Evaluering af læreplan 2015 Børnenes Kontors Daginstitution

Transkript

1 Evaluering af læreplan 2015 Børnenes Kontors Daginstitution 1

2 Fakta oplysninger Institutionens navn Børnenes Kontors Daginstitution Adresse Langelandsvej Telefonnummer Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Eva Djurhuus Susanne Christensen - Mailadresse evd@esbjergkommune.dk susc@esbjergkommune.dk - Telefon nr Antal børn 0-2 år 53 Antal børn 3-5 år 76 2

3 Indsatsområder 2015 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: It og Digitalisering Vores egne indsatsområder for året er: Krop og bevægelse Førskole og brobygning. Madordning til alle sundhed, pædagogik og måltidskultur. Digital læring Krop og bevægelse Madordning til alle - sundhed, pædagogik og måltidskultur. Førskole og brobygning 3

4 Digital Læring Indsatsområde Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet; - at styrke barnets kompetencer inden for læreplanstemaerne - at styrke barnets digitale kompetencer - at fremme inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets ønskede læringsmål for børnene inden for indsatsområdet: 0-2 årige: Børnenes får et begyndende kendskab til og kan anvende digitale medier til læring gennem udvalgte læringsspil. Børnenes alsidige udvikling og læring indenfor læreplanstemaerne understøttes ved anvendelse af digitale medier ipad, projektor, tv, dvd m.v. Børnenes digitale læring stimuleres ved, at de er begyndende medskabere af digitale produkter og dokumentation. 3-6 årige: Børnene får kendskab til og kan anvende digitale medier til læring gennem udvalgte læringsspil. Børnenes alsidige udvikling og læring indenfor læreplanstemaerne understøttes ved anvendelse af digitale medier ipad, projektor, tv, dvd, wii m.v. Børnenes digitale læring stimuleres ved at de er medskabere af digitale produkter og dokumentation. Hvilke tegn kan I se hos barnet, når I har nået jeres læringsmål? 0-2 årige: Børnene har lyst til at bruge it og ipad. Børnene kan betjene en ipad til udvalgte læringsspil. Børnene opnår læring gennem udvalgte læringsspil eks. kan benævne farver, dyr, kan genkende sig selv og hinanden på billeder og situationer optaget på ipad og sat ind i imovie, little story writer og små puslespil. Børnene viser interesse for læring gennem digitale medier og at være medskabere af digitale produktioner og dokumentation. Børnenes viser, at læring understøttes indenfor de forskellige læreplanstemaer ved anvendelse af digitale medier. Se Imovie fra hverdagen i vuggestuen: 4

5 3-6 årige: Børnene har lyst til at bruge it og ipad. Børnene kan betjene en ipad til udvalgte læringsspil, kan anvende mere avancerede funktioner som foto, video og kan anvende det til produktion og dokumentation. Børnene opnår læring gennem udvalgte læringsspil og eks. farver, dyr, tal, bogstaver, sprog, omverdensbevidsthed. Børnene viser interesse for at være medskabere af digitale produktioner og dokumentation. Børnene kan med guidning selv producere små historier, film og spil. Børnenes viser, at læring understøttes indenfor de forskellige læreplanstemaer ved anvendelse af digitale medier. 5

6 Hvilke konkrete tiltag/handlinger skal I udføre for at opnå tegn og læringsmål? 0-2 årige: Alle grupper har ipad, der anvendes af børnene til læringsspil. Dagligt bruges ipad til at tage billeder ude/inde af aktiviteter og dagligdags situationer, der optages små videoklip, der laves dokumentation til tabulex, der laves en imovie omkring science projektet til sommerfesten, børnene ser deres billeder, små spil, film og temaer på tv/projektor, der synges og danses til musik i it rummet. I både planlagte og spontane aktiviteter tænkes digitale medier ipaden ind som et pædagogisk redskab. 3-6 årige: Alle grupper har ipad, der anvendes af børnene til læringsspil. Ipaden inddages målrettet til barnets eller børnegruppens læringsbehov samt læreplanstema. Dagligt bruges ipad til at tage billeder ude/inde af aktiviteter og dagligdags situationer, der optages små videoklip, der laves dokumentation til tabulex, der laves en imovie og en fortælling i story writer omkring science projektet til sommerfesten, børnene ser deres billeder, små spil, film og temaer på tv/projektor, der synges og danses til musik i it rummet. I førskolegruppen anvendes ipaden målrettet i et sprogprojekt hvor børnene præsenteres for særligt udvalgte sprog læringsspil, bøger og dialogisk læsning. I førskolegruppen arbejdes målrettet med at børnenes digitale kompetencer, hvor de inddrages og tilbydes ipad til små historier, pic collages, imovies, puslespil/vendespil og andre digitale produktioner. I It rummet spilles forskellige spil sammen i grupper eks. wii, fit quist, og hvad kan kroppen. På ipaden er der lavet et bevægelsesbanko der bruges i træningssalen. I et 4 ugers sommerprojekt i ugerne har vi specifikt arbejdet med læreplanstemaer koblet med It og digitalisering. 0-2 årige: Sprog Tema om farver: Se min kjole. Jeg er en lille blå ballon. Bager bro. Trylle med farver: Rød og blå = lilla Rød og gul = orange Blå og gul = grøn 6

7 Tage billeder og lave imovie af processen. Lave egen fingermaling og fremvise de flotte malerier til festen. Snakke om farver udfra ting på stuen f.eks. legoklodser. Apps på ipad om farver: Farvemonster. Vi starter hver dag med fælles morgensang vi si r goddag til., og slutter af med at synge farvel og tak årige: Krop og bevægelse Vi vil benytte os af vores stuer på gangen, fælles rummet, gymnastiksalen samt grønne områder omkring os. Vi vil arbejde med 2 underpunkter: kropsbevidsthed og sansemotorisk stimulering. Vi vil arbejde med emnerne til samling for at snakke om de ting vi arbejder med, og for at få daglige gentagelse. Vi vil bruge gymnastiksalen for at lege forskellige lege som for eksempel skyd en næse, hvor vil medbringe ipad og GoPro kamera. Vi vil benytte os af stop motion, hvor vi vil lave forskellige filmklip med forskellige ting som kan flytte sig. Til sidst vil vi bruge reverce camera fun, som er et program hvor man kan optage et filmklip, for så bagefter at kunne spille det baglæns. Vi vil ende med at have en præsentation til at vise for forældre og familie årige: Natur og eventyr Vi vil benytte os af legepladsen, naturen og omgivelserne omkring os. Vi vil arbejde med dagens fotograf. Dette vil sige et barn får en ipad i hånden og kan tage Billeder og evt. Video som så bliver sat sammen til pic collage. Vi vil også arbejde med I movie, hvor børnene selv tager billeder og optager videoer. Vi vil så sammen med børnene sammensætte en lille præsentation, som vil blive vist for forældre. Vi vil arbejde med stop motion, som er et program hvor børnene skal eksperimentere med at lave en film, ved at fotografere figurer i små klip, mens de hele tiden flyttes i små bevægelser, så det færdige produkt bliver en film, hvor figurerne ses bevæge sig i glidende bevægelser. 7

8 4-5 årige: Sociale kompetencer Elefantgruppen har ipad, der anvendes af børnene til læringsspil. Ipaden inddages målrettet til barnets eller børnegruppens læringsbehov samt læreplanstema. Dagligt bruges Ipad til at tage billeder ude/inde af aktiviteter og dagligdags situationer, der optages små videoklip, der laves dokumentation til tabulex, der laves imovie, historier og fortællinger. Der tilrettelægges pædagogiske digitale aktiviteter, hvor børnene skal samarbejde, lege, fange/udtrykke sociale situationer eks. sociale normer og venskaber. Projektoren bruges, når børnene skal se, samtale og reflektere over deres billeder, optagelser og produktioner. Digital læring er indsatsområde hele året. Men der vil i ugerne være et særligt fokus på digital leg og læring med digitale medier. Der vil blive arbejdet med mikroskop, digitale produktioner med Pic Collage, StopMotion, Imovie og GoPro kamera. Til sommerfesten for forældre og søskende vises digitale produktioner fra ugerne

9 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange tegnene og hvorfor? Billeder, pic collages, imovies, historier, iagttagelser/observationer, samtaler med børnene og tabulex/hjemmeside. Angiv perioden for arbejdet med læringsmålene Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (ift. afgrænset børnegruppe) Samlet antal børn, der har deltaget i resultatmåling:_17 Børnenes alder: 4_år Antal børn der: Antal I procent Kan/gør Kan/gør i nogen grad Viser initiativ til, men kan ikke selv Kan/gør ikke endnu (jfr. Kompetencehjulets svarkategorier) 9

10 At lave vendespil på Ipad alle kan, dagens fotograf alle kan, GoPro film viser interesse, men kan ikke selv, Billedbøger af børnenes egne fotos børnene kan ikke selv lave dem, men de hjælper, viser interesse og alle vil gerne læse bøgerne. Det er tilstrækkeligt og anbefales, at der kun foretages resultatmåling på en afgrænset børnegruppe i samme alder i institutionen. Refleksion beskriv, hvilken refleksion resultatet og arbejdet med målene gav jer. Børnene oplevede, at knytte venskaber på tværs af grupperne og blev udfordret i forhold til at føle tryghed ved andre voksne. Børnene udviklede sig socialt og personligt. Børnene kan lide at se sig selv på film, være med til at tage billeder og se dem efterfølgende. Børnene er blevet mere eksperimenterende. Fælles morgensamling manglede. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Det var en succes i vuggestuen at samle de største til fælles planlagt aktivitet farver, sang, IT og digitalisering. Børnene udviklede sig i forløbet blev mere deltagende, lærte sangene, lærte at bruge Ipad osv. Børnene profiterede af genkendeligheden og gentagelserne, børnene blev mere opmærksomme på hinanden. Flere forældre kom og fortalte, at børnene sang sangene hjemme osv. Fremover vil vi planlægge flere lignende forløb dog med lidt færre dage pr. forløb. Børnene er generelt interesseret i at arbejde med digitalisering og de udvikler gode kompetencer. De voksne skal i hverdagen minde hinanden om, at børnenes viden og kompetencer bruges og videreudvikles. Sommerprojektet kan bruges som inspiration til videreførelse af temaet: IT og Digitalisering. Børnene har øget bevidsthed om, at Ipad kan bruges til andet end spil og har lyst til at tage billeder, lave puslespil osv. De største børn var meget motiverede og på skift optog de film med GoPro kameraet.af lege, samtaler osv.. Filmene blev vist til samling og børnene var gode til at fortælle. Ofte drejede snakken sig om venskaber, at være en god ven. Filmene gav øget social bevidsthed og læring. Børnene er ivrige digitale brugere og da nogle af filmene forsvandt var de gode til hurtigt at producere nogle nye film/genskabe det tabte. Børnene var gode til at stille gode spørgsmål og søge viden på Ipad.eks. hvorfor har en korsedderkop et kors på ryggen? Hvor mange ben har den? 10

11 Børnene var meget interesseret i at anvende digitalt mikroskop.de fandt mange forskellige ting, dyr og planter, der blev forstørret. Forstørrelserne blev til flotte billeder, der printet udgjorde en flot udstilling. Børnene fik øget viden om dyr og planter. Børnene kommer stadig med forskellige emner de vil have forstørret. Undervejs oplevede pædagogerne, at forældrene blev mere interesseret i børnenes digitale kompetencer og ønskede dialog omkring hvad It og digitalisering også kan bruges til i forhold til læring. Flere forældre har udtrykt ønske om sparring/vejledning i forhold til gode lærings apps. Samlet set kan vi for de største børn konkludere, at de har gode digitale kompetencer. De vil gerne, tager hurtigt teknikken til sig og tør eksperimentere med medier. De voksne skal være mere åbne for børnenes initiativer og lyst til at prøve/afprøve. 11

12 Krop og bevægelse - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål indenfor krop og bevægelse. Børnene skal med indsatsen, få viden og erfaring med kroppens funktioner og bevægelse i fri leg og tilrettelagt fysiske aktiviteter. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At styrke børnene i at få et sundt, fornuftigt og realistisk forhold til mad og motion. At styrke børnenes bevægelsesglæde og motivation til leg/bevægelse. At styrke kompetenceudvikling gennem leg og bevægelse. Udover læreplansmålene tages der udgangspunkt i institutionens bevægelsespolitik. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Børnene har kendskab til hvordan deres krop fungerer, hvad de selv kan og viser glæde ved at kunne selv. Børnene viser glæde ved at lege og bevæge sig inde og ude. Børnene udvikler kompetencer gennem leg og bevægelse. Børnene udvikler sig og gør målbare fremskridt i udvalgte aktiviteter/øvelser. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? For de 0-2 årige og 2-4 årige er hverdagsaktiviteter i fokus, der tilrettelægges mindre forløb ude/inde, anvendelse af de fysiske rammer ude/inde. Alle børn er på legepladsen dagligt og ofte benyttes nærområdets legepladser. Alle børn er jævnligt på gåture både tilrettelagte med særlige mål og spontane. Gåturenes længde afhænger af alder, mål og motoriske færdigheder For de 4-5 årige laves et motorik forløb med fokus på leg og bevægelse fast 1x ugentlig i træningssalen. Herudover anvendes træninssalen ofte om eftermiddagen til motorik aktiviteter der hoppes i trampolin, leges med bolde og andre motorik rekvisitter som cykler, gynger, klatrestativ/rutchebane. 12

13 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Billeder, video, observationer/tests, refleksioner, fortællinger/udsagn fra børnene, hjemmesiden/tabulex. SMITTE efterår 2015: Leg og bevægelse 4-5 årige. Udarbejdet af pædagog Susanne Fredslund: Sammenhæng Med pædagogisk interesse har vi tilbudt børnene motorisk læring via forskellige bevægelseslege. Vi har desuden haft øget opmærksomhed på børnenes sociale samarbejde. Susanne F har lavet tilbuddet til alle børn i alderen 4/5 år, da alle kan drage nytte af intensivt motorisk tilbud. Mål Styrke børnenes samarbejdsevne gennem leg og bevægelse. Kombinere leg og bevægelse med temaet på afdelingen: September - sprog Oktober - kost Legene er forberedt ud fra de forskellige temaer. Fælles for alle mål er at skabe bevægelsesglæde, tilbyde bevægelsesmuligheder. Øge motivation til motorisk leg og bevægelse. Skabe rummelighed og respekt for forskellighed og forskellige forudsætninger. 13

14 Inklusion Glæden ved fællesskab i og omkring legen. Styrke og forberede funktionsevnen så alle kan deltage ligeværdigt i fællesskabet og føle sig værdifuld. Tiltaget giver børnene større forudsætninger for deltagelse i et berigende fællesskab. Aktiviteterne tilrettelægges særligt med fokus læring og læringsrum for børnene, der opleves mindre komplicerede. Tiltag Susanne F har særligt udvalgt lege, hvor hun har søgt at styrke de valgte temaer, kompetenceudviklingen og evne til at samarbejde. De planlagte aktiviteter kan ses nedenfor og der vil være 2 hovedområder i fokus: 1. Styrke og forbedre de grundmotoriske bevægelser. 2. Styrke og forbedre børnenes sociale samarbejdsevne. Alle aktiviteter vil bære præg af en legende tilgang til læring. Dette fordi leg adskiller sig fra mange andre aktiviteter ved at være præget af velvære, frivillighed og spontanitet. Det er i høj grad tilstedeværelsen af disse elementer der vil være i fokus frem for om barnet kan klare aktiviteten i sig selv. Det er gennem leg børn udvikler sig og lærer nye færdigheder. Derfor bruges legen til at udføre specifikke aktiviteter/bevægelser som er nødvendige for børnene at udføre. Tegn. At barnet har en individuel øget forståelse for de valgte temaer når der kobles bevægelse på. At barnet har en individuel øget forståelse for at samarbejde med de andre børn om en fælles aktivitet. Susanne F kan i dagligdagen observere børnene anvende læring motorisk, socialt, sprogligt til øvrige lege og sociale samspil. 14

15 Med mange gentagelser øges læringen, erfaringen og ofte også motivationen til deltagelse i både planlagte og spontane læringsaktiviteter. Evaluering Det er dejligt at børnene spontant leger flere af legene eks."alle mine kyllinger" og "hvad er klokken hr løve" ude på legepladsen og på stuen. Det er dejligt at blive mødt om morgenen med spørgsmålet: " er det i dag vi skal til gymnastik" og " hvornår skal vi til gymnastik". Dette giver motivation til fortsat at planlægge bevægelses aktiviteter og hermed skabe bevægelsesglæde og læring for børnene. Det er dejligt at se at mange gentagelser øger både motivationen og læringen hos børnene, herunder også ressourcebørnene. Leg og bevægelse i træningssalen. 15

16 Eksempel på program/planlægning: Torsdagsbevægelse. Tema:sprog Dato Aktiviteter 3 september - Der startes altid med en startsang og sluttes med farvel og tak. - knoglesangen. - sang: jeg gik mig over sø og land med bevægelser. - stafet: slå med Farveterning. Anvende grundmotoriske bevægelser og komme ned og lægge sin brik på farven. gentages flere gange. - leg: hvad er klokken hr. Løve. - massage: vaskemaskine. 16

17 10 september - Der startes altid med en startsang og sluttes med farvel og tak. - knoglesangen. - musik: musik, lege med "huse" - stafet: stor ark med alfabetet. Anvende grundmotoriske bevægelser og komme ned og lægge sin brik på sit forbogstav. gentages flere gange. - leg alle mine kyllinger. - massage pizza 17 september - Der startes altid med en startsang og sluttes med farvel og tak. - hoved, skuldre, knæ, tå hoved, skuldre, mave, mås - stopdans: når musikken stopper skal man stå på forskellige måder. - stafet: lægge de orange og gule kegler ud. Gemme deres forbogstav under. - leg: hvad er klokken hr. Løve - massage: hotdog Anvende grundmotoriske bevægelser og komme ned og finde sit bogstav og hjem igen. 17

18 Leg og bevægelse på legeplads i nærområdet Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Både kvalitativt og kvantitativt er det en stor succes, at lave målrettede leg og bevægelses aktiviteter og forløb, der på en sjov måde styrker børnenes lyst og læring indenfor grundmotoriske bevægelser. Aktiviteterne er gode læringsmiljøer, der i høj grad dokumenterer et inkluderende fællesskab, hvor barn/barn og barn/voksen relationer styrkes. Børnene er motiverede og begejstrede for aktiviteterne, der også udvikler sproglige og sociale kompetencer. Motorikforløbet er et unikt læringsrum med nærvær, glæde, tryghed og respekt for forskellighed, der er udviklende for det enkelte barn og fællesskabet. Børnene profiterer af de særligt tilrettelagte forløb.. Målingerne/observationerne kan anvendes til beskrivelse og målrettet stimulering af de enkelte børn fremadrettet og til vejledning af forældre. Pædagogernes engagement og begejstring har en afsmittende effekt på børnene. Metoden kan anvendes på andre læreplanstemaer og udviklingsområder. 18

19 November 2015: I uge 46 og 47 har en udvalgt gruppe af børn i alderen 2-4 år og 5-6 år deltaget i et udviklingsprojekt, hvor studerende fra UCSyd pædagoguddannelsen sammen med pædagoger fra institutionen har samarbejdet omkring udvikling af pædagogiske metoder til WELLNES i børnehøjde. Der blev udarbejdet forslag til aktiviteter, der blev afprøvet i praksis. Der er udarbejdet SMITTE på forløbet og et idehæfte til fremtidig praksis. Forløbet blev afslutningsvis fremlagt (mål-tiltag-tegn) og evalueret på et møde med deltagelse af institutionens pædagogiske leder, lærer fra UC-Syd, pædagoger og studerende. Titel på projekt: At fremme børnenes kropsbevidsthed igennem pædagogisk wellness Børnene skal med indsatsen/projektet få bevidsthed om kroppen gennem leg og bevægelse. Dette er en vigtig forudsætning for barnets personlighedsudvikling, det at kunne fornemme sin egen krop og hvad den kan bruges til. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At styrke kompetenceudvikling gennem leg og bevægelse. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene kan være i aktiviteterne i længere tid af gangen Øget koncentration Mere sikre på sig selv Øget kropskendskab Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Observation Dokumentation Videooptagelse og billeder Analyse af materiale/aktiviteterne 19

20 Bruge børnenes refleksioner/tanker omkring aktiviteterne Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi vil video optage børnene under aktiviteterne, ligeledes vil vi bruge aktivitetshjulet til at kunne justere og reflektere over aktiviteterne. Dette vil vi gøre fordi det giver mulighed for at tilpasse aktiviteternes varighed samt at justere aktiviteterne til børnene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vi er blevet bekræftet i at vores aktiviteter kan anvendes med god effekt i praksis Taktilsansen og dens betydning, har bekræftet vores antagelser om vigtigheden i at stimulere denne sans gennem leg og bevægelse Gentagelser har været nødvendige i processen, for at børnene kunne være tilpas i aktiviteterne Vi er blevet bevidste om vigtigheden af vores egen rolle, i forhold til at planlægge og gennemføre et udviklingsprojekt 20

21 Madordning til alle sundhed, pædagogik og måltidskultur. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: (konklusioner fra pædagogisk lørdag d ) Børnene oplever måltidet som et læringsmiljø med ro og nærvær. Børnene støttes i og udvikler selvhjulpenhed. Børnene støttes i og udvikler normer for bordskik. Børnenes alsidige udvikling og trivsel støttes og udvikles i fællesskabet omkring måltidet eks. kognitivt (viden/begreber om mad), sprogligt og socialt ved at være aktivt deltagende i fællesskabet. Det enkelte barns personlige udvikling støttes og udvikles ved, at der målrettet arbejdes med kræsenhed og madmod. Det sociale fællesskab omkring måltidet støtter og udvikler sociale kompetencer hos det enkelte barn og gruppen, herved øges barnet/børnenes deltagelsesmuligheder. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? 0-2 årige: De viser interesse og begyndende færdigheder i at spise og drikke selv. De sidder vendt mod eget bord, har fælles fokus rettet mod de børn og voksne, der sidder ved bordet. De udtrykker deres oplevelse af forudsigelighed, tryghed og et fælleskab omkring måltidet. De har lyst og motivation til at smage på de forskellige mademner, der er på deres tallerken. Børnene udtrykker den smagsmæssige sanseoplevelse med lyde eller ord, kan give udtryk for smags præferencer og genkender/kan benævne flere råvarer og mademner. 3-4 årige: Børnene opleves rolige og koncentreret om måltidet og fællesskabet. Børnene udtrykker glæde og samhørighed De er interesseret i og optaget af hvad de spiser. De har motivation for udvikling af selvhjulpenhed - smører selv, øser selv op, deltager i borddækning, rydder op efter sig selv. De udvikler tålmodighed og sociale kompetencer - kan vente på tur, sende maden videre, hjælpe hinanden osv. De oplever tryghed, forudsigelighed i de daglige måltider, hvor der er plads til selvbestemmelse. Børnene spiser alsidigt og har mod på nye mademner og konsistenser. De udtrykker den smagsmæssige sanseoplevelse med ord, kan give udtryk for smags præferencer og genkender/kan benævne flere madvarer. 21

22 4-5 årige: Børnene sidder afslappet, roligt og der er en hyggelig atmosfære omkring måltidet. Der samtales om maden og/eller andre emner, der optager børnene. Alle bliver set og hørt. De oplever god tid til måltidet, hvor der er fokus på det sociale fællesskab den fælles mad, det fælles måltid. Børnene udtrykker glæde og samhørighed. De har udviklet selvhjulpenhed og sociale kompetencer de øser selv op, smører selv, deltager lejlighedsvis i madlavning, venter på tur, sender mad rundt, hjælper hinanden. De oplever glæde ved mestring af selvhjulpenhed, mod på at smage nye mademner og lyst til at udfordre sig selv eks. hælde mælk op, spise med kniv og gaffel. De oplever tryghed, forudsigelighed i de daglige måltider, hvor der er plads til selvbestemmelse. Børnene oplever, at der er sammenhæng mellem krav og kvalifikationer der stilles relevante krav med individuelle hensyn og ud fra faglige vurderinger. Børnene spiser alsidigt og har mod på nye mademner og konsistenser. De udtrykker den smagsmæssige sanseoplevelse med ord, kan give udtryk for smags præferencer og genkender/kan benævne flere råvarer, madretter og processer i fremstilling af måltider. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Måltiderne vægtes i dagligdagen som pædagogisk aktivitet. Børnene gives tid, plads og mulighed for udvikling af selvhjulpenhed og normer for spisning. Eks. ikke sutte på kniven, øse passende mængde op, ikke spise fra de andres tallerkener, deles om maden, vente på tur osv. De opfordres til at smage på maden. De voksne sidder med ved bordene, hvor pædagogen har fokus på børnenes læring, samtale osv. Børnene oplever en positiv tilgang til måltidet, hvor de møder opmuntring og guidning fra pædagogen. Pædagogen tilstræber god planlægning af måltidet, så hun ikke forstyrrer ved at skulle forlade bordet. Pædagogen tilstræber, at holde fokus på samtale og de forskellige børns behov. Børnene guides til at holde bordskik ikke forlade bordet i utide. Der skal være enkle faste og klare retningslinjer for børnene. Ud fra pædagogiske overvejelser sammensættes børnene i spisegrupper, på nogle grupper med faste pladser. Tiltagene implementeres løbene i efteråret 2015 og evalueres jævnligt i dagligdagen og på personalemøderne. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Observationer, refleksioner, billeder og video. 22

23 Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Måltiderne i institutionen er ikke kun indtagelse af mad og drikke. Det er også et rum for dannelse, hvor børnene udvikler og former deres forståelse af og lyst til mad. De udvikler deres sociale kompetencer under måltidet og det at spise sammen med andre. Måltiderne skal tilrettelægges som pædagogisk aktivitet og ud fra pædagogiske overvejelser, herved kan måltiderne blive gode læringsrum for børnene. Børnene lærer ikke kun om mad og sunde kostvaner. De lærer også noget om spisekultur, normer for spisning i sociale fællesskaber. Der skabes mulighed for at arbejde med børnenes sanser at kunne give udtryk for smagsoplevelser, at kunne lide og ikke lide. Med tålmodighed, vedholdenhed og invitationer kan børnene motiveres til at smage på flere madvarer og herved udvikle deres præference for sunde madvarer og mindre kræsenhed. De største børn i førskolegruppen har lært at bruge kniv/ gaffel og er selvhjulpne i forhold til at øse op. Der er opbygget en kultur under måltidet, hvor børnene er gode til at vente på tur, hjælper hinanden og viser hensyn. (Eks. at der tages en passende portion, at der skal være nok til alle osv.) Under måltidet i førskolegruppen er der ro, tid til samtale og der er skabt gode relationer. 23

24 Førskole og brobygning Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: Stimulering af barnets alsidige udvikling frem mod skolestart med særlig vægt på at støtte børnene til At kunne indgå i sociale relationer At kunne indgå i fællesskaber. At kunne fordybe sig i leg og aktivitet. At kunne modtage en besked. At opleve lyst til læring. At opleve sprogstimulerende miljø med samtaler, højtlæsning, teater. At kunne mestre personlig hygiejne, selvhjulpenhed og ansvarlighed for egne ting. At løse konflikter. At opleve et miljø med tal, bogstaver og symboler. At kunne holde på en blyant, saks. At være fortrolig med it og ipad. At det har ret til sine individuelle behov for udvikling. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene tydeligt har udviklet sig indenfor alle læreplanstemaerne med særlig fokus på At børnene har udviklet sig især omkring sociale og personlige kompetencer eks. stå frem foran de andre og fortælle om oplevelser, genfortælle en historie, sige et rim. At børnene kan indgå ligeværdigt i børnefællesskabet og kan mestre sociale normer for hensigtsmæssig adfærd kan indgå i legerelationer, vente på tur, lytte til hinandens fortællinger, respektere forskellighed, 24

25 samarbejde omkring små opgaver, kan modtage en besked og handle på det, selvstændig mestring af personlige rutiner som af/påklædning og toiletbesøg. At børnene har udviklet sproglige og kognitive kompetencer samt viden om forskellige sproglige udtryksformer tale, skrive, mestring af små skoleopgaver med symboler og tal. At børnene udtrykker højt selvværd og kan anvende sproget til at udtrykke følelser og til løsning af konflikter. At børnene har større viden om omverdenen, science og kendskab til dagligdags rutiner. At børnene får kendskab til og kan anvende digitale medier til læring gennem udvalgte læringsspil. At børnenes alsidige udvikling og læring indenfor læreplanstemaerne understøttes ved anvendelse af digitale medier ipad, projektor, tv, dvd, wii m.v. At børnenes digitale læring stimuleres ved at de er med skabere af digitale produkter og dokumentation. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Kommende skolestartere samles i en gruppe Der arbejdes i dagligdagen med sprog, sociale og personlige kompetencer der afholdes samling hver dag med inddragelse af fortælling, højtlæsning, samtale omkring forskellige emner og oplevelser, børnene skal på skift fortælle og fremlægge omkring en oplevelse, der leges forskellige sociale fælleslege. Hverdagen er præget af en vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egne aktiviteter. Der planlægges aktiviteter ud fra overordnede emner digital læring, teater, science, sprog, leg og bevægelse og brobygning med skolerne. Forældre bedes om evaluering på førskoleforløbet hvor de beskriver deres oplevelse af børnenes læring, trivsel og udvikling. Der afholdes en individuelle samtaler med alle forældre vedr. barnets udvikling og trivsel i forhold til kommende skolestart. Samtalerne afholdes i september og igen i ca. marts. Der afholdes informationsmøde og efter behov lægges nyhedsbreve på Tabulex. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Billeder, dokumenter, video og små historier fra aktiviteterne og hverdagen produceret på ipad sammen med børnene ophængt i institutionen, lagt hjemmesiden/tabulex og i børnenes mapper. Observationer, iagttagelser og interviews nedskrevet i forbindelse med samtaler med børn, forældre og pædagoger anvendt til refleksion, evaluering og planlægning af aktiviteter. Vurderinger og evalueringer i forhold til læring udarbejdelse af individuelle udviklingsbeskrivelser, målinger i forbindelse med pædagogiske aktiviteter og temaer. Trivselsmålinger 25

26 Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. At der arbejdes struktureret, målrettet og velovervejet med gruppen og det enkelte barn giver et stort læringsudbytte for alle børn. At afholde informationsmøde, individuelle samtaler og generelt højt informationsniveau på tavler og tabulex er berigende i forhold til forældresamarbejdet og forældrenes forståelse for det pædagogiske arbejde mål, praksis, børnenes udvikling og trivsel. Børnene giver udtryk for glæde, tryghed og det giver god mening for aldersgruppen at være i førskolegruppe. At være i de specifikke fysiske rammer, hvor der er god plads og indretning, der henvender sig til store børn har en positiv effekt på børnenes læring og trivsel. Børnene holder af traditionerne eks. teater, fremstilling af kunst, luciaoptog ved juletid. (De næstkommende førskolebørn ser frem til, at det bliver deres tur) Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? At arbejde med førskolegruppe helårlig skaber gode læringsvilkår og læring for børnene på alle udviklingsområder. At have et målrettet førskoleforløb med fokus på det hele barn.både individuelt og fælleskabet skaber god udvikling og trivsel for alle børn. At have målrettet pædagogisk fokus på struktur og indhold i aktiviteter giver gode læringsmiljøer. Inddragelse af forældre giver gode betingelser for tilrettelæggelsen af pædagogiske aktiviteter og der spottes fokuspunkter hos børn og forældre. Forældre får en god indsigt, viden og forståelse for børnenes behov og kompetenceudvikling frem mod skolestart/overgangen til skole. Pædagogerne tilknyttet førskolegruppen har efterhånden fået opbygget god pædagogisk viden og erfaring med førskoleforløb. Denne viden skal bruges fremadrettet til kommende førskoleforløb. Institutionen modtager meget positiv feedback fra forældre og samarbejdspartnere eks. psykolog, talepædagog, pædagoger/lærere i indskolingen. 26

27 27