Sundhedsplejen i Tårnby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejen i Tårnby"

Transkript

1 Sundhedsplejen i Tårnby Sundhed i Skolen Skolesundhedsarbejdet i Tårnby Kommune

2 Forord Dette katalog er en samlet oversigt over det sundhedsarbejde, som Tårnby kommunes sundhedsplejersker varetager på skolerne. Sundhedsplejerskernes indsats på skolerne skal ses i lyset af Tårnby kommunes sundhedspolitik. Tårnby kommunens sundhedspolitiske vision er: At sikre et højt bevidsthedsniveau om sund levevis så tidligt som muligt. På den måde ønsker vi, at påvirke og ændre adfærden før problemerne opstår. Med kataloget ønsker vi at give nye medarbejdere, skoleledelse, lærere, øvrige kommunale samarbejdspartnere samt forældre indsigt i sundhedsplejens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i skolen. Således giver kataloget et overblik over de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, som foregår, og som den øvrige del af kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bygger videre på inden for den generelle, borgerrettede forebyggelse. Sundhedsplejen i Tårnby Kommune Susanne Hauzmann Ledende Sundhedsplejerske 2

3 Indholdsfortegnelse Indskolingsundersøgelse (0. klasse)... 4 Opfølgningsundersøgelse (1. klasse)... 7 Sundhedssamtalen (3. klasse og 6. klasse)... 9 Menstruationsundervisning (Piger i 4. klasse) Pubertetsundervisning (5. klasse) Rygeforebyggelse (6. klasse) Seksualundervisning (8. klasse) Udskolingsundersøgelse (9. klasse) Behovsbørn Litteratur Bilagsliste

4 Indskolingsundersøgelse (0. klasse) Baggrund Indskolingsundersøgelse og samtale skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Formål Indskolingsundersøgelsen har til formål at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Indskolingsundersøgelse og samtale sigter mod at styrke børnenes psykosociale udvikling og opspore sundhedsmæssige problemer. Undersøgelser viser, at 30 % af pigerne og 40 % af drengene har særlige problemer ved skolestart. Disse problemer omfatter bl.a. psykiske problemer, problemer med koncentration, sprog og tale samt konflikter med kammerater eller klasselærer (Thomsen 1999, Thomsen (red) 1999). Ved indskolingssamtalen opspores tillige sundhedsmæssige problemer. Målgruppe 0. klasse. Arbejdsmetode Eleven og forældre inviteres (bilag 1). Sammen med invitationen følger et spørgeskema om elevens helbred til udfyldelse, som bl.a. danner grundlag for undersøgelsen og samtalen med eleven og forældrene (bilag 2). I forbindelse med indskolingsundersøgelse, vil der blive foretaget en motorisk screening i samarbejde med klasselærer og fysioterapeut/ergoterapeut (bilag 3). 4

5 Vi arbejder ud fra en anerkendende og motiverende tilgang. Følgende elementer indgår i undersøgelsen, samtalen og vurderingen: Højde og vægt Syn og hørelse Søvn og spisevaner Sproglige kompetencer impressiv/ekspressiv Barnets sociale relationer i hjemmet og i skolen, herunder opmærksom på evt. udviklingsforstyrrelse Barnets generelle udvikling, herunder vurdering af barnets kognitive udvikling og motorik Helbredsmæssige forhold og udvikling: Afdækning af evt. kroniske sygdomme hos barnet eller i nærmeste familie Vækst Astma/allergi Motoriske problemer Udviklingsforstyrrelser Adfærds og emotionelle problemer Psykosomatiske problemer f.eks. mavesmerter, hovedpine, ufrivillig vandladning og afføring Genitale lidelser og skelet deformiteter Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgivning og vejledning til barnet og forældrene. Barnets relationer og kompetencer drøftes med forældrene og vurderes på baggrund heraf. Der afholdes konference med klasselærer. Der henvises efter behov til praktiserende læge, speciallæge, PPR, forebyggende skoleteam ect. Sundhedsplejersken koordinerer og følger op. Materialer Papir og kantede farveblyanter Audiometer Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Vægt og højdemåler Tennisbold Ishihara farvesynstest 5

6 8 former i en lille pose Bilag Bilag 1: Invitation til indskolingssamtale (0. klasse) Bilag 2: Spørgeskema til forældre, indskolingssamtale (0. klasse) Bilag 3: Motorisk Screening i 0. klasserne 6

7 Opfølgningsundersøgelse (1. klasse) Baggrund Opfølgningsundersøgelse skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Formål At følge op på det enkelte barns sundhedsstatus i forhold til indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Målgruppe 1. klasse. Arbejdsmetode Barn og forældre inviteres skriftligt til opfølgningsundersøgelsen. Gennem undersøgelse og samtale vurderes barnets nuværende sundhedstilstand. Barnet vejes, måles og får foretaget synstest. Hvis barnet i 0. klasse viste usikkerhed i farve- og høretest, bliver disse gentestet. Vi arbejder ud fra en elektronisk, standardiseret journal, som udfyldes undervejs. Vi arbejder ud fra en anerkendende og motiverende tilgang. Materiale Vægt Højdemåler Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Ved behov for opfølgning kan der blive brug for audiometer og Ishihara farvesynstest Bilag Bilag 4: Klasseinvitation (1. klasse) 7

8 Bilag 5: Oplysningsseddel til forældrene 8

9 Sundhedssamtalen (3. klasse og 6. klasse) Baggrund Sundhedssamtalen skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Børnenes og de unges beskrivelser af deres trivsel kan kun fortolkes og analyseres i lyset af og med viden om de forhold, der danner rammen om deres liv i skole, fritid, familie samt gruppen af jævnaldrende. Formål Gennem sundhedssamtalen at styrke den enkelte elevs handlekompetence med henblik på at fremme og vedligeholde sundheden samt opspore behovsbørn. Målgruppe 3. klasse og 6. klasse. Arbejdsmetode Eleverne inviteres til sundhedssamtalen hos sundhedsplejersken i grupper af 3 4 personer. Som redskab til sundhedssamtalen bruges en trivselstrekant til inspiration for sundhedsplejersken. Trivselstrekanten af Hanne Viskum (bilag 6) tager udgangspunkt i tre områder: familien, skolen, og fritiden. Trekanten tydeliggør, om der er balance i, hvad der er positivt og negativt inden for de tre 9

10 områder. For eleven sker der en synliggørelse af, om der er overvægt af det positive eller negative i et eller flere områder. Sundhedsplejerske og elev kan i samtalen tage udgangspunkt i det billede, der tegner sig. Sundhedsplejerskens indstilling til eleven er vigtig måden eleven bliver mødt på. Sundhedsplejersken må stille sig åben i forhold til eleven, stille spørgsmål for derefter at høre svaret. Tillid er en af grundstenene i etableringen af relationen mellem sundhedsplejersken og eleven. I samtalen lægges op til et bredt, åbent og positivt sundhedsbegreb, hvor der sættes fokus på elevens trivsel og deltagermedbestemmelse. Uden tillid i forholdet vil eleven ikke kunne åbne sig i sundhedssamtalen, og dialogen vil ikke blive fyldestgørende. Sundhedsplejersken må tage sig i agt for ikke at lade sin egen opfattelse af situationen blive styrende, men acceptere og respektere det, som eleven bringer op i samtalen. Sundhedsplejersken skal møde eleven med anerkendende forståelse og spørgsmål. Dialogen bliver udgangspunktet for forståelsesprocessen. Det er gennem dialogen, at sundhedsplejersken pejler sig ind på, hvad det er, hun skal vægte i sundhedssamtalen i forhold til det behov, hun ser hos den enkelte elev. Eleven bærer selv rundt på sit udviklingspotentiale, der rummer evner og muligheder, som sundhedsplejersken ved den anerkendende spørgeteknik, kan hjælpe eleven til at få tydeliggjort. Elevens egen motivation er afgørende for at skabe ændringer. Ved behovsbørn i 3. klasse, der har svært ved at sætte ord på problemerne, kan skemaet, Mit liv i en nøddeskal bruges. Skemaet skal udfyldes af elev og forældre sammen og uddyber sundhedssamtalen. Svarene kan tydeliggøre, hvor problemerne ligger, hvilket gør det nemmere at målrette indsatsen i det fremtidige samarbejde mellem skole og familie. Efterfølgende holdes konference med klasselæreren eller gives tilbagemelding til læreren så vel som familien. Materialer Trivselstrekant Supplerende spørgsmål til trivselstrekanten Mit liv i en nøddeskal Supplerende spørgsmål til trivselstrekanten Bilag Bilag 6: Klasseinvitation (3. klasse) 10

11 Menstruationsundervisning (Piger i 4. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet og sex (Bak 2003). Bak, P. Sundhedsarbejde i skolen. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 2001; 79: Formål Formålet med undervisningen er at give pigerne en god viden om, hvordan kroppen udvikles - både fysisk og psykisk. Undervisningen foretages i 4. klasse for at flest mulige piger har den grundlæggende viden, inden de selv oplever deres første menstruation. Samtidig er det alderen, hvor de fleste piger er interesseret i emnet og derved aktiv i undervisningen. Undervisningen er baseret på den generelle kvindelige pubertetsudvikling og forandring og ikke den enkelte piges personlige udvikling. Det er meget vigtigt, at pigerne ikke føler sig "udstillet". Alle pigerne informeres om, at de er velkomne til at komme til sundhedsplejersken individuelt, hvis de ønsker det. Målgruppe Piger i 4. klasse. 11

12 Det gennemsnitlige tidspunkt for 1. menstruation for danske piger er 13 år. Enkelte får menstruation allerede i 9 10 års alderen. Etniske børn f.eks. tyrkiske børn kommer gennemsnitlig tidligere i pubertet. Arbejdsmetode Alle piger inviteres til undervisningen (informationsseddel med hjem til forældrene). Drengene er endnu ikke så langt i deres udvikling, men er selvfølgelig interesseret i, hvorfor pigerne skal til sundhedsplejersken. Derfor starter sundhedsplejersken undervisningen i klassen, hvor der kort beskrives, at alle børn i 4. klasse er i gang med at udvikle kroppen hen mod engang at blive voksne. De har sikkert lagt mærke til at nogle er begyndt at vokse meget i højden. Denne udvikling starter lidt tidligere hos pigerne end hos drengene, så derfor skal de til sundhedsplejersken. Vi skal tale om menstruation. Der spørges generelt til, om nogen ved, hvorfor kvinder har menstruation. Pigerne skal have undervisningen, så de ved, hvad der vil ske med kroppen. De vil efter undervisningen få en pjece. Både drenge og piger skal i 5. klasse fælles høre mere om deres udvikling og pubertet. Herefter følger pigerne med til sundhedsplejerskens kontor. På bordet står en rund kasse (lyserød med mariehøns på) med undervisningsmaterialer. Kassen signalerer, at pigerne både er børn og begyndende voksne. Formålet er at gøre undervisningen mest mulig visuel (se, røre) og mindst mulig abstrakt. Undervisningen er lagt op til at være en dialog mellem pigerne og sundhedsplejersken. Vi kigger sammen i kassen. Vi taler om, hvornår og hvordan pubertetsudviklingen starter. Hvad der styrer denne udvikling. Det hormonelle, blandt andet om hvordan man vokser i højden, brysterne begynder at vokse, senere kommer behåring, start af udflåd og senere igen menstruation. Undervisningen om menstruation handler om hvad der sker fysisk og psykisk. Hvad man gør, når man har menstruation. Vigtigheden af aldrig at drille hinanden med forskelligheden i ens udvikling, da det kan være svært at være først/sidst i gruppen. Vi viser, hvor stor en livmoder cirka er. En fantastisk muskel, som kan vokse og indeholde et barn og igen blive helt lille bagefter. Vi viser, hvor livmoderen ligger inden i kroppen (vises med frugten, snorene og mandlerne samt på plakaterne). Vi taler om hygiejne. Skifte trusser, vaske sig, skifte bind etc. Vi taler om at tørre sig forfra og bagud og hvorfor. Vi anbefaler dem at bruge bind, også for at lære kroppen at kende. Vi viser, hvor 12

13 meget blod, der ca. kommer i alt (½ kop / 40 ml). Vi drypper rød farve i vandet i koppen (blod farver, al væsken er ikke blod). Pigerne drypper farvet vand på et bind, og ser på og snakker om dets sugeevne. Vi forklarer om, hvordan man nemt kan gøre, når bindet skal skiftes og fortæller dem om de mange forskellige muligheder for bind der findes samt hvor pigerne kan købe dem. Vi orienterer pigerne om, at det kan være en god idé at skrive op i deres kalender, hvornår de har menstruation, så de kan være forberedt på, hvornår den kommer næste gang og at menstruation kan være meget uregelmæssig i lang tid og at den senere kommer mere rytmisk. Til sidst i undervisningen uddeles en kopi af pjecen "At være pige" fra Libresse. Bilag Bilag 7: Invitation til pigerne (4. klasse) Bilag 8: Materialeoversigt til menstruationsundervisning 13

14 Pubertetsundervisning (5. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet, sex, kost og motion (Bak 2003). Puberteten indtræder for de flestes vedkommende i års-alderen (Olsen 2005), hvilket er begrundelsen for at lave pubertetsundervisning i 5. kl. Formål Skabe åbenhed og respekt for hinandens forskellige udviklingstrin, følelser og meninger således at de får en fælles forståelse for hinanden i klassen. Målet med undervisningen er: At eleverne får viden om egen og det modsatte køns udvikling i puberteten At øge forståelse og respekt for hinanden, især hvad angår krop og følelser At styrke elevernes selvværd Målgruppe 5. klasse. Arbejdsmetode 14

15 Klasseundervisning i en dobbeltlektion af 2 x 45 minutter. Vi vil veksle mellem aktive vurderinger og dialog med eleverne. Materialer Labels, forskrevne med navne Film om pubertet, About You om dig i puberteten Kridt, tre farver (blå til drenge, rød til piger gul til fælles og hvid til andre ting) Evt. store tegnede billeder af kroppen til at hænge på tavlen Toilettaske med sæbe, deodorant, dækstift, acne-forebyggelsesmidler Papir til ti ting om hvad puberteten er Pjece til pige/dreng Teenageguide udgivet af Sundhedsstyrelsen Test din viden - til piger og drenge udgivet af Libero Undervisningsplan Bilag Bilag 9: Klasseinvitation (5. klasse) 15

16 Rygeforebyggelse (6. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, tobak og specifikke aktuelle sygdomme (Bak 2003). Formål: Formålet er at forebygge rygestart, opfordre forældrene til at sætte grænser for de unge på dette felt (jf. pjecens budskab), i et forsøg på at udsætte/hindre rygedebut. Undervisningen er holdningsbearbejdende. Formålet er at bevidstgøre eleverne om, at de har et "eget valg", og at det, de vælger, har nogle positive og/eller negative konsekvenser. Formålet er yderligere at bibringe eleverne ressourcer og selvtillid, der kan gøre det lettere at modstå gruppepres. 16

17 Målgruppe: Efter mere end ti års erfaring med rygeforebyggelse i Tårnby Kommune, er det vores erfaring, at adskillige elever i 6. klasse har haft en rygeeksperimenterende adfærd, og vi har derfor valgt at lægge undervisningen før eleverne er blevet daglige rygere. Undervisningen: Undervisningen omfatter to lektioner, som efter en uge følges op med en lektion. Før undervisningen sendes brev til forældrene med orientering om undervisningen. Undervisningen består af klasseundervisning og øvelser, som beskrevet i vores "Rygeforebyggelses- mappe". Rygerforebyggelsen tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses vejledning til rygeforebyggere. Undervisningen bygger bl.a. på: Faktaviden om tobak Elevernes viden om tobak Gruppepåvirkning Oplever eleverne tobak i hverdagen? Tobakkens indhold Afhængighed af tobak Tobakkens skadevirkning kort tid /lang tid Tobakkens udbredelse Tobak set i et samfundsperspektiv Lovgivning om tobak Tobakkens historie Faktaviden suppleres med aktive og visuelle øvelser med udgangspunkt i det pædagogiske begreb "Aktive vurderinger" bl.a. "4 hjørner". Pjece: "Snak med teenagere om tobak" udgivet af Kræftens Bekæmpelse. Sundhedssamtale I forbindelse med rygeforebyggelse holdes sundhedssamtaler med alle elever i små grupper. 17

18 Rygeforebyggelsesmappen findes hos alle sundhedsplejersker. Andre tiltag inden for rygeforebyggelse for skolebørn Aktuelt er kommunen med i Kræftens Bekæmpelses projekt, X:it, som er om rygeforebyggelse i 7., 8. og 9. klasse på to af kommunens skoler. Projektet bygger på erfaringer fra Norge, som konkluderer at rygeforebyggelse har størst effekt, hvis den kommer fra flere sider og på flere alderstrin. Bilag Bilag 10: Klasseinvitation til rygeforebyggelse og sundhedssamtale (6. klasse) 18

19 Seksualundervisning (8. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet og sex (Bak 2003). Målgruppe Til seksualundervisningen har vi valgt 8. klassetrin, da vi fra flere undersøgelser ved, at debutalderen for ca. 50 % af de unge er 16 år. (Frederiksberg Kommune 2002 og Sundhedsstyrelsen 2007) Formålet med undervisningen At eleverne får mulighed for at reflektere over deres egen spirende seksualitet, følelser og udtryksformer. At eleverne får mulighed for at erkende og respektere egne og andres holdninger og grænser. At eleverne får mulighed for at danne meninger og holdninger. At give eleverne en faktuel viden om prævention, således at antallet af uønskede graviditeter nedbringes og sexsygdomme undgås. 19

20 Undervisningens indhold Udformningen af vores undervisningsmateriale er inspireret af foreningen Sex og samfund, hvor både artikler, og hjemmesiden bruges i undervisningen. Også bogen Skolesundhedspleje (Sundhedsstyrelsen 2005, kapitel 12) indgår i undervisningen. Derudover er undervisningen inspireret af metoden fra Aktive vurderinger, der er beskrevet i bogen Du har hovedrollen i dit liv af Katrin Byrèus (Teaterforlaget Drama 3, oplag 2000). Undervisningen forløber over tre lektioner. 1. lektion: Cases i mindre grupper, opfølgning i plenum. Der tages udgangspunkt i elevernes egne anonyme spørgsmål indsamlet i en kuvert. 2. lektion: Faktaviden omkring bl.a. de mest anvendte præventionsformer og de hyppigste seksuelt overførte sygdomme. (Emnerne er: p-piller, kondomer, fortrydelsespiller, graviditetstest og klamydia). Også gruppearbejde efterfulgt af fremlæggelse for klassen. 3. lektion: Der spilles Jeopardy (fra Sex og Samfund) Hjælpemidler: præventionskuffert, brevkassespørgsmål og Jeopardy-spil fra Sex og samfund. Vores undervisning står ikke alene. Skolerne supplerer med besøg i Sex og samfund, hvor underviserne er unge mennesker i gang med en sundhedsuddannelse. Mange af kommunens skoler har også besøg af ung dialog, hvor det er unge mennesker (i gymnasiealderen), der går ud i klassen uden læreren er til stede. Det er hensigtsmæssigt, at de unge får viden over flere år og fra forskellige vinkler, så der tages højde for forskellig modenhed, og at stoffet serveres på forskellig vis. Til uddeling: Kondomer, Din Præventionsguide fra Sundhedsstyrelsen samt pjecen Mest for piger, mest for drenge fra Sex og Samfund. Bilag Bilag 11: Klasseinvitation (8. klasse) 20

21 Udskolingsundersøgelse (9. klasse) Baggrund Udskolingsundersøgelse og samtale skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Samtalen tager udgangspunkt i elevens aktuelle situation. Formål Udskolingsundersøgelsen har til formål at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Desuden har udskolingsundersøgelsen til formål at drøfte risikoadfærd med den unge. Eleverne inviteres (bilag 12) Målgruppe 9. klasse. Arbejdsmetode Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale med og undersøgelse af den unge på baggrund af den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed og helbred siden skolestart og frem til udskolingsundersøgelsen, herunder også risiko for udvikling af livsstilssygdomme. 21

22 Som baggrund for sundhedssamtalen har Sundhedsplejen i Tårnby Kommune udviklet et spørgeskema til 9. klasses eleverne, som udfyldes inden samtalen (bilag 13). Følgende elementer indgår i undersøgelsen, samtalen og vurderingen: Højde og vægt Syn og hørelse Farvesynstest Søvn og spisevaner Motionsvaner Status på HPV vaccination Sundhedssamtale Somatiske og psykosomatiske klager som f.eks. mavesmerter, hovedpine, ryg og led problemer Helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for studie- og/eller erhvervsvalg Sundhedsadfærd i relation til tobak, alkohol og andre rusmidler Seksuel sundhed, herunder prævention og forebyggelse af seksuelt overført sygdomme Vurdering af de unges sociale kompetencer, relationer og netværk. Bl.a. i relation til risiko- og selvskadende adfærd Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgivning og vejledning til den unge og evt. forældrene. Der afholdes konference med klasselærer. Der henvises efter behov til praktiserende læge, speciallæge, PPR, forebyggende skoleteam, studievejleder ect. Sundhedsplejersken koordinerer og følger op. Materialer Audiometer Vægt Højdemåler Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Ishiharas farvesynstest. 22

23 Bilag Bilag 12: Invitation til eleven, udskolingssamtale (9. klasse) Bilag 13: Spørgeskema til udskolingssamtale (9. klasse) 23

24 Behovsbørn Baggrund Behovsbørn ses på alle klassetrin. Ca. 11 % af de 8-9-årige børn (3. kl.) har svære psykiske problemer (Petersen & Bilenberg 2003) såsom ADHD og DAMP, udviklingsforstyrrelser, angst, adfærdsforstyrrelser, oppositionelle forstyrrelser, tilpasningsforstyrrelser og sprogforstyrrelser. Dobbelt så mange drenge i denne aldersgruppe har svære psykiske problemer. (Petersen, D. J. & Bilenberg, 2003) Hos de årige unge (6. kl.) udvikler % af pigerne følelsesmæssige forstyrrelser og psykiske sygdomme såsom depression og spiseforstyrrelser (Thomsen 1999, Thomsen (red) 1999). En undersøgelse fra 2002 viser dog at hele 87 % af de årige skoleelever trives godt. Hos børn med særlige behov er samtalen og et godt samarbejde med forældrene af helt afgørende betydning. Hvordan får vi kendskab til behovsbørn? En del af børnene får vi kendskab til gennem samtalerne, samt fra tidligere års samtaler. Andre får vi henvist fra lærerne, SSP, forbyggende tværfaglige teams eller andre faggrupper eksempelvis talehørelærer, fritidspædagoger og tandlæger. Andre igen henvises fra forældre. Og ikke mindst ser vi en del børn, der henvender sig på eget initiativ. Hvad kendetegner et behovsbarn? 24

25 Et behovsbarn kan eksempelvis have adfærdsproblemer, stærke humørsvinger, dårligt humør, tilbagetrækning og selvisolering, koncentrationsproblemer, indlæringsproblemer og motoriske problemer. Behovsundersøgelser kommer også i stand på mistanke om somatiske sygdomme det kan f.eks. være abnorm højdevækst eller abnorm udvikling af vægt (for tyk eller tynd), nedsat hørelse, hurtig udtrætning ved fysisk aktivitet og andet. Hvilke handlemuligheder har vi? Et godt forældresamarbejde er grundlæggende i arbejdet med behovsbørn. En del børn henvises til egen indsats kommer f.eks. til vægtkontrol ugentlig. Andre kommer til samtaler / undersøgelser en eller flere gange under hele skoleforløbet. En anden mulighed er at henvise til tværfaglige samarbejdspartnere som psykologer, talehørelærere, pædagoger, ernæringseksperter, egen læge/speciallæge, SSP, fysioterapeuter og sagsbehandlere. Er der tvivl om, hvilke handlemuligheder der er bedst for det enkelte barn, kan sundhedsplejersken drøfte det pågældende barns situation i forskellige forebyggende teams. 25

26 Litteratur Sundhedsloven af 13. juli Sundhedsstyrelsen, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen Thomsen, P. H. Fra sandkasse til hjernekasse. Ugeskrift for Læger 1999; 161; 10: Thomsen, P. H. (red) Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge. Psykiatri Fondens Forlag Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J, Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 6. oplag, (2003). Århus, forlaget Philosophia. Nielsen, Harriet Bjerrum; Rudberg, Monica, Historien om piger og drenge kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. 1991, København. Nordisk Forlag A/S Saugstad Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Sundhedspædagogik for praktikere, Tone, Bogklubben for sygeplejersker. Viskum Hanne, Skole og helbred Masterafhandling, 2001, Kan rekvireres ved henvendelse til: Anita Andersen Institut for Folkesundhed Københavns Universitet, Schultz Jørgensen, Per, formand for Børnerådet. Sundhed i en social sammenhæng, Vital nr. 4 december 2000 Bak, P. Sundhedsarbejde i skolen. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 2001; 79: Olsen, O., F. Skolesundhedsarbejde. Sundhedsstyrelsen Munksgaard Danmark. Byréus, Katrin, Du har hovedrollen i dit liv,. Teaterforlaget DRAMA 3. oplag Ung 99 en seksuel profil. Frederiksberg Kommune Ung 2006 om åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen

27 Petersen, T., Nielsen, A., Paludan, M., Rasmussen, S. og Madsen, M., Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. En undersøgelse blandt eleverne i 8. og 9. klasse i 1996/97. Statens Institut for Folkesundhed Olsen, Ole Fendinge, Skolesundhedsarbejde. Forlaget Munksgaard Dk, Sundhedsstyrelsen København Petersen, D. J. & Bilenberg, N., Forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme hos danske 8-9- årige børn. Ugeskrift for Læger 2003; 165; 40: Skolesundhedsarbejde af Munksgaard, Danmark. Sundhedsstyrelsen og forfattere, København Kurser: "Aktive vurderinger" af Karin Lövenlund. Kræftens Bekæmpelses kurser om "Rygeforebygger kursus" 2005 Kræftens bekæmpelses kursus om "Videre uddannelse af tobaksnøglepersoner" 2008 Relevante hjemmesider til undervisning om tobak

28 Sundhedsplejen i Tårnby Bilagssamling Sundhed i Skolen Skolesundhedsarbejdet i Tårnby Kommune 28

29 Bilagsliste Bilag 1: Invitation til indskolingsundersøgelse (0. klasse) Bilag 2: Spørgeskema til forældre, indskolingsundersøgelse (0. klasse) Bilag 3: Motorisk Screening (0. klasse) Bilag 4: Klasseinvitation (1. klasse) Bilag 5: Oplysningsseddel til forældrene Bilag 6: Klasseinvitation (3. klasse) Bilag 7: Invitation til pigerne (4. klasse) Bilag 8: Materialeoversigt til menstruationsundervisning (4. klasse) Bilag 9: Klasseinvitation (5. klasse) Bilag 10: Klasseinvitation til rygeforebyggelse og sundhedssamtale (6. klasse) Bilag 11: Klasseinvitation (8. klasse) Bilag 12: Invitation til eleven, udskolingsundersøgelse (9. klasse) Bilag 13: Spørgeskema til udskolingsundersøgelse (9. klasse) 29

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Sunde børn lærer bedre

Sunde børn lærer bedre Sunde børn lærer bedre Hvordan sundhed kan bidrage til, at alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan Øget samarbejde for at fremme elevernes læring, sundhed og trivsel Marts 2015 2 Sunde børn lærer

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Skolesundhedsarbejde. håndbog til sundhedspersonale

Skolesundhedsarbejde. håndbog til sundhedspersonale håndbog til sundhedspersonale 2013 Skolesundhedsarbejde Skolesundhedsarbejde håndbog til skolesundhedstjenesten Sundhedsstyrelsen, 2013 Fagredaktion: Annette Poulsen Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sundhedsplejen Thisted kommune Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2.

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November 2012. Skoleperiode 2. Gældende fra marts 01 Godkendt i LUU November 01 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Skoleperiode 1 uger 0-0-01 11:51 Skoleperiode. Grundfag og områdefag Social - og sundhedssektoren

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE

TÆNK. i nye vaner. Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE TÆNK i nye vaner Inspiration til ansatte der arbejder med børn og unge i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE UNDERVISNING OG INFORMATION Denne inspirationsmappe er til dig, som planlægger et sundhedsfremmende

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Elevers sundhed ved udskoling

Elevers sundhed ved udskoling 15. maj 2013 Rettet 15. september 2013 Elevers sundhed ved udskoling Resumé Formålet med projektet er at sikre gode og systematiske data om børns sundhed fra fødsel til de forlader grundskolen. Databasen

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning

SSP-Trivselsplan. - forebyggende undervisning SSP-Trivselsplan - forebyggende Godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget den 9. maj 2011 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Formålet med forebyggende... 4 Formålet med læseplanen... 4 Materialer... 4 Undervisningen...

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere