Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen"

Transkript

1 Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning og arbejder målrettet med både egen, de pædagogiske medarbejderes og skolens udvikling. I denne artikel præsenterer vi strategisk aktionslæring som metode til at udvikle skolens og de pædagogiske medarbejderes og ledelsens kompetencer. Artiklen sætter fokus på, hvordan skoleledelsen gennem samarbejde med og involvering af de pædagogiske medarbejdere kan facilitere professionelle læringsfællesskaber, der medvirker til at implementere folkeskolereformen. Af Hanne Møller, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Chefkonsulent i CUBION. Maria Nyborg Matthiesen, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Konsulent, VIA University College. Skolen står over for et paradigmeskifte: nye ledelsesroller, nye professionsforståelser, nye rammer og mål meget er kastet op i luften, og derfor er der behov for en struktureret forandringsproces. Reformen er trådt i kraft, og præmissen for Den nye Folkeskole er, at den tager form i en emergerende proces, hvor man på de fleste skoler endnu ikke ved præcist, hvordan den nye bedste skole ser ud. Det er en stor opgave for skoleledelsen, der har brug for at kunne navigere i den kompleksitet, det er ikke at kende formen på det, de står midt i. Det er den samme grundpræmis, der ligger i en aktionslæringsproces, nemlig at lærere, elever, pædagoger og ledere må udvikle skolen i den daglige praksis midt i undervisningen sammen med eleverne og betragte det som en læreproces, hvor refleksion med kolleger over det, man gør, skaber nye muligheder. Hvis forandringen skal lykkes, er det afgørende at involvere skolens medarbejdere, så alle er medskabere i forhold til at udvikle skolen og invitere både lærere og pædagoger ind i et lærende fællesskab. En stor kommune er kommet godt fra start og har igangsat en udviklingsproces for kommunens lærere og pædagoger med temaet målstyret undervisning. Processen blev kickstartet med disse ord af én af kommunens skoleledere: Fra undervisning til læring betyder, at alle vi professionelle selv må i gang med at lære. Vi skal smage samme medicin, som vores børn. Vi skal fremover i høj grad arbejde med vores egen læring: Den skal give mening og være i pagt både med skolereformen, kommunens værdisæt og vores egen værdier, vi skal udvikle nye samarbejdsformer, vi skal udvikle en ny professionsidentitet. Med denne indledning adresserer skolelederen hermed sine medarbejderes behov for kompetenceudvikling som en vedvarende proces i bestræbelserne på at udvikle en stærk professionsidentitet. Samtidig giver han sine lærere og pædagoger klar besked om, at det er vigtigt at rette blikket mod sig selv i udviklingsprocessen. Den samme pointe har John Hattie, hvis tanker om Synlig Læring ligger til grund for tænkningen omkring at arbejde med målstyret undervisning i skolereformen: Det er af afgørende betydning, at lærerne lærer om virkningen af deres interventioner: De lærere, som studerer deres egen virkning, er også de lærere, som har den største indflydelse på elevers præstationer (Hattie 2013). Og netop dét at betragte og lære om sin egen praksis er omdrejningspunktet i strategisk aktionslæring, og det medfører, at skolens tværprofessionelle teams bliver bedre til at forstå, beskrive, begrunde og handle og dermed styrke Susan Starbæk Nielsen, cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser, Leder MSO, Aarhus Kommune deres professionsidentitet. Samtidig udvikler skoleledelsen egne kompetencer til at lede de læreprocesser, som de selv skal være en del af, det vil sige at planlægge, sætte mål for, gennemføre og evaluere lærernes, pædagogernes og deres egen kompetenceudvikling. Med andre ord: Gennem strategisk aktionslæring skaber ledelsen rammerne for medarbejdernes læreprocesser ved at samarbejde med medarbejderne om skolens pædagogiske udvikling. Strategisk aktionslæring i praksis I det følgende beskriver vi, hvordan strategisk aktionslæring er en metode til skoleledelsen til at planlægge de pædagogiske medarbejderes og egen kompetenceudvikling mere strategisk, så parternes nye kompetencer bliver udviklet i tæt samspil med den daglige praksis, som de skal anvendes i. I den nedenstående case er temaet målstyret undervisning. 6 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

2 En skole valgte strategisk aktionslæring som metode, fordi ledelsen ønskede at involvere lærerne og pædagogerne i selv at udvælge de dele af deres daglige praksis, der udfordrede dem mest i forhold til at synliggøre læring. I strategisk aktionslæring er det en forudsætning, at medarbejderne selv formulerer deres aktionslæringsprojekter for på den måde at skabe ejerskab af både projekter og proces. Der blev etableret otte aktionslæringsgrupper med hver seks lærere og pædagoger. I tre måneder mødtes grupperne fem gange for at hjælpe hinanden med at udvikle og implementere den nye folkeskole. Formålet var at binde skolens eksisterende praksis på området sammen med ny viden om at arbejde med målstyret læring, samtidig med at der var et ønske om at ændre kulturen fra det vi skal lave i dag til det vi skal lære i dag. Processen startede med et kick off-møde, hvor skoleledelsen blev inviteret ind i midten af salen og interviewet af en proceskonsulent og tre medarbejdere. Målet var at indvie deltagerne i skoleledelsens intentioner med projektet koblet til skolens egne værdier og hele den nye folkeskole, samt hvad de forventede af medarbejderne, lederne og resultaterne. Ja, det var en ordentlig mundfuld, men jeg så pludselig skoleledelsen som enormt modige, da de blev interviewet, også fordi de indbød os alle til at komme med forslag til processen, og jeg havde lyst til at gå i gang, sagde en deltager efterfølgende. På den måde oplevede mange kick offmødet som en ny ledelseskultur, og i dette tilfælde medvirkede det til et øget engagement hos medarbejderne, da ledelsen anvendte en transparent ledelsesstil og inviterede til samarbejde. Efter kick off-mødet blev projektoverskrifterne valgt på baggrund af en proces i de respektive aktionslæringsgrupper. Herefter formulerede deltagerne hver især en projektbeskrivelse med mål både for projektet og for deres egen kompetenceudvikling. Et teams fælles projektoverskrift blev: Hvordan kan vi synliggøre mål for eleverne med udgangspunkt i de nye Fælles Mål for dansk på 2. årgang? I dette projekt valgte to af deltagerne at arbejde med, hvordan de kunne nedbryde de nye Fælles Mål til elevmål eller mål, som eleverne kan forstå, som de kaldte det. Fælles for alle aktionslæringsgrupperne var, at alle oplevede at kunne bidrage med erfaringer og viden til at udvikle projekterne. En deltager kommenterede: Det var anderledes for mig at lære på denne måde. På den ene side har jeg fundet ud af, at selvom jeg ikke endnu havde så meget viden om målstyret undervisning, kunne jeg sagtens inspirere mine kolleger til at tænke andre tanker. Og på den anden side har jeg lært, at ved at være åben omkring mine egne problemstillinger er der altid hjælp at hente i gruppen. På den måde føler jeg, at vi i gruppen har skabt en samhørighed og en fælles indsats om at gøre dagligdagen både bedre og sjovere for os selv og eleverne. Efter forløbet evaluerede alle deltagere næsten samstemmende, at det overraskende positive var, at forløbet var blevet fulgt tæt af skoleledelsen, der havde kommenteret og fulgt teamenes proces via projektloggen, der blev en fælles læringsplatform for både lærere, pædagoger og ledelse. Systematikken og tydeliggørelsen af deltagernes mål for forløbet gjorde også, at lederne fulgte processen til dørs og skabte betingelser for, at den blev implementeret i lærernes og pædagogernes daglige praksis. Specielt blev samarbejdet mellem leder og deltager fremhævet som udbytterigt: Jeg har ganske enkelt fået større respekt for min leders ledelseskompetencer. Hendes engagement og handlekraft har virkelig gjort en forskel, og det var skønt at mærke hendes aktive deltagelse i den pædagogiske udvikling. Casen viser, at viden ikke er noget, man nødvendigvis skal erhverve sig på et kursus. Strategisk aktionslæring bygger således på, at den viden, der allerede er til stede i form af deltagernes forskellige faglige og personlige kompetencer, er tilstrækkelig til at skabe ny viden i form af projektresultater og nye kompetencer. Der kan også være brug for at hente ekspertviden i forløbet, når deltagerne har brug for det. Det kan være i form af klassiske oplæg om for eksempel feedback og progression. Men en aktionslæringsgruppe kan også selv eller i samarbejde med en konsulent finde litteratur om emnet og bruge det i gruppens udvikling af deres projekt. Deltagelse og organisatorisk læring I strategisk aktionslæring retter man opmærksomheden mod at danne den rette balance mellem læring og resultat for deltagerne i den konkrete sammenhæng her i skolen. Læring er, som citatet fra skolelederen pointerede, nødvendig for medarbejdernes udvikling, og resultatet er, at eleverne lærer noget mere. Lad os tage eksemplet fra casen. At arbejde mere målstyret kræver, at skolens medarbejdere får en dyb forståelse af målstyret undervisning. Det vil sige, de skal lære for at kunne praktisere og eksperimentere med målstyring i undervisningen, så eleverne bliver dygtigere. Derfor er strategisk aktionslæring en målrettet og effektiv kompetence- og organisationsudviklingsmodel, hvor udviklingen sker på jobbet præcist dér, hvor det har størst organisatorisk nytte og effekt, samtidig med at deltagerne udvikler de nødvendige kompetencer til at løse de problemstillinger, de står overfor. Et strategisk aktionslæringsforløb er en invitation til organisationens medlemmer om at omsætte den overordnede strategi til praksis, og denne invitation skal tages alvorligt. Strategien, her målstyret undervisning, er styrende og retningsgivende for hele forløbet, men det er skolens medarbejdere, der udvikler, hvordan strategien udmøntes. I modsætning til en mere traditionel opfattelse af en strategi som noget, der er endegyldigt og kun forbeholdt den øverste ledelse at definere, ses strategien i strategisk aktionslæring som værende dynamisk, og den betragtes som et udspil, ledelsen giver til medarbejderne Skolen i Morgen Nr. 1 september

3 til videreudvikling og omsætning til praksis. I casen satte ledelsen rammerne for strategien på kick off-mødet via det åbne interview. Efterfølgende omsatte medarbejderne strategien til deres praksis via det strategiske aktionslæringsforløb og spillede herefter udspillet tilbage til ledelsen i form af deres bud på forskellige aktionslæringsprojekter inden for den strategiske ramme. I dette samspil opstår der en dialog om strategiens udmøntning eller en læringsspiral, der fører til, at organisationen har en ny og bedre praksis, som alle i organisationen har bidraget til. Ved at invitere medarbejderne ombord bliver strategien omsat til funktionelle og meningsfyldte projekter, der adresserer de udfordringer fra medarbejdernes praksis, der fylder allermest. Det skaber motivation og commitment, og på den måde flytter strategisk aktionslæring skolen i samme retning i en organisatorisk læreproces, der giver liv og mening i alle lag af organisationen. Således er strategisk aktionslæring at sætte retning og mål for organisatorisk læring gennem skolens overordnede strategi, her reformen og Den nye folkeskole. Læreproces Proceskonsulent Implementeringsplan Projektlog Kontekst Grundelementerne i strategisk aktionslæring Strategisk aktionslæring består af seks grundelementer (Matthiesen et al. 2014), der medvirker til at udvikle organisationen. Det centrale i strategisk aktionslæring er selve læreprocessen, hvor en gruppe samarbejder om at give hinanden feedback og nye perspektiver på konkrete problemstillinger fra arbejdslivet. Dette sker i aktionslæringsgrupperne, hvor deltagerne udfordrer hinandens vanetænkning gennem fælles refleksion over afprøvning og undersøgelse af praksis. I casen var gruppestørrelsen på seks deltagere sammensat af både pædagoger og lærere. Elementerne i læreprocessen er viden og deltagernes erfaringer, der gennem handling og refleksion udvikles til nye handlemuligheder og ny praksis. Så selvom målstyret undervisning i casen var nyt for deltagerne, brugte de deres erfaring og viden til at definere og udvikle en fælles forståelse for og anvendelse af målstyret undervisning. Gruppen mødtes i alt fem gange og imellem hvert møde var der afsat tid til, at hvert gruppemedlem kunne arbejde med løsningsforslag (i aktionslæring kaldes det for aktioner) i deres praksis. Ledelse Figur 1: De seks grundelementer i strategisk aktionslæring. Denne afprøvning gav nye erfaringer, som hvert gruppemedlem bragte hjem til gruppen igen til diskussion på næste møde. For at sikre organisatorisk effekt og forankring af de resultater, der opnås i læreprocessen, er der behov for rammesættende og understøttende tiltag fra ledelsen. Det drejer sig særligt om at skabe klarhed over aktionslæringsforløbets sammenhæng med organisationens strategi. I casen skete dette på kick off-mødet. Opbakning fra ledelsen skal samtidig sikre implementeringsbetingelser, altså at den enkelte medarbejder og teamet kan fortsætte med initiativer, der er etableret på baggrund af læring gennem aktionerne i praksis, hvilket dermed forankrer forløbets forandringer. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med medarbejderne at lave en plan for, hvordan det strategiske aktionslæringsforløb medfører en raffineret og forbedret praksis på længere sigt via en åben og lærende kultur i organisationen (dette er inspireret af Wahlgrens transferplan, Wahlgren 2009). Vi kalder det for en implementeringsplan, som består i systematisk at sætte mål for projektet og de individuelle kompetencer, hver deltager ønsker at opnå. Et væsentligt element er, at planen indeholder et overblik over, hvordan man vil anvende sine nye kompetencer og projektresultatet. Evalueringer fra casen viser, hvordan ledelsens indsats og engagement blev belønnet med en større respekt for lederens ledelseskompetencer. Der tilknyttes en proceskonsulent for at drive processen og skabe sammenhæng mellem læreproces og det organisatoriske sigte udviklingsforløbets mål. Konsulenten samarbejder med en styregruppe bestående af repræsentanter for ledelse og medarbejdere om det præcise design af det strategiske aktionslæringsforløb, der tilrettelægges ud fra en vurdering af den aktuelle kontekst. Det vil for eksempel sige en undersøgelse af kulturen i organisationen, deltagerforudsætninger og andre forandringstiltag i organisationen, der kan have betydning for det strategiske aktionslæringforløbs succes. Enten vælger man at købe ekstern konsulentbistand til at drive hele processen fra A-Z eller også uddanner man et korps af interne konsulenter eller aktionslæringsagenter til at supplere den eksterne konsulent. 8 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

4 For at kunne dokumentere udviklingen og holde styr på alle aftaler og projektaktiviteter, er der til alle forløb knyttet en projektlog. Hver deltager har sin egen, og begrundet i en tankegang om, at alle skal kunne følge hinandens projekter, drøftes indholdet med teamet og ledelsen, så læreprocessen er kollaborativ. Derudover skal projekterne være til at se i organisationen; for eksempel via en projekttavle på det fælles kontor, i kantinen eller på Personaleintra. For facilitator og nærmeste leder giver denne projektlog en væsentlig mulighed for at følge og støtte processen tæt. Implementeringsplanen er en del af projektloggen. I casen så vi endvidere, at projektloggen blev en fælles læringsplatform for både deltagere og ledelsen. Det handler blandt andet om, at ledelsen gennem deltagernes feedback ikke blot opnår viden om medarbejderne, men også om sig selv og egne evner til at facilitere udvikling hos medarbejderne og til at drive en forandringsproces. Strategisk aktionslæring bygger på, at alle involverede forpligter sig til at være i dialog om den fortløbende praksis i projektets udvikling. Det strategiske aktionslæringsforløb kan illustreres som i figur 2: Strategisk aktionslæring kræver aktiv deltagelse af ledelsen Den nye folkeskole er ikke blot flere timer, men mere undervisning af højere kvalitet. Undervisningen skal i højere grad møde den enkelte elev, hvor eleven er, og den skal varetages af kompetente lærere og pædagoger. Derfor følger også en massiv investering i et kompetenceløft af lærere og pædagoger, der skal ruste dem til at imødekomme målene i folkeskolereformen, så de kan inddrage den nyeste viden om, hvordan undervisning og læring skal gennemføres, for at alle elever lærer bedst. Det kræver, at skolelederen indtager rollen som støttende supervisor i sine medarbejderes læreproces og ser rollen som essentiel i forhold til at bringe liv til strategien, så både det pædagogiske personale og skoleledelsen kan se et mål med mening. Udover sin egen rolle i læreprocessen har skoleledelsen også en opgave i forhold til at medtænke de faktorer omkring aktionslæringsforløbet, der indirekte og direkte har indflydelse på udfaldet og succesen. Det kunne for eksempel være at se på de andre tiltag og krav, der er til medarbejderne, og tilrettelægge årets arbejde, så der bliver tid og rum for et strategisk aktionslæringsforløb. For skoleledelsen kan det være skræmmende at starte et forløb, hvor man ikke kender resultatet på forhånd. Derfor må ledelsen skabe rammer, der rummer det kendte for at favne det ukendte. Således runder vi artiklen af med skoleledelsens 10 bud til et succesfuldt strategisk aktionslæringsforløb: 1. Vær åben om, at det handler om, at alle involverede parter har mod til at rejse ud i et uprøvet terræn, hvor svarene ikke er givet på forhånd, men skal udforskes i læreprocesser med plads til at opnå nye erkendelser gennem afprøvninger, fejl og genafprøvninger. 2. Tydeliggør behovet for og effekten af udviklingsforløbet i forhold til skolens kerneydelse og implementeringen af Den nye folkeskole. 3. Sammensæt grupper af medarbejdere, som I tror, kan udvikle hinanden for eksempel i eksisterende teams eller på tværs af teams. 4. Hjælp deltagerne til at formulere de projekter, de vil arbejde med. 5. Lav en implementeringsplan med mål for projekter og kompetenceudvikling tidligt i forløbet og justér den løbende. 6. Kommunikér klart og tydeligt forventninger til både den enkelte og til hele gruppen. 7. Forbered nøje, hvordan forløbets mål og succeskriterier kommunikeres. 8. Lav en plan for og udregning af, hvor mange ressourcer der kan allokeres til projektet, og hvordan det almindelige arbejde skal organiseres. 9. Dedikér tiden til involvering i den enkelte og gruppen, og sæt aftaler ind i kalenderen til individuelle samtaler. 10. Kommunikér løbende progressioner, og synliggør alle forløbets resultater, både de konkrete projektresultater og medarbejdernes kompetenceudvikling. Figur 2. Overblik over faserne i et strategisk aktionslæringsforløb, hvor ledelsen og proceskonsulenten løbende følger aktørernes læreproces. Illustration af Maria Nyborg Matthiesen. Skolen i Morgen Nr. 1 september

5 Igennem denne proces bliver skoleledelsen klædt på til at lede skolens læreprocesser, som de selv skal være en del af: at planlægge, sætte mål for, gennemføre og evaluere lærernes, pædagogernes og deres egen kompetenceudvikling. Man kan også sige, at skoleledelsen gennem processen udvikler kompetencer til at sætte mål for og følge op på skolens udvikling og udvikle den pædagogiske praksis i undervisningen. Litteratur Hattie, John (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Forlag. Matthiesen, Maria Nyborg; Møller, Hanne og Nielsen, Susan Starbæk (2014): Strategisk aktionslæring når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis. Akademisk Forlag. Wahlgren, Bjarne (2009): Transfer mellem uddannelse og arbejde. Forskningsoversigt fra Nationalt center for kompetenceudvikling. 10 Nr. 1 september 2014 Skolen i Morgen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING WORKINGPAPER IN PROGRESS INTRODUKTION TIL IT-UNDERSTØTTET PROCESFACILITERING I STRATEGISK AKTIONSLÆRING I dette workingpaper sætter vi fokus på it-understøttet procesfacilitering som et kernebegreb i Strategisk Aktionslæring.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring.

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Version 6.1. 28.2.2014 Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Reform med Højere Puls er et ledelsesprojekt i forbindelse med den nye skolereform og det har derfor høj

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING

STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING STRATEGISK AKTIONSLÆRING ET FLEKSIBELT DESIGN FOR KOMPETENCE- OG ORGANISATIONSUDVIKLING KONTEKST ORGANISATION LÆREPROCES FACILITATOR STRATEGISK AKTIONSLÆRING - MÅL FOR I DAG SAL - INDSIGT I KERNEBEGREBER

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring

Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Facilitering i krydsfeltet mellem evaluering og læring - når visuelle stilladser støtter organisatorisk læring Evaluering Læring Visuelle stilladser DES Læringsseminar den 12. september 2014 Læringsseminaret

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (hold i København)

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC

Plan for. Kompetenceudvikling 2011-2014. Skole- og institutionsområdet. Tårnby Kommune PUC Plan for Kompetenceudvikling 2011-2014 Skole- og institutionsområdet Tårnby Kommune PUC Efterår 2010 Bilag til skoleledermøde dec. 2010 2 Forord Plan for kompetenceudvikling er udarbejdet efter drøftelser

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

refleks 2015 Uddannelsesweekend

refleks 2015 Uddannelsesweekend refleks 2015 Uddannelsesweekend En weekend med fem vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 12. september til søndag den 13. september 2015 i Haslev. refleks2015 velkommen

Læs mere

TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB. Ontario, Canada

TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB. Ontario, Canada TILBUD PÅ VIDENSREJSE og AKTIONSLÆRINGSFORLØB Ontario, Canada Pris for vidensrejse og aktionslæringsforløb for Aabenraa Kommune Fase 1: Aktionslæringsforløb - Temadøgn med 12 undervisningstimer: 96.500

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere