Sundhedsberedskabsplan 2013, Varde Kommune /12

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen Indledning Overordnede opgaver Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation...10 Del 2 Hændelser og instrukser Sundhedsberedskab ved CBRNE hændelser (herunder smitsomme sygdomme) Krisestøttende beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Instrukser Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus Ekstreme vejrlig Forsyningssvigt Smitsomme sygdomme herunder pandemisk influenza og noro-virus Evakuering af plejecentre...21 Del 3 Appendiks Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktiviteter Kvalitetssikring / evaluering Risiko- og sårbarhedsvurdering...24 Bilag 1 Organisering af beredskabet i Varde Kommune...25 Bilag 2 Telefonnumre...26 Bilag 3 Dagsorden for møde i Sundhedskrisestaben...29 Bilag 4 Logbog...30 Bilag 5 Personalekapacitet...31 Bilag 6 Lægefortegnelse - Varde Kommune...32 Bilag 7 Mødelokaler og forsamlingsrum over plejecentre og hjemmeplejen...34 Bilag 8 Distrikter og telefonnumre over hjemmeplejen, plejecentre og sygeplejen, mv Bilag 9 Kort over Carolineparken...37 Action Card 0 Alarmering af Sundhedsberedskab, Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB) Brand og Redning...38 Action Card 1 CBRNE hændelse, Sundhedskrisestaben...39 Action Card 2 Modtage ekstraordinært udskrevne patienter, Vagthavende Sygeplejerske...40 Action Card 3 Modtage ekstraordinært udskrevne patienter, Sundhedskrisestaben...42 Action Card 4 Modtage ekstraordinært udskrevne patienter, Personale på Carolineparken...43 Action Card 5 Modtage ekstraordinært udskrevne patienter, Hjemmeplejen...44 Action Card 6 Ekstreme vejrlig, Sundhedskrisestaben...45 Action Card 7 Forsyningssvigt, Sundhedskrisestaben...46 Action Card 8 Pandemisk influenza, Sundhedskrisestaben...48 Aktion Card 9 Evakuering af plejehjemsbeboere, Sundhedskrisestaben...49 Vedlagt Hygiejniske retningslinjer dok , Risiko og sårbarhedsanalyse, Varde Kommune dok og Beskrivelse af kriseterapeutisk beredskab, Region Syddanmark dok

3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen 1.0 Indledning Formål med sundhedsberedskabsplanen Formålet er at skabe grundlag for en koordineret sundhedsberedskabsmæssig indsats i en ekstraordinær situation (fx ved større ulykker som katastrofer, hændelser og krig), samt sikre en koordineret anvendelse af de sundhedsberedskabsmæssige ressourcer for hurtigst muligt at bringe kommunen og dens borgere, tilbage til en normaliseret situation. Formålet med sundhedsberedskabsplanlægningen er endvidere at sikre, at kommunen også vil være i stand til at løse sine almindelige sundhedsopgaver i en beredskabssituation. Sundhedsberedskabsplanen afløser Sundhedsberedskabsplanen fra 2009 og er godkendt af Kommunalbestyrelsen d.8/ Planens præmisser Sundhedsberedskabsplanlægningen bygger på tre principper: sektoransvars-, ligheds- og nærhedsprincippet. Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret i ulykker og krisesituationer. Lighedsprincippet vil sige, at de organisatoriske forhold, som gør sig gældende i dagligdagen, også benyttes i videst muligt omfang i en krisesituation. Derudover indebærer nærhedsprincippet, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt, så længe den pågældende myndighed er relevant og egnet til opgaven. Gyldighedsområde Sundhedsberedskabsplanen er udviklet som en delplan til Beredskabsplanen, som kommunen ifølge beredskabslovens 25 skal udarbejde. I Varde Kommune er sundhedsberedskabsplanen organisatorisk placeret i Staben Social og Sundhed. Beredskabsplanen er den generelle plan for hele Varde Kommunes Beredskab, som herigennem sikrer en effektiv varetagelse af kommunens ansvar og opgaver med at videreføre Varde Kommunes daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære hændelser. Der henvises i øvrigt til bilag 1. Sundhedsberedskabsplanen i Varde Kommune dækker over plejecentrene, hjemmeplejen, sygeplejen og Center for Sundhedsfremme. Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder og instanser, som i en beredskabssituation kan blive involveret i løsningen af de kommunale sundhedsberedskabsopgaver. 3

4 Ajourføring og afprøvning Sundhedsberedskabsplanen holdes ajourført ved en årlig reminder fra Tovholder for Sundhedskrisestaben. Ajourføringen sker ved, at alle rettelser til bilag mv. indsendes til Tovholderen eller en person udpeget af denne, der redigerer planen efter drøftelse i Sundhedskrisestaben. Mindst en gang i hver valgperiode skal sundhedsberedskabsplanen revideres af Sundhedskrisestaben og godkendes af kommunalbestyrelsen. Sundhedsberedskabsplanen i Varde Kommune skal minimum afprøves én gang inden for den fireårige byrådsperiode. Sundhedsberedskabsplanen kan afprøves i en eller flere af følgende fire øvelsestyper: procedure-, dilemma-, krisestyrings- og fuldskalaøvelser. Det vil være en fordel, at øvelserne tager udgangspunkt i risiko- og sårbarhedsvurderingen for Varde Kommune. En anden mulighed er samarbejde om øvelser i Region Syddanmark og de omkringliggende kommuner. 1.1 Overordnede opgaver På baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsvurdering skal sundhedsberedskabsplanen beskrive kommunens målsætninger for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats overfor ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med region og omkringliggende kommuner om sundhedsberedskabet. Kommunikation mellem personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. For kommunens vedkommende drejer det sig bl.a. om de praktiserende læger. Aktivering af kommunens sundhedsberedskab, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) i regionen. Kvalitet og kvalitetssikring. Kommunens uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. De overordnede opgaver for kommunens sundhedsberedskab omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, fx krisehjælp Pleje og medicingivning i ekstreme vejrsituationer Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation 4

5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet Sundhedsberedskabs ledelse i Varde Kommune er opdelt i to niveauer: Sundhedskrisestaben og den Operationelle Ledelse med Tovholderfunktionen som bindeled. Sundhedskrisestaben er sundhedsberedskabets overordnede strategiske og taktiske ledelse. Den består af: Direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse, Sundhedschefen, Administrations- og udførerchefen, Lederen for sygeplejerskerne, Beredskabschefen. Direktøren er overordnet ansvarlig på det strategiske niveau og har kontakten til det politiske system og øvrige afdelinger. De fire øvrige er overordnet ansvarlige på det taktiske niveau, og leder arbejdet i sundhedsberedskabet. Ansvarsområder på det strategiske og taktiske niveau: Tværgående information i kommunen Orientering til det politiske niveau o Om eventuelt ændret service niveau o Om konsekvenser for medarbejderne Kontakt til pressen Kontakt til de faglige organisationer Sikre sig at borgerne orienteres om relevante forhold Sikre implementering og vedligehold af sundhedsberedskabsplanen o Opfølgning og evaluering Tovholderfunktionen Sundhedschefen har tovholderfunktionen Ansvarsopgaver for Tovholder Leder af den oprationelle ledelse Kontaktperson ved iværksættelse af Sundhedsberedskabet Medlem af Sundhedskrisestaben og den Operationelle Ledelse Kontaktperson udadtil og indadtil om forhold vedrørende sundhedsberedskabsplanen, herunder kontakt til region og andre myndigheder, Koordinere samspillet mellem strategiske/taktiske niveau og det operationelle niveau Koordinere implementering af sundhedsberedskabsplanen Koordinere vedligehold og udvikling af sundhedsberedskabsplanen Sikre stedfortræder til afløsning ved fravær, fx sygdom, ferie mv. Årlig ajourføre kontaktinformationer Den Operationelle Ledelse af sundhedsberedskabet består af: Tovholder Lederne for plejecentrene, Lederne for hjemmeplejen, 5

6 Leder for Hjælpemiddeldepotet, Souschefen for sygeplejerskerne, Lederen af Center for Sundhedsfremme, Den Operationelle Ledelse er ansvarlig for den daglige opgaveløsning på det operationelle plan og de opgaver, som sundhedsberedskabet skal løse. Ansvarsområder på det operationelle niveau: Information til medarbejdere om lokale forhold, der er ændrede pga. iværksættelse af sundhedsberedskabsplanen. Samarbejde om at løse de opgaver som sundhedsberedskabets Action Cards påbyder. Samarbejde om at sikre at ressourcer tilflyder de områder, der er påvirket af den aktuelle situation, så daglige opgaver i videst mulig omfang videreføres. Bidrage med informationer til det strategiske og taktiske niveau. I tilfælde af udbredt sygelighed (over 15 %) blandt personale pga. pandemi orienteres Sundhedskrisestaben. I en sundhedsberedskabssituation skal kommunens organisation omstilles til at løse de vigtigste normale opgaver samt de ekstraordinære opgaver, der uvægerligt vil opstå. Denne omstilling af den kommunale organisation kan indebære, at normale kompetenceforhold ændres i et vist omfang, og at opgavernes løsning må finde sted under ændrede vilkår. Alle kommunens ansatte er forpligtet til at gøre deres yderste for at medvirke til, at kommunen kan løse sine opgaver i en ekstraordinær situation, mens sundhedspersonalet og ledere ansat i social- og sundhedsområdet er særligt forpligtet til at give møde på opfordring eller uopfordret. Der henvises til bilag 2 Telefonnumre. 1.3 Aktivering og drift af kommunens sundhedsberedskab Modtagelse af varsler og alarmer, mv. Varsler og alarmer kan komme fra flere steder: Lokalt, fx borgere. Kommunalt, fx kommunens beredskab og kommunens egne ansatte ved uvejr, strømsvigt, o.l. Regionalt, fx AMK og praktiserende læger. Centralt, fx Embedslægerne og Sundhedsstyrelsen. Udløsende årsager Sundhedsberedskabsplanen skal aktiveres, når der indtræder ekstraordinære, varslede eller uvarslede hændelser, som kan sætte kommunens sundhedstjeneste under pres. Sådanne hændelser kan være svigt i forsyningssikkerheden (fx vand, varme, strøm), masseudskrivning fra regionens sygehuse, massevaccinationsbehov, aflastning af sygehusene med behandling af lettere tilskadekomne, plejeopgaver ved hedebølge m.m. når Sundhedsstyrelsen erklærer Danmark for pandemisk ramt område. 6

7 Sundhedsberedskabsplanen kan aktiveres, når større, udefrakommende, varslede eller uvarslede sygdomsudløsende hændelser rammer kommunen. når kommunens egen monitorering af WHO s pandemi-klassificering rammer et udbredelsesniveau 4 ud af 6 mulige. Aktivering af sundhedsberedskabet AMK varsler kommunen via Vagthavende Indsatsleder( ISL-BR) Brand og Redning. Tlf (døgnbemandet) Aktivering af sundhedsberedskabsplanen afhænger af, om det er varslede eller uvarslede hændelser. Ved såvel varslede som uvarslede hændelser træffer Sundhedskrisestaben afgørelser om iværksættelse af sundhedsberedskabsplanen. Sundhedskrisestabens opgaver fremgår af et antal udarbejdede Actions Cards. Sundhedskrisestaben træffer afgørelse, når uforudsete og ukendte hændelser, der kræver en koordineret sundhedsberedskabsmæssig indsats, indtræder. Sundhedsberedskabet aktiveres altid, når Beredskabet ved Brand og Redning i Varde Kommune er blevet kontaktet af Regionens Akutte Medicinske Koordinationscenter (AMK) på grund af en hændelse, der kræver, at sundhedsberedskabet træder i kraft. Der henvises til action card 0 for Vagthavende Indsatsleder ved Brand og Redning. Bilag 2: Telefonnumre En detaljeret beskrivelse til udvalgte hændelser, hvor der er udarbejdet specifikke anvisninger for handlinger i sundhedsberedskabet, er beskrevet i Del 2. Mødeafholdelse Sundhedskrisestaben afholder møder i henhold til den aktuelle situation, dog mindst en gang årligt. Dagsorden for møde i Sundhedskrisestaben kan tage udgangspunkt Bilag 3. Forbindelsesofficer Det kan være relevant at sende en forbindelsesofficer1 fra sundhedsberedskabet til fora, hvor Indsatsleder- Politi(ISL-PO)/Indsatsleder- Redningsberedskab (ISL-RB)/Koordinerende læge (KOOL) eller den/de bemyndigede giver udtryk for nødvendig repræsentation. Afløsning Løses internt i Sundhedskrisestaben. 1.4 Informationshåndtering Opretholdelse af situationsbillede At opstille og holde situationsbilledet ajourført er omfattende og kan kræve separat personale, som bliver udpeget af Sundhedskrisestaben. 1 I Varde Kommune er det besluttet, at Sundhedskrisestaben repræsenteres af Beredskabschefen 7

8 Situationsbilledet bør: Tage udgangspunkt i informationer fra interne og eksterne kilder. Være så kortfattet som muligt samtidig med at der fokuseres på den konkrete krise Beskrive ændringer i forhold til tidligere situationsbillede Evt. beskrive hvad der ikke må offentliggøres. Indhentning af informationer Sundhedskrisestaben kan forvente at modtage informationer fra: Sundhedsstyrelsen/ embedslægerne AMK Det lokale beredskab ved Brand og Redning Det lokale beredskabsstab i Politiet Beredskabsstyrelsen Kommunens forvaltninger Region Syddanmark Kommunens borgere Informationerne vil tilgå via Telefon Mail I forbindelse med alarmeringen af Sundhedskrisestaben besluttes det, hvem der skal overvåge kommunens telefonnumre, mailadresser og øvrige kommunikationsmidler. Sundhedskrisestaben sikre at Borgerservice Varde, der modtager mange henvendelser fra borgere, er informeret om den aktuelle situation. Fordeling af informationer Sundhedskrisestaben træffer beslutning om, hvordan hændelsen skal formidles til de involverede borgere og personale. I samarbejde med AMK og eventuelt den lokale beredskabsstab i Politiet træffer Sundhedskrisestaben beslutning om, hvordan pressen og de øvrige medier holdes orienteret. Dokumentation Der udarbejdes en logbog ved iværksættelse af sundhedsberedskabsplanen. Alle ind og udgående relevante informationer2 samt Sundhedskrisestabens beslutninger registreres i logen. Logbogen tjener endvidere som dokumentation og kan efterfølgende anvendes ved evaluering. Skabelon til logbogen er vedlagt i Bilag 4. 2 Der kan indhentes informationer fra Vagthavende Indsatsleder i Brand og Redning ved behov 8

9 1.5 Koordination og samarbejde Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet i et overordnet samarbejde med Region Syddanmark og de øvrige 22 kommuner i regionen. Planen er koordineret med nabokommunerne. Koordination Målet med Sundhedskrisestabens koordinering af handlinger og ressourcer er at opnå bedst mulig udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer, således at en normalisering hurtigst muligt kan ske. Sundhedskrisestaben har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende kommunens handlinger og anvendelse af egne ressourcer. Alle beslutninger noteres i log, som oprettes i forbindelse med iværksættelse af Sundhedsberedskabsplanen. Varde Kommune råder over en del sundhedsfagligt personale, som kan indgå i beredskabet på forskellige plejefaglige niveauer, afhængig af krisens art og omfang. Personalekapaciteten fremgår af bilag 5. Kapaciteten er anskueliggjort for hver enkelt institution og opdelt i henholdsvis hjælper, assistent og sygeplejerske. Hjælpergruppen omfatter social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og hjemmehjælpere. Den enkelte institution iværksætter selv sine handlinger og ressourcer, indtil andet besluttes. Anmodning om akut bistand Anmodning om hjælp kan komme fra såvel eksterne som interne enheder. Alle anmodninger forelægges hurtigst mulig Sundhedskrisestaben, der tager stilling til videre behandling. Beskrivelse af samarbejdsrelationer Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehusregi til den primære sundhedstjeneste. Herunder har AMK bemyndigelse til ved større hændelser at koordinere Varde Kommunes sundhedsberedskab med regionen. Når kommunen alarmeres af AMK, følges fastlagte kommandoveje jævnfør Sundhedsberedskabsplan for Region Syddanmark. Øvrige regionsstabe AMK/sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til den fysiske placering. AMK/sygehuset har ansvaret for at medicinsk udstyr, hjælpemidler og at lægemidler følger med patienten hjem. Hvis der opstår en situation med udsigt til mangel på medicin og medicinsk udstyr i regionen pga. en sundhedsberedskabshændelse, vil regionen søge at afhjælpe situationen. Massevaccine: Ved pandemi, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere, har Regionen indgået en aftale med de praktiserende læger om massevaccination. Det er regionens ansvar. 9

10 Embedslægerne Embedslægerne yder rådgivning til kommunen om smitsomme sygdomme, hygiejneprocedurer, anvisninger til plejepersonale, CBRNE-hændelser(kemikalier, biologiske agentia, radiologisk og nukleart materiale samt eksplosive stoffer), vandforurening, miljømedicin, sundhedsjura m.v. Praksislægerne i kommunen Region Syddanmark har ansvaret for den samlede indsats ved større ulykker, da regionen har tilstrækkeligt med præhospitale ressourcer og mulighed for at trække på udrykning fra sygehusene. Hvis en sundhedsberedskabssituation gør det nødvendigt, så vil AMK iværksætte varsling /information til de praktiserende læger/vagtlægerne i regionen. Herunder forudsætter Varde Kommune i en sundhedsberedskabssituation, at praksissektoren / vagtlægerne løser de opgaver, som de normalt løser, f.eks. ved en ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene. I Varde Kommune findes 26 praktiserende læger fordelt på 13 lægehuse. Ud over disse samarbejdes der med en del andre praktiserende læger uden for kommunegrænsen. En oversigt over de praktiserende læger i kommunen pr. 27/ findes i Bilag 6. Syd- og Sønderjyllands Politi Politiets fredsmæssige beredskabsplan omhandler politiets ansvarsområde, og har været et udgangspunkt for kommunens beredskabsplan. Indsatsleder-Redningsberedskab (ISL-RB), Indsatsleder-Politi(ISL-PO) og AMK koordinerer den samlede indsats ved større hændelser. Apoteker Der er 3 apoteker i kommunen placeret i henholdsvis Varde, Ølgod og i Nr. Nebel. Desuden samarbejdes der med apoteket i Grindsted. Telefonnumre fremgår af Bilag 2 Regionens akutberedskab Der er ambulancestationer i Varde, Nørre Nebel/Ølgod (3 sommermåneder/resterende del af året). Desuden findes der en ambulance i Oksbøllejren som kan anvendes såfremt den er fri. I Esbjerg er der en akut lægebil, der er i 24 timers beredskab. Desuden findes der de fleste af årets dage en akutbil i Oksbøl, som regionen har en aftale med Forsvaret om. De øvrige dage stationeres en akutbil med paramediciner. Hjemmesygeplejen i Varde Kommune (i en del af kommunen) deltager i det præhospitale beredskab. 1.6 Krisekommunikation Målet med krisekommunikation er at få truede borgere til at tage ansvar for egen sikkerhed på en hensigtsmæssig måde, samt at give relevante informationer til medierne, kommunens borgere og de ansatte. De informationsmæssige opgaver varetages i tæt koordination med Sundhedskrisestaben og politiet. Sundhedskrisestaben skal hurtigst muligt fastlægge følgende: Hvem der udtaler sig Foreløbige budskaber 10

11 Eventuelle ændringer af procedurer for håndtering af henvendelse fra pressen Beredskabsstyrelsen har følgende råd om den første reaktion 1. Reagér hurtigt Undgå at skabe et nyhedstomrum, som kan blive fyldt ud af rygter og spekulationer. Fordelene ved en hurtig reaktion vil være større end risikoen for fejl. 2. Tal med én stemme Informationer bør være sammenhængende, entydige og koordinerede, så de ikke bidrager til unødig forvirring og usikkerhed. 3. Vær åben og ærlig Vær tilgængelig for medierne, vær villig til at give informationer, og vær ærlig, både om det I ved og ikke ved. Ukorrekte informationer undergraver troværdigheden og medvirker til at forværre krisen. 4. Udtryk sympati med de direkte berørte personer Kriser betyder, at en række personer vil være påvirket fysisk, psykisk eller økonomisk. Sympati viser, at I bekymrer jer om dem. 5. Giv instruerende information Borgerne har et akut behov for at vide, hvordan krisen kan påvirke dem. Derfor har de behov for information om faktuelle forhold om krisen, og om hvad de skal gøre for at beskytte sig selv, samt om, hvad myndighederne gør. 11

12 Del 2 Hændelser og instrukser 2.0 Sundhedsberedskab ved CBRNE hændelser (herunder smitsomme sygdomme) CBRNE-hændelser i sundhedsvæsenet er den del af sundhedsberedskabet, der skal kunne begrænse og afhjælpe utilsigtede hændelser med kemikalier, biologiske agentia (beskridt bombe, der spreder ikke dræbende, men invaliderende skade), radiologisk og nukleart materiale, samt eksplosivstoffer. Det vil altid være AMK, Sundhedsstyrelsen eller Embedslægeinstitutionen,der kontakter kommunens sundhedsberedskab ved CBRNE-hændelser. Sådanne hændelser kan forekomme ved større ulykker, naturlige epidemier, eller være pludseligt opståede uforklarlige sygdomsudbrud og/eller terrorangreb. Der kan være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested, eller ved terror, et gerningssted og situationer, hvor der ikke er noget skadested/gerningssted. Kommunens opgave vil primært være at aflaste og støtte sygehusvæsenet. Desuden er der en vis sandsynlighed for, at de praktiserende læger og evt. hjemmesygeplejen kan komme i direkte kontakt med patienter, som har været udsat for CBRNE-eksponering. Der skal opsættes skilte med adgang forbudt ved indgangsdøre til administrationsbygninger og plejecentre, såfremt selvhenvendere ville udgøre en trussel mod ansatte og beboere i en given situation. Kommunens ansatte skal forholde sig i ro og borte fra skadesstedet, indtil der formelt rettes henvendelse til Sundhedskrisestaben via AMK, Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB), eller Brand og Redning med besked om, hvad der skal gøre. AMK giver kommunen konkrete anvisninger i situationen. Derudover er jævnlig obligatorisk undervisning i håndhygiejne suppleret med daglig kollegial agtpågivenhed et vigtigt instrument i den forebyggende indsats. Der henvises til de hygiejniske retningslinjer, som ligger i doc.nr Alle arbejdspladser har et passende lager med personlige værnemidler: overtrækskitler, mundbind, og øjenbeskyttelse. Der henvises til 4 ekspertberedskaber: Kemisk Beredskab, Center for Biosikring og Beredskab, Statens institut for stråleberedskab og Nukleart Beredskab. Hvis der opstår behov for karantænefaciliteter er det ifølge Beredskabsplan fir Region Syddanmark- sundhedsberedskab og præhospital plan regionen, der planlægger drift, administration og bemanding, når karantæne iværksættes udenfor borgerens hjem. Aftale om karantænefaciliteter se dok (er i mappen) Der henvises til action card nr. 1 for Sundhedskrisestaben. 12

13 2.1 Krisestøttende beredskab Det er en del af regionens forpligtelse at stille et kriseterapeutisk beredskab til rådighed for mennesker, der har været udsat for en voldsom hændelse. Region Syddanmark har indgået aftaler med Varde Kaserne og Oksbøl lejren, doc. nr Reaktionerne kan vare i timer, dage eller uger, men uden støtte kan de hos nogle mennesker vare længere, bryde ud efter kortere eller længere tid og i værste fald blive invaliderende og livstruende. Kommunen stiller lokaler til rådighed for regionen, lokaler som kan anvendes til psykosocialt støttecenter. Lokalerne skal være afpasset efter begivenheden. De udpegede lokaler kan ses på listen i Bilag 7. Offentliggørelse af hvor der kan søges hjælp afhænger meget af hændelsens omfang. Ved større hændelser kan dette formidles ud via radio-/tv-medier og kommunens hjemmeside. Varde Kommune varetager ikke den terapeutiske terapi, men yder krisestøtte. Det krisestøttende beredskab etableres indenfor de tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg, og aflastning, samt information om krisereaktioner og mulighed for yderlig hjælp. Omsorg består blandt andet i at hjælpe den berørte væk fra skadestedet og placere vedkommende i et sikkert, roligt område samt tilbyde tæppe, mad og drikke. Støtte ydes ved venligt og tålmodigt at lytte til den berørte, der ofte har brug for at gentage hændelsesforløbet mange gange. Hjælperen skal ikke være belærende, omklamrende, bebrejdende, bagatelliserende eller give urealistiske løfter, men lytte og indgive håb, samt løbende give korte beskeder om, hvad der faktuelt er sket, ex. huset er brændt og ambulancen er på vej. Aflastning ydes ved at give praktisk hjælp til den berørte f.eks. ved at hjælpe vedkommende med at komme hjem. Der kan være behov for at kontakte et familiemedlem eller en ven, som kan hjælpe den berørte hjem og efterfølgende aflaste denne ved at bistå med praktiske gøremål i hjemmet. Pårørende og/eller venner anbefales, alt efter behovet hos den berørte, at fortsætte krisestøtten i hjemmet. Der er med afsæt i Vejledning om planlægning af Sundhedsberedskab 2011 udarbejdet en folder, ligger i mappen. 2.2 Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Region Syddanmark har en aftale med apoteker vedr. lægemiddelberedskabet. Det fremgår af regionens sundhedsberedskabsplan. I Beredskabsplan for Region Syddanmark- sundhedsberedskab- og præhospital plan står der: Hvis der opstår en situation med udsigt til mangel på medicin og medicinsk udstyr i regionen, eller kommunerne i regionen, pga. en sundhedsberedskabshændelse, vil regionen søge at afhjælpe situationen. Patienter vil ved en ekstraordinær udskrivelse fra sygehuset få medicin med til 48 timer, således at patienten /hjemmeplejen selve kan nå at skaffe medicinen. 13

14 2.3 Instrukser Nedenfor er udvalgt nogle hændelser, hvor der er udarbejdet specifikke instrukser for handlinger i sundhedsberedskabet. Hændelserne er valgt ud fra risiko og sårbarhedsanalysen for Varde Kommune, dokument. nr Disse instrukser skal medvirke til, at Varde Kommune ved ulykker og katastrofer kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab Modtagelse og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus Alarmering af sundhedsberedskab ved ekstraordinær udskrivning Beslutning om ekstraordinær udskrivning træffes, når AMK vurderer, at dette er nødvendigt for at skaffe plads på sygehuset til patienter, der har et indlæggelsesbehov som følge af en ekstraordinær hændelse. Patienter, der udskrives i denne sammenhæng, går fortrinsvis til egen kommune. I forbindelse med ekstraordinær udskrivelse opdeler sygehusene patienterne i tre grupper: 1. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler, men uden hjemmepleje. 2. Patienter, der kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje. 3. Patienter, der kan udskrives til plejeinstitution. Alarmering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinær udskrivning sker fra AMK til Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB). Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB) alarmerer herefter Vagthavende Sygeplejerske. Der henvises til action cards nr. 0 Alarmering af Sundhedsberedskab, Vagthavende Indsatsleder Der henvises til action cards nr. 2 for den Vagthavende Sygeplejerske. Der henvises til action cards nr. 3 for Sundhedskrisestaben. Konkret handling ved ekstraordinær udskrivning AMK aktiverer sundhedsberedskabsplanen i Varde Kommune ved at kontakte Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB) ved Brand og Redning, som herefter kontakter Vagthavende Sygeplejerske. AMK varsler Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB) i Brand og Redning om forestående ekstraordinære udskrivninger med et varsel på forventeligt 6-8 timer inden modtagelsen af personerne. Sundhedsberedskabet er dimensioneret ud fra en forventning om 5-10 ekstraordinært udskrevne til Varde Kommune. 14

15 Modtagelsen af oplysninger fra sygehuset om de ekstraordinært udskrevne personer vil ske som elektronisk kommunikation jf. IT-strategien umiddelbart efter den telefoniske varsling samt i papirform sammen med den udskrevne person. Kategorisering af de udskrevne patienter og nødvendige oplysninger Da der er tale om ekstraordinært udskrevne borgere, som ikke ellers ville være udskrevet endnu, samt at det kan være ukendte borgere for kommunen, vil modtagelsen af udskrivningen kunne sammenlignes med udskrivelser jf. samarbejdsaftalen, SAM:BO vedr. komplicerede og ukendte udskrivelser. Det vil sige, at kommunen ved varslingen skal modtage oplysninger via elektronisk kommunikation om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, medicin som medgives, madservice, hjælpemidler som medgives samt evt. behov for ambulant kontrol på sygehuset eller opfølgende besøg af egen læge. Regionen har desuden ansvaret for hurtig information til almen praksis, vagtlæge og praktiserende speciallæger med de fornødne oplysninger ved udskrivelsen og for inddragelse af disse i sundhedsberedskabet i øvrigt. Modtagelsen tager udgangspunkt i den normale samarbejdsaftale SAM:BO om udskrivelser, så det er denne, der skal geares til at kunne modtage de ekstraordinært udskrevne patienter/borgere. Modtagelsen af ekstraordinært udskrevne patienter på Carolineparken På Daghjemmet (Carolineparken 1A, 6800 Varde) findes 10 sengepladser på 3 stuer, og der er køkken, bad og toilet. I bilag 9 er vedlagt en tegning over hovedindgangen og Daghjemmet. Vagthavende sygeplejerske leder, bistået af Indsatsleder ved Brand og Redning og plejepersonalet, modtagelsen af de udskrevne borgere og anviser sengepladser. Det skal være muligt at opstille 10 senge/madrasser, hvis varslet fra AMK kræver det. De supplerende senge findes på Carolineparkens evt. ledige stuer og i de midlertidige boliger på Carolineparken, mens madrasser findes i kælderen. Indsatsleder ved Brand og Redning er ansvarlig for at stille det op. Vagthavende Sygeplejerske leder ud fra en faglig vurdering plejen af de udskrevne borgere efter modtagelsen på Daghjemmet. Udskrivningsoplysningerne skal også modtages i papirform sammen med patienterne ved selve udskrivelsen. Hvis der bliver behov for yderlige pladser for modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter i forbindelse med en krise, henvises der til bilag 7, som giver en oversigt over plejecentre i Varde Kommune. Der henvises til bilag 8 for telefonnumre. mv. for plejecentre og hjemmepleje i Varde Kommune. Sygeplejen og plejepersonalet kan kontakte vagtlæge i tidsrummet samt i weekenden og på helligdage. Almen praksis kan kontaktes i alm. åbningstid. Der henvises til action card nr 4 for Carolineparken. 15

16 Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter til hjemmeplejen I de tilfælde, hvor der udskrives til eget hjem, er indgangen den samme: fra AKM til Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB) ved Brand og Redning. I disse tilfælde aktiverer Vagthavende sygeplejerske den relevante hjemmepleje og sygepleje, og sikrer personale til modtagelse af den ekstraordinært udskrevne, hvis der er behov. Med udskrivelsen udleverer sygehuset medicin i henhold til SAMBO aftalen(samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/ patientforløb i Region Syddanmark) samt indtelefonerede recepter, hvorefter sygeplejen overtager ansvaret for fremskaffelse af medicin. Med udskrivelsen følger nødvendige hjælpemidler. Der henvises til action card nr 5 for hjemmeplejen. Det videre forløb, ekstraordinært udskrevne patienter Sygeplejen er i forlængelse af den akutte fase ansvarlig for, i samarbejde med visitationen og plejepersonalet, at vurdere det videre forløb, så der opleves et kontinuerligt patientforløb. Sygeplejedepotet indeholder mindre mængder af forbindsstoffer og sygeplejeartikler. Ekstra senge og hjælpemidler kan bestilles hos Hjælpemiddeldepotet (se telefontavlen bilag 2) 16

17 2.3.1 Ekstreme vejrlig Ekstremt vejrlig kan være storme/orkan, voldsomt snefald, oversvømmelse, ekstrem kulde, hedebølge, mv. Sundhedskrisestaben kontaktes, når nødstedte borgere pga. vejrlig ikke kan få uopsættelig hjælp til hjemmehjælp, sygepleje eller madudbringning. Sundhedskrisestaben har ansvar for at borgere og personale orienteres, når ekstreme vejrforhold forekommer, dvs. vejrforhold der truer sundheden. Orienteringen skal bidrage til at forebyggende og afhjælpende tiltag iværksættes. Ekstremt vejrlig kan medføre, at personale til plejecentre, hjemmepleje og sygepleje ikke kan møde på arbejde. Det kan blive nødvendigt, at medarbejdere yder hjælp i eget nærområde. Alle virksomheder anbefales at udarbejde relevante risikovurderinger. Ekstremt vejrlig kan være varslet og uvarslet. Alle virksomheder skal tage forholdsregler for såvel varslede som uvarslede hændelser. Det påpeges, der på grund af vejrligssituationer kan forekomme situationer, hvor personer, der ikke i hverdagen er plejekrævende, kan blive det. Ved ekstreme vejrlig er det vigtigt at følge med på og Der henvises til action card nr 6 for Sundhedskrisestaben. Særligt for voldsomt snevejr og isslag I de tilfælde, hvor en borger ikke kan få den nødvendige hjælp, fordi medarbejderne ikke kan komme frem for sne eller is, kontaktes Varde Kommunes Centralvagten ved Virksomheden Drift. (se telefontavlen bilag 2). Det er ekstra vigtigt, at bilen er fyldt op med brændstof ved vagtens start, og at der er vinterdæk på bilen. De enkelte virksomheder anbefales at sikre, at der i alle biler findes et varmt tæppe, en skovl, en lommelygte og sække til at lægge under et fastkørt hjul i bilerne. I de tilfælde, hvor der varsles meget sne, kan det vurderes, om udsatte borgere skal/kan tilbydes at blive flyttet på en aflastningsplads. Særlige forhold ved orkan Handlemuligheder og pligter vil være som under voldsom snevejr, dvs. overvej, om der er borgere, der skal tilbydes evakuering, enten fordi de ikke selv kan klare at komme væk fra faren, og/eller fordi de vil være i 17

18 risiko, hvis personalet forhindres i at gennemføre nødvendig pleje, omsorg og praktisk bistand. Særlig for hedebølge Den danske meteorologiske definition på en hedebølge er, når gennemsnittet af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28ºC. Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag og i værste fald hedeslag. Ubehag og hedeslag kan forebygges Gode råd i varmen" Sundhedsstyrelsens hjemmeside Mennesker, der under normale temperaturforhold klarer sig selv, kan have brug for ekstra opmærksomhed og omsorg i varmt vejr og hedebølge. Det er fx ældre, der bor alene, demente eller psykisk ustabile personer. Derfor vil råd også være rettet til pårørende og personale, der har kontakt med mennesker, der skal være ekstra opmærksomme i varmen. Særlig opmærksomhed mod følgende: Særligt udsatte er borgere over 65 år. Småbørn Borgere med en kronisk sygdom, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der gør det vanskeligere for dem at svede og føle tørst. Borgere, der bruger medicin, der ikke tåler temperaturer over 25ºC. Borgere, der vælger at drikke alkohol i varmen. Hjemløse og andre socialt udsatte Borgere der motionerer intensivt, både indendørs og udendørs Borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre deres symptomer Forsyningssvigt Forsyningssvigt kan bl.a. omfatte strøm, varme, drikkevandsforurening, IT-nedbrud og nødkaldssvigt. Sundhedskrisestaben kontaktes, når nødstedte borgere pga. forsyningssvigt ikke kan få uopsættelig hjælp til hjemmehjælp, sygepleje eller madudbringning. Sundhedskrisestaben har ansvar for at borgere og personale orienteres, når forsyningssvigt forekommer, dvs. svigt der truer sundheden. Orienteringen skal bidrage til at forebyggende og afhjælpende tiltag iværksættes. Alle virksomheder udskriver med mellemrum en liste over medarbejdere med adresser og telefonnumre. I tilfælde af forsyningssvigt kan listen anvendes til at kontakte medarbejdere, når det i ekstreme situationer, kan være nødvendigt, at personale yder hjælp i eget nærområde. Der henvises til action card nr 7 for Sundhedskrisestaben. 18

19 Særlig for strøm Der kan ske strømsvigt på plejecentre og andre steder, hvor borgere, som er afhængige af medicinsk strømforbrugende udstyr, har ophold. Normalt er strømsvigt kortvarige. Et strømsvigt vil have konsekvenser for: Elektrisk medicinsk udstyr Elevatorer, døre, lifte Lys TV og radioer Computere Madforsyning Der skal for hver enkelt borger, der betjener sig af elektrisk medicinsk udstyr, være beskrevet om, og i givet fald hvor længe, apparatet kan køre på nødstrøm. For borgere i eget hjem, der er afhængige elektrisk medicinskudstyr, skal der ud fra en risikovurdering være en plan for, hvordan længerevarende strømsvigt afhjælpes, evt. mulighed for evakuering. Ajourførte lister over elektrisk medicinsk udstyr bør forefindes på de enkelte plejecentre, også i papirudgave. Dette kan indarbejdes i de enkelte institutioners beredskabsplan. Der bør være en batteridrevent transistor på plejecentrene, så det er muligt at modtage offentlige informationer under et længerevarende strømsvigt. Energistyrelsens vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm: Vejledning til offentlige institutioner om nødstrøm - Sådan sikrer du dig! Link: Særlig for nødkaldeanlæg Strømsvigt og kabelbrud kan sætte nødkaldssystemer ud af funktion. For borgere, der ikke bor på institutioner, kan det have betydning for deres mulighed for at kalde hjælp. Strømsvig: Nødkaldsapparaterne er forsynet med et batteri, der sender alarm om strømsvigt til modtager. Ved længerevarende strømsvigt kan det blive nødvendigt at gøre brug af de skriftlige forhåndsordre, som ligger i papirudgave på vagtcentralen på Hjælpemiddeldepotet og på Plejecenteret Carolineparken, som er bagvagt for nødkald. Forhåndsordrene indeholder relevante oplysninger om borgere, der har nødkald. Det vil være et skøn, hvilke handlinger, der iværksættes for at komme borgere til undsætning, under et længerevarende strømsvigt. Nødkald der er etableret på IP telefoni kan ikke sende besked om strømsvigt. 19

20 Kabelbrud Ved nedbrud på telefonkabler går nødkaldsanlægget øjeblikkelig ud af drift. Der går ingen besked til centralen om forsyningssvigt til modtager. Der er et skøn, hvilke handlinger der iværksættes ved kabelnedbrud. Særlig for varme Afhængigt af årstiden vil konsekvensen af forsyningssvigt af varme først kunne mærkes efter flere timer. Der er derfor ikke behov for en akut handling ved svigt af varmeforsyningen. Handlemuligheder og pligter vil være som forsyningssvigt ved strøm, dvs. ud fra en risikovurdering udarbejdes der en aktuel en plan for, hvordan længerevarende forsyningssvigt for varme afhjælpes, evt. mulighed for evakuering. Særlig for drikkevandsforurening eller svigt. Varde Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan for akut drikkevandsforurening, som findes på doc.nr Registreres der en drikkevandsforurening alarmeres Brand og Redning ved Vagthavende Indsatsleder (ISL-RB), se telefonliste i bilag 2. Brand og Redning alarmerer Sundhedskrisestaben, hvis borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, påvirkes af drikkevandsforureningen eller drikkevandssvigt. Særlig for IT nedbrud omsorgssystemet Region Syddanmark og kommunerne i regionen har i fællesskab vedtaget en strategi for ITunderstøttelse af sundhedsaftalerne og samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren i Region Syddanmark. Ambitionen er, at strategien og e kommunikation bliver et vigtigt indsatsområde i regionen til sikring af det tværsektorielle samarbejde om det sammenhængende patientforløb. Varde Kommune IT-understøttes på det sundhedsfaglige område af omsorgssystemet Aveleo. Systemet anvendes dels som styrings- og planlægningsredskab, og dels som kommunikationsredskab. Hvor styringen og planlægningsdelen på det decentrale niveau (institutionsniveau) hovedsagelig har fokus på de borgerrettede ydelser, så har det centrale niveau (direktørsniveau) hovedsagelig fokus på analyse og statistikdelen. Kommunikationsdelen retter sig mod såvel den interne kommunikation i kommunen som kommunikationen mod vore eksterne samarbejdspartnere. De eksterne samarbejdspartnere er sygehusene, de praktiserende læger og apotekerne. 20

21 En konsekvens af at være IT-understøttet er, at al data omkring borgerne, samt informationer til styring og planlægning af de leverede ydelser alene vil være at finde elektronisk. Det stiller krav til driftsikkerheden af omsorgssystemet Smitsomme sygdomme herunder pandemisk influenza og noro-virus Alarmering i forbindelse med en pandemisk influenza sker fra AMK. Der henvises til Beredskab for pandemisk influenza, vejledning for kommuner og regioner, udgivet af Sundhedsstyrelsen 2012 ( anviser hvilke opgaver kommunen har. Ved udbrud af en pandemisk influenza eller fx norovirus(roskildesyge), er håndhygiejnen og relevant beskyttelse de vigtigste enkeltstående procedurer til afbrydelse af smitteveje. Udover håndhygiejne udgør rengøring og desinfektion ligeledes vigtige elementer til at begrænse smittespredning. Personalet skal følge embedslægens rådgivning angående hygiejniske foranstaltninger i den aktuelle situation. Hvis der er behov for det, kan embedslægeinstitutionen kontaktes. Affald bortskaffes som dagrenovation, med mindre det falder ind under risikoaffald. Tøj og linned håndteres ifølge de hygiejniske retningslinjer doc.nr , og endelig håndteres bestik og service ved at blive vasket i opvaskemaskine eller overhældt med kogende vand efter det er vasket rent. I det øjeblik to borgere eller medarbejdere under samme tag får diarré, norovirus, skal de hygiejniske forholdsregler skærpes. Retningslinjen for norovirus følges doc.nr Alle arbejdspladser har et passende lager med personlige værnemidler: overtrækskitler, mundbind, og øjenbeskyttelse. Sygeplejedepotet indeholder desuden et mindre antal FFP3- masker. Personalet skal have kendskab til korrekt anvendelse af værnemidler. En væsentlig indsats for virksomhederne er at sørge for forsvarlig bemanding i den ekstraordinære situation. Følg de lokale hygiejniske retningslinjer suppleret med anvisninger på og Hvis der opstår behov for karantænefaciliteter er det ifølge Beredskabsplan fir Region Syddanmark- sundhedsberedskab og præhospital plan regionen, der planlægger drift, administration og bemanding, når karantæne iværksættes udenfor borgerens hjem. Aftale om karantænefaciliteter se dok (er i mappen) Der henvises til action card 8 for Sundhedskrisestaben Evakuering af plejecentre Brand på et af kommunens plejecentre er et muligt scenarium. Hvert enkelt plejecenter og ældreboligcenter (med mere end 10 sovepladser) skal have en skriftlig Brand - og evakueringsplan, samt plan for alarmering af eksterne og interne aktører. Normalt vil en brand ikke aktivere Sundhedskrisestaben. Det er derfor nærmeste leder, der sammen med brandvæsen og evt. politi leder indsatsen i den akutte situation. 21

22 Efterfølgende kan sundhedsberedskabet blive involveret med henblik på genhusning af beboere fra den ramte institution. Dette vil normalt ske på andre institutioner i kommunen. Der henvises til action card 9 for Sundhedskrisestaben. 22

23 Del 3 Appendiks 3.0 Uddannelsesaktiviteter Uddannelse og øvelser er et vigtigt led i kvalitetssikring og evaluering/ kvalitetsforbedring af Varde Kommunes sundhedsberedskab: 1. Kursus i førstehjælp anbefales udbudt jævnligt for kommunens ansatte, herunder de ansatte i kommunens social og sundhedsområde. Visionen er, at alle ansatte i sundhedsberedskabet skal have et kursus i elementær førstehjælp. 2. Det anbefales, at der jævnlig udbydes obligatorisk undervisning i håndhygiejne/hygiejne til alle ansatte i kommunens social- og sundhedsområde. Målet er, at alle ansatte er bevidste om at afbryde smitteveje og overholde almindelige hygiejniske principper. 3. Det anbefales, at der afholdes brandøvelser(praktiske/teoretiske) hvert andet år på kommunens centre. Målet er, at alle ansatte på plejecentre samt de ansvarshavende sygeplejersker, er fortrolige med de korrekte handlinger under en brand. 3.1 Øvelsesaktiviteter Planlægningen af øvelsesaktivitet anbefales at være langsigtet, evt. gældende for en 10-årig periode, og skal koordineres med planerne for uddannelse af de øvrige personalegrupper, der indgår i det samlede sundhedsberedskab. En øvelse kan vare få timer, eller strække sig over længere tid, og kan tage mange forskellige former. Som eksempel nævnes papirøvelser, kommunikationsøvelser, stabsøvelser, planspiløvelser og fuldskalaøvelser. Regionale øvelser (med kommunal deltagelse): 1. Tværsektorielle øvelser: Fuldskalaøvelser (fx skadestedsøvelser, som fortsætter på sygehus), simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning), seminarer, workshops, planspil (f.eks. regionale samarbejdsøvelser). Kommunale øvelser: 1. Sektorøvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, planspil/dilemmaøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning). 2. Tværsektorielle øvelser: Alarmeringsøvelser, kommunikationsøvelser, simulationsøvelser (f.eks. øvelser i forceret udskrivning) planspil, seminarer, workshops (f.eks. regionale samarbejdsøvelser) og fuldskalaøvelser (f.eks. skadestedsøvelser). En øvelse bør altid følges op af en evaluering. Evalueringen holdes op mod de mål og delmål, der er sat for øvelsen. Erfaringerne kan både bruges til at planlægge fremtidige øvelser og i forhold til kvalitetssikring af eksisterende (sundheds)beredskabsplaner. 23

24 3.2 Kvalitetssikring / evaluering Planlægningen af Varde Kommunes sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller øvelser. Ved konkrete beredskabshændelser foretages evaluering i regi af Sundhedskrisestaben, som står bag udarbejdelsen af sundhedsberedskabsplanen. Logbogen kan bruges som dokumentation. Følgende spørgsmål bør altid indgå i evalueringen: Blev sundhedsberedskabsplanen brugt? Hvis JA, i hvilket omfang? Hvis NEJ, hvorfor ikke? Var der dele af planen, som ikke kunne realiseres i praksis? Hvad gik godt? Hvor er der læring og udfordringer, som skal løses? 3.3 Risiko- og sårbarhedsvurdering Sundhedsberedskabsplanen er baseret på en risiko- og sårbarhedsvurderingen, som er udarbejdet af Brand og Redning i Varde Kommune. Vurderingen kan læses på dok. nr

25 Bilag 1 Organisering af beredskabet i Varde Kommune Direktion i Varde Kommune D. Risikobaseret Dimensionering af Brand & Redning Varde Brand & Redning A. Beredskabspolitik for Varde Kommune E. Risikostyringspolitik for Varde Kommune B. Beredskabsprogram for Varde Kommune F. Risikostyring/-ledelse af Varde Kommune Beredskabsplaner C. Beredskabsplan for Varde kommune Operativ indsats Risikostyringsgruppe Bilag: Oversigt over operative planer KST Skadested Sektor beredskabsplan for Økonomi, Personale Sektor beredskabsplan for Social og Sundhed Sektor beredskabsplan for Ledelsessekretariatet Sundhedsberedskabsplan Lokale beredskabsplaner 25

26 Sektor beredskabsplan Børn og Unge Sektor beredskabsplan Plan, Kultur og Teknik Bilag 2 Telefonnumre Sundhedskrisestab Navn Sundhedschef Kirsten Myrup Virksomhedsleder for Sygeplejen Ragnhild Rabjerg Madsen Administrations- og Udførerchef Thorkild Sloth Pedersen Alarmeres udefra i prioriteret rækkefølge. 1 Privatadresse Norgesvej 46 B 6700 Esbjerg Telefon privat/ arbejde/ mobil Privat mobil Arbejde mobil Opgaver Tovholder Indgår i Sundhedskrisestab Indgår i Sundhedskrisestab 2 Rønnevænget Ølgod Privat Privat mobil Arbejde mobil Højvangen Ringkøbing Privat Privat mobil Arbejde mobil Indgår i Sundhedskrisestab Privat Arbejde mobil Leder af sundhedsberedskabet og Sundhedskrisestab Indgår i Sundhedskrisestab Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse Erling Pedersen 4 Tranbjergvej 41, Øse 6800 Varde Beredskabschef Vagn P. Lund 5 Søndergade Ølgod Privat mobil Arbejde mobil Privatadresse Den oprationelle ledelse Navn Sundhedschef Kirsten Myrup Norgesvej 46 B 6700 Esbjerg Telefon privat/ arbejde/ mobil Privat mobil Arbejde mobil Souschef Sygeplejen Lise Egholm Skoleparken 24, Næsbjerg, 6800 Varde. Privat Privat mobil Arbejde mobil Tovholder Leder af den oprationelle ledelse Indgår i den operationelle ledelse Centerområde Midt Jeanette Christensen Troldhøjvænget 24 Privat Privat mobil Indgår i den operationelle Opgaver 26

27 6800 Varde Nørremarksvej Varde Arbejde mobil Privat Arbejde Arbejde mobil ledelse Indgår i den operationelle ledelse Centerområde Nord/Vest Vibeke Biltoft Revlingevej Varde Privat Privat mobil Arbejde mobil Indgår i den operationelle ledelse Hjemmepleje Midt Vest Kari Stork Havbakken Esbjerg Privat Privat mobil Arbejde mobil Indgår i den operationelle ledelse Hjemmepleje Nord Øst Bente Brun Jørgensen Egerntoften Ribe Privat mobil Arbejde mobil Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter Rikke Stunge Mizrahi Adresse Nordmarken 7, Højmark 6840 Lem Privat Privat mobil Arbejde mobil Indgår i den operationelle ledelse Hjælpemiddeldepot Preben Buus Lustrupvej Ribe Privat Arbejde mobil Indgår i den operationelle ledelse Center for sundhedsfremme Margit Thomsen Vesterled 26 Grimstrup 6818 Årre Privat Privat mobil Arbejde mobil Indgår i den operationelle ledelse Centerområde Syd/ Øst Ann Christina Dahlgaard Øvrige telefonnumre AMK Akut Medicinsk Koordineringscenter Vagthavende Indsatsleder (ISLRB) i Beredskabet ved Brand og Redning i Varde Kommune Døgnvagt Falcks Vagtcenter Sydjylland, Kolding Indsatsleder Øst: Indsatsleder Vest: Indgår i den operationelle ledelse Modtager telefonisk besked fra AMK. Videregiver besked ved: Udskrevne patienter til vagthavende sygeplejerske I andre tilfælde til Sundhedskrisestaben i prioriteret rækkefølge 27

28 Vagtvende Sygeplejerskes akutnummer Centralvagt (snerydning, glatførebekæmpelse) Carolineparken Døgnvagt Døgnbemandet Afd. B Træningsafd Lægevagten Embedslægen Åbningstid 8-15 på hverdage.. Hjælpemidlerdepotet Apoteket i Varde Apoteket i Ølgod Døgnåben Modtager ekstraordinære udskrevne patienter Sygeplejeartikler, Abena Apoteket i Nr. Nebel Esbjerg Krone Apotek Modtager ekstraordinært udskrevne patienter Revideret juni

29 Bilag 3 Dagsorden for møde i Sundhedskrisestaben Dagsorden for 1. stabsmøde 1. Deltagere og referent 2. Situationen 3. Opgave 4. Udpegning af kriseleder, stabschef og presseansvarlig 5. Fastlæggelse af organisationen (daglig organisation, skeletbemanding af staben 1. eller fuld bemanding af staben) 6. Bemanding af staben (afgivelser og omfordeling) 7. Identifikation af relevante samarbejdspartnere 8. Særlige procedurer (modtagelse og fordeling af informationer, iværksættelse af 2. rapportering fra decentrale enheder m. fl., økonomi, herunder bemyndigelser) 9. Status vedrørende tværgående stabe og andre krisestyringsfora 10. Krisekommunikation 11. Orientering af [organisationens] personale 12. Erfaringsopsamling 13. Eventuelt 14. Opsummering af væsentlige beslutninger 15. Næste møde Dagsorden for efterfølgende stabsmøder Status og opdatering 1. Opdatering siden fordeling af seneste samlede situationsbillede 2. Nøgleopgaver Koordination og beslutning 3. Opgave 4. Opgave 5. Krisekommunikation Andet 6. Punkter til erfaringsopsamler 7. Eventuelt 8. Opsummering af væsentlige beslutninger 9. Næste møde 29

30 Bilag 4 Logbog En log er en kronologisk optegnelse af de begivenheder, der vedrører Sundhedskrisestaben. Den skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå og tidsbestemme vigtige begivenheder, således at en hurtig gennemlæsning af logen kan give et klart billede af, hvad der er sket. Logen skal derfor indeholde følgende oplysninger i en kort, klar præcis fremstilling og optaget i den form de fremkommer: Hovedpunkterne i betydende ind- og udgående skriftlige ekspeditioner Modtagne og udgivne mundtlige befalinger, meldinger, oplysninger og aftaler i fuld ordlyd, hvis de er korte eller som resume. Tidspunkter for møder med dagsorden og mødedeltagere Egne handlinger eller begivenheder, der ikke fremgår på anden måde, f.eks. afbrydelse af kommunikationslinjer. Lb.nr. (start med 1 for hvert døgn beredskabet opretholdes) Kl. (tidspunkt angives) Fra/til Hvem kommer sagen fra eller sendes til Begivenhed/Indhold Hvad er foretaget af instruks samtale (selve handlingen) Anvend venligst doc.nr Logen tjener til at fastholdelse af enkeltheder, der er af betydning for den løbende og fremtidige læring, samt til orientering ved afløsning. 30

31 Bilag 5 Personalekapacitet Personale med sundhedsfaglig og plejefaglig baggrund (hhv. sygeplejersker, SOSU -assistenter og SOSU -hjælpere) fordelt på den enkelte virksomhed. Hjemmepleje Midt Vest Hjemmepleje Nord Øst Centerområde Midt Centerområde Syd Øst Sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt personale 1 sygepleje 30 SSA 93 SSH 1 sygeplejerske 24 SSA 131 SSH Sygeplejen 60 sygeplejersker 3 sygeplejersker 37 SSA 92SSH Center for Sundhedsfremme 6 sygeplejersker 1 sygepleje 34 SSA 55 SSH Centerområde NordVest Sundhedsfagligt personale Sundhedsfagligt personale 2 sygeplejersker 24 SSA 71 SSH 1 sygeplejerske 21 SSA 26 SSH Social og Handicapservice 9 sygeplejersker Blåbjerg pleje- og aktivitetscenter Staben Social og Sundhed 5 sygeplejersker Revideret juni

32 Bilag 6 Lægefortegnelse - Varde Kommune Praksis nr. Navn Fødselsår Praksisadresse Telefonisk træffetid Tidsbestilling Adgang for kørestole Henning Steen Sørensen 1948 x Lægekl. Vestergade, Ølgod Lægehus Passes af vikarlæger Nygade Ølgod Vestergade Ølgod x Per Aas Larsen, Ølgod Lægehus Vestergade Ølgod x Vestergade Ølgod x Lukket fra Storegade Tistrup Præstegårdsvej Ansager fredag Skovgårdsvej Agerbæk Skovgårdsvej Agerbæk Skovgårdsvej Agerbæk Skovgårdsvej Agerbæk Lundvej Varde x x x Sønderbro Varde x ons ikke onsdag x Per Aas Larsen Lægeklinikken Rådhuset, Ølgod Lægehus Lasse Johansson Preben Elsborg Nielsen Lægehuset Ansager Bent Tonnesen Nielsen Kim Feierskov Vivi Hansen Læge Lene Mikkelsen Eva Dahl Lauridsen Agerbæk Lægehus Zhanna Sandager Kåre Lilbæk Lægerne Jugendhuset 1951 Charlotte Bøving 1967 Lægehuset Sønderbro Knud Vam Madsen Karin Dangaard 1944 Grydergade Varde Peter Petersen Læghuset Havnepladsen Murfeldts Plads Varde Torvegade 16 A 6800 Varde Nils Jakob Kragh Tilgangsstop x x x Selektiv lukning Åbent for nytilflytter med post nr x

33 Jacobilægerne Sulma Rospilloso Christensen Jens Mindstruplund Michael Christensen Kenneth Damgaard Anette Buch Partsch Lægerne i Oksbøl Rune Pallesen Jytte S. Møller Lægerne i Nr. Nebel Jens Vestergaard Gitte Lissi Mølgaard Piotr Bujko Ringkøbingvej Varde Torvegade Oksbøl Onsdag Konsultation efter kl Torvet x x Selektiv lukning Åbent for post nr 6840, 6852, 6851, 6857, X 6830 Nr. Nebel Revideret februar

34 Bilag 7 Mødelokaler og forsamlingsrum over plejecentre og hjemmeplejen Hjemmepleje Midt Vest Svaneparken Møderum - kan anvendes til 4 6 sengepladser. (Kræver samme antal senge) Hjemmepleje Nord Øst Nordenskov Møderum kan anvendes til 6 senge (Kræver senge) Vidagerhus, Janderup Dagcenter/mødelokale 30 personer alternativ plads til 8 10 senge Centerområde Midt Centerområde Syd Øst Carolineparken Cafeen personer Mødelokale 20 personer Hvilerum m. senge 10 pladser Lyngparken Mødelokale 40 personer. Alternativt kan placeres 8-10 senge. Cafeteria til ca siddende.. Helle Plejecenter Hvilepladser til 5 personer Dagcenter ca. 60 personer Mødelokale til 20 personer Sognelunden Spisestuen til 40 personer Tistruplund: Terapien kan anvendes til 4-6 sengepladser og der er hvilerum m. 2 senge Ansager områdecenter Mødelokale til ca. 60 personer Centerområde Nord Vest Vinkelvej Mødelokale 25 personer Aktivitetscentret Daghjems hvilerum 3-4 sengepladser Mødelokale til ca. 50 personer Cafeteria/daghjem til ca personer alternativt kan her placeres senge. Blåbjerg plejeog aktivitetscenter Blåbjerg plejecenter Mødelokaler: Dagligstuen 60 pers Blå stue 20 pers. Storkøkken ej i brug Daghjems hvilerum: 2 senge Poghøj, Oksbøl Fællesareal, bistro og mødelokale, 100 personer. Mulighed for lukket rum, 20 personer. Køkken med mulighed for tilberedning af forskellige måltider. Møllegården, Outrup Fællesareal, 80 personer Revideret juni

35 Bilag 8 Distrikter og telefonnumre over hjemmeplejen, plejecentre og sygeplejen, mv. Hjemmepleje Midt/Vest HMV Varde Midt Fra Viadukten mod syd og ud til Bastrupvej, Møllevej. Fredensvej og Vestervold HMV Varde Nord Nordlige del af Varde by op til Varde Midt`s område HMV Varde Syd Varde syd fra Viadukten i Varde By til og med Alslev og Thueslund HMV Oksbøl: Ho, Vejers, Blåvand, Oksbøl, Billum, Janderup samt Vidagerhus Vidagerhus Hjemmepleje Nord/Øst Ølgod/Horne gruppen. Ølgod, Tistrup, Gårde, Strellev, Krusbjerg, Horne samt opland Nordenskovgruppen Skovlund, Ansager, Nordenskov samt opland Lunde/Outrupgruppen: Lunde, Kvong, Lydum Outrup, Henne, Stausø samt opland. Årre/Sig gruppen Starup/Tofterup, Agerbæk, Årre, Næsbjerg, Fåborg, Mejls, Sig, Tinghøj samt opland Centerområde Midt Carolineparken Carolineparken 1a 6800 Varde Tistruplund Søndergade Tistrup Helle Plejecenter Vinkelvej 2, Tofterup 7200 Grindsted Centerområde SydØst Lyngparken Lyngparken Varde Sognelunden Fåborgvej Agerbæk Ansager Områdecenter Pt. Lyngparken Varde Centerområde NordVest Poghøj Vestergade Oksbøl Skovhøj Kirkegade Oksbøl Møllegården Møllegården Outrup Vinkelvejcentret Vinkelvej Ølgod Aktivitetscentret Gartnerpassagen Ølgod Danske Diakonhjem Hjemmesygeplejen Blaabjerg Plejeog Aktivitetscenter Byagervej Nørre Nebel Varde/Oksbøl distrikt Frisvadvej 35, 2. sal 6800 Varde Blaabjerg Fritvalg Byagervej Nørre Nebel Tistrup/Lunde distrikt Søndergade Tistrup Nordenskov distrikt Solhøjvej 1, Nordenskov 6800 Varde 35

36 Hjemmepleje Midt/Vest Hjemmepleje Nord/Øst Centerområde Midt Centerområde SydØst Centerområde NordVest Danske Diakonhjem Hjemmesygeplejen Virksomhedsleder Ragnhild R. Madsen Frisvadvej 35, 2. sal 6800 Varde Souschef Lise Egholm Teamleder Varde/Oksbøl Vibeke Delf Virksomhedsleder Kari T. Stork Frisvadvej 1a 6800 Varde Virksomhedsleder Bente B. Jørgensen Solhøjvej 1 Nordenskov 6800 Varde Virksomhedsleder Jeanette Christensen Plejecentret Carolineparken Carolineparken 1a 6800 Varde Virksomhedsleder Ann Christina Dahlgaard Plejecentret Lyngparken Lyngparken Varde Virksomhedsleder Vibeke Biltoft Plejecentret Poghøj/Aktivitetscentret Vestergade Oksbøl Souschef Margit Kristensen Souschef Souschef/Teamleder Susanne Meinertz Souschef/ teamleder Inger Nørby Souschef Karin Jensen / Virksomhedsleder Rikke Strunge Mizrahi Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter Byagervej Nr. Nebel Afdelingsleder Birthe Nielsen Træningsafdelingen Carolineparken 1a Britta Brandt Dalager Plejecentret Lyngparken Ida Kristensen Plejecentret Poghøj Thomas Mogensen Afdelingsleder Conny Hvass Carolineparken Teamleder Karen Schultz Carolineparken 1a 6800 Varde Bofællesskab Lyngparken Mona Termansen HMV Varde Midt Teamleder Lise Juul Hansen HMV Varde Nord Teamleder Elisabeth Guldbrandt HMV Varde Syd + Thueslund Teamleder Lisbeth Boysen HMV Oksbøl + Vidagerhus Teamleder Anna Lise Nielsen Berit Ehmsen Ølgod/Horne gruppen Jean Sørensen Ølgod Aktivitetscenter Årre/Sig Gruppen Birgit Stage Baagø Nordenskov gruppen Eva Kristensen Lunde/Outrup-gruppen Marianne Meyer Hornelund Birgit Baagø Birgittegården Birgit Baagø Tistruplund Teamleder Dorthe Bolding Helle Plejecenter Yrsa Johansen Plejecentret Sognelunden Dorte Poulsen Ansager områdecenter Betty Smedsgaard Møllegården pleje- og aktivitetscenter Gurli Filskov Teamleder Tistrup/Lunde/ Nordenskov Winnie Pallesen Vinkelvejscentret Lilli Rasmussen Aktivitetscentret Gitte Wallentin Nielsen Revideret juni

37 Bilag 9 Kort over Carolineparken 37