Beboer Bladet. BOMIVA Juni årg. Nr. 2. Beboerbladet er dit blad - Læs det!

Transkript

1 Beboer Bladet BOMIVA Juni årg. Nr. 2 Beboerbladet er dit blad - Læs det!

2 Adresser og udvalg Bomiva ADMINISTRATIONEN: Bomiva Sallings Gård 16, 7800 Skive, Tlf Fax Kontortider: Mandag-torsdag Tirsdage tillige Fredag Vesthøj: Vestervænget 4B, st. th., 7800 Skive Projektleder Jesper Faurskov Pedersen: Tlf Projektmedarbejder Annette Ø. Hansen: Tlf Træffetider: Mandag og tirsdag Onsdag og torsdag og igen Fredag Såfremt vi ikke befinder os på kontoret i oven stående tidsrum, kan vi træffes på telefon eller mail. Direktør: Ulla K. Holm, tlf Bestyrelsen: Formand: Nanny Dahl Næstformand: Heinrich Nielsen Bestyrelsesmedl.: Ove Bjerring Bestyrelsesmedl.: Karen Dalsgaard Bestyrelsesmedl.: Ellen Holmgaard Bestyrelsesmedl.: Per Laursen Bestyrelsesmedl.: Iver Bergholt Beboer Bladet BOMIVA Juni årg. Nr. 2 Beboerbladet er dit blad - Læs det! Oplag: 2500 eksemplarer, som ud deles gratis til alle husstande i BOMIVA. Det er meningen, at der skal udkomme 3 numre om året. Næste num mer bliver november Bladets indhold bestemmes hovedsageligt af jer beboere, fra de ca. 66 afdelinger i BOMIVA. Går der nogle ude i afdelingerne, som gerne vil bidrage med ideer, hjælp til produktionen af artiklerne, ja, så er I hjertelig velkomne! Artikler skal være bladudvalget i hæn de enten pr. mail/post eller afleveret senest den 21. september Redaktionen forbeholder sig ret til, at afvise læserbreve/ indlæg. Det kan være anonyme, racistiske, eller moralsk stødende læserbreve. Forsiden: Bomiva, Sallings Gård. Tekst: Niels Mortensen. Billeder: Bomiva og Skive Byarkiv. Layout: Alsbjerg Grafisk. Bomiva Tryk: Skive Offset Oddense. Beboerbladet 2/2015 side 2

3 Lederen I anledning af Bomivas 75 års jubilæum er beboerbladet denne gang udgivet som et jubilæumsskrift med et tilbageblik på boligorganisationens historie fra 1940 til blev et begivenhedsrigt år for Danmark, d. 9. april blev landet besat og d. 16. april blev Danmarks nuværende regent Dronning Margrethe 2. født. Det var store skelsættende begivenheder, der skrev sig ind i historiebøgerne. Slet så stor en begivenhed var det dog ikke, da Socialt Boligbyggeri formelt blev oprettet den 16. januar 1940, på baggrund af Rigsdagens lov om tilskud til opførelse af almennyttigt boligbyggeri til børnefamilierne. Det var Arbejdernes Fællesorganisation, der oprettede boligforeningen. Den første formand for Socialt Boligbyggeri var da også, den daværende formand for Fællesorganisationen nemlig borgmester Woldhardt Madsen. Oprettelsen af boligforeningen var med til at løse to af datidens store problemer, arbejdsløsheden og boligmanglen. I 1940 blev så byggeriet af blokkene på Holstebrovej og rækkehusene i Brøndumsgade igangsat, og det blev begyndelsen på en lang række afdelinger. Socialt Boligbyggeri byggede først og fremmest af hensyn til bolignøden, og for at børnefamilier skulle have råd til at bo, i gode og sunde boliger. I en tid, hvor det, der kunne lejes, var dårlige baggårdslejligheder med lokum i gården, var det som at vinde i lotteriet at få tildelt en lejlighed. I 1940 ernes Danmark blev en lejlighed betegnet som moderne, hvis den havde centralvarme, toilet og bad. I Socialt Boligbyggeri i Skive har mange børnefamilier levet deres liv på godt og ondt, i gode og sunde boliger, der levede op til datidens krav om botilbud. Selskabet har været med til at løse Skive kommunes behov for boliger, for rigtig mange børnefamilier i årenes løb. Selskabet har i tidens løb forstået at bygge gode og attraktive boliger, og har i 75 år forstået at tilpasse sig de skiftende vilkår for den almene boligsektor. Det er ikke mindst takket være tidligere forudseende og engagerede medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelser og forretningsførere. Fremtidens udfordringer har bl.a. også medført at boligselskabet udskiftede navnet Socialt Boligbyggeri i Skive til det nuværende navn Bomiva, for 75 år er ingen hindring for forsat at forny og tilpasse sig de skiftende vilkår. Hvis den almene boligsektor skal overleve, skal der altså omstillinger til. Her i 2015 står Bomiva med den almene boligsektors udfordringer til fremtiden, det er med udfordringer lige fra at være boligforsyner til alle livsfaser men meget mere end boligforsyner. Bomiva ønsker at tilbyde en bred vifte af forskellige boliger til folk i alle livsfaser, og med fokus på den enkelte beboers individuelle behov. Bomiva skal have højt til loftet og plads til alle. Den almene sektor i udkants Danmark er gået fra at have lange ventelister til en lejebolig, til at stå med tomme boliger i de mindre landsbyer. I Bomiva har vi taget konsekvensen af den dalende efterspørgsel efter en lejebolig, og udarbejdet helhedsplaner der indebærer nedrivning, og renovering af en del af boligerne i de berørte afdelinger. Med disse tiltag og omstillinger, ser vi meget positivt på fremtiden for Bomiva. At være et alment boligselskab indebærer også et særligt ansvar. Bomiva har en stor boligsocial opgave, og det er en opgave, selskabet altid med glæde har lagt mange kræfter i at udføre. Det er lige fra styrkelse af beboerdemokratiet, og til at skabe gode vilkår for fællesskabet i alle afdelingerne. 75 år det er jo en ganske pæn alder for et selskab, men Bomiva er stadig i sin bedste alder, og at blive 75 år er en god anledning til at holde fest for at fejre selskabet. Jeg håber at rigtig mange vil deltage i jubilæumsreceptionen fredag den 12. juni 2015, så vi kan få lejlighed til at dele dagen med jer, og sammen se frem til at tage hul på de næste 75 år. Nanny Dahl Beboerbladet 2/2015 side 3

4 Starten I januar 1938 fremlagde indenrigsminister Bertel Dahlgaard, folketingsmand for Skivekredsen , fire byggelove: Et forslag om statstilskud til kommuner, boligforeninger og parcelforeninger til opførelse af billige boliger for folk med mange børn, et forslag om stats- og kommunetilskud til nedrivning af slumkvarterer i byerne og opførelse af nye tidssvarende bygninger, et forslag til en ny almindelig byggelov og et forslag til en ny byplanlovgivning. Disse love har haft afgørende betydning for udviklingen i Danmark siden da. Loven om statstilskud til opførelse af billige boliger for familier med mange børn blev vedtaget den 12. april I Skive var man klar til at gå i gang med det samme. Hos Tømrernes Fagforening var medlemmerne af flere grunde interesseret i at få sat gang i boligbyggeriet, og fagforeningen opfordrede i foråret 1938 Arbejdernes Fællesorganisation i Skive til at tage spørgsmålet om boligbyggeri efter den nye lov op. Den 18. juni 1938 holdt Fællesorganisationen en ekstraordinær generalforsamling om boligspørgsmålet. Her vedtog man at nedsætte et udvalg med snedker Ejnar Andersen som formand til at arbejde for oprettelse af en boligbyggeforening. I begyndelsen af 1939 forhandlede byggeudvalget med byrådet om mulige byggegrunde. Det var nemt at få kommunen i tale, for borgmester Woldhardt Madsen var også formand for Arbejdernes Fællesorganisation! Byggeudvalget tog kontakt med Foreningen Socialt Boligbyggeri i København, der stod bag en lang række markante byggerier i København mest kendt var nok Ryparken. Socialt Boligbyggeri arbejdede først og fremmest i Københavnsområdet, men i slutningen af 1930 erne forsøgte selskabets administrator, lrs. Rasmus Nielsen, at udbrede virkefeltet til provinsen, hvor selskabet i stod bag byggerier i seks provinsbyer, ofte i samarbejde med dygtige lokale arkitekter. Det blev også den model, man valgte for de første to almennyttige byggerier i Skive. Den 8. marts 1939 afholdt Arbejdernes Fællesorganisation et fællesbestyrelsesmøde for de fagforeninger, der var medlemmer af Fællesorganisationen. Her fremlagde byggeudvalget et forslag om at bygge 12 rækkehuse med have med plads til en familie i hver på østre side af Brøndumsgade og en ejendom med 12 2 værelses lejligheder med et kammer på Dyrskuepladsen (d.v.s. området ved Grønnegade/Jeppe Aakjærsvej). Rækkehusene skulle være for børnerige familier, mens lejlig hederne var beregnet for ikke-børnerige familier. Foreningen Socialt Boligbyggeri, København, skulle lede byggeriet, men når byggerierne stod færdige, skulle der oprettes en lokal afdeling af Socialt Boligbyggeri med en repræsentant for Skive Byråd og en for Arbejdernes Fællesorganisation. I juli 1939 havde arkitektfirmaet Erik V. Lind & Tage Hansen, Skive, tegningerne til begge byggerier parat, og på et fællesbestyrelsesmøde i Arbejdernes Fællesorganisation den 16. august 1939 godkendtes tegningerne for rækkehusene og for ejendommen, der i mellemtiden var blevet flyttet fra Dyrskuepladsen til en grund ved Holstebrovej, og det besluttedes, at Fællesorganisationen skulle udlåne penge til at betale indskud til de lejere, der ikke havde midler til selv at betale. Lånet skulle lejerne afdrage med 1,50 kroner om ugen. I november 1939 blev der holdt licitation over byggeriet i Brøndumsgade, og sidst på måneden sagde Skive Byråd enstemmigt og begejstret ja til at sætte byggeriet i gang. I december var der licitation over byggeriet ved Holstebrovej. Dette byggeri blev godkendt i byrådet i slutningen af januar Socialt Boligbyggeri afdeling 1 (Brøndumsgade og Holstebrovej 48) Kommet så langt faldt det organisatoriske på plads. Allerede i slutningen af november Beboerbladet 2/2015 side 4

5 1939 var ansøgningen til ministeriet om projektet ved Brøndumsgade klar, men først den 16. januar 1940 blev bestyrelsen for Foreningen Socialt Boligbyggeri i Skive formelt valgt, og ansøgningen om støtte til byggeriet ved Brøndumsgade underskrevet og sendt ind. Som bestyrelsesmedlemmer udpegedes fire medlemmer af bestyrelsen for Foreningen Socialt Boligbyggeri i København, bl.a. foreningens formand, professor, arkitekt Ivar Berntsen. Den 2. februar 1940 blev bestyrelsen udvidet med borgmester Woldhardt Madsen, der blev valgt til formand for afdelingen. I det tidlige forår 1940 gik byggeriet ved Brøndumsgade i gang. Den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 var ved at få konsekvenser for byggeriet. Det blev standset i nogle dage, og de mestre, der havde vundet licitationen, forsøgte at få ophævet deres kontrakter. Det sagde Socialt Boligbyggeri nej til, og byggeriet fortsatte. Den 6. august var direktøren for Socialt Boligbyggeri i København, Rasmus Nielsen i Skive, hvor han aftalte med håndværkerne, at den ene blok ved Brøndumsgade skulle være færdig til indflytning den 1. november 1940, den anden til 1. december 1940 og ejendommen på Holstebrovej til 1. februar Afdeling 2 havebyen ved Vesterled I november 1940 tog Arbejdernes Fællesorganisation hul på et nyt byggeprojekt. Man bad Skives andet store arkitektfirma, H. Toft Hansen, om at tegne et projekt for 10 huse, beregnet for børnerige familier, som skulle opføres som en haveby beliggende på en grund mellem Vesterled og Holstebrovej. I løbet af foråret 1941 blev projektet finpudset, og i juni 1941 blev det endelig godkendt på et fællesbestyrelsesmøde i Arbejdernes Fællesorganisation. På Fællesorganisationens forårsgeneralforsamling i april 1941 fremsatte forretningsudvalget et forslag om, at der skulle oprettes en boligforening til at stå for udleje af husene i Vesterled, og på et møde i september 1941 med direktør Rasmus Nielsen faldt tingene på plads: Der skulle oprettes boligforening med navnet Det sociale Boligbyggeri i Skive afdeling Vesterled, hvis bestyrelse skulle være En stor dag for Socialt Boligbyggeri der er rejsegilde på blokken på Holstebrovej 48 i på fem medlemmer: To sagkyndige (en bankkyndig og en jurist), borgmester Woldhardt Madsen (formand) og to medlemmer, indstillet af Arbejdernes Fællesorganisation. Vedtægterne for den nye boligforening blev godkendt af Skive Byråd den 10. november 1941, og samtidig udpegede byrådet formelt de fem bestyrelsesmedlemmer, der skulle lede boligforeningen. På mødet med Rasmus Nielsen blev det også aftalt, at Foreningen Socialt Boligbyggeri i København skulle overdrage bebyggelserne i Brøndumsgade og på Holstebrovej, til den nye boligforening, når byggeregnskaberne for de to byggerier var endelig afsluttet. Det skete den 23. april 1942, hvor bestyrelsen for afdeling 1 fratrådte. Bestyrelsen for Arbejdernes Fællesorganisation stod for licitationen over byggeriet af husene ved Vesterled i december 1941, men overdrog derefter projektet til den nye boligforening. Fællesorganisationen betalte indskuddet for ni af de ti huse og dermed sluttede Fællesorganisationens direkte engagement i det sociale boligbyggeri. Det er sigende for Fællesorganisationens interesse for boligforeningen, at den i 1942 havde udlånt en tredjedel af sin formue til betaling af indskud for beboerne i Brøndumsgade, på Holstebrovej og i Vesterled. Beboerbladet 2/2015 side 5

6 De første byggerier krigstiden Brøndumsgade (opført 1940 og 1943). Holstebrovej 48 (opført og 1947). Viborgvej (opført 1943). Vestervang 18-38/Vestervænget 1-21 (opført 1945). I lovgivningen om støtte til almennyttigt boligbyggeri var der mulighed for at opnå støtte dels til byggeri for børnerige familier, dels til ikke børnerige familier. En børnerig familie blev defineret som en familie med mindst tre børn. I Skive, hvor der var stor mangel på ordentlige boliger til begge familie-typer, valgte man fra starten at bygge boliger for begge typer. Rækkehusene ved Brøndumsgade var beregnet til børnerige familier. Husene, der blev tegnet arkitektfirmaet Erik V. Lind & Tage Hansen, Skive, var i tre etager. De bestod af en opholdstue, et køkken, et bad, et soveværelse, et værelse og et kammer samt et brændselsrum. På grund af byggeriets udformning i to lange stokke fik bebyggelsen kælenavnet Lyntoget, opkaldt efter de dengang nye og populære lyntog, der var begyndt at køre nogle få år før. I første omgang ( ) opførtes i alt 12 boliger, men det var planen at opføre yderligere 8 boliger (opført 1943). Rækkehusene havde ret store haver, der skrånede ned mod Brøndumsgade. Haveanlægget blev projekteret af en af Danmarks dygtigste havearkitekter, C. Th. Sørensen. Bag husene var der små baghaver og baggårde med cykel- og skarnkasseskure. Oprindelig var rækkehusene planlagt opført i tre blokke á seks rækkehuse med to legepladser (C. Th. Sørensen var meget optaget af at skabe gode forhold for børnene) mellem blokkene, men denne del af projektet blev ikke gennemført. Der var 17 ansøgere til de første 12 rækkehuse ved Brøndumsgade, og Fællesorganisationen udvalgte den 11. september 1940 de 12 Lyntoget i Brøndumsgade er Bomivas ældste afdeling. De første beboere flyttede ind i Der var små for- og baghaver til hver lejlighed, og efter den oprindelige plan skulle der også have været to legepladser, men de blev erstattet med to ekstra lejligheder. I stedet kom der en legeplads på den modsatte side af Brøndumsgade, som også kunne bruges af børnene i Arbejdernes Andelsforenings blokke i Ringparken. Beboerbladet 2/2015 side 6

7 Blokken på Holstebrovej 48 ca I 1947 blev den udvidet til det dobbelte antal lejligheder. ansøgere, der fik en lejlighed. Byggeriet var som nævnt beregnet for børnerige familier, og det levede ansøgerne op til. De havde mellem tre og seks børn, og i alt rykkede der 58 børn ind i de 12 lejligheder. Indskuddet for en lejlighed var på 750 kr., men det kunne kun en af lejerne selv betale. De øvrige fik et lån af Fællesorganisationen, der oprettede en spareforening, hvortil lejerne hver uge skulle indbetale 1,50 kr. til afdrag på lånet. Lovgivningen gjorde det muligt at nedsætte huslejen med et beløb for hvert barn udover tre. I Brøndumsgade betød det, at en familie med tre børn fik nedsat den årlige leje på 866,64 kr. med 30 %, - med fire børn 40 % - og med fem børn eller flere 50 %. Det var ikke for alle og enhver at få tildelt et rækkehus i Brøndumsgade. Ansøgerne skulle godkendes af Indenrigsministeriet, og hvis en ansøger havde modtaget offentlig hjælp i betydeligt omfang, nægtede ministeriet at godkende ansøgningen. Ud af de 12, som var indstillet til et hus i Brøndumsgade, nægtede ministeriet at godkende en ansøger og godkendte fire andre kun med store betænkeligheder. Alle fem var arbejdsmænd, der havde døjet med perioder med arbejdsløshed eller sygdom, hvor de havde fået offentlig hjælp. Senere overgik godkendelsen til Skive Byråds Boliganvisningsudvalg, som bl.a. forlangte oplysninger om ægteskabelig status, børn, formue og indkomst, og fastsatte regler for, hvor stor en lejlighed, der kunne tildeles. Det afhang af familiens størrelse, f.eks. kunne en enlig indtil midten af 1960 erne først få lov til at leje en et-værelses lejlighed, når de var fyldt 25 år! Og når et par ønskede at flytte sammen i en lejlighed, var det som regel et krav fra udvalget, at de blev gift. Boliganvisningsudvalget blev nedlagt i slutningen af 1965, og så var det op til hver udlejer at fastsætte regler for udlejningen. I Socialt Boligbyggeri fastholdt man dog lidt af det gamle så sent som i 1969 besluttede bestyrelsen, at par skulle være gift for at få en lejlighed hos selskabet men man kunne søge om dispensation! Som noget helt specielt var det bestemt i vedtægten for Brøndumsgade, at en familie skulle fraflytte deres bolig, når det yngste barn var fyldt 16 år til fordel for en anden børnerig familie. Om reglen nogensinde kom i brug, er tvivlsomt, og den er for længst bortfaldet. Holstebrovej 48 blev opført som etagebyggeri med to opgange, der hver havde tre 2 værelsers og tre 2½ værelsers lejligheder. Lejlighederne var beregnet for ikke-børnerige familier, og derfor blev de lejet ud til familier, der højest havde 2-3 børn. Huslejen blev en del højere end i Brøndumsgade 780 kr. for en to værelsers lejlighed og 936 kr. for en 2½ værelsers lejlighed pr. år. Denne husleje gjorde det vanskeligt at leje lejlighederne ud, og der- Beboerbladet 2/2015 side 7

8 Blokken på Viborgvej blev taget i brug i Her ses blokken fra Viborgvej-siden. Bag blokken var der små haver, som beboerne kunne benytte. for blev de en overgang lejet ud til en lavere husleje med det resultat, at ejendommen i nogle år kørte med underskud. I 1947 blev ejendommen udvidet med 12 tilsvarende lejligheder, fordelt på to opgange. I kælderen under denne del af ejendommen havde arkitekt Ove Hove i nogle år sin tegnestue. I nyere tid er disse rum omdannet til en hyggelig gildesal for beboerne. Havebyen Vesterled blev tegnet af H. Toft Hansen, Skive. Husene i havebyen var beregnet til børnerige familier. De rummede en stor stue, et soveværelse, et køkken og to kamre. På grund af husenes karakteristiske tag fik de kælenavnet negerhytterne. I perioden, fra byggeriet blev planlagt, til det stod færdigt, steg priserne på byggematerialer kraftigt, og for at få projekteret til at hænge økonomisk sammen blev - med arkitekt Toft Hansens ord husene udført så billigt som muligt med hensyn til konstruktioner og udstyr. Der blev f.eks. ikke indrettet kælder, kun et forsænket spisekammer, som i øvrigt fungerer udmærket i den varme årstid. Resultatet af besparelserne blev, at husene kunne udlejes for ca. 850 kr. pr. år., hvorfra gik den normale reduktion i forhold til antallet af børn. Og Arbejdernes Fællesorganisation gav atter lån til deres medlemmer til indskuddet, som blev afdraget med de sædvanlige 1,50 kr. om ugen. Efter afslutningen af krigen fik forretningsføreren for Socialt Boligbyggeri den gode ide, at beskyttelsesrummet for enden af stikvejen (opført i 1944) kunne bruges til kartoffellager for beboerne, men det ville civilforsvarsmyndighederne ikke godkende. Blokken på Viborgvej blev opført i to en halv etage for ikke at virke for dominerende i området. Den blev placeret på en grund, som havde været anvendt til at afholde Det jyske Ungskue i Skive i 1936 og Afdelingen var planlagt til at være for ikke-børnerige familier, men indenrigsministeriet forlangte, at 11 lejligheder ud af ejendommens i alt 24 lejligheder blev forbeholdt børnerige familier. Den stod færdig den 1. november 1943 noget senere end forventet på grund af vanskeligheder med at fremskaffe materialer. Viborgvej blev tegnet af arkitektfirmaet H. Toft-Hansen, Skive. Som noget nyt i Skive var der maskinvaskeri i kælderen, og i alle lejligheder var der i de fremspringende partier på sydsiden udformet et blomstervindue med støbte blomsterkasser. Om lejlighederne skrev Toft-Hansen i øvrigt: Alle lejligheder har toiletrum med WC, håndvask og bruser, og er i øvrigt ganske jævnt udstyrede. Men kom man fra en lejlighed uden varmt vand og lokum i gården, var der tale om et stort fremskridt! Nord for bygningen var der små nyttehaver, der stilledes til rådighed for de 22 lejere af 2 og 2½ værelses lejlighederne. Ifølge ordensreglerne måtte haverne kun anvendes til dyrkning af sædvanlige grøntsager og blomster. Man måtte plante enkelte frugtbuske, Beboerbladet 2/2015 side 8

9 men ikke frugttræer. Der måtte ikke opstilles kanin- eller hønsebure o.l. Børnene måtte ikke lege i haverne det skulle foregå i sandkassen. Og hvis haverne ikke var ordentlig lugede og blev holdt i orden efter viceværtens anvisninger, kunne haven blive inddraget! På et ukendt tidspunkt blev haverne nedlagt, men i 2002 vedtog beboerne, at de beboere, der ønskede det, kunne få udlagt en have. Det benyttede fem beboere sig af. Vestervang/Vestervænget var planlagt til at bestå af 11 dobbelthuse med 22 lejligheder, beregnet for mindrebemidlede børnerige familier (i dette tilfælde mindst fire børn det var måske årsagen til, at husene i folkemunde kom til at hedde Gummiløs!). Hvert hus bestod af en stue på 25 kvm, soveværelse på 12½ kvm og to kamre på 7½ og 7 kvm. Det forberedende arbejdet blev gjort i I oktober 1943 var der licitation, og i november 1943 blev byggeriet godkendt i byrådet, men det blev først påbegyndt efter nytår 1944 på grund af problemer med at fremskaffe materialer. I maj 1944 besluttedes det på grund af mangel på bygningstræ, navnlig gulvbrædder, at opdele byggeriet i to dele på henholdsvis 6 dobbelthuse, der blev færdiggjort, mens de sidste fem indtil videre kom til at henstå ufærdige. De første seks huse stod færdige i foråret 1945 til indflytning 1. april, de sidste fem i eftersommeren Da Anden Verdenskrig sluttede i maj 1945 kunne Socialt Boligbyggeri se tilbage på en række hektiske år, hvor det på trods af krigen og dens virkninger, først og fremmest manglen på byggematerialer, lykkedes at opnå et imponerende resultat: Fire afdelinger med 78 moderne boliger, fordelt på 36 boliger for ikke-børnerige familier og 42 for børnerige familier. Og man var allerede i fuld gang med det næste byggeprojekt - udvidelsen af Holstebrovej 48, hvortil tegningerne lå færdige i april Socialt Boligbyggeri fyldte godt i det vestlige Skive i slutningen af 1940 erne. Til venstre ses rækkehusene ved Vestervænget/Vestervang, i midten den netop udvidede blok på Holstebrovej 48 og til højre de 10 huse i havebyen ved Vesterled. Bemærk også de mange kolonihaver, der dengang fandtes i det vestlige Skive. De er alle bebygget i dag også kolonihaverne til venstre: Her ligger i dag blokkene i Vestervænget. Beboerbladet 2/2015 side 9

10 Rækkehusenes epoke og fire blokbyggerier Lærkevej/Drosselvej/Spurvevej (opført ). Brårupvej /Hedetoften (opført 1949). Birkegården, Grønnegade 9-19 (opført 1949). Hedetoften 31-71, (opført 1952). Åge Nielsensvej (opført , 1956). Frederiksdal Alle (opført 1954). Elmegården, Jeppe Aakjærsvej 1-9 (opført 1957). Galgebakken 2-40 (opført ). Villaparken (opført ). Det hektiske byggetempo, der var påbegyndt under krigen, fortsatte med uformindsket kraft op gennem 1950 erne til 1962, hvor Villaparken stod færdig. Der blev i gennemsnit færdiggjort mere en bebyggelse hvert andet år! Det er imponerende i sig selv, men der er samtidig tale om byggerier, der er meget forskellige rent arkitektonisk. Det er tydeligt, at Skive-arkitekterne, der tegnede byggerierne, fik vide rammer til at tegne spændende huse - både ude og inde. Man kan bare sammenligne rækkehusene på Frederiksdal Alle med dem på Galgebakken. Men ikke nok med det! Socialt Boligbyggeri skabte ikke bare gode og sunde boliger til masser af mennesker boligselskabet medvirkede også til at løse specielle opgaver som at skaffe boliger til personalet på Skive Sygehus, elever på Skive tekniske Skole og boliger til Skives pensionister. Kædehusbebyggelsen ved Lærkevej/Spurvevej/Drosselvej, der var beregnet for børnerige familier (mindst tre børn), består af 19 kædehuse samt en selvstændig vaskeribygning. Hvert hus indeholder opholdsstue, Kun to gange har Socialt Boligbyggeri bevæget sig syd for åen, nemlig da boligselskabet i 1949 overtog Skive kommunes rækkehuse ved Brårupvej/Hedetoften, og tre år senere opførte rækkehusene ved Hedetoften. Her ses de to afdelinger i slutningen af 1950 erne, midt i det, der dengang var et stort kolonihaveområde. Til venstre ses Brårup Skole. Beboerbladet 2/2015 side 10

11 Birkegården blev opført på Skives tidligere stadion ved Grønnegade i Som noget nyt var der et værelse på loftet til hver lejlighed, beregnet til at leje ud (bemærk de mange vippevinduer). Til højre er den sidste af de fire Grønnegårde under opførelse. spise køkken, forældresoveværelse, tre kamre samt et toiletrum. På grund af vejenes navne fik bebyggelsen kælenavnet pipkvarteret men på tegningerne til bebyggelsen står der nu Fuglebakken. Bebyggelsen blev tegnet af den unge Skive-arkitekt Ove Hove, der i de følgende årti kom til at tegne flere bebyggelser for Skives to boligforeninger. Efter at husene havde været beboet i et-to år, gennemførte han en lille undersøgelse af, hvordan beboerne (husmødrene!) brugte huset: Spisekøkkenet var næsten alle glade for, men det var ikke møbleret, som arkitekten havde tænkt sig! Næsten alle brugte tilfældige borde, stole og skamler, og det viste sig, at kun meget få havde råd til at anskaffe de møbler, som arkitekten havde forestillet sig. Ved siden af køkkenet var der et kammer, som arkitekten havde tænkt sig, skulle være til familiens større børn. Det blev kun i fire tilfælde anvendt til børneværelse, mens over halvdelen brugte kammeret til supplement til opholdsstuen og to familier havde slet ikke råd til at møblere rummet. Husmødrene var glade for maskinvaskeriet, men næsten alle savnede en mulighed for at kunne vaske og tørre småbørnstøj hjemme. Ingen af familierne havde så meget børnetøj, at de kunne nøjes med de ordinære vaskedage i vaskehuset. Og der var nok af tøj at vaske, for en overgang var der 101 børn i de 19 rækkehuse! For de indflyttede familier var det en ny verden at flytte ind i. Der var toilet og håndvask (med koldt vand), og i køkkenet var der en kakkelovn, som kunne give varme til hele huset. Der var ikke tapet på væggene vægge og lofter var malet med gul limfarve. Udover Skives to boligforeninger var Skive kommune i 1940 erne og 1950 erne flere gange selv initiativtager til boligbyggerier, der skulle bekæmpe boligmanglen og gøre det muligt at nedlægge nogle af de ringeste boliger i byen. I 1948 ønskede kommunen at flytte nogle af beboerne fra den nærliggende Jegstruplejr til bedre boliger. Jegstruplejren var opført under krigen til tysk radarstation, og efter befrielsen blev den indtil marts 1947 anvendt som lejr for tyske flygtninge. Derefter overtog kommunen Jegstruplejren og brugte den bl.a. til boliger for nogle af kommunens husvilde. I sommeren 1948 besluttede Skive Byråd at bygge først seks rækkehuse overfor Brårup Skole, senere udvidet med syv rækkehuse, og i tredje omgang med yderligere seks huse, så det endte med at der blev bygget i alt 20 rækkehuse ved Brårupvej og Hedetoften. Byrådet besluttede i januar 1949 desuden, at byggeriet, når det var færdigt, skulle overdrages til Socialt Boligbyggeri som dermed fik sin første afdeling syd for åen. Rækkehusene, der bestod af to typer boliger Beboerbladet 2/2015 side 11

12 Blokkene på Åge Nielsensvej ca Arealet skulle egentlig have rummet mindre industrivirksomheder, men det blev ændret til boliger. Blokkene lå ret tæt med grønne arealer mellem der var ingen grund til at bruge plads til parkering! to værelser + et kammer og to værelser + to kamre samt fuld kælder var beregnet for børnerige familier. Den første indflytter var vist vinduespudser Kaj Kjær Jensen (Fløjte Kaj), der med kone og 12 børn flyttede fra en toværelses lejlighed i kommunens huse på Resenvej (De gule huse) til en stor lejlighed med to børneværelser. Allerede i 1946 gik Socialt Boligbyggeri i gang med et stort byggeprojekt på det tidligere stadion ved Grønnegade/Aakjærsvej. Projektet bestod i opførelse af to store blokke med i alt 60 lejligheder. Der gik mere end 10 år, før selskabet var færdigt med dette projekt. Birkegården ved Grønnegade (opført 1949) er første del af byggeriet. Det er en blokbebyggelse, der rummer af 36 to og treværelses lejligheder. Som noget nyt blev der i tagetagen på tredje sal indrettet et værelse, som kunne lejes ud til unge mennesker. Lejlighederne i Birkegården var forholdsvis dyre 104,50 kr. om måneden + 25 kr. i varme for en tre værelsers lejlighed men huslejen fra tagværelset kunne hjælpe til med betalingen, og for mange lejere var det nødvendigt at leje ud for at kunne klare huslejen. Siden hen i 1970 erne blev det forbudt at leje værelserne ud til fremmede på grund af faren for brand, når de unge lavede mad på primus, men så kunne værelset fungere som børneværelse eller nok rettere gæsteværelse, for de mange børn, der var i lejlighederne i 1950 erne og 1960 erne, var flyttet hjemmefra, og der rykkede ikke mange børnefamilier ind de velbeliggende lejligheder. Men så var der plads til overnattende børnebørn! Overfor rækkehusene ved Brårupvej/Hedetoften opførte Socialt Boligbyggeri i 1952 ved Hedetoften en bebyggelse, der består af 23 enkelthuse 11 huse med tre værelser og 12 med fire værelser. Husene blev bygget efter tegninger af arkitekt Ove Hove. For at billiggøre opførelsen af sociale boliger indledte Socialt Boligbyggeri og Arbejdernes Andelsboligforening et samarbejde med Ove Hove med henblik på at få udviklet nye byggemetoder. Samarbejdet betød, at AAB s rækkehuse på Dølbyvej og Socialt Boligbyggeris rækkehuse på Hedetoften er bygget efter de samme tegninger og af de samme teknikere og håndværkere. Et af målene var at spare på murerarbejdet, fordi der var mangel på murere. Det opnåede man ved at nøjes med at opmure gavlene på traditionel vis, mens tømrere beklædte de øvrige facader med plader. Ligesom afdelingen på Brårupvej/Hedetof- Beboerbladet 2/2015 side 12

13 ten var bebyggelsen på Hedetoften beregnet for børnerige familier, og da alle huse var taget i brug i 1953, boede der i alt 67 børn i de 23 huse i bebyggelsen. Samtidig med byggeriet ved Hedetoften var Socialt Boligbyggeri i fuld gang med at bygge ved Åge Nielsensvej. Bebyggelsen på Åge Nielsensvej blev opført i tre etaper i 1952 (rækkehusene nr. 6-32), 1954 (blokkene nr ) og 1956 (blokkene nr. 1-19). Med i alt 142 lejligheder og 13 værelser var bebyggelsen på Åge Nielsensvej Socialt Boligbyggeris hidtil største byggeri og et godt eksempel på de mange opgaver, som et almennyttigt boligselskab kunne løse. En af hensigterne med byggeriet på Åge Nielsensvej var at afhjælpe Skive Sygehus voksende behov for at skaffe boliger til deres personale. Læger, sygeplejersker, sygeplejeelever m.fl. havde nemlig krav på at få stillet en tjenestebolig til rådighed. Lægerne havde krav på de største lejligheder, så sygehuset fik rådighed over rækkehusene nr til lægeboliger. Omkring 1970 opsagde sygehuset denne aftale, og den 1. april 1971 flyttede Socialt Boligbyggeris kontor ind i nr. 6, hvor det var indtil 1985, hvor det flyttede til de nuværende lokaler i Selchaus Gård. Sygeplejersker m.fl. fik lejligheder i nr. 21 og sygeplejeelever i nr. 23, som sygehuset disponerede over indtil I kælderen under nr. 21, der blev specielt sikret, fik Civilforsvaret i Skive en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets arbejde i Skive skulle ledes i krigstid. Kommandocentralen blev i 1968 flyttet til Skive tekniske Skole. I nr og nr blev der indrettet lejligheder til pensionister, som Skive kommune havde anvisningsret til. Det var små lejligheder der var tre på hver etage, og der var kun bad i kælderen, som beboerne i de 9 lejligheder i opgangen måtte deles om. Tiden løb fra de små lejligheder uden bad, og i blev de ombygget til større lejligheder. Når man kørte ned ad Frederiksdal Alle og kom forbi gården Solvang, blev gaden til en grusvej, der førte ud til Vester Fælled, Alpedalen og Galgebakken. Her opførtes i lejligheder i et rækkehuslignende byggeri. Lidt uvenligt fik bebyggelsen i folkemunde øgenavnene hønsehusene og kaninburene, men den hed faktisk Thorsvang. Bebyggelsen var tegnet af arkitekt Ove Hove. Lejlighederne var beregnet for børnerige familier da alle 28 lejligheder var udlejet, var der 70 børn i bebyggelsen. Området var frem- Hovedparten af Socialt Boligbyggeris bebyggelser i 1940 erne og 1950 erne var beregnet for børnerige familier. Det gjaldt også for afdelingerne i Frederiksdal Alle og på Galgebakken. Om alle børnene på billedet bor i de to afdelinger, vides ikke, men mon ikke de fleste gør det? Billedet er taget i 1957, inden adgangen til engen ved åen blev spærret af jernbanen fra Skive til Struer. Beboerbladet 2/2015 side 13

14 Elmegården ved Jeppe Aakjærsvej var med sine fem etager i højre del af blokken Skives højeste boligblok. ragende til denne type boliger. Der var fri adgang til åen, hvor man kunne bade (jernbanen fra Skive til Struer var kun på tegnebrættet) og til den spændende og lidt uhyggelige Galgebakke. Elmegården ved Aakjærsvej var anden etape af Socialt Boligbyggeris projekt fra Blokken består af fem opgange, der rummer 32 treværelses lejligheder og 14 fireværelses lejligheder. Den var Skives første bygning med fem etager. Det var et centralt og populært sted at bo. Tre af lejlighederne blev ved afdelingens 50 års jubilæum stadig beboet af lejere, der flyttede ind i Galgebakken var i 1950 erne noget hidtil uset i Skive med sin spændende udnyttelse af det skrånende terræn fra Holstebrovej ned mod Skive Ådal. Beboerbladet 2/2015 side 14

15 Villaparken blev planlagt i slutningen af 1950 erne på et tidspunkt, hvor det ikke var almindeligt, at beboere i almennyttigt boligbyggeri havde bil. Der blev dog opført en garage pr. blok og resultatet af de manglende parkeringsmuligheder ses på billedet, der er taget i Rækkehusbebyggelsen Galgebakken var beregnet for familier med mindst tre børn det var et krav for at få tildelt en lejlighed på 85 kvadratmeter. Rækkehusene, der er tegnet af arkitekt Ove Hove, blev opført i et område, hvor Skives gamle galgebakke og den lille park Alpedalen tidligere lå. Det skrånende terræn gjorde det muligt at opføre en spændende rækkehusbebyggelse, der tilpasser sig til landskabet. Det har betydet, at rækkehusene mod vejen har en etage, men er i tre plan mod ådalen, hvad der giver en fin udsigt udover Socialt Boligbyggeris rækkehuse ved Frederiksdal Alle. Villaparken rummer 52 lejligheder samt 24 kollegieværelser, der i en årrække var udlejet til Skive tekniske Skole. I 1998 opsagde Teknisk Skole dette lejemål, og kollegieværelserne blev ombygget til 12 to værelses lejligheder, der blev taget i brug i slutningen af Opførelsen af Villaparken løste også nogle af Skive Sygehus problemer med at skaffe tjenesteboliger til personalet (sygeplejeelever, sygeplejerske og læger), idet flere af de blokke, der lå tættest på sygehuset, blev udlejet til sygehuspersonalet. Når man ser på de 17 to etagers blokke, som bebyggelsen består af, studser man måske over navnet på bebyggelsen Villaparken, for blokkene, der er tegnet af arkitekt Erling Vind, ligner ikke ligefrem villaer fra 1960 erne. Navnet skyldes formentlig, at blokkene til dels ligger på den plads, hvor Skive Fattiggård lå fra 1869 til Fattiggården blev nedlagt i 1940, men derefter blev bygningen anvendt som husvildebolig. Så for at fjerne enhver erindring om fattiggård og husvildebolig valgte man et navn, der sagde det modsatte: Villaparken. Da Villaparken blev planlagt i slutningen af 1950 erne, var det ikke almindeligt, at Socialt Boligbyggeris beboere havde egen bil, så det vakte modstand, da arkitekt Vind foreslog at bygge en garage pr. blok. Flere bestyrelsesmedlemmer var bekymrede for, om garagerne kunne lejes ud, men bestyrelsen endte med at acceptere garagerne. Og tak for det, sagde beboerne nok allerede i slutningen af 1960 erne, hvor der kom store parkeringsproblemer på Kielgastvej! Beboerbladet 2/2015 side 15

16 Det industrialiserede blok-byggeri i 60'erne Holstebrovej (opført 1968). Vestervænget 2-20 (opført , 1971). I 1950 ernes boligpolitik var der stort fokus på, hvordan man kunne udvikle effektive metoder, der kunne gøre det muligt at bygge hurtigere og billigere. Målet var at bekæmpe boligmanglen og fjerne usunde og utidssvarende boliger og løsningen blev det såkaldte industrialiserede byggeri eller montagebyggeri, hvor elementer, der blev fremstillet på fabrik, kom til at afløse det traditionelle murede byggeri. En af pionererne i udviklingen af de nye byggemetoder var arkitekt Ove Hove, Skive, der havde tegnet mange af Socialt Boligbyggeris (og Arbejdernes Andelsboligforenings) bebyggelser. Han blev uddannet som en af 15 rationaliseringskonsulenter, der fik til opgave at sprede viden om de nye byggemetoder. Det første byggeri i Skive, der blev opført efter de nye metoder, var AAB s blokke ved Kirke Alle, hvor vægge, gulve og lofter blev støbt på stedet af Knud Østergaards Cementstøberi og hejst på plads af en stor kran, som smed Pedersen, Brårup, byggede til formålet. Men Ove Hoves ambition var, at både AAB og Socialt Boligbyggeri skulle bruge de samme elementer i deres blokbyggerier. Det gjorde man, og det var med til at skabe grundlag for fabrikkerne KØ-Beton og Brårup Maskinfabrik. I 1968 opførte Socialt Boligbyggeri sin første blokbebyggelse efter de nye byggemetoder. Ovenfor Galgebakken faktisk på det sted, hvor Galgebakken lå i sin tid, men navnet var jo optaget! opførtes i 1968 på Holstebrovej De nyopførte blokke på Holstebrovej og Vestervænget, fotograferet fra luften i De sidste blokke på Vestervænget blev først opført i Til venstre ses Skive Tømmerhandel, der brændte i Socialt Boligbyggeri sagde nej tak til at købe brandtomten, fordi man syntes, at den var for dyr. I stedet blev området til City Vest. Beboerbladet 2/2015 side 16

17 77-87 to blokke med i alt 40 lejligheder tre etværelseslejligheder på 49 kvadratmeter, og ellers tre- og fire værelses lejligheder på mellem 72 og 94 kvadratmeter. Samme år begyndte opførelsen af blokkene ved Vestervænget - Socialt Boligbyggeris hidtil største projekt. De blev placeret på en grund mellem Socialt Boligbyggeris rækkehuse ved Vestervang/Vestervænget og Sallingbanernes spor. Her lå bl.a. Haveforeningen af 1935, som kommunen opsagde i 1964 for at skaffe plads til byggeriet. Bebyggelsen bestod af 10 blokke med tilsammen 236 lejligheder, opført i og Blok 4 (Vestervænget 4) var i to etager med fem opgange med tre lejligheder på hver etage 10 et værelses og 20 to værelses lejligheder forbeholdt folke- og invalidepensionister. De øvrige ni blokke var på fire etager med tre opgange med to lejligheder på hver etage. Lejlighederne var på tre til fem værelser og havde en størrelse på fra 71 til 112 kvadratmeter. Derudover blev der bygget en lille mødesal og en vaskeribygning. Den lille mødesal var noget nyt indenfor Socialt Boligbyggeri, som gav mulighed for, at beboerne kunne afholde møder og andre arrangementer, fester m.m. i egne lokaler. Det var en ekstra kvalitet ved at bo i afdelingen, og det har smittet af, så der nu i mange afdelinger er indrettet tilsvarende lokaler lige fra i kældrene under Holstebrovej 48, Åge Nielsensvej og Vestervænget 1971 den store bebyggelse er netop færdiggjort. Birkegården til nye bygninger som værestedet med gæsteværelser mellem Holstebrovej og Galgebakken. Blokkene ved Holstebrovej og Vestervænget blev opført i en tid, hvor der var gang i byggeriet som aldrig før. Kvaliteten af de anvendte materialer var ikke altid lige god, og det viste sig, at de i 1960 erne så populære flade tage voldte problemer. Det var også et problem, at facadeelementerne var fra en tid, hvor varmen var billig. Allerede 20 år efter opførelsen var det nødvendigt at gennemføre omfattende ydre renoveringer af de to bebyggelser. I 1989 fik blokkene på Holstebrovej nye vinduer og i 1991 nye tage med rejsning. I 1990 gennemgik Vestervænget en tilsvarende ydre renovering, der kostede 25 millioner kr.. Der blev lavet lukkede altaner på etage i de store blokke, og alle blokke fik nye tage med rejsning og nye PVC vinduer. Vestervænget efter renoveringen i Beboerbladet 2/2015 side 17

18 Tilbage til rækkehusene og lavenergi Højlundsvej (opført 1978). Violvej /Solsikkevej 2-224) (opført , 1983). Humlevej 8-20 (opført 1979). I efteråret 1973 udbrød der krig mellem Israel og Ægypten/Jordan, og det benyttede de olierige arabiske lande til at gennemføre store prisforhøjelser på olie, der var den vigtigste varmekilde bl.a. i Danmark. Der kom bilfrie søndage og store prisstigninger på varmen, og lige pludselig stod der energibesparelser og alternative energikilder på dagsordenen. Socialt Boligbyggeri var blandt pionererne på dette område med forsøgsbyggeriet ved Humlevej. Efter 1960 ernes store blokbyggeri kastede Socialt Boligbyggeri sig over rækkehusbyggeri i 1970 erne. Fra 1978 til 1983 opførte selskabet over 300 rækkehuse ved Højlundsvej, Solsikkevej og Violvej i Resen. Byggeriet ved Højlundsvej bestod af 108 gårdhuse, der rummede lejligheder af meget forskellig størrelse lige fra et værelses til fem værelses lejligheder. Den sydlige del af rækkehusene lå tæt på Skovbakkehjemmet, og i denne del af bebyggelsen rådede Skive kommune over 18 lejligheder til ældre og handicappede, der kunne have fordel af nærheden til plejehjemmet, hvor de f.eks. kunne deltage i spisning og andre aktiviteter. Kommunen rådede også over seks et værelses lejligheder til unge, der var under tilsyn af socialforvaltningen. Denne ordning ophørte i Bebyggelsen ved Violvej/Solsikkevej, der er tegnet af Peer Hougaard Nielsens tegnestue i Skive, består af i alt 195 rækkehuse, der blev opført i tre etaper mellem 1978 og I 1981 blev der konstateret væsentlige skader på husene på Violvej, og Socialt Boligbyggeri anmodede om en syns- og skønsforretning. Byggeskadesagen kom til at trække ud i syv år undervejs blev der to gange afholdt syn og skøn og to gange var der voldgiftssager med medvirken fra landsretten i Viborg. Skadesagen afsluttedes i 1988 med et forlig, der gav tre millioner i erstatning til Socialt Boligbyggeri. I 1977 opnåede Skive Kommune europæisk berømmelse på at arrangere den første Rækkehuse på Højlundsvej ca Beboerbladet 2/2015 side 18

19 Rækkehusene på Violvej ca lavenergiudstilling i Solhaven i det allersydligste Skive. Efter den såkaldte oliekrise i 1973 kom der stor fokus på energibesparelse i boligen, fordi opvarmning pludselig blev en stor post på familiernes budgetter. Lavenergiudstillingen i 1977 blev en stor succes, og Skive kommune valgte at følge op med en lavenergiudstilling nr. 2 allerede i Husene, der indgik i den første lavenergiudstilling, var udelukkende parcelhuse/villaer, men i lavenergiudstilling nr. 2, der blev placeret ved Humlevej i Resen, indgik der en blokbebyggelse, som blev opført som et forsøgsbyggeri i samarbejde mellem Socialt Boligbyggeri, Murerfagets Oplysningsråd og Murerfagets Forskningscenter. Målet var at spare på varmen ved ekstra isolering og alternative energikilder: Murene var 40 centimeter tykke, der var isoleret med 200 mm på lofter og 75 mm mod kældre. Vinduerne havde alle tre lag glas. Der blev opsat fire solfangere, der skulle opvarme brugsvandet om sommeren, og der blev installeret et jordvarmenet, der blev kombineret med et varmegenvindingsanlæg. Solfangerne, jordvarmen og genindvindingsanlægget skulle tilsammen kunne spare liter olie om året. Byggeriet var ret omstridt. Der kom flere protester mod at opføre etageejendomme i et parcelhusområde, men Skive Byråds flertal ønskede, at bebyggelsen blev opført. Den er tegnet af arkitekt Børge Kjær, Lyngby, og indeholder 34 lejligheder. Lavenergi-byggeriet på Humlevej var bl.a. forsynet med solfangere over altanerne. De er senere fjernet igen. Beboerbladet 2/2015 side 19

20 De foreløbigt sidste byggerier i Skive Frugthaven (opført ). Gartnerjorden 1-48 (opført ). Vævergården (opført 1997). Sallings Gård, Nordbanevej 4-6 (ombygget ). Begyndelsen af 1990 erne markerer en ny tid for Socialt Boligbyggeri. Fra opføres de to store bebyggelser Frugthaven i Resen og Gartnerjorden i Skives centrum, men derefter stopper byggeriet af almennyttige boliger i Skive By stort set. I de seneste godt 20 år har Bomiva kun bygget/indrettet 37 almennyttige boliger i Skive. Det var en helt ny og uvant situation, som var fælles for byens boligselskaber. Byggestoppet skyldtes, at Skive Kommune ikke vurderede, at der var behov for nye almennyttige boliger i Skive By. Indbyggertallet i byen steg ikke så kraftigt mere, og i de seneste år er det ligefrem begyndt at falde. Frugthaven i Resen Vest er en klyngehusbebyggelse i et og to plan, der rummer i alt 80 lejligheder: 42 2-rums lejligheder, 35 tre-rums lejligheder og 3 fire-rums lejligheder størrelse fra 65 kvm til 102 kvm. 52 af lejlighederne er velegnede til ældre og handicappede. Dertil kommer 8 ungdomsboliger (et værelses lejligheder). Afdelingen har flere fællesfaciliteter end det tidligere var almindeligt: fælles vaskeri, gildesal og to gæsteværelser. Til hver lejlighed hører en lille have og så har lejerne i afdelingen en mulighed, som mange i andre afdelinger savner: De må have et kæledyr! Gartnerjorden ved Thorupsgade/Thomsensgade består egentlig af to enheder: Dels 22 ældreboliger i to blokke med en glasoverdækket gade mellem dem, som giver gode muligheder for samvær mellem beboerne, og dels 48 almennyttige boliger i 12 blokke med fire lejligheder i hver. Ældreboligerne tildeles af Skive kommune, mens de øvrige boliger tildeles af Bomiva på normal vis, d.v.s. efter anciennitet i selskabet. På grund af bebyggelsens centrale beliggenhed klos op ad gågaderne, tilhører beboerne normalt det grå guld. Navnet Gartnerjorden kommer af, at en stor del af byggegrunden tidligere tilhørte Skive Handelsgartneri. Fra gartneri-tiden var der bevaret nogle store og flotte rødbøge, der gav området karakter men det syntes langt fra alle beboere, så i 2001 besluttede et flertal af beboerne på et afdelingsmøde, at rødbøgene skulle fældes. Vævergården består af to blokke med 14 lejligheder. Blokkene forbindes af et fælles indgangsparti, hvor der er elevator, og netop det har sammen med den bynære beliggenhed gjort Vævergården eftertragtet blandt ældre lejere. På grunden, hvor bebyggelsen lig- Frugthaven ca Beboerbladet 2/2015 side 20

21 ger, lå der i årene en af Danmarks dengang mest moderne fabrikker, A/S Jydske Elektriske Bomulds- og Linnedvæverier, hvis maskiner alle som noget enestående blev drevet af elektricitet. Derfor var det naturligt at give bebyggelsen navnet Vævergården. Det hidtil nyeste projekt i Skive by er ombygningen og renoveringen af Sallings Gård, Nordbanevej 4-6, der blev afsluttet i Nordbanevej 6 er en af Skives mest markante bygninger. Den er tegnet af arkitekt Edvard Jensen Skives første arkitekt til Skive tekniske Skole, så bygningen skulle være et godt eksempel på byggeri, og det blev den. Da bygningen blev indviet 1891, var det Skives højeste bygning. Det var med andre ord en bygning med mange kvaliteter og udfordringer, som Socialt Boligbyggeri overtog i 2006 med henblik på at indrette 20 seniorboliger samt fællesrum/gildesal, gæsteværelse, værksted, depot. Opgaven blev løst ved at bevare facaden mod Nordbanevej uændret, mens bygningerne indvendigt blev forvandlet fra klasseværelser til moderne lejligheder. Projektet blev udviklet i samarbejde med Foreningen Gartnerjorden med skulpturen Jernfuglen, udført af billedhuggeren Erik Heide. for Seniorbofællesskaber i Skive Kommune, der indgik i en arbejdsgruppe om indretningen af boligerne. Betingelserne for at flytte ind er, at man er fyldt 50 år, ikke har hjemmeboende børn, er selvhjulpen og er interesseret i bofællesskabstanken. Siden købtes også naboejendommen, Nordbanevej 4, en villa fra o. 1900, der bl.a. har været anvendt til lægepraksis og fagforeningskontor. Her blev der indrettet tre lejligheder, der indgår i seniorbofællesskabet. Sallings Gård er indrettet i den gamle Skive tekniske Skole på Nordbanevej. Beboerbladet 2/2015 side 21

22 Udenfor Skive By Spøttrup Lihme: Valmuevej 12A-12C, Irisvej 2A-6, Grønningen Lem: Vesterbrogade 4A-4F, 3A-3B, Præstegårdsmarken 2A-2E, 4A-6C, 33A-33E, 85A-85H, 85K Rødding: Frilandsvej, Risvænget, Storstensvænget Balling: Nyvej 1-11, 21-39, Rolighedsvej 2A- 2E, Villaparken 30B-30F, , , Skivevej 2A-2B, Nørregade 33A-33F Oddense: Gravene 24A-24D, Hindborgvej 2B-2F, Tinghøjen 1A-1C, 1E, 1H, 1K, Aagesvej 1-7 Krejbjerg: Åbakken 5A-5F Ramsing: Hovvej 5B-5H, 5K, Poppel Alle 8A-8B, 10A-10C, 12A-12E Hvidbjerg: Bakken 36-44, 46A-46C, Kløvermarken Sallingsund Glyngøre: Strandvej 29-31, Pilevej , Museumsvej 1-7, Færgevej 2-12, Museumsvej 6-8, Durupvej 2, Priessvej, Durupvej, Durupvej 33B-33F Roslev: Christiansgade 1-3, 12-14, Frederiksgade 4-6, Rybjergvej 12A-12D, 14A-16B, Æblevej 4A-26C Durup: Mølkærvej 1-7 Harre: Fjordager Hem og Rønbjerg Hem: Danelykke 20A-20M (1981), Hem Ældrecenter Rønbjerg: Kisumvej 2-6, Stationsvej 5, 7A- 7H, 9A-9F( ), Rønbjerg Ældrecenter (2000). Indtil dannelsen af de såkaldte storkommuner i 1970 blev der kun bygget ganske lidt almennyttigt byggeri udenfor byerne. Kun i enkelte stationsbyer blev der oprettet boligforeninger og selskaber: Højslev, Roslev og Glyngøre. Efter 1970 gik de nye kommuner i Salling i gang med at bygge almennyttigt. I Spøttrup kommune oprettede man et datterselskab under Socialt Boligbyggeri i Skive, mens man i Sallingsund kommune oprettede et selvstændigt boligselskab, der samarbejdede med Socialt Boligbyggeri. I Spøttrup Kommune gik kommunalbestyrelsen ret hurtigt i gang med at få etableret et almennyttigt boligselskab. Allerede i januar 1972 indgik kommunen en aftale med Socialt Boligbyggeri i Skive om oprettelse af et datterselskab under Socialt Boligbyggeri med navnet Spøttrup Boligselskab. Socialt Boligbyggeri udpegede et bestyrelsesmedlem til Spøttrup Boligselskabs bestyrelse og havde ansvaret for Spøttrup Boligselskabs nybyggerier, men ellers fungerede Spøttrup Boligselskab som en selvstændig enhed. Spøttrup Boligselskabs første byggeri var 21 gårdhuse i Rødding, der stod færdige i Spøttrup Kommune planlagde fra starten, at alle kommunens landsbyer skulle have de samme faciliteter, og denne politik blev afgørende for Spøttrup Boligselskab: Selskabet opførte almennyttige boliger i alle Spøttrups otte bysamfund i årene , og siden da er der opført flere bebyggelser i de fleste af bysamfundene. Selskabets sidste byggeri var Nørregade 33A-33F i Balling (2007) og det mest markante og omdiskuterede var nok treetages blokken på Vesterbrogade i Lem (vist det højeste hus i Vestsalling!). Spøttrup Boligselskab valgte at fusionere med Socialt Boligbyggeri i Skive fra den 1. januar Ved fusionen havde Spøttrup Boligselskab 251 boliger. I Sallingsund Kommune fandtes der to ældre boligforeninger: Roslev Andelsboligforening (stiftet 1948) og Andelsboligforeningen Glyngøre (stiftet 1954). De to boligforeninger blev fusioneret den 1. januar 1986 til Sallingsund Boligselskab. Boligministeriet ville ikke længere godkende modellen med at oprette et datterselskab, så Sallingsund Boligselskab blev oprettet som et selvstændigt boligselskab, der indgik en samarbejdsaftale med Socialt Boligbyggeri i Skive. Sallingsund Beboerbladet 2/2015 side 22