Morten Gjeddebæk: Moral og dobbeltmoral i klimadebatten. Arbejdspapir III.

Transkript

1 Side AIII.1 Er BNP/person proportional med Energi/person? Undersøgelse af sammenhængen mellem samfundsmæssig aktivitet udtrykt ved bruttonationalprodukt pr indbygger og energiforbrug pr indbygger. Indstil Gapminder til at vise udviklingen i BNP/person (GDP/capita) på andenaksen og Energiforbrug/Person (Energy use(kg of oil equivalent per person)) på førsteaksen. Begge akser sættes på LOG. Vælg fx. de syv lande: Kina, Japan, Norge, Island, Frankrig, Argentina og USA. Spil med Spor (Trails) fra år 1960 til Med god vilje ses at alle lande lægger sig på en ret linie. Matematisk må det betyde at sammenhængen mellem indkomst/person og energi/person er en potensfunktion. For at undersøge om potensen er lig en skiftes til lineære akser og med luppen zoomes ind på samme forløb. Ligger grafen(graferne) på en ret linie, y = a * x + b? Diskuter hypoteserne: Indkomst/person og energiforbrug/person er proportionale. Mennesker med høj indkomst bruger mere energi.

2 Side AIII.2 Er udslip/person af CO2 proportionalt med energiforbrug/person? Indstil andenaksen til CO2-udslip/person (CO2 emissions(tonnes per person)) og lad førsteaksen blive på Energi/person. Begge akser på LOG. Brug luppen. Igen kan sammenhængen være en potensfunktion, fordi grafen med god vilje er en ret linie i dobbeltlogaritmisk koordinatsystem. Skift akserne til LIN og zoom ind. Træk etiketterne fri af graferne ved at klikke på dem og trække. Diskuter hypoteserne: (1): CO2-udslippet/person er proportionalt med energiforbrug/person. (2): For Kina, Japan, Argentina og USA er CO2-udslippet/person proportionalt med energiforbrug/person. Hvis du holder cursoren på etiketten vil den lysende ring bevæge sig langs etikettens graf.

3 Side AIII.3 Undersøg hvordan CO2-udslip/person har udviklet sig for Frankrig, Norge og Island. Foreslå foreløbigt årsager. Hvilke af de tre lande har en udbygget kernekraftenergiforsyning? Uden at ændre på indstillingerne tilføjes Danmark i landevælgeren og med cursoren på DKetiketten følges udviklingen i CO2-udslip/person. Fjern eventuelt flueben for de andre lande. Hvordan forløber DK s udslip/person og i hvilke årstal skifter det? Foreslå foreløbigt en forklaring på Danmarks forløb i udslip. Opregn hvilke energikilder vi fortrinsvist bruger i Danmark. Skyd nu Kontrast (Opacity) op så de andre lande kommer til syne som cirkler. Gå på opdagelse med cursoren. Hvis du sætter cursorpilen på en cirkel vil den lyse op med en ring og give landenavnet. Hvis du sætter cursoren på landet i landevælgeren vil landets ring lyse op, så du kan finde et givet land i koordinatsystemet. Find ud af hvor Finland og Sverige ligger i koordinatsystemet. Diskuter, hvorfor de ligger under grafen ud fra deres valg af energikilder. Hvilke årsager er der til at de to lande har stort energiforbrug og høj indkomst per person og lavt CO2-udslip/person? Hvilke at de to lande har en udbygget kernekraftsektor?

4 Side AIII.4 Hvorfor bruge al den energi? Indstil til Forventet livslængde (Life expectancy) på andenaksen med LIN og Tid (Time) på førsteaksen. Kør med Spor og flueben i Danmark fra ca til Hvor gammel kunne du forvente at blive hvis du blev født i 1870? Hvor gammel kan du forvente at blive hvis du blev født i 1993? Skift Tid ud med Energi/person (Energy use), fjern alle flueben i landevælgeren (Deselect all), vælg LIN på begge akser og sæt flueben på Tyrkiet og Iran og kør med Spor. Hvis du bruger +luppen et par gange kan du få billedet her. Er det sandt at du lever 10 år længere i Tyrkiet, hvis du bruger 300 kg olie mere hvert år? Kan man med god vilje sige at iranerens forventede levetid er en lineær funktion af energiforbruget? Børnedødelighed pr 1000 i Danmark. Indstil til (Infant mortality) på andenaksen og Tid på førsteaksen. Hvor mange ville være døde i din klasse, hvis I gik i skole i 1850 og ikke i 2011?

5 Side AIII.5 I hvilke år knækker kurven for børnedødelighed i Danmark? Hvilke gode forklaringer har du på faldet i børnedødeligheden i Danmark? Gå på opdagelse i den lodrette sky af punkter og skaf dig en fornemmelse af børnedødeligheden i forskellige verdensdeles lande. Jo mere energi vi bruger, jo færre børn dør. Indstil til Børnedødelighed/tusind (Infant Mortality) på andenaksen og Energiforbrug/person (Energy use) på førsteaksen, begge LOG. Vælg landene: Sri Lanka, Irak, Iran, Tyrkiet, Danmark og New Zealand. Sæt Spor (Trails) Hvordan bevæger landenes cirkler sig i koordinatsystemet? Holder hypotesen: Større energiforbrug giver færre døde børn? Diskuter om man kan sige at sammenhængen er en potensfunktion som kunne være en omvendt proportionalitet. Check af sammenhæng mellem energiforbrug og indkomst: Hvis indkomst og energiforbrug er proportionale skulle graferne jo blive af samme udseende. Skift energi ud med BNP/person og kør forløbet igen. Kan man sige at Børnedødeligheden er omvendt proportional med indkomst/person? For Iraks og Irans vedkommende er der kludder i graferne. Sæt cursoren på knækkene og find ud af i hvilke år udviklingen i indtægter går tilbage og nedgangen i børnedødeligheden ikke falder. Hvilken forklaring har du på at graferne knækker som de gør? Børnedødelighed versus indkomst/person som ballonfilm. Fjern alle flueben fra landevælgeren med (Deselect all) og spil udviklingen. Bemærk hvilke landefarver som først dukker op og hvilke der får den laveste børnedødelighed. Beskriv hvilken vej udviklingen går over tid.

6 Side AIII.6 I hvilke lande ville du helst føde dine børn og være familie? Hvilken sammenhæng vil matematikere sige vi har mellem børnedødelighed og indkomst? Skift indkomst med energiforbrug og kør igen. Hvilken sammenhæng vil matematikere sige vi har mellem børnedødelighed og energiforbrug? Korrelation og kausalitet. Slå ordene op i Nudansk ordbog og læs forklaringerne. Diskutér om matematik kan påvise korrelation eller om matematik kan påvise kausalitet.

7 Side AIII.7 Gapminders fuldstændighed med hensyn til energikilder. Oprems hvilke energikilder du har hørt om: Åbn andenaksens vælger og undersøg om Gapminder har alle energikilder med i valgmulighederne. Hvilke af følgende kan du finde i Gapminder? Bølgeenergi, vandkraft, kernekraft/fusion, kernekraft/fission, olie, naturgas, geotermisk energi, solceller, solfanger, kulkraft, tjæresand, træ, biogas, vindkraft, tidevandsenergi, - har vi glemt nogle? Diskutér Gapminders fuldstændighed.

8 Side AIII.8 Find International Institute for Applied Systems Analysis, IIASA, på nettet på adressen: Vælg FINAL ENERGY by Fuel og vælg Scenario: B, Energy unit: Mtoe, Region: WOR(LD), Show: Graphic, og klik på Absolute. Her findes flere energikilder end i Gapminder, fx Hydrogen, Methanol. Hydrogen(Brint) er ikke en kilde, men kan bedre opfattes som lager for energi skabt ved elektricitet.

9 Side AIII.9 Vand, H2O, adskille ved elektrolyse i H2 og O2, som kan lagres i lang tid. Når energien skal bruges føres H2(brint) og O2(ilt) sammen i en brændselscelle(fuelcell) og reagerer kemisk til vand og afgiver energien i form af elektrisk strøm. På IIASAs scenariet kan du ikke finde enkeltlande, men dele af verden fx Vesteuropa, WEU. Bemærk at instituttet har fremskrevet udviklingen til år 2100, altså hundrede år frem, Men i et muligt scenario, som her er B. Under DEFINITIONS kan du få en forklaring på B, som en mellemudvikling.

10 Side AIII.10 Vælger du Vedvarende energi uden kernekraft, C1, fås: Her se Solar, Biomass, Hydro at vokse, mens olie, kul, naturgas og kernekraft afvikles og yderligere går europæernes samlede energiforbrug noget ned. I venstre menusøjle kan du vælge EMISSIONS by REGION, Scenario B, CO2, absolute

11 Side AIII.11 Skiftes til Scenario C1, som er uden kernekraft, fås Scenariet bliver så at verdens CO2-udledning synker til 1500 MtC fra 6000 MtC, Men det kræver så en væsentlig udbygning af Vedvarende energi, Renewable energy.

12 Side AIII.12 Fra Elmuseet i Bjerringbro/Tange kan du finde en realtime visning af det samlede elektriske energiforbrug i Danmark spaltet ud på store centralkraftværker(14 stk.), mange decentrale kraftvarmeværker, vindmøller, samt import og eksport af energi fra/til Norge, Sverige, Tyskland. Klik på kortet over Danmark og se den øjeblikkelige produktion af el. Vindhastigheden var den dag kun v = 3 m/s så alle møller står stille og producerer intet. Kig af og til på Elmuseets kort og opdag at vindmøllerne nemt kan overgå både centrale og decentrale kraftværkers produktion, når vindhastigheden er over v = 10 m/s. Hvilke typer kraftværker findes i Norge og Sverige, som vi kan have gavn af at trække på og hvornår på året? Hvilke kilder leverer elektrisk strøm fra Tyskland og hvornår?