklusion Der var nogen væsentlige faktorer der gør sig gældende i forhold til de udvalgte forbrugers behov og mad valg. Forbruger køber ikke længere fødevarer efter overlevelse behov, men vælger fødevarer ud fra æstetikken og iscenesættelse af forbruger som individ. Danskerne ønsker mere naturlighed i produkter, de ønsker ikke produkter, som har været igennem en lang produktionsgang. Derud ønsker de produkter som passer sig ind i deres hverdag, hvor der ikke sættes meget tid af til udarbejdelse af måltidet. Men især ønsket om value for money er en efterspørgsel hos forbrugerne. Forbrugerne er bunder til værdier og deres valg omkring fødevarer er næsten taget på forhånd, inden i går ind i supermarkedet, derfor skal virksomhederne være opmærksom på deres målgruppes holdninger og forventning til produkterne. Det kan overskuelig gøres ved at fortage segmentundersøgelse af forbrugerne ved brug af Minerva. Virksomhederne kan anvende Marketings mix'et, som prægemærker at udarbejde deres markedsføringsplan.

3 Abstract Background The World is constantly changing and the society changes faster and faster. The Danish consumers is more determined and the demand changes. As food producer, it is about being one-step ahead of the consumers, so the food producer can satisfy the consumers needs. If the producer wants to get success with its products, is all about being bold and to trend in an uncertain world, and it can be extremely hard to navigate in a uncertain world, it imply that they have to deal with the uncertain and dare to choose from and an often unstable basis. Therefore, it is an increasing need to systematize the future, to make it more tangible as a food producer in Denmark. It is about getting summary, evidence based, and not random point of reference to navigate by, in order to make the right decision for the future of innovative food, there meets the society trends. Purpose The purpose of the project, is to develop an Internet-based platform for food processing companies, there give the companies a summary, evidence based and not random point of reference to navigate in the development and marketing of innovative food. I will with collected empirical data and data compose in a digital service platform. Therefor I will compose the Danish consumer s choices and stands and probe the food trends impact on the consumers in the societal perspective. Method It is carried out with a primary qualitative studying. With it based on semi-structured interviews. The probe is underpin by additional theories, methods and empirical data. Conclusion There were some important factors, which prevailed in relation to selected consumers' needs and food choices. The consumer no longer buy food after survival needs, but choose to pick after the aesthetics and staging of the consumer as an individual. The Danes want more naturalness in the products; they do not want products that have been through a long production time. In addition, they want products that fit into their everyday lives, but it must not take too much time for preparing the meal. However, especially the desire for value for money is a request from consumers. Consumers are bound by values and their choices about food is almost taken in advance, before they go into the supermarket, therefore, companies must be aware of their target group attitudes and expectations of the products. It can be manageable done by making segment study of consumers, by using Minerva. The companies can use marketing mix, which can develop their brands in a marketing plan.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Formål Problemformulering Problemstillingerne Genstandsfelt og afgrænsning Videnskabsteori Metode Teoretiske rammer Pierre Bourdieus begrebsapparats Food choice process model (FCP-modellen) Interviews Minerva-modellen Marketing Mix Egen for-forståelse Finanskrisens betydning Trend Hvad er en trend og hvordan opstår den? Forbrugerne Hvilket behov har forbrugerne Hvad ønsker de danske forbrugere Hvad ligger til grund for forbrugernes valg af nye fødevarer Præsentation af respondenterne Livsforløbet Indflydelses faktorer af 48

5 3.3.4 Det personlige madsystem Virksomhederne Spot en fødevare trend Forbrugerorienteret produktudvikling Markedsføringsmæssige overvejelser ved trends Marketings Mix Produkt Pris Distribution Kommunikation Opsamling Diskussion Videnskabsteoretiske og metodiske refleksioner Videnskabsteoretiske refleksioner Metodiske refleksioner Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger: Rapporter: Internet: Bilag Interviewguide Interview med XX Interview med XY af 48

6 1.0 Indledning Verden er i konstant forandring og samfundet ændrer sig hurtigere og hurtigere. De danske forbrugere bliver mere målbevidste i deres valg, og efterspørgslen ændrer sig ustoppeligt. Som fødevareproducent gælder det om at være skridtet foran forbrugeren, så de kan imødekomme deres behov. Men hvis producenterne vil have succes med sine fødevarer, så gælder det om at turde bevæge sig rundt i en usikker verden. Det at navigere i en usikker verden er utrolig svært, for det indebærer, at de skal forholde sig til det usikre og turde vælge til og fra på et ofte usikkert grundlag. Derfor er der et stigende behov for at systematisere den mulige fremtid, så den bliver mere håndgribelig som fødevareproducent i Danmark. Det handler om at få nogle sammenfattende, veldokumenterede og ikketilfældige pejlemærker at navigere efter, for at kunne træffe de rigtige beslutninger for fremtidens produktion af fødevarer. Efter flere års krisesnak og stilstand i fødevarebranchen blev der vendt op og ned på forbrugeradfærden og trendmønstrene, og forbrugerne ville hellere have det kendte, det nemme, det sikre og det billige, og vendte ryggen til de innovative produkter 1. Krisen skabte frygt for arbejdsløshed og der blev derfor sat fokus på prisen, mens det ekstravagante, show-off og performancefood blev lagt på hylden. Dette har sat en stopper for fødevarebranchen innovationskraft, men forbrugerne har efterhånden lagt krisen på hylden og er begyndt at efterspørge fødevarer, som i høj grad vil være styret af ønsket om forenkling, færre politiske budskaber, færre mærkningsordninger, mere gennemsigtighed, og fødevarer man kan stole på. Dette skaber helt nye trends, som fødevarebranchen skal leve op til og imødekomme 2. Men hvordan skaber fødevarebrancher sig et overblik over forbrugernes efterspørgsel og samfundets krav? Jeg vil igennem min profession som Profession Bachelor i Ernæring og sundhed belyse problemstillingen. Der er ca fødevarevirksomheder 3 (2007) og i perioden er såvel omsætning som eksport faldet med 9,2 pct. Dette betyder at de danske fødevarevirksomheder oplever markant forringede afsætningsmuligheder. Presset kommer bl.a. fra konjunkturnedgangen, faldende priser og ugunstige valutakurser og dertil kommer de ændrede forbrugsmønstre, der får forbrugerne til at spare på fødevarebudgettet. 4 Jeg 1 Søndergaard, Søndergaard, Tallet er fra Danmarks Statistik og DI 3 af 48

7 ønsker at udvikle en internet baseret platform, der giver de fødevareproducerende virksomheder en forståelse og viden om forbrugerne og fødevare trends set ud fra et produktudviklings- og markedsføringsperspektiv. 1.1 Formål I perioden blev der lanceret produkter i Europa. Et år efter var 50% forsvundet og efter 2 år var 90% væk fra markedet. Årsagen til dette store svind skyldes, at virksomhederne forsømmer at udvikle et grundigt koncept og ikke tester konceptet før de sender det ud på markedet. Som Professions Bachelor ønsker jeg, igennem mit pilotprojekt, at oplyse fødevarevirksomheder om udvikling og markedsføring af innovative fødevarer, som lever op til forbrugernes ønsker. Formålet med projektet er at udarbejde en internetbaseret platform til fødevareproducerende virksomheder, der giver virksomhederne nogle sammenfattende, veldokumenterede og ikke-tilfældige pejlemærker at navigere efter i udviklingen og markedsføringen af innovative fødevare. Jeg vil med indsamlet empiri og data udarbejde en digital service platform. Ambitionen med platformen er at skabe en ny og bred viden om den danske forbruger, og derved bidrage til øget udvikling af innovative fødevarer i Danmark. Jeg vil formå at skabe vidensbaseret vækst og konkurrencekraft for de danske fødevareproducenter ved brug af platformens resultater og viden om forbrugerne. Service platformen skal formidle den nyeste viden om forbrugernes holdninger og værdier, samt de mest effektive innovationsformer, markedsførings muligheder og forretningsmodeller for fremtidens produktudvikling. For at udarbejde platformen vil jeg undersøge de danske forbrugers valg og holdninger, samt undersøge fødevare trends påvirkning på forbrugeren set i et samfundsmæssigt perspektiv. Bachelorprojektet er et pilotprojekt, der skal give virksomhederne en konkret sammenfatning af de fokuspunkter, de skal tage højde for ved udviklingen og markedsføringen af nye innovative fødevareprodukter inden for en et bestemt forbrugersegment. 4 af 48

8 1.2 Problemformulering Hvordan forholder de to udvalgte forbrugere sig til trends inden for fødevarer, og hvorledes er det muligt metodisk og teoretisk at identificere deres efterspørgsel? Ydermere hvordan kan fødevarebranchen inddrage ovenstående forbrugersegment i udviklingen af innovative fødevarer? 1.3 Problemstillingerne o Hvad er en trend og hvordan opstår den? o Hvilket behov har forbrugerne? o Hvad efterspørger forbrugerne af nye fødevareprodukter? o Hvad ligger til grund for forbrugernes valg af nye fødevarer? o Hvilke faktorer ligger forbrugerne vægt på hos fødevarerne? o Hvordan kan fødevarebranchen inddrage viden om de faktorer, der ligger til grund for forbrugernes valg i innovativ produktudvikling? 1.4 Genstandsfelt og afgrænsning Projektets genstandsfelt er at kortlægge udviklingen af fødevaretrends, og derigennem udarbejde en virksomhedsorienteret platform til brug af innovativudvikling af fødevarer. De danske forbrugere efterspørger nye fødevarer i takt med samfundets udvikling. Producenterne af fødevarer er derfor nødt til, at følge med efterspørgslen og de trends, der bevæger sig i samfundet. Jeg vil derfor afgrænse mit pilotprojekt til, kun at klarlægge forbrugernes behov og valg, samt baggrunden for dette. Jeg vil ikke lave en større udredning om begrebet trend og dets oprindelse, men derimod gøre virksomhederne opmærksomme på det grundlag forbrugeren vælger ud fra og derved hjælpe virksomhederne med udvikling samt markedsføring af innovative fødevarer. I forhold til platformen vil jeg afgrænse mig fra, at gå i en dybere udredning af platformen som hjemmeside, da jeg ikke gennem min profession, bestræber den viden eller de kompetencer det kræver, at udvikle hjemmesider. 5 af 48

9 1.5 Videnskabsteori Projektets teoretiske udgangspunkt bunder i forskellige paradigmer. Det kritiske 5 og det fortolkningsvidenskabelige paradigme 6 er repræsenteret ved at undersøge forbrugernes behov og de valg de foretager sig i forhold til nye fødevarer. Jeg vil derudover belyse betydningen af forbrugeradfærden hos danskerne i forhold til fødevareudviklingen. Forskningstypen i projektet bevæger sig fra den forklarende 7 over i den forstående forskningstype 8, til i sidste ende at være handlingsrettet 9, da jeg vil forklare og forstå forbrugerne, for derved at kunne fremlægge handlingsrettet forslag til udvikling og markedsføring af innovative fødevarer. Jeg vil afslutningsvis i min diskussion inddrage sociologerne Pierre Bourdieu 10 og Anthony Giddens 11 for at begrunde de menneskelige handlinger og forstå den samtid vi lever i. Mit videnskabsteoretiske udgangspunkt er hermeneutikken, da jeg vil undersøge forbrugernes behov og valg gennem anerkendte teorier og metoder som Behovspyramiden, Food Choise Process Model og Minerva. Den hermeneutiske cirkel er en metode til, at overvinde fordomme og opnå en bedre forståelse af en problemstilling, da forståelse af et bestemt fænomen, forstås kun på baggrund af det, som man allerede forstår. Jeg vil igennem hermeneutikken fortolke på den nye forståelse, jeg har dannet mig omkring forbrugerne ud fra modellerne koblet med relevant litteratur, for at udarbejde en interviewguide som understøttelse af forbrugernes behov og valg. Jeg vil anvende den tilegnet viden fra interviews og metoder, som fødevarevirksomhederne kan navigere efter i udviklingen og markedsføringen af innovative fødevarer. 1.6 Metode Mit metodiske udgangspunkt bunder i den fænomenologiske metode 12 metode, hvor triangulering vil blive anvendt. og den kvalitative 5 Launsø. et.al, 2011, side 63 6 Launsø. et.al, 2011, side 60 7 Launsø. et.al, 2011, side 16 8 Launsø. et.al, 2011, side 23 9 Launsø. et.al, 2011, side Andersen, 2007, side Andersen, 2007, side af 48

10 Jeg vil anvende den kvalitative metode, da den giver mulighed for at komme særligt i dybden med emnet. Dette gør jeg, da jeg ønsker at afdække nye fænomener og problematikker ved innovative fødevarer. Fordele ved kvalitative metoder er, at jeg har større fleksibilitet i forhold til tilpasning af de undersøgelse jeg udfører. Der vil muligvis opstå nye problematikker i udarbejdelsen af projektet, som jeg ville kunne belyse senere i projektet. De kvalitative metoder giver mig også adgang til ny viden/mulighed for at undersøge et ukendt felt. En ulempe er, at det er svært at generalisere på viden tilvejebragt på baggrund af kvalitative metoder 13. Fænomenologi er en metode til at forstå menneskets handlinger, for der ved at kunne fortolke den verden vi lever i 14. Trianguleringen at gribe problemstillingerne an fra forskellige sider, for at give en bedre belysning af problemstillingerne. En metode til dette er at kombinere forskellige kvalitative datakilder, som fx interview, analyse af dokumentar materiale og observation 15. Jeg har anvendt indhentning af kvalitative data, i form af to interviews samt indhentet empiri via desk research. Dette giver mig forskellige tilgange, til at belyse mine problemstillinger. 1.7 Teoretiske rammer Jeg vil kort redegøre for Bourdieus teori og de metoder, der vil blive anvendt i projektet Pierre Bourdieus begrebsapparats Pierre Bourdieu er en fransk sociolog og filosof og er mest kendt og respekteret for sine forsøg på, at kombinere en teoretisk begrebsudvikling med indgående empiriske undersøgelser 16. Hovedidéen i Bourdieus sociologi er analyse af relationen mellem de sociale strukturer og de mentale strukturer. Forbindelsesledet mellem disse to, er Bourdieus meget kendte begreb; Habitus Launsø et.al, 2011, side Launsø et.al, 2011, side 132 ff. 14 Launsø et.al, 2011, side Launsø et.al, 2011, side Andersen, et.al, 2007, side Andersen, et.al, 2007, side af 48

11 Jeg vil i nedenstående afsnit gøre rede for Bourdieus begreber: praktisk sans, kapital, habitus, felt og doxa, der tilsammen udgør begrebsapparatet og forståelsesrammen for empirien i dette projekt. Praktisk sans er det centrale i hans teoriudvikling. Det er et erhvervet system af handlingsskemaer, præferencer og principper for, hvordan verden skal anskues og opdeles. Praktisk sans er en logisk kontrol, en intentionløs intentionalitet, der konstituerer verden som meningsfyldt og bevirker at agenterne reagerer spontant og rigtigt, uden at analysere situationen og bevidst vælge mellem forskellige handlingsalternativer 18. Kapital eksisterer i tre primære former: økonomisk-, kulturel- og social kapital. Kapital er en vigtig del af praksis og er et udtryk for noget, der i et samfund eller på et felt er værd at stræbe efter, og kan sammenlignes med de ressourcer individet er i besiddelse af. Økonomisk kapital - penge og materielle ressourcer, kulturel kapital - viden, uddannelse, information og æstetiske dispositioner eller social kapital der referer til de ressourcer individet har i kraft af, at de er en del af specifik gruppe. Bourdieu har også en fjerde type kapital, en slags overordnet kapitalform, symbolsk kapital - prestige og ry 19. Habitus udgør kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår. Alle normer, værdier, holdninger, sociale erfaringer indoptages og lagres i kroppen. Habitus skaber et dialektisk forhold mellem den objektive virkelighed og agenternes forventning og aspiration, og giver dermed agenterne en fornemmelse for deres egne begrænsninger. Habitus er det generative og samlede princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika til en samlet livsstil 20. Habitus bidrager også til at skabe felter, hvor samfundet opdeles i mange mindre sociale rum. I sociologien er det helt centrale, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum. Et sådan socialt mikrokosmos kalder Bourdieu for et felt. Man taler om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt etc. Disse sociale rum består af et netværk af sociale relationer mellem positioner af aktører, der er fastlagt i forhold til disses fordeling af den magt og kapital der er anerkendt i det pågældende felt Andersen, et.al, 2007, side Andersen, et.al, 2007 side Andersen, et.al, 2007, side Andersen, et.al, 2007, side af 48

12 Hvert felt har sin specifikke doxa, sin egen common sense-forestillinger om hvad der er rigtig og forkert, normalt og unormalt og kvalificeret og diskvalificeret. Det er så naturligt, at det ikke engang behøves at diskuteres. Et felts doxa består af et sæt forskellige adfærdsregler, for de spilleregler der gælder på feltet. Doxa fastholdes bland andet gennem feltets rekrutteringsprocedurer, som indvier og socialiserer nytilkomne i feltets doxa 22. Der vil altid foregår kampe mellem de etablerede på feltet og nytilkomne. De etablerede felter forsøger at fastfryse tiden, og derved standse udviklingen. Hvor imod udfordrerne har al mulig interesse i, at rokke ved status quo og forsøge at få nye adfærdsregler anerkendt. Kampene på feltet gælder ikke blot attraktive positioner på feltet, men også hvilke kapital former der skal betragtes som legitime 23. Jeg vil anvende Bourdieus begrebsapparat med andre modeller for, at opnå en forståelse for de socialt konstruerede forhold, der indvirker på individets (målgruppens) handlemuligheder og valg i forhold til valg af innovative fødevarer og deres opfattelse af fødevare trends Food choice process model (FCP-modellen) Jeg har valgt at redegøre for Connor s et al. The Food Choice Process Model, da jeg vil anvende modellen til at vurdere og analysere målgruppens motiver for, at foretage handlinger og valg igennem modellens tre hovedkomponenter; livsforløb, indflydelsesfaktorer og det personlige madsystem. Modellen beskriver de dynamiske processer og de faktorer der påvirker vores værdiforhandlinger og strategier, som udmunder i de madvalg vi foretager. Modellen beskriver både de habituelle ubevidste handlinger og de bevidste kognitive handlinger Andersen, et.al, 2007, side Andersen, et.al, 2007, side Sobal et.al, side 2 9 af 48

13 Figur: FCP-model Kilde: Sobal et al., side 3 Livsforløb Individet vil udvikle og ændre sig over tid, og det vil blive formet af det miljø og de omgivelser som det befinder sig i. Livsforløbet er personligt konstrueret og omhandler tidligere og nutidige oplevelser omkring mad-situationer, samt forventninger til fremtidige muligheder. Sobal el.al konkluderer at madvalget er dynamisk og vil udvikle sig over tid. Individets livsbane vil blive bestemt, af de oplevelser vi har over tid, som er de influerende faktorer på livsbanen: Trajectory: Påvirkning fra enten makro- eller mikromiljøet, der påvirker livsforløbet med forskellige udsving, som skaber ændringer i ens valg. Makro konteksten: kan fx være samfundsøkonomi, kultur, samfundet osv. Mikro konteksten: kan være det at få børn, en skilsmisse, dødsfald, arbejdsløshed eller flytning. Transition: små ændringer i individets liv, som til sidst kan føre til et turning point. Turning point: Det handler om de store ændringer i individets liv, som kan medføre radikale ændringer af vanerne. Hvad der er et turning point for en, er ikke nødvendigvis et 10 af 48

14 for en anden, da vi alle har forskellige netværker, forskellig rummelighed, kaperer forskelligt og kan magte forskelligt 25. FCP-modellen inddeler de influerende faktorer i fem punkter, som påvirker vores madvalg: Idealer: Handler om hvordan individet er socialiseret gennem familie og samfundet. Idealer omhandler også hvordan vi mener, er den rigtige måde at spise på, som bunder i en kulturel læring 26. Personlige faktorer: Det er individuelle karakteristika, som fysiologiske - bl.a. sensoriske og genetiske, psykologiske eller emotionelle - præferencer, personlighed, humør, fobi, og de relationelle faktorer - identitet og selvopfattelse. De personlige faktorer er med til, at udvikle individets opbygning af madvalg 27. Ressourcer: Omhandler den fysiske kapital som penge og udstyr, den menneskelige kapital i form af tid, viden og kompetencer og den sociale kapital som er hjælp fra andre, støtte og gode råd. Individerne opbygger deres madvalg ved, at være bevidste om, hvilke ressourcer de har til rådighed 28. Sociale faktorer: Det er de relationelle forhold, som individet indgår i, fx familie, organisationer, rolle eller gruppe. Det kan medføre at individet skal foretage kompromisser i forhold til deres eget madvalg 29. Kontekst: Udgøres af fx de fysiske omgivelser, institutioner, politikker, klima og sæson. Hjemmet og arbejdet udgør to væsentlige kontekster. Hvis man som individer indgår i en endnu bredere vifte af miljøer udvides ens kontekst og bliver mere og mere kompleks 30. Det er vigtig at fremhæve, at de forskellige influerende faktorer varierer gennem ens liv og fra situation til situation. Det har betydning, da det er det personlige mad system, som individet bruger til kognitivt at opbygge deres madvalg efter Sobal et.al, side Sobal et.al, side 5 27 Sobal et.al, side 6 28 Sobal et.al, side 6 29 Sobal et.al, side 6 30 Sobal et.al, side 6 31 Sobal et.al, side 5ff. 11 af 48

15 Figur: Det personlige mad system Kilde: Sobal, side 8 Personlig madsystem Her omhandler det de mentale processer, som individet oversætter konsekvenserne af til deres madvalg, i hvordan og hvad de spiser. Systemerne opsætter de muligheder og grænser der opbygges i processen omkring madvalget. Det personlige madsystem omhandler især madvalgets værdier, hvordan personlig udvikling, fortolkningerne, meningerne og følelserne har indflydelse på individets madvalg 32. Processerne illustreres i overstående figurer. Værdiforhandlingerne: Det der involverer en afvejning af de forskellige værdiers betydning i den enkelte beslutnings-situation. Værdierne kan defineres som forholdsvise stabile overbevisninger, der guider og motiverer individet, og disse er vigtige for individets selvdefinering. Værdier er dynamiske og ændre sig igennem livsforløbet 32 Sobal et.al, side 7 12 af 48

16 De fem mest anvendte madvalgsværdier er vist i figuren. Smag: Er for de fleste en primær værdi, der indgår i værdiforhandlingerne. Tilgængelighed: Hvor meget tid og hvor stor en indsats der tillægges i madvalget. Pris: Overvejes i forhold til værdien. Sundhed: Vurdering af madvalget i forhold til individets fysiske tilstand og psykisk velbefindende. Vurderes på baggrund af fx fordøjelsesbesvær, allergi gener, vægtkontrol mv. Social interaktion: Hvordan individet forholder sig til de andre i sin sociale verden. Andet: Kvalitet, variation, symbolik, etik, sikkerhed, madspild. Ud fra overstående værdiforhandlinger danner individet strategier om sit madvalg. Strategierne er dannet ud fra adfærd, rutiner og regler individet har tillagt sig i bestemte situationer. Det har udviklet sig til en heuristisk funderet proces: fokus på værdi rutine udelukkelse begrænsning erstatte tilføje. Disse strategier og heuristiske elementer bidrager til, at individet undgår værdikonflikter. Jo flere strategier individet tilegner sig, jo lettere er det at foretage et madvalg, da det undgå konflikterne 33. Connors' FCP-model forsøger ligesom Bourdieu, at danne et overblik over de processer individet handler og foretager valg ud fra. Connors og Bourdieu anvender dog forskellige begreber og opfattelser omkring individets måde at foretage valg på. Bourdieu anvender habitus om individets ubevidste handlinger, hvor Connors anvender livsforløbet der influeres af en række faktorer, som derigennem giver input til det personlige madsystem, som individet bevidst bruger til at danne deres madvalg. Connors anvender begrebet strategi, om den adfærd individet har udviklet til at træde i kraft, når der træffes rutineprægede valg, hvor Bourdieu taler om at feltet har sine egne doxa. De mener dog begge to, at individets valg er påvirket af den sociale omverden og at kapitaler/ressourcer, felter/kontekst, doxa/idealer er de vigtige elementer, i at foretage et madvalg. 33 Sobal et.al, side af 48

17 Bordieu s begrebsapparat og Connors' FCP-model kan give mig de forskellige vinkler på handlinger og valg jeg ønsker, og kan dermed give mig en bredere forståelse af målgruppens bevidste som ubevidste valg i forhold til fødevare trends Interviews Jeg har valgt at udarbejde et kvalitativt livsverdensinterview, da det vil give mig den bedste besvarelse fra mine to repondenter. For at få flere nuancerede svar, har jeg valgt et semistruktureret interview. Det giver mig mulighed for at kunne ændre mine spørgsmål efter respondentens svar 34. Den indledende fase: Jeg har forsøgt at skabe tillid mellem respondenterne og jeg inden interviewets start, da jeg ønsker at respondenterne føler sig trygge og ikke holder nogen svar tilbage grundet utryghed. Jeg har inden interviewet oplyst respondenterne om hvordan det kommer til at forløbe, og hvilket emne det drejer sig om. Respondenterne ønsker at være anonyme i opgaven 35. Hovedfasen: Jeg har forsøgt at anvende forskellige typer af interviewspørgsmål, for at få de bedst mulige svar. Blandt andet anvender jeg direkte spørgsmål i starten, for at få respondenternes holdning til fødevarerne og deres viden til trend fødevarer. Efterfølgende forsøger jeg at anvende opfølgende-, sonderende-, opsamlende og fortolkende spørgsmål, for at få det mest præcise svar fra respondenterne. Jeg er været opmærksom på at være aktivt lyttende under begge interviews, da jeg ønsker at give plads til respondentens fortællinger, som kan give et mangfoldigt svarsdimensioner 36. Den afsluttende fase: Interviewsne er blevet transskriberet og sendt til respondenterne, og de har dermed haft mulighed for at komme med indsigelser Minerva-modellen Henrik Dahl og AIMNielsen har udviklet MINERVAmodellen med inspiration i den internationale RISC-model fra Schweiz. MINERVA er baseret på dansk empiri: Ca personer stilles 3-5 spørgsmål til hver værdi. Det er vigtig at pointere at Minerva ikke er statetisk, men hele tiden er under 34 Se bilag 10.1, side Launsø et.al, 2011, side Launsø et.al, 2011, side 143 ff. 37 Launsø et.al, 2011, side af 48

18 forandring, da vi som mennesker, bliver påvirket af forandringer i samfundet, fx. lavkonjunktur i Danmark 38. Minerva Snap Shot modellen opdeler befolkningen i 4 hovedsegmenter: blå, grøn, rosa og violet, som er de største samfundsgrupper og har de mest udprægede karakteristika. Det grå segment er en slags overskudssegment som har lidt af det hele 39. Minerva modellen er et segmenteringsværktøj, hvor ideen bag teorien er, at man kan forklare forbrugernes adfærd ud fra deres livsværdier og holdninger 40. Jo nordligere forbrugeren er placeret i Minerva, jo mere moderne er forbrugeren og jo sydligere de er placeret, des mere traditionelle værdier har forbrugeren. De to ydrepunkter; vest og øst, angiver om forbrugeren er mest pragmatisk (vest) eller mest idealistisk (øst). Figur:Minerva Kilde: Henrik Dahl Bonnén, 2009, side 55 ff. 40 Søndersted-Olesen, 2007, side af 48

19 1.7.5 Marketing Mix Marketing Mix er opbygget ud fra 7 handlingsparametre; product, price, promotion, people, place, processes og physical evidence. Den oprindelige opdeling var de 4 grundlæggende P'er: product, price, promotion og place fra 1950'erne. I 1980'erne kom det femte P, people, da der kom en øget fokus på medarbejderne og flere virksomheder begyndte, at arbejde med kundekontakt og -service 41. Siden 00'erne har flere marketingsforskere udvidet P-terminologien, da der er kommet fokus på den stigende konkurrence, gennemsigtighed, forbrugerbevidsthed, medieudvikling og globaliseringen. Så i 2009 skrev Kotler 2 supplerende P'er på: processes og physical evidence 42. Jeg vil afgrænse til at anvende de 4 grundlæggende P'er: produkt, pris, distribution og kommunikation Egen for-forståelse Figur: Marketing Mix Kilde: Andersen, 2011 Forbrugerne: Jeg har en for-forståelse om, at de danske forbruger er kritiske og meget prisbevidste i deres valg af fødevarer grundet finanskrisens udvikling. Jeg har derfor 41 Andersen, 2011, side 20 ff 42 Andersen, 2011, side af 48

20 dannet mig en for-forståelse om at danskerne er "bange" for nye produkter og vil helst vælge det sikre og kendte. Fødevaretrends: Min for-forståelse om fødevaretrend er, at fødevarebranchen konstant kommer med nye produkter uden, at have undersøgt deres segment eller marked først. 1.8 Finanskrisens betydning Det er vigtigt at pointere, at størstedelen af litteraturen som bliver anvendt, er skrevet inden krisen ramte i oktober Finanskrisen har haft en stor betydning for vores måltidskultur og indkøbsvaner. Finanskrisens konsekvenser har mest været af psykologisk karakter for de fleste danskere, da de er gået fra se-mig selvrealisering, som har præget forbruget i 00 erne, til nu at være blevet erstattet af et mere praktisk syn på forbruget af dagligvarer 43. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan finanskrisen påvirker vores spisevaner. De vil undersøge, hvordan den økonomiske situation påvirker vores indkøbs-, madlavnings- og spisevaner og hvilke tendenser, der manifesterer sig i en krisetid. Forskningsprojektet er ledet og koordineret af professor Lotte Holm og adjunkt Annemette Nielsen, Fødevareøkonomisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Købehavns Universitet. Forskningsprojektet har som overordnet mål at undersøge, hvilke tilpasninger folk foretog i fødevareforbruget under krisen, men de vil også undersøge konsekvenserne for sundhed, bæredygtighed og livskvalitet i forhold til forbrugernes ændrede vaner Trend Begrebet trend har udviklet sig gennem tiden. I starten blev det brugt i snævre faglige kredse, men i dag bliver det brugt eller misbrugt hyppigt af blandt andet medierne. Begrebet trend har derfor en lidt abstrakt betydning for danskerne, og mange har en fornemmelse af hvad begrebet dækker over, og alligevel ikke helt trendsociologi 17 af 48

21 2.1 Hvad er en trend og hvordan opstår den? Anvendelsen af begrebet drejer sig ofte om en slags beskrivelse af forandringer, der påvirker samfundet eller bruges som en indikator for en mere eller mindre varig ændring i vores værdier 46. De danske ordbøger har klare definitioner på ordet trend, men på trods af det, viser fagfolk at ordet kan opfattes på forskellige måder. Trend kan bruges om produktnyheder, produktudvikling eller forandringsprocessen, og begreberne kan kobles sammen for at give en bedre forståelse. En trend er en forandringsproces, som inspirerer til produktudvikling, som resulterer i nye produkter 47. Trends kan variere i størrelse. Der findes de store trends som har en samfundsmæssig forandring, og så findes der de mindre trends, der i modsætning til de store, kun er en kort produkttrend, bedre kendt som en dille. Hvis vi kigger på en trend, er det også nødvendigt at kigge på produktets livstidscyklus 48. Hvis et produkt markedsføres alt for bastant, accelereres produktets livstidscyklus, derved får produktet en meget begrænset levetid, og der bliver så tale om en dille. Det kan konkretiseres ved, at en trend befinder sig mellem to yderpunkter: samfundsudvikling og dille. Henrik Vejlgaard har i sin bog "Trend Management" fra 2003 opstillet nogle kriterier for et trendforløb. Han mener at et trendforløb varer fra 1-25 år, som han deler op i korte trends (1-5 år) og lange trends (op til 25 år). For at blive en samfundsudviklende trend skal den være langvarig (over 25 år), have en bred påvirkning på forbrugerne og have et helt uforudsigeligt forløb. Derimod for at en trend bliver til en dille skal den være kortvarig (1-2 år), have en snæver påvirkning på forbrugerne, samt have et forudsigeligt forløb 49. Udover Vejlgaards inddeling af trends, så arbejder mange trendforsker med begrebet megatrends. De karakteriseres ved at have en tidsånd på 2 til 8 år. Mega trends anvendes ofte til udvikling og tidstilpasning af produkter, kommunikation og design, da de primært er forbundet med forbrugernes livsstil og tidsånd. Trendforskerne tager udgangspunkt i disse megatrends til at opbygge og beskrive trend universet, for 46 Jakobsen et.al, 2002, side Vejlgaard, 2003, side Rahbek, 2008, side Vejlgaard, 2003, side af 48

22 derigennem at inspirere produktudviklerne til det praktiske arbejde med trends og omsætning til og af innovative produkter 50. I dag opstår og forsvinder trends i et konstant tempo, men de har indflydelse på vores holdninger og værdier. Trends påvirker de værdier, der præger forbrugernes handlinger. Det kan både være en direkte eller mere indirekte påvirkning. Dermed tager trends i høj grad udspring i den måde, hvorpå mennesker spiser, drikker, indretter sig, arbejder, klæder sig, opfører sig samt danner billeder af sig selv og andre Forbrugerne Vi er som forbrugere omgivet af en kultur med normer, ritualer og værdier, der påvirker vores forbrugervalg. Kultur og land, fødselsår og genetisk arv versus socialt miljø har grundlæggende indflydelse på, hvordan vi udvikler os som forbrugere, den såkaldte forbrugeradfærd 52. Forbrugeradfærd er adfærd og processer der både bevidst og ubevidst påvirker beslutningen når der søges, købes, bruges, besiddes, fremvises og afskaffes produkter for at tilfredsstille et eller flere behov Hvilket behov har forbrugerne Der findes en fundamental opdeling af menneskers behov, de biologiske og de psykologiske. De biologiske behov er menneskets medfødte behov, som føde, væske, søvn, sociale relationer og beskyttelse mod farer. De psykologiske behov er de tillærte behov for smag, accept, prestige, anerkendelse, status og individualitet 54. Under de psykologiske behov ligger de funktionelle behov og de emotionelle behov. Forbrugernes funktionelle behov kommer til syne, når forbrugerne vælger produkter på grund af deres fysiske og materielle egenskaber, mens de emotionelle behov ses, når forbrugerne vælger produktet på grund af des psykologiske og immaterielle egenskaber 55. De psykologiske behov er i realiteten dem, som styrer vores valg, da de er et resultat af vores tilhørsforhold og opvækst i en bestemt kultur Jakobsen et.al, 2002, side trendsociologi 52 Andersen, 2011, side Andersen, 2011, side Andersen, 2011, side Andersen, 2011, side Andersen, 2011, side af 48

23 Den amerikanske psykolog Abraham Maslow skrev i 1943 en artikel om menneskets behov, hvor han beskrev et behovshierarki. Teorien er; jo bedre stillet man er økonomisk, jo højere befinder man sig i hierarkiet. Senere skrev psykologen Richard Gross to behov mere på hierarkiet: Selvrealisering Æstetiske behov Stimulering Påskønnelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov Figur: Maslows behovspyramide Kilde: Vejlgaard, 2003, side 14 Maslows behovsteori argumenterer for, at behovene opstår hierarkisk, dvs. når de fysiske behov er dækket, opstår der et behov for sikkerhed, herefter et socialt behov, et behov for påskønnelse og til sidst et selvrealiseringsbehov. De fysiske behov er de helt basale behov, som bl.a. indebærer behovet for mad og drikke. Næsten alle fødevarer kan dække et menneskes basale behov. Når det basale behov er dækket, vil der opstå en motivation for at få det næste behov dækket 57. Sikkerhedsbehovet skaber en tryghed for mennesket, som refererer bl.a. til behovet om et sikkert miljø. Behovet for påskønnelse dækker over prestige, andres opfattelse af personen og selvrespekt. Opfattelser og holdninger får ligeledes større betydning, når man ønsker at danne sig et billede af den fremtidige forbruger. Selvrealisering består i at gøre det, der betyder noget for en og er derfor meget individuelt, i modsætning til de andre behov. Som det eneste behov er selvrealisering kontinuerligt genskabende. Får du behovet opfyldt, vil det automatisk skabe et nyt. I forhold til trends er Gross' tilskrevede behov; æstetiske behov, relevant. Forbrugerne er interesserede i det æstetiske og æstetik fylder mere end smag. De nye generationer kommer 57 Kotler et.al, 2005, side af 48

24 til at gå op i at dyrke og iscenesætte æstetisk. Det gælder også på den måde vi iscenesætter den moderne madkultur, som i høj grad handler om æstetik, fremfor smagen og indholdet af et produkt. Netop æstetik og design er to begreber, som i den grad definerer den tid vi lever i 58. Reklamebureauet Envision har udarbejdet en rapport om de danske forbrugere, hvor de beskriver den nye forbrugerdagsorden. Envision mener at Maslows behovspyramide for længst er blevet vendt på hovedet. Før i tiden brugte danskerne hovedparten af deres energi på de fundamentale overlevelsesaktiviteter, manglebehovene 59, men efter at velstanden i Danmark steg, bruger danskerne nu hovedparten af deres energi på selvrealiserende og identitetsskabende formål, vækstbehovene 60. Forbrugerne bekymrer sig ikke over de basale behov, i stedet for er de optaget af at udtrykke sig personligt, selvrealisering Hvad ønsker de danske forbrugere Ud fra ovenstående afsnit gør det sig gældende, at vi alle har et behov, som vi skal have dækket. For at give det en bedre forståelse, vil jeg undersøge hvad danskerne ønsker af fremtidens fødevarer. Ifølge sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal kommer følgende punkter til at gælde for fremtidens udvikling af fødevare trends. Jagten på sundheden: sundhed bliver den afgørende betydning for fødevareproduktionen. Forbrugerne ønsker sundhed gennem fødevarernes gode og sundhedsfremmende egenskaber, hvor imod fødevarens kalorieindhold ikke vejer tungt i valget af fødevarer. Fødevare service-sektoren: Der vil ske en vækst i udviklingen af mad produceret uden for privaten. Forbrugerne har ikke tid eller viden til selv at lave maden, og derfor bliver efterspørgslen på færdigprodukter, restauranter og deslignende større. Food servicesektoren, kantiner, restauranter, osv. har i disse år oplevet en stor og positiv udvikling. Prisfokus: Prisen bliver en afgørende faktor, når det handler om valget af fødevarer. Fokus hos forbrugerne ligger ikke kun på, at fødevarerne skal være billige, det handler i høj grad om, at forbrugerne vil have value for money. Det vil sige gode varer til gode priser, hvor volumen ofte er afgørende Andersen, 2011, side Andersen, 2011, side Envision, 2006, side af 48

25 Mere naturlighed i produkterne: Naturen og naturligheden er et afgørende argument, når forbrugerne vælger fødevarer. Forbrugerne vil gerne have naturlige fødevarer med minimal forarbejdning og så rene som muligt. Naturlighed er ikke det samme, som økologi er for forbrugeren. Fødevarebranchen skal formå at producere naturligt, når det handler om mad, innovation, nye produktionsmetoder og koncepter, osv. To-go kulturen vokser: To go-kulturen er blevet en del af den moderne urbane kultur, hvor man konstant er på vej både fysisk som mentalt. Mere mad spises lige nu og her, på vejen eller tages med hjem. Alt skal være inde for rækkevidde, og forbrugeren vil gerne kunne spise, hvor de vil, når de vil, og hvad de vil. Linddal mener at vi i de næste par år vil se, at to go-tendenserne flytter med hjem i privaten. Her vil f.eks. coffee to go også brygges i hjemmet og tages med videre i emballager, som kan bortskaffes. Æstetik fylder mere end smag: Mad er blevet moderne og en af de afgørende grunde til, at maden er blevet så cool er, at den pr. natur er meget smuk, og derfor også oplagt at dyrke og iscenesætte. Æstetik og design er to begreber, som fødevarebranchen skal tage højde for i produktionen, da det definerer den tid, vi lever i. Det ses i tidens madkultur, som i lige så høj grad handler om æstetik, som det handler om selve produktet og smagen 62. Ligeså har MAPP undersøgt behovene for fremtidens fødevarer. De ovenstående punkter kan derfor kobles sammen med MAPP's rapport: Trends i fødevaresektoren Den fremsætter 4 punkter, som er overskriften for fremtidens fødevare trends. Bundling: Det handler om at kombinere fødevarer med forskellige serviceelementer, som en opskrift eller et convenienceprodukt. De samme regler gør sig gældende ved to-go kulturen, det skal være nemt at lave færdigt eller tage med på farten. Vores måltidskultur og prioritering af tid, i forhold til madlavning, påvirker forbrugerne til at vælge "nemme" måltidsløsninger. Produkterne skal kunne bruges i forskellige situationer, som for eksempel til frokost eller aftensmad. Derfor skal der udvikles produkter til forskellige forbrugertyper. Forbrugerne stiller krav til produkterne. De ønsker et varieret udvalg af nemme og hurtige retter i en fornuftig kvalitet, da de er mere opmærksomme på sundhed og bæredygtighed. "Bundlingprodukter" udvikles som råvarer i en samlet pose eller som et 62 Linddal, 22 af 48

26 færdiglavet, forarbejdet produkt. Bundling handler også om anskaffelsen af fødevarerne, som skal være let tilgængelige i en travl hverdag. Fødevarer kan derfor erhverves via en abonnementsordning 63. Ansvarlighed: Forbrugerne er begyndt at prioritere økologi og bæredygtige fødevarer højt. Græsrodsbevægelser og Slow Food bevægelsen vokser, og de store detailkæder positionerer sig igennem ansvarlighed. Den øgede bevidsthed har ændret synet på ansvarlighed, så det ligger hos både producenten, detailhandlen og forbrugeren. Vi vil se mere fokus på et mere ansvarligt ressourceforbrug og en minimering af negative effekter på social- og miljøområdet. Dette vil i sidste ende ændre forbrugers indkøbs- og forbrugsvaner 64. Fragmentering: Der kommer mere differentierede ønsker fra forbrugeren. Forbrugerdifferentieringen begynder allerede fra starten af værdikæden og gennem samtlige procesled. Forbrugerne vil stille krav til sundhed, dyrevelfærd, bæredygtighed og etik. Der vil under fragmentering være fokus på alternativ distribution, som ved trenden Bundling 65. Ægthed: Forbrugeren prioriterer autenticitet, det skal være sandt, ærligt, seriøst og rent. Autenticitet forbinder forbrugerne med naturligt, lokalt og gammeldags. Fokus er igen på økologi, sundhed og ansvarlighed over for andre 66. De overstående punkter giver grundlag for forbrugernes ønsker, inden for produkt- og innovationsudviklingen i fødevarebranchen. Det giver fødevarevirksomhederne nogen klare pejlemærker, at arbejde ud fra for dannelsen af nye innovative fødevarer. 3.3 Hvad ligger til grund for forbrugernes valg af nye fødevarer Afsætning af fødevarer omhandler hele Danmarks befolkning, og det er et enormt marked for virksomhederne at navigere rundt i. Jeg har derfor valgt at fokusere på de to interviewede personer, respondenterne. For at opnå en forståelse for deres handlinger i forhold til valg af fødevarer, vil jeg inddrage The Food Choice Process Model (FCP) og analysere målgruppens motiver, for at foretage handlinger og valg. Jeg har ud fra 63 MAPP, side 3 64 MAPP, side 4 65 MAPP, side 5 66 MAPP, side 6 23 af 48

27 forestående afsnit valgt, at interviewe to personer omkring deres holdning til trendfødevarer og fremtidsforskernes bud på fremtidens fødevare trends Præsentation af respondenterne Mine respondenter er henholdsvis en kvinde på 19 år (XX) og en mand på 49 år (XY). XX er på nuværende tidspunkt hjemmeboende og arbejdsløs. XY er gift og har 4 børn fra Han er selvstædig entreprenør og tager løbende kurser, for at holde sig opdateret Livsforløbet Det er igennem livsforløbet, at vi bliver formet og socialiseret som individ. XX er i et stadie af livsforløbet, hvor hun endnu ikke er præget af helt store transitions eller turning points og det må derfor antages, at hun mest er præget af familiens socialisering. Derimod kan XY have oplevet mange store transitions og turning points igennem livet Indflydelses faktorer Overvejelsesprocessen i forhold til valg af fødevarer, er bestemt af en række influerende faktorer. De influerende faktorer er oplevelser XX og XY har haft i livsforløbet, som de bruger bevidst og ubevidst. I interviewet med de to personer fik jeg en udmelding om, hvad de har af ønsker til de fødevarer de køber: Prisen er afgørende, det må ikke være for dyrt og de vil have noget for pengene. Tilgængeligheden, de gider ikke gå i flere butikker. Kvalitet Sundhed færdigretter Ovennævnte svar kan omsættes til indflydelsesfaktorer. Vi antager, at de overstående svar bunder i deres idealer omkring fødevarer, og det viser at ressource faktorerne, er afgørende for deres valg af fødevarer. Hvad har man lyst til at betale for fødevarerne, bliver den afgørende faktor for valget. Med baggrund i de to foregående afsnit, synes jeg, at det er væsentligt at påpege, at mad er identitetsskabende og handler om iscenesættelse, hvilket stemmer overens med de personlige faktorer og kontekstens betydning for madvalget. Ud 67 Bilag 10.2 og 10.3, side 42 ff 24 af 48

28 fra interview med XX viser det, at de personlige faktorer har en stor indflydelse, når de Det personlige madsystem unge foretager deres valg af fødevarer. Figur: Det personlige madsystem Kilde: Sobal, side 8 Udviklingen af madvalgets værdier er en dynamisk proces der skifter over tid, som en del af livsforløbet. Ændringer kan resultere i nye madvalgs værdier. Begge respondenter kommer ind på alle seks værdier. Dog betyder pris, kvalitet og sundhed en del, men det er ikke kun sundhed i form af få kalorier, men også i form af produktionsmetoden. Den sociale interaktion har betydning for respondenterne, da det handler om hvordan deres socialverden kigger på dem. Men deres socialverden påvirker også deres valg af fødevarer, da de kan opnå prestige ved det populære valg. Tilgængelighed og bekvemmelighed er næste overskrift, når de handler om trendfødevarer. Både forbrugerne og respondenterne lægger stor vægt på, at de ikke bruger meget af deres tid på måltiderne i hverdagene, og derfor ønsker nemme måltidsløsninger, samt at det er muligt, at finde alle produkterne i ét supermarked. Ifølge FCP-modellen involverer værdiforhandlingerne en prioritering af madvalgsværdiernes betydning i den aktuelle situations kontekst. Konflikter mellem værdier vil tvinge individet til, at slå en handel af mellem modsatrettede værdier, f.eks. fortæller XX at hun oftest vælger en færdigret pga. tids prioritering, og går på kompromis med sundheden. Det betyder, at for nogle individer dominerer særlige værdier og kan 25 af 48

29 derfor fungere, som en begrænsende faktor. Det handler om balancering med konkurrerende værdier. Det er den proces, hvor individet løser udfordringen med konfliktende værdier. Balancering sker over personligt definerede rammer som tid, særlige lejligheder, steder og spisepartnere. Her spiller tid igen en stor faktor for respondenterne. XX vælger usunde færdigretter, når hun er alene, men spiser sundt, når hun er sammen med andre. Ligeledes ønsker XY nemme løsninger i hverdagen, men mere kvalitet i weekenderne hvor tiden er der, samt ved specielle lejligheder. Respondenterne har dannet sig heuristiske regler, for at gøre deres madvalg mindre energikrævende. Med udgangspunkt i Bourdieu s begrebsapparat som forståelsesramme, vil jeg betragte at respondenterne har forskellige regler, Doxa, alt efter hvor de fortager deres valg, felt, og hvem de er sammen med, social kapital. De har med deres doxa fastlagt helt særlige spilleregler for, hvad de anser som værende rigtig og forkert, normal og unormal adfærd omkring valget af fødevarer. Ud fra interviewet var det tydeligt at høre, at økonomisk kapital, var den fremtrædende kapitalform, frem for deres kulturel kapital, som dækker over f.eks. viden om sundhed. Viden om sundhed er ikke en del af den kulturelle kapital, som respondenterne ønsker at positionere i feltet supermarked. Derimod er økonomisk og social kapital fremtrædende i feltet, og er det, som skaber feltets dominerende doxa. Men i det store hele har de skabt en doxa, og en meningsfuld og ubevidst handling i feltet: supermarked og hjemmet, hvor både økonomisk-, kulturel- og social kapital udgør en væsentlig faktor i forhold til at vælge fødevarer. Betegnelsen "hjemmemad" dækker dog både over hverdagsmad og weekendmad, hvor der kan være gæster. Det er begreber som hører til hvert sit felt, med hver sin doxa og derved hver sine valg af fødevarer og måltider. 4.0 Virksomhederne Det bliver sværere og sværere for virksomhederne, at følge med dagens udvikling og forbrugerne ændrer præferencer og adfærd i en hurtig fart. 4.1 Spot en fødevare trend Det centrale element i at spotte en fødevare trend er, at holde øje med signaler eller aspekter, som ændres med den menneskelige adfærd. Der kan sommetider være en 26 af 48

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET

KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET BUNDLING FORBRUGERØNSKER, SITUATIONER OG MÅLTIDER KAREN BRUNSØ, PROFESSOR, MAPP, AARHUS UNIVERSITET præsen TATION 1 BUNDLING HVAD ER DET? Product bundling is a marketing strategy that involves offering

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA

INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA Sønderjyske Fødevarer kvalitet og sundhed Aabenraa Kommune ønsker at styrke kendskabet til og skabe ny viden om sønderjyske fødevarer. Derfor sætter vi

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fedtkontrol i indkøbssituationen:

Fedtkontrol i indkøbssituationen: Fedtkontrol i indkøbssituationen: Hvordan kan man være v en god forbruger og undgå fristelserne samtidig? Annemette Nielsen, etnograf, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab & Institut for Human Ernæring,

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed August 2009 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed 1 / 4 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING Brugerdrevet innovation har de sidste år været et buzzword, som har opnået

Læs mere

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH

8 TRADE MARKETING INDSIGTER MOMENT OF TRUTH MOMENT OF TRUTH 8 TRADE MARKETING INDSIGTER Kunden går forbi vores produkt i butikken. Ser hun det? Stopper hun op? Tager hun det op? Ser hun på prisen? Køber hun det, eller går hun videre? Shopper Marketing

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere