Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1. Hvad er entreprenørskab? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab"

Transkript

1 Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere entreprenørskab? Det kan umiddelbart forekomme at være en nem opgave, men det er det bestemt ikke. Læser du i avisen eller ser TV, får du nemt det indtryk, at entreprenører er vore dages helte. Du møder fortællinger om den opfindsomme helt, der starter sin egen organisation, og som et resultat heraf bliver rig og berømt. Tænk bare på Lars Larsen. Historien om en ung og energisk mand fra Thy-egnen, der med få finansielle midler starter sin egen kæde af sengetøjslagre. Denne bogs budskab er imidlertidig, at entreprenørskab er meget mere end det at starte en selvstændig organisation. Entreprenørskab er et komplekst fænomen, der foregår i mange forskellige kontekster, og såvel dets omfang, proces som output varierer. Formålet med dette kapitel er først og fremmest at definere: Hvad er entreprenørskab? Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Det entreprenøriellee fænomen er bredt og har mange ansigter; there are many entrepreneurships in terms of focus, definitions, scope and paradigms (Steyaert & Hjorth 2003: 5). En grund til de mange forskellige entrepreneurships er, at entreprenørskab bliver studeret fra mange forskellige discipliner (økonomi, psykologi, sociologi, management, mm.). Faktisk synes hver forfatter at have sin egen definition af entreprenørskab. Med reference til Saxes ( ) historie om de blinde mænd, der rører ved en elefant forskellige steder (snabel, hale osv.), og som et resultat fortæller vidt forskellige historier om den, spørger Gartner (2001) derfor: Is There an Elephant in Entrepreneurship? 1.1 En Elevator Pitch for entreprenørskab Inden vi bevæger os over i at definere entreprenørskab, vil vi dog først levere en lille Elevator Pitch. Dette begreb anvendes ofte inden for entreprenørskab. Begrebet dækker normalt over en lille salgstale eller mundtlig enetale fra en person til to eller flere personer, hvor et givet emne introduceres på den tid, det tager at køre i elevator. Begrebet er amerikansk og bruges ofte i forbindelse med at netværke til diverse forretningsarrangement. Her har man få sekunder til effektivt og hurtigt at vække interesse for sin ide, produkt eller lignende. I det følgende vil vi vække din interesse for ideen om at studere entreprenørskab. Der vil dog ikke være tale om en Elevator Pitch i den formale forstand, men det er stadig en relativ kort salgstale for entreprenørskab. Entreprenørskab har stor værdi for såvel det enkelte individ, eksisterende organisationer som samfundet. Det har altså værdi for dig som person, de organisationer som du måske skal skabe eller ansættes i, og mennesker omkring dig.

2 1.1.1 Elevator Pitch for dig Entreprenørskab har forskellig værdi for forskellige personer. Hvilken værdi ville det have for dig at blive entreprenør? Det spørgsmål blev studerende ved Aalborg Universitet og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Nordjylland stillet i De hyppigste svar var: Jeg vil bestemme over mit eget liv ; jeg har skabertrang og jeg ønsker personlig udvikling og læring. De studerende var i mindre grad motiveret af udsigten til at tjene mange penge (Sørensen et al. 2006). Selvom man hyppigt observerer, at entreprenører primært er motiveret af andet end at tjene penge, er det vigtigt at holde sig for øje, at entreprenører selvfølgelig for at gennemføre deres entreprenørielle processer er nødsaget til at etablere en organisation, der er forretningsmæssigt bæredygtig. Det vil sige, at tjene penge er altid vigtig for succesfuldt entreprenørskab. Du tænker måske, at entreprenørskab ikke har direkte værdi for dig. Men tænk på forandringerne på arbejdsmarkedet. Udviklingen går mod flere frie agenter, hyppigere skift mellem jobs, hurtigere teknologisk udvikling, flere valgmuligheder og mere uklare stillingsstrukturerer. Det gør, at vi alle i højere grad end tidligere må handle som entreprenører i uddannelses- og karrieresammenhænge: Vi må i højere grad skabe en karriere i stedet for blot at tage en karriere. Vi kan normalt vælge mellem mange uddannelsestilbud, og der er ofte flere karrierespor at forfølge efter endt uddannelse, herunder valget mellem forskellige lønmodtagertilværelser og en karriere som entreprenør. Tidligere var det mere hyppigt, at man blev det, som ens forældre var. Man var nærmest født til at tage en bestemt karriere. Til trods for, at man også kan finde sådanne karrieremønstre i dag, er nutidens unge generationer mere udfordret til at skabe deres egen fremtid. Som Down siger: We are entrepreneurs of the self (Down, 2006: 5). Derfor er det afgørende for unge mennesker generelt at vide, hvad entreprenørskab indebærer og være trænet i det. Sidst men ikke mindst så er entreprenørskab spændende. Som entreprenør er man med til at skabe noget nyt, typisk sammen med andre, der synes det er udfordrende og lærerigt at arbejde i pionérfasen, hvor det nye bliver til Elevator Pitch for eksisterende organisationer For organisationer har entreprenørskab også stor værdi. Organisationer kan have svært ved at overleve, såfremt den ikke formår at differentiere og forny sig, som er afgørende i en globaliseret verden. Her er der mere konkurrence om alt fra alle steder. Samtidig er det også en verden, der tilsyneladende er uden fartbegrænsninger (Nordström 2000). Den teknologiske udvikling gør, at organisationers produkter og services hele tiden forældes. Derfor må organisationer konstant forny sig over en bred kam (nye produkter, materialer, markeder, teknologier, processer mm.). Differentiering og fornyelse kræver, at organisationer er i stand til at skabe eller opdage nye muligheder og forfølge dem, hvilket netop er hjertet af entreprenørskab. Derfor ser man oftere og oftere organisationer, som søger medarbejdere, der kan noget udover de traditionelle management kompetencer med fokus på evnen til at planlægge, organisere og koordinere. Man søger medarbejdere, som er entreprenøriellee, fornyende, omstillingsparate og kreative. Entreprenørskab har altså også værdi for dig, der skal ud og have et job i en eksisterende organisation. 2

3 1.1.3 Elevator Pitch for samfundet Værdien af entreprenørskab for samfundet som helhed er heller ikke til at komme udenom. Specielt siden 1970 erne ses entreprenørskab som et middel til at generere jobs, økonomisk vækst og velstand i samfundet. I 1970 erne sætter specielt Bolton (1971) og Birch (1979) fokus på den revolutionerende tanke, at små virksomheder er vigtigere for økonomien end store virksomheder. De er i højere grad med til at skabe økonomisk vækst. Tanken lever stadig, og vigtigheden af entreprenørskab i et samfundsøkonomisk perspektiv bliver ofte fremhævet. I Iværksætterindeks 2007 står der for eksempel: Årligt skabes omkring 20 pct. af alle nye job i Danmark i nye virksomheder. Særligt vækstiværksættere bidrager til jobskabelse. Vækstiværksættere udgør kun omkring 5 pct. af de overlevende virksomheder, men de skaber næsten halvdelene af jobbene i en årgang af iværksættere. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007: 7). Set i dette lys er det ikke underligt, at der er en politisk målsætning om at øge antallet af entreprenører i Danmark, herunder især antallet af vækstorienterede entreprenører. Og der er bestemt plads til forbedringer. Både med hensyn til andelen af befolkningen, der starter nye organisationer, og andelen af entreprenører som skaber vækst, halter Danmark efter de bedste lande (Schøtt 2007). Entreprenørskab er endvidere kendt for at medvirke til at udvikle en sund konkurrence i samfundsøkonomien, da entreprenøren hele tiden skubber nye ideer, produkter, services og processer ind på markedet. Ja, der opstår helt nye brancher og markeder som et resultat af entreprenørers handlen. Alternativ energi og vindmøller kan anføres som eksempel på et dansk entreprenøreventyr, som har skabt en ny branche med stor betydning for vores evne til at løse nutidens og fremtidens miljø- og klimaproblemer. Derfor får du gennem studiet af entreprenørskab forståelse for et fænomen, der både er spændende og vigtigt for dig, eksisterende organisationer og samfundet. Behøver vi at sige mere. Entreprenørskab er et studium værd. 1.2 Det historiske flashback Intet kommer til denne verden ud fra intet. Alle fænomener er en del af en længere historisk læringsproces. Dette er også tilfældet med entreprenørskab. Entreprenørskab har også en historie. Lad os nu tage på en rejse tilbage i tiden for at dykke ned i denne historie. Det vil give dig en bedre forståelse for, hvad entreprenørskab er, og hvordan fænomenet kan defineres. Vi har inddelt feltet i fire traditioner: 1) Den økonomiske tradition; 2) den social-psykologiske tradition; 3) dannelsestraditionen; og 4) fornyelsestraditionen Den økonomiske tradition Entreprenørskab er et gammelt fænomen. Men det er kommet til udtryk på forskellig vis i forskellige samfund. Går vi langt tilbage så langt tilbage som det antikke Rom var personlig velstand velanset, såfremt den ikke var genereret direkte fra deltagelse i kommercielle aktiviteter. Denne aktivitet var forbeholdt tidligere slaver og andre frigjorte mænd. Velstand og prestige kunne alene gå hånd i 3

4 hånd, hvis velstanden var skabt gennem ejendom til land, renter fra lån og investeringer eller politisk aflønning. Det påvirkede naturligvis udfoldelsen af entreprenørskab i det antikke Rom. Senere blev især krigsførelse, herunder erobringer af land anset som en form for entreprenørskab. Erobring og overtagelse af ressourcer ansås altså som en naturlig del af bestræbelserne på at opdage og udnytte nye muligheder (Baumol 1990). Vi skal helt frem til omkring 1755, før det entreprenørielle fænomen bliver formelt introduceret i litteraturen om handel, økonomi og forretningsudvikling. Cantillon ( ) ses ofte som en vigtig pionér inden for feltet (Landström 1999). For ham var entreprenørens funktion at udligne uoverensstemmelser mellem udbud og efterspørgsel ved at købe noget billigt for at sælge det igen til en pris, der så vidt muligt var højere. Entreprenøren er derfor en person, der får fat i og allokerer ressourcer under risiko, og herved bringer økonomien mod ligevægt (Murphy et al. 2006). Sidst i 1700-tallet er begrebet om entreprenørskab blevet udvidet til også at se entreprenøren som en person, der planlægger, overvåger, organiserer eller endda ejer produktionsfaktorer, mens man i 1800-tallet skelner mellem dem, der leverer midler, og dem der skaber profit (Coulter 2003). I 1900-tallet finder vi Knights arbejde. Han ser det som entreprenørens funktion at bære usikkerheden i økonomien på sine skuldre. Knight skelner mellem tre typer af usikkerhed (Sarasvathy et al. 2005). Den første type af usikkerhed forekommer, når forskellige udfald i fremtiden både eksisterer og er kendt. Her er det entreprenørens rolle at kalkulere sandsynlighederne og træffe beslutninger på basis heraf. Man kan sammenligne det med metrologernes bestemmelse af, hvornår solen går op og ned. Den anden type af usikkerhed forekommer, når fremtidens udfald eksisterer men er ukendte på forhånd. Et eksempel kan være din egen dødsdato. Du ved, at du skal dø, men hvornår er ukendt. I disse situationer er entreprenøren nødt til at estimere fremtidens udfald på baggrund af gentagne forsøg og herefter træffe beslutninger på baggrund af disse. Den sidste type af usikkerhed, som Knight kalder for den sande usikkerhed, forekommer, når fremtidens udfald ikke er eksisterende, og det er derfor heller ikke muligt at vide noget herom. Entreprenøren modtager profit som kompensation for at håndtere den sande usikkerhed. Entreprenøren er altså villig til at bruge tid og kapital samt sætte sin karriere på spil gennem usikre projekter. Han eller hun er investoren, ejeren af ressourcerne i økonomien. Usikkerhed er til stede i enhver økonomi, fordi beslutninger omkring input må foretages her og nu for at skabe output i fremtiden, hvor efterspørgslen er ukendt. Forbrugeren er ikke villig til at binde sig selv til en given efterspørgsel ude i fremtiden, hvilket påfører investorer en risiko (Casson 1982). Men det er den funktion, som Schumpeter (1934) tillægger entreprenøren, der for alvor har givet rod til vore dages forståelse af entreprenørskab. Ifølge Schumpeter bærer entreprenøren ikke usikker- 4

5 heden i økonomien det gør kapitalisten, som allokerer midler til entreprenøren. I stedet er entreprenøren en innovator, som ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og organisationer i økonomien han eller hun er hovedkilde til udvikling i økonomien. Schumpeter forudsætter, at udgangspunktet er en økonomi i ligevægt, indtil en entreprenør ved at kombinere noget eksisterende skaber nye muligheder og dermed skaber uligevægt på markedet. Men samtidig bidrager uligevægten til at udvikle samfundsøkonomien. Den nye mulighed kan tage form af: Introduktion af nye produkter eller kvalitet heraf ntroduktion af nye produktionsmetoder Åbningen af nye markeder Udnyttelse af nye leverandørkilder Re-organisering af en branche Schumpeter antager, at det nye vil udkonkurrere eksisterende organisationer og skabe bølger af forandring i økonomien. Han taler om denne proces som kreativ destruktion. Der dannes hele tiden nye projekter og organisationer, og der lukkes ned for andre. Hvis en entreprenør får succes, vil imitatorer efterligne entreprenøren og træde ind på markedet. I takt med at markedet bliver mættet, vil en ny ligevægt opstå i økonomien. Man kan naturligvis rejse indvendinger imod Schumpetersk teori, såsom: Er det nye altid bedre end det gamle? Hvorfor er usikkerhed ikke knyttet til entreprenørens handlinger? Men der er ingen tvivl om, at Schumpeter havde fat i noget væsentligt med synet på koblingen mellem entreprenørskab, fornyelse og økonomisk vækst. 5

6 1.2.2 Den social-psykologiske tradition I årene fra 1960 til op i 1980 erne bliver entreprenørskab ofte defineret ud fra en psykologisk tankegang. Især McClellands (1961) værk: The Achieving Society kickstarter disse tanker. Dette værk præsenterer fortællingen om, hvorfor nogle personer koncentrerer sig om økonomisk aktivitet og er påfaldende succesfulde, når andre ikke er. Herudover er det en fortælling om, hvorfor nogle samfund klarer sig bedre økonomisk set end andre til trods for, at de har et lignende udgangspunkt. Behovet for at præstere blandt aktørerne i et givent samfund bliver udpeget som nøglen til mysteriet. Dette behov er linket til den entreprenøriellee personlighed, hvilket gør, at psykologiske forklaringer vinder frem inden for entreprenørskabsforskningen. Man søger især psykologiske forskelle mellem entreprenører og ikke-entreprenører (Carland 1984). En af de første undersøgelser, der kortlægger succesfulde, entreprenøriellee individers karaktertræk er Hornaday og Bunker (1970). De peger på mange forskellige egenskaber hos entreprenører, herunder energisk forfølgelse af mål, selvsikkerhed, ønske om at være sin egen chef og behov for at præstere. Men fra midten af 1980 erne svinder denne litteratur hen. Især tre kritikpunkter har ramt den: Ved at studere enkelte personlighedstræk, såsom behov for at præstere, ignorer man den indflydelse, personlighedstræk har på hinanden, og hvordan omgivelsesmæssige faktorer spiller ind på entreprenørielt adfærd Det psykologiske perspektiv har desuden ledt til en så lang række af karaktertræk og faktorer, at entreprenøren er blevet fremstillet som en everyman Sidst har studierne ikke gjort det muligt empirisk at udpege entreprenørens personlighed i mængden. Specielt artiklen: Who is the Entrepreneur? Is the Wrong Question, som er skrevet af Gartner (1988), har været medvirkende til et opgør med den psykologiske måde at tænke på Det psykologiske forskningsspor er i tidens løb blevet suppleret med et sociologisk, hvor vægten placeres på relationer mellem mennesker snarere end det enkelte individ. Man kan derfor tale om en social-psykologisk tradition, der interesserer sig for mennesket som entreprenøriel aktør såvel individuelt som i grupper (Aldrich 1999). Den social-psykologiske tradition vil blive yderligere uddybet i kapitel Dannelsestraditionen Nyere teori har fokuseret på at forstå entreprenørskab som en organiseringsproces, der leder til et bestemt output, nemlig dannelsen af en ny organisation. Det, der adskiller entreprenører fra ikkeentreprenører, er ikke personlighedstræk, men at entreprenører danner nye organisationer. Denne tanke blev præsenteret på den teoretiske arena i 1980 erne. Således bliver entreprenørskab set som et organisatorisk fænomen; entreprenørskab er synonymous with the behavioural act of new venture creation (Pittaway 2003: 22). 6

7 Ved at definere entreprenørskab som en organisatorisk dannelsesproces, bliver entreprenørskab lig med opbygningen af nye strukturer, idet organisationer netop kendetegnes ved at have en vis grad af formel orden, administrative strukturer og målsætninger (Bakka & Fiveldal 2004). Der eksisterer dog en vigtig skillelinje mellem konventionel organisationsteori og teori om entreprenørskab, idet afsættet for konventionel organisationsteori begins at the place where the emerging organization ends (Kats & Gartner 1988: 429). Det vil sige, at entreprenørskabsforskningen hovedsageligt koncentrerer sig om processen, der leder til skabelse af en ny organisation, mens organisationsteori primært interesserer sig for, hvad der sker, når denne organisation er blevet skabt og viderudvikles. Fra begyndelsen har denne litteratur i høj grad været adfærdsorienteret af natur. Det vil sige, at den har fokuseret på, hvilke aktiviteter entreprenøren foretager sig i processen med at skabe en ny organisation. Carter et al. (1996) afdækker for eksempel, hvilke aktiviteter 71 entreprenører foretager sig i opstartsprocessen Fornyelsestraditionen Dannelsestraditionen har dog en konkurrent. Vi kalder konkurrenten fornyelsestraditionen. Frem for at definere entreprenørskab med kriteriet om organisationsdannelse, definerer fornyelsestraditionen entreprenørskab som: discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing, markets, processes and raw materials (Shane 2003: 4). Hermed bliver fornyelse eller mulighedsskabelse set som hjertet af den entreprenørielle proces, og der åbnes op for, at entreprenørielle aktiviteter kan udmunde i flere forskellige outputs, herunder en ny og selvstændig organisation. Af andre tænkelige outputs kan nævnes entreprenørskab inden for rammerne af eksisterende virksomheder, frivillige organisationer og offentlige institutioner. Inden for fornyelsestraditionen er det afgørende, for at man kan tale om entreprenørskab, at noget fornyes. Entreprenørielle handlinger involverer kreativitet og har potentialet for at ændre de allerede eksisterende økonomiske markedsbetingelser. Eckhardt og Shane (2003) taler om, at entreprenørskab involverer skabelsen af nye mål, nye midler eller nye mål-middelkæder. Det er ikke nok at optimere eksisterende mål, middel eller mål-middelkæder for at man kan tale om entreprenørskab er skabelsen eller identificeringer af nye mål, midler eller mål-middelkæder afgørende. Fokus er dermed på det mindretal af organisationer, enten nye eller eksisterende, som bringer nye produkter, produktionsmetoder, markeder og reorganiseringer med sig. Dette er baseret på muligheder, som føjer noget nyt til den verden, vi kender. Muligheder er dermed et helt centralt begreb indenfor fornyelsestraditionen. Eckhardt og Shane definerer muligheder på følgende måde: as situations in which new goods, services, raw materials, markets and organising methods can be introduced through the formation of new means, ends, or means-ends relationship (Eckhardt & Shane 2003: 336). 7

8 1.3 Bogens udgangspunkt Historisk set har der altså eksisteret en vifte af forståelser af, hvad entreprenørskab er. Mange af disse forståelser lever side om side i dag og er forsat under udvikling. Dette understreger vigtigheden af, at du positionerer dig inden for viften af forståelser, når du skriver et projekt eller udtaler dig om entreprenørskab. I det følgende afsnit indkredses og positioneres bogens forståelse af entreprenørskab En komplementær tilgang I litteraturen finder man mange forskellige bud på, hvordan man kan forstå den entreprenørielle proces. Nogle mener, at denne proces kan afbildes som et fase- eller livscyklusforløb. Dermed bliver det understreget, at alle entreprenørielle processer bevæger sig gennem de samme faser, som det er muligt at udpege på forhånd. Eksempler på disse fasemodeller er: 1) Initiering, 2) udvikling, 3) modning, og 4) nedgang (Kroeger 1974). Reynolds (1997) foreslår faserne: 1) Konceptualisering, 2) udrugning, 3) spæd, og 4) ungdom. Til trods for, at det antages at faserne i disse modeller er universelle, varierer faserne i antal og indhold på tværs af de forskellige modeller. Dannelses- og fornyelsestraditionen repræsenterer i dag to dominerende perspektiver i entreprenørskabsforskningen til at forstå den entreprenørielle proces. Disse fremstilles ofte som hinandens konkurrenter. Bogens udgangspunkt er imidlertid, at den entreprenørielle proces i praksis involverer tilblivelsen af nye muligheder og dermed fornyelse, evaluering af mulighederne samt organisering heraf. Mulighedstilblivelse er relateret til de tidlige processer, hvor entreprenøren skal skabe en forretningsmulighed for eksempel gennem at kombinere noget eksisterende til et helt nyt eller forbedret produkt eller service. Derimod har mulighedsevaluering fokus på entreprenørens vurdering af muligheden i forhold til, hvorvidt den er attraktiv for markedet eller ikke. Organisering af muligheden er knyttet til de senere faser af entreprenørskab, hvor muligheden skal organiseres, så markedsaktører kan få øje på og forstå den samt handle i forhold til den. Dette understreger, at dannelses- og fornyelsestraditionen kan ses som komplementære, hvilket er bogens tilgang. Den komplementære tilgang understreges også af Bygrave og Hofers definition af entreprenøren: Han eller hun er en person, who perceives an opportunity and creates an organization to pursue it (Bygrave & Hofer 1991: 14). Eller Shanes (2003) forståelse af kernen i entreprenørskab: Entrepreneurship is an activity that involves the discovery, evaluation and exploitation of opportunities to introduce new goods and services, ways of organizing markets, processes and raw materials through organizing efforts that previously had not existed (Shane 2003: 4). De to traditioners komplementaritet kan illustreres med dannelsen af studenterforeninger. Studenterforeninger afspejler normalt et politisk ståsted eller en bestemt interesse blandt en gruppe studerende, for eksempel for udviklingslande eller miljøforhold. En gruppe politisk interesserede studerende kan derfor overveje, om de får bedre mulighed for at påvirke universitetets ledelse, hvis de danner en ny forening. De må derfor vurdere, om der er plads til endnu en studenterforening. Men de kan desuden overveje at organisere sig på en alternativ måde, for eksempel i højere grad satse på at blive et virtuelt netværk. Ud fra dannelsestraditionen kan man forstå denne case som en traditio- 8

9 nel kollektiv organiseringsproces, medens man ud fra fornyelsestraditionen vil vægte, at der i dette tilfælde udvikles en anderledes og ny måde at organisere studenterforeninger på. Begge traditioner føjer altså noget til forståelsen af denne konkrete case. Figur 1.1 viser bogens forståelse af entreprenørskab, som en tredelt proces, der involverer tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Både dannelses- og fornyelsestraditionen er altså sat i spil. Figuren er aftegnet som en spiral for at understrege, at bogen tager afstand fra den ide, at processen er lineær. Processen udgøres ikke af klare og definerbare faser, som naturligt bygger videre på hinanden. I stedet er den ofte iterativ, sideløbende og overlappende. Figur 1.1: Bogens forståelse af entreprenørskab Den entreprørielle proces Mulighedsudnyttelse gennem organisationsdannelse Mulighedsevaluering Opdagelse/skabelse af muligheder Kapitlerne 3, 4 og 5 vil uddybe ovenstående figur. Kapitel 3 har fokus på mulighedens tilblivelse og dermed dens opdagelse eller skabelse. Kapitel 4 på mulighedsevaluering, og kapitel 5 på udnyttelse af muligheder gennem organisering. 9

10 1.3.2 Centrale temaer Processerne knyttet til tilblivelse, evaluering og organisering af nye muligheder er yderst komplekse. Et væld af forskellige faktorer spiller ind, såsom omgivelser, demografi, entreprenørens tidligere erfaringer og karriere, personlighed, selvforståelse, strategivalg, osv. Bogen vil specielt fremhæve fire temaer, der influerer processen. Temaerne er: 1) Individ, 2) ressourcer, 3) netværk, og 4) forretningsplanen. De er illustreret i figur 1.2. Figur 1.2: Centrale temaer for entreprenørskab Ressourcer Mulighedsudnyttelse gennem organisationsdannelse Individ Mulighedsevaluering Netværk Opdagelse/skabelse af muligheder Forretningsplan Hvorfor er disse temaer vigtige? Det entreprenøriellee individ spiller en stor rolle for udviklingen af entreprenørskab. Når alt kommer til alt er det individet eller en mindre gruppe af individer, der tager initiativ til og gennemfører processen. Og fantasifulde og kreative processer foregår i hovedet på individer. Ressourcer er et nødvendigt input for at skabe en mulighed og organisere denne. De er materialet, som danner afsæt for entreprenørskab. Ressourcer kan forstås bredt som menneskelige, sociale og finansielle ressourcer. Netværk er også afgørende. Til trods for at entreprenørskab på mange måder er en ensom rejse, bliver det gang på gang understreget, at denne proces i høj grad også er en netværksrejse. Entreprenøren interagerer konstant med andre (bankfolk, potentielle kunder, rådgivere, andre entreprenører mm.) og skaber netværk. Disse netværk er absolut afgørende for, at han eller hun får adgang til viden, ressourcer mm., som er essentielle for udfoldelsen af entreprenørskab. Forretningsplanen forstået som et nedskreven dokument er ikke nødvendigvis en del af alle entreprenørielle processer, men en vis grad af planlægning er til stede i samtlige af disse processer. Forretningsplanen kan også have forskellige betydninger. Til tider er dens betydning at skabe et grundlag for ressourceerhvervelse eller evaluere den entreprenørielle proces. Andre gange er formålet at understøtte entreprenøren i at planlægge processen. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, vil bogens kapitler (kapitel 2, 6, 7 og 8) behandle hvert af de fire temaer mere dybdegående, hvorfor de kun er sparsomt berørt her. Så i takt med, at du læser bogen, vil du ikke alene få en større indsigt i centrale aktiviteter i den entreprenørielle proces, nemlig tilblivelse, evaluering og organisering af muligheder. Du vil også forstå de centrale temaer, der påvirker disse aktiviteter. 10

11 1.3.3 Kontekstens betydning Indtil nu har vi talt om entreprenørskab som et fænomen, der foregår i et vakuum. Vi har ikke berørt, hvordan den entreprenørielle proces er påvirket af den unikke kontekst, der omgiver den. En tendens til at ignorere konteksten er også at finde i entreprenørskabsforskningen. Fokus er på blomsten (den ny organisation) og gartneren (entreprenøren), mens selve haven (konteksten) og dens indflydelse forbliver et mysterium. Det er en stor mangel. Det gør en forskel, inden for hvilke(n) kontekst(er) entreprenørskab udfoldes, specielt fordi konteksten påvirker den type af netværk og ressourcer, som entreprenøren har adgang til i sin mulighedsskabelse, -evaluering og organiseringsproces. Ligeledes vil forskellige kontekster spille ind på entreprenørens handlemuligheder. Eksempelvis er der enighed om, at kontekster, hvis normer og værdier opfordrer til entreprenørskab, også giver anledning til et højere niveau af entreprenøriel aktivitet blandt sine medlemmer (Gnyawali & Fogel 1994). Endelig vil uensartede kontekster konfrontere entreprenøren med forskellige barrierer og muligheder. En entreprenør inden for universitetskonteksten kan opleve sig hæmmet af de akademiske normer med deres fokus på fordybelse og videngenering frem for handling og kommercialisering. Dette kan give anledning til spændinger i den entreprenørielle proces. Men universitetskonteksten giver også entreprenøren en masse muligheder, for eksempel i form af unik viden, som han eller hun kan bruge til at udvikle sin mulighed. Sidst men ikke mindst kan entreprenører, når de bryder med deres kendte kontekster, opleve en følelse af at være ensomme, såfremt konteksten ikke legitimerer deres entreprenørielle handlinger. En professor fra Aalborg Universitet, der har startet sin egen organisation, fortæller: Jeg sammenligner iværksætteri lidt med, at man går i krig. Når man drager i krig, så er man enten taber eller vinder og det er jo meget åbenlyst, da man jo er draget i krig. Sådan er det også at være innovatør. Det føles meget farligt, da man drager lidt i krig mod den gammeldags forskningskultur, og du drager også i krig for at vinde et marked. Du kan skabe en succes, så har du vundet, men du kan også gå ned i din lille virksomhed, og så er du taber. Når man gør sådan noget, så føler man sig jo meget alene. Betydningen af konteksten har fået os til at udforme to særlige kapitler i bogen, som ofte ikke er med i lærebøger om entreprenørskab, nemlig et kapitel om intraprenørskab (kapitel 9) og et kapitel om socialt entreprenørskab (kapitel 10). 1.4 Klar til afgang Vi håber, at du nu har en bedre forståelse af, hvorfor det er værdifuldt at studere entreprenørskab, hvad entreprenørskab er, og hvordan bogen forstår fænomenet. Det var i hvert fald formålet med bogens introducerende kapitel. Nu skal du ud på en spændende rejse, hvor du får lejlighed til at fordybe dig, fra en såvel praktisk som teoretisk vinkel, i centrale emner inden for entreprenørskab. Du kender rejseplanen. Inden den endelige afrejse vil vi dog være helt sikre på, at du har pakket tasken med de rette begreber. Derfor får du nedenfor et overblik over de centrale begreber er afgærende for at forstå bogen. 11

12 Entreprenørskab = Bredt begreb, som overordnet set kan defineres som: Opdagelsen eller skabelsen af nye muligheder, som evalueres og udnyttes gennem organisering. Dannelsestraditionen = Et tradition inden for entreprenørskab som vægter: Dannelsen af nye strukturer som udgør en ramme for en mulighed set i lyset af markedets behov Fornyelsestraditionen = Et anden tradition inden for entreprenørskab som vægter: Bruddet med eksisterende strukturer via identificering og skabelse af nye muligheder Den entreprenørielle proces = Bevægelsen fra at opdage eller skabe en mulighed til at evaluere muligheden for til sidst at udnytte den gennem organisering Entreprenør/intraprenør = Det individ, der initierer, efterstræber og organiserer entreprenørskab Paradoks = Et modstridende udsagn, der i bogen vil blive introduceret som to uoverensstemmende teoretiske perspektiver Perspektiv = En teoretisk tilgang, der repræsenterer ét af paradoksets to udsagn Mulighed = En ide, som vurderes at kunne skabe værdi for andre Mulighedens tilblivelse = Processen hvor muligheden opstår, som igangsættes af, at individet enten opdager eller skaber muligheden Mulighedsevaluering = Processen hvor entreprenøren vurderer, hvorvidt ideen repræsenterer en attraktiv mulighed Mulighedens organisering = Dannelse af nogle meningsfulde strukturer, der støtter op om mulighedens realisering, herunder at samle ressourcer, koordinere aktiviteter og involvere andre, så det ønskede output kan opnås 12

13 13 Litteratur Aldrich, H. E. (1999). Organizations Evolving. London: Saga. Bakka, J. F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori: Struktur, kultur og processer. København: Handelshøjskolens forlag. Baumol, W. J. (1990). Entrepreneurship: Productive, Unproductive and Destructive, Journal of Political Economy, 98(5), Birch, D. L. (1979). The Job Generation Process. Cambridge: MIT Program on Neighbourhood and Regional Change. Bolton, J. E. (1971). Small firms: Report of the Committee of Inquiry on Small Firms. London: Her Majesty s Stationery Office. Erhvervs- & Byggestyrelsen (2007). Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark. København: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Bygrave, W. D. & Hofer, C. W. (1991). Theorizing About Entrepreneurship, Entrepreneurship Theory & Practice, 16(2), Carland, J. W. (1984). Differentiating Entrepreneurs from Small Business Owners: A Conceptualization, Academy of Management Review, 9(2), Carter, N. M., Gartner, W. B. & Reynolds, P. D. (1996). Exploring Start-up Event Sequences, Journal of Business Venturing, 11, Casson, M. (1982). The Entrepreneur. Totowa, NJ: Barnes and Noble Books. Coulter, M. (2003). Entrepreneurship in Action. Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall. Down, S. (2006). Narratives of Enterprise: Crafting Entrepreneurial Self-identity in a Small Firm. Cheltenham: Edward Elgar. Eckhardt, J. T. & Shane, S. (2003). Opportunities and Entrepreneurship, Journal of Management, 29(3), Gartner, W. B. (1988). Who is the Entrepreneur? Is the wrong Question, American Journal of Small Business, 12(4), Gartner, W. B. (2001). Is There an Elephant in Entrepreneurship? Blind Assumptions in Theory Devel-

14 14 opment, Entrepreneurship Theory & Practice, 25, Gnyawali, D. R. & Fogel, D. S. (1994). Environments for Entrepreneurship Development: Key Dimensions and Research Implications, Entrepreneurship: Theory and Practice, 18, Hornaday, J. A. & Bunker, C. S. (1970). The nature of the entrepreneur, Personnel Psychology, 23(1), Kats, J. & Gartner, W. B. (1988). Properties of Emerging Organizations, Academy of Management Journal, 13(3), Kroeger, C. V. (1974). Managerial Development in Small Firm, California Management Review, 17(1), Landström, H. (1999). The Roots of Entrepreneurship Research, New England Journal of Entrepreneurship, 2, McClelland, D. C. (1961). The Achieving Society. Canada: D. Van Nostrand Company Ltd. Murphy, R. J., Liao, J. & Welsch, H. P. (2006). A Conceptual History of Entrepreneurship Thought, Journal of Management History, 12(1), Nordström, K. (2000). Funky Business: Talent Makes Capital Dance. London: BookHouse. Pittaway, L. (2003). Paradigms as Heuristics: A Review of the Philosophies Underpinning Economic Studies in Entrepreneurship, Lancaster University Management Scholl, Reynolds, P. D. (1997). Who Starts New Firms? Preliminary Explorations of Firms-in-gestation, Small Business Economics, 9, Schumpeter, J. A. (1934). The Theory of Economic Development. Cambride: Harvard University Press. Shane, S. (2003). A General Theory of Entrepreneurship: The Individual-opportunity Nexus. Cheltenham: Edward Elgar. Steyaert, C. & Hjorth, D. (2003). New Movements in Entrepreneurship. Cheltenham: Edward Elgar. Sørensen, S., Sørensen, O. J. & Pedersen, L. M. (2006). Iværksætterpulsen 2006: Har alle nordjyske studerende entreprenant vokseværk, eller gør uddannelsesmæssig tilknytning en forskel? Institut for Erhvervsstudier: Aalborg Universitet.

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Kapitel 1 Hvad er entreprenørskab? Entreprenørskab er omkring os hele tiden, og vi taler ofte om det. Men hvad er det egentlig? Hvordan ville du definere

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Workshop plan for Next Step foråret 2017

Workshop plan for Next Step foråret 2017 Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer

Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Væksthus Midtjylland, Horsens 12. oktober 2010 Entrepreneurships teoretiske rødder og typer af entrepreneurer Kristian Philipsen, lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet,

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring& http://edu.au.dk/forskning/videoforelaesninge r/transformativ>laering>og>identitet& & Link&til&den&bog&Pia&Rasmussen&har&skrevet&sammen&med&Per&

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

JA TAK! MERE UDDANNELSE..?

JA TAK! MERE UDDANNELSE..? MERE UDDANNELSE..? JA TAK! Er du faglært og overvejer at læse videre? I denne folder er der samlet en masse erfaringer og overvejelser fra andre med en erhvervs uddannelse, som har valgt at tage en videregående

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver

Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver Innovationsskolen Bliv klar til bygge- og anlægsopgaver April 2014 Agenda 1.Kort om innovation 2.Introduktion til fremtidig innovationsmodel 3.Innovationsworkshop 4.Introduktion til Effektsimulator 5.Ekstern

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst.

Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Account Management/salgs-praktikant søges til virksomhed i vækst. AW Media søger praktikant med talent for salg og kommunikation. Du behøver ingen erfaring, idet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Entreprenørskab & sociale medier

Entreprenørskab & sociale medier Entreprenørskab & sociale medier Århussalen, Skt. Knuds Torv 3, Århus den 12. juni 2013 Psykologkampagnen Program 09:00 09:15 Morgenbrød og kaffe 09:15 09:20 Velkomst v. Psykologkampagnen 09:20 09:40 Præsentation

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Thomas Bustrup, Direktør, DI Thomas Bustrup, Direktør, DI Agenda 1. 2. Det danske 3. Kamp om talenterne 4. Tendenser 5. Hvordan imødekommer vi udviklingen? 6. Hjælp til international rekruttering og mobilitet 2 Talent, not capital,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere