Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser

Transkript

1 SOF i Syd En lokal vinkel på: Styring af sundhedsindsatsen få effekt af de kommunale indsatser Økonomigruppen under SOF i Syd

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den kommunale sundhedsindsats i centrum... 4 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne... 5 Styringsanalyser til strategisk opfølgning... 6 Skab overblik over behovet for indsats... 7 Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj... 7 Sygdomskort... 8 Styring er også kritisk dialog med sygehuse... 9 Alternativer til indlæggelser Ældre kan undgå genindlæggelser Fokus på de ældre medicinske patienter Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter Forebyg indlæggelser der ikke bør ske Store udgifter til kronisk syge i kommunerne Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg KOL-patienter hjælpes i hjemmet Psykiske lidelser kræver tværgående indsats De færdigbehandlede patienter skal hjem Forebyggelse af korttidsindlæggelser Rehabiliteringsindsatser der virker Indsatser giver effekt på beskæftigelse Skab incitament til de gode investeringer Fælles initiativer giver stor effekt... 24

3 3 Indledning KL s økonomiske sekretariat har udarbejdet pjecen Styring af sundhedsindsatser få effekt af de kommunale indsatser, er kort skitserer kommunernes erfaringer med styringstiltag i det nære sundhedsvæsen. Økonomigruppen under SOF i Syd har på baggrund af pjecen udarbejdet denne korte præsentation, der giver en lokal vinkel på KL s pjece, samt problematiserer og perspektiverer KL s konklusioner på udvalgte områder. Denne præsentation har således til formål at skitsere de lokale forhold for Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, samt at vurdere hvor realistiske, økonomigruppen vurderer, de enkelte styringsforslag eller indikatorer er for kommunerne.

4 4 Den kommunale sundhedsindsats i centrum Kommunernes større rolle i sundhedsvæsenet de senere år har medført en lang række nye opgaver inden for såvel borgerrettet som patientrettet forebyggelse i kommunerne. Samtidig er kommunerne blevet gjort medfinansierende af det regionale sundhedsvæsen, for at understøtte kommunernes incitamenter til at kanalisere ressourcer over i forebyggelsen, på baggrund af en forventet substitution af aktivitet i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne er således placeret som den centrale part mellem borgeren og det regionale sundhedsvæsen. Visionen for det nære sundhedsvæsen er: At være borgerens indgang til sundhedsvæsenet. At fremme af borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom. Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning. At understøtte behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem. At understøtte borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi. At skabe sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb. At arbejde evidensbaseret og kvalitetsorienteret. Derfor er det essentielt for kommunerne at vide hvilke, og hvor store, effekter igangsatte sundhedsindsatser kan forventes at have både i forhold til borgernes sundhedstilstand og herunder den kommunale medfinansiering. Den rette ressourceallokering kræver evidens for at de kommunale sundhedstiltag har den forventede effekt. Foreligger denne evidens? Giver KL svarene på hvordan man skal eller kan styre sundhedsindsatsen? Det indledende svar er, at den nødvendige evidens for at kunne iværksætte sundhedstiltag, alene på baggrund af enkeltstående erfaringer fra andre kommuner, ikke er til stede. Dermed ikke sagt at erfaringerne ikke kan bruges som inspiration til at prioritere hvilke sundhedstiltag kommunerne ønsker at afprøve. Evidens Priori- -tering Effekt

5 5 Sundhedsforbruget varierer i kommunerne Borgernes forbrug af sundhedsydelser varierer i kommunerne. Dette resulterer i store forskelle i de enkelte kommuners udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet. Forskellene i borgerens brug af sundhedsydelser kan bl.a. tilskrives variationer i borgernes sundhedstilstand, sociale forhold og sygehuspraksis. Sammenlagt forklarer disse faktorer ca. 70 % af variationerne i kommunernes udgifter til medfinansiering i Korrigeres der for disse forskelle er der dog stadig store forskelle på kommunernes udgifter til medfinansiering. Dette kan illustreres ved at sammenligne de faktiske udgifter de enkelte kommuner har til medfinansiering med de forventede udgifter, der beregnes på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i de enkelte kommuner. I figur 1 nedenfor er forskellen mellem de faktiske og forventede udgifter til medfinansiering illustreret for de fire sønderjyske kommuner. En negativ værdi illustrerer, at den pågældende kommune har lavere udgifter til medfinansiering end forventet på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i kommunen. Omvendt viser en positiv værdi, at en kommune har højere udgifter til medfinansiering end det kunne forventes. I Sønderjylland havde Tønder Kommune og Aabenraa kommune i 2010 lavere faktiske udgifter end vilkårene i kommunerne tilsiger. I 2010 havde Tønder Kommune 40,- kr. lavere udgifter pr. borger til medfinansiering end forventet, mens det tilsvarende var 7,- kr. for Aabenraa kommune. Det modsatte gør sig gældende for Haderslev kommune og Sønderborg kommune, som begge havde højere udgifter til medfinansiering end ventet på baggrund af de sociale og strukturelle vilkår i kommunerne. I 2010 havde Haderslev kommune 39,- kr. højere udgifter til medfinansiering pr. borger end ventet, mens tallet for Sønderborg Kommune var 98,- kr. Hvorvidt nedenstående er udtryk for forskellige grader af effektivitet i sundhedsindsatsen i de enkelte kommuner, og kan bruges som effektindikator er tvivlsomt. Der er fortsat for mange andre faktorer der kan påvirke ydelsesbehovet. Figur 1 Kommunale forskelle mellem faktisk og forventet medfinansiering De fire sønderjyske kommuner (2010) Kr. pr. indbygger Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

6 Styringsanalyser til strategisk opfølgning Udvidelsen af esundhed med KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS), har primært gjort det muligt for kommunerne at lave afgrænsede datatræk baseret på grupper af CPR-numre. Disse oplysninger kan afdække problemstillinger i konkrete geografiske områder eller i grupper af borgere. Et eksempel kan være diagnoseanalyser af borgere på plejecentre eller i syge- og hjemmeplejen, der kan afdække om der er systematiske forskelle i den sundhedsmæssige kvalitet af de tilbud borgerne modtager. Med andre ord forekommer enkelte forebyggelige diagnoser i højere grad på enkelte plejehjem eller områder i syge- og hjemmeplejen og kan man på denne baggrund understøtte læring i organisationen, med henblik på at give borgerne færrest mulige sundhedsgener, samt forebygge unødvendige kontakter til sundhedsvæsenet? KØS kan således bruges til at prioritere målrettede sundhedsindsatser inden for specifikke diagnoser eller valget af geografiske indsatsområder. Figur 2 KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS)

7 7 Skab overblik over behovet for indsats I forsøget på at identificere, hvem der særligt har behov for den kommunale sundhedsindsats har Aabenraa Kommune og Haderslev Kommune arbejdet med kortlægning af borgernes forbrug af sundhedsydelser og dermed fordelingen af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering. Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj Haderslev kommune har i samarbejde med Rehfeld Partners uarbejdet en kortlægning af det kommunale forbrug af sundhedsydelser og fordeling af udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på skoledistriktsniveau. Informationerne ligger i systemet Strategisk Sundhedsplanlægningsværktøj (SSPV), som bygger på data fra esundhed som er koblet med GIS-data. I SSPV er der defineret ca. 40 fokusdiagnoser som skal gøre det brugervenligt at gennemføre analyser. På baggrund af kortlægningen kan udgifter til eksempelvis forebyggelige indlæggelser eller andre diagnoser identificeres på skoledistriktsniveau. Eventuelle forskelle mellem de enkelte skoledistrikter bliver dermed synlige og gør det muligt at målrette og prioritere kommende indsatser, så indlæggelser eventuelt kan undgås. Figur 3 nedenfor er et eksempel på en af de mere overordnede kortlægninger, det er mulige at lave i SSPV. Kortet viser de enkelte skoledistrikter i kommunen og antal sygehushændelser i 2010 pr indbyggere fordelt på skoledistrikterne. I de grønne skoledistrikter er antal hændelser relativt lave, mens skoledistrikterne markeret med rødlige nuancer er områder med mange sygehushændelser pr indbyggere. På baggrund af analyser som denne er det efterfølgende muligt at genere top-10 lister over de fokusdiagnoser, der giver anledning til sygehuskontakterne i de enkelte skoledistrikter, ligesom det er muligt at se de kommunale udgifter til behandling af de pågældende fokusdiagnoser. SSPV-løsningen gør det yderligere muligt at koble borgernes forbrug af sundhedsydelser med borgernes arbejdsmarkedsstatus (fx førtidspension, efterløn, folkepension mv.) og matchkategori. Hermed er det blandt andet muligt at se, hvilke fokusdiagnoser førtidspensionister oftest behandles for på sygehuset eller i praksissektoren samt de relaterede medfinansieringsudgifter kommunen har til disse. Figur 3 Eksempel på mulig kortlægning: Antal sygehushændelser pr indbyggere fordelt på skoledistrikter i Haderslev Kommune (2010)

8 Sygdomskort I Aabenraa kommune har man udarbejdet et sygdomskort, der tilsvarende SSPVløsningen i Haderslev kommune skal visualisere og stratificere forbruget af sundhedsydelser i kommunen, med henblik på en prioritering af kommende indsatser. Sygdomskortene er udarbejdet ved at koble GIS-data med data fra esundhed. Kortene er udarbejdede i efteråret 2011 på forsøgsbasis og dækker derfor kun 1. halvår Det er hensigten at kortene på sigt skal tilpasses og opdateres i forhold de erfaringer arbejdet med kortene har givet. Der er udarbejdet sygdomskort for både somatik og psykiatri såvel for den ambulante som den stationære aktivitet. Figur 4 nedenfor er et eksempel på et af de udarbejdede sygdomskort. Det pågældende kort viser antal somatiske udskrivninger i Aabenraa Kommune i 1. halvår 2011 pr. indbygger i de enkelte kvadranter på kortet. Sygdomskortet er opdelt i felter på 2x2 kilometer i oplandsområderne og i felter på 1x1 kilometer i byområderne. De grønne felter er udtryk for områder, hvor antallet af udskrivninger pr. borger er lavest. Kvadrater markeret med de rødlige nuancer udtrykker derimod, at antallet af udskrivninger pr. indbygger er højere. Kortet synliggør, at det i vid udstrækning er i de bymæssige områder hvor befolkningstætheden er højest, at antallet af udskrivninger pr. borger også er højest. Områderne i kommunen, der eksempelvis huser et plejehjem eller et udsat boligområde slår i overvejende grad ud i rødlige nuancer. Dette er ikke overraskende da alder, sociale og uddannelsesmæssige forhold er faktorer, som har indflydelse på borgernes behov for sundhedsydelser og dermed også sygehusbesøg. Figur 4 - Antal udskrivninger, somatik (1. halvår 2011)

9 9 Styring er også kritisk dialog med sygehuse De fire sønderjyske kommuner har løbende en konstruktiv dialog med Sygehus Sønderjylland om samarbejdsrelationer og udviklingen generelt. Adfærden på sygehuset, og i regionalt regi, har direkte konsekvenser i kommunerne. Accelererede patientforløb med heraf følgende kortere indlæggelser, forventes at have effekt på den tyngde udskrevne borgere returnerer med til det kommunale system. Den forventede effekt er på nuværende tidspunkt udokumenteret og konsekvenserne på plejecentre, i hjemmeog sygeplejen, er således ikke kendte. Nedenstående figur 5 viser, at den gennemsnitlige liggetid er reduceret fra 4,5 dage i 2007 til 3,9 dage i 2011 (for alle landet sygehuse), svarende til en reduktion på 14 pct. Hvor Sygehus Sønderjyllands har haft en reduktion på 16 pct., fra et lavere gennemsnitligt niveau af liggetid i 2007 end for alle sygehusene. Den gennemsnitlige liggetid på Sygehus Sønderjylland var således 3,5 dage i Udviklingen i den kortere liggetid kan således bruges som dialogudgangspunkt med sygehuset, om hvorvidt der er en sammenhæng mellem liggetiden og den tyngde de udskrevne borgere udskrives med. Figur 5 Liggetider i dage på udvalgte sygehuse ,8 4,6 4,4 4,2 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3, Sygehus Sønderjylland Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Alle sygehuse

10 10 Alternativer til indlæggelser Kommunernes placering og nye rolle i sundhedsvæsenet bidrager med muligheder for at forebygge en række indlæggelser. Forebyggelsen kan ske gennem generel sundhedsfremme, der forebygger at borgerne på sigt udvikler behandlingskrævende sygdomme og gennem en mere målrettet forebyggelse, der henvender sig til allerede sygdomssvækkede borgere. Kan kommunen så forvente at se effekten af en målrettet indsats for, at reducere antallet af indlæggelser? I det omfang sygehusene har ventelister eller er i stand til at omlægge aktivitet fra forebyggelige indlæggelser til ikke-forebyggelige lidelser, så vil kommunen ikke kunne identificere en effekt før på det længere sigt. Derfor kan antallet af indlæggelser ikke stå alene som en indikation af hvor god den enkelte kommune er til at forebygge indlæggelser, her er man nød til at kigge mere isoleret på de diagnoser man forsøger at forebygge. Figur 6 Antal indlæggelser i 2011 pr borgere 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

11 11 Ældre kan undgå genindlæggelser KL s analyse peger på at ca. 10 % af de ældre borgeres indlæggelser resulterer i en genindlæggelse. Er en genindlæggelse så lig med en forebyggelig indlæggelse? En genindlæggelse kan være en del af et planlagt behandlingsforløb eller et resultat af ikke-forebyggelige omstændigheder. Alle genindlæggelser er således ikke udtryk for indlæggelser der har et forebyggelsespotentiale. Med andre ord kræver det at man undersøger karakteren af genindlæggelserne, såfremt man vil bruge indikatoren som et udtryk for potentielt forebyggelige indlæggelser. Potentialet i en reduktion af medfinansieringen er således ikke lig med niveauet af genindlæggelser. Koblet med en manglende evidens for effekten af forebyggelsesindsatser, gør det vanskeligt for kommunerne at vurdere hvorvidt det giver kommunal økonomisk mening, at investere yderligere ressourcer i forebyggelsen af genindlæggelser. Figur 7 Genindlæggelser for 65+ årige pr borgere 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

12 12 Fokus på de ældre medicinske patienter De 65+ årige udgør cirka 50 % af genindlæggelserne i somatikken, på landsplan, i regionen og de fire sønderjyske kommuner. Såfremt genindlæggelserne, eller blot en andel af dem, er udtryk for en uhensigtsmæssig indlæggelse, så ligger der et potentiale i at forebygge disse genindlæggelser. Det primære potentiale består af færre gener for borgeren i form af undgåede indlæggelser og et mindre ressourceforbrug i det kommunale system, som følge af færre følgeudgifter i forbindelse med en genindlæggelse. Det er derimod mindre klart om en sådan forebyggelsesindsats målrettet en reduktion i genindlæggelser vil kunne aflæses i en reduktion af udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Figur åriges andel af genindlæggelser 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

13 13 Kommunale alternativer for de ældre medicinske patienter Kommunerne er placeret i et beslutningsdilemma mellem at sikre borgerne det bedst mulige sundhedstilbud, tæt på borgerne, der samtidig sikrer det samfundsmæssigt laveste effektive omkostningsniveau og den kommunale økonomi. Substituerende tilbud skal således altid vurderes ud fra de kommunale omkostninger og eventuelle gevinster i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dette har indtil nu desværre medført at kommunernes incitament til at oprette substituerende tilbud ikke har været drevet af et ønske om at reducere udgifterne til medfinansieringen, og den heraf følgende aktivitet i sundhedsvæsenet, men i højere grad har været drevet af forventningen om at kunne reducere kommunale følgeudgifter. Hvorvidt den nye medfinansieringsmodel kan være behjælpelig med at understøtte kommunernes incitament til at substituere behandling i det regionale regi, afhænger i høj grad af det kommunale udgiftsniveau for disse tilbud og villigheden fra regionerne til at være medfinansierende i de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige tilbud. Figur 9 Genindlæggelsesfrekvens i procent blandt ældre i forhold til det samlede antal akutte indlæggelser Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

14 14 Forebyg indlæggelser der ikke bør ske Et fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, på en række diagnoser som lungebetændelse, urinvejsinfektioner, dehydrering, liggesår mv., kan medvirke til et fald i antallet af indlæggelser på de udvalgte diagnoser. Samtidig vil en indsats omkring en reduktion af de forebyggelige indlæggelser bidrage med færre følgeudgifter i kommunerne, som følge af udeblivelsen af en svækkelse af de unødvendigt sygdomsramte borgere. Det er dog noget mere usikkert når man planlægger ekstra indsatser der skal forebygge indlæggelser, ud fra et argument om en reduktion i niveauet af medfinansieringen. Dette skyldes primært at kommunerne ikke kan påvirke kapaciteten i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne kan med andre ord ikke forhindre sygehusene i at flytte ressourcer fra forebyggelige diagnoser til andre eller nye diagnoser, for borgere med behov for behandling. Samfundsøkonomisk og for det enkelte individ er det dog yderst fornuftigt at forebygge denne type af uhensigtsmæssige indlæggelser. Figur 10 Antal forebyggelse indlæggelser pr årige (2010) Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

15 15 Store udgifter til kronisk syge i kommunerne En udviklingstendens med flere kronikere med et mere komplekst sygdomsbillede, understreger vigtigheden af et kommunalt fokus på såvel forebyggelse som mestring af kronisk sygdom. De kroniske sygdomme medfører en lang række merudgifter i kommunerne på tværs af forvaltningsområder og hermed ligger der et klart kommunalt potentiale i en forebyggelse af kroniske sygdomme. Problemet med at reallokere ressourcer, i det kommunale system, til forebyggelse, er de manglende muligheder for at kunne dokumentere effekten af indsatsen og derved indhente eventuelle besparelser. Antallet af indlæggelser til kronisk syge borgere fremgår af nedenstående figur. På det stationære område er aktiviteten på landsplan for de tre diagnosegrupper (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) 9,1 indlæggelse pr borgere. For kommunerne i Region Syddanmark er gennemsnittet 8,4. Haderslev kommune (9,4) er den eneste af de sønderjyske kommuner der ligger over lands- og regionsgennemsnittet. Sønderborg (8,1), Tønder (6,9) og Aabenraa kommuner (7,9) ligger alle under. Figur 11 - Indlæggelser med kroniske diagnoser (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) pr borger. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

16 16 Tilbud til kronisk syge erstatter sygehusbesøg Flere kommuner har iværksat patientrettede indsatser, der har fokus på den enkeltes muligheder for at mestre og leve med en eller flere sygdomme. Disse kommuner er således medvirkende til at reducere ressourcetrækket i det regionale sundhedsvæsen. Spørgsmålet er om denne substitution af ydelser i det regionale sundhedsvæsen, tættere på borgerne i kommunerne, kræver en yderligere finansiering af de nye patientrettede opgaver i det nære sundhedsvæsen? På landsplan er der 51,7 ambulante kontakter med kroniske diagnoser pr borgere. I Region Syddanmark er gennemsnittet 63,3. Haderslev kommune (64,2) er den kommune i Sønderjylland med højest aktivitet. Sønderborg (47,2), Tønder (61,9) og Aabenraa kommuner (56,0) ligger under regionsgennemsnittet. Sønderborg er den eneste sønderjyske kommune under landsgennemsnittet. Der er således, som nævnt, et samfundsmæssigt potentiale i at forebygge kroniske sygdomme. Figur 12 - Ambulante kontakter med kroniske diagnoser (KOL, iskæmisk hjertelidelser og diabetes) pr borger. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

17 17 KOL-patienter hjælpes i hjemmet Telemedicin giver borgerne mulighed for behandling i eget hjem og herigennem adgang til hyppigere opfølgning på borgerens sygdomstilstand. Således undgår borgeren at skulle modtage ydelser på et sygehus og hermed kan ressourcerne i det regionale sundhedsvæsen benyttes i andre behandlingssammenhænge. De indledende erfaringer med telemedicinske løsninger til KOL-patienter, viser at antallet af indlæggelser reduceres, samtidig med at udgifterne til hjemmeplejen sænkes. Endnu engang er det klart at kommunernes økonomiske incitament ligger i de kommunale følgeudgifter af sygdom, i højere grad end en spekulativ reduktion i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Figur 13 Ambulante kontakter pr borgere med KOL-diagnose 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 - Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

18 18 Psykiske lidelser kræver tværgående indsats De psykiatriske lidelser er ofte kendetegnet ved et behov for komplekse indsatser, der kræver koordinering mellem social- og behandlingspsykiatrien. Et udvidet samarbejde mellem psykiatrien og kommunerne kan sikre at borgerne undgår at havne mellem to stole. Kommunernes udgifter til borgernes behandlinger i det psykiatriske sygehusvæsen afregnes efter dags- og besøgstakster. I gennemsnit er medfinansieringsudgifterne kr. pr borgere på landsplan. Gennemsnittet for kommunerne i Region Syddanmark er kr. Aabenraa kommune ( kr.) ligger under regionsgennemsnittet, mens Haderslev ( ), Tønder ( kr.) og Sønderborg kommuner ( kr.) ligger over. Alle fire sønderjyske kommuner har højere udgifter pr kr. end landsgennemsnittet til psykiatriske sygehusydelser. Figur 14 Medfinansieringsudgifter til psykiatrien pr borgere (2011) Hele landet Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

19 19 De færdigbehandlede patienter skal hjem Det tætte samarbejde med SHS om hjemtagning af færdigbehandlede patienter, afspejler sig tydeligt i nedenstående figur. Der afspejler at borgerne ligger kort tid og når borgerne endelig ligger i længere periode, er det ofte til fordel for borgeren. Kommunerne betaler en takst for hver dag færdigbehandlede patienter venter på at blive udskrevet fra sygehusene. I 2012 afregnes kommunerne 100 % af færdigbehandlingstaksten på kr. pr. døgn. Kommunerne kan gennem en fokuseret indsats, i forhold til hjemtagning, nedbringe antallet af færdigbehandlede der venter på at komme hjem. Samfundsøkonomisk er færdigbehandlingsdage en uhensigtsmæssig brug af dyre sygehussenge, specielt fordi den kommunale finansiering ikke tilnærmelsesvis dækker udgiftsniveauet på sygehusene. På landsplan betaler kommunerne i gennemsnit for 34,8 sengedage pr udskrivelser fra somatisk sygehusbehandling. Kommunerne i Region Syddanmark (9,7) ligger gennemsnitligt betydeligt under landsplan. Haderslev (11,9) og Aabenraa (12,4) kommuner ligger over regionsgennemsnittet. Mens Sønderborg (5,9) og Tønder (6,7) kommuner ligger under regionen. Figur 15 Færdigbehandlede dage i somatikken pr borgere 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Danmark Region Syddanmark Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

20 20 Forebyggelse af korttidsindlæggelser Korttidsindlæggelser beskrives som en indikator på en potentiel forebyggelig indlæggelse. Spørgsmålet er om denne klassificering af korttidsindlæggelserne, som forebyggelige, er hensigtsmæssig. Med introduktionen af Fælles Akut Modtagelse arbejder regionerne målrettet mod at reducere indlæggelsestiden, således vil man kunne forvente en stigning i antallet af korttidsindlæggelser som følge af en ny faglig prioritering på sygehusene. Enkelte kommuner har arbejdet med akutteams og akutpladser til, at kunne tage vare om borgere med behov for behandling i eget hjem eller på kommunale institutioner. De indledende erfaringer med akutindsatser er at nogle indlæggelser kan forebygges. Denne type indsatser giver dog kommunerne et økonomisk substitutionsdilemma, hvor indsatsen giver samfundsøkonomisk mening, men isoleret set potentielt er en dyre løsning for kommunerne. Borgere fra de fire sønderjyske kommuner havde i 2011 knap indlæggelser på somatisk sygehus. Heraf blev godt patienter udskrevet inden for 24 timer. Figur 16 Antal korttidsindlæggelser pr borgere 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa

21 21 Rehabiliteringsindsatser der virker Kommunerne står over for store udfordringer de kommende år der bliver flere borgere med behov for offentlige ydelser, den kommunale økonomi strammes, kravet om omkostningseffektive løsninger øges og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Hertil kommer større krav og forventninger til den kommunale service. Kommunerne har gennem en årrække høstet erfaringer med patientrettet forebyggelse og rehabilitering målrettet borgere med kroniske sygdomme, ligesom mange kommuner har etableret rehabiliterings- og genoptræningsindsatser. På den baggrund vurderes, det at der er et behov for at skabe større sammenhæng på tværs samt for at indsatserne tilrettelægges mere differentierende med mulighed for pakker, tilpasset borgerens behov og med fokus på funktionsevne og ikke diagnoser. Rehabiliteringen skal fremme borgerens aktive deltagen i eget liv og samfundslivet generelt og derfor tage højde for borgerens hele livssituation. Der skal derfor ikke kun anlægges en sundhedsmæssig vinkel i rehabiliteringsarbejdet, men også en psykosocial tilgang. Det vurderes endvidere, at rehabiliteringen skal være en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Der arbejdes derfor målrettet på at udvikle rehabiliteringsområdet med tværgående fokus i forhold til kommunernes forskellige serviceområder og med fokus på at sikre de mest virksomme og omkostningseffektive indsatser, inden for de økonomiske rammer der er til rådighed. Omkostningseffektiviteten ligger i at kommunerne kan reducere de kommunale følgeudgifter, i forbindelse med funktionsnedsættelse, samtidig med en ressourcefrigørelse i det regionale sundhedsvæsen.

22 22 Indsatser giver effekt på beskæftigelse Der ligger en klar kommunal økonomisk gevinst, i forbindelse med at sikre borgerne de bedst mulige vilkår for at kunne forblive aktive på arbejdsmarkedet. For at opnå disse effekter er det nødvendigt med et samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunerne. Det er nødvendigt at kunne kanalisere midler mellem forvaltninger for at understøtte en målrettet sundhedsindsats, der udføres af en anden forvaltning. Det er derfor vigtigt at have evidens for de forventede effekter af sundhedsindsatserne, så dokumentationen kan benyttes i forhold til at indhente forventede gevinster i forvaltninger uden for sundhedsforvaltningerne.

23 23 Skab incitament til de gode investeringer For at skabe de rette incitamenter til de gode investeringer er det, som nævnt, nødvendigt at kunne identificere de specifikke effekter af sundhedsindsatser. Når denne viden foreligger, vil kommunerne, regionerne og staten kunne arbejde med styringsmodeller der aktivt kan understøtte en omprioritering til forebyggelsesinitiativer. Et eksempel på hvor vigtigt det er at sammensætte den rette incitamentsstruktur, er den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. I medfinansieringsmodellen er det ikke lykkedes at sammensætte en incitamentsstruktur, der sikrer at kommunerne foretager de samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige handlinger. Her kan nævnes færdigbehandlingstaksten på kr., der ikke står mål med omkostningerne ved at skulle have et tilsvarende kommunalt døgntilbud. Det er således kommunal økonomisk en fordel at lade færdigbehandlede borgere blive på sygehuset, frem for at hjemtage borgerne til egne tilbud, selvom disse senge samfundsøkonomisk ville være billigere.

24 24 Fælles initiativer giver stor effekt Samarbejdsprojektet Sår i Syd muliggør, at sårpatienter kan blive behandlet i eget hjem. Behandlingen foregår ved, at sygeplejersker, der allerede kommer i hjemmet, kommunikerer direkte med sygehuset via telemedicinske løsninger. Sårbehandlingen betyder umiddelbart færre indlæggelser og skaber mindre behov for hjemmesygepleje og hjælpemidler. Det er vurderet, at reduktionen i den kommunale medfinansiering er marginal i forhold til de kommunale driftsudgifter (anskaffelse af teknisk udstyr, kompetenceudvikling, løbende driftsudgifter mv.). Hertil kommer, at den ambulante aktivitet vurderes som uændret, idet andre patientgrupper hurtigere kan komme til. Det økonomiske rationale for kommunerne ved deltagelse i projektet er således i højere grad besparelser i den kommunale opgaveløsning i form af kortere behandlingsforløb (mindre ressourceforbrug i hjemmesygeplejen) og forebyggelse af amputationer mv. (mindre ressourceforbrug og færre udgifter til hjælpemidler). Samtidig med et kvalitetsløft i behandlingen for borgerne, der kan modtage behandlingen i eget hjem.