STØBEASFALT 5 DANSK ASFALTFABRIK VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER. FISKEBÆKBROEN UNDER GENOPBYGNING FEBRUAR 1974.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STØBEASFALT 5 DANSK ASFALTFABRIK VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER. FISKEBÆKBROEN UNDER GENOPBYGNING FEBRUAR 1974."

Transkript

1 A/ FEBRUAR UNDER STØBEASFALT Odense Telefon (09) ØSTRE TEGLGADE 7 TELEFON 2450 KØBENHAVN SV ( Arhus: Telefon (06) Nysted: Telefon (03) DANSK ASFALTFABRIK VEJBELÆGNINGEN TIL DE KRITISKE PUNKTER. vejbane er færdiggjort og trafikeret. østre vejbane er under færdigudfø Det fremgår af billedet, at venstre relse. Støbeasfaltaktiviteterne fore går under det store telt der ses til højre i billedet. FISKEBÆKBROEN GENOPBYGNING

2 Af MEMMERT s store leveringsprogram INKUBATORER TORRESKABE STERILISATORER Tv 30u/ 53 liter Tv 40u/115 liter Tv 50u/240 liter 0 2 timer 0 4 timer 012 timer 024 timer MARLELUNDVEJ 36, 2730 HERLEV TLF.: (02) X opret kikkertbi!lede. Grovsigte med visir i begge kikkert LUNDTOFTEVEJ LYNGBY - TLF. (01) INSTRUMENTER AIS BJØRN THYGESEN HEERBRUGG A2 Dansk T ejtidsskrift nr WILD med bl. a. DI-3, DI-lO og laser-okular GLO-i. Automatisk højdekollimation med tunktionskontrolknap. 30 stillinger. Deldigitaliseret kredsaflæsning. Sekundnøjagtig hed. WILD tvangscentrering. Talrige udbygningsmuligheder,c - MED STØRRE BETJENINGSKOMFORT NY WILD UNIVERSALTEODOLIT T 2 kvalitet - driftsikkerhed - hurtighed c c4 ôt Rekvirer prospekt. gende afbryderure: Skabene leveres efter ønske med et af føl Specialudførelse efter aftale. lagerfører vi: c c 4 4,1u INRIRMATION memmri EJ ig ifl zil

3 DANSK VEJTID 5SKRIFT Udgivet at Amtsvejinspektørforeningen i Danmark Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening AdaItbeton. Redaktion Professor, civilingeniør H. H. Ravn, ansvarshavende Buddingevej 28 A, 2800 Lyngby 02) Civilingeniør A. 0. Haugaard Redaktjonel medarbejder: <gi. Kommissarius F. J. Boas I Gladsekretær: Annette Høglund Ekspedition: Teknisk Forlag A/ S Skelbækgade 4, København V Tlf Forlagsleder, adm, chefredaktør Jørgen Jarler Annoncer: Konsulent Finn Bjare Abonnementspris: Kr. 1 12,00 + moms, om äret for 1 2 numre Løssalg: Kr. 11,30 INDHOLD Fortsat behov for udbygning af det overordnede vejnet 89 Et jubilæum i dansk vejvæsen 90 Stribemalingens sammensætning er afgørende for økonomien 101 Vejvæsenets guldalder 102 Nordisk Vejteknisk Forbund 107 Nyt fra Amtsvejingeniør foreningen 113 Hovedlandeveje i Frederiksborg Amt åbnet for færdsel i året Mindeord 11 5 Erindringer fra N.V.F. s stiftende møde i Stockholm juni Vestsjællands Amtskommune. Sjællands Odde. HOTAFALT ASFALTBETON. Udført IIATJIGA VEJMJITERIJILER Hovedkontor - Holbæk tlf. (03) Dansk Vejl idsskrtft nr A3

4 35 7 Traditionel beton Bundsikring ste og mest moderne grusindustri. derlag. Skærvemix Bundsikring spare. 25cm høj stabilitet. pulverasfalt 4 cm for asfalt og belægningssten det mest økonomiske underlag Skæivemix er simpelthen stabilt grus kvalitet I, et helknust produkt med højt stibelægninger udføres me Skærvemix er mekanisk get enkelt og alligevel med Med Skærvemix kan vej- og garanteret kornkurve. Et E-modul og en velgraderet, produkt med stor bæreev ne. Og med optimalt vand indhold, som sikrer en be lagets sammensætning for Med Skærvemix kan under kvem udlægning. enkles, så De dels sparer udlægningstid og dels op når et meget homogent un re end andre typer under Skærvemix er teknisk bed lag, men ikke dyrere. s belægning 20 cm stabilgrus 8 cm grusasfalt cm pulverasfalt Dansk Vejtidsskr nr få udarbejdet forslag til be lægning med Skærvemix. Der er mange penge at Brug vor tekniske afdeling, fra H+H og fremstilles kun H+H Skærvemix er et produkt i Nymølle, Danmarks stør H + H-Stenindustrier A/S 2640 Hedehusene Hovedgaden 505 (03)

5 1975 Fortsat behov for udbygning at det overordnede vejnet Gode transportmuligheder og der med et veludviklet net af gode veje er en af forudsætningerne for et lands økonomiske trivsel; råstoffer skal transporteres fra land til by, arbejdskraft fra bopæl til arbejds sted og varer fra produktionssted til forbruger. Vej transporten er også forudsætning for den centerdannelse inden for handel og anden service virksomhed, der har muliggjort det store, varierede udbud af varer og af offentlige og private tjenesteydel ser, der kendetegner det materielle velstandssamfund. De største af vejene, de som for binder landsdelene og landsdelenes regioner indbyrdes, er et vigtigt grundlag for erhvervslivets spred ning og dermed for en ligelig øko nomisk udvikling fra egn til egn. For den enkelte borger er moto riseringen og dermed igen vejnettet et middel til større frihed; den moto riserede vej transport giver mulighed for lettere at skifte arbejdssted uden samtidig at skifte bolig, for at både mand og kone kan have erhverv uden for hjemmet, og for at fritiden kan udnyttes bedre, eksempelvis ved at byboen får lettere adgang til na turen. Gennem århundreder var de dan ske veje næsten uden undtagelse jordveje, som efter årstiden kunne være mere eller mindre ufremkom melige og i det hele var dårligt egne de for kørende transport. Men i sidste halvdel af 1700-tallet tog frem synede mænd initiativet til lovgiv ning om landets vejforbindelser, og man skaffede sig den tekniske sag kundskab, man hidtil havde mang let, ved fra Frankrig at indkalde den schweizisk fødte overingeniør Jean Marmillod til at forestå ar bejderne. Dermed havde man indledt løs ningen af en af de største tekniske opgaver i dette land: Bygningen af landets overordnede vejnet. Arbej det blev ført videre først helt eller overvejende i statsligt regie, fra 1868 under amtsrådenes ledelse, og fra 1972 med Statens vejdirektorat som bestyrelse for km hovedlande vej og amtsrådene som bestyrelse for godt km landevej. Ved generationers indsats er det efterhånden lykkedes at skabe et funktionsdygtigt overordnet vejnet. Dets betydning belyses af, at 90% af al persontransport og ca. 85% af al godstransport inden for landets grænser foregår på vejene. Oliekrisen har givet anledning til spørgsmål om indskrænkning i bilkørslen. Med den store andel, vejtransporten har i det samlede trans portarbejde, må det imidlertidvære urealistisk at forestille sig en dras tisk nedskæring på området uden samtidig at regne med en tilsva rende voldsom ændring i hele sam fundets fysiske struktur; det er ind lysende, at selv f.eks. en fordob ling af den nuværende jernbanetransport kun vil udgøre en beske den kompensation. Vi må derfor regne med endnu i lang tid frem at måtte fortsætte udbygningen af lan dets overordnede veje for at løse bestående og fremtidige trafikpro blemer og herunder nedbringe risi koen for færdselsuheld og for at mø de de store krav, den kommende forhøjelse af lastbilernes tilladelige akseltryk vil stille til vej enes bæreevne. Så værdifulde vejtransport og veje end er for samfundet, kan man ikke se bort fra, at de også har negative følgevirkninger. Vejene må uund gåeligt medføre indgreb i landska bet og undertiden i bebyggelser, og støj og benzinos fra trafikken er man ge steder blevet en plage for de omboende. Disse konflikter mellem vej trans porten og andre store samfundsinteresser må løses i en større sam menhæng på planlægningsstadiet og især i forbindelse med den igang værende regionplanlægning. I denne planlægning må man finde frem til, hvorledes man kan afveje ønsket om menneskevenligt levemiljø mod de faktorer, herunder vej transpor ten, der danner det samfundsøko nomiske grundlag for produktion og beskæftigelse og dermed for so ciale, sundhedsmæssige og kultu relle fremskridt. Under det overordnede vej nets opbygning, som i næsten 100 år blev forestået af landets enkelte amtsråd, og især med vej transpor ternes motorisering, opstod blandt landets vej teknikere et behov for udveksling af faglig viden. Med det te formål og tillige med det formål at bidrage til en ensartet vejudbyg ning over hele landet stiftedes i 1911 Amtsvejinspektørforeningen i Danmark, og siden sluttede amtsvej inspektørernes medarbejdere sig sammen i det, som i dag er Dansk Amtsvej ingeniørforening. Det blev efterhånden klart, at mange af de tekniske, trafikøkono miske og færdselssikkerhedsmæssige problemer med fordel kunne debat teres også i et internationalt forum og først og fremmest med vejfolk i de øvrige nordiske lande. Resultatet af overvejelserne blev, atmanil935 oprettede Nordisk Vej teknisk For bund, som følgelig nu har bestået i 40 år. Men tillige er det i år netop 200 år siden, Marmillod kunne aflevere den første etape af det nye hoved landevejsnet, Kongevejen fra Kø benhavn til Fredensborg, og største delen af København- Roskilde lan devej. Det er vel et jubilæum, der er værd at markere. Dansk Vejtids skrift har ønsket at gøre det ved dette særnummer, som henter sine emner fra dansk vejbygnings 200- årige historie og tillige giver et til bageblik over 40 års arbejde i Nor disk Vej teknisk Forbund. Ib Andersen Dansk Vejtidsskrft nr

6 4o6uy ortff, Hau 7fJ Bws L) 7 9væ. Torben Topsøe-Jensen fortælles her lidt om hvorledes vejen blev til, færdig i fra København over Hirschholm til Fredensborg. Af auditør under ministeriet for offentlzge arbejder Den første af de nye veje var vejen BaçerIo11e / LVUbyC 47. / 0v S6l14 e1/er6d ) SL.. for at planlægge og forestå arbejdet. og hvordan den kom til at se ud..8d i II aojd Erutaen J Je 9aa.-d// Bl 9e Cd. II J SL, i ye c æ G tk II j,, /io6.,.emarup y II Hcu&k. / I NybrOeIULure i / Fkuad TJo-a /1 I J &zæu a Ruzwe & VqiL //.. & Gamm/ F ar,v /1 Sor en1ie Zj& Ii 1fI7- JOCIU4flIJ 1d // JæZr/9 iran- (,/: IIuu/e qaars e J uqaa,c/ JJW.9 (d.x1. (on.its,ia. ban.n io /,4,,rqa(u d Et jubilæum i dansk vejvæsen af 1700-årene resulterede blandt andet i anlæg af en række nye»hovedveje«. Fredensborgr ejen rist på kobberstik fra ca A,TFaren ØrÆo/#t ci.i 11unkejaaie/. (;aa, / I.g : Ba ii I oqnmana Kroe Bronihoy Ho/,ne Gaard.1j /(o, d Vjrun A B - 4z 3 Mcu Sancllier 5Led II - Caarde fa9112ew Cde - C / I G/adsase - Vejreformerne i Danmark i sidste tredjedel I anledning af 200-året for vejens færdiggorelse Den blev påbegyndt i 1764 og var Franske ingeniører blev kald til Danmark

7 - - anlagt Hvis man skulle angive et bestemt årstal for begyndelsen af den perio de i de danske vejes historie, der betegnes som vejreformernes tid, måtte det vel være Da be stemte Frederik V, at der skulle anlægges»hovedveje«til gavn for landets erhverv og for de rejsende. Det tog tid at omsætte denne al mindelige og i vage vendinger hold te resolution i praktiske resultater. Men i år for 200 år siden viste det første praktiske resultat sig. Da blev Danmarks første»hovedvej«færdig efter de retnings linier, man i tiden efter 1761 havde fundet frem til. Den blev påbegyndt i 1764, men måtte konkurrere med Roskildevej om førstepladsen. Roskildevejen blev påbegyndt i 1766, men var for så vidt angår strækningen fra Roskilde til Damhuset færdig allerede i Der manglede dog endnu det sidste styk ke fra Damhuset til Frederiksberg, og det blev først anlagt i Med Fredensborgvejen havde Danmark altså fået sin første hoved vej, anlagt efter helt nye principper og med benyttelse af den højeste tekniske viden, som fandtes i dati dens Europa. I sandhed en vej man havde grund til at være stolt af. I år, 200 år efter at vejen blev færdig, er der grund til et øjeblik at betragte denne vej og se lidt på, hvordan man dengang klarede et sådant vejarbejde. De danske veje før vejreformerne Men først et par bemærkninger om de danske vejes almindelige tilstand i tiden før vejreformerne. De danske veje havde i århundre der haft noget selvgroet over sig. Helt fra middelalderens dage havde man jo nok lovgivet om dem, men det var kun i store træk, lovene behandlede dem. Jyske lov, som kom til at gælde i mange hundrede år og efterhånden i hele det danske retsområde, kom kun med spredte»programforskrifter«om vejene. Den bestemte f.eks., at der til hver by skal føre fire veje,»de, der fra Arilds tid har ført derhen«, og den B C D J etiuas.f -- I ,nmtij 1 iöb -ci Blou.rtråd i Hesielau 9Huiu.p HIRSCÖLM Val1erod // K,ri,trda/ 1/ II Mo,*n.fru,p // GeedepadHuu.Y. 4KOL&(/a/ j tzeräd.( c I/IItc/w 4o g L Ull Oci fvendstii t.b,ydc/t.8,yde/(ff 3ronshohIIlL \\ Ngbaa \\ Ø / /..i..kve1enhred NicrJct d;,ftadj, B. r \\ Freetofte 4 lfg Hsier&1 I Gunåeråd 4 Averod L Car1e.oe i j gr,v ftfål/er Asmincleröcl 44 (ai InerjjaaraL&.ze :j,rjrdw/t C i / 3p FREDENSBORG for Rii eria 4,ndlen? - (TØBENRAVN 9 FREDENSBORG. D

8 ne fra a[cn S/eeiiJiç!e a/itn loin ri rln/iinnp,li 7jact c/(n ni ciii/c//( /iy Vy tine//em til Danmark 600 år. J ircjlçjo,o 8pc/ A 1. [Iç)n;J2) fortalte videre, at ingen må spærre eller ødelægge vej en, og hvis nogen alligevel gør det, skal han bøde 3 i stand. Om hvorledes vejene skal mark til kongen og igen sætte den ikke stort mere end i Jyske lov. En af recesserne pålægger dog lens hovedveje skal være 14 alen brede. indrettes, får man kun at vide, at den som princip, at det er bønder Tegningerne af vejens stenkister viser ogsd vejens konstruktion og tværprofil (Rigsarkivet). ne, der skal udføre vejarbejdetog Om vej enes vedligeholdelse fastslår sådan vedblev det at være i de næste broer, men om veje i virkeligheden tid findes en del bestemmelser om mændene, så snart de konstaterer bøde 3 mark til herremanden og en tønde øl til sognemændene i det menige herredsmænd til at møde»onde og dybe huller«, at tilsige til en fastsat tid med heste og vog ne og medbringe grus og andet til at»forfylde og færdiggøre suge on de og dybe veje«. Hvis nogen und dragede sig forpligtelsen, skulle de sogn, de boede i. 92 DanskJ7ejtidssknft nr med det kongelige fadebur, som ikke ad denne vej. Men når kon dene at sætte vejene på ruten i or kunne kræve opbud af vogne i hund gerne skulle på rejse rundt i landet, redvis, pålagde kongen lensmæn dentlig stand. Det hjalp vel for en res egne veje, de såkaldte»konge pigst kom, foretrak de at bygge de tid, men på de ruter, hvor konger veje«, som andreikkemåttebenytte. I lovgivningen fra Christian Ill s Egentlige forbedringer nåedes dog 3 1/,rcIiÅo/,ny >Jivne ÆåJ Baie]jitk,e a/in oci /J,ci i4o/in, hare! J7Z Frederik TI s tid hyp Anledningen var, at en præst kort forinden var væltet med sin vognog reformerne, og da der ikke blev stil gamle principper helt op mod vej være lige elendige. Igennem hele let tekniske krav til vejenes anlæg det 17. og det meste af det 18. år og vedligeholdelse, vedblev de at hundrede er de rejsendes beretnin som ogsâ interesserede sig for mange ger da også fulde af jeremiader over praktiske ting, tog de dårlige veje under behandling i en al epistlerne. havde»stødt hjernen itu<c Holberg havde forårsaget, at vognen var væl besøgte stedet og så den sten, som sig ihjel på, og han skriver, at dette kan vente et sådant uheld, for sted ikke er det eneste, hvor man de elendige veje. Ludvig Holberg, tet og den sten, som præsten slog med løse stene, som havde ligget fra ældgammel tid, uden at nogen»man finder overalt vejene belagte dem til side, endskønt de fleste er vejene her, undrede han sig over den måde, hvorpå bønderne holdt ikke større, end at de ved en eneste havde bekymret sig om at rydde mand kan bortveltese. Han undrer sig over den skødesløshed, der udvises, og ender sine betragtninger med at sige,»at man nu om stun medeist vej enes ulighed, førend man der ikke uden fare kan rejse, og at man ofte må age hele timer for kan komme til et sted, som ligger ganske nær«. Danmark, og havde fået set lidt på Man blev stort set stående på de Da Marmillod var kommet til Cieiineiii//ii/ vejene vedlige. Han havde set, at de rensede grøfterne på begge sider af vejen, og at de kastede skarnet skarnpøle, blev den derved endnu og da denne allerede var fuld al få afløb, og gjorde vej en ganske ufar eller den våde jord midt på vejen, dårligere. Regnvandet kunne ikke bar for hestene. Ovenpå spredte de nogle læs sand, som de møjsomme lig hentede langsvejs fra, men san fat på vejsagen. det blev æltet sammen med skarnet og kunne ikke ses få dage efter. det, at Frederik V ved den ligeledes Franske vejingeniører kaldes Reformperioden blev, som allerede nævnt, indledt i Der skete da nævnte resolution besluttede»såvel til agerdyrkningens, handelens og at lade anlægge nye hovedveje i alle den indre samfærdsels fremme, som hele valgte man overskretær F. C. folk til arbejdet. Som leder al det landets provinsere. til bekvemmelighed for de rejsende, fik allernådigst befaling til»at på Rosenkrantz, der i december 1763 fly indretning«. Det viste sig dog snart, at man med ham havde gjort tage sig den med vej enes forbedring et dårligt valg. dig folk, der havde begreb om, hvor I Danmark manglede man fuldstæn ledes de»hovedveje, man nu øn Det var på tide, at der blev taget Allerførst skulle man finde egnede Valget af teknikere var ikke let.

9 ja, Her kan De montere Volvo BM s rationaliserings-program. Redskabsfæstet med snabkobling - og det store redskabsprogram gør det muligt at forvandle Volvo BM s aliround maskiner til Ca. 70 forskellige special maskiner. Lynhurtigt. Dettagerkun2 minutter at skifte fra redskab til redskab. Hvad betyder det i praksis? Det betyder, at én allroundmaskine kan gøre det ud for adskillige dyre special maskiner som feks. gravemaskine, kran, fejemaskine, læssemaskine, højt løftende truck, skrot-griber, tømmer transportør - variationsmulighederne er utallige. Der er også god økonomi bag redskabsfæstet. Aliroundmaskinen med den kendte Volvo dieselmotor er også med til at spare penge. For det første har motorerne bevist deres løn somhed igennem tusindvis at., forskelligeopgaver,ogfordet.: -.. andet er vedligeholdelsesom kostningerne og reparationsudgifterne meget små. Mange af komponen terne anvendes i hele motorprogrammet både for lastvogne, landbrugsmaskinerog entreprenørmaskiner. Det betyder, at servicefolkene hos Volvo BM kender I motorerne til bunds - uanset hvilken maskine, LI Ja, jeg vil gerne vide mere om Volvo BM s der er tale om. aliroundmaskiner LM 621, 641 og 841. Indsend kuponen. I Så sender vi Dem aliround oplysninger om Navn Volvo BM s rationaliseringsprogram. VOLVO B11 VOLVODANMARKAIS A.TarnvigChrlstensenA/S Detailafdeiingnn. Postbox 176 Lind Herning Ringager6-tO, 2600 Glostrup Tit. (07) Tit (02) Sjarring Maskinfabrik IS Stennhoved & Segsard AIS Sjorring, 7700 Thisted Svendborgvej 245, 5250 Hjallese Tit, (07) Tlf. (09) Albert Andersens Maskinfabrik Adresse Postnr og by I Indsendes til: VOLVO DAN MARK A/S Atbert Andersens Maskinfabrik Seeristrup i. AIS Postbox 176 Haderslev A/S 9230 Svenstrup J. Tlf. (08) Sverigesvej 2,6100 Haderslev Ringager Glostrup Tlf. (04) Aufogården vlpaai Larsen industrivej 5,3700 Rønne I Tlf.(02) Sfevnhoved & Segeard A/S Tlf. (03( Bogekiidevej 15, 8361 Hasselager (Århus) Tlf. (06) DV 6 / 75 Dansk Vejtidsskrft nr A5

10 Lav hulrumsprocent A6 tæt AKTS. JENS VILLADSENS FABRIKER Mileparken 38, 2730 Herlev, tlf. (01) / Norreskov Bakke 1, 8600 Silkeborg, tlf. (06) Dansk Vejtidsskrzft nr ICOPL Mastifalt er gennemprøvet under intensiv trafik overfor nedsivende vand. og grovru overflade ved kun een udlægningsoperation. Med dette slidlag opnås kombinationen af stort bitumen-indhold på motorveje, bygader og industriarealer. MASTI FALT Nyt asfaitsildiag introduceres i Danmark

11 _- og I IU))WF I UE. X I ONTS F.N (.HARWNIF. perhe du nouveau eisetnni4eiis Is tvsverse de IytiIye. liii d0 i diiiis a»uuvqrh,re ti siiir, tit 4 min.. L I Ål (viipe eite oitl. les cleu,c li ns CtIiiL J. i stines I.,4Tr: - l.ieahon poul- retur de f ciines [Jrt i i,, -t skede, skulle anlægges. Pä foranled ning af J. H. E. Bernstorff, som var godt kendt med franske forhold og vidste, at Frankrig havde for trinlige veje, henvendte man sig dér og fik truffet fornødne aftaler med tre franske ingeniører, nemlig Jean Marmillod, som da var over ingeniør ved vej- og brobygningen, samt Philibert Baudin og Herault de Sorbé. $ De franske ingeniører ankom til Danmark den 12. april 1764, og Marmillod blev snart efter ansat som»ober-wey-inspecteur.x. Mar millod kom til at betyde overor dentligt meget for dansk vejvæsen. Han var født i Schweiz fødsels âr ikke kendt kom i sine unge àr til Frankrig, hvor han hurtigt avancerede. Kort efter ankomsten til Danmark blev han tillige enga geret som konsulent ved arbejdet med staden Københavns brolæg ning og vej anlæg. Helt let var det ikke for Marmil lod at klare sig i sin fly stilling. Allerede i 1766, kort efter Frederik V s død, blev han afskediget, da man ikke mente, at der var penge nok til de vejarbejder, han havde Her ses et projekt til en træbro, nar Lyngby, signeret af Marmillod, Sorgenfri, den (Rigsarkivet). L - - Et af Marmillods projekter til en bro opført af sten ved Lyngby (Rigsarkivet). i i D I ROJ1.T I)ux l)xt 1 de 4 stines tu,uiverinre ci l. t auflcs Jo Itu rul- ti iee ulve t ernst ruii o sili e ii tit r een ( lietiti i de lis l,,/ l l 1Å.F;,vJJ UN DES [ilt:1 X 1( F.S (L Dansk T ejtidsskrzft nr

12 men som som planlagt. Ledelsen af vejarbejderne blev overdraget til den tyskfødte artillerigeneral H. W. von Huth, som mente at kunne udføre vejar bejderne billigere. Huth faldt imid lertid snart i unåde, og i marts 1767 blev Marmillod genansat, nu for en 7-årig periode. Fra 1771 var han medlem af de skiftende kom missioner, hvorunder ledelsen af vejdirektionen var henlagt. I april 1774 skulle hans ansættelse forlænges, men da sagen herom uden rimelig grund trak ud, og da han samtidig blev udsat for chikanerier af forskellig art, meddelte han i april 1775, at han nu ikke længere kunne befatte sig med vejarbejdet. Han fik sin afsked i særdeles nåde og med pension og tildeling af en gratifikation på 1000 rdl. Hans fratræden betød et stort tab for vejarbejderne. Den overordnede vejdirektion i årene efter 1761 Vejreformernes første tid var præ get af usikkerhed og famlen på mange områder. Det gælder også selve ledelsen af den overordnede vejadministration. Fra 1763 til 1766 var den hos den allerede nævnte oversekretær, kammerherre Rosen krantz. Han magtede slet ikke op gaven og måtte afgive den til gene ral v. Huth, der havde den, indtil han, som nævnt, faldt i unåde i 1767, hvorefter administrationen blev overdraget til Rentekamme ret. Overbestyrelsen over vejanlæg get fulgte den overordnede vejadmi nistration indtil Dette år af gav Rentekammeret overbestyrelsen til en særlig vejkommission, bestå ende af geheimeråd i konseilet, greve J.H.E. Bernstorff, greve Adam Got bb Moltke, etatsråd C.L. Stemann og assessor i Højesteret J.P. Bager. Allerede i 1770 skiftede ledelsen igen og blev nu overgivet til Gene ralitets- og Kommissariatskollegiet, som havde den, indtil den i 1771 blev henlagt under Overbygnings direktionen, som Struensee havde oprettet. Herfra kom den i 1773 atter til Rentekammeret, hvor den under benævnelsen Bygningsdirek tionen forblev indtil Det egentlige vej anlæg dirigeredes af Marmillod indtil 1. maj 1775 og derefter af H. F. Rosenberg. Fredensborgvejen planlægges Noget af det første, Marmillod kom til at beskæftige sig med, var vejen til Fredensborg. Der eksisterede alle rede da en vej til Fredensborg, men den var, som alle øvrige veje, dårlig og fuld af huller. Ved kongelig reso lution af 24. maj 1764 blev grund laget lagt for den nye vejs tilbli velse. Det blev da bestemt, at den nye»kongevej<, som man kaldte vejen i forestillingen til resolutionen, skulle»anlægges fra Lundehuset til Ru dersdal og derfra over Hirschholm til Fredensborg<. Den 31. samme måned approberede kongen Mar millods plan og forslag til vejanlæg imellem Vibenshus og Lundehuset, og under 23. august og 13. septem ber endvidere planerne for vejens linieføring imellem Lundehuset og Hirschholm. Tegning og plan for den sidste strækning fra Hirschholm til Fre densborg godkendte kongen på Fredensborg den 8. november 1764 med en noget anden linie føring end den, der blev den ende lige. Efter den godkendte plan skul le vejen fra det nordvestlige hjørne af Hirschholm slotssø nogenlunde retliniet føres vest om byerne Hirsch holm og Usserød op til Hesselrød. Som et subsidiært forslag var på planen vist en linieføring, der kun afviger lidt fra den linieføring, der nedenfor omtalt skulle blive den endelige. At netop Fredensborgvejen blev den første af de nye veje, kan måske undre, da den jo ikke opfyldte de citerede forudsætninger fra 1761 for de nye hovedvejes anlæg. Men Fredensborgvejen havde én egen skab, som nok har været afgørende: den var meget benyttet af Frederik V, som elskede at opholde sig på Fredensborg. Den gamle vej til Fredensborg, ovenikøbet en»konge vej«, måtte ustandselig sættes i stand, hver gang hoffet skulle derop. Der var meget at planlægge og tage stilling til, inden arbejdet kun ne begynde. Først skulle naturligvis vejens linieføring fastlægges, hvilket skete ved de foran nævnte kgl. reso lutioner i Dernæst skulle ve jens indretning og konstruktion be stemmes. Man besluttede sig for at give vejen en bredde af 28 alen, en overraskende stor bredde. Tværpro filen blev indrettet således, at der på midten blev en 9 alen bred kørebane, den såkaldte»chaussé<, der efter det franske princip skulle bestå af et tykt paklag af svære sten, og herover et dække af brosten. På begge sider af chausseen skulle der være 6½ alen brede»jordvejee eller»sommerveje«for langsomt kørende vogne. Endelig skulle der yderst i begge vej sider være 3 alen brede grøfter. Også mens arbejdet var igang, meldte der sig problemer, der skulle tages stilling til. I efteråret 1764 behandlede man et forslag, som vi ser noget om, med hvilken omhu man gik frem i planlægningsarbej det, og at man endog kunne tilgode se æstetiske hensyn. Forslaget gik ud på, at der»måtte gøres forbud imod at opføre nogen bygning ved vejen, uden at derom var gjort anmel delse«, for det hed at»når omstændighederne tillod det, suge bygninger kunne gives et sådant udseende, og opføres efter sådanne linier, at de kunne blive til zir for vejen.x. Forslaget, der havde den ganske særlige begrundelse, at ve jen»alene faldt over det Kongen forebeholdne gods«, blev godkendt af Rentekammeret, og de fornødne ordrer til dets udførelse blev udfær diget til amtmændene. Man overvejede også, hvordan det meget krævende arbejde med til kørsler af sten skulle gribes an og bestemte, at stenkørslerne skulle for deles ligeligt mellem de tre distrik ter, som vej en skulle gå igennem Københavns amt, Hirschholm amt og Frederiksborg-Kronborg amter. Som følge heraf skulle bønderne i hvert af amterne i 1764 skaffe og tilkøre 1000 kubikfavne sten. Det viste sig imidlertid snart, at ligede ungen havde den ulempe, at Hirschholm amt blev ramt ufor holdsmæssigt hårdt, idet der på dette amt kun var ca. 180 bønder. I overensstemmelse med dronning 94 Dansk J ejtidsskrft nr

13 7/) PJJJ 96 9 JU,jJ3Isspl,ri ( r) p?lpys u?fz Joqsu?p?sJ 7V?lw?)s;q J? [ fvw uonor;j jf3qvrnwjj

14 og egentligt og og Sophie Magdalenes resolution æn drede man derfor fordelingen af kørsler, således at disse blev sat i forhold til størrelsen af amternes,»kontribuerende hartkorn«d. v.s. den skattepligtige bondejord, hvor efter tilkørslerne for året 1765 for Københavns amt blev sat til 1300 kubikfavne. for Frederiksborg- Kronborg amter til 1500, mens Hirschholm amt slap med 300 ku bikfavne. Det var betydelige mængder sten, der skulle skaffes. Til i favn eller 3 alen chausséanlagt vej, à 9 alens bredde og i fods dybde, skulle bruges 1/3 kubikfavn sten. Bønderne i de tre amter skulle ikke alene fremskaffe alle nødvendige sten, men de skulle også læsse dem på deres vogne små spinkle pin devogne transportere dem hen til vejarbejdet. Og det skulle de gøre over en afstand af indtil 900 favne fra vejen. Ud over stenkørslerne skulle bøn derne intet have med vejarbejdet at gøre. Alt det øvrige arbejdejord arbejdet, grusets opgravning og dets transport til vej en skulle udføres ved militæret og for vej kassens regning. Heste og vogne var vej etatens egne hvis de egne beholdninger ikke strakte til, ville man leje. Arbejdets igangsætning og forløb Kort efter at vejens linieføring i 1764 var godkendt, gav F. C. Rosen krantz ordre til, at træfældning i de skovområder, vejen ville gen nemskære, skulle begynde. Både i slutningen af 1764 og i 1765 og 1766 ryddede man træer såvel i Geel skov som i Rudeskov. Også selve vejarbej det begyndte i efteråret 1764 på strækningen mel lem København og Lundehuset og man planlagde arbejdet for 1765 og bestemte, at der dette år måtte åbnes tre arbejdssteder: to ved Ru dersdal. hvorfra man skulle arbejde dels henimod Lyngby, dels nordpå henimod Hirschholm og et tredie ved Hesselrød. Til vejarbejdet i 1765 blev der ud kommanderet 300 soldater med 12 underofficerer, og til brug for denne styrke anskaffede man de nødvendi ge telte, skibshængekøjer og uldne køjedækkener, således at soldaterne»uden fare for deres sundhed kunne kampere«. Vejkassens udgifter nævnte år beløb sig til i alt rdl, af hvilke godt en tredjedel var medgået til»gager og diæter«. I slutningen af 1765 tillod Frede rik V, at vejarbejdet i 1766 måtte fortsætte på følgende steder: fra Lønholt til Ebbekøbshus, i Hessel rød-området og fra Rudersdal hen imod Petersborg i Rude skov. I årene 1766 og 1767 arbejdede man så på hele strækningen fra Ru dersdal og til Frederiksborgvejens begyndelse i Hirschholm, og i 1768 fortsatte man herfra et lille stykke mod nord langs med slotsparken i Hirschholm, ialt kun 35 favne og i det følgende år var man igang med strækningen fra Lundehussøen til Lyngby, og da arbejdet her var afsluttet, var hele strækningen fra København, til Hirschholm færdiganlagt det kom hoffet til gode, da det i 1770 og 1771 opholdt sig på Hirschholm slot. Hvad enten det skyldtes man glende interesse for vejen nord for Hirsch holm, nu hvor Fredensborg efter Frederiks V s død kun blev benyt tet af enkedronning Juliane Marie, eller måske Struensees almindelige sparebestræbelser, så blev i alt fald anlægsarbejdet standset i I december 1771 forlangte Stru ensee, at der for 5 nærmere angivne vejarbejder, der var planlagt til ud førelse i 1772, herunder arbejdet med Fredensborgvejen, skulle udar bejdes overslag, der skulle forelægges til godkendelse. I marts 1772 frem- Bomhuset ved Gels Bakke set mod syd. Opk ræv ning af bompenge blev i Københavns amt først ophævet i Postkort Ca Dansk Vejtidsskrft nr

15 Vejlygiiiiig drejer sig om sikkerhed.1ogsa i udforelsesfaseu... Omhyggelig udlægning af asfaltmaterialerne er afgørende for at den færdige belægning får de ønskede bære- og slidegenskaber. Vor udlæg ningsafdeling råder over en stor, moderne maskin park, der bl. a. omfatter 24 asfaltudlægningsma skiner og 95 vejtromler og betjenes af veluddan nede og rutinerede medarbejdere. COLAS VEJMATERIALE AIS Randersgade Kbh. ø (0176) TR 9870 Marsk Stigsvej Viborg (06) vejbygning på et sikkert grundlag. Dansk Tejtidsskrft nr A7

16 dag. A8 Dansk J ejtidsskrft nr. 6. lægge navn til de veje disposition døgnet rundt ønsker at kende såvel indhold som og samtidig et af de mest i dag ved navn. Forbrugerne anonyme forbrugsgoder, der findes, at vide, hvem der står bag. benyttede. Vejene skal være til Vejen Tlf.: HerlevTlf.: Ålborg Tlf.: Vejene er et af de mest Flere og flere produkter kendes Vi vil så gerne vi laver... hver Tagpap og Vejmaterialer AS PHØNIX høje standard, og overalt i landet er Phønix med til at anlægge gode gerne vil lægge navn til. og sikre veje i en kvalitet, vi forlader sig trygt på de mennesker, og kommuner har æren af den der står bag. det drejer sig om vejene. Alle De ansvarlige ved stat, amter Det er ikke nødvendigt, når 1975

17 og kom Overbygningsdirektionen med de ønskede overslag, og senere sam me måned resolveredes det, at der kun måtte arbejdes på Fredensborg vejen og kun med reparationer, mens alle øvrige foreslåede arbejder, her under også videreførelse af Fredens borgvejen, skulle udsættes. Vejarbejdet lå nu stille en tid, men i januar 1773 foreslog Overbyg ningsdirektionen, at nogle store vejarbejder, derunder arbejdet med ve jen fra Hirschholm til Fredensborg, skulle fuldføres. Kongen tiltrådte, at Fredensborgvejen måtte fuldfø res, dog med den klausul, at der skulle indhentes tilslutning hertil fra Finans-kollegiet, og når betænk ning herfra forelå, skulle sagen igen forelægges kongen. Omkostningerne ved arbejdet blev budgetteret til rdl, et overraskende stort beløb, hvilket begrundedes med, at vejen fra Løn holt til Fredensborg skulle gå over et temmelig kuperet terrain. Belø bet chokerede Finans-kollegiet, men det kviede sig ved rent ud at nægte at bevilge pengene. Den 27. april afgav det betænkning, hvori det hed, at kollegiet»fuldkommen indså, hvilken nytte og fordel de alminde lige landevejes anlæg førte med sig<, og at Finans-kollegiet»vist ej heller nogensinde ville lægge hindringer i vejen for fortsættelse af et så vigtigt foretagende«, men på den anden side kunne kollegiet»dog ej dølge, at de mangfoldige overordentlige udgif ter, som man havde haft det år, be byrdede den kongelige kasse og gjorde det umuligt af de ordentlige indtægter at udrede en sum som den budgetterede til vejen mellem Løn holt og Fredensborg<. Og til sidst kom det frem med de afgørende og om vejen interessante oplys ninger: Kollegiet anså x den omtalte vej som en slags bivej, der var af så megen mindre vigtighed, som der hverken på Hirschholm eller Fre densborg var nogen bestandig hof holdning«. Efter alle disse gode og tungt vejende argumenter blev vejarbejdet ved kongelig resolution af 27. maj 1773 udsat indtil videre. Standsningen blev dog ikke lang varig. Allerede i august samme år besluttede kongen, at arbejdet i 1774 skulle genoptages mellem Løn holt by og Fredensborg, og at det nævnte beløb på rdl skulle afholdes af den kongelige kasse. I begyndelsen af 1774 blev beløbet på foranledning af Finans-kollegiet forhøjet til rdl, som man gik med til, fordi Overbygningsdirektio nen havde godtgjort, at dette beløb rigelig ville indvindes i 1775, når, som det formodedes, vejarbejdet dette år skulle udføres på den sidste strækning mellem Hirschholm og Hesselrød. Linieføringen for denne sidste vejstrækning blev imidlertid ændret. Det skete på foranledning af Mar millod, som foreslog vejen ført fra Hirschholm slotssø mod øst, ind i Hirschholm by og derfra mod nord til Usserød, hvorefter den et stykke nord for Usserød skulle dreje mod nordvest og styre direkte mod Hessel rød. Ved kgl. resolution af 22. sep tember 1774 blev forslaget godkendt, hvorefter vejen i 1774 og 1775 blev anlagt. At vejen skulle føres igennem Hirschholm medførte imidlertid, at den her ligesom igennem Lyngby skulle brolægges. I Hirschholm blev Hirschholm Gade på en strækning af 140 favne mod nord fra Wilsteds Gaard, langs Ridebanen og Dron ningedammen, brolagt, og det sam me skete også med en del af»tver gaden«den senere Lillegade. Resten af gaderne blev»lagt i sten og grus«. På et kort fra 1775 over de bro lagte gader, er den brolagte stræk ning af Hirschholm Gade betegnet som»vey fra Kiøbenhavn til Hirsch holm og Fredensborg«, mens tverga den er betegnet som»vey fra Fre densborg til Kiøbenhavn«. Dette kunne tyde på, at»hirschholm Ga de«, den senere Hovedgade, skulle være forbeholdt færdselfra Køben havn, mens den sydgående færdsel skulle benytte tvergaden eller»lil legade«at der med andre Bondevogn af den type, som blev anvendt ved tilkørsler af sten til vejen (Foto: Nationalmuseet). Dansk Vejtidsskrft nr

18 Hørsholm). strup å. bygget flere broer og talrige stenkis På Fredensborgvejen blev der millod, mens de i 1775 udfærdigede til og med 1774 signeret af Mar er bevaret på Rigsarkivet. De er ter. Tegninger til alle disse anlæg ledelsen af vejarbejdet og blev det tegninger er signeret af løjtnant H.F. Rosenberg. Han fik fra 1. maj 1775 følgende år udnævnt til overvejin spektør. er borg amts del af vejen i alt fire 1,1t Fredensborgvejen får Iandevejsbomme i 1774 eller måske har der blot været tænkt ord her er tale om ensrettet færdsel på at etablere den. med Donse å. Ved den for et par broen over Usserød å. Lidt nordli gere kommer Nybro ved skæringen Vejarbejdet blev som nævnt genop rød bro, der fører vejen over Niv den nye vej dog ført uden om broen. For passage skulle erlægges føl gende afgifter: taget i Samme år blev der i år siden skete vejforlægning her blev henhold til plakat af 15. marts For en karet med 6 heste 12 sk For en karet med 4 heste 8 - ved Vibenshus og ved Lyngby, idet 1774 opstillet landevejsbomme to steder på vejens sydlige del, nemlig åen, og Ebbekøbbro ved Lang De to nordligste er den lille Hessel vejens vedligeholdelse. En lignende de vejfarende på disse steder fra 1. april s.å. skulle afkræves bidrag til ordning var allerede blevet indført året før på Roskildevej en ved bomhuset ved Damhuset. med to eller flere heste 6 - For en karet med 2 heste 6 - For chaise eller jagtvogn Andre vogne samt karioler 4 - For bæster og hornkvæg For 4 får, lam eller svin 1 - å stykket 1 - En ridende person 2 - For en kane eller slæde 2 - En bondevogn 2 - gelser for betaling af passagepenge. 98 Dansk Vejtidsskrft nr. 6. Det gjaldt f.eks. alle kongelige rej Der gjaldt en lang række frita De gamle vejbroer på Frederiks alle intakte. Den sydligste er pæle med yngre granilpæle af den kegleformede Et par steder har man bevaret fodstykket af de type. Milesten i Rude Skou. (Foto: Kai Uldall). oprindelige milestene, men erstattet de gamle her for 50 år siden. (Foto: Helge Pedersen, Mindestenen for Jean Marmillod ved Fredens borguejen syd for Rude Skou. Stenen blev rejst 1975

19 eller Enkelte steder i nærheden af Gentofte blev om kring 1840 opstillet milepæle af denne tye. teg net af billedhugger H. E. Freud. (Foto. hoben havns Amts Vejinspektorat,). De fleste af vejens kvartmilepæle er af denne type. i4 aterialet er granit, og stenene er forsynet med Frederik V s navn etræk. (Forf. foto). «i ser, bøndernes kørsler til hoven og lignende. Endvidere var en lang række embedsmænd fritagne, når de kørte i embedsforretninger. Opkrævningen af passagepenge blev forpagtet bort til en særlig bom forpagter. Bomforpagteren måtte kun afkræve de vejfarende passagepenge ved én af vejens to bomme. Skulle en vejfarende videre, skulle han have et»tegn«, så han frit kunne passere den næste bom. I 1777 blev det tilladt bomforpagteren, hvis han ønskede det, at anlægge endnu en tredje bom henimod Fredensborg, men de vejfarende skulle stadig kun betale passagepenge ved én af bommene, selv om de passerede dem alle. Passagepengeopkrævning kom ik ke til at gælde så mange år, idet forordningen af 15. februar 1786 om erlæggelse af bompenge på de nye landeveje, som var eller senere ville blive anlagte, også gjaldt for Roskilde- og Fredensborgvejen. Ef ter denne forordning skulle»bom penge«, som afgiften nu kaldtes, fremtidig erlægges ved hver mil, hvilket for Fredensborgvej en betød, at der skulle etableres 3 nye lande vejsbomme, nemlig ved Geels bakke samt i Hirschholm og Hesselrød. Bompengeopkrævningen blev for Sjællands vedkommende ophævet i 1854, dog bortset fra Københavns amt, hvor den fortsatte indtil 1. april Vejen bliver færdig i 1775 I december 1775, godt 11 år efter at vejens anlæg var approberet, var vejen omsider færdig. Det var bety delige opbud af militært mandskab, der i disse år havde været sat ind i vejarbej det , da man kom sent igang, udgjorde styrken dog kun 100 soldater eller»gemene«, som de kaldtes, foruden officerer, underoffi cerer og tambourer, men i de efter følgende år steg antallet til 300 mand i 1765, og det kulminerede i 1766 med 650 mand. I de to sidste år, da man arbejdede mellem Hirschholm og Fredensborg, var der udkomrnanderet ca. 350 mand hvert år. Omkostningerne ved arbejdet havde ialt udgjort rbd. Mindst var udgiften i 1764 med rbd, størst i 1766 med rbd. I de første 5 år blev udgiften næsten udelukkende af holdt af»den kongelige partikulær kasse«, en fond, som kongen kunne bruge til dækning af mere private udgifter, mens udgifterne i de sidste 3 år hovedsagelig blev afholdt af»den kongelige Zahlkassex, d.v.s. den del af statskassen, som de direk te skatter indgik i. Ca rbd. var ydet til lodsejere i godtgørelse for»bestandigt eller tilfældigt tab m. v. «. Da milepæle i 1778 skulle opsæt tes langs vejen, foretog man en de taljeret opmåling af vejlængden fra Nørreport i København til en række steder langs vejen. Af opmålingen fremgår blandt andet, at vej læng den fra Nørreport til Lyngby var 6065 favne, til Geels Hus 7770 favne, til Rudersdal 9180 favne, til Hirsch holm favne, til Usserød favne, til Hesselrød favne og til»runddelen uden for Fredens borg«19680 favne. Hele vejen fra Nørreport til»jern-gitteret ved ind gangen til Fredensborg Slots gård«var favne mål 39,976 km. i moderne Fredensborgvejen får milepæle Efter at vejen var færdiganlagt, fore stod der dog endnu et lille arbejde. Der skulle opsættes milepæle langs vejen. Det havde allerede været meningen lige fra vej ens igangsæt ning, men sagen gav anledning til mange overvejelser både med hen syn til milestenenes udseende og hvilket materiale, man skulle anven de til dem. Omsider bestemte man sig for at lade hel- og halvmilepæ lene udføre af norsk marmor, som man havde liggende en del af, og som oprindelig var indkøbt til brug ved istandsættelse af Marmorkir ken, et arbejde, som var blevet standset af Struensee som led i hans sparebestræbelser. Milestenene skulle have forskelligt udseende, alt eftersom de markerede hele, halve eller kvarte mil. Hel- og halvmilestenene blev udført efter tegning vistnok af billedhugger Jo hannes Wiedewelt. Helmilepælene Dansk Vejtidsskrft nr

20 i blev en hvori var smukke, Ca. 4 alen høje obelisker, der var forsynet med Fre derik V s kronede monogram. Halvmilepælene var af noget lignen de udseende, men ikke så høje. Både hel- og halvmilepælene blev opstillet langs vejen i 1778 alt 4 helmi lepæle og 5 halvmilepæle. Beklage ligvis var materialet så lidet mod standsdygtigt over for vejrets på virkninger, at flere af pælene allere de i første halvdel afforrigeårhund rede måtte udskiftes. Nogle af dem Lyngby og Gentofte blev ved erstattet af pæle af en mere enkel type, tegnet af billedhugger H.E. Freund. De øvrige milepæle af norsk marmor blev fra omkring 1840 efter hånden erstattet af den kegleforme de type, der endnu ses langs mange af de gamle hovedveje. Fredensborgvejens kvartmilesten, i alt 10, blev først opstillet langs vej en i Mange af dem står endnu på de oprindelige pladser. De er, af veneration for Frederik V, som resolverede, at vejen skulle an lægges, forsynet med hans mono gram. Alle kvartmilepælene er af granit. Vejen er i kaldt Fredensborgvejen, i det foregående blevet overensstemmelse med samtidens termino logi. Da en ny kongevej i årene fra 1778 til 1793 var blevet anlagt fra Fredensborgvejen nord for Usse rød til Helsingør, fik hele vej en fra København over Hirschholm til Hel singør navnet Helsingørvejen. Hel singørvejen altså indgår det meste af den gamle Fredensborg vej straks stærkt frekvente ret, og den har lige siden været en af Sjællands vigtigste veje. Kører man i dag hele Fredens borgvejen igennem, vil man på strækningen i Københavns amt intet finde, der minder om den gamle hovedvej. Udvidelser, forbedringer og moderniseringer har forlængst slettet alle spor. Anderledes i Frede riksborg amt. Her har strækningen gennem Rude skov, takket være Hørsholmvejen, fået lov at føre en forholdsvis fredelig tilværelse. Udvi delser er kun sket i begrænset om fang og selv vejens mange bakker, er der ikke rørt meget ved. Og alle de gamle milepæle står endnu ved vejkanten. Her får man en fornem melse af, at man er på en gammel vej vej, som tiden er ved at løbe fra. Men at vejen langt op i vort århundrede har kunnet anven des næsten uden ændringer siger lidt om, hvor godt den var planlagt, og hvor solidt den var bygget. Tusinder og atter tusinder af bilis ter haster afsted ad dennevej. Man ge af dem lægger måske nok mærke til en stor granitblok, der ligger lige ved vejgaflen i Rude skovs sydende, men det er vel kun få. der standser op og ser på stenen. De, der gør det, vil læse denne inskription: FREDERIK V INDKALDTE 1764 FRA FRANKRIG OBERST MARMILLOD SOM FORESTOD ANL GGET AF DENNE DANMARKS ÆLDSTE CHAUSSEE Stenen er fra 150 året for vejens færdiggørelse. Det er historien bag inskriptionen, der her er fortalt i korte træk. Hørsholm Egns Museum ud sender til efteråret en bog, der mere fyldigt behandler Fre densborgvejens historie. 100 Dansk J ejtidsskrfft nr

21 Stribemalingens sammensætning er afgørende for økonomien På de danske veje er der ca. i km. hvide striber. De økonomiske kriterier for indkøb at vejmaling er emnet for denne artikel, hvor Aage Nørtoft Sørensen påpeger den afgørende betydning at malingens sammensætning. Malede striber er fortsat den mest anvendte afstribningsmetode på de danske landeveje. Ialt er der på de danske veje omkring km. vejstriber og selv om de ikke alle males en gang om året, repræsente rer opfriskningen af de malede stri ber dog en væsentlig udgift hvert eneste år. Det er naturligt at afgørelsen omkring indkøb af markeringsma ling træffes ud fra prisen. Men bil ligste er et relativt begreb i forbin delse med vejmaling. Ved en sim pel sammenligning af forskellige ma lingers sammensætning kan det hur tigt klarlægges om malingen, der er billigst i indkøb, også bliver den billigste i anvendelse. Vejmarkeringsmaling består som al anden maling af tre hoveddele: Bindemiddel, pigment og opløs ningsmiddel. Når det drejer sig om vejmarkeringsmaling er det hyppigst anvendte bindemiddel alkyd, der er et syntetisk produkt. Til pigmen teringen anvendes Titandioxyd og andre hvide farvestoffer samt for skellige fyldestoffer. Som opløsnings middel benyttes stoffer som toluen, xylen, benzin, terpentin m.m. De to første bestanddele indgår i den færdige stribe, mens opløs ningsmidlet alene har betydning for selve påføringen af malingen på vejbanen. Når malingen er påført, fordamper opløsningsmidlet og til bage bliver pigmentet og bindemid let. Det tilbageblevne kaldes tørstof fet og det er det, der har interesse med hensyn til hvor langt malingen rækker og hvor tykt laget bliver. Før indkøb al markeringsmaling bør leverandørerne udspørges om tre ting vedrørende deres produk ter: 1. Densitet (Spec. vægt). 2. Tørstofindhold (Vægtprocent og/ eller volumenprocent). 3. Pris pr. enhed. Maling forhandles både i kilo og liter. Kendskab til vægtfylden er derfor vigtig ved beregning af pri sen. Tørstofindholdet kan beregnes både i vægtprocent og i volumen procent, man da de fleste brugere regner den færdige stribe i gram pr. meter, er der i de følgende eksemp ler regnet med vægtprocent. Antal let af gram pr. meter kan variere stærkt fra bruger til bruger, afhæn gig af kravet til slidstyrken al den færdige stribe. Ved opstillingen af efterfølgende beregning for to vejmarkeringsma-. linger som er ens, bortset fra tør stofindholdet, er der regnet med 50 gr. tør film pr. meter stribe af 10 cm bredde. De anvendte specifika tioner henviser ikke til bestemte pro dukter på markedet. Oplysningerne vedrørende de to produkter er: Type A: Densitet Tørstofindhold Pris pr. liter % 7,20 kr. Type B. Densitet 1.5 Tørstofindhold 65% Pris pr. liter 7,00 kr. Type A har det største tørstofind hold, men er også umiddelbart den dyreste maling. Beregningen al hvor langt en liter al de to typer strækker foretages på denne måde: Type A: 1 liter maling vejer 1500 gr. hvoraf de 75% eller 1125 gr. er tørstof. Ved en udlægning i 50 gr. pr. meter strækker hvçr liter 22,5 meter. Type B: 1 liter maling vejer 1500 gr. hvoraf de 65% eller 975 gr. er tørstof. Ved en udlægning i 50 gr. pr. meter strækker hver liter 19,5 meter. Den dyre maling, type A, strækker altså længere. Indregnes de to liter priser bliver resultatet at type A koster 32 øre meteren, mens type B reelt koster 36 øre meteren, en forskel på ca. 11 pct. Pr. kilometer er forskellen 40 kr. Der er således god grund for bru gere til ikke blot at købe den ma ling, der umiddelbart ser ud som den billigste. Leger man lidt med tallene for det samlede antal danske vejstriber, de km, udgør en besparelse som vist i eksemplet kr. Men der er også andre perspektiver. Regner vi fortsat ud Fortsættes side 216 Våd maling Tør maling Kørebane A A -Våd maling Tør maling B c B / Kørebane Fzur 1. A. 75% vægtto rstof, B. 65% vægttørstof. Figur2. A. rækksevne 22,5 m/ liter, B. rækkeevne 19,5 m/ liter. Dansk Vejtidsskrift nr

22 get beskeden og uensartet. vejene. ning. danske vejvæsen. nerne. var amternes vej administration me i Valdemar SejersJyske lov fra 1241, hele det nittende århundrede ud og amtsrådene. Vejvæsenet var nu et rent kommunalt anliggende, og disse. riel. århundrede redaktør. fremkommer efter opfordring vedrører perioden fra Nærværende artikel ordens og for Vejvæsenets gufdalder Artiklens væsentligste del A. F. Grimstrup Affiw. amtsvejinspektør fra oldtiden til det tyvende transport af varer men navnlig til transport af tropper og krigsmate Statsmagten var helt fra oldtiden Vejenes administration gives en kort redegørelse for den forudgående tid. sammenhængens skyld skal i Svendborg amt, men for god jeg var ansat ved Vejvæsenet til 1965, i hvilkettidsrum fra Dansk Vejtidsskrifts interesseret i Vejbygning, dels til vejnet, som der endnu findes spor vejbygningen og vedligeholdelsen af disse veje i Ca år uden vedli gjort spredte forsøg på at forbedre geholdelse eller yderligere udbyg al, men efter romerrigets fald henlå tende århundrede organiserede det udvikling, og det var franske ingen iører, der i sidste halvdel al det at 16. og 17. århundrede blev der 102 Dansk Vejtidsskrft nr. 6. hvori der træffes visse bestemmelser om vejenes anlæg og vedligeholdelse. Frankrig gik i spidsen for denne Først da postvæsenet opstod i det Romerne anlagde et fortrinligt Den første vejlovgivning findes kongevejene åbnet for almindelig trafik. des de såkaldte»kongeveje«, dervar kongerne og deres embedsmænd. spærrede for andre trafikanter end først da Frederik den femte i 1764 vejkorps, bestående af officerer fra get dårlig forfatning, og det var gust 1785 oprettedes et Kgl. dansk lig vejbygning. ingeniørtropperne. Marmillod at der blev tale om egent indkaldte den franske overingeniør ved forordningen af 13. december veje og biveje. Hovedlandevejene ser: Hovedlandeveje, mindre lande Vejene blev inddelt i 3 klas anlagdes af staten og vedligeholdtes vedligeholdtes al sognekommu anlagdes og vedligeholdtes al am al amterne. De mindre landeveje terne, medens bivejene anlagdes og Først så sent som i 1737 blev I de følgende århundreder anlag Ved kongelig resolution af 31. au Vejene var nærmest jordveje i me Den første egentlige vejlov fik vi råd. Ved senere forordning om vej vejinspektører«, og sergenter fra ingeniørkorpset var»vej assistenter«. som naturalarbejde. veje og i det hele føre tilsyn med væsenet al 29. sept blev det bestemt, at ingeniørkorpset skulle 1841 oprettedes amtsråd og sogne afholde vejsyn på de mindre lande vedlandevejenes betydning tilbage strikter var altså de første»amts et godt stykke ind i det tyvende landevejene henlagdes helt under der foretaget en ændring al admini og ved loven af 21. juni 1867 blev større og større udbredelse gik ho strationsmåden, således at hoved deres egen vejadministration, men amtsrådene oprettede efterhånden Arbejderne udførtes for det meste Ved anordning af 13. august Cheferne for ingeniørkorpsets di Efterhånden som jernbanerne fik 1975

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om.

Stenveje I ældre jernalder lavede man nogle gange stenveje ved vadestederne. Stenene lå på et fundament af grene med større randsten uden om. Oldtidens veje Vej af grene eller ris, markeret med hasselkæppe langs siderne. Plankevej af egetømmer. Lodrette stolper af eg langs siderne skulle vise, hvor vejen lå, hvis vandet stod højt, eller når

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

FREDNINGSNÆVNET> I-I

FREDNINGSNÆVNET> I-I 01799.02 Afgørelser - Reg. nr.: 01799.02 Fredningen vedrører: Stødov Kirke Domme la ksations kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 09-11-1951, 14-11-1951 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

Varebiler på gule plader

Varebiler på gule plader Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Leje og Leveringsbetingelser

Leje og Leveringsbetingelser Leje og Leveringsbetingelser Så længe lejemålet varer, bærer lejeren enhver risiko og ansvar for det lejede materiel Lejer er, ved tilbagelevering, forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand (

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

0 E K LARAT I ON. for et parcelhusområde i SAKSILD BY

0 E K LARAT I ON. for et parcelhusområde i SAKSILD BY 0 E K LARAT I ON for et parcelhusområde i SAKSILD BY ODDER KOMMUNE DEKLARATION FOR ET PARCELHUSO~DE I SAKSILD Undertegnede ejere af det på vedhæftede kortbilag med prikket linie viste område omfattende

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966.

STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. BYPLANVEDTÆGT NR. 21 Hotel "Kilden" ved Vesterbro, Byplanvedtægt for et område i Aalborg kommune, beliggende omkring Kildeanlægget. STADSARKITEKTEN I AALBORG. FEBRUAR 1966. AALBORG KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

Din bolig dit hjem Brug råderetten

Din bolig dit hjem Brug råderetten Din bolig dit hjem Brug råderetten Marts 2014 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men loven om råderet har du mulighed for at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. "Indre Ringgade 11

Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00. Hammel kommune. Lokalplan nr. 6. Indre Ringgade 11 Ttknisk forvaltning Tlf. nr. (06) 96 16 00 Lokalplan nr. 6 "Indre Ringgade 11 s o E»il ~ æ c ri-f. S l E '^: Mtr. n r., ejerlav, sogn: el ler (i de sønderjydske landsdele)bd. og bl. i tingbogen, art. nr.,

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen.

Dagsordenen var i overensstemmelse med indkaldelsen. År 2004, den 14. april, kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ved Kajen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1. sal. Formanden Jesper Overgaard bød velkommen.

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Udbud af vintertjeneste 20132016

Udbud af vintertjeneste 20132016 Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg Telefon 7918 1777 Telefax 7545 2245 wwwcowidk Udbud af vintertjeneste 20132016 Februar 2013 Dokument nr A0305472013101BUT

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1, 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 2015 Så er vinteren slut hos MY veterantog. Vi er i fuld gang med at planlægge årets ture og sørge for, at materiellet er køreklart. Så blev det tid til at udsende vores første nyhedsbrev i 2015. Vi regner

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste r Paradigma for instruks A. Læsning af salt B. Rydning og læsning af sne Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig

Læs mere

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

02043.01. Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01. Fredningen vedrører: Næs Stubhave. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 02043.01 Afgørelser - Reg. nr.: 02043.01 Fredningen vedrører: Næs Stubhave e Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer 13-05-1953 DEKLARATIONER>

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

TIL LEJE I HØRNING. Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS, Es bjerg VESTERKROGEN

TIL LEJE I HØRNING. Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS, Es bjerg VESTERKROGEN TIL LEJE I HØRNING VESTERKROGEN Lej en lejlighed i en nyere skøn, central be lig gen de bo lig be byg gel se i Hørning, det er, hvad Ejendomsselskabet Vesterkrogen ApS Es bjerg, til by der Dem. Bebyggelsen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 122 Offentligt Bilag A Høringssvar vedrørende udkast til nye detailhandelsregler i planloven Tæppeland driver tæppe-/gulvbutikker i Danmark. I alt er

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune Statsforvaltningens brev af 17. april 2012 til en kommune 17-04- 2 0 1 2 Dette er en opfølgning på statsforvaltningens udtalelse af 11. januar 2012 i sagen om Kerteminde Kommune og delegation af myndighedskompetence.

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk

HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside. www.ejerlagetsletten.dk Referat af Ejerlaget Sletten s Generalforsamlingen den 7. maj. 2011 HUSK at besøge Sletten s nye hjemmeside www.ejerlagetsletten.dk Forud for generalforsamlingen orienterede Natur- og Miljøchef Claus Borg,

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter

Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN. Vedtægter Parkbebyggelsen SØNDERSØHAVEN Vedtægter 13.06.1984 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Søndersøhaven Dalsø Park, 3500 Værløse. INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Foreningens navn... 1 2. Foreningens hjemsted...

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere