Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser"

Transkript

1 SOF i Syd En lokal vinkel på: Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser Økonomigruppen under SOF i Syd

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den kommunale sundhedsindsats i centrum... 4 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne... 5 Styringsanalyser til strategisk opfølgning... 6 Skab overblik over behovet for indsats... 7 Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj... 7 Sygdomskort... 8 Styring er også kritisk dialog med sygehuse... 9 Alternativer til indlæggelser Ældre kan undgå genindlæggelser Fokus på de ældre medicinske patienter Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter Forebyg indlæggelser der ikke bør ske Store udgifter til kronisk syge i kommunerne Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg KOL-patienter hjælpes i hjemmet Psykiske lidelser kræver tværgående indsats De færdigbehandlede patienter skal hjem Forebyggelse af korttidsindlæggelser Rehabiliteringsindsatser der virker Indsatser giver effekt på beskæftigelse Skab incitament til de gode investeringer Fælles initiativer giver stor effekt... 24

3 3 Indledning KL s økonomiske sekretariat har udarbejdet pjecen Styring af sundhedsindsatser få effekt af de kommunale indsatser, er kort skitserer kommunernes erfaringer med styringstiltag i det nære sundhedsvæsen. Økonomigruppen under SOF i Syd har på baggrund af pjecen udarbejdet denne korte præsentation, der giver en lokal vinkel på KL s pjece, samt problematiserer og perspektiverer KL s konklusioner på udvalgte områder. Denne præsentation har således til formål at skitsere de lokale forhold for Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, samt at vurdere hvor realistiske, økonomigruppen vurderer, de enkelte styringsforslag eller indikatorer er for kommunerne.

4 4 Den kommunale sundhedsindsats i centrum Kommunernes større rolle i sundhedsvæsenet de senere år har medført en lang række nye opgaver inden for såvel borgerrettet som patientrettet forebyggelse i kommunerne. Samtidig er kommunerne blevet gjort medfinansierende af det regionale sundhedsvæsen, for at understøtte kommunernes incitamenter til at kanalisere ressourcer over i forebyggelsen, på baggrund af en forventet substitution af aktivitet i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne er således placeret som den centrale part mellem borgeren og det regionale sundhedsvæsen. Visionen for det nære sundhedsvæsen er: At være borgerens indgang til sundhedsvæsenet. At fremme af borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom. Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning. At understøtte behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem. At understøtte borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi. At skabe sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb. At arbejde evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Derfor er det essentielt for kommunerne at vide hvilke, og hvor store, effekter igangsatte sundhedsindsatser kan forventes at have både i forhold til borgernes sundhedstilstand og herunder den kommunale medfinansiering. Den rette ressourceallokering kræver evidens for at de kommunale sundhedstiltag har den forventede effekt. Foreligger denne evidens? Giver KL svarene på hvordan man skal eller kan styre sundhedsindsatsen? Det indledende svar er, at den nødvendige evidens for at kunne iværksætte sundhedstiltag, alene på baggrund af enkeltstående erfaringer fra andre kommuner, ikke er til stede. Dermed ikke sagt at erfaringerne ikke kan bruges som inspiration til at prioritere hvilke sundhedstiltag kommunerne ønsker at afprøve. Evidens Priori- -tering Effekt

5 5 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne Borgernes forbrug af sundhedsydelser varierer i kommunerne. Dette resulterer i store forskelle i de enkelte kommuners udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Forskellene i borgerens brug af sundhedsydelser kan bl.a. tilskrives variationer i borgernes sundhedstilstand, sociale forhold og sygehuspraksis. Sammenlagt forklarer disse faktorer ca. 70 % af variationerne i kommunernes udgifter til medfinansiering i Korrigeres der for disse forskelle er der dog stadig store forskelle på kommunernes udgifter til medfinansiering. Dette kan illustreres ved at sammenligne de faktiske udgifter de enkelte kommuner har til medfinansiering med de forventede udgifter, der beregnes på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i de enkelte kommuner. I figur 1 nedenfor er forskellen mellem de faktiske og forventede udgifter til medfinansiering illustreret for de fire sønderjyske kommuner. En negativ værdi illustrerer, at den pågældende kommune har lavere udgifter til medfinansiering end forventet på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i kommunen. Omvendt viser en positiv værdi, at en kommune har højere udgifter til medfinansiering end det kunne forventes. I Sønderjylland havde Tønder Kommune og Aabenraa kommune i 2010 lavere faktiske udgifter end vilkårene i kommunerne tilsiger. I 2010 havde Tønder Kommune 40,- kr. lavere udgifter pr. borger til medfinansiering end forventet, mens det tilsvarende var 7,- kr. for Aabenraa kommune. Det modsatte gør sig gældende for Haderslev kommune og Sønderborg kommune, som begge havde højere udgifter til medfinansiering end ventet på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i kommunerne. I 2010 havde Haderslev kommune 39,- kr. højere udgifter til medfinansiering pr. borger end ventet, mens tallet for Sønderborg Kommune var 98,- kr. Hvorvidt nedenstående er udtryk for forskellige grader af effektivitet i sundhedsindsatsen i de enkelte kommuner, og kan bruges som effektindikator er tvivlsomt. Der er fortsat for mange andre faktorer der kan påvirke ydelsesbehovet. Figur 1 Kommunale forskelle mellem faktisk og forventet medfinansiering De fire sønderjyske kommuner (2010) Kr. pr. indbygger Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

6 Styringsanalyser til strategisk opfølgning Udvidelsen af esundhed med KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS), har primært gjort det muligt for kommunerne at lave afgrænsede datatræk baseret på grupper af CPR-numre. Disse oplysninger kan afdække problemstillinger i konkrete geografiske områder eller i grupper af borgere. Et eksempel kan være diagnoseanalyser af borgere på plejecentre eller i syge- og hjemmeplejen, der kan afdække om der er systematiske forskelle i den sundhedsmæssige kvalitet af de tilbud borgerne modtager. Med andre ord forekommer enkelte forebyggelige diagnoser i højere grad på enkelte plejehjem eller områder i syge- og hjemmeplejen og kan man på denne baggrund understøtte læring i organisationen, med henblik på at give borgerne færrest mulige sundhedsgener, samt forebygge unødvendige kontakter til sundhedsvæsenet? KØS kan således bruges til at prioritere målrettede sundhedsindsatser inden for specifikke diagnoser eller valget af geografiske indsatsområder. Figur 2 KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS)

7 7 Skab overblik over behovet for indsats I forsøget på at identificere, hvem der særligt har behov for den kommunale sundhedsindsats har Aabenraa Kommune og Haderslev Kommune arbejdet med kortlægning af borgernes forbrug af sundhedsydelser og dermed fordelingen af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj Haderslev kommune har i samarbejde med Rehfeld Partners uarbejdet en kortlægning af det kommunale forbrug af sundhedsydelser og fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på skoledistriktsniveau. Informationerne ligger i systemet Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj (SSPV), som bygger på data fra esundhed som er koblet med GIS-data. I SSPV er der defineret ca. 40 fokusdiagnoser som skal gøre det brugervenligt at gennemføre analyser. På baggrund af kortlægningen kan udgifter til eksempelvis forebyggelige indlæggelser eller andre diagnoser identificeres på skoledistriktsniveau. Eventuelle forskelle mellem de enkelte skoledistrikter bliver dermed synlige og gør det muligt at målrette og prioritere kommende indsatser, så indlæggelser eventuelt kan undgås. Figur 3 nedenfor er et eksempel på en af de mere overordnede kortlægninger, det er mulige at lave i SSPV. Kortet viser de enkelte skoledistrikter i kommunen og antal sygehushændelser i 2010 pr indbyggere fordelt på skoledistrikterne. I de grønne skoledistrikter er antal hændelser relativt lave, mens skoledistrikterne markeret med rødlige nuancer er områder med mange sygehushændelser pr indbyggere. På baggrund af analyser som denne er det efterfølgende muligt at genere top-10 lister over de fokusdiagnoser, der giver anledning til sygehuskontakterne i de enkelte skoledistrikter, ligesom det er muligt at se de kommunale udgifter til behandling af de pågældende fokusdiagnoser. SSPV-løsningen gør det yderligere muligt at koble borgernes forbrug af sundhedsydelser med borgernes arbejdsmarkedsstatus (fx førtidspension, efterløn, folkepension mv.) og matchkategori. Hermed er det blandt andet muligt at se, hvilke fokusdiagnoser førtidspensionister oftest behandles for på sygehuset eller i praksissektoren samt de relaterede medfinansieringsudgifter kommunen har til disse. Figur 3 Eksempel på mulig kortlægning: Antal sygehushændelser pr indbyggere fordelt på skoledistrikter i Haderslev Kommune (2010)

8 Sygdomskort I Aabenraa kommune har man udarbejdet et sygdomskort, der tilsvarende SSPVløsningen i Haderslev kommune skal visualisere og stratificere forbruget af sundhedsydelser i kommunen, med henblik på en prioritering af kommende indsatser. Sygdomskortene er udarbejdet ved at koble GIS-data med data fra esundhed. Kortene er udarbejdede i efteråret 2011 på forsøgsbasis og dækker derfor kun 1. halvår Det er hensigten at kortene på sigt skal tilpasses og opdateres i forhold de erfaringer arbejdet med kortene har givet. Der er udarbejdet sygdomskort for både somatik og psykiatri såvel for den ambulante som den stationære aktivitet. Figur 4 nedenfor er et eksempel på et af de udarbejdede sygdomskort. Det pågældende kort viser antal somatiske udskrivninger i Aabenraa Kommune i 1. halvår 2011 pr. indbygger i de enkelte kvadranter på kortet. Sygdomskortet er opdelt i felter på 2x2 kilometer i oplandsområderne og i felter på 1x1 kilometer i byområderne. De grønne felter er udtryk for områder, hvor antallet af udskrivninger pr. borger er lavest. Kvadrater markeret med de rødlige nuancer udtrykker derimod, at antallet af udskrivninger pr. indbygger er højere. Kortet synliggør, at det i vid udstrækning er i de bymæssige områder hvor befolkningstætheden er højest, at antallet af udskrivninger pr. borger også er højest. Områderne i kommunen, der eksempelvis huser et plejehjem eller et udsat boligområde slår i overvejende grad ud i rødlige nuancer. Dette er ikke overraskende da alder, sociale og uddannelsesmæssige forhold er faktorer, som har indflydelse på borgernes behov for sundhedsydelser og dermed også sygehusbesøg. Figur 4 - Antal udskrivninger, somatik (1. halvår 2011)

9 9 Styring er også kritisk dialog med sygehuse De fire sønderjyske kommuner har løbende en konstruktiv dialog med Sygehus Sønderjylland om samarbejdsrelationer og udviklingen generelt. Adfærden på sygehuset, og i regionalt regi, har direkte konsekvenser i kommunerne. Accelererede patientforløb med heraf følgende kortere indlæggelser, forventes at have effekt på den tyngde udskrevne borgere returnerer med til det kommunale system. Den forventede effekt er på nuværende tidspunkt udokumenteret og konsekvenserne på plejecentre, i hjemmeog sygeplejen, er således ikke kendte. Nedenstående figur 5 viser, at den gennemsnitlige liggetid er reduceret fra 4,5 dage i 2007 til 3,9 dage i 2011 (for alle landet sygehuse), svarende til en reduktion på 14 pct. Hvor Sygehus Sønderjyllands har haft en reduktion på 16 pct., fra et lavere gennemsnitligt niveau af liggetid i 2007 end for alle sygehusene. Den gennemsnitlige liggetid på Sygehus Sønderjylland var således 3,5 dage i Udviklingen i den kortere liggetid kan således bruges som dialogudgangspunkt med sygehuset, om hvorvidt der er en sammenhæng mellem liggetiden og den tyngde de udskrevne borgere udskrives med. Figur 5 Liggetider i dage på udvalgte sygehuse ,8 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Alle sygehuse

10 10 Alternativer til indlæggelser Kommunernes placering og nye rolle i sundhedsvæsenet bidrager med muligheder for at forebygge en række indlæggelser. Forebyggelsen kan ske gennem generel sundhedsfremme, der forebygger at borgerne på sigt udvikler behandlingskrævende sygdomme og gennem en mere målrettet forebyggelse, der henvender sig til allerede sygdomssvækkede borgere. Kan kommunen så forvente at se effekten af en målrettet indsats for, at reducere antallet af indlæggelser? I det omfang sygehusene har ventelister eller er i stand til at omlægge aktivitet fra forebyggelige indlæggelser til ikke-forebyggelige lidelser, så vil kommunen ikke kunne identificere en effekt før på det længere sigt. Derfor kan antallet af indlæggelser ikke stå alene som en indikation af hvor god den enkelte kommune er til at forebygge indlæggelser, her er man nød til at kigge mere isoleret på de diagnoser man forsøger at forebygge. Figur 6 Antal indlæggelser i 2011 pr borgere 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

11 11 Ældre kan undgå genindlæggelser KL s analyse peger på at ca. 10 % af de ældre borgeres indlæggelser resulterer i en genindlæggelse. Er en genindlæggelse så lig med en forebyggelig indlæggelse? En genindlæggelse kan være en del af et planlagt behandlingsforløb eller et resultat af ikke-forebyggelige omstændigheder. Alle genindlæggelser er således ikke udtryk for indlæggelser der har et forebyggelsespotentiale. Med andre ord kræver det at man undersøger karakteren af genindlæggelserne, såfremt man vil bruge indikatoren som et udtryk for potentielt forebyggelige indlæggelser. Potentialet i en reduktion af medfinansieringen er således ikke lig med niveauet af genindlæggelser. Koblet med en manglende evidens for effekten af forebyggelsesindsatser, gør det vanskeligt for kommunerne at vurdere hvorvidt det giver kommunal økonomisk mening, at investere yderligere ressourcer i forebyggelsen af genindlæggelser. Figur 7 Genindlæggelser for 65+ årige pr borgere 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

12 12 Fokus på de ældre medicinske patienter De 65+ årige udgør cirka 50 % af genindlæggelserne i somatikken, på landsplan, i regionen og de fire sønderjyske kommuner. Såfremt genindlæggelserne, eller blot en andel af dem, er udtryk for en uhensigtsmæssig indlæggelse, så ligger der et potentiale i at forebygge disse genindlæggelser. Det primære potentiale består af færre gener for borgeren i form af undgåede indlæggelser og et mindre ressourceforbrug i det kommunale system, som følge af færre følgeudgifter i forbindelse med en genindlæggelse. Det er derimod mindre klart om en sådan forebyggelsesindsats målrettet en reduktion i genindlæggelser vil kunne aflæses i en reduktion af udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Figur åriges andel af genindlæggelser 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

13 13 Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter Kommunerne er placeret i et beslutningsdilemma mellem at sikre borgerne det bedst mulige sundhedstilbud, tæt på borgerne, der samtidig sikrer det samfundsmæssigt laveste effektive omkostningsniveau og den kommunale økonomi. Substituerende tilbud skal således altid vurderes ud fra de kommunale omkostninger og eventuelle gevinster i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dette har indtil nu desværre medført at kommunernes incitament til at oprette substituerende tilbud ikke har været drevet af et ønske om at reducere udgifterne til medfinansieringen, og den heraf følgende aktivitet i sundhedsvæsenet, men i højere grad har været drevet af forventningen om at kunne reducere kommunale følgeudgifter. Hvorvidt den nye medfinansieringsmodel kan være behjælpelig med at understøtte kommunernes incitament til at substituere behandling i det regionale regi, afhænger i høj grad af det kommunale udgiftsniveau for disse tilbud og villigheden fra regionerne til at være medfinansierende i de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige tilbud. Figur 9 Genindlæggelsesfrekvens i procent blandt ældre i forhold til det samlede antal akutte indlæggelser Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

14 14 Forebyg indlæggelser der ikke bør ske Et fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, på en række diagnoser som lungebetændelse, urinvejsinfektioner, dehydrering, liggesår mv., kan medvirke til et fald i antallet af indlæggelser på de udvalgte diagnoser. Samtidig vil en indsats omkring en reduktion af de forebyggelige indlæggelser bidrage med færre følgeudgifter i kommunerne, som følge af udeblivelsen af en svækkelse af de unødvendigt sygdomsramte borgere. Det er dog noget mere usikkert når man planlægger ekstra indsatser der skal forebygge indlæggelser, ud fra et argument om en reduktion i niveauet af medfinansieringen. Dette skyldes primært at kommunerne ikke kan påvirke kapaciteten i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne kan med andre ord ikke forhindre sygehusene i at flytte ressourcer fra forebyggelige diagnoser til andre eller nye diagnoser, for borgere med behov for behandling. Samfundsøkonomisk og for det enkelte individ er det dog yderst fornuftigt at forebygge denne type af uhensigtsmæssige indlæggelser. Figur 10 Antal forebyggelse indlæggelser pr årige (2010) Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

15 15 Store udgifter til kronisk syge i kommunerne En udviklingstendens med flere kronikere med et mere komplekst sygdomsbillede, understreger vigtigheden af et kommunalt fokus på såvel forebyggelse som mestring af kronisk sygdom. De kroniske sygdomme medfører en lang række merudgifter i kommunerne på tværs af forvaltningsområder og hermed ligger der et klart kommunalt potentiale i en forebyggelse af kroniske sygdomme. Problemet med at reallokere ressourcer, i det kommunale system, til forebyggelse, er de manglende muligheder for at kunne dokumentere effekten af indsatsen og derved indhente eventuelle besparelser. Antallet af indlæggelser til kronisk syge borgere fremgår af nedenstående figur. På det stationære område er aktiviteten på landsplan for de tre diagnosegrupper (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) 9,1 indlæggelse pr borgere. For kommunerne i Region Syddanmark er gennemsnittet 8,4. Haderslev kommune (9,4) er den eneste af de sønderjyske kommuner der ligger over lands- og regionsgennemsnittet. Sønderborg (8,1), Tønder (6,9) og Aabenraa kommuner (7,9) ligger alle under. Figur 11 - Indlæggelser med kroniske diagnoser (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) pr borger. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

16 16 Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg Flere kommuner har iværksat patientrettede indsatser, der har fokus på den enkeltes muligheder for at mestre og leve med en eller flere sygdomme. Disse kommuner er således medvirkende til at reducere ressourcetrækket i det regionale sundhedsvæsen. Spørgsmålet er om denne substitution af ydelser i det regionale sundhedsvæsen, tættere på borgerne i kommunerne, kræver en yderligere finansiering af de nye patientrettede opgaver i det nære sundhedsvæsen? På landsplan er der 51,7 ambulante kontakter med kroniske diagnoser pr borgere. I Region Syddanmark er gennemsnittet 63,3. Haderslev kommune (64,2) er den kommune i Sønderjylland med højest aktivitet. Sønderborg (47,2), Tønder (61,9) og Aabenraa kommuner (56,0) ligger under regionsgennemsnittet. Sønderborg er den eneste sønderjyske kommune under landsgennemsnittet. Der er således, som nævnt, et samfundsmæssigt potentiale i at forebygge kroniske sygdomme. Figur 12 - Ambulante kontakter med kroniske diagnoser (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) pr borger. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

17 17 KOL-patienter hjælpes i hjemmet Telemedicin giver borgerne mulighed for behandling i eget hjem og herigennem adgang til hyppigere opfølgning på borgerens sygdomstilstand. Således undgår borgeren at skulle modtage ydelser på et sygehus og hermed kan ressourcerne i det regionale sundhedsvæsen benyttes i andre behandlingssammenhænge. De indledende erfaringer med telemedicinske løsninger til KOL-patienter, viser at antallet af indlæggelser reduceres, samtidig med at udgifterne til hjemmeplejen sænkes. Endnu engang er det klart at kommunernes økonomiske incitament ligger i de kommunale følgeudgifter af sygdom, i højere grad end en spekulativ reduktion i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Figur 13 Ambulante kontakter pr borgere med KOL-diagnose 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

18 18 Psykiske lidelser kræver tværgående indsats De psykiatriske lidelser er ofte kendetegnet ved et behov for komplekse indsatser, der kræver koordinering mellem social- og behandlingspsykiatrien. Et udvidet samarbejde mellem psykiatrien og kommunerne kan sikre at borgerne undgår at havne mellem to stole. Kommunernes udgifter til borgernes behandlinger i det psykiatriske sygehusvæsen afregnes efter dags- og besøgstakster. I gennemsnit er medfinansieringsudgifterne kr. pr borgere på landsplan. Gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark er kr. Aabenraa kommune ( kr.) ligger under regionsgennemsnittet, mens Haderslev ( ), Tønder ( kr.) og Sønderborg kommuner ( kr.) ligger over. Alle fire sønderjyske kommuner har højere udgifter pr kr. end landsgennemsnittet til psykiatriske sygehusydelser. Figur 14 Medfinansieringsudgifter til psykiatrien pr borgere (2011) Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

19 19 De færdigbehandlede patienter skal hjem Det tætte samarbejde med SHS om hjemtagning af færdigbehandlede patienter, afspejler sig tydeligt i nedenstående figur. Der afspejler at borgerne ligger kort tid og når borgerne endelig ligger i længere periode, er det ofte til fordel for borgeren. Kommunerne betaler en takst for hver dag færdigbehandlede patienter venter på at blive udskrevet fra sygehusene. I 2012 afregnes kommunerne 100 % af færdigbehandlingstaksten på kr. pr. døgn. Kommunerne kan gennem en fokuseret indsats, i forhold til hjemtagning, nedbringe antallet af færdigbehandlede der venter på at komme hjem. Samfundsøkonomisk er færdigbehandlingsdage en uhensigtsmæssig brug af dyre sygehussenge, specielt fordi den kommunale finansiering ikke tilnærmelsesvis dækker udgiftsniveauet på sygehusene. På landsplan betaler kommunerne i gennemsnit for 34,8 sengedage pr udskrivelser fra somatisk sygehusbehandling. Kommunerne i Region Syddanmark (9,7) ligger gennemsnitligt betydeligt under landsplan. Haderslev (11,9) og Aabenraa (12,4) kommuner ligger over regionsgennemsnittet. Mens Sønderborg (5,9) og Tønder (6,7) kommuner ligger under regionen. Figur 15 Færdigbehandlede dage i somatikken pr borgere 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Danmark Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

20 20 Forebyggelse af korttidsindlæggelser Korttidsindlæggelser beskrives som en indikator på en potentiel forebyggelig indlæggelse. Spørgsmålet er om denne klassificering af korttidsindlæggelserne, som forebyggelige, er hensigtsmæssig. Med introduktionen af Fælles Akut Modtagelse arbejder regionerne målrettet mod at reducere indlæggelsestiden, således vil man kunne forvente en stigning i antallet af korttidsindlæggelser som følge af en ny faglig prioritering på sygehusene. Enkelte kommuner har arbejdet med akutteams og akutpladser til, at kunne tage vare om borgere med behov for behandling i eget hjem eller på kommunale institutioner. De indledende erfaringer med akutindsatser er at nogle indlæggelser kan forebygges. Denne type indsatser giver dog kommunerne et økonomisk substitutionsdilemma, hvor indsatsen giver samfundsøkonomisk mening, men isoleret set potentielt er en dyre løsning for kommunerne. Borgere fra de fire sønderjyske kommuner havde i 2011 knap indlæggelser på somatisk sygehus. Heraf blev godt patienter udskrevet inden for 24 timer. Figur 16 Antal korttidsindlæggelser pr borgere 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

21 21 Rehabiliteringsindsatser der virker Kommunerne står over for store udfordringer de kommende år der bliver flere borgere med behov for offentlige ydelser, den kommunale økonomi strammes, kravet om omkostningseffektive løsninger øges og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Hertil kommer større krav og forventninger til den kommunale service. Kommunerne har gennem en årrække høstet erfaringer med patientrettet forebyggelse og rehabilitering målrettet borgere med kroniske sygdomme, ligesom mange kommuner har etableret rehabiliterings- og genoptræningsindsatser. På den baggrund vurderes, det at der er et behov for at skabe større sammenhæng på tværs samt for at indsatserne tilrettelægges mere differentierende med mulighed for pakker, tilpasset borgerens behov og med fokus på funktionsevne og ikke diagnoser. Rehabiliteringen skal fremme borgerens aktive deltagen i eget liv og samfundslivet generelt og derfor tage højde for borgerens hele livssituation. Der skal derfor ikke kun anlægges en sundhedsmæssig vinkel i rehabiliteringsarbejdet, men også en psykosocial tilgang. Det vurderes endvidere, at rehabiliteringen skal være en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Der arbejdes derfor målrettet på at udvikle rehabiliteringsområdet med tværgående fokus i forhold til kommunernes forskellige serviceområder og med fokus på at sikre de mest virksomme og omkostningseffektive indsatser, inden for de økonomiske rammer der er til rådighed. Omkostningseffektiviteten ligger i at kommunerne kan reducere de kommunale følgeudgifter, i forbindelse med funktionsnedsættelse, samtidig med en ressourcefrigørelse i det regionale sundhedsvæsen.

22 22 Indsatser giver effekt på beskæftigelse Der ligger en klar kommunal økonomisk gevinst, i forbindelse med at sikre borgerne de bedst mulige vilkår for at kunne forblive aktive på arbejdsmarkedet. For at opnå disse effekter er det nødvendigt med et samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunerne. Det er nødvendigt at kunne kanalisere midler mellem forvaltninger for at understøtte en målrettet sundhedsindsats, der udføres af en anden forvaltning. Det er derfor vigtigt at have evidens for de forventede effekter af sundhedsindsatserne, så dokumentationen kan benyttes i forhold til at indhente forventede gevinster i forvaltninger uden for sundhedsforvaltningerne.

23 23 Skab incitament til de gode investeringer For at skabe de rette incitamenter til de gode investeringer er det, som nævnt, nødvendigt at kunne identificere de specifikke effekter af sundhedsindsatser. Når denne viden foreligger, vil kommunerne, regionerne og staten kunne arbejde med styringsmodeller der aktivt kan understøtte en omprioritering til forebyggelsesinitiativer. Et eksempel på hvor vigtigt det er at sammensætte den rette incitamentsstruktur, er den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. I medfinansieringsmodellen er det ikke lykkedes at sammensætte en incitamentsstruktur, der sikrer at kommunerne foretager de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige handlinger. Her kan nævnes færdigbehandlingstaksten på kr., der ikke står mål med omkostningerne ved at skulle have et tilsvarende kommunalt døgntilbud. Det er således kommunal økonomisk en fordel at lade færdigbehandlede borgere blive på sygehuset, frem for at hjemtage borgerne til egne tilbud, selvom disse senge samfundsøkonomisk ville være billigere.

24 24 Fælles initiativer giver stor effekt Samarbejdsprojektet Sår i Syd muliggør, at sårpatienter kan blive behandlet i eget hjem. Behandlingen foregår ved, at sygeplejersker, der allerede kommer i hjemmet, kommunikerer direkte med sygehuset via telemedicinske løsninger. Sårbehandlingen betyder umiddelbart færre indlæggelser og skaber mindre behov for hjemmesygepleje og hjælpemidler. Det er vurderet, at reduktionen i den kommunale medfinansiering er marginal i forhold til de kommunale driftsudgifter (anskaffelse af teknisk udstyr, kompetenceudvikling, løbende driftsudgifter mv.). Hertil kommer, at den ambulante aktivitet vurderes som uændret, idet andre patientgrupper hurtigere kan komme til. Det økonomiske rationale for kommunerne ved deltagelse i projektet er således i højere grad besparelser i den kommunale opgaveløsning i form af kortere behandlingsforløb (mindre ressourceforbrug i hjemmesygeplejen) og forebyggelse af amputationer mv. (mindre ressourceforbrug og færre udgifter til hjælpemidler). Samtidig med et kvalitetsløft i behandlingen for borgerne, der kan modtage behandlingen i eget hjem.

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet Fælles kommunal økonomigruppe ved Specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune 1 Præsentation Indhold Medfinansiering

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

DEBATMØDE 4. Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING

DEBATMØDE 4. Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 4 - MERE SUNDHED OG SUNDERE ØKONOMI GENNEM MÅLSTYRING DEBATMØDE 4 Mere sundhed og sundere økonomi gennem målstyring KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 4 - MERE

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Effektiv kommunal forebyggelse

Effektiv kommunal forebyggelse Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser April 213 KL Danske Regioner Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Kommunal strategi for TELESUNDHED Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund

Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser

Læs mere

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

DRG konferencen Kommunal medfinansiering DRG konferencen 2013 Kommunal medfinansiering -Hvordan er det at arbejde med et område, som vi har beskeden indflydelse på? Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Generelt om

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres 3. budgetopfølgning samt ledelsesinformation,

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Det sammenhængende borgerforløb i praksis

Det sammenhængende borgerforløb i praksis Det sammenhængende borgerforløb i praksis Et kommunalt perspektiv på det sammenhængende borgerforløb Hvilke visioner har kommunen? Hvordan har kommunen grebet det an i praksis? Udfordringerne Betydningen

Læs mere

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale

Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark 1. Videreudvikling af SAM:BO Sundhedsaftalens parter vil blandt andet måles på om vi lykkes med implementeringen af SAM:BO på det psykiatriske område.

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet 6 strategiske temaer: a) Høj kvalitet i kerneydelserne løbende måling af kvaliteten. b) Ledelse en afgørende forudsætning. c) Læring fra viden til handling. d)

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Styring af. sundhedsindsatsen. få effekt af de kommunale indsatser. Økonomisk Sekretariat 2012

Styring af. sundhedsindsatsen. få effekt af de kommunale indsatser. Økonomisk Sekretariat 2012 1 Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser Økonomisk Sekretariat 2012 2 Indholdsfortegnelse Side Indledning 03 Den kommunale sundhedsindsats i centrum 04 Sundhedsforbruget varierer

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage

Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage To kommuner er gået systematisk til værks det har givet bonus Af Lene Pedersen Genindlæggelser er et økonomisk og kvalitetsmæssigt problem, der ligger højt

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter

3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter 3 Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter 3.1 - Bilag: Rapport Analyse af Silkeborg Kommunes sundhedsindsats og sundhedsudgifter DokumentID: 4489161 Analyse af Silkeborg Kommunes

Læs mere