Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme"

Transkript

1 Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration Nr

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning Baggrund Formål Projekt vedrørende retningslinjer for undersøgelser De kemiske stoffer Arbejdsmetode og læsevejledning Sammenfatning De forventelige baggrundsniveauer Toksikologiske effekter Prioriteringsniveauer Fremgangsmåde ved vurdering af baggrundsværdier Litteraturgennemgang Databasen for danske målinger Analysetekniske aspekter Usikkerheder Baggrundsniveauer for oliestoffer Udenlandske undersøgelser Danske undersøgelser Typiske kilder til oliestoffer Benzen Toluen Xylener Ethylbenzen Naphthalen C 9 -C 10 aromater Sum af kulbrinter - herunder C 9 -C 10 aromater Konklusioner vedrørende baggrundsværdier Baggrundsniveauer for chlorerede opløsningsmidler Udenlandske målinger Danske undersøgelser Typiske kilder til chlorerede opløsningsmidler Tetrachlorethylen (TeCE el. PCE) Trichlorethylen (TCE) ,1,1-trichlorethan (TCA) Tetrachlormethan (TeCM) Chloroform (Trichlormethan (TCM) Dichlorethylener og vinylchlorid Konklusioner vedrørende baggrundsværdier

4 7. Toksikologi og grænseværdier De kritiske effekter Kræftfremkaldende eller mutagene effekter Systemiske effekter Lokale effekter Effekter på centralnervesystemet Stoffer, der medfører lugtgener Principper for fastsættelse af luftkvalitetskriterier Stoffer med en tærskelværdi for effekter Stoffer uden tærskelværdi for effekter Beregning af luftkvalitetskriterium Kvalitetskriterier og grænseværdier for luft Oversigt over toksikologi for de enkelte stoffer Benzen Toluen Xylener Ethylbenzen C 9 -C 10 aromater Naphthalen Sum af flygtige kulbrinter Tetrachlorethylen TeCE (Perchlorethylen, PCE) Trichlorethylen ,1,1-trichlorethan Chloroform Tetrachlormethan ,2-Dichlorethylen (cis og trans) ,1-Dichlorethylen Vinylchlorid Oversigt over stoffernes kritiske effekter og grænseværdier Prioriteringsniveauer Opstilling af prioriteringsniveauer for indeklimasager Anvendelse af prioriteringsniveauer ved poreluftundersøgelser Litteratur- og referenceliste Ordliste Bilag 1. Opbygning af database Bilag 2. Udenlandske undersøgelser Bilag 3. Beregning af prioriteringsniveauer for kræftfremkaldende stoffer121 6

5 1. Forord Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra Regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Disse prioriteringsniveauer kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan både anvendes ved prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Til dette formål har Videncenter for Jordforurening iværksat nærværende projekt om prioriteringsniveauer, udført af NIRAS. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i regionerne samt deres rådgivere. Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra Videncenter for Jordforurening, regionerne, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Jette Rud Heltved Preben Bruun Hanne Kristensen Mariam Wahid Børge Hvidberg Ann Steen Jensen Martin Stærmose Susanne Rinette Pedersen Ole Mikkelsen Anne Fabricius Peter Steffen Rank Christian Andersen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen Videncenter for Jordforurening Videncenter for Jordforurening Rapporten er udarbejdet af NIRAS, og ud over oplysninger fra regionerne, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har følgende rådgivere bidraget med oplysninger: Dorte Glensvig, Tage Bote og Lizzi Andersen fra COWI, Per Loll fra Dansk Miljørådgivning A/S, Anette Andersen fra Orbicon og Per Brask fra Oliebranchens Miljøpulje. Arne Rokkjær, Region Hovedstaden, har 7

6 desuden bidraget med kommentarer vedrørende behandling af danske måledata og opstilling af prioriteringsniveauer. 8

7 2. Indledning 2.1 Baggrund Regionerne har behov for at prioritere den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på kortlagte ejendomme, hvor der er konstateret poreluft- eller indeklimapåvirkninger, idet der ressourcemæssigt ikke kan foretages en omgående undersøgelse og oprydning på alle lokaliteter. Derfor er der opstillet prioriteringsniveauer, som kan anvendes ved prioritering af både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Nærværende rapport dokumenterer baggrunden for opstilling af prioriteringsniveauer. Retningslinjer for, hvilke typer målinger der kan anvendes, hvordan målingerne bør udføres, samt en formidlings- og kommunikationsstrategi i forbindelse med anvendelse af prioriteringsniveauer, beskrives særskilt. 2.2 Formål Projektets formål er at udarbejde forslag til prioriteringsniveauer i forhold til afværgetiltag over for indeklimapåvirkninger samt at definere forudsætninger ved anvendelse af disse. Prioriteringsniveauerne kan finde anvendelse på kortlagte ejendomme i for-bindelse med den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan anvendes ved prioritering af både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i Regionerne samt deres rådgivere. 2.3 Projekt vedrørende retningslinjer for undersøgelser Forudsætningen for anvendelse af prioriteringsniveauer er, at undersøgelsen er tilstrækkeligt omfattende og forureningsniveauet veldokumenteret. Derfor udarbejdes der i en særskilt rapport retningslinjer for udførelse af undersøgelser og bygningsgennemgange, hvori der endvidere omtales undersøgelsestekniske aspekter, herunder måleusikkerheder, som har særlig betydning ved anvendelse af prioriteringsniveauer. 9

8 Disse aspekter sammenkobles i et beslutningsværktøj og illustreres med et flowdiagram over beslutningsveje. Desuden udarbejdes et forslag til, hvordan prioriteringsniveauerne kan formidles til borgerne. Dette skal blandt andet ske ved sammenlignende eksempler for andre velkendte situationer som eksponering af radon, brændeovne, stearinlys, at bo oven på et renseri, m.m. 2.4 De kemiske stoffer Projektet omfatter de kemiske stoffer, som typisk optræder i indeklimaundersøgelser. De kemiske stoffer, der er vurderet i projektet, er følgende: Oliestoffer - Benzen - Toluen - Ethylbenzen BTEX - Xylener (m/p-xylen og o-xylen) - Naphthalen - C 9 -C 10 aromater - C 5 -C 30 kulbrinter (sum af kulbrinter, også kaldet totalkulbrinter, VOC (flygtige organiske forbindelser - Volatile Organic Compounds) og TVOC Total Volatile Organic Compounds) Chlorerede opløsningsmidler - Tetrachlorethylen (tetrachlorethen, TeCE eller PCE, perchlorethylen) - Trichlorethylen (TCE, trichlorethen) - 1,1,1-Trichlorethan (1,1,1-TCA) - Trichlormethan (TCM, Chloroform) - Tetrachlormethan (TeCM, tetrachlorkulstof) 10

9 Derudover er følgende nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler vurderet: - Cis-1,2-Dichlorethylen (c-1,2-dce) - Trans-1,2-Dichlorethylen (t-1,2-dce) - 1,1-Dichlorethylen (1,1-DCE) - Vinylchlorid (VC, chlorethylen) 2.5 Arbejdsmetode og læsevejledning For at sikre, at prioriteringsniveauerne er forsvarlige, skal de funderes på et robust sundhedsmæssigt grundlag, og det skal sikres, at erfaring og viden fra tidligere projekter, udredninger og miljøundersøgelser inddrages i projektet. Som udgangspunkt for vurderingen af prioriteringsniveauerne er der udført en vurdering af de forventelige baggrundsværdier i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt poreluften på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening. Fremgangsmåden for denne vurdering er beskrevet i kapitel 4. Vurderinger for henholdsvis oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler er gennemgået i kapitel 5 og 6. Herefter er der i kapitel 7 foretaget en vurdering af stoffernes kritiske toksikologiske effekter og grænseværdier. I kapitel 8 er der på grundlag af de kritiske toksikologiske effekter beskrevet i kapitel 7 opstillet forslag til prioriteringsniveauer for prioritering af den offentlige indsats. 11

10 12

11 3. Sammenfatning 3.1 De forventelige baggrundsniveauer Til vurdering af forventelige koncentrationer i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt poreluften på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening, er der fra litteraturkilder indsamlet oplysninger vedrørende målinger på uforurenede lokaliteter. Danske målinger vedrørende evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter er desuden inddraget, da der ikke findes nyere danske indeklimamålinger fra boliger på uforurenede lokaliteter. Som udgangspunkt bør baggrundsniveauerne for de fleste forureningsstoffer i udeluften og indeklimaet være nul, da der kun findes få naturlige kilder. Imidlertid kan både indeklimaet og udeluften være påvirket af stofafgivelse fra boligmaterialer og fra luftemissioner fra trafik, industri m.v., og dermed vil der i både udeluften og indeklimaet være et baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- og grundvandsforurening. Generelt har udenlandske målinger vist, at sum af kulbrinter i ude- og indeklimamålinger foretaget i byer med tæt bebyggelse og industriområder er højere end i byer hovedsagelig bestående af villaområder. Flere af de udenlandske undersøgelser har ligeledes dokumenteret, at sum af kulbrinter er væsentlig højere i indeklimaet i boliger end i udeluften. Det samlede kulbrinteindhold i indeklimaet i boliger var i nogle undersøgelser højere om vinteren end om sommeren, men er ikke fundet signifikant i andre undersøgelser. Generelt er der en tendens til lavere udeluftkoncentrationer om sommeren end om vinteren. For de enkelte oliestoffer og for de chlorerede opløsningsmidler samt deres nedbrydningsprodukter ses lignende tendenser. De danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter har overvejende vist de samme niveauer for udeluft- og indeklimamålinger som de udenlandske målinger. Den eneste undtagelse er sum af kulbrinter (totalkulbrinter), som i Danmark er beregnet som arealet af alle toppe i et kromatogram i forhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenland- 13

12 ske undersøgelser typisk er kvantificeret og summeret en række specifikke stoffer. De danske og udenlandske målinger viser, at medianværdierne for benzenindhold i både udeluft og indeklima overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriteriet væsentligt. Ligeledes viser medianværdien for totalkulbrinter baseret på danske målinger i indeklima en væsentlig overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriteriet. Begrebet sum af kulbrinter (totalkulbrinter) er en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzin- og olieprodukter og kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den pågældende bolig. 3.2 Toksikologiske effekter Miljøstyrelsen har defineret principper for fastsættelse af luftkvalitetskriterier. Ved vurdering af toksikologiske effekter foretages en identifikation af de kritiske effekter samt de koncentrationer, hvorved de pågældende effekter observeres. Der sondres mellem fysiologiske effekter (f.eks. ændringer) og skadelige effekter, samt hvorvidt effekter observeret hos forsøgsdyr er relevante for mennesker. De kritiske effekter kan være kræftfremkaldende eller mutagene effekter, systemiske effekter (effekter som påvirker forskellige organer i kroppen), lokale effekter (effekter, der optræder lokalt i luftvejene eller direkte på hud og i øjne), effekter på centralnervesystemet eller lugtgener. Ved vurdering af jord- og grundvandsforurening i henhold til Jordforureningsloven skal forureningsbidrag til ude- og indeklimaet overholde afdampningskriteriet. Afdampningskriteriet er et udtryk for det bidrag, som afdampningen fra jorden maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet eller udeluften. Der er tale om en bidrags-værdi og altså ikke om en total-værdi. Afdampningskriteriet er som udgangspunkt lig luftkvalitetskriteriet. For hvert stof er der beskrevet, om der kan opstå akutte skader eller kroniske effekter ved vedvarende påvirkning, samt om stoffet medfører lugtgener. Desuden beskrives evt. kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen foretager løbende opdatering af disse vurderinger, samt 14

13 at gældende afdampningskriterier fremgår af Miljøstyrelsens webside. 3.3 Prioriteringsniveauer For hvert stof er der opstillet fem prioriteringsniveauer (I V) for prioritering af indeklimasager. Lokaliteter, som ligger på prioriteringsniveau I, vil være højest prioriteret, og Regionerne bør tilstræbe at iværksætte afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten hurtigst muligt. I mellemtiden kan Regionen anbefale ejeren at iværksætte tiltag til nedbringelse af forureningsniveauet. Det kan være tiltag i form af forbedret udluftning, ventilering af krybekælder m.v. De øvrige prioriteringsniveauer ligger mellem afdampningskriteriet og prioriteringsniveau I. Prioriteringsniveauerne er defineret i forhold til de kritiske effekter (dvs. kræft, systemiske effekter eller lugtgener og effekter på centralnervesystemet), der er grundlaget for fastsættelse af afdampningskriterier (luftkvalitetskriterier). 15

14 16

15 4. Fremgangsmåde ved vurdering af baggrundsværdier Som udgangspunkt bør baggrundsniveauet for de fleste forureningsstoffer i udeluften og indeklimaet være nul, da der kun findes få naturlige kilder. Imidlertid kan både indeklimaet og udeluften være påvirket af stofafgivelse fra boligmaterialer og fra luftemissioner fra trafik, industri m.v., og dermed vil der i både udeluften og indeklimaet være et baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- og grundvandsforurening. Til vurdering af forventelige koncentrationer i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt i jordens poreluft på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening, er der indsamlet oplysninger fra to typer kilder: Relevante litteraturkilder i Danmark og udlandet Danske måledata fra poreluft- og indeklimasager på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. Disse undersøgelser inddrages, da der ikke findes nyere danske indeklimamålinger fra boliger på uforurenede lokaliteter. 4.1 Litteraturgennemgang Forventelige baggrundsniveauer i indeklimaet i danske boliger Udenlandske undersøgelser Litteraturgennemgangen har til formål at fremskaffe oplysninger, som kan bidrage til en forståelse af det forventelige niveau for udeluften og såfremt det er muligt om mulige baggrundskilder til indeklimapåvirkning i danske boliger. Der er kun medtaget få resultater fra andre lande til belysning af de forventelige baggrundsniveauer i ude- og indeluften i boliger. De udenlandske undersøgelser omfatter målinger af uforurenede boliger, hvor der ikke er kendskab til jordforurening, og hvor der er anvendt særlige udvælgelsesprocedurer til at sikre, at boligerne er repræsentative for byerne. I artiklerne er der ofte angivet forskellige statistiske parametre, men af hensyn til overskueligheden er der i tabellerne kun vist den mest anvendte parameter, dvs. medianværdien, som fortæller, at 50% af målingerne er mindre end den angivne værdi. 17

16 4.2 Databasen for danske målinger Danske undersøgelser Der findes ingen nyere undersøgelser af baggrundsværdier for indeklimamålinger i danske boliger på uforurenede lokaliteter. Til vurdering af de forventelige baggrundsniveauer i danske boliger og i udeluften er der i forbindelse med dette projekt indsamlet resultater fra nyere danske forureningsundersøgelser fra 2000 og frem. Regionerne og en række rådgivere (NIRAS, COWI, Dansk Miljørådgivning, Orbicon) har fremsendt resultaterne fra disse undersøgelser, hvorefter dataene er samlet i en database hos Videncenter for Jordforurening /1/. Databasen beskrives mere udførligt i bilag 1, herunder forudsætningerne for dataindsamlingen. Data fra svagt påvirkede lokaliteter De data, som indgår i databasen, er fra lokaliteter, som kan være svagt påvirket af en evt. jordforurening. I databasen er ikke medtaget indeklimamålinger, som tydeligvis er påvirket af forureningskilder, eller målinger i ejendomme, hvor der er fundet høje niveauer i poreluften eller kapillarbrydende lag under husene. Ved vurdering af de forventelige baggrundsniveauer er der desuden foretaget en visuel vurdering af data plottet i numerisk rækkefølge (ranked dataplot), ligesom data med afvigende høje værdier er fjernet. Målinger foretaget med høje detektionsgrænser er ikke medtaget i databasen. Flere målinger, der er mindre end den analytiske detektionsgrænse, er dog medtaget i databasen med den pålydende værdi med en anmærkning om, at de ligger under detektionsgrænsen. Udvælgelse af egnede data har været en subjektiv proces, og dette kan betyde, at nogle af de frasorterede høje værdier alligevel repræsenterer et højt baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- eller grundvandsforurening. Fjernelse af disse værdier har dog ikke påvirket medianværdierne signifikant. Der er kun medtaget nyere danske måledata (siden 2000) for udeluft- og indeklimaniveauer fra de evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter, da de tidligere anvendte målemetoder kan afvige væsentligt fra de nuværende metoder, og fordi forureningsbidrag fra trafik og industri har været faldende de sidste mange år. For hvert stof er der angivet en samlet statistik for baggrundsniveauer opdelt på: Udeluft 18

17 Indeklima Kapillarbrydende lag under huset Poreluft (både uden om og under boliger). Ved afdampning fra en jordforurening ses typisk en forureningspåvirkning i poreluften uden om evt. bygninger samt i poreluften eller det kapillarbrydende lag under bygningerne. Udenlandske undersøgelser har også belyst, at forureningen af indeklimaet kan medføre en forureningspåvirkning af det kapillarbrydende lag under bygningerne og poreluften /73/. Indeklimaet i bygninger er påvirket af bygningsmaterialer, boliginventar, udeluften og evt. afdampning af gasarter fra undergrunden. Da det er afdampningen fra poreluften og det kapillarbrydende lag under bygningerne til indeklimaet, der er afgørende ved vurdering af jordforureningssager, er det vigtigt at kunne skelne mellem de normale baggrundsniveauer i alle de ovennævnte medier. I kapitel 5 og 6 præsenteres tabeller med de statistiske parametre for de danske baggrundsniveauer. De anvendte parametre er minimums- og maksimumskoncentrationer samt koncentrationer, der repræsenterer 25%, 50% (medianværdien) og 75% datafraktiler. Dette betyder, at man f.eks. kan aflæse, at 75% af resultaterne er mindre end X (75% fraktil). Medianværdien, som repræsenterer 50% af resultaterne, giver en bedre beskrivelse af koncentrationsniveauet i luften end et gennemsnit, som let påvirkes af få høje værdier. Desuden vises antallet af målinger samt hvor stor en procentdel af disse, der ligger under detektionsgrænsen. I databehandlingen er der for målinger under detektionsgrænsen anvendt både den nominelle detektionsgrænse og værdien nul. I tabellerne er de angivne statistiske parametre angivet som et interval, såfremt databehandlingen har givet forskellige resultater. For kritiske stoffer som benzen, tetrachlorethylen og trichlorethylen er data desuden illustreret som fraktilplots, hvor alle datapunkter vises, og hvor man visuelt kan se datafordelingen og aflæse fraktiler. Tabeller med statistik for danske målinger Følsomhedsberegning Som en del af databehandlingen er der i kapitel 5 og 6 for kritiske stoffer som benzen, tetrachlorethylen og trichlorethylen foretaget en følsomhedsberegning af konsekvenserne for de statistiske parametre ved inddeling efter Region, årstal, boligalder, m.v. 19

18 4.3 Analysetekniske aspekter Aktiv opsamling Passiv opsamling Analyse af luftprøver sker typisk ved, at der pumpes et kendt volumen luft igennem et opsamlingsmedie som kulrør eller andet opsamlingsrør som f.eks. ATD-rør (Automatisk Termisk Desorption - kan analyseres direkte uden ekstraktion). Dette kaldes aktiv prøvetagning, og analysens detektionsgrænse er afhængig af mængden af luft, der opsamles. Luftkoncentrationer i udeluft og indeklima samt evt. i det kapillarbrydende lag kan også måles ved passiv opsamling på et opsamlingsrør (ATD- eller ORSA-rør), som ophænges i flere dage eller op til 1 eller 2 uger. Der opnås en ligevægt mellem koncentrationen i luften og indholdet i røret. Laboratoriet kan dermed beregne en gennemsnitskoncentration for perioden. Desuden kan forureningskoncentrationer i luften måles direkte på luften i felten med stationært eller mobilt udstyr, f.eks. ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard i København eller med MIMS (Membran Inlet Massespektrometri en online teknik). Detektionsgrænser Lave detektionsgrænser opnås ved at opsamle et større luftvolumen på et opsamlingsmedium. Imidlertid kan man opsamle for meget luft, eller det kan opsamles for hurtigt, således at der er risiko for, at stofferne strippes fra opsamlingsmediet (især problematisk for et letflygtigt stof som vinylchlorid). Dette betyder, at der er en stofafhængig nedre grænse for den analytiske detektionsgrænse. Ved mange forureningsundersøgelser har man kun forsøgt at kortlægge og afgrænse de væsentlige og forholdsvis høje forureningspåvirkninger. Dette har medført, at målinger af reference- og udeluftprøver er udført med en forholdsvis høj detektionsgrænse. Dette betyder, at vi i disse undersøgelser ikke kender baggrundsniveauet, men kun ved at niveauet er mindre end detektionsgrænsen. Analyseteknik Luftprøverne analyseres typisk ved gaskromatografiske analyser, hvor der foretages en adskillelse af enkeltstoffer i stofblandingen. Specifikke stoffer som benzen, toluen, TCE mv. vil typisk blive analyseret ved hjælp af GC-MS eller GC-ECD (GasChromatografi med en MasseSpektrometrisk detektor eller en specifik Electon Capture Detektor for chlorerede forbindelser). Begge 20

19 metoder giver en mere sikker identifikation af de enkelte stoffer, og stofferne kan kvantificeres i henhold til relevante standardstoffer. Analyserne foretages ofte som SIM (Selected Ion Monitoring), hvorved tilstedeværelsen af de pågældende specifikke stoffer kan vurderes og kvantificeres. Herudover udføres ofte en GC-FID (flammeionisation detektor) screening for totalkulbrinter eller TVOC. Betegnelsen totalkulbrinter omfatter i realiteten summen af flygtige kulbrinter (VOC - volatile organic compounds). En kulbrinteblanding adskilles på GC og ses både som en række enkelttoppe, men også som en samling af flere toppe i én eller flere buler i bunden af kromatogrammet. Arealerne af disse toppe og buler summeres og kvantificeres i henhold en kendt standard, f.eks. toluen. TVOC omfatter dermed både en række ukendte kulbrinter og de specifikke stoffer, som allerede er kvantificeret i GC-MS/ECDanalysen. Analysen siger intet om, hvorvidt TVOC skyldes kulbrinter fra oliestoffer eller andre organiske kilder, f.eks. terpener (fyrretræ), duftstoffer, kemikalier anvendt i hjemmet, møbler eller andet inventar i boligen. Detektionsgrænser Ved miljøundersøgelser bør de analytiske detektionsgrænser være mindst 1/10 af grænseværdierne, fordi målinger omkring detektionsgrænsen har en væsentlig større analytisk usikkerhed end målinger ved højere koncentrationer, og man derfor skal være sikker på, at der tale om egentlige overskridelser. For et stof som vinylchlorid er afdampningskriteriet (0,04 ) så lavt, at man kun vanskeligt kan nå en analytisk detektionsgrænse omkring grænseværdien. Det betyder, at man kun kan være sikker på, at grænseværdien reelt er overskredet, når der er tale om væsentlige overskridelser af afdampningskriteriet. 4.4 Usikkerheder Usikkerhed vedr. forureningspåvirkning Den danske dataindsamling er baseret på målinger foretaget i forbindelse med forureningsundersøgelser, og flere af målingerne kan derfor være svagt påvirkede af forureningskilder. Det reelle baggrundsniveau kan dermed være mindre end de niveauer, som beregnes ud fra de aktuelle målinger, der indgår i databasen. Der er foretaget en subjektiv vurdering og frasortering af høje værdier, men disse værdier kan alligevel repræsentere et højt baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- eller grundvandsforurening. 21

20 Usikkerhed vedr. målinger under detektionsgrænsen For målinger under detektionsgrænsen kan det reelle baggrundsniveau være mindre end den angivne detektionsgrænse. Dette er især tilfældet ved målinger af nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler. Målinger med ualmindeligt høje detektionsgrænser er dog ikke medtaget i databehandlingen. Såfremt mange af målingerne er under detektionsgrænsen, og disse målinger fjernes fra databasen, vil medianværdien (og de andre statistiske parametre) for de danske målinger stige, idet mange af de lave målinger (dvs. målinger under detektionsgrænsen) fjernes. Såfremt mange målinger er under detektionsgrænsen, og disse målinger sættes til halvdelen af den pålydende værdi eller nul, vil medianværdien (og de andre statistiske parametre) for de danske målinger falde og eventuelt være nul. I databehandlingen er der for målinger under detektionsgrænsen anvendt både den nominelle detektionsgrænse og værdien nul. I tabellerne er de angivne statistiske parametre angivet som et interval, såfremt databehandlingen har givet forskellige resultater. 22

21 5. Baggrundsniveauer for oliestoffer I dette kapitel opsummeres resultater vedrørende baggrundsniveauer for oliestoffer baseret på relevante litteraturkilder i Danmark og udlandet, samt danske måledata. De danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter er blevet indsamlet i en database for Videncenter for Jordforurening, jf. afsnit 4.2 og bilag 1 /1/. 5.1 Udenlandske undersøgelser I bilag 2 er resultater fra udvalgte udenlandske undersøgelser opstillet i en række stoftabeller. Forhold mellem udeluft og indeklima I Leipzig, Tyskland, er der i perioden fra 1994 frem til 2001 foretaget 222 udendørsmålinger og passive målinger (over 4 uger) i tilfældige lejligheder på lokaliteter med blandet bolig og erhverv, hvor der ikke er kendskab til jord- eller grundvandsforurening,. Det samlede VOC-indhold i indeklimaet var typisk 10 gange højere end i udeluften. Benzenindholdet i udeluften i Leipzig faldt fra omkring 5 i 1994 til 3 i 2001 /11/, som er sammenligneligt med tilsvarende fald i danske målinger, jf. afsnit 5.2. I Michigan, USA, er der i tre byer med en stigende grad af boligtæthed og industri (Ann Arbor/villaområder, Ypsilanti/tæt bebyggelse og erhverv og Dearborn/tæt bebyggelse og industri) målt indhold af flygtige kulbrinter (VOC) på 227 udendørs steder samt i 159 boliger /13/. Målingerne er udført i perioden Målinger under detektionsgrænsen blev sat til halvdelen af den pålydende værdi. Der var en tendens til, at både de udendørs og indendørs målinger var lidt højere om vinteren end om sommeren, men tendensen var ikke entydig for alle tre byer /13/. VOC-indholdet i indeklimaet var typisk 1-10 gange højere end i udeluften. Bidrag fra trafik I perioden har man målt en række stoffer i udeluften i et landområde 16 km nord for Barcelona, Spanien. Variationerne i benzenkoncentrationerne fulgte ændringerne i trafikdensiteten i byen, idet koncentrationerne var højest morgen og aften på hverdage og lavest i weekenden. Desuden var udeluftkoncentrationerne højere om vinteren /12/. 23

22 VOC i indeklima højere om vinteren VOC-bidrag til indeklima Undersøgelserne i Leipzig viste en generelt faldende tendens for sum af kulbrinter (VOC) i indeklimaet i perioden fra 1994 til 2001, som antages at skyldes ændringer i sammensætningen i husholdningsprodukter /11/. Det samlede VOC-indhold i indeklimaet i boliger i henholdsvis Leipzig, München og Köln var typisk tre gange højere om vinteren end om sommeren /11, 64/. De største bidrag til kulbrinteindholdet i indeklimaet vurderes at være toluen, xylener, C 9 -C 10 aromater, alkaner og terpener som α-pinen og δ-limonen /11,13/. Blandt kulbrintebidrag fra byggematerialer og boliginventar kan nævnes terpener, som afgives fra træmaterialer og forbrugsvarer tilsat duftstoffer /11/. Undersøgelsen i Michigan, USA, viste højere bidrag af aromater og α- pinen i nye boliger eller efter boligrenovering, mens benzenbidrag til indeklimaet vurderes at stamme fra både inventar, rygning og trafikale kilder /13, 14/. I nyere boliger fandtes desuden et højere indeklimabidrag om vinteren end om sommeren, som relateres til øget ventilation om sommeren /14/. Desuden er det vurderet, at kilder i udeluften bidrager med op til 50% af baggrundsværdierne i indeluften med stoffer såsom benzen, xylener og ethylbenzen /15/. For amerikanske boliger konstateredes højere kulbrintebidrag (benzen, toluen, xylen, C 9 -C 10 aromater og naphthalen), såfremt boligen var bygget sammen med en garage /13, 14 og 15/. Cigaretrøg WHO rapporterer, at især cigaretrøg kan bidrage til benzen- og toluenindhold i indeklimaet, og især maling og fortynder kan afgive toluen. Udenlandske målinger har vist, at benzenkoncentrationer i indeklimaet er højere i ryger -boliger end i ikkeryger -boliger /5/. Flere undersøgelser har dokumenteret, at der findes mindst 100 forskellige stoffer på ppb niveau (ca. 1-2 ) i indeklimaet i boliger /58, 59, 65, 66, 67/. Der er ligeledes udført en undersøgelse vedrørende emissioner fra bygningsmaterialer (BURMA-Prioritization of Building Materials Emissions). Som en del af projektet er der i perioden fra januar til november i 2007 foretaget målinger i forskellige typer bygninger i 5 europæiske storbyer (Athen, Nicosia, Dublin, København og Milano). I hvert land er der foretaget indendørs målinger i henholdsvis én offentlig bygning, én skole og i to nye (under 2 år gamle) private boliger, og indeklimakoncentrationerne derpå sammenlignet med udendørs målinger /17/. Resulta- Bygningsmaterialer 24

23 terne var tydeligvis afhængige af indeklimabidragene fra udeluften i de respektive byer. 5.2 Danske undersøgelser Luftkvalitetsmåleprogram Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) overvåger luftforureningen i byområder i henhold til det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram (LMP). Programmet moniterer en række forureningsparametre som tungmetaller, uorganiske gasarter og partikler, mens der kun måles to organiske parametre, nemlig benzen og toluen, der måles ved en enkelt målestation i København, jf. tabel 5.1. Antal målinger 2007 Årsmiddelværdi 2007 Max. værdi over 1 time 2007 Benzen ,0 16 Toluen ,6 102 Tabel 5.1 Luftforurening ved Jagtvej i København i Kilde: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. Siden 2002 er luftkoncentrationerne for benzen og toluen i gadeluften på Jagtvej målt med ½-times intervaller og over en kortere periode i 2006 også på H.C. Andersens Boulevard. I 2006 var årsmiddelværdien for benzen på Jagtvej og H.C. Andersens Boulevard henholdsvis 2,3 og 1,5, mens de tilsvarende værdier for toluen var 7,9 og 6,3. Disse to parametre er tidligere i perioden blevet målt i både Odense (Albanigade) og København (Jagtvej), hvor resultaterne fra Odense typisk lå lidt lavere (12-30%) end i København. Fremover vil benzen og toluen blive målt ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Benzen- og toluenkoncentrationerne i gadeluften i København har været faldende de sidste 10 år, jf. figur 5.1. Reduktionen skyldes nedsættelsen af benzenindholdet i benzin. 25

24 Figur 5.1 Overvågning udført af DMU siden Tendenser for årsmiddelværdier for benzen og toluen i gadeluft i København (Jagtvej). Kilde: DMU /2, 3, 4/. Københavns Kommunes webside viser desuden en tre-døgns prognose for luftforurening i København, som udarbejdes af DMU på grundlag af de kommende vejrforhold. På web-siden kan man aflæse de forventelige variationer over de tre dage samt fordelingen over geografiske områder i København, jf. figur 5.2 og

25 (Den grønne linie er B-værdi for benzen i udeluften på 5 ) Figur døgns prognose for benzen - Bredgade, 12-15/ Kilde: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. (0,8 ppb = 2,6, 0,5 ppb = 1,6, 0,1 ppb = 0,32 ) Figur 5.3 Prognose for fordeling af luftforurening med benzen i København 14/ Kilder: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. Kemiske stoffer i forbrugerprodukter Miljøstyrelsen har udarbejdet en række rapporter, som kortlægger kemiske stoffer i forbrugerprodukter. For eksempel afgiver tryksager en række forskellige stoffer, herunder toluen, xylener, C 9 -C 19 alifatiske kulbrinter, aldehyder og en række terpener som α-pinen, camphen, limonen m.fl. /6/. I /6/ er det beregnet, at toluenbidraget fra tryksager hos forbrugeren er mellem (konstant belastning), mens bidraget af kulbrinter 27

26 (VOC, flygtige organiske kulbrinter) vurderes til VOC i boliger Kulbrinterenseriundersøgelser Normalkoncentrationen for VOC (flygtige organiske forbindelser) i almindelige boliger ligger ifølge /6/ på Derimod er benzenbidraget fra udvalgte forbrugerprodukter til indeklimaet beregnet til at være mindre end 1. Det er noteret at røgelsespinde indeholder en del benzen /7/. Især nyere produkter som husholdningsovne og nyere elektronisk udstyr som computerskærme kan afgive kulbrinter til indeklimaet, mens ældre forbrugerprodukter forventes at bidrage mindre /7/. Til vurdering af det normale niveau i danske boliger er der i Miljørapport nr. 686 fra 2002 om alternative rensevæsker /8/ foretaget analyser af kulbrinteindhold (>C 9 ) i 4 referenceboliger, hvor niveauet lå mellem 14 og 73. I 2005 var den gennemsnitlige belastning i indeklimaet i lejlighederne over et kulbrinte-renseri efter tiltag i henhold til Renseribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003) på 220 med en medianværdi på 180 (dvs. indeklimabidraget i 50 % af lejlighederne var mindre end 180 ) /9/. 5.3 Typiske kilder til oliestoffer Typiske kilder til oliestoffer i udeluften og indeklimaet i boliger er opsummeret i tabel

27 BTEX C 9 -C 10 aromater (cumen, trimethylbenzener) Terpener såsom limonen og α-pinen (VOC) Andre kulbrinter (VOC) Udeluften Trafik Olieprodukter Forbrændingsprocessor Industri Trafik Olieprodukter Forbrændingsprocessor Industri Skov Trafik Industri Raffinering Benzinstationer Opvarmning Brændeovne Indeklimaet Cigaretrøg Malervarer Fortynder Opløsningsmidler Malervareprodukter Vegetabilsk terpentin Lim Husholdningsprodukter Aromastoffer i føde- og drikkevarer Frugt Trævarer Opløsningsmidler Opvarmning Brændeovne Opløsningsmidler Malervareprodukter Cigaretrøg Malevareprodukter Tabel 5.2 Oversigt over typiske kilder til oliestoffer i udeluft og indeklima. 5.4 Benzen I det følgende opsummeres konklusioner vedrørende danske målinger for benzen på eventuelt svagt forureningspåvirkede lokaliteter. I tabel 5.3 vises de statistiske parametre for de danske målinger i databasen /1/. 29

28 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Max. det.gr. Udeluft ,04 0,16-0,22 0,48 0,83 1,4 22 0,4 Indeklima ,15 0,49 0,80 1, ,2 Kapillarbrydende lag ,03 0,06-0,13 0,27 0,49 1,4 24 0,25 Poreluft ,10 0-0,20 0,08-0,43 0,75 1,5 50* 0,53 Afdampningskriteriet /22/ 0,13 Tabel 5.3 Danske målinger for benzen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). Følsomhedsberegninger Såfremt der medtages målinger med benzenindhold på op til 5,3, stiger medianværdien for udeluften fra 0,48 til 0,63 og for indeklimaet fra 0,8 til 0,9, men forskellen er ikke signifikant (p=>0,05). Medtages også data fra 1994 og frem til 2008, stiger medianværdien for udeluften yderligere til 0,8, mens såfremt alle data fra før 2006 frasorteres (dvs. efter formidling af erfaring fra poreluftprojekt /73, 74/), er medianværdien for udeluften uændret (0,49 ), men faldende for indeklimaet (fra 0,80 til 0,74 ). Forskellen er ikke signifikant (p=>0,05). Dette indikerer, at benzenindholdet i udeluften har været faldende de sidste 10 år, hvilket er i overensstemmelse med tendensen for luftmålingerne på Jagtvej i København, jf. figur 5.1. For udeluftdata er der foretaget en sortering efter Regioner, som medfører en spredning i medianværdierne fra 0,33 til 0,70. Forskellen mellem Regionerne er ikke statistisk signifikant (p= >0,05), idet der kun er få målinger og stor spredning i værdierne. Der er for få data til vurdering af en boligalders betydning for indeklimamålinger. Forskellen mellem medianværdierne for benzen i udeluften (0,48 ) og indeklimaet (0,8 ) er signifikant (p=0,043). I figur 5.4 vises et fraktilplot for benzenindhold i inde- og udeluft, som viser den store spredning i enkeltværdierne. 30

29 Benzen 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Benzen ude Benzen inde 0,0 0 0,25 0,5 0,75 1 Fraktil Målinger under detektionsgrænsen vises med pålydende værdi. Figur 5.4 Fraktilplot for benzenindhold i ude- og indeluft. I figur 5.5 er de danske målinger for benzen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/ sammenstillet med de udenlandske målinger. De udenlandske målinger er præsenteret i bilag 2. Benzen 2,5 2,24 2,22 2 1,5 1 1,3 0,7 1,08 0,95 1,06 1,83 1,44 1,25 1,05 1,12 0,72 0,83 0,93 1,68 0,8 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0,5 0,48 0 Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.5 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for benzen i ude- og indeluft (). Dansk database /1/ 31

30 Konklusion Som det ses af figur 5.5, findes der lidt højere værdier for benzen i indeklimaet end i udeluften, og højere værdier om vinteren end om sommeren. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske. 5.5 Toluen I tabel 5.4 vises de statistiske parametre for de danske målinger for toluen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.6 sammenstilles disse med de udenlandske målinger. De udenlandske målinger præsenteres i bilag 2. Fraktiler Skønnet Min. max. % Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data værdi under det.gr. Udeluft ,11 0,16-0,22 1,8 3, Indeklima 66 1,2 0,49 7,3 9, Kapillarbrydende lag ,1 0,06-0,13 0,7-0,73 1, ,3 Poreluft ,10 0-0,20 1,10 3, ,5 Afdampningskriteriet /22/ 400 Tabel 5.4 Danske målinger for toluen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). 32

31 Toluen 20 18, ,83 0,8 1,6 5,62 5,99 0,8 1,6 13,96 9,06 1,4 1,4 7,56 6,43 4,43 10,53 1,8 7,3 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.6 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for toluen i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.6, findes der højere værdier for toluen i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 5.6 Xylener Analysemæssigt kan der skelnes mellem m+p xylener og o- xylener, og derfor opgives disse som særskilte værdier i nogle analyserapporter, mens der i andre rapporter kun angives en værdi for sum af xylener. I tabel 5.5 vises de statistiske parametre for de danske målinger for xylener (sum af m+p og o-xylen) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.7 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. 33

32 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Udeluft ,1 0,42-0,45 0,8-0,87 2,52 4,9 15 1,5 Max. det.gr. Indeklima ,64 2,01 3,0 4,95 9,8 1 0,44 Kapillarbrydende lag ,1 0,23-0,29 0,47 1,0 4,2 17 0,2 Poreluft ,1 0-0,28 0-0,5 1,23-1,3 6,7 52* 1,6 * Flere målinger er under detektionsgrænsen og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.5 Danske målinger for xylener ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/) Xylener ,56 2,74 3,69 5,19 3,93 3,57 3,05 4,64 5,95 3,47 5,61 3 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 2 1 1,73 0,87 1,25 1,05 1,11 0,8-0,87 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.7 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for xylener i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.7, findes der højere værdier for xylener i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 5.7 Ethylbenzen Analysemæssigt kan der skelnes mellem xylener og ethylbenzen, men afdampningskriteriet omfatter sum af xylener og ethylbenzen. I tabel 5.6 vises de statistiske parametre for de dan- 34

33 ske målinger for ethylbenzen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.8 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. Fraktiler Skønnet Min. max. % Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data værdi under det.gr. Udeluft ,02 0-0,14 0,18-0,3 0,56 1,0 32 1,0 Indeklima ,16 0,51 0,75 1,2 1,8 2 0,2 Kapillarbrydende 0-0,1 0-0,1 0,1-0,17 0,32 1,0 46 0,25 lag 71 Poreluft ,1 0-0,2 0-0,45 0,5 1,0 80* 0,56 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ 100 (xylener) Tabel 5.6 Danske målinger for ethylbenzen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). Ethylbenzen 2 1,5 1 0,5 0,49 1,86 0,2 0,28 0,7 0,77 0,24 0,24 1,31 0,77 0,6 0,73 1,09 1,63 0,93 1,47 0,18-0,3 0,75 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.8 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for ethylbenzen i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.8, findes der højere værdier for ethylbenzen i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 35

34 5.8 Naphthalen Der er kun fundet 4 målinger for naphthalen i udeluften, heraf er 3 mindre end detektionsgrænsen og én måling er på 0,69. Der er kun fundet 3 målinger af indeklimaet, hvoraf én er mindre end detektionsgrænsen og de to andre er på 11 og 19. I tabel 5.7 vises koncentrationsintervallet for de danske målinger for naphthalen i poreluften og det kapillærbrydende lag på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.9 vises de udenlandske målinger, som også præsenteres i bilag 2. Udeluft Indeklima Kapillarbrydende lag Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Max. det.gr ,44 0-0,5 0-0,5* 0-0,51 1,6 81* 0,52 Poreluft ,3 0-0,5 0-0,6* 0-1,0 1,0 100* 1 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.7 Danske målinger for naphthalen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/)

35 Naphthalen 1,5 1,13 1,1 Udeluft - sommer Udeluft - vinter 1 0,89 0,92 Udeluft Indeluft - sommer 0,63 0,57 Indeluft - vinter Indeluft 0,5 0,08 0,31 0,16 0,17 0,12 0,11 0,24 0,38 0 Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Figur 5.9 Sammenstilling af udenlandske medianværdier for naphthalen i ude- og indeluft (). Konklusion Der er kun få målinger for naphthalen i databasen, og man kan derfor ikke drage konklusioner vedrørende niveauet for naphthalen i danske boliger eller udeluften. 5.9 C 9 -C 10 aromater I tabel 5.8 vises de statistiske parametre for de danske målinger for C 9 -C 10 aromater på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.10 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. 37

36 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 % under det.gr. Max. det.gr. Udeluft ,10 0-0,62 0-1,0 1,1-2,1 2,5 58* 2,5 Indeklima ,5 0,8-1,05 1,5-1,9 2,55 4,9 19 2,1 Kapillarbrydende lag ,44 0-0,5 0-0,5 0-0,51 1,6 81* 0,52 Poreluft ,3 0-0,5 0-0,6 0-1,0 1,0 100* 1 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Skønnet max. værdi Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.8 Danske målinger for C 9 -C 10 aromater ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/) C 9 -C 10 -aromater ,5 4,4 6 4,3 2,8 3,2 8 8,4 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 2 0,65 1,1 1,06 0,95 0-1,0 1,5-1,9 0 USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Figur 5.10 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for C 9 -C 10 aromater i ude- og indeluft (). Dansk database /1/ Konklusion Som det ses af figur 5.10, er der højere værdier for C 9 -C 10 aromater i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. 38

37 5.10 Sum af kulbrinter - herunder C 9 -C 10 aromater Udenlandske undersøgelser af flygtige kulbrinter (VOC) i udeluft og indeklima omfatter ofte analyser af mange specifikke kulbrinter, mens man i Danmark foretager en GC-FID screening og summerer alle de stoffer, der detekteres med den angivne metode, inklusive ukendte stoffer. Begrebet sum af kulbrinter (totalkulbrinter) er en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzinog olieprodukter og kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den pågældende bolig. I tabel 5.9 vises de statistiske parametre for de danske målinger for sum af kulbrinter på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.11 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. Indeklima Kapillarbrydende lag * * 100 Poreluft * * 100 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Fraktiler Skønnet Min. max. værdder % un- Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data det.gr. Udeluft * * 100 Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.9 Danske målinger for sum af kulbrinter ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/)

38 Sum af kulbrinter Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft ,7 5,4 8 49,9 57,5 7 6,8 14,8 17, Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Dansk database /1/ Figur 5.11 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for sum af kulbrinter i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.11, er der væsentligt højere værdier for sum af kulbrinter i indeklimaet end i udeluften. Herudover er de danske målinger væsentligt højere end de udenlandske målinger. I Danmark er sum af kulbrinter (totalkulbrinter) beregnet som arealet af alle toppe i kromatogrammet i henhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenlandske undersøgelser typisk er tale om en kvantificering og summering af en række specifikke stoffer Konklusioner vedrørende baggrundsværdier Udeluft i landområder er mindre forurenet Forskel mellem udeluft og indeluft Generelt har udenlandske målinger vist, at kulbrintekoncentrationerne (VOC) i byer med tæt bebyggelse og industriområder er højere end i byer hovedsagelig bestående af villaområder /5/. Flere af de udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at kulbrintekoncentrationerne er væsentligt højere i indeklimaet i boliger end i udeluften. 40

39 Årstidsvariationer Det samlede VOC-indhold i indeklimaet i boliger var i nogle undersøgelser højere om vinteren end om sommeren /11, 64/, men forskel mellem sommer- og vintermålinger er ikke fundet signifikant i andre undersøgelser /14, 68/. Generelt er der en tendens til lavere udeluftkoncentrationer om sommeren end om vinteren. I tabel 5.10 er intervallet for medianværdierne for de udenlandske referencemålinger sammenstillet med de danske målinger på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. Udeluft Indeklima Afdampningskriterium Udland Danmark* Udland Danmark* Benzen 0,21-1,7 0,48 0,94-2,24 0,80 0,13 Toluen 0,8-5,2 1,8 5,6-19 7,3 400 Xylener 0,7-2,7 0,8-0,87 2-4,5 3,0 Ethylbenzen 0,2-0,93 0,18-0,3 0,74-1,5 0, C 9 -C 10 aromater 0,65-3,2 0-1,0*** 3,5-8,4 1,5-1,9 30 Flygtige kulbrinter (sum af kulbrinter) 5,4-17** 0-62**/*** ** 275** 100 * Danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. ** Udenlandske og danske målinger er ikke sammenlignelige grundet forskellige analysemetoder. *** Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Tabel 5.10 Sammenstilling af danske og udenlandske målinger. Som det ses af tabel 5.10, er de danske målinger typisk på samme niveau som de udenlandske referencemålinger, dog med undtagelse af værdierne for sum af kulbrinter (totalkulbrinter). I Danmark er parameteren sum af kulbrinter (totalkulbrinter) beregnet som arealet af alle toppe i kromatogrammet i forhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenlandske undersøgelser typisk er tale om en kvantificering og summering af en række specifikke af flygtige kulbrinter. For de danske benzenmålinger er der ved datasortering efter årstal, geografiske områder og boligalder foretaget en følsomhedsberegning af konsekvenser. Såfremt alle data fra før 2006 frasorteres, er medianværdien for benzen i udeluften uændret (0,49 ), men faldende for indeklimaet fra 0,80 til 0,74. Forskellen er ikke signifikant. Der er ligeledes ingen signifikant forskel i resultaterne fra de enkelte regioner, og der er kun få da- 41

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning

Afgørelse om ophør af frivillig afværgepumpning Sandoz A/S Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Att. Rene Kristoffersen Head of Financial Accounting and Reporting, Nordic Sandoz A/S Virksomheder J.nr. MST-1272-00965 Ref. hebec /gukha Den 3. september

Læs mere

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten Analyserapport CSA D/K Produkt emissions test ved mikrokammer metode Gummi-gulvbelægning Marts 2011 Rekvirent: CSA D/K Hvidkildevej 64, Grøndalcentret 2400 København NV Dato: 2. marts 2011 Testlaboratoriet:

Læs mere

Afdampning fra fugemasser som anvendes til tætningsprojekter i boliger. Teknologiudviklingsprogrammet for jordog grundvandsforurening

Afdampning fra fugemasser som anvendes til tætningsprojekter i boliger. Teknologiudviklingsprogrammet for jordog grundvandsforurening Afdampning fra fugemasser som anvendes til tætningsprojekter i boliger Teknologiudviklingsprogrammet for jordog grundvandsforurening Miljøprojekt nr. 1597, 2015 Titel: Afdampning fra fugemasser som anvendes

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode.

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. 2. udgave Godkendt: 04-11-2010 1. Orientering og anvendelsesområde Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. Denne metode kan anvendes til at bestemme indholdet af pentanekstraherbare olieforbindelser

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand

Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand Opdateret juni og juli 2010 Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand Følgende lister er tænkt som en hjælp til kommuner, regioner, embedslæger, rådgivere

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand

Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand Opdateret maj 2014 Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand Følgende lister er tænkt som en hjælp til kommuner, regioner, embedslæger, rådgivere

Læs mere

Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012

Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Referat af: Fællesmøde i Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Sted: Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg Lokale: B4, 1. sal (nyt sted!) Tidspunkt: Torsdag den 10. maj 2012 kl. 08.45 15.30. Tilmelding:

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey

Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey Miljøprojekt Nr. 518 2000 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Passiv poreluftscreening med Gore-Sorber@Screening Survey Berit Hansen Carl Bro A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund

Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund NYT FRA 2006/1 Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund Udledningstilladelser for vegetabilsk og animalsk olie/fedt og mineralsk olie har hidtil henvist til enten DS/R 208 eller

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Ole Mikkelsen, Region Syddanmark Finn Jensen, Bellinge Ventilation A/S Lars Nissen, Tage

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver

Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Miljø og sundhed for børn i nordiske børnehaver Udvalgte emner inden for Forurening Fysisk aktivitet og natur Kost Kemikalier 11. juli 2007 Inspiration til handling! Nuværende og kommende generationer

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 MILJØKONTROLLEN 1. marts 2003 indfører Københavns Kommune et regulativ, som skal gøre det hurtigere og mere smidigt for bygherrer og entreprenører

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde

ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON. Rekvirent. Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde ROSKILDE KOMMUNE SUPPLERENDE FORURENINGSUNDERSØGELSE PÅ MUSICON Rekvirent Roskilde Kommune att. Gunilla Stine Rasmussen Køgevej 80 4000 Roskilde Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projekt

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Team Finans Venteliste oprydning pr. 8. januar 2015 SAM s sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80268 4.000.000,00 4.000.000,00 11-01-2005 Nordjylland 2 80266 1.375.000,00 5.375.000,00 11-01-2005

Læs mere

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for:

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP. Udarbejdet for: Golder Associates Maglebjergvej 6, 1. 2800 Kgs. Lyngby Tel: [45] 7027 4757 Fax: [45] 7027 4457 http://www.golder.com SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER LØJTEGÅRDSSKOLEN LØJTEGÅRDSVEJ 36 2770 KASTRUP Udarbejdet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Denne vejledning er udarbejdet af Force Technology for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Denne vejledning er udarbejdet af Force Technology for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vejledning for måling af PCB i indeklimaet 1. udgave, november 2010 Baggrund for vejledningen Denne vejledning er udarbejdet af Force Technology for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formålet med denne vejledning

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE Eksempler på jordflytninger i Viborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 1. FORMÅL. 2 2. LOVGRUNDLAG 3 3. GYLDIGHEDS- OG ANVENDELSESOMRÅDE

Læs mere

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation)

6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Advokatpartnerselskab J.nr. 295235-MRP RETTELSESBLAD / SPØR GSMÅL-SVAR 3 6. Spørgsmål 4 (vedr. Bilag 2, Kravspecifikation) Akkreditering af udvalgte freonstoffer i luft. Af bilaget fremgår det, at der

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B202002H - KWI UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 27. marts 2015 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, Ulla Langholz og Morten Ruben Brage (kst.)). 6. afd. nr. B-2020-12:

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune 1. Formål Regulativets formål er, at sikre at styring af forurenet jord i Nordfyns Kommune sker efter gældende regler. Samt at definere og udpege områder, hvor

Læs mere

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon: 33 95 57 70 Telefax: 33 95 57 84 Den 13. oktober 2006 J.nr.

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige

Karakteristika for indeklimaet. Forureningskilder. Forureningskilder. Kan være mange forskellige 1 2 Karakteristika for indeklimaet Kilder til luftforurensning i innemiljøet - karakterisering, vurdering og tiltak Rikke Bramming Jørgensen Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse NTNU Mange

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys Danskernes forbrug af stearinlys Minirapport fra Bolius, november 2014 1 Et helejet Realdaniaselskab Danskerne undervurderer sundhedsfaren ved stearinlys

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK WEBRAPPORT på knap 10 procent I denne første udgivelse af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-783-00006 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1346 af 21/12/2011 BEK nr 874

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Nyt design og inspiration til lofter

Nyt design og inspiration til lofter Gyptone Kant D2 Nyt design og inspiration til lofter Gyptone D2 giver harmoniske lofter med et fuldendt og let udtryk. Et nyt design til lofter med skjult skinnesystem En følelse af velvære Et loft er

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold TEMANUMMER. Nr. 6-2003

A V J i n f o. leder. indhold TEMANUMMER. Nr. 6-2003 leder A V J i n f o Nr. 6-2003 TEMANUMMER Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

NÆRUM SKOLE FRUERLUND 9 2850 NÆRUM

NÆRUM SKOLE FRUERLUND 9 2850 NÆRUM NÆRUM SKOLE FRUERLUND 9 2850 NÆRUM Undersøgelse for PCB i indeluften Sendt til: Rudersdal Kommune att. Christian Brejner og Morten Seltoft RAPPORT Projekt nr. 14501120097 Sammenfatning og konklusion Golder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Kvalitetstal for energimærkninger

Kvalitetstal for energimærkninger Kvalitetstal for energimærkninger KVALITETSKONTROL FOR ENERGIMÆRKNINGER FRA 2013-2014 Kvalitetstal for energimærkninger Kvalitetskontrol for energimærkninger fra 2013-2014 April 2015 Energistyrelsen Amaliegade

Læs mere

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand

Organiske mikroforureninger i dansk grundvand Organiske mikroforureninger i dansk grundvand En række menneskeskabte, organiske stoffer indgår i det nationale program for grundvandsovervågning. Her gives en introduktion til overvågningen og udvalgte

Læs mere