Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme"

Transkript

1 Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration Nr

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord Indledning Baggrund Formål Projekt vedrørende retningslinjer for undersøgelser De kemiske stoffer Arbejdsmetode og læsevejledning Sammenfatning De forventelige baggrundsniveauer Toksikologiske effekter Prioriteringsniveauer Fremgangsmåde ved vurdering af baggrundsværdier Litteraturgennemgang Databasen for danske målinger Analysetekniske aspekter Usikkerheder Baggrundsniveauer for oliestoffer Udenlandske undersøgelser Danske undersøgelser Typiske kilder til oliestoffer Benzen Toluen Xylener Ethylbenzen Naphthalen C 9 -C 10 aromater Sum af kulbrinter - herunder C 9 -C 10 aromater Konklusioner vedrørende baggrundsværdier Baggrundsniveauer for chlorerede opløsningsmidler Udenlandske målinger Danske undersøgelser Typiske kilder til chlorerede opløsningsmidler Tetrachlorethylen (TeCE el. PCE) Trichlorethylen (TCE) ,1,1-trichlorethan (TCA) Tetrachlormethan (TeCM) Chloroform (Trichlormethan (TCM) Dichlorethylener og vinylchlorid Konklusioner vedrørende baggrundsværdier

4 7. Toksikologi og grænseværdier De kritiske effekter Kræftfremkaldende eller mutagene effekter Systemiske effekter Lokale effekter Effekter på centralnervesystemet Stoffer, der medfører lugtgener Principper for fastsættelse af luftkvalitetskriterier Stoffer med en tærskelværdi for effekter Stoffer uden tærskelværdi for effekter Beregning af luftkvalitetskriterium Kvalitetskriterier og grænseværdier for luft Oversigt over toksikologi for de enkelte stoffer Benzen Toluen Xylener Ethylbenzen C 9 -C 10 aromater Naphthalen Sum af flygtige kulbrinter Tetrachlorethylen TeCE (Perchlorethylen, PCE) Trichlorethylen ,1,1-trichlorethan Chloroform Tetrachlormethan ,2-Dichlorethylen (cis og trans) ,1-Dichlorethylen Vinylchlorid Oversigt over stoffernes kritiske effekter og grænseværdier Prioriteringsniveauer Opstilling af prioriteringsniveauer for indeklimasager Anvendelse af prioriteringsniveauer ved poreluftundersøgelser Litteratur- og referenceliste Ordliste Bilag 1. Opbygning af database Bilag 2. Udenlandske undersøgelser Bilag 3. Beregning af prioriteringsniveauer for kræftfremkaldende stoffer121 6

5 1. Forord Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra Regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Disse prioriteringsniveauer kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan både anvendes ved prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Til dette formål har Videncenter for Jordforurening iværksat nærværende projekt om prioriteringsniveauer, udført af NIRAS. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i regionerne samt deres rådgivere. Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra Videncenter for Jordforurening, regionerne, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Jette Rud Heltved Preben Bruun Hanne Kristensen Mariam Wahid Børge Hvidberg Ann Steen Jensen Martin Stærmose Susanne Rinette Pedersen Ole Mikkelsen Anne Fabricius Peter Steffen Rank Christian Andersen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen Videncenter for Jordforurening Videncenter for Jordforurening Rapporten er udarbejdet af NIRAS, og ud over oplysninger fra regionerne, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har følgende rådgivere bidraget med oplysninger: Dorte Glensvig, Tage Bote og Lizzi Andersen fra COWI, Per Loll fra Dansk Miljørådgivning A/S, Anette Andersen fra Orbicon og Per Brask fra Oliebranchens Miljøpulje. Arne Rokkjær, Region Hovedstaden, har 7

6 desuden bidraget med kommentarer vedrørende behandling af danske måledata og opstilling af prioriteringsniveauer. 8

7 2. Indledning 2.1 Baggrund Regionerne har behov for at prioritere den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på kortlagte ejendomme, hvor der er konstateret poreluft- eller indeklimapåvirkninger, idet der ressourcemæssigt ikke kan foretages en omgående undersøgelse og oprydning på alle lokaliteter. Derfor er der opstillet prioriteringsniveauer, som kan anvendes ved prioritering af både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Nærværende rapport dokumenterer baggrunden for opstilling af prioriteringsniveauer. Retningslinjer for, hvilke typer målinger der kan anvendes, hvordan målingerne bør udføres, samt en formidlings- og kommunikationsstrategi i forbindelse med anvendelse af prioriteringsniveauer, beskrives særskilt. 2.2 Formål Projektets formål er at udarbejde forslag til prioriteringsniveauer i forhold til afværgetiltag over for indeklimapåvirkninger samt at definere forudsætninger ved anvendelse af disse. Prioriteringsniveauerne kan finde anvendelse på kortlagte ejendomme i for-bindelse med den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan anvendes ved prioritering af både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i Regionerne samt deres rådgivere. 2.3 Projekt vedrørende retningslinjer for undersøgelser Forudsætningen for anvendelse af prioriteringsniveauer er, at undersøgelsen er tilstrækkeligt omfattende og forureningsniveauet veldokumenteret. Derfor udarbejdes der i en særskilt rapport retningslinjer for udførelse af undersøgelser og bygningsgennemgange, hvori der endvidere omtales undersøgelsestekniske aspekter, herunder måleusikkerheder, som har særlig betydning ved anvendelse af prioriteringsniveauer. 9

8 Disse aspekter sammenkobles i et beslutningsværktøj og illustreres med et flowdiagram over beslutningsveje. Desuden udarbejdes et forslag til, hvordan prioriteringsniveauerne kan formidles til borgerne. Dette skal blandt andet ske ved sammenlignende eksempler for andre velkendte situationer som eksponering af radon, brændeovne, stearinlys, at bo oven på et renseri, m.m. 2.4 De kemiske stoffer Projektet omfatter de kemiske stoffer, som typisk optræder i indeklimaundersøgelser. De kemiske stoffer, der er vurderet i projektet, er følgende: Oliestoffer - Benzen - Toluen - Ethylbenzen BTEX - Xylener (m/p-xylen og o-xylen) - Naphthalen - C 9 -C 10 aromater - C 5 -C 30 kulbrinter (sum af kulbrinter, også kaldet totalkulbrinter, VOC (flygtige organiske forbindelser - Volatile Organic Compounds) og TVOC Total Volatile Organic Compounds) Chlorerede opløsningsmidler - Tetrachlorethylen (tetrachlorethen, TeCE eller PCE, perchlorethylen) - Trichlorethylen (TCE, trichlorethen) - 1,1,1-Trichlorethan (1,1,1-TCA) - Trichlormethan (TCM, Chloroform) - Tetrachlormethan (TeCM, tetrachlorkulstof) 10

9 Derudover er følgende nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler vurderet: - Cis-1,2-Dichlorethylen (c-1,2-dce) - Trans-1,2-Dichlorethylen (t-1,2-dce) - 1,1-Dichlorethylen (1,1-DCE) - Vinylchlorid (VC, chlorethylen) 2.5 Arbejdsmetode og læsevejledning For at sikre, at prioriteringsniveauerne er forsvarlige, skal de funderes på et robust sundhedsmæssigt grundlag, og det skal sikres, at erfaring og viden fra tidligere projekter, udredninger og miljøundersøgelser inddrages i projektet. Som udgangspunkt for vurderingen af prioriteringsniveauerne er der udført en vurdering af de forventelige baggrundsværdier i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt poreluften på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening. Fremgangsmåden for denne vurdering er beskrevet i kapitel 4. Vurderinger for henholdsvis oliestoffer og chlorerede opløsningsmidler er gennemgået i kapitel 5 og 6. Herefter er der i kapitel 7 foretaget en vurdering af stoffernes kritiske toksikologiske effekter og grænseværdier. I kapitel 8 er der på grundlag af de kritiske toksikologiske effekter beskrevet i kapitel 7 opstillet forslag til prioriteringsniveauer for prioritering af den offentlige indsats. 11

10 12

11 3. Sammenfatning 3.1 De forventelige baggrundsniveauer Til vurdering af forventelige koncentrationer i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt poreluften på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening, er der fra litteraturkilder indsamlet oplysninger vedrørende målinger på uforurenede lokaliteter. Danske målinger vedrørende evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter er desuden inddraget, da der ikke findes nyere danske indeklimamålinger fra boliger på uforurenede lokaliteter. Som udgangspunkt bør baggrundsniveauerne for de fleste forureningsstoffer i udeluften og indeklimaet være nul, da der kun findes få naturlige kilder. Imidlertid kan både indeklimaet og udeluften være påvirket af stofafgivelse fra boligmaterialer og fra luftemissioner fra trafik, industri m.v., og dermed vil der i både udeluften og indeklimaet være et baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- og grundvandsforurening. Generelt har udenlandske målinger vist, at sum af kulbrinter i ude- og indeklimamålinger foretaget i byer med tæt bebyggelse og industriområder er højere end i byer hovedsagelig bestående af villaområder. Flere af de udenlandske undersøgelser har ligeledes dokumenteret, at sum af kulbrinter er væsentlig højere i indeklimaet i boliger end i udeluften. Det samlede kulbrinteindhold i indeklimaet i boliger var i nogle undersøgelser højere om vinteren end om sommeren, men er ikke fundet signifikant i andre undersøgelser. Generelt er der en tendens til lavere udeluftkoncentrationer om sommeren end om vinteren. For de enkelte oliestoffer og for de chlorerede opløsningsmidler samt deres nedbrydningsprodukter ses lignende tendenser. De danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter har overvejende vist de samme niveauer for udeluft- og indeklimamålinger som de udenlandske målinger. Den eneste undtagelse er sum af kulbrinter (totalkulbrinter), som i Danmark er beregnet som arealet af alle toppe i et kromatogram i forhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenland- 13

12 ske undersøgelser typisk er kvantificeret og summeret en række specifikke stoffer. De danske og udenlandske målinger viser, at medianværdierne for benzenindhold i både udeluft og indeklima overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriteriet væsentligt. Ligeledes viser medianværdien for totalkulbrinter baseret på danske målinger i indeklima en væsentlig overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriteriet. Begrebet sum af kulbrinter (totalkulbrinter) er en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzin- og olieprodukter og kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den pågældende bolig. 3.2 Toksikologiske effekter Miljøstyrelsen har defineret principper for fastsættelse af luftkvalitetskriterier. Ved vurdering af toksikologiske effekter foretages en identifikation af de kritiske effekter samt de koncentrationer, hvorved de pågældende effekter observeres. Der sondres mellem fysiologiske effekter (f.eks. ændringer) og skadelige effekter, samt hvorvidt effekter observeret hos forsøgsdyr er relevante for mennesker. De kritiske effekter kan være kræftfremkaldende eller mutagene effekter, systemiske effekter (effekter som påvirker forskellige organer i kroppen), lokale effekter (effekter, der optræder lokalt i luftvejene eller direkte på hud og i øjne), effekter på centralnervesystemet eller lugtgener. Ved vurdering af jord- og grundvandsforurening i henhold til Jordforureningsloven skal forureningsbidrag til ude- og indeklimaet overholde afdampningskriteriet. Afdampningskriteriet er et udtryk for det bidrag, som afdampningen fra jorden maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet eller udeluften. Der er tale om en bidrags-værdi og altså ikke om en total-værdi. Afdampningskriteriet er som udgangspunkt lig luftkvalitetskriteriet. For hvert stof er der beskrevet, om der kan opstå akutte skader eller kroniske effekter ved vedvarende påvirkning, samt om stoffet medfører lugtgener. Desuden beskrives evt. kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber. Det skal bemærkes, at Miljøstyrelsen foretager løbende opdatering af disse vurderinger, samt 14

13 at gældende afdampningskriterier fremgår af Miljøstyrelsens webside. 3.3 Prioriteringsniveauer For hvert stof er der opstillet fem prioriteringsniveauer (I V) for prioritering af indeklimasager. Lokaliteter, som ligger på prioriteringsniveau I, vil være højest prioriteret, og Regionerne bør tilstræbe at iværksætte afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten hurtigst muligt. I mellemtiden kan Regionen anbefale ejeren at iværksætte tiltag til nedbringelse af forureningsniveauet. Det kan være tiltag i form af forbedret udluftning, ventilering af krybekælder m.v. De øvrige prioriteringsniveauer ligger mellem afdampningskriteriet og prioriteringsniveau I. Prioriteringsniveauerne er defineret i forhold til de kritiske effekter (dvs. kræft, systemiske effekter eller lugtgener og effekter på centralnervesystemet), der er grundlaget for fastsættelse af afdampningskriterier (luftkvalitetskriterier). 15

14 16

15 4. Fremgangsmåde ved vurdering af baggrundsværdier Som udgangspunkt bør baggrundsniveauet for de fleste forureningsstoffer i udeluften og indeklimaet være nul, da der kun findes få naturlige kilder. Imidlertid kan både indeklimaet og udeluften være påvirket af stofafgivelse fra boligmaterialer og fra luftemissioner fra trafik, industri m.v., og dermed vil der i både udeluften og indeklimaet være et baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- og grundvandsforurening. Til vurdering af forventelige koncentrationer i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt i jordens poreluft på lokaliteter, hvor der ikke findes jord- eller grundvandsforurening, er der indsamlet oplysninger fra to typer kilder: Relevante litteraturkilder i Danmark og udlandet Danske måledata fra poreluft- og indeklimasager på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. Disse undersøgelser inddrages, da der ikke findes nyere danske indeklimamålinger fra boliger på uforurenede lokaliteter. 4.1 Litteraturgennemgang Forventelige baggrundsniveauer i indeklimaet i danske boliger Udenlandske undersøgelser Litteraturgennemgangen har til formål at fremskaffe oplysninger, som kan bidrage til en forståelse af det forventelige niveau for udeluften og såfremt det er muligt om mulige baggrundskilder til indeklimapåvirkning i danske boliger. Der er kun medtaget få resultater fra andre lande til belysning af de forventelige baggrundsniveauer i ude- og indeluften i boliger. De udenlandske undersøgelser omfatter målinger af uforurenede boliger, hvor der ikke er kendskab til jordforurening, og hvor der er anvendt særlige udvælgelsesprocedurer til at sikre, at boligerne er repræsentative for byerne. I artiklerne er der ofte angivet forskellige statistiske parametre, men af hensyn til overskueligheden er der i tabellerne kun vist den mest anvendte parameter, dvs. medianværdien, som fortæller, at 50% af målingerne er mindre end den angivne værdi. 17

16 4.2 Databasen for danske målinger Danske undersøgelser Der findes ingen nyere undersøgelser af baggrundsværdier for indeklimamålinger i danske boliger på uforurenede lokaliteter. Til vurdering af de forventelige baggrundsniveauer i danske boliger og i udeluften er der i forbindelse med dette projekt indsamlet resultater fra nyere danske forureningsundersøgelser fra 2000 og frem. Regionerne og en række rådgivere (NIRAS, COWI, Dansk Miljørådgivning, Orbicon) har fremsendt resultaterne fra disse undersøgelser, hvorefter dataene er samlet i en database hos Videncenter for Jordforurening /1/. Databasen beskrives mere udførligt i bilag 1, herunder forudsætningerne for dataindsamlingen. Data fra svagt påvirkede lokaliteter De data, som indgår i databasen, er fra lokaliteter, som kan være svagt påvirket af en evt. jordforurening. I databasen er ikke medtaget indeklimamålinger, som tydeligvis er påvirket af forureningskilder, eller målinger i ejendomme, hvor der er fundet høje niveauer i poreluften eller kapillarbrydende lag under husene. Ved vurdering af de forventelige baggrundsniveauer er der desuden foretaget en visuel vurdering af data plottet i numerisk rækkefølge (ranked dataplot), ligesom data med afvigende høje værdier er fjernet. Målinger foretaget med høje detektionsgrænser er ikke medtaget i databasen. Flere målinger, der er mindre end den analytiske detektionsgrænse, er dog medtaget i databasen med den pålydende værdi med en anmærkning om, at de ligger under detektionsgrænsen. Udvælgelse af egnede data har været en subjektiv proces, og dette kan betyde, at nogle af de frasorterede høje værdier alligevel repræsenterer et højt baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- eller grundvandsforurening. Fjernelse af disse værdier har dog ikke påvirket medianværdierne signifikant. Der er kun medtaget nyere danske måledata (siden 2000) for udeluft- og indeklimaniveauer fra de evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter, da de tidligere anvendte målemetoder kan afvige væsentligt fra de nuværende metoder, og fordi forureningsbidrag fra trafik og industri har været faldende de sidste mange år. For hvert stof er der angivet en samlet statistik for baggrundsniveauer opdelt på: Udeluft 18

17 Indeklima Kapillarbrydende lag under huset Poreluft (både uden om og under boliger). Ved afdampning fra en jordforurening ses typisk en forureningspåvirkning i poreluften uden om evt. bygninger samt i poreluften eller det kapillarbrydende lag under bygningerne. Udenlandske undersøgelser har også belyst, at forureningen af indeklimaet kan medføre en forureningspåvirkning af det kapillarbrydende lag under bygningerne og poreluften /73/. Indeklimaet i bygninger er påvirket af bygningsmaterialer, boliginventar, udeluften og evt. afdampning af gasarter fra undergrunden. Da det er afdampningen fra poreluften og det kapillarbrydende lag under bygningerne til indeklimaet, der er afgørende ved vurdering af jordforureningssager, er det vigtigt at kunne skelne mellem de normale baggrundsniveauer i alle de ovennævnte medier. I kapitel 5 og 6 præsenteres tabeller med de statistiske parametre for de danske baggrundsniveauer. De anvendte parametre er minimums- og maksimumskoncentrationer samt koncentrationer, der repræsenterer 25%, 50% (medianværdien) og 75% datafraktiler. Dette betyder, at man f.eks. kan aflæse, at 75% af resultaterne er mindre end X (75% fraktil). Medianværdien, som repræsenterer 50% af resultaterne, giver en bedre beskrivelse af koncentrationsniveauet i luften end et gennemsnit, som let påvirkes af få høje værdier. Desuden vises antallet af målinger samt hvor stor en procentdel af disse, der ligger under detektionsgrænsen. I databehandlingen er der for målinger under detektionsgrænsen anvendt både den nominelle detektionsgrænse og værdien nul. I tabellerne er de angivne statistiske parametre angivet som et interval, såfremt databehandlingen har givet forskellige resultater. For kritiske stoffer som benzen, tetrachlorethylen og trichlorethylen er data desuden illustreret som fraktilplots, hvor alle datapunkter vises, og hvor man visuelt kan se datafordelingen og aflæse fraktiler. Tabeller med statistik for danske målinger Følsomhedsberegning Som en del af databehandlingen er der i kapitel 5 og 6 for kritiske stoffer som benzen, tetrachlorethylen og trichlorethylen foretaget en følsomhedsberegning af konsekvenserne for de statistiske parametre ved inddeling efter Region, årstal, boligalder, m.v. 19

18 4.3 Analysetekniske aspekter Aktiv opsamling Passiv opsamling Analyse af luftprøver sker typisk ved, at der pumpes et kendt volumen luft igennem et opsamlingsmedie som kulrør eller andet opsamlingsrør som f.eks. ATD-rør (Automatisk Termisk Desorption - kan analyseres direkte uden ekstraktion). Dette kaldes aktiv prøvetagning, og analysens detektionsgrænse er afhængig af mængden af luft, der opsamles. Luftkoncentrationer i udeluft og indeklima samt evt. i det kapillarbrydende lag kan også måles ved passiv opsamling på et opsamlingsrør (ATD- eller ORSA-rør), som ophænges i flere dage eller op til 1 eller 2 uger. Der opnås en ligevægt mellem koncentrationen i luften og indholdet i røret. Laboratoriet kan dermed beregne en gennemsnitskoncentration for perioden. Desuden kan forureningskoncentrationer i luften måles direkte på luften i felten med stationært eller mobilt udstyr, f.eks. ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard i København eller med MIMS (Membran Inlet Massespektrometri en online teknik). Detektionsgrænser Lave detektionsgrænser opnås ved at opsamle et større luftvolumen på et opsamlingsmedium. Imidlertid kan man opsamle for meget luft, eller det kan opsamles for hurtigt, således at der er risiko for, at stofferne strippes fra opsamlingsmediet (især problematisk for et letflygtigt stof som vinylchlorid). Dette betyder, at der er en stofafhængig nedre grænse for den analytiske detektionsgrænse. Ved mange forureningsundersøgelser har man kun forsøgt at kortlægge og afgrænse de væsentlige og forholdsvis høje forureningspåvirkninger. Dette har medført, at målinger af reference- og udeluftprøver er udført med en forholdsvis høj detektionsgrænse. Dette betyder, at vi i disse undersøgelser ikke kender baggrundsniveauet, men kun ved at niveauet er mindre end detektionsgrænsen. Analyseteknik Luftprøverne analyseres typisk ved gaskromatografiske analyser, hvor der foretages en adskillelse af enkeltstoffer i stofblandingen. Specifikke stoffer som benzen, toluen, TCE mv. vil typisk blive analyseret ved hjælp af GC-MS eller GC-ECD (GasChromatografi med en MasseSpektrometrisk detektor eller en specifik Electon Capture Detektor for chlorerede forbindelser). Begge 20

19 metoder giver en mere sikker identifikation af de enkelte stoffer, og stofferne kan kvantificeres i henhold til relevante standardstoffer. Analyserne foretages ofte som SIM (Selected Ion Monitoring), hvorved tilstedeværelsen af de pågældende specifikke stoffer kan vurderes og kvantificeres. Herudover udføres ofte en GC-FID (flammeionisation detektor) screening for totalkulbrinter eller TVOC. Betegnelsen totalkulbrinter omfatter i realiteten summen af flygtige kulbrinter (VOC - volatile organic compounds). En kulbrinteblanding adskilles på GC og ses både som en række enkelttoppe, men også som en samling af flere toppe i én eller flere buler i bunden af kromatogrammet. Arealerne af disse toppe og buler summeres og kvantificeres i henhold en kendt standard, f.eks. toluen. TVOC omfatter dermed både en række ukendte kulbrinter og de specifikke stoffer, som allerede er kvantificeret i GC-MS/ECDanalysen. Analysen siger intet om, hvorvidt TVOC skyldes kulbrinter fra oliestoffer eller andre organiske kilder, f.eks. terpener (fyrretræ), duftstoffer, kemikalier anvendt i hjemmet, møbler eller andet inventar i boligen. Detektionsgrænser Ved miljøundersøgelser bør de analytiske detektionsgrænser være mindst 1/10 af grænseværdierne, fordi målinger omkring detektionsgrænsen har en væsentlig større analytisk usikkerhed end målinger ved højere koncentrationer, og man derfor skal være sikker på, at der tale om egentlige overskridelser. For et stof som vinylchlorid er afdampningskriteriet (0,04 ) så lavt, at man kun vanskeligt kan nå en analytisk detektionsgrænse omkring grænseværdien. Det betyder, at man kun kan være sikker på, at grænseværdien reelt er overskredet, når der er tale om væsentlige overskridelser af afdampningskriteriet. 4.4 Usikkerheder Usikkerhed vedr. forureningspåvirkning Den danske dataindsamling er baseret på målinger foretaget i forbindelse med forureningsundersøgelser, og flere af målingerne kan derfor være svagt påvirkede af forureningskilder. Det reelle baggrundsniveau kan dermed være mindre end de niveauer, som beregnes ud fra de aktuelle målinger, der indgår i databasen. Der er foretaget en subjektiv vurdering og frasortering af høje værdier, men disse værdier kan alligevel repræsentere et højt baggrundsniveau, som ikke skyldes jord- eller grundvandsforurening. 21

20 Usikkerhed vedr. målinger under detektionsgrænsen For målinger under detektionsgrænsen kan det reelle baggrundsniveau være mindre end den angivne detektionsgrænse. Dette er især tilfældet ved målinger af nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler. Målinger med ualmindeligt høje detektionsgrænser er dog ikke medtaget i databehandlingen. Såfremt mange af målingerne er under detektionsgrænsen, og disse målinger fjernes fra databasen, vil medianværdien (og de andre statistiske parametre) for de danske målinger stige, idet mange af de lave målinger (dvs. målinger under detektionsgrænsen) fjernes. Såfremt mange målinger er under detektionsgrænsen, og disse målinger sættes til halvdelen af den pålydende værdi eller nul, vil medianværdien (og de andre statistiske parametre) for de danske målinger falde og eventuelt være nul. I databehandlingen er der for målinger under detektionsgrænsen anvendt både den nominelle detektionsgrænse og værdien nul. I tabellerne er de angivne statistiske parametre angivet som et interval, såfremt databehandlingen har givet forskellige resultater. 22

21 5. Baggrundsniveauer for oliestoffer I dette kapitel opsummeres resultater vedrørende baggrundsniveauer for oliestoffer baseret på relevante litteraturkilder i Danmark og udlandet, samt danske måledata. De danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter er blevet indsamlet i en database for Videncenter for Jordforurening, jf. afsnit 4.2 og bilag 1 /1/. 5.1 Udenlandske undersøgelser I bilag 2 er resultater fra udvalgte udenlandske undersøgelser opstillet i en række stoftabeller. Forhold mellem udeluft og indeklima I Leipzig, Tyskland, er der i perioden fra 1994 frem til 2001 foretaget 222 udendørsmålinger og passive målinger (over 4 uger) i tilfældige lejligheder på lokaliteter med blandet bolig og erhverv, hvor der ikke er kendskab til jord- eller grundvandsforurening,. Det samlede VOC-indhold i indeklimaet var typisk 10 gange højere end i udeluften. Benzenindholdet i udeluften i Leipzig faldt fra omkring 5 i 1994 til 3 i 2001 /11/, som er sammenligneligt med tilsvarende fald i danske målinger, jf. afsnit 5.2. I Michigan, USA, er der i tre byer med en stigende grad af boligtæthed og industri (Ann Arbor/villaområder, Ypsilanti/tæt bebyggelse og erhverv og Dearborn/tæt bebyggelse og industri) målt indhold af flygtige kulbrinter (VOC) på 227 udendørs steder samt i 159 boliger /13/. Målingerne er udført i perioden Målinger under detektionsgrænsen blev sat til halvdelen af den pålydende værdi. Der var en tendens til, at både de udendørs og indendørs målinger var lidt højere om vinteren end om sommeren, men tendensen var ikke entydig for alle tre byer /13/. VOC-indholdet i indeklimaet var typisk 1-10 gange højere end i udeluften. Bidrag fra trafik I perioden har man målt en række stoffer i udeluften i et landområde 16 km nord for Barcelona, Spanien. Variationerne i benzenkoncentrationerne fulgte ændringerne i trafikdensiteten i byen, idet koncentrationerne var højest morgen og aften på hverdage og lavest i weekenden. Desuden var udeluftkoncentrationerne højere om vinteren /12/. 23

22 VOC i indeklima højere om vinteren VOC-bidrag til indeklima Undersøgelserne i Leipzig viste en generelt faldende tendens for sum af kulbrinter (VOC) i indeklimaet i perioden fra 1994 til 2001, som antages at skyldes ændringer i sammensætningen i husholdningsprodukter /11/. Det samlede VOC-indhold i indeklimaet i boliger i henholdsvis Leipzig, München og Köln var typisk tre gange højere om vinteren end om sommeren /11, 64/. De største bidrag til kulbrinteindholdet i indeklimaet vurderes at være toluen, xylener, C 9 -C 10 aromater, alkaner og terpener som α-pinen og δ-limonen /11,13/. Blandt kulbrintebidrag fra byggematerialer og boliginventar kan nævnes terpener, som afgives fra træmaterialer og forbrugsvarer tilsat duftstoffer /11/. Undersøgelsen i Michigan, USA, viste højere bidrag af aromater og α- pinen i nye boliger eller efter boligrenovering, mens benzenbidrag til indeklimaet vurderes at stamme fra både inventar, rygning og trafikale kilder /13, 14/. I nyere boliger fandtes desuden et højere indeklimabidrag om vinteren end om sommeren, som relateres til øget ventilation om sommeren /14/. Desuden er det vurderet, at kilder i udeluften bidrager med op til 50% af baggrundsværdierne i indeluften med stoffer såsom benzen, xylener og ethylbenzen /15/. For amerikanske boliger konstateredes højere kulbrintebidrag (benzen, toluen, xylen, C 9 -C 10 aromater og naphthalen), såfremt boligen var bygget sammen med en garage /13, 14 og 15/. Cigaretrøg WHO rapporterer, at især cigaretrøg kan bidrage til benzen- og toluenindhold i indeklimaet, og især maling og fortynder kan afgive toluen. Udenlandske målinger har vist, at benzenkoncentrationer i indeklimaet er højere i ryger -boliger end i ikkeryger -boliger /5/. Flere undersøgelser har dokumenteret, at der findes mindst 100 forskellige stoffer på ppb niveau (ca. 1-2 ) i indeklimaet i boliger /58, 59, 65, 66, 67/. Der er ligeledes udført en undersøgelse vedrørende emissioner fra bygningsmaterialer (BURMA-Prioritization of Building Materials Emissions). Som en del af projektet er der i perioden fra januar til november i 2007 foretaget målinger i forskellige typer bygninger i 5 europæiske storbyer (Athen, Nicosia, Dublin, København og Milano). I hvert land er der foretaget indendørs målinger i henholdsvis én offentlig bygning, én skole og i to nye (under 2 år gamle) private boliger, og indeklimakoncentrationerne derpå sammenlignet med udendørs målinger /17/. Resulta- Bygningsmaterialer 24

23 terne var tydeligvis afhængige af indeklimabidragene fra udeluften i de respektive byer. 5.2 Danske undersøgelser Luftkvalitetsmåleprogram Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) overvåger luftforureningen i byområder i henhold til det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram (LMP). Programmet moniterer en række forureningsparametre som tungmetaller, uorganiske gasarter og partikler, mens der kun måles to organiske parametre, nemlig benzen og toluen, der måles ved en enkelt målestation i København, jf. tabel 5.1. Antal målinger 2007 Årsmiddelværdi 2007 Max. værdi over 1 time 2007 Benzen ,0 16 Toluen ,6 102 Tabel 5.1 Luftforurening ved Jagtvej i København i Kilde: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. Siden 2002 er luftkoncentrationerne for benzen og toluen i gadeluften på Jagtvej målt med ½-times intervaller og over en kortere periode i 2006 også på H.C. Andersens Boulevard. I 2006 var årsmiddelværdien for benzen på Jagtvej og H.C. Andersens Boulevard henholdsvis 2,3 og 1,5, mens de tilsvarende værdier for toluen var 7,9 og 6,3. Disse to parametre er tidligere i perioden blevet målt i både Odense (Albanigade) og København (Jagtvej), hvor resultaterne fra Odense typisk lå lidt lavere (12-30%) end i København. Fremover vil benzen og toluen blive målt ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Benzen- og toluenkoncentrationerne i gadeluften i København har været faldende de sidste 10 år, jf. figur 5.1. Reduktionen skyldes nedsættelsen af benzenindholdet i benzin. 25

24 Figur 5.1 Overvågning udført af DMU siden Tendenser for årsmiddelværdier for benzen og toluen i gadeluft i København (Jagtvej). Kilde: DMU /2, 3, 4/. Københavns Kommunes webside viser desuden en tre-døgns prognose for luftforurening i København, som udarbejdes af DMU på grundlag af de kommende vejrforhold. På web-siden kan man aflæse de forventelige variationer over de tre dage samt fordelingen over geografiske områder i København, jf. figur 5.2 og

25 (Den grønne linie er B-værdi for benzen i udeluften på 5 ) Figur døgns prognose for benzen - Bredgade, 12-15/ Kilde: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. (0,8 ppb = 2,6, 0,5 ppb = 1,6, 0,1 ppb = 0,32 ) Figur 5.3 Prognose for fordeling af luftforurening med benzen i København 14/ Kilder: DMU/Københavns Kommune /2, 3/. Kemiske stoffer i forbrugerprodukter Miljøstyrelsen har udarbejdet en række rapporter, som kortlægger kemiske stoffer i forbrugerprodukter. For eksempel afgiver tryksager en række forskellige stoffer, herunder toluen, xylener, C 9 -C 19 alifatiske kulbrinter, aldehyder og en række terpener som α-pinen, camphen, limonen m.fl. /6/. I /6/ er det beregnet, at toluenbidraget fra tryksager hos forbrugeren er mellem (konstant belastning), mens bidraget af kulbrinter 27

26 (VOC, flygtige organiske kulbrinter) vurderes til VOC i boliger Kulbrinterenseriundersøgelser Normalkoncentrationen for VOC (flygtige organiske forbindelser) i almindelige boliger ligger ifølge /6/ på Derimod er benzenbidraget fra udvalgte forbrugerprodukter til indeklimaet beregnet til at være mindre end 1. Det er noteret at røgelsespinde indeholder en del benzen /7/. Især nyere produkter som husholdningsovne og nyere elektronisk udstyr som computerskærme kan afgive kulbrinter til indeklimaet, mens ældre forbrugerprodukter forventes at bidrage mindre /7/. Til vurdering af det normale niveau i danske boliger er der i Miljørapport nr. 686 fra 2002 om alternative rensevæsker /8/ foretaget analyser af kulbrinteindhold (>C 9 ) i 4 referenceboliger, hvor niveauet lå mellem 14 og 73. I 2005 var den gennemsnitlige belastning i indeklimaet i lejlighederne over et kulbrinte-renseri efter tiltag i henhold til Renseribekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003) på 220 med en medianværdi på 180 (dvs. indeklimabidraget i 50 % af lejlighederne var mindre end 180 ) /9/. 5.3 Typiske kilder til oliestoffer Typiske kilder til oliestoffer i udeluften og indeklimaet i boliger er opsummeret i tabel

27 BTEX C 9 -C 10 aromater (cumen, trimethylbenzener) Terpener såsom limonen og α-pinen (VOC) Andre kulbrinter (VOC) Udeluften Trafik Olieprodukter Forbrændingsprocessor Industri Trafik Olieprodukter Forbrændingsprocessor Industri Skov Trafik Industri Raffinering Benzinstationer Opvarmning Brændeovne Indeklimaet Cigaretrøg Malervarer Fortynder Opløsningsmidler Malervareprodukter Vegetabilsk terpentin Lim Husholdningsprodukter Aromastoffer i føde- og drikkevarer Frugt Trævarer Opløsningsmidler Opvarmning Brændeovne Opløsningsmidler Malervareprodukter Cigaretrøg Malevareprodukter Tabel 5.2 Oversigt over typiske kilder til oliestoffer i udeluft og indeklima. 5.4 Benzen I det følgende opsummeres konklusioner vedrørende danske målinger for benzen på eventuelt svagt forureningspåvirkede lokaliteter. I tabel 5.3 vises de statistiske parametre for de danske målinger i databasen /1/. 29

28 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Max. det.gr. Udeluft ,04 0,16-0,22 0,48 0,83 1,4 22 0,4 Indeklima ,15 0,49 0,80 1, ,2 Kapillarbrydende lag ,03 0,06-0,13 0,27 0,49 1,4 24 0,25 Poreluft ,10 0-0,20 0,08-0,43 0,75 1,5 50* 0,53 Afdampningskriteriet /22/ 0,13 Tabel 5.3 Danske målinger for benzen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). Følsomhedsberegninger Såfremt der medtages målinger med benzenindhold på op til 5,3, stiger medianværdien for udeluften fra 0,48 til 0,63 og for indeklimaet fra 0,8 til 0,9, men forskellen er ikke signifikant (p=>0,05). Medtages også data fra 1994 og frem til 2008, stiger medianværdien for udeluften yderligere til 0,8, mens såfremt alle data fra før 2006 frasorteres (dvs. efter formidling af erfaring fra poreluftprojekt /73, 74/), er medianværdien for udeluften uændret (0,49 ), men faldende for indeklimaet (fra 0,80 til 0,74 ). Forskellen er ikke signifikant (p=>0,05). Dette indikerer, at benzenindholdet i udeluften har været faldende de sidste 10 år, hvilket er i overensstemmelse med tendensen for luftmålingerne på Jagtvej i København, jf. figur 5.1. For udeluftdata er der foretaget en sortering efter Regioner, som medfører en spredning i medianværdierne fra 0,33 til 0,70. Forskellen mellem Regionerne er ikke statistisk signifikant (p= >0,05), idet der kun er få målinger og stor spredning i værdierne. Der er for få data til vurdering af en boligalders betydning for indeklimamålinger. Forskellen mellem medianværdierne for benzen i udeluften (0,48 ) og indeklimaet (0,8 ) er signifikant (p=0,043). I figur 5.4 vises et fraktilplot for benzenindhold i inde- og udeluft, som viser den store spredning i enkeltværdierne. 30

29 Benzen 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Benzen ude Benzen inde 0,0 0 0,25 0,5 0,75 1 Fraktil Målinger under detektionsgrænsen vises med pålydende værdi. Figur 5.4 Fraktilplot for benzenindhold i ude- og indeluft. I figur 5.5 er de danske målinger for benzen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/ sammenstillet med de udenlandske målinger. De udenlandske målinger er præsenteret i bilag 2. Benzen 2,5 2,24 2,22 2 1,5 1 1,3 0,7 1,08 0,95 1,06 1,83 1,44 1,25 1,05 1,12 0,72 0,83 0,93 1,68 0,8 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0,5 0,48 0 Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.5 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for benzen i ude- og indeluft (). Dansk database /1/ 31

30 Konklusion Som det ses af figur 5.5, findes der lidt højere værdier for benzen i indeklimaet end i udeluften, og højere værdier om vinteren end om sommeren. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske. 5.5 Toluen I tabel 5.4 vises de statistiske parametre for de danske målinger for toluen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.6 sammenstilles disse med de udenlandske målinger. De udenlandske målinger præsenteres i bilag 2. Fraktiler Skønnet Min. max. % Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data værdi under det.gr. Udeluft ,11 0,16-0,22 1,8 3, Indeklima 66 1,2 0,49 7,3 9, Kapillarbrydende lag ,1 0,06-0,13 0,7-0,73 1, ,3 Poreluft ,10 0-0,20 1,10 3, ,5 Afdampningskriteriet /22/ 400 Tabel 5.4 Danske målinger for toluen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). 32

31 Toluen 20 18, ,83 0,8 1,6 5,62 5,99 0,8 1,6 13,96 9,06 1,4 1,4 7,56 6,43 4,43 10,53 1,8 7,3 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.6 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for toluen i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.6, findes der højere værdier for toluen i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 5.6 Xylener Analysemæssigt kan der skelnes mellem m+p xylener og o- xylener, og derfor opgives disse som særskilte værdier i nogle analyserapporter, mens der i andre rapporter kun angives en værdi for sum af xylener. I tabel 5.5 vises de statistiske parametre for de danske målinger for xylener (sum af m+p og o-xylen) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.7 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. 33

32 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Udeluft ,1 0,42-0,45 0,8-0,87 2,52 4,9 15 1,5 Max. det.gr. Indeklima ,64 2,01 3,0 4,95 9,8 1 0,44 Kapillarbrydende lag ,1 0,23-0,29 0,47 1,0 4,2 17 0,2 Poreluft ,1 0-0,28 0-0,5 1,23-1,3 6,7 52* 1,6 * Flere målinger er under detektionsgrænsen og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.5 Danske målinger for xylener ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/) Xylener ,56 2,74 3,69 5,19 3,93 3,57 3,05 4,64 5,95 3,47 5,61 3 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 2 1 1,73 0,87 1,25 1,05 1,11 0,8-0,87 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.7 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for xylener i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.7, findes der højere værdier for xylener i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 5.7 Ethylbenzen Analysemæssigt kan der skelnes mellem xylener og ethylbenzen, men afdampningskriteriet omfatter sum af xylener og ethylbenzen. I tabel 5.6 vises de statistiske parametre for de dan- 34

33 ske målinger for ethylbenzen på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/, og i figur 5.8 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. Fraktiler Skønnet Min. max. % Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data værdi under det.gr. Udeluft ,02 0-0,14 0,18-0,3 0,56 1,0 32 1,0 Indeklima ,16 0,51 0,75 1,2 1,8 2 0,2 Kapillarbrydende 0-0,1 0-0,1 0,1-0,17 0,32 1,0 46 0,25 lag 71 Poreluft ,1 0-0,2 0-0,45 0,5 1,0 80* 0,56 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ 100 (xylener) Tabel 5.6 Danske målinger for ethylbenzen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/). Ethylbenzen 2 1,5 1 0,5 0,49 1,86 0,2 0,28 0,7 0,77 0,24 0,24 1,31 0,77 0,6 0,73 1,09 1,63 0,93 1,47 0,18-0,3 0,75 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 0 Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ USA (Ikke ryger boliger /15/ Figur 5.8 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for ethylbenzen i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.8, findes der højere værdier for ethylbenzen i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. Dansk database /1/ 35

34 5.8 Naphthalen Der er kun fundet 4 målinger for naphthalen i udeluften, heraf er 3 mindre end detektionsgrænsen og én måling er på 0,69. Der er kun fundet 3 målinger af indeklimaet, hvoraf én er mindre end detektionsgrænsen og de to andre er på 11 og 19. I tabel 5.7 vises koncentrationsintervallet for de danske målinger for naphthalen i poreluften og det kapillærbrydende lag på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.9 vises de udenlandske målinger, som også præsenteres i bilag 2. Udeluft Indeklima Kapillarbrydende lag Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 Skønnet max. værdi % under det.gr. Max. det.gr ,44 0-0,5 0-0,5* 0-0,51 1,6 81* 0,52 Poreluft ,3 0-0,5 0-0,6* 0-1,0 1,0 100* 1 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.7 Danske målinger for naphthalen ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/)

35 Naphthalen 1,5 1,13 1,1 Udeluft - sommer Udeluft - vinter 1 0,89 0,92 Udeluft Indeluft - sommer 0,63 0,57 Indeluft - vinter Indeluft 0,5 0,08 0,31 0,16 0,17 0,12 0,11 0,24 0,38 0 Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Figur 5.9 Sammenstilling af udenlandske medianværdier for naphthalen i ude- og indeluft (). Konklusion Der er kun få målinger for naphthalen i databasen, og man kan derfor ikke drage konklusioner vedrørende niveauet for naphthalen i danske boliger eller udeluften. 5.9 C 9 -C 10 aromater I tabel 5.8 vises de statistiske parametre for de danske målinger for C 9 -C 10 aromater på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.10 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. 37

36 Antal data Min. Fraktiler 0,25 0,5 0,75 % under det.gr. Max. det.gr. Udeluft ,10 0-0,62 0-1,0 1,1-2,1 2,5 58* 2,5 Indeklima ,5 0,8-1,05 1,5-1,9 2,55 4,9 19 2,1 Kapillarbrydende lag ,44 0-0,5 0-0,5 0-0,51 1,6 81* 0,52 Poreluft ,3 0-0,5 0-0,6 0-1,0 1,0 100* 1 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Skønnet max. værdi Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.8 Danske målinger for C 9 -C 10 aromater ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/) C 9 -C 10 -aromater ,5 4,4 6 4,3 2,8 3,2 8 8,4 Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft 2 0,65 1,1 1,06 0,95 0-1,0 1,5-1,9 0 USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Figur 5.10 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for C 9 -C 10 aromater i ude- og indeluft (). Dansk database /1/ Konklusion Som det ses af figur 5.10, er der højere værdier for C 9 -C 10 aromater i indeklimaet end i udeluften. Desuden viser de danske målinger de samme tendenser og niveauer som de udenlandske målinger. 38

37 5.10 Sum af kulbrinter - herunder C 9 -C 10 aromater Udenlandske undersøgelser af flygtige kulbrinter (VOC) i udeluft og indeklima omfatter ofte analyser af mange specifikke kulbrinter, mens man i Danmark foretager en GC-FID screening og summerer alle de stoffer, der detekteres med den angivne metode, inklusive ukendte stoffer. Begrebet sum af kulbrinter (totalkulbrinter) er en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzinog olieprodukter og kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den pågældende bolig. I tabel 5.9 vises de statistiske parametre for de danske målinger for sum af kulbrinter på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter i databasen /1/. I figur 5.11 sammenstilles disse med de udenlandske målinger, som præsenteres i bilag 2. Indeklima Kapillarbrydende lag * * 100 Poreluft * * 100 * Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Fraktiler Skønnet Min. max. værdder % un- Max. Antal 0,25 0,5 0,75 det.gr. data det.gr. Udeluft * * 100 Afdampningskriteriet /22/ Tabel 5.9 Danske målinger for sum af kulbrinter ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter () (fra database /1/)

38 Sum af kulbrinter Udeluft - sommer Udeluft - vinter Udeluft Indeluft - sommer Indeluft - vinter Indeluft ,7 5,4 8 49,9 57,5 7 6,8 14,8 17, Konklusion Leipzig (Blandet bolig og erhverv) /11/ USA (Villaområde) /13/ USA (Tæt bebyggelse og erhverv) /13/ USA (Tæt bebyggelse og industri) /13/ Dansk database /1/ Figur 5.11 Sammenstilling af udenlandske og danske medianværdier for sum af kulbrinter i ude- og indeluft (). Som det ses af figur 5.11, er der væsentligt højere værdier for sum af kulbrinter i indeklimaet end i udeluften. Herudover er de danske målinger væsentligt højere end de udenlandske målinger. I Danmark er sum af kulbrinter (totalkulbrinter) beregnet som arealet af alle toppe i kromatogrammet i henhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenlandske undersøgelser typisk er tale om en kvantificering og summering af en række specifikke stoffer Konklusioner vedrørende baggrundsværdier Udeluft i landområder er mindre forurenet Forskel mellem udeluft og indeluft Generelt har udenlandske målinger vist, at kulbrintekoncentrationerne (VOC) i byer med tæt bebyggelse og industriområder er højere end i byer hovedsagelig bestående af villaområder /5/. Flere af de udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at kulbrintekoncentrationerne er væsentligt højere i indeklimaet i boliger end i udeluften. 40

39 Årstidsvariationer Det samlede VOC-indhold i indeklimaet i boliger var i nogle undersøgelser højere om vinteren end om sommeren /11, 64/, men forskel mellem sommer- og vintermålinger er ikke fundet signifikant i andre undersøgelser /14, 68/. Generelt er der en tendens til lavere udeluftkoncentrationer om sommeren end om vinteren. I tabel 5.10 er intervallet for medianværdierne for de udenlandske referencemålinger sammenstillet med de danske målinger på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. Udeluft Indeklima Afdampningskriterium Udland Danmark* Udland Danmark* Benzen 0,21-1,7 0,48 0,94-2,24 0,80 0,13 Toluen 0,8-5,2 1,8 5,6-19 7,3 400 Xylener 0,7-2,7 0,8-0,87 2-4,5 3,0 Ethylbenzen 0,2-0,93 0,18-0,3 0,74-1,5 0, C 9 -C 10 aromater 0,65-3,2 0-1,0*** 3,5-8,4 1,5-1,9 30 Flygtige kulbrinter (sum af kulbrinter) 5,4-17** 0-62**/*** ** 275** 100 * Danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. ** Udenlandske og danske målinger er ikke sammenlignelige grundet forskellige analysemetoder. *** Flere målinger er under detektionsgrænsen, og derfor er den sande værdi mellem 0 og den angivne værdi. Tabel 5.10 Sammenstilling af danske og udenlandske målinger. Som det ses af tabel 5.10, er de danske målinger typisk på samme niveau som de udenlandske referencemålinger, dog med undtagelse af værdierne for sum af kulbrinter (totalkulbrinter). I Danmark er parameteren sum af kulbrinter (totalkulbrinter) beregnet som arealet af alle toppe i kromatogrammet i forhold til en standard kulbrinte, mens der i de udenlandske undersøgelser typisk er tale om en kvantificering og summering af en række specifikke af flygtige kulbrinter. For de danske benzenmålinger er der ved datasortering efter årstal, geografiske områder og boligalder foretaget en følsomhedsberegning af konsekvenser. Såfremt alle data fra før 2006 frasorteres, er medianværdien for benzen i udeluften uændret (0,49 ), men faldende for indeklimaet fra 0,80 til 0,74. Forskellen er ikke signifikant. Der er ligeledes ingen signifikant forskel i resultaterne fra de enkelte regioner, og der er kun få da- 41

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Teknik og Administration Nr. 4 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Formål... 8 2.3 Metodik... 8 2.4

Læs mere

Lovgivning indeklima i boliger

Lovgivning indeklima i boliger Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:

Læs mere

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse.

Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Baggrundsniveauer af oliekulbrinter i udeluft og uforurenede hjem. - Ny dansk undersøgelse. Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Per Novrup, Region Midtjylland Børge Hvidberg, Region Midtjylland 9.

Læs mere

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER

Læs mere

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012 Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,

Læs mere

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I 15.

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET?

KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET? KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET? Dorte Harrekilde, Rambøll doh@ramboll.dk DISPOSITION Problemstillingen Indeklimamålinger, metoder Resultater Konklusion

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

FELTANALYSER MED SATURN 2000 MS. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted.

FELTANALYSER MED SATURN 2000 MS. Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. FELTANALYSER MED SATURN 2000 MS Ekspertisechef, Anders G. Christensen, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. OVERSIGT NIRAS udstyr Opsamling af prøver Analysemetoden (SOP) og kvalitetskontrol

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr.

ANALYSERAPPORT. COWI A/S Registernr.: Afdelingsnr.: 1341 Kundenr.: Odensevej 95 Ordrenr.: Odense S. Prøvenr. Sidenr.: 1 af 3 Chlorid 100 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 5 Sulfat 57 mg/l 0.50 SM 17 udg. 4500 2 NVOC 42 mg/l 0.1 SM 17 5310C 10 Methan 43 mg/l 0.005 GC/FID 19 Cyanid, total

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009. Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGSNIVEAUER I PORELUFT OG GRUNDVAND MARTS 2009 Andelsforeningen Sadolinparken Oldenborggade 2-4 og Lyneborggade 13-19 Holmbladsgade 70, matr. nr. 633 Sundbyøster, København

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet SUPPLERENDE PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Beboelsesbygninger

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger

Vurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger Vurdering af nye stoffer i forhold til jordforureninger Indlæggets forfatter: Katrine Smith AC-tekniker i enheden Jord og Affald i Miljøstyrelsen Civilingeniør Email: kasmi@mst.dk Indhold Tilblivelsen

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Region Sjælland Tujavej 11 i Køge FORURENINGSUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Region Sjælland Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv. - Erfaringer fra regionerne

Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv. - Erfaringer fra regionerne Reduktionsfaktorer for poreluftbidrag til indeklimaet, når der er betongulv - Erfaringer fra regionerne Teknik og Administration Nr. 2 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Sammenfatning... 7 2.1

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE Badevej og 4, 3 Helsingør Rekvirent: Domea Dato: 9. december 14 DMRsagsnr.: 14571 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en forskel Industrivej 1A, 868 Ry Tlf. 86 95 6 55 Email:

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 PROJEKTNR. A031981 DOKUMENTNR. VERSION 0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

NOTAT. 1. Kontrolmålinger på Skolen ved Stadion i forbindelse med PCB-forsegling

NOTAT. 1. Kontrolmålinger på Skolen ved Stadion i forbindelse med PCB-forsegling NOTAT Projekt Kontrolmålinger på Skolen ved Stadion i forbindelse med PCB-forsegling Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 02 Dato 06-12-2013 Til Fra Kopi til Kasper Michaelsen Lisbeth Odsbjerg Peter Kjær

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde 2015

Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde 2015 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 02-12-2015 Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde 2015

Læs mere

Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2.

Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN. Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. Notat Naturstyrelsen FLYVESTATION VÆRLØSE - NATURSTYRELSEN Halvårligt statusnotat for monitering og udledningsregnskab for 1. og 2. kvartal af 2015 7. juli 2015 Projekt nr. 220925 Udarbejdet af TBJ Kontrolleret

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

1 INDLEDNING PCB MÅLING AF INDEKLIMAET HISTORIK ANALYSERESULTATER Resultater for indhold af PCB i luft...

1 INDLEDNING PCB MÅLING AF INDEKLIMAET HISTORIK ANALYSERESULTATER Resultater for indhold af PCB i luft... 11-08-2016 Sag: S16-0381-2 Udarbejdet af: Jørgen Vendelbo NOTAT SAG : Rønde Efterskole EMNE : Prøvetagning af PCB i indeklima REKVIRENT : Gorm Skovsgaard, Forstander INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr. 3 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning... 5 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger...

Læs mere

Ny metode til analyse af totalkulbrinter, BTEX og PAH i jord

Ny metode til analyse af totalkulbrinter, BTEX og PAH i jord NYT FRA 2006/3 ISSN: 1901-5437 Ny metode til analyse af totalkulbrinter, BTEX og PAH i jord Af Karen Halling, AnalyCen A/S Miljøstyrelsen iværksatte i 2003 et arbejde med sammenligning af eksisterende

Læs mere

Indeklimaforbedrende energirenovering

Indeklimaforbedrende energirenovering 1 Indeklimaforbedrende energirenovering Jens-Ole Petersen, civilingeniør, kontorleder ATV Vintermøde, Vingsted 11-12. marts 2014 2 Indeklimaforbedrende energirenovering Indhold Baggrund for OPI-projektet.

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde 2016

Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde 2016 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 1. december 2016 Påvirkning af indeklimaet i mandskabsbygninger Målerunde

Læs mere

MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING

MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING Ny daginstitution Tranehavevej 15 2450 Kbh. SV MILJØUNDERSØGELSE FORUD FOR 8 ANSØGNING Rekvirent: Københavns Ejendomme Nyropsgade 1,5 1602 København K Møllegade 56 6400 Sønderborg Tlf. 73 42 31 31 Fax

Læs mere

ANALYSERAPPORT 1207675-252324

ANALYSERAPPORT 1207675-252324 Dr.-Hell-Str. 6, 47 Kiel, Germany Fax: +49(43)8-498 [@ANALYNR_START=34] Ordre Analyse nr. Prøvens ankomst Prøvetagning Prøvetager Kunde-prøvebetegnelse Formål Omfang Udtagningssted. Anlægs-ID Fysisk-kemisk

Læs mere

(02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

(02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING (02+09) NORMALKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING Analyserapport nr. 20160802/003 11. august 2016 Blad 1 af 4 Temperatur 9,1 C Prøvested: Afgang, værk Lillerød Vandværk Lugt Ingen lugt Smag Normal Prøvedato:

Læs mere

Organiske mikroforureninger

Organiske mikroforureninger Organiske mikroforureninger I dette kapitel behandles de organiske mikroforureninger, der er omfattet af programmet for grundvandsovervågning i NOVA 2003 (Miljøstyrelsen 2000b). De enkelte stoffer er placeret

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser

Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser Region Hovedstaden Koncern Miljø Planlægning og udførelse af forureningsundersøgelser Koncern Miljø, maj 2011 Koncern Miljø Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse: 1 INDLEDNING... 5 2 TILRETTELÆGGELSE

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation

ATV-Vintermøde den 9. marts 2010. Jord, tal og.. kommunikation ATV-Vintermøde den 9. marts 2010 Jord, tal og.. kommunikation Præsentation Titel Indledende forureningsundersøgelser i større parcelhusområde med særligt fokus på kommunikation med de berørte borger og

Læs mere

Udfordringer med diffusionstætte rør

Udfordringer med diffusionstætte rør Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511 Indsæt billede: : Klik på billedeikonet i midten af sliden 2. Browse efter dit billede. 3. Hvis billedet ikke passer, Shift + træk i billedets hjørner til rigtig

Læs mere

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge VENTILATIONSTEST

Region Sjælland. Tujavej 11 i Køge VENTILATIONSTEST Region Sjælland Tujavej 11 i Køge VENTILATIONSTEST Region Sjælland Tujavej 11 i Køge VENTILATIONSTEST Rekvirent Rådgiver Region Sjælland Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3641200075

Læs mere

Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket

Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket Analyserer vi for de mest miljøfarlige stoffer i forureningssager? Erfaringer fra udarbejdelse af kemikalieredegørelse for Grindstedværket ATV-VINTERMØDE Vingstedcenteret 9.-10. Marts 2010 Civilingeniør

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten

Analyserapport CSA D/K. Produkt emissions test ved mikrokammer metode. Gummi-gulvbelægning. Marts 2011. Smedeskovvej 38, DK-8464 Galten Analyserapport CSA D/K Produkt emissions test ved mikrokammer metode Gummi-gulvbelægning Marts 2011 Rekvirent: CSA D/K Hvidkildevej 64, Grøndalcentret 2400 København NV Dato: 2. marts 2011 Testlaboratoriet:

Læs mere

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 11. november 2015 Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Indledning

Læs mere

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr. Frederiksberg Forsyning Att.: Herman Juhl Sendt pr. mail til: hju@frb-forsyning.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Indeklimaforureninger

Indeklimaforureninger Indeklimaforureninger v/ Brian Badike Thomsen, Slagelse Kommune Årsmøde for jord og grundvand ENVINA den 1. oktober 2015 Miljøafdelingen Side 1 Disposition Lovgivningsmæssig ramme En konkret indeklimasag

Læs mere

Tilladelsen er tidsbegrænset til 1. juli Herefter ophører den uden yderligere varsel.

Tilladelsen er tidsbegrænset til 1. juli Herefter ophører den uden yderligere varsel. Nørregaard ApS Tevringevej 49 5462 Morud Att: Anders Nielsen Teknik, Erhverv og Kultur 10. juni 2016 Sagsnummer 480-2016-21856 Dokument nr. 480-2016-183063 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. 14048 Tilladelse til udledning

Læs mere

Indsatsplan for Jordforurening

Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan for Jordforurening Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger i 2007 Forside_februar2007.indd 2 25-05-2007 08:50:37 Indsatsplan i forhold til jord- og grundvandsforureninger

Læs mere

PCB Hvordan undersøges og afværges

PCB Hvordan undersøges og afværges PCB Hvordan undersøges og afværges Temadag Vintermøde 7. marts 2011 1 PCB Generelt PCB = Polychlorerede Biphenyler 209 forskellige stoffer (congenere) Forskelle i kemiske og fysiske egenskaber Flere chloratomer

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE

FORURENINGSUNDERSØGELSE FORURENINGSUNDERSØGELSE Grønningen, Skovvejen 63-79/Færøvej 8-30, 4200 Slagelse Rekvirent: Slagelse Boligselskab Dato: 28. februar 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0057 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg I bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foretages følgende

Læs mere

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF Tage V. Bote, Lars Nissen, Bjarke Neiegaard Rasmussen, COWI A/S Jan Petersen, Ole Mikkelsen, Klaus Bundgaard Mortensen, Region Syddanmark

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Lok.nr. 56578002: Storegade 86, Holsted Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Journalnr. 08/19121 Juli 2012 PROJEKT Supplerende undersøgelser

Læs mere

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock

Læs mere

Viborgvej 80-82, Randers

Viborgvej 80-82, Randers Regionshuset Holstebro Jord og Råstoffer Lægårdvej 12 DK7500 Holstebro Tel. +45 8728 5007 www.regionmidtjylland.dk Viborgvej 8082, Randers Undersøgelse af indeklimapåvirkning for naboejendomme Lokalitetsnr.

Læs mere

Himmark Strand, Nordals. Miljøundersøgelse på Himmark Strand

Himmark Strand, Nordals. Miljøundersøgelse på Himmark Strand 523-05725 Himmark Strand, Nordals Miljøundersøgelse på Himmark Strand April 2009 Himmark Strand MILJØUNDERSØGELSE PÅ HIMMARK STRAND April 2009 Himmark Strand MILJØUNDERSØGELSE PÅ HIMMARK STRAND April 2009

Læs mere

ANALYSERAPPORT

ANALYSERAPPORT Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel, Germany [@ANALYNR_START=496] [@BARCODE= R] LUFA - ITL Dr.-Hell-Str. 6, 410 Kiel Give Vandværk A.M.B.A. Rønnevej 18 33 Give DÄNEMARK DOC-1-859999-DA-P1 ANALYSERAPPORT 1518-496

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse.

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse. Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøteknisk undersøgelse - Orienterende Matrikelnummer 22CH Stenløse By Sag nr. B24278. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Dines

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Laila Schou Poulsen Dato: 7. februar 2017 QA:

Læs mere