Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab"

Transkript

1 Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme at være en nem opgave, men det er det bestemt ikke. Læser du i avisen eller ser TV, får du nemt det indtryk, at entreprenører er vore dages helte. Du møder fortællinger om den opfindsomme helt, der starter sin egen organisation, og som et resultat heraf bliver rig og berømt. Tænk bare på Lars Larsen. Historien om en ung og energisk mand fra Thy-egnen, der med få finansielle midler starter sin egen kæde af sengetøjslagre. Denne bogs budskab er imidlertidig, at entreprenørskab er meget mere end det at starte en selvstændig organisation. Entreprenørskab er et komplekst fænomen, der foregår i mange forskellige kontekster, og såvel dets omfang, proces som output varierer. Formålet med dette kapitel er først og fremmest at definere: Hvad er entreprenørskab? Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Det entreprenøriellee fænomen er bredt og har mange ansigter; there are many entrepreneurships in terms of focus, definitions, scope and paradigms (Steyaert & Hjorth 2003: 5). En grund til de mange forskellige entrepreneurships er, at entreprenørskab bliver studeret fra mange forskellige discipliner (økonomi, psykologi, sociologi, management, mm.). Faktisk synes hver forfatter at have sin egen definition af entreprenørskab. Med reference til Saxes ( ) historie om de blinde mænd, der rører ved en elefant forskellige steder (snabel, hale osv.), og som et resultat fortæller vidt forskellige historier om den, spørger Gartner (2001) derfor: Is There an Elephant in Entrepreneurship? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab Inden vi bevæger os over i at definere entreprenørskab, vil vi dog først levere en lille Elevator Pitch. Dette begreb anvendes ofte inden for entreprenørskab. Begrebet dækker normalt over en lille salgstale eller mundtlig enetale fra en person til to eller flere personer, hvor et givet emne introduceres på den tid, det tager at køre i elevator. Begrebet er amerikansk og bruges ofte i forbindelse med at netværke til diverse forretningsarrangement. Her har man få sekunder til effektivt og hurtigt at vække interesse for sin ide, produkt eller lignende. I det følgende vil vi vække din interesse for ideen om at studere entreprenørskab. Der vil dog ikke være tale om en Elevator Pitch i den formale forstand, men det er stadig en relativ kort salgstale for entreprenørskab. Entreprenørskab har stor værdi for såvel det enkelte individ, eksisterende organisationer som samfundet. Det har altså værdi for dig som person, de organisationer som du måske skal skabe eller ansættes i, og mennesker omkring dig.

2 1.1.1 Elevator Pitch for dig Entreprenørskab har forskellig værdi for forskellige personer. Hvilken værdi ville det have for dig at blive entreprenør? Det spørgsmål blev studerende ved Aalborg Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Nordjylland stillet i De hyppigste svar var: Jeg vil bestemme over mit eget liv ; jeg har skabertrang og jeg ønsker personlig udvikling og læring. De studerende var i mindre grad motiveret af udsigten til at tjene mange penge (Sørensen et al. 2006). Selvom man hyppigt observerer, at entreprenører primært er motiveret af andet end at tjene penge, er det vigtigt at holde sig for øje, at entreprenører selvfølgelig for at gennemføre deres entreprenørielle processer er nødsaget til at etablere en organisation, der er forretningsmæssigt bæredygtig. Det vil sige, at tjene penge er altid vigtig for succesfuldt entreprenørskab. Du tænker måske, at entreprenørskab ikke har direkte værdi for dig. Men tænk på forandringerne på arbejdsmarkedet. Udviklingen går mod flere frie agenter, hyppigere skift mellem jobs, hurtigere teknologisk udvikling, flere valgmuligheder og mere uklare stillingsstrukturerer. Det gør, at vi alle i højere grad end tidligere må handle som entreprenører i uddannelses- og karrieresammenhænge: Vi må i højere grad skabe en karriere i stedet for blot at tage en karriere. Vi kan normalt vælge mellem mange uddannelsestilbud, og der er ofte flere karrierespor at forfølge efter endt uddannelse, herunder valget mellem forskellige lønmodtagertilværelser og en karriere som entreprenør. Tidligere var det mere hyppigt, at man blev det, som ens forældre var. Man var nærmest født til at tage en bestemt karriere. Til trods for, at man også kan finde sådanne karrieremønstre i dag, er nutidens unge generationer mere udfordret til at skabe deres egen fremtid. Som Down siger: We are entrepreneurs of the self (Down, 2006: 5). Derfor er det afgørende for unge mennesker generelt at vide, hvad entreprenørskab indebærer og være trænet i det. Sidst men ikke mindst så er entreprenørskab spændende. Som entreprenør er man med til at skabe noget nyt, typisk sammen med andre, der synes det er udfordrende og lærerigt at arbejde i pionérfasen, hvor det nye bliver til Elevator Pitch for eksisterende organisationer For organisationer har entreprenørskab også stor værdi. Organisationer kan have svært ved at overleve, såfremt den ikke formår at differentiere og forny sig, som er afgørende i en globaliseret verden. Her er der mere konkurrence om alt fra alle steder. Samtidig er det også en verden, der tilsyneladende er uden fartbegrænsninger (Nordström 2000). Den teknologiske udvikling gør, at organisationers produkter og services hele tiden forældes. Derfor må organisationer konstant forny sig over en bred kam (nye produkter, materialer, markeder, teknologier, processer mm.). Differentiering og fornyelse kræver, at organisationer er i stand til at skabe eller opdage nye muligheder og forfølge dem, hvilket netop er hjertet af entreprenørskab. Derfor ser man oftere og oftere organisationer, som søger medarbejdere, der kan noget udover de traditionelle management kompetencer med fokus på evnen til at planlægge, organisere og koordinere. Man søger medarbejdere, som er entreprenøriellee, fornyende, omstillingsparate og kreative. Entreprenørskab har altså også værdi for dig, der skal ud og have et job i en eksisterende organisation. 2

3 1.1.3 Elevator Pitch for samfundet Værdien af entreprenørskab for samfundet som helhed er heller ikke til at komme udenom. Specielt siden 1970 erne ses entreprenørskab som et middel til at generere jobs, økonomisk vækst og velstand i samfundet. I 1970 erne sætter specielt Bolton (1971) og Birch (1979) fokus på den revolutionerende tanke, at små virksomheder er vigtigere for økonomien end store virksomheder. De er i højere grad med til at skabe økonomisk vækst. Tanken lever stadig, og vigtigheden af entreprenørskab i et samfundsøkonomisk perspektiv bliver ofte fremhævet. I Iværksætterindeks 2007 står der for eksempel: Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Særligt vækstiværksættere bidrager til jobskabelse. Vækstiværksættere udgør kun omkring 5 pct. af de overlevende virksomheder, men de skaber næsten halvdelene af jobbene i en årgang af iværksættere. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007: 7). Set i dette lys er det ikke underligt, at der er en politisk målsætning om at øge antallet af entreprenører i Danmark, herunder især antallet af vækstorienterede entreprenører. Og der er bestemt plads til forbedringer. Både med hensyn til andelen af befolkningen, der starter nye organisationer, og andelen af entreprenører som skaber vækst, halter Danmark efter de bedste lande (Schøtt 2007). Entreprenørskab er endvidere kendt for at medvirke til at udvikle en sund konkurrence i samfundsøkonomien, da entreprenøren hele tiden skubber nye ideer, produkter, services og processer ind på markedet. Ja, der opstår helt nye brancher og markeder som et resultat af entreprenørers handlen. Alternativ energi og vindmøller kan anføres som eksempel på et dansk entreprenøreventyr, som har skabt en ny branche med stor betydning for vores evne til at løse nutidens og fremtidens miljø- og klimaproblemer. Derfor får du gennem studiet af entreprenørskab forståelse for et fænomen, der både er spændende og vigtigt for dig, eksisterende organisationer og samfundet. Behøver vi at sige mere. Entreprenørskab er et studium værd. 1.2 Det historiske flashback Intet kommer til denne verden ud fra intet. Alle fænomener er en del af en længere historisk læringsproces. Dette er også tilfældet med entreprenørskab. Entreprenørskab har også en historie. Lad os nu tage på en rejse tilbage i tiden for at dykke ned i denne historie. Det vil give dig en bedre forståelse for, hvad entreprenørskab er, og hvordan fænomenet kan defineres. Vi har inddelt feltet i fire traditioner: 1) Den økonomiske tradition; 2) den social-psykologiske tradition; 3) dannelsestraditionen; og 4) fornyelsestraditionen Den økonomiske tradition Entreprenørskab er et gammelt fænomen. Men det er kommet til udtryk på forskellig vis i forskellige samfund. Går vi langt tilbage så langt tilbage som det antikke Rom var personlig velstand velanset, såfremt den ikke var genereret direkte fra deltagelse i kommercielle aktiviteter. Denne aktivitet var forbeholdt tidligere slaver og andre frigjorte mænd. Velstand og prestige kunne alene gå hånd i 3

4 hånd, hvis velstanden var skabt gennem ejendom til land, renter fra lån og investeringer eller politisk aflønning. Det påvirkede naturligvis udfoldelsen af entreprenørskab i det antikke Rom. Senere blev især krigsførelse, herunder erobringer af land anset som en form for entreprenørskab. Erobring og overtagelse af ressourcer ansås altså som en naturlig del af bestræbelserne på at opdage og udnytte nye muligheder (Baumol 1990). Vi skal helt frem til omkring 1755, før det entreprenørielle fænomen bliver formelt introduceret i litteraturen om handel, økonomi og forretningsudvikling. Cantillon ( ) ses ofte som en vigtig pionér inden for feltet (Landström 1999). For ham var entreprenørens funktion at udligne uoverensstemmelser mellem udbud og efterspørgsel ved at købe noget billigt for at sælge det igen til en pris, der så vidt muligt var højere. Entreprenøren er derfor en person, der får fat i og allokerer ressourcer under risiko, og herved bringer økonomien mod ligevægt (Murphy et al. 2006). Sidst i 1700-tallet er begrebet om entreprenørskab blevet udvidet til også at se entreprenøren som en person, der planlægger, overvåger, organiserer eller endda ejer produktionsfaktorer, mens man i 1800-tallet skelner mellem dem, der leverer midler, og dem der skaber profit (Coulter 2003). I 1900-tallet finder vi Knights arbejde. Han ser det som entreprenørens funktion at bære usikkerheden i økonomien på sine skuldre. Knight skelner mellem tre typer af usikkerhed (Sarasvathy et al. 2005). Den første type af usikkerhed forekommer, når forskellige udfald i fremtiden både eksisterer og er kendt. Her er det entreprenørens rolle at kalkulere sandsynlighederne og træffe beslutninger på basis heraf. Man kan sammenligne det med metrologernes bestemmelse af, hvornår solen går op og ned. Den anden type af usikkerhed forekommer, når fremtidens udfald eksisterer men er ukendte på forhånd. Et eksempel kan være din egen dødsdato. Du ved, at du skal dø, men hvornår er ukendt. I disse situationer er entreprenøren nødt til at estimere fremtidens udfald på baggrund af gentagne forsøg og herefter træffe beslutninger på baggrund af disse. Den sidste type af usikkerhed, som Knight kalder for den sande usikkerhed, forekommer, når fremtidens udfald ikke er eksisterende, og det er derfor heller ikke muligt at vide noget herom. Entreprenøren modtager profit som kompensation for at håndtere den sande usikkerhed. Entreprenøren er altså villig til at bruge tid og kapital samt sætte sin karriere på spil gennem usikre projekter. Han eller hun er investoren, ejeren af ressourcerne i økonomien. Usikkerhed er til stede i enhver økonomi, fordi beslutninger omkring input må foretages her og nu for at skabe output i fremtiden, hvor efterspørgslen er ukendt. Forbrugeren er ikke villig til at binde sig selv til en given efterspørgsel ude i fremtiden, hvilket påfører investorer en risiko (Casson 1982). Men det er den funktion, som Schumpeter (1934) tillægger entreprenøren, der for alvor har givet rod til vore dages forståelse af entreprenørskab. Ifølge Schumpeter bærer entreprenøren ikke usikker- 4

5 heden i økonomien det gør kapitalisten, som allokerer midler til entreprenøren. I stedet er entreprenøren en innovator, som ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og organisationer i økonomien han eller hun er hovedkilde til udvikling i økonomien. Schumpeter forudsætter, at udgangspunktet er en økonomi i ligevægt, indtil en entreprenør ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og dermed skaber uligevægt på markedet. Men samtidig bidrager uligevægten til at udvikle samfundsøkonomien. Den nye mulighed kan tage form af: Introduktion af nye produkter eller kvalitet heraf ntroduktion af nye produktionsmetoder Åbningen af nye markeder Udnyttelse af nye leverandørkilder Re-organisering af en branche Schumpeter antager, at det nye vil udkonkurrere eksisterende organisationer og skabe bølger af forandring i økonomien. Han taler om denne proces som kreativ destruktion. Der dannes hele tiden nye projekter og organisationer, og der lukkes ned for andre. Hvis en entreprenør får succes, vil imitatorer efterligne entreprenøren og træde ind på markedet. I takt med at markedet bliver mættet, vil en ny ligevægt opstå i økonomien. Man kan naturligvis rejse indvendinger imod Schumpetersk teori, såsom: Er det nye altid bedre end det gamle? Hvorfor er usikkerhed ikke knyttet til entreprenørens handlinger? Men der er ingen tvivl om, at Schumpeter havde fat i noget væsentligt med synet på koblingen mellem entreprenørskab, fornyelse og økonomisk vækst. 5

6 1.2.2 Den social-psykologiske tradition I årene fra 1960 til op i 1980 erne bliver entreprenørskab ofte defineret ud fra en psykologisk tankegang. Især McClellands (1961) værk: The Achieving Society kickstarter disse tanker. Dette værk præsenterer fortællingen om, hvorfor nogle personer koncentrerer sig om økonomisk aktivitet og er påfaldende succesfulde, når andre ikke er. Herudover er det en fortælling om, hvorfor nogle samfund klarer sig bedre økonomisk set end andre til trods for, at de har et lignende udgangspunkt. Behovet for at præstere blandt aktørerne i et givent samfund bliver udpeget som nøglen til mysteriet. Dette behov er linket til den entreprenøriellee personlighed, hvilket gør, at psykologiske forklaringer vinder frem inden for entreprenørskabsforskningen. Man søger især psykologiske forskelle mellem entreprenører og ikke-entreprenører (Carland 1984). En af de første undersøgelser, der kortlægger succesfulde, entreprenøriellee individers karaktertræk er Hornaday og Bunker (1970). De peger på mange forskellige egenskaber hos entreprenører, herunder energisk forfølgelse af mål, selvsikkerhed, ønske om at være sin egen chef og behov for at præstere. Men fra midten af 1980 erne svinder denne litteratur hen. Især tre kritikpunkter har ramt den: Ved at studere enkelte personlighedstræk, såsom behov for at præstere, ignorer man den indflydelse, personlighedstræk har på hinanden, og hvordan omgivelsesmæssige faktorer spiller ind på entreprenørielt adfærd Det psykologiske perspektiv har desuden ledt til en så lang række af karaktertræk og faktorer, at entreprenøren er blevet fremstillet som en everyman Sidst har studierne ikke gjort det muligt empirisk at udpege entreprenørens personlighed i mængden. Specielt artiklen: Who is the Entrepreneur? Is the Wrong Question, som er skrevet af Gartner (1988), har været medvirkende til et opgør med den psykologiske måde at tænke på Det psykologiske forskningsspor er i tidens løb blevet suppleret med et sociologisk, hvor vægten placeres på relationer mellem mennesker snarere end det enkelte individ. Man kan derfor tale om en social-psykologisk tradition, der interesserer sig for mennesket som entreprenøriel aktør såvel individuelt som i grupper (Aldrich 1999). Den social-psykologiske tradition vil blive yderligere uddybet i kapitel Dannelsestraditionen Nyere teori har fokuseret på at forstå entreprenørskab som en organiseringsproces, der leder til et bestemt output, nemlig dannelsen af en ny organisation. Det, der adskiller entreprenører fra ikkeentreprenører, er ikke personlighedstræk, men at entreprenører danner nye organisationer. Denne tanke blev præsenteret på den teoretiske arena i 1980 erne. Således bliver entreprenørskab set som et organisatorisk fænomen; entreprenørskab er synonymous with the behavioural act of new venture creation (Pittaway 2003: 22). 6

7 Ved at definere entreprenørskab som en organisatorisk dannelsesproces, bliver entreprenørskab lig med opbygningen af nye strukturer, idet organisationer netop kendetegnes ved at have en vis grad af formel orden, administrative strukturer og målsætninger (Bakka & Fiveldal 2004). Der eksisterer dog en vigtig skillelinje mellem konventionel organisationsteori og teori om entreprenørskab, idet afsættet for konventionel organisationsteori begins at the place where the emerging organization ends (Kats & Gartner 1988: 429). Det vil sige, at entreprenørskabsforskningen hovedsageligt koncentrerer sig om processen, der leder til skabelse af en ny organisation, mens organisationsteori primært interesserer sig for, hvad der sker, når denne organisation er blevet skabt og viderudvikles. Fra begyndelsen har denne litteratur i høj grad været adfærdsorienteret af natur. Det vil sige, at den har fokuseret på, hvilke aktiviteter entreprenøren foretager sig i processen med at skabe en ny organisation. Carter et al. (1996) afdækker for eksempel, hvilke aktiviteter 71 entreprenører foretager sig i opstartsprocessen Fornyelsestraditionen Dannelsestraditionen har dog en konkurrent. Vi kalder konkurrenten fornyelsestraditionen. Frem for at definere entreprenørskab med kriteriet om organisationsdannelse, definerer fornyelsestraditionen entreprenørskab som: discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing, markets, processes and raw materials (Shane 2003: 4). Hermed bliver fornyelse eller mulighedsskabelse set som hjertet af den entreprenørielle proces, og der åbnes op for, at entreprenørielle aktiviteter kan udmunde i flere forskellige outputs, herunder en ny og selvstændig organisation. Af andre tænkelige outputs kan nævnes entreprenørskab inden for rammerne af eksisterende virksomheder, frivillige organisationer og offentlige institutioner. Inden for fornyelsestraditionen er det afgørende, for at man kan tale om entreprenørskab, at noget fornyes. Entreprenørielle handlinger involverer kreativitet og har potentialet for at ændre de allerede eksisterende økonomiske markedsbetingelser. Eckhardt og Shane (2003) taler om, at entreprenørskab involverer skabelsen af nye mål, nye midler eller nye mål-middelkæder. Det er ikke nok at optimere eksisterende mål, middel eller mål-middelkæder for at man kan tale om entreprenørskab er skabelsen eller identificeringer af nye mål, midler eller mål-middelkæder afgørende. Fokus er dermed på det mindretal af organisationer, enten nye eller eksisterende, som bringer nye produkter, produktionsmetoder, markeder og reorganiseringer med sig. Dette er baseret på muligheder, som føjer noget nyt til den verden, vi kender. Muligheder er dermed et helt centralt begreb indenfor fornyelsestraditionen. Eckhardt og Shane definerer muligheder på følgende måde: as situations in which new goods, services, raw materials, markets and organising methods can be introduced through the formation of new means, ends, or means-ends relationship (Eckhardt & Shane 2003: 336). 7

8 1.3 Bogens udgangspunkt Historisk set har der altså eksisteret en vifte af forståelser af, hvad entreprenørskab er. Mange af disse forståelser lever side om side i dag og er forsat under udvikling. Dette understreger vigtigheden af, at du positionerer dig inden for viften af forståelser, når du skriver et projekt eller udtaler dig om entreprenørskab. I det følgende afsnit indkredses og positioneres bogens forståelse af entreprenørskab En komplementær tilgang I litteraturen finder man mange forskellige bud på, hvordan man kan forstå den entreprenørielle proces. Nogle mener, at denne proces kan afbildes som et fase- eller livscyklusforløb. Dermed bliver det understreget, at alle entreprenørielle processer bevæger sig gennem de samme faser, som det er muligt at udpege på forhånd. Eksempler på disse fasemodeller er: 1) Initiering, 2) udvikling, 3) modning, og 4) nedgang (Kroeger 1974). Reynolds (1997) foreslår faserne: 1) Konceptualisering, 2) udrugning, 3) spæd, og 4) ungdom. Til trods for, at det antages at faserne i disse modeller er universelle, varierer faserne i antal og indhold på tværs af de forskellige modeller. Dannelses- og fornyelsestraditionen repræsenterer i dag to dominerende perspektiver i entreprenørskabsforskningen til at forstå den entreprenørielle proces. Disse fremstilles ofte som hinandens konkurrenter. Bogens udgangspunkt er imidlertid, at den entreprenørielle proces i praksis involverer tilblivelsen af nye muligheder og dermed fornyelse, evaluering af mulighederne samt organisering heraf. Mulighedstilblivelse er relateret til de tidlige processer, hvor entreprenøren skal skabe en forretningsmulighed for eksempel gennem at kombinere noget eksisterende til et helt nyt eller forbedret produkt eller service. Derimod har mulighedsevaluering fokus på entreprenørens vurdering af muligheden i forhold til, hvorvidt den er attraktiv for markedet eller ikke. Organisering af muligheden er knyttet til de senere faser af entreprenørskab, hvor muligheden skal organiseres, så markedsaktører kan få øje på og forstå den samt handle i forhold til den. Dette understreger, at dannelses- og fornyelsestraditionen kan ses som komplementære, hvilket er bogens tilgang. Den komplementære tilgang understreges også af Bygrave og Hofers definition af entreprenøren: Han eller hun er en person, who perceives an opportunity and creates an organization to pursue it (Bygrave & Hofer 1991: 14). Eller Shanes (2003) forståelse af kernen i entreprenørskab: Entrepreneurship is an activity that involves the discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing markets, processes and raw materials through organizing efforts that previously had not existed (Shane 2003: 4). De to traditioners komplementaritet kan illustreres med dannelsen af studenterforeninger. Studenterforeninger afspejler normalt et politisk ståsted eller en bestemt interesse blandt en gruppe studerende, for eksempel for udviklingslande eller miljøforhold. En gruppe politisk interesserede studerende kan derfor overveje, om de får bedre mulighed for at påvirke universitetets ledelse, hvis de danner en ny forening. De må derfor vurdere, om der er plads til endnu en studenterforening. Men de kan desuden overveje at organisere sig på en alternativ måde, for eksempel i højere grad satse på at blive et virtuelt netværk. Ud fra dannelsestraditionen kan man forstå denne case som en traditio- 8

9 nel kollektiv organiseringsproces, medens man ud fra fornyelsestraditionen vil vægte, at der i dette tilfælde udvikles en anderledes og ny måde at organisere studenterforeninger på. Begge traditioner føjer altså noget til forståelsen af denne konkrete case. Figur 1.1 viser bogens forståelse af entreprenørskab, som en tredelt proces, der involverer tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Både dannelses- og fornyelsestraditionen er altså sat i spil. Figuren er aftegnet som en spiral for at understrege, at bogen tager afstand fra den ide, at processen er lineær. Processen udgøres ikke af klare og definerbare faser, som naturligt bygger videre på hinanden. I stedet er den ofte iterativ, sideløbende og overlappende. Figur 1.1: Bogens forståelse af entreprenørskab Den entreprørielle proces Mulighedsudnyttelse gennem organisationsdannelse Mulighedsevaluering Opdagelse/skabelse af muligheder Kapitlerne 3, 4 og 5 vil uddybe ovenstående figur. Kapitel 3 har fokus på mulighedens tilblivelse og dermed dens opdagelse eller skabelse. Kapitel 4 på mulighedsevaluering, og kapitel 5 på udnyttelse af muligheder gennem organisering. 9

10 1.3.2 Centrale temaer Processerne knyttet til tilblivelse, evaluering og organisering af nye muligheder er yderst komplekse. Et væld af forskellige faktorer spiller ind, såsom omgivelser, demografi, entreprenørens tidligere erfaringer og karriere, personlighed, selvforståelse, strategivalg, osv. Bogen vil specielt fremhæve fire temaer, der influerer processen. Temaerne er: 1) Individ, 2) ressourcer, 3) netværk, og 4) forretningsplanen. De er illustreret i figur 1.2. Figur 1.2: Centrale temaer for entreprenørskab Ressourcer Mulighedsudnyttelse gennem organisationsdannelse Individ Mulighedsevaluering Netværk Opdagelse/skabelse af muligheder Forretningsplan Hvorfor er disse temaer vigtige? Det entreprenøriellee individ spiller en stor rolle for udviklingen af entreprenørskab. Når alt kommer til alt er det individet eller en mindre gruppe af individer, der tager initiativ til og gennemfører processen. Og fantasifulde og kreative processer foregår i hovedet på individer. Ressourcer er et nødvendigt input for at skabe en mulighed og organisere denne. De er materialet, som danner afsæt for entreprenørskab. Ressourcer kan forstås bredt som menneskelige, sociale og finansielle ressourcer. Netværk er også afgørende. Til trods for at entreprenørskab på mange måder er en ensom rejse, bliver det gang på gang understreget, at denne proces i høj grad også er en netværksrejse. Entreprenøren interagerer konstant med andre (bankfolk, potentielle kunder, rådgivere, andre entreprenører mm.) og skaber netværk. Disse netværk er absolut afgørende for, at han eller hun får adgang til viden, ressourcer mm., som er essentielle for udfoldelsen af entreprenørskab. Forretningsplanen forstået som et nedskreven dokument er ikke nødvendigvis en del af alle entreprenørielle processer, men en vis grad af planlægning er til stede i samtlige af disse processer. Forretningsplanen kan også have forskellige betydninger. Til tider er dens betydning at skabe et grundlag for ressourceerhvervelse eller evaluere den entreprenørielle proces. Andre gange er formålet at understøtte entreprenøren i at planlægge processen. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, vil bogens kapitler (kapitel 2, 6, 7 og 8) behandle hvert af de fire temaer mere dybdegående, hvorfor de kun er sparsomt berørt her. Så i takt med, at du læser bogen, vil du ikke alene få en større indsigt i centrale aktiviteter i den entreprenørielle proces, nemlig tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Du vil også forstå de centrale temaer, der påvirker disse aktiviteter. 10

11 1.3.3 Kontekstens betydning Indtil nu har vi talt om entreprenørskab som et fænomen, der foregår i et vakuum. Vi har ikke berørt, hvordan den entreprenørielle proces er påvirket af den unikke kontekst, der omgiver den. En tendens til at ignorere konteksten er også at finde i entreprenørskabsforskningen. Fokus er på blomsten (den ny organisation) og gartneren (entreprenøren), mens selve haven (konteksten) og dens indflydelse forbliver et mysterium. Det er en stor mangel. Det gør en forskel, inden for hvilke(n) kontekst(er) entreprenørskab udfoldes, specielt fordi konteksten påvirker den type af netværk og ressourcer, som entreprenøren har adgang til i sin mulighedsskabelse, -evaluering og organiseringsproces. Ligeledes vil forskellige kontekster spille ind på entreprenørens handlemuligheder. Eksempelvis er der enighed om, at kontekster, hvis normer og værdier opfordrer til entreprenørskab, også giver anledning til et højere niveau af entreprenøriel aktivitet blandt sine medlemmer (Gnyawali & Fogel 1994). Endelig vil uensartede kontekster konfrontere entreprenøren med forskellige barrierer og muligheder. En entreprenør inden for universitetskonteksten kan opleve sig hæmmet af de akademiske normer med deres fokus på fordybelse og videngenering frem for handling og kommercialisering. Dette kan give anledning til spændinger i den entreprenørielle proces. Men universitetskonteksten giver også entreprenøren en masse muligheder, for eksempel i form af unik viden, som han eller hun kan bruge til at udvikle sin mulighed. Sidst men ikke mindst kan entreprenører, når de bryder med deres kendte kontekster, opleve en følelse af at være ensomme, såfremt konteksten ikke legitimerer deres entreprenørielle handlinger. En professor fra Aalborg Universitet, der har startet sin egen organisation, fortæller: Jeg sammenligner iværksætteri lidt med, at man går i krig. Når man drager i krig, så er man enten taber eller vinder og det er jo meget åbenlyst, da man jo er draget i krig. Sådan er det også at være innovatør. Det føles meget farligt, da man drager lidt i krig mod den gammeldags forskningskultur, og du drager også i krig for at vinde et marked. Du kan skabe en succes, så har du vundet, men du kan også gå ned i din lille virksomhed, og så er du taber. Når man gør sådan noget, så føler man sig jo meget alene. Betydningen af konteksten har fået os til at udforme to særlige kapitler i bogen, som ofte ikke er med i lærebøger om entreprenørskab, nemlig et kapitel om intraprenørskab (kapitel 9) og et kapitel om socialt entreprenørskab (kapitel 10). 1.4 Klar til afgang Vi håber, at du nu har en bedre forståelse af, hvorfor det er værdifuldt at studere entreprenørskab, hvad entreprenørskab er, og hvordan bogen forstår fænomenet. Det var i hvert fald formålet med bogens introducerende kapitel. Nu skal du ud på en spændende rejse, hvor du får lejlighed til at fordybe dig, fra en såvel praktisk som teoretisk vinkel, i centrale emner inden for entreprenørskab. Du kender rejseplanen. Inden den endelige afrejse vil vi dog være helt sikre på, at du har pakket tasken med de rette begreber. Derfor får du nedenfor et overblik over de centrale begreber er afgærende for at forstå bogen. 11

12 Entreprenørskab = Bredt begreb, som overordnet set kan defineres som: Opdagelsen eller skabelsen af nye muligheder, som evalueres og udnyttes gennem organisering. Dannelsestraditionen = Et tradition inden for entreprenørskab som vægter: Dannelsen af nye strukturer som udgør en ramme for en mulighed set i lyset af markedets behov Fornyelsestraditionen = Et anden tradition inden for entreprenørskab som vægter: Bruddet med eksisterende strukturer via identificering og skabelse af nye muligheder Den entreprenørielle proces = Bevægelsen fra at opdage eller skabe en mulighed til at evaluere muligheden for til sidst at udnytte den gennem organisering Entreprenør/intraprenør = Det individ, der initierer, efterstræber og organiserer entreprenørskab Paradoks = Et modstridende udsagn, der i bogen vil blive introduceret som to uoverensstemmende teoretiske perspektiver Perspektiv = En teoretisk tilgang, der repræsenterer ét af paradoksets to udsagn Mulighed = En ide, som vurderes at kunne skabe værdi for andre Mulighedens tilblivelse = Processen hvor muligheden opstår, som igangsættes af, at individet enten opdager eller skaber muligheden Mulighedsevaluering = Processen hvor entreprenøren vurderer, hvorvidt ideen repræsenterer en attraktiv mulighed Mulighedens organisering = Dannelse af nogle meningsfulde strukturer, der støtter op om mulighedens realisering, herunder at samle ressourcer, koordinere aktiviteter og involvere andre, så det ønskede output kan opnås 12

13 13 Litteratur Aldrich, H. E. (1999). Organizations Evolving. London: Saga. Bakka, J. F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori: Struktur, kultur og processer. København: Handelshøjskolens forlag. Baumol, W. J. (1990). Entrepreneurship: Productive, Unproductive and Destructive, Journal of Political Economy, 98(5), Birch, D. L. (1979). The Job Generation Process. Cambridge: MIT Program on Neighbourhood and Regional Change. Bolton, J. E. (1971). Small firms: Report of the Committee of Inquiry on Small Firms. London: Her Majesty s Stationery Office. Erhvervs- & Byggestyrelsen (2007). Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygrave, W. D. & Hofer, C. W. (1991). Theorizing About Entrepreneurship, Entrepreneurship Theory & Practice, 16(2), Carland, J. W. (1984). Differentiating Entrepreneurs from Small Business Owners: A Conceptualization, Academy of Management Review, 9(2), Carter, N. M., Gartner, W. B. & Reynolds, P. D. (1996). Exploring Start-up Event Sequences, Journal of Business Venturing, 11, Casson, M. (1982). The Entrepreneur. Totowa, NJ: Barnes and Noble Books. Coulter, M. (2003). Entrepreneurship in Action. Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall. Down, S. (2006). Narratives of Enterprise: Crafting Entrepreneurial Self-identity in a Small Firm. Cheltenham: Edward Elgar. Eckhardt, J. T. & Shane, S. (2003). Opportunities and Entrepreneurship, Journal of Management, 29(3), Gartner, W. B. (1988). Who is the Entrepreneur? Is the wrong Question, American Journal of Small Business, 12(4), Gartner, W. B. (2001). Is There an Elephant in Entrepreneurship? Blind Assumptions in Theory Devel-

14 14 opment, Entrepreneurship Theory & Practice, 25, Gnyawali, D. R. & Fogel, D. S. (1994). Environments for Entrepreneurship Development: Key Dimensions and Research Implications, Entrepreneurship: Theory and Practice, 18, Hornaday, J. A. & Bunker, C. S. (1970). The nature of the entrepreneur, Personnel Psychology, 23(1), Kats, J. & Gartner, W. B. (1988). Properties of Emerging Organizations, Academy of Management Journal, 13(3), Kroeger, C. V. (1974). Managerial Development in Small Firm, California Management Review, 17(1), Landström, H. (1999). The Roots of Entrepreneurship Research, New England Journal of Entrepreneurship, 2, McClelland, D. C. (1961). The Achieving Society. Canada: D. Van Nostrand Company Ltd. Murphy, R. J., Liao, J. & Welsch, H. P. (2006). A Conceptual History of Entrepreneurship Thought, Journal of Management History, 12(1), Nordström, K. (2000). Funky Business: Talent Makes Capital Dance. London: BookHouse. Pittaway, L. (2003). Paradigms as Heuristics: A Review of the Philosophies Underpinning Economic Studies in Entrepreneurship, Lancaster University Management Scholl, Reynolds, P. D. (1997). Who Starts New Firms? Preliminary Explorations of Firms-in-gestation, Small Business Economics, 9, Schumpeter, J. A. (1934). The Theory of Economic Development. Cambride: Harvard University Press. Shane, S. (2003). A General Theory of Entrepreneurship: The Individual-opportunity Nexus. Cheltenham: Edward Elgar. Steyaert, C. & Hjorth, D. (2003). New Movements in Entrepreneurship. Cheltenham: Edward Elgar. Sørensen, S., Sørensen, O. J. & Pedersen, L. M. (2006). Iværksætterpulsen 2006: Har alle nordjyske studerende entreprenant vokseværk, eller gør uddannelsesmæssig tilknytning en forskel? Institut for Erhvervsstudier: Aalborg Universitet.

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

www.morten-rask.dk oktober 2001

www.morten-rask.dk oktober 2001 Opbygning af e-handelssystemer Implementering er en transformationsproces Agenda! Case: Det er nemt med Jubii Butik! Turban giver overblikket! Pernille Kræmmergaards fokus på ERP! Mortens model (igen)!

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Iværksætteres sociale netværk - bevidst udvalgt eller livshistorisk bestemt?

Iværksætteres sociale netværk - bevidst udvalgt eller livshistorisk bestemt? Iværksætteres sociale netværk - bevidst udvalgt eller livshistorisk bestemt? Sociale netværk tillægges stor betydning for iværksætteres mulighed for at få succes. Men hvad karakteriserer egentligt netværk,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen

Temadag om socialøkonomi. BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Temadag om socialøkonomi BL 22 januar 2015 Lars Jannick Johansen Hvorfor er vi her? Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 1 Den Sociale Kapitalfond Management ApS 23/01/15 2 Den Sociale Kapitalfond

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent?

When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? Leadership Program PLP When business gets personal! Mangler du som leder den kompetence, der skal til for at være excellent? When business gets personal! Acuity World sætter dine personlige ledelseskompetencer

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere