Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte. Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet."

Transkript

1 Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Samtaler med socialt udsatte unge om deres møde med systemet. Antologien indeholder bidrag fra 10 forskere og samfundsdebattører. Det er Rådet for Socialt Udsattes håb, at antologien kan virke inspirerende for studerende, praktikere og politikere inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i forhold til nye måder at tænke og agere på. Der bliver bl.a. sat lup på følgende temaer: Hvem er de socialt udsatte? Individuelle og strukturelle årsager til udsathed. Har vi fattigdom i dagens Danmark? Hvad er forskellen på samfundets syn på personer med et Alle handicap og skal på socialt udsatte? med Er et job i almindelighed det samme som beskæftigelse til socialt udsatte? Er der grænser for virksomhedernes sociale ansvar? Er social integration en produktiv faktor? Hvad betyder mangel på anerkendelse? Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte Udsat for forståelse Antologi om socialt udsatte Omslag.indd 1 11/11/09 14:03:56 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte September

2 Faglighed og fællesskab skal følges Forsker Noemi Katznelson har i mange år beskæftiget sig med udsatte unge og deres vej mod uddannelse og job en vej, der ikke er blevet lettere. AF KAREN ELLEN SPANNOW I foråret 2013 holdt Rådet for Socialt Udsatte en konference om socialt udsatte unge. Konferencens formål var at skabe et overblik over status og fremtidens muligheder for at bakke op bag de unge, som ikke umiddelbart lander i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Her nogle få måneder senere kan man konstatere, at mere end unge mellem 15 og 29 år ikke er i gang med hverken job eller uddannelse. Ingen tvivl om, at konferencen omhandlede en særdeles aktuel problemstilling. En af oplægsholderne på konferencen var lektor Noemi Katznelson, som er leder af Cefu: Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Egentlig var det tanken at bede Noemi Katznelson om at skrive en artikel til STOF, men på grund af travlhed måtte hun afslå og foreslog, at vi i stedet kunne interviewe hende. Artiklen bygger derfor dels på et relativt kort interview og dels på en gennemgang af udvalgte dele af Katznelsons ph.d.-afhandling fra Sammenhængskraften under opløsning Katznelson talte på konferencen blandt andet om, hvordan den øgede forældrecoaching, som man finder i mainstreambefolkningen, yderligere øger afstanden mellem den privilegerede del af ungdommen og de mindre heldige. Denne vinkel fortjener at blive uddybet. Det er naturligvis godt, at mange forældre tager sig kærligt - om end til tider lidt uselvstændiggørende - af deres børn for at hjælpe dem på vej til en god uddannelse og de muligheder, det indeholder. Men det er trist, når denne tendens til at feje foran ungerne også indebærer, at skoler differentieres efter socialklasser. I Danmark bliver det mere og mere almindeligt, at forældre er meget opmærksomme på, hvilken skole guldklumperne skal ende i, og i det lange løb går det ud over sammenhængskraften i samfundet. Den fordel, der ligger i, at vi i skolen møder mennesker fra alle samfundets lag, er stille og rolig ved at blive udhulet. Denne problematik er på mange måder central, når vi beskæftiger os med den gruppe af unge, som af forskellige årsager ikke får bidt sig fast i en uddannelse eller et arbejde. Hvis ikke det lykkes at få dem integreret, kan det - ligesom ghettoiseringen af skolerne - indebære problemer med sammenhængskraften. Det er netop sammenhængskraften i samfundet, der er det centrale i spørgsmålet om, hvordan vi håndterer de udfordringer, som den udsatte gruppe af unge stiller os. Hvis nogen går og tror, at målet om at få 95 % af alle unge gennem et uddannelsesforløb er nyt, så glem det. Det blev formuleret af den socialdemokratiske regering i starten af 90 erne. Desværre er der i samme periode sket det, at den gymnasiale uddannelse har fået en helt urimelig høj status og monopolitisk udbredelse, således at vi nu tæt på tyve år efter må erkende, at vi kommer til at mangle folk med mere praktiske uddannelser, og at vi er kommet til at snobbe helt ulideligt for de boglige fag. Vi er endt med at være et folk, der kan snakke om alting, men har svært ved at finde ud af, hvordan vi gør noget. Feltarbejde anno 2004 Katznelson færdiggjorde i 2004 en ph.d.-afhandling: Udsatte unge, aktivering og uddannelse dømt til individualisering, som kan hentes på Cefus hjemmeside. Afhandlingen byggede dels videre på Katznelsons tidligere arbejde med at kortlægge unges liv og dels på et feltarbejde blandt unge deltagere i to projekter for udsatte unge i København. Det er spændende læsning, som på den ene side efterlader læseren lettere nedtrykt ved tanken om de udfordringer, der er, og på den anden side får en til at undre sig over, at de ret klare anbefalinger, som gives sidst i afhandlingen, ikke er gået som varmt brød. I en samtale, jeg havde i august 2013 med Katznelson om hendes oplæg på konferencen, var hun i hvert fald ikke vidende om, at nogle projekter var gået direkte efter de retningslinjer, hun gav dengang, og som hun i øvrigt stadig står ved. 50 Stof 22

3 Lad os lige kort se på de to projekter, der indgik i Katznelsons undersøgelse. Begge projekter søger gennem en aktivering at få de unge til at blive afklarede med deres valg for fremtiden. Begge projekter fremhæver, at de vil tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og muligheder, og der skal udarbejdes handleplaner til hver enkelt. Det ene projekt bestod af et køkkenalrum og tre værksteder, hvor man kunne lave keramik, smedearbejde og tømrerarbejde. Personalet havde ikke megen tiltro til, at gruppen kunne gøres grydeklar til arbejdsmarkedet, og stillede af den grund ikke store krav til deltagernes præcision eller stabile fremmøde. De mente, uden at det blev sagt højt, at det, de unge skulle lære, var at begå sig socialt på en arbejdsplads. Men der var ingen forsøg på at blive mere præcise om, hvad det så indebar. Det blev derfor accepteret, at folk kom og gik, som det passede dem, at de havde mange sygemeldinger og ikke fuldførte eventuelle praktiske opgaver, de var i gang med. De unge kom derimod til projektet med en ide om, at de skulle arbejde, men den forventning var ikke afstemt med det, som de ansatte mente, der skulle foregå. De unge ønskede i et eller andet omfang at lære noget, mens personalet så det faglige indhold som underordnet ambitionen om, at de unge tilegnede sig sociale kompetencer. Ingen italesatte denne uoverensstemmelse mellem personalets målsætning og de unges forventninger. Et projekt, hvor deltagere og personale trækker i hver sin retning, er næsten dømt til lige så stille at løbe ud i sandet. Fraværet er i mange henseender at betragte som et symptom og en modstandsform mod forskellige forhold. Det spænder fra at være en vane eller en socialisering til at være en modstand mod det institutionaliserede krav om individualisering i dets iklædning af forventninger om stillingtagen, aktivitet, valg, refleksivitet osv. Casen og analysen peger tilsammen på nogle væsentlige forhold og indikationer i retning af, hvori risikoen for disintegration består og potentialerne i retning af en videreudvikling. Kravet om et subjektivt meningsfyldt indhold synes uomgængeligt. Katznelson, 2004, s.170. Det andet projekt var opbygget mere som et undervisningsforløb med en plan om, at deltagerne skulle kunne indhente de skolekundskaber, som de ikke havde fået før. Som en ekstra gulerod ville der for dem, som gennemførte hele det halve år, projektet skulle løbe, være et kørekort. Projektet havde til huse i en række lyse undervisningslokaler og en kantine. Ideen var, at elever fulgtes ad som hold med hver to lærere. I tilgift var der individuel rådgivning, hvor den enkeltes handleplaner blev udarbejdet. Starten var entusiastisk, men inden for at par uger 51

4 faldt deltagelsen drastisk, og dermed slukkedes også den gnist, som underviserne havde haft fra starten. Meget fravær og uregelmæssigt fremmøde havde ikke umiddelbart konsekvenser, men det endte med, at kun tre ud af 18 gennemførte. I dette projekt var det tydeligt, at det fællesskab, som blev etableret blandt de unge, stod i modsætning til undervisningen, dvs. at man ikke både kunne være med i gruppen og deltage aktivt i projektet. Kun tre fra gruppen holdt ud og gennemførte, selv om de måtte finde sig i at blive udelukket fra fællesskabet. Personalets indsigt i, at de unges tærskel i forbindelse med sygdom er meget lav, og at det store fravær suger energi ud af staben, blev ikke italesat. Fravær Mens man på arbejdsmarkedet som helhed har talt meget om at tage samtaler med ansatte, der har meget sygefravær, er det ikke noget, der er blevet gennemført i de to projekter. Måske et tegn på, at projekterne er sådan en slags pseudovirkelighed, hvor det er svært for både de ansatte og deltagerne at tage det helt alvorligt? For nogle af deltagerne, påpeger Katznelson, bliver fravær en slags usagt ønske om, at tiden skal gå i stå, så de bliver sparet for det umulige projekt at finde ud af, hvad de gerne vil med deres liv. Natten derimod kan de lide, for den er deres egen. Et rum, hvor de kan folde sig ud, være sammen og give den gas, uden at nogen blander sig. Der er således en påfaldende stor forskel på den energi, de unge har i projektet, og den, de udfolder i fritiden. Det lykkes med andre ord ikke projektet at tænde kontakten til det initiativ og den handlekraft, som gruppen kan mobilisere i andre sammenhænge. De professionelle, som arbejder med udsatte unge, har ifølge Katznelson over en bred kam en erfaring med, at uanset hvad de stiller op, så kan denne gruppe ikke præstere et stabilt fremmøde. Fraværet betragtes som en væsentlig del af de unges problemer. Mens nogle af de professionelle betragter det som et resultat af deres opvækst og vilkår, ser andre fraværet som et udslag af dovenskab og ulyst. Hvor især pædagogerne fokuserer på den enkeltes sociale og mentale problemer, så fokuserer lærerne mere på, hvordan de kan fremlægge stoffet, så den enkelte kan forstå det. I begge tilfælde isoleres problemet hos den unge og giver i øvrigt ikke anledning til dialog. Problemet med fravær individualiseres med henvisning til den unges evner og situation. For nogle er de ofre, for andre er de udnyttere, men det omtales ikke i det enkelte projekt eller mellem stab og deltagere. Forsøg på mere systematisk at starte en faglig diskussion er åbenbart vanskelige at etablere og fuser ud i individuel græmmelse hos alle parter. Individualiseringen slår også til her, så konteksten ikke inddrages, og det, der burde være fælles overvejelser, bliver i stedet til den enkeltes vantrivsel. Hvad skal der til? Hvad skal de da gøre, de stakkels kommuner, som har pligt til at igangsætte noget for denne flok af unge, usikre og nølende personer, som har alt for mange dårlige erfaringer og nederlag i bagagen? Katznelson mener, at projekterne skal tilbyde et åbent og accepterende miljø, hvor de, som arbejder der, er i stand til at have en meningsfuld kommuni- 52 Stof 22

5 KAREN ELLEN SPANNOW ETNOGRAF, MAG.ART., PH.D. kation med de unge og give plads til deres forslag, så det sikres, at fællesskabet ikke opstår i modsætning til projektet. Samtidig må der stiles efter faglighed, således at de aktiviteter, som projektet har, kan blive godkendt i verden udenfor og fremtræde med en nytteværdi og nødvendighed. De unge vil gerne lære noget, og det gavner dem ikke, at aktiviteter er lade-som-om - arbejde, der tjener formål, som ikke er ekspliciteret. Katznelson mener også, at det er væsentligt, hvilke betegnelser vi giver den gruppe, som tilbydes at deltage i kommunale projekter. Betegnelsen skal understrege, at det er et samfundsproblem og ikke en fejl hos den enkelte. Katznelson foretrækker at kalde dem for de udsatte unge. Dette indikerer, at det er de samfundsmæssige institutioner, der har udgrænset den gruppe, der har givet op i uddannelsessystemet. Alt for mange unge opgiver uddannelsessystemet, fordi de ikke kan finde sig til rette der, og slippes så ud på et arbejdsmarked, som ikke har brug for dem. Mange af dem kunne sagtens klare et arbejde, men deres dårlige skoleresultater gør det vanskeligt at finde beskæftigelse i et samfund, hvor boglige kvalifikationer betyder stadig mere. Selv om uddannelse ikke i alle tilfælde er nødvendig for at udføre arbejdet, bliver den krævet som adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Kravet om fleksibilitet på arbejdsmarkedet og hele den dermed forbundne deregulering af arbejdsforhold kan også medføre, at fagforeningerne oplever en deroute med langt mindre opbakning og mulighed for at gribe ind. Klassebevidstheden falder, men det betyder ikke, at klasseforskellene udjævnes tværtimod, de lever i bedste velgående. Denne udvikling er, mener Katznelson, nøje forbundet med en bevidsthedsmæssig individualisering, som indebærer en indre forpligtigelse til at kunne se sig selv, definere og afklare sin egen person ved at vælge det rigtige. Samtidig er der en institutionaliseret individualisering, der indebærer, at institutioner skal tilrettelægge undervisnings- og udviklingsforløb, som er tilpasset den enkeltes særlige evner og ønsker. Disse to typer af individualisering er forskellige, men kan kun forstås i sammenhæng. Fagligheden i klemme Det kan se ud som om, at fagligheden kommer i klemme i de øvelser, som er nødvendige for at tilfredsstille de implicitte krav i den bevidsthedsmæssige og institutionelle individualisering. Alt det ikke-faglige, man som ung skal kunne for at leve op til de herskende forventninger og glide ind i majoriteten af unge, fylder så meget, at fagligheden skubbes i baggrunden. Således mener de ansatte på det først beskrevne projekt, at det er vigtigere, at folk lærer sig nogle sociale kompetencer, end at de kan noget fagligt. Tanken om, at faglig kunnen kan booste den sociale formåen, synes ikke at forstyrre opfattelsen af, at man først må lære at møde op og makke ret. Konsekvenspædagogik rumsterer kun lidt i baggrunden, fordi mange professionelle har den erfaring, at det jager alle væk endnu hurtigere. Katznelson mener dog, at tilbud som ligner Fulton, Solhaven og TAMU (Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser) bør være med i viften af tilbud, fordi gruppen af udsatte unge rummer mange forskellige typer. At dømme efter beskrivelsen i Udsatte unge, aktivering og uddannelse kunne det se ud som om, at det på projekterne er meget svært at tale lige ud af posen. Måske kunne man forsøge at glemme den institutionelle individualisering lidt og undervise mere direkte i, hvad det er for adfærdsmæssige krav, der stilles på de fleste arbejdspladser. Konkret kendskab til kulturlige forventninger kan være en stor hjælp til dem, der faktisk ikke aner, hvad de skal sige og gøre. Det er i det hele taget vigtigt for udviklingen af vellykkede ungdomsprojekter, at de nuværende vurderes åbent og systematisk, så man ikke til stadighed gentager en projekttype, som allerede har bevist sin manglende effekt. Desuden må også de tilsyneladende temmelig fastlåste negative forventninger, som en del af de professionelle slæber rundt på, en tur under luppen. Fagligheden er uhyre vigtig, men medarbejdere, der tror, at det nytter, og er i stand til at videregive deres positive holdning, kan også trække langt i den rigtige retning. LITTERATUR Noemi Katznelson: Udsatte unge, aktivering og uddannelse dømt til individualisering. Ph.d.-afhandling, Downloades fra 53

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk

Fravær. Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet. Noemi Katznelson, nka@dpu.dk Fravær Af Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning Campus Emdrup, Aarhus Universitet Motivationskrise? Andelen, som virkelig godt kan lide skolen, falder fra 5 9. klasse (for pigerne fra 40 % til

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh De unge, udfordringer og potentialer Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten

Fakta NLP Terapeuten NLP Terapeuten NLP Terapeuten Fakta Kommunikation er den afgørende faktor for, om du lykkes med dine mål og dit liv. Uddannelsen handler om, hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, og om hvordan vi kan påvirke egne tankemønstre

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne.

David Elkind. Det politiske svar. Skal børn lære mere - eller noget andet? Børn skal undervises mere. Børnesynet. Kritikerne. Det politiske svar Skal børn lære mere - eller noget andet? Oslo 8. november 2013 Per Schultz Jørgensen Ja børn skal lære mere Det er nødvendigt for at vi kan klare os i en globaliseret verden De skeptiske

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået én

Læs mere