Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen"

Transkript

1 Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning og arbejder målrettet med både egen, de pædagogiske medarbejderes og skolens udvikling. I denne artikel præsenterer vi strategisk aktionslæring som metode til at udvikle skolens og de pædagogiske medarbejderes og ledelsens kompetencer. Artiklen sætter fokus på, hvordan skoleledelsen gennem samarbejde med og involvering af de pædagogiske medarbejdere kan facilitere professionelle læringsfællesskaber, der medvirker til at implementere folkeskolereformen. Af Hanne Møller, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Chefkonsulent i CUBION. Maria Nyborg Matthiesen, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Konsulent, VIA University College. Skolen står over for et paradigmeskifte: nye ledelsesroller, nye professionsforståelser, nye rammer og mål meget er kastet op i luften, og derfor er der behov for en struktureret forandringsproces. Reformen er trådt i kraft, og præmissen for Den nye Folkeskole er, at den tager form i en emergerende proces, hvor man på de fleste skoler endnu ikke ved præcist, hvordan den nye bedste skole ser ud. Det er en stor opgave for skoleledelsen, der har brug for at kunne navigere i den kompleksitet, det er ikke at kende formen på det, de står midt i. Det er den samme grundpræmis, der ligger i en aktionslæringsproces, nemlig at lærere, elever, pædagoger og ledere må udvikle skolen i den daglige praksis midt i undervisningen sammen med eleverne og betragte det som en læreproces, hvor refleksion med kolleger over det, man gør, skaber nye muligheder. Hvis forandringen skal lykkes, er det afgørende at involvere skolens medarbejdere, så alle er medskabere i forhold til at udvikle skolen og invitere både lærere og pædagoger ind i et lærende fællesskab. En stor kommune er kommet godt fra start og har igangsat en udviklingsproces for kommunens lærere og pædagoger med temaet målstyret undervisning. Processen blev kickstartet med disse ord af én af kommunens skoleledere: Fra undervisning til læring betyder, at alle vi professionelle selv må i gang med at lære. Vi skal smage samme medicin, som vores børn. Vi skal fremover i høj grad arbejde med vores egen læring: Den skal give mening og være i pagt både med skolereformen, kommunens værdisæt og vores egen værdier, vi skal udvikle nye samarbejdsformer, vi skal udvikle en ny professionsidentitet. Med denne indledning adresserer skolelederen hermed sine medarbejderes behov for kompetenceudvikling som en vedvarende proces i bestræbelserne på at udvikle en stærk professionsidentitet. Samtidig giver han sine lærere og pædagoger klar besked om, at det er vigtigt at rette blikket mod sig selv i udviklingsprocessen. Den samme pointe har John Hattie, hvis tanker om Synlig Læring ligger til grund for tænkningen omkring at arbejde med målstyret undervisning i skolereformen: Det er af afgørende betydning, at lærerne lærer om virkningen af deres interventioner: De lærere, som studerer deres egen virkning, er også de lærere, som har den største indflydelse på elevers præstationer (Hattie 2013). Og netop dét at betragte og lære om sin egen praksis er omdrejningspunktet i strategisk aktionslæring, og det medfører, at skolens tværprofessionelle teams bliver bedre til at forstå, beskrive, begrunde og handle og dermed styrke Susan Starbæk Nielsen, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Leder MSO, Aarhus Kommune deres professionsidentitet. Samtidig udvikler skoleledelsen egne kompetencer til at lede de læreprocesser, som de selv skal være en del af, det vil sige at planlægge, sætte mål for, gennemføre og evaluere lærernes, pædagogernes og deres egen kompetenceudvikling. Med andre ord: Gennem strategisk aktionslæring skaber ledelsen rammerne for medarbejdernes læreprocesser ved at samarbejde med medarbejderne om skolens pædagogiske udvikling. Strategisk aktionslæring i praksis I det følgende beskriver vi, hvordan strategisk aktionslæring er en metode til skoleledelsen til at planlægge de pædagogiske medarbejderes og egen kompetenceudvikling mere strategisk, så parternes nye kompetencer bliver udviklet i tæt samspil med den daglige praksis, som de skal anvendes i. I den nedenstående case er temaet målstyret undervisning. 6 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

2 En skole valgte strategisk aktionslæring som metode, fordi ledelsen ønskede at involvere lærerne og pædagogerne i selv at udvælge de dele af deres daglige praksis, der udfordrede dem mest i forhold til at synliggøre læring. I strategisk aktionslæring er det en forudsætning, at medarbejderne selv formulerer deres aktionslæringsprojekter for på den måde at skabe ejerskab af både projekter og proces. Der blev etableret otte aktionslæringsgrupper med hver seks lærere og pædagoger. I tre måneder mødtes grupperne fem gange for at hjælpe hinanden med at udvikle og implementere den nye folkeskole. Formålet var at binde skolens eksisterende praksis på området sammen med ny viden om at arbejde med målstyret læring, samtidig med at der var et ønske om at ændre kulturen fra det vi skal lave i dag til det vi skal lære i dag. Processen startede med et kick off-møde, hvor skoleledelsen blev inviteret ind i midten af salen og interviewet af en proceskonsulent og tre medarbejdere. Målet var at indvie deltagerne i skoleledelsens intentioner med projektet koblet til skolens egne værdier og hele den nye folkeskole, samt hvad de forventede af medarbejderne, lederne og resultaterne. Ja, det var en ordentlig mundfuld, men jeg så pludselig skoleledelsen som enormt modige, da de blev interviewet, også fordi de indbød os alle til at komme med forslag til processen, og jeg havde lyst til at gå i gang, sagde en deltager efterfølgende. På den måde oplevede mange kick offmødet som en ny ledelseskultur, og i dette tilfælde medvirkede det til et øget engagement hos medarbejderne, da ledelsen anvendte en transparent ledelsesstil og inviterede til samarbejde. Efter kick off-mødet blev projektoverskrifterne valgt på baggrund af en proces i de respektive aktionslæringsgrupper. Herefter formulerede deltagerne hver især en projektbeskrivelse med mål både for projektet og for deres egen kompetenceudvikling. Et teams fælles projektoverskrift blev: Hvordan kan vi synliggøre mål for eleverne med udgangspunkt i de nye Fælles Mål for dansk på 2. årgang? I dette projekt valgte to af deltagerne at arbejde med, hvordan de kunne nedbryde de nye Fælles Mål til elevmål eller mål, som eleverne kan forstå, som de kaldte det. Fælles for alle aktionslæringsgrupperne var, at alle oplevede at kunne bidrage med erfaringer og viden til at udvikle projekterne. En deltager kommenterede: Det var anderledes for mig at lære på denne måde. På den ene side har jeg fundet ud af, at selvom jeg ikke endnu havde så meget viden om målstyret undervisning, kunne jeg sagtens inspirere mine kolleger til at tænke andre tanker. Og på den anden side har jeg lært, at ved at være åben omkring mine egne problemstillinger er der altid hjælp at hente i gruppen. På den måde føler jeg, at vi i gruppen har skabt en samhørighed og en fælles indsats om at gøre dagligdagen både bedre og sjovere for os selv og eleverne. Efter forløbet evaluerede alle deltagere næsten samstemmende, at det overraskende positive var, at forløbet var blevet fulgt tæt af skoleledelsen, der havde kommenteret og fulgt teamenes proces via projektloggen, der blev en fælles læringsplatform for både lærere, pædagoger og ledelse. Systematikken og tydeliggørelsen af deltagernes mål for forløbet gjorde også, at lederne fulgte processen til dørs og skabte betingelser for, at den blev implementeret i lærernes og pædagogernes daglige praksis. Specielt blev samarbejdet mellem leder og deltager fremhævet som udbytterigt: Jeg har ganske enkelt fået større respekt for min leders ledelseskompetencer. Hendes engagement og handlekraft har virkelig gjort en forskel, og det var skønt at mærke hendes aktive deltagelse i den pædagogiske udvikling. Casen viser, at viden ikke er noget, man nødvendigvis skal erhverve sig på et kursus. Strategisk aktionslæring bygger således på, at den viden, der allerede er til stede i form af deltagernes forskellige faglige og personlige kompetencer, er tilstrækkelig til at skabe ny viden i form af projektresultater og nye kompetencer. Der kan også være brug for at hente ekspertviden i forløbet, når deltagerne har brug for det. Det kan være i form af klassiske oplæg om for eksempel feedback og progression. Men en aktionslæringsgruppe kan også selv eller i samarbejde med en konsulent finde litteratur om emnet og bruge det i gruppens udvikling af deres projekt. Deltagelse og organisatorisk læring I strategisk aktionslæring retter man opmærksomheden mod at danne den rette balance mellem læring og resultat for deltagerne i den konkrete sammenhæng her i skolen. Læring er, som citatet fra skolelederen pointerede, nødvendig for medarbejdernes udvikling, og resultatet er, at eleverne lærer noget mere. Lad os tage eksemplet fra casen. At arbejde mere målstyret kræver, at skolens medarbejdere får en dyb forståelse af målstyret undervisning. Det vil sige, de skal lære for at kunne praktisere og eksperimentere med målstyring i undervisningen, så eleverne bliver dygtigere. Derfor er strategisk aktionslæring en målrettet og effektiv kompetence- og organisationsudviklingsmodel, hvor udviklingen sker på jobbet præcist dér, hvor det har størst organisatorisk nytte og effekt, samtidig med at deltagerne udvikler de nødvendige kompetencer til at løse de problemstillinger, de står overfor. Et strategisk aktionslæringsforløb er en invitation til organisationens medlemmer om at omsætte den overordnede strategi til praksis, og denne invitation skal tages alvorligt. Strategien, her målstyret undervisning, er styrende og retningsgivende for hele forløbet, men det er skolens medarbejdere, der udvikler, hvordan strategien udmøntes. I modsætning til en mere traditionel opfattelse af en strategi som noget, der er endegyldigt og kun forbeholdt den øverste ledelse at definere, ses strategien i strategisk aktionslæring som værende dynamisk, og den betragtes som et udspil, ledelsen giver til medarbejderne Skolen i Morgen Nr. 1 september

3 til videreudvikling og omsætning til praksis. I casen satte ledelsen rammerne for strategien på kick off-mødet via det åbne interview. Efterfølgende omsatte medarbejderne strategien til deres praksis via det strategiske aktionslæringsforløb og spillede herefter udspillet tilbage til ledelsen i form af deres bud på forskellige aktionslæringsprojekter inden for den strategiske ramme. I dette samspil opstår der en dialog om strategiens udmøntning eller en læringsspiral, der fører til, at organisationen har en ny og bedre praksis, som alle i organisationen har bidraget til. Ved at invitere medarbejderne ombord bliver strategien omsat til funktionelle og meningsfyldte projekter, der adresserer de udfordringer fra medarbejdernes praksis, der fylder allermest. Det skaber motivation og commitment, og på den måde flytter strategisk aktionslæring skolen i samme retning i en organisatorisk læreproces, der giver liv og mening i alle lag af organisationen. Således er strategisk aktionslæring at sætte retning og mål for organisatorisk læring gennem skolens overordnede strategi, her reformen og Den nye folkeskole. Læreproces Proceskonsulent Implementeringsplan Projektlog Kontekst Grundelementerne i strategisk aktionslæring Strategisk aktionslæring består af seks grundelementer (Matthiesen et al. 2014), der medvirker til at udvikle organisationen. Det centrale i strategisk aktionslæring er selve læreprocessen, hvor en gruppe samarbejder om at give hinanden feedback og nye perspektiver på konkrete problemstillinger fra arbejdslivet. Dette sker i aktionslæringsgrupperne, hvor deltagerne udfordrer hinandens vanetænkning gennem fælles refleksion over afprøvning og undersøgelse af praksis. I casen var gruppestørrelsen på seks deltagere sammensat af både pædagoger og lærere. Elementerne i læreprocessen er viden og deltagernes erfaringer, der gennem handling og refleksion udvikles til nye handlemuligheder og ny praksis. Så selvom målstyret undervisning i casen var nyt for deltagerne, brugte de deres erfaring og viden til at definere og udvikle en fælles forståelse for og anvendelse af målstyret undervisning. Gruppen mødtes i alt fem gange og imellem hvert møde var der afsat tid til, at hvert gruppemedlem kunne arbejde med løsningsforslag (i aktionslæring kaldes det for aktioner) i deres praksis. Ledelse Figur 1: De seks grundelementer i strategisk aktionslæring. Denne afprøvning gav nye erfaringer, som hvert gruppemedlem bragte hjem til gruppen igen til diskussion på næste møde. For at sikre organisatorisk effekt og forankring af de resultater, der opnås i læreprocessen, er der behov for rammesættende og understøttende tiltag fra ledelsen. Det drejer sig særligt om at skabe klarhed over aktionslæringsforløbets sammenhæng med organisationens strategi. I casen skete dette på kick off-mødet. Opbakning fra ledelsen skal samtidig sikre implementeringsbetingelser, altså at den enkelte medarbejder og teamet kan fortsætte med initiativer, der er etableret på baggrund af læring gennem aktionerne i praksis, hvilket dermed forankrer forløbets forandringer. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med medarbejderne at lave en plan for, hvordan det strategiske aktionslæringsforløb medfører en raffineret og forbedret praksis på længere sigt via en åben og lærende kultur i organisationen (dette er inspireret af Wahlgrens transferplan, Wahlgren 2009). Vi kalder det for en implementeringsplan, som består i systematisk at sætte mål for projektet og de individuelle kompetencer, hver deltager ønsker at opnå. Et væsentligt element er, at planen indeholder et overblik over, hvordan man vil anvende sine nye kompetencer og projektresultatet. Evalueringer fra casen viser, hvordan ledelsens indsats og engagement blev belønnet med en større respekt for lederens ledelseskompetencer. Der tilknyttes en proceskonsulent for at drive processen og skabe sammenhæng mellem læreproces og det organisatoriske sigte udviklingsforløbets mål. Konsulenten samarbejder med en styregruppe bestående af repræsentanter for ledelse og medarbejdere om det præcise design af det strategiske aktionslæringsforløb, der tilrettelægges ud fra en vurdering af den aktuelle kontekst. Det vil for eksempel sige en undersøgelse af kulturen i organisationen, deltagerforudsætninger og andre forandringstiltag i organisationen, der kan have betydning for det strategiske aktionslæringforløbs succes. Enten vælger man at købe ekstern konsulentbistand til at drive hele processen fra A-Z eller også uddanner man et korps af interne konsulenter eller aktionslæringsagenter til at supplere den eksterne konsulent. 8 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

4 For at kunne dokumentere udviklingen og holde styr på alle aftaler og projektaktiviteter, er der til alle forløb knyttet en projektlog. Hver deltager har sin egen, og begrundet i en tankegang om, at alle skal kunne følge hinandens projekter, drøftes indholdet med teamet og ledelsen, så læreprocessen er kollaborativ. Derudover skal projekterne være til at se i organisationen; for eksempel via en projekttavle på det fælles kontor, i kantinen eller på Personaleintra. For facilitator og nærmeste leder giver denne projektlog en væsentlig mulighed for at følge og støtte processen tæt. Implementeringsplanen er en del af projektloggen. I casen så vi endvidere, at projektloggen blev en fælles læringsplatform for både deltagere og ledelsen. Det handler blandt andet om, at ledelsen gennem deltagernes feedback ikke blot opnår viden om medarbejderne, men også om sig selv og egne evner til at facilitere udvikling hos medarbejderne og til at drive en forandringsproces. Strategisk aktionslæring bygger på, at alle involverede forpligter sig til at være i dialog om den fortløbende praksis i projektets udvikling. Det strategiske aktionslæringsforløb kan illustreres som i figur 2: Strategisk aktionslæring kræver aktiv deltagelse af ledelsen Den nye folkeskole er ikke blot flere timer, men mere undervisning af højere kvalitet. Undervisningen skal i højere grad møde den enkelte elev, hvor eleven er, og den skal varetages af kompetente lærere og pædagoger. Derfor følger også en massiv investering i et kompetenceløft af lærere og pædagoger, der skal ruste dem til at imødekomme målene i folkeskolereformen, så de kan inddrage den nyeste viden om, hvordan undervisning og læring skal gennemføres, for at alle elever lærer bedst. Det kræver, at skolelederen indtager rollen som støttende supervisor i sine medarbejderes læreproces og ser rollen som essentiel i forhold til at bringe liv til strategien, så både det pædagogiske personale og skoleledelsen kan se et mål med mening. Udover sin egen rolle i læreprocessen har skoleledelsen også en opgave i forhold til at medtænke de faktorer omkring aktionslæringsforløbet, der indirekte og direkte har indflydelse på udfaldet og succesen. Det kunne for eksempel være at se på de andre tiltag og krav, der er til medarbejderne, og tilrettelægge årets arbejde, så der bliver tid og rum for et strategisk aktionslæringsforløb. For skoleledelsen kan det være skræmmende at starte et forløb, hvor man ikke kender resultatet på forhånd. Derfor må ledelsen skabe rammer, der rummer det kendte for at favne det ukendte. Således runder vi artiklen af med skoleledelsens 10 bud til et succesfuldt strategisk aktionslæringsforløb: 1. Vær åben om, at det handler om, at alle involverede parter har mod til at rejse ud i et uprøvet terræn, hvor svarene ikke er givet på forhånd, men skal udforskes i læreprocesser med plads til at opnå nye erkendelser gennem afprøvninger, fejl og genafprøvninger. 2. Tydeliggør behovet for og effekten af udviklingsforløbet i forhold til skolens kerneydelse og implementeringen af Den nye folkeskole. 3. Sammensæt grupper af medarbejdere, som I tror, kan udvikle hinanden for eksempel i eksisterende teams eller på tværs af teams. 4. Hjælp deltagerne til at formulere de projekter, de vil arbejde med. 5. Lav en implementeringsplan med mål for projekter og kompetenceudvikling tidligt i forløbet og justér den løbende. 6. Kommunikér klart og tydeligt forventninger til både den enkelte og til hele gruppen. 7. Forbered nøje, hvordan forløbets mål og succeskriterier kommunikeres. 8. Lav en plan for og udregning af, hvor mange ressourcer der kan allokeres til projektet, og hvordan det almindelige arbejde skal organiseres. 9. Dedikér tiden til involvering i den enkelte og gruppen, og sæt aftaler ind i kalenderen til individuelle samtaler. 10. Kommunikér løbende progressioner, og synliggør alle forløbets resultater, både de konkrete projektresultater og medarbejdernes kompetenceudvikling. Figur 2. Overblik over faserne i et strategisk aktionslæringsforløb, hvor ledelsen og proceskonsulenten løbende følger aktørernes læreproces. Illustration af Maria Nyborg Matthiesen. Skolen i Morgen Nr. 1 september

5 Igennem denne proces bliver skoleledelsen klædt på til at lede skolens læreprocesser, som de selv skal være en del af: at planlægge, sætte mål for, gennemføre og evaluere lærernes, pædagogernes og deres egen kompetenceudvikling. Man kan også sige, at skoleledelsen gennem processen udvikler kompetencer til at sætte mål for og følge op på skolens udvikling og udvikle den pædagogiske praksis i undervisningen. Litteratur Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Forlag. Matthiesen, Maria Nyborg; Møller, Hanne og Nielsen, Susan Starbæk (2014): Strategisk aktionslæring når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis. Akademisk Forlag. Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Forskningsoversigt fra Nationalt center for kompetenceudvikling. 10 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Handleplanen som ordreseddel

Handleplanen som ordreseddel Gør tanke til handling VIA University College Handleplanen som ordreseddel Fra mål til udvikling veje til procesbaseret dokumentation 1 Mål med workshoppen Workshops skal kaste lys på konkrete elementer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? EKSEMPEL STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE FRA PRAKSIS ARBEJDE

PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? EKSEMPEL STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE FRA PRAKSIS ARBEJDE PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER EKSEMPEL FRA PRAKSIS TEAMKOORDINATOR -KURSUS INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE ARBEJDE Kimen blev lagt på VEJEN TIL

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring.

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Version 6.1. 28.2.2014 Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Reform med Højere Puls er et ledelsesprojekt i forbindelse med den nye skolereform og det har derfor høj

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. 25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR

UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR UDDANNELSE TIL TEAMKOORDINATOR UDVIKLING AF PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER MED FOKUS PÅ TEAMKOORDINATORENS ROLLE NY UDDANNELSE I COK TEAMKOORDINATOR-UDDANNELSE Der er sket et paradigmeskifte i den

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser: Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE

KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb

OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Dagens program 9.00-100 med indlagte pauser og frokost OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb Opstart. Opsamlingskursus men af hvad? Om målene og forløbet. Lidt om synlig læring og målstyring.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere