Sundhedsplejen i Tårnby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplejen i Tårnby"

Transkript

1 Sundhedsplejen i Tårnby Sundhed i Skolen Skolesundhedsarbejdet i Tårnby Kommune

2 Forord Dette katalog er en samlet oversigt over det sundhedsarbejde, som Tårnby kommunes sundhedsplejersker varetager på skolerne. Sundhedsplejerskernes indsats på skolerne skal ses i lyset af Tårnby kommunes sundhedspolitik. Tårnby kommunens sundhedspolitiske vision er: At sikre et højt bevidsthedsniveau om sund levevis så tidligt som muligt. På den måde ønsker vi, at påvirke og ændre adfærden før problemerne opstår. Med kataloget ønsker vi at give nye medarbejdere, skoleledelse, lærere, øvrige kommunale samarbejdspartnere samt forældre indsigt i sundhedsplejens arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse i skolen. Således giver kataloget et overblik over de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, som foregår, og som den øvrige del af kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bygger videre på inden for den generelle, borgerrettede forebyggelse. Sundhedsplejen i Tårnby Kommune Susanne Hauzmann Ledende Sundhedsplejerske 2

3 Indholdsfortegnelse Indskolingsundersøgelse (0. klasse)... 4 Opfølgningsundersøgelse (1. klasse)... 7 Sundhedssamtalen (3. klasse og 6. klasse)... 9 Menstruationsundervisning (Piger i 4. klasse) Pubertetsundervisning (5. klasse) Rygeforebyggelse (6. klasse) Seksualundervisning (8. klasse) Udskolingsundersøgelse (9. klasse) Behovsbørn Litteratur Bilagsliste

4 Indskolingsundersøgelse (0. klasse) Baggrund Indskolingsundersøgelse og samtale skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Formål Indskolingsundersøgelsen har til formål at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Indskolingsundersøgelse og samtale sigter mod at styrke børnenes psykosociale udvikling og opspore sundhedsmæssige problemer. Undersøgelser viser, at 30 % af pigerne og 40 % af drengene har særlige problemer ved skolestart. Disse problemer omfatter bl.a. psykiske problemer, problemer med koncentration, sprog og tale samt konflikter med kammerater eller klasselærer (Thomsen 1999, Thomsen (red) 1999). Ved indskolingssamtalen opspores tillige sundhedsmæssige problemer. Målgruppe 0. klasse. Arbejdsmetode Eleven og forældre inviteres (bilag 1). Sammen med invitationen følger et spørgeskema om elevens helbred til udfyldelse, som bl.a. danner grundlag for undersøgelsen og samtalen med eleven og forældrene (bilag 2). I forbindelse med indskolingsundersøgelse, vil der blive foretaget en motorisk screening i samarbejde med klasselærer og fysioterapeut/ergoterapeut (bilag 3). 4

5 Vi arbejder ud fra en anerkendende og motiverende tilgang. Følgende elementer indgår i undersøgelsen, samtalen og vurderingen: Højde og vægt Syn og hørelse Søvn og spisevaner Sproglige kompetencer impressiv/ekspressiv Barnets sociale relationer i hjemmet og i skolen, herunder opmærksom på evt. udviklingsforstyrrelse Barnets generelle udvikling, herunder vurdering af barnets kognitive udvikling og motorik Helbredsmæssige forhold og udvikling: Afdækning af evt. kroniske sygdomme hos barnet eller i nærmeste familie Vækst Astma/allergi Motoriske problemer Udviklingsforstyrrelser Adfærds og emotionelle problemer Psykosomatiske problemer f.eks. mavesmerter, hovedpine, ufrivillig vandladning og afføring Genitale lidelser og skelet deformiteter Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgivning og vejledning til barnet og forældrene. Barnets relationer og kompetencer drøftes med forældrene og vurderes på baggrund heraf. Der afholdes konference med klasselærer. Der henvises efter behov til praktiserende læge, speciallæge, PPR, forebyggende skoleteam ect. Sundhedsplejersken koordinerer og følger op. Materialer Papir og kantede farveblyanter Audiometer Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Vægt og højdemåler Tennisbold Ishihara farvesynstest 5

6 8 former i en lille pose Bilag Bilag 1: Invitation til indskolingssamtale (0. klasse) Bilag 2: Spørgeskema til forældre, indskolingssamtale (0. klasse) Bilag 3: Motorisk Screening i 0. klasserne 6

7 Opfølgningsundersøgelse (1. klasse) Baggrund Opfølgningsundersøgelse skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Formål At følge op på det enkelte barns sundhedsstatus i forhold til indskolingsundersøgelsen i 0. klasse. Målgruppe 1. klasse. Arbejdsmetode Barn og forældre inviteres skriftligt til opfølgningsundersøgelsen. Gennem undersøgelse og samtale vurderes barnets nuværende sundhedstilstand. Barnet vejes, måles og får foretaget synstest. Hvis barnet i 0. klasse viste usikkerhed i farve- og høretest, bliver disse gentestet. Vi arbejder ud fra en elektronisk, standardiseret journal, som udfyldes undervejs. Vi arbejder ud fra en anerkendende og motiverende tilgang. Materiale Vægt Højdemåler Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Ved behov for opfølgning kan der blive brug for audiometer og Ishihara farvesynstest Bilag Bilag 4: Klasseinvitation (1. klasse) 7

8 Bilag 5: Oplysningsseddel til forældrene 8

9 Sundhedssamtalen (3. klasse og 6. klasse) Baggrund Sundhedssamtalen skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Børnenes og de unges beskrivelser af deres trivsel kan kun fortolkes og analyseres i lyset af og med viden om de forhold, der danner rammen om deres liv i skole, fritid, familie samt gruppen af jævnaldrende. Formål Gennem sundhedssamtalen at styrke den enkelte elevs handlekompetence med henblik på at fremme og vedligeholde sundheden samt opspore behovsbørn. Målgruppe 3. klasse og 6. klasse. Arbejdsmetode Eleverne inviteres til sundhedssamtalen hos sundhedsplejersken i grupper af 3 4 personer. Som redskab til sundhedssamtalen bruges en trivselstrekant til inspiration for sundhedsplejersken. Trivselstrekanten af Hanne Viskum (bilag 6) tager udgangspunkt i tre områder: familien, skolen, og fritiden. Trekanten tydeliggør, om der er balance i, hvad der er positivt og negativt inden for de tre 9

10 områder. For eleven sker der en synliggørelse af, om der er overvægt af det positive eller negative i et eller flere områder. Sundhedsplejerske og elev kan i samtalen tage udgangspunkt i det billede, der tegner sig. Sundhedsplejerskens indstilling til eleven er vigtig måden eleven bliver mødt på. Sundhedsplejersken må stille sig åben i forhold til eleven, stille spørgsmål for derefter at høre svaret. Tillid er en af grundstenene i etableringen af relationen mellem sundhedsplejersken og eleven. I samtalen lægges op til et bredt, åbent og positivt sundhedsbegreb, hvor der sættes fokus på elevens trivsel og deltagermedbestemmelse. Uden tillid i forholdet vil eleven ikke kunne åbne sig i sundhedssamtalen, og dialogen vil ikke blive fyldestgørende. Sundhedsplejersken må tage sig i agt for ikke at lade sin egen opfattelse af situationen blive styrende, men acceptere og respektere det, som eleven bringer op i samtalen. Sundhedsplejersken skal møde eleven med anerkendende forståelse og spørgsmål. Dialogen bliver udgangspunktet for forståelsesprocessen. Det er gennem dialogen, at sundhedsplejersken pejler sig ind på, hvad det er, hun skal vægte i sundhedssamtalen i forhold til det behov, hun ser hos den enkelte elev. Eleven bærer selv rundt på sit udviklingspotentiale, der rummer evner og muligheder, som sundhedsplejersken ved den anerkendende spørgeteknik, kan hjælpe eleven til at få tydeliggjort. Elevens egen motivation er afgørende for at skabe ændringer. Ved behovsbørn i 3. klasse, der har svært ved at sætte ord på problemerne, kan skemaet, Mit liv i en nøddeskal bruges. Skemaet skal udfyldes af elev og forældre sammen og uddyber sundhedssamtalen. Svarene kan tydeliggøre, hvor problemerne ligger, hvilket gør det nemmere at målrette indsatsen i det fremtidige samarbejde mellem skole og familie. Efterfølgende holdes konference med klasselæreren eller gives tilbagemelding til læreren så vel som familien. Materialer Trivselstrekant Supplerende spørgsmål til trivselstrekanten Mit liv i en nøddeskal Supplerende spørgsmål til trivselstrekanten Bilag Bilag 6: Klasseinvitation (3. klasse) 10

11 Menstruationsundervisning (Piger i 4. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet og sex (Bak 2003). Bak, P. Sundhedsarbejde i skolen. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 2001; 79: Formål Formålet med undervisningen er at give pigerne en god viden om, hvordan kroppen udvikles - både fysisk og psykisk. Undervisningen foretages i 4. klasse for at flest mulige piger har den grundlæggende viden, inden de selv oplever deres første menstruation. Samtidig er det alderen, hvor de fleste piger er interesseret i emnet og derved aktiv i undervisningen. Undervisningen er baseret på den generelle kvindelige pubertetsudvikling og forandring og ikke den enkelte piges personlige udvikling. Det er meget vigtigt, at pigerne ikke føler sig "udstillet". Alle pigerne informeres om, at de er velkomne til at komme til sundhedsplejersken individuelt, hvis de ønsker det. Målgruppe Piger i 4. klasse. 11

12 Det gennemsnitlige tidspunkt for 1. menstruation for danske piger er 13 år. Enkelte får menstruation allerede i 9 10 års alderen. Etniske børn f.eks. tyrkiske børn kommer gennemsnitlig tidligere i pubertet. Arbejdsmetode Alle piger inviteres til undervisningen (informationsseddel med hjem til forældrene). Drengene er endnu ikke så langt i deres udvikling, men er selvfølgelig interesseret i, hvorfor pigerne skal til sundhedsplejersken. Derfor starter sundhedsplejersken undervisningen i klassen, hvor der kort beskrives, at alle børn i 4. klasse er i gang med at udvikle kroppen hen mod engang at blive voksne. De har sikkert lagt mærke til at nogle er begyndt at vokse meget i højden. Denne udvikling starter lidt tidligere hos pigerne end hos drengene, så derfor skal de til sundhedsplejersken. Vi skal tale om menstruation. Der spørges generelt til, om nogen ved, hvorfor kvinder har menstruation. Pigerne skal have undervisningen, så de ved, hvad der vil ske med kroppen. De vil efter undervisningen få en pjece. Både drenge og piger skal i 5. klasse fælles høre mere om deres udvikling og pubertet. Herefter følger pigerne med til sundhedsplejerskens kontor. På bordet står en rund kasse (lyserød med mariehøns på) med undervisningsmaterialer. Kassen signalerer, at pigerne både er børn og begyndende voksne. Formålet er at gøre undervisningen mest mulig visuel (se, røre) og mindst mulig abstrakt. Undervisningen er lagt op til at være en dialog mellem pigerne og sundhedsplejersken. Vi kigger sammen i kassen. Vi taler om, hvornår og hvordan pubertetsudviklingen starter. Hvad der styrer denne udvikling. Det hormonelle, blandt andet om hvordan man vokser i højden, brysterne begynder at vokse, senere kommer behåring, start af udflåd og senere igen menstruation. Undervisningen om menstruation handler om hvad der sker fysisk og psykisk. Hvad man gør, når man har menstruation. Vigtigheden af aldrig at drille hinanden med forskelligheden i ens udvikling, da det kan være svært at være først/sidst i gruppen. Vi viser, hvor stor en livmoder cirka er. En fantastisk muskel, som kan vokse og indeholde et barn og igen blive helt lille bagefter. Vi viser, hvor livmoderen ligger inden i kroppen (vises med frugten, snorene og mandlerne samt på plakaterne). Vi taler om hygiejne. Skifte trusser, vaske sig, skifte bind etc. Vi taler om at tørre sig forfra og bagud og hvorfor. Vi anbefaler dem at bruge bind, også for at lære kroppen at kende. Vi viser, hvor 12

13 meget blod, der ca. kommer i alt (½ kop / 40 ml). Vi drypper rød farve i vandet i koppen (blod farver, al væsken er ikke blod). Pigerne drypper farvet vand på et bind, og ser på og snakker om dets sugeevne. Vi forklarer om, hvordan man nemt kan gøre, når bindet skal skiftes og fortæller dem om de mange forskellige muligheder for bind der findes samt hvor pigerne kan købe dem. Vi orienterer pigerne om, at det kan være en god idé at skrive op i deres kalender, hvornår de har menstruation, så de kan være forberedt på, hvornår den kommer næste gang og at menstruation kan være meget uregelmæssig i lang tid og at den senere kommer mere rytmisk. Til sidst i undervisningen uddeles en kopi af pjecen "At være pige" fra Libresse. Bilag Bilag 7: Invitation til pigerne (4. klasse) Bilag 8: Materialeoversigt til menstruationsundervisning 13

14 Pubertetsundervisning (5. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet, sex, kost og motion (Bak 2003). Puberteten indtræder for de flestes vedkommende i års-alderen (Olsen 2005), hvilket er begrundelsen for at lave pubertetsundervisning i 5. kl. Formål Skabe åbenhed og respekt for hinandens forskellige udviklingstrin, følelser og meninger således at de får en fælles forståelse for hinanden i klassen. Målet med undervisningen er: At eleverne får viden om egen og det modsatte køns udvikling i puberteten At øge forståelse og respekt for hinanden, især hvad angår krop og følelser At styrke elevernes selvværd Målgruppe 5. klasse. Arbejdsmetode 14

15 Klasseundervisning i en dobbeltlektion af 2 x 45 minutter. Vi vil veksle mellem aktive vurderinger og dialog med eleverne. Materialer Labels, forskrevne med navne Film om pubertet, About You om dig i puberteten Kridt, tre farver (blå til drenge, rød til piger gul til fælles og hvid til andre ting) Evt. store tegnede billeder af kroppen til at hænge på tavlen Toilettaske med sæbe, deodorant, dækstift, acne-forebyggelsesmidler Papir til ti ting om hvad puberteten er Pjece til pige/dreng Teenageguide udgivet af Sundhedsstyrelsen Test din viden - til piger og drenge udgivet af Libero Undervisningsplan Bilag Bilag 9: Klasseinvitation (5. klasse) 15

16 Rygeforebyggelse (6. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, tobak og specifikke aktuelle sygdomme (Bak 2003). Formål: Formålet er at forebygge rygestart, opfordre forældrene til at sætte grænser for de unge på dette felt (jf. pjecens budskab), i et forsøg på at udsætte/hindre rygedebut. Undervisningen er holdningsbearbejdende. Formålet er at bevidstgøre eleverne om, at de har et "eget valg", og at det, de vælger, har nogle positive og/eller negative konsekvenser. Formålet er yderligere at bibringe eleverne ressourcer og selvtillid, der kan gøre det lettere at modstå gruppepres. 16

17 Målgruppe: Efter mere end ti års erfaring med rygeforebyggelse i Tårnby Kommune, er det vores erfaring, at adskillige elever i 6. klasse har haft en rygeeksperimenterende adfærd, og vi har derfor valgt at lægge undervisningen før eleverne er blevet daglige rygere. Undervisningen: Undervisningen omfatter to lektioner, som efter en uge følges op med en lektion. Før undervisningen sendes brev til forældrene med orientering om undervisningen. Undervisningen består af klasseundervisning og øvelser, som beskrevet i vores "Rygeforebyggelses- mappe". Rygerforebyggelsen tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses vejledning til rygeforebyggere. Undervisningen bygger bl.a. på: Faktaviden om tobak Elevernes viden om tobak Gruppepåvirkning Oplever eleverne tobak i hverdagen? Tobakkens indhold Afhængighed af tobak Tobakkens skadevirkning kort tid /lang tid Tobakkens udbredelse Tobak set i et samfundsperspektiv Lovgivning om tobak Tobakkens historie Faktaviden suppleres med aktive og visuelle øvelser med udgangspunkt i det pædagogiske begreb "Aktive vurderinger" bl.a. "4 hjørner". Pjece: "Snak med teenagere om tobak" udgivet af Kræftens Bekæmpelse. Sundhedssamtale I forbindelse med rygeforebyggelse holdes sundhedssamtaler med alle elever i små grupper. 17

18 Rygeforebyggelsesmappen findes hos alle sundhedsplejersker. Andre tiltag inden for rygeforebyggelse for skolebørn Aktuelt er kommunen med i Kræftens Bekæmpelses projekt, X:it, som er om rygeforebyggelse i 7., 8. og 9. klasse på to af kommunens skoler. Projektet bygger på erfaringer fra Norge, som konkluderer at rygeforebyggelse har størst effekt, hvis den kommer fra flere sider og på flere alderstrin. Bilag Bilag 10: Klasseinvitation til rygeforebyggelse og sundhedssamtale (6. klasse) 18

19 Seksualundervisning (8. klasse) Baggrund En væsentlig del af sundhedsplejerskernes arbejde er sundhedsundervisning på klasseniveau. Emnerne er bl.a. sundhed og trivsel, krop, psyke, pubertet og sex (Bak 2003). Målgruppe Til seksualundervisningen har vi valgt 8. klassetrin, da vi fra flere undersøgelser ved, at debutalderen for ca. 50 % af de unge er 16 år. (Frederiksberg Kommune 2002 og Sundhedsstyrelsen 2007) Formålet med undervisningen At eleverne får mulighed for at reflektere over deres egen spirende seksualitet, følelser og udtryksformer. At eleverne får mulighed for at erkende og respektere egne og andres holdninger og grænser. At eleverne får mulighed for at danne meninger og holdninger. At give eleverne en faktuel viden om prævention, således at antallet af uønskede graviditeter nedbringes og sexsygdomme undgås. 19

20 Undervisningens indhold Udformningen af vores undervisningsmateriale er inspireret af foreningen Sex og samfund, hvor både artikler, og hjemmesiden bruges i undervisningen. Også bogen Skolesundhedspleje (Sundhedsstyrelsen 2005, kapitel 12) indgår i undervisningen. Derudover er undervisningen inspireret af metoden fra Aktive vurderinger, der er beskrevet i bogen Du har hovedrollen i dit liv af Katrin Byrèus (Teaterforlaget Drama 3, oplag 2000). Undervisningen forløber over tre lektioner. 1. lektion: Cases i mindre grupper, opfølgning i plenum. Der tages udgangspunkt i elevernes egne anonyme spørgsmål indsamlet i en kuvert. 2. lektion: Faktaviden omkring bl.a. de mest anvendte præventionsformer og de hyppigste seksuelt overførte sygdomme. (Emnerne er: p-piller, kondomer, fortrydelsespiller, graviditetstest og klamydia). Også gruppearbejde efterfulgt af fremlæggelse for klassen. 3. lektion: Der spilles Jeopardy (fra Sex og Samfund) Hjælpemidler: præventionskuffert, brevkassespørgsmål og Jeopardy-spil fra Sex og samfund. Vores undervisning står ikke alene. Skolerne supplerer med besøg i Sex og samfund, hvor underviserne er unge mennesker i gang med en sundhedsuddannelse. Mange af kommunens skoler har også besøg af ung dialog, hvor det er unge mennesker (i gymnasiealderen), der går ud i klassen uden læreren er til stede. Det er hensigtsmæssigt, at de unge får viden over flere år og fra forskellige vinkler, så der tages højde for forskellig modenhed, og at stoffet serveres på forskellig vis. Til uddeling: Kondomer, Din Præventionsguide fra Sundhedsstyrelsen samt pjecen Mest for piger, mest for drenge fra Sex og Samfund. Bilag Bilag 11: Klasseinvitation (8. klasse) 20

21 Udskolingsundersøgelse (9. klasse) Baggrund Udskolingsundersøgelse og samtale skal ses som en del af vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge som beskriver, hvorledes sundhedsydelserne og den sundhedsfaglige indsats bedst muligt kan tilrettelægges, således at sundhedsloven og bestemmelserne i bekendtgørelse nr af 03/12/2010 bliver opfyldt. Samtalen tager udgangspunkt i elevens aktuelle situation. Formål Udskolingsundersøgelsen har til formål at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Desuden har udskolingsundersøgelsen til formål at drøfte risikoadfærd med den unge. Eleverne inviteres (bilag 12) Målgruppe 9. klasse. Arbejdsmetode Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale med og undersøgelse af den unge på baggrund af den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed og helbred siden skolestart og frem til udskolingsundersøgelsen, herunder også risiko for udvikling af livsstilssygdomme. 21

22 Som baggrund for sundhedssamtalen har Sundhedsplejen i Tårnby Kommune udviklet et spørgeskema til 9. klasses eleverne, som udfyldes inden samtalen (bilag 13). Følgende elementer indgår i undersøgelsen, samtalen og vurderingen: Højde og vægt Syn og hørelse Farvesynstest Søvn og spisevaner Motionsvaner Status på HPV vaccination Sundhedssamtale Somatiske og psykosomatiske klager som f.eks. mavesmerter, hovedpine, ryg og led problemer Helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for studie- og/eller erhvervsvalg Sundhedsadfærd i relation til tobak, alkohol og andre rusmidler Seksuel sundhed, herunder prævention og forebyggelse af seksuelt overført sygdomme Vurdering af de unges sociale kompetencer, relationer og netværk. Bl.a. i relation til risiko- og selvskadende adfærd Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgivning og vejledning til den unge og evt. forældrene. Der afholdes konference med klasselærer. Der henvises efter behov til praktiserende læge, speciallæge, PPR, forebyggende skoleteam, studievejleder ect. Sundhedsplejersken koordinerer og følger op. Materialer Audiometer Vægt Højdemåler Østerbergs afstandstavle med tilhørende briller Ishiharas farvesynstest. 22

23 Bilag Bilag 12: Invitation til eleven, udskolingssamtale (9. klasse) Bilag 13: Spørgeskema til udskolingssamtale (9. klasse) 23

24 Behovsbørn Baggrund Behovsbørn ses på alle klassetrin. Ca. 11 % af de 8-9-årige børn (3. kl.) har svære psykiske problemer (Petersen & Bilenberg 2003) såsom ADHD og DAMP, udviklingsforstyrrelser, angst, adfærdsforstyrrelser, oppositionelle forstyrrelser, tilpasningsforstyrrelser og sprogforstyrrelser. Dobbelt så mange drenge i denne aldersgruppe har svære psykiske problemer. (Petersen, D. J. & Bilenberg, 2003) Hos de årige unge (6. kl.) udvikler % af pigerne følelsesmæssige forstyrrelser og psykiske sygdomme såsom depression og spiseforstyrrelser (Thomsen 1999, Thomsen (red) 1999). En undersøgelse fra 2002 viser dog at hele 87 % af de årige skoleelever trives godt. Hos børn med særlige behov er samtalen og et godt samarbejde med forældrene af helt afgørende betydning. Hvordan får vi kendskab til behovsbørn? En del af børnene får vi kendskab til gennem samtalerne, samt fra tidligere års samtaler. Andre får vi henvist fra lærerne, SSP, forbyggende tværfaglige teams eller andre faggrupper eksempelvis talehørelærer, fritidspædagoger og tandlæger. Andre igen henvises fra forældre. Og ikke mindst ser vi en del børn, der henvender sig på eget initiativ. Hvad kendetegner et behovsbarn? 24

25 Et behovsbarn kan eksempelvis have adfærdsproblemer, stærke humørsvinger, dårligt humør, tilbagetrækning og selvisolering, koncentrationsproblemer, indlæringsproblemer og motoriske problemer. Behovsundersøgelser kommer også i stand på mistanke om somatiske sygdomme det kan f.eks. være abnorm højdevækst eller abnorm udvikling af vægt (for tyk eller tynd), nedsat hørelse, hurtig udtrætning ved fysisk aktivitet og andet. Hvilke handlemuligheder har vi? Et godt forældresamarbejde er grundlæggende i arbejdet med behovsbørn. En del børn henvises til egen indsats kommer f.eks. til vægtkontrol ugentlig. Andre kommer til samtaler / undersøgelser en eller flere gange under hele skoleforløbet. En anden mulighed er at henvise til tværfaglige samarbejdspartnere som psykologer, talehørelærere, pædagoger, ernæringseksperter, egen læge/speciallæge, SSP, fysioterapeuter og sagsbehandlere. Er der tvivl om, hvilke handlemuligheder der er bedst for det enkelte barn, kan sundhedsplejersken drøfte det pågældende barns situation i forskellige forebyggende teams. 25

26 Litteratur Sundhedsloven af 13. juli Sundhedsstyrelsen, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Sundhedsstyrelsen Thomsen, P. H. Fra sandkasse til hjernekasse. Ugeskrift for Læger 1999; 161; 10: Thomsen, P. H. (red) Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge. Psykiatri Fondens Forlag Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J, Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udgave, 6. oplag, (2003). Århus, forlaget Philosophia. Nielsen, Harriet Bjerrum; Rudberg, Monica, Historien om piger og drenge kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. 1991, København. Nordisk Forlag A/S Saugstad Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Sundhedspædagogik for praktikere, Tone, Bogklubben for sygeplejersker. Viskum Hanne, Skole og helbred Masterafhandling, 2001, Kan rekvireres ved henvendelse til: Anita Andersen Institut for Folkesundhed Københavns Universitet, Schultz Jørgensen, Per, formand for Børnerådet. Sundhed i en social sammenhæng, Vital nr. 4 december 2000 Bak, P. Sundhedsarbejde i skolen. Månedsskrift for praktisk Lægegerning 2001; 79: Olsen, O., F. Skolesundhedsarbejde. Sundhedsstyrelsen Munksgaard Danmark. Byréus, Katrin, Du har hovedrollen i dit liv,. Teaterforlaget DRAMA 3. oplag Ung 99 en seksuel profil. Frederiksberg Kommune Ung 2006 om åriges seksualitet viden, holdninger og adfærd, Sundhedsstyrelsen

27 Petersen, T., Nielsen, A., Paludan, M., Rasmussen, S. og Madsen, M., Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. En undersøgelse blandt eleverne i 8. og 9. klasse i 1996/97. Statens Institut for Folkesundhed Olsen, Ole Fendinge, Skolesundhedsarbejde. Forlaget Munksgaard Dk, Sundhedsstyrelsen København Petersen, D. J. & Bilenberg, N., Forekomsten af børnepsykiatriske sygdomme hos danske 8-9- årige børn. Ugeskrift for Læger 2003; 165; 40: Skolesundhedsarbejde af Munksgaard, Danmark. Sundhedsstyrelsen og forfattere, København Kurser: "Aktive vurderinger" af Karin Lövenlund. Kræftens Bekæmpelses kurser om "Rygeforebygger kursus" 2005 Kræftens bekæmpelses kursus om "Videre uddannelse af tobaksnøglepersoner" 2008 Relevante hjemmesider til undervisning om tobak

28 Sundhedsplejen i Tårnby Bilagssamling Sundhed i Skolen Skolesundhedsarbejdet i Tårnby Kommune 28

29 Bilagsliste Bilag 1: Invitation til indskolingsundersøgelse (0. klasse) Bilag 2: Spørgeskema til forældre, indskolingsundersøgelse (0. klasse) Bilag 3: Motorisk Screening (0. klasse) Bilag 4: Klasseinvitation (1. klasse) Bilag 5: Oplysningsseddel til forældrene Bilag 6: Klasseinvitation (3. klasse) Bilag 7: Invitation til pigerne (4. klasse) Bilag 8: Materialeoversigt til menstruationsundervisning (4. klasse) Bilag 9: Klasseinvitation (5. klasse) Bilag 10: Klasseinvitation til rygeforebyggelse og sundhedssamtale (6. klasse) Bilag 11: Klasseinvitation (8. klasse) Bilag 12: Invitation til eleven, udskolingsundersøgelse (9. klasse) Bilag 13: Spørgeskema til udskolingsundersøgelse (9. klasse) 29

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse

Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår

Læs mere

seksualundervisning og dialog med unge

seksualundervisning og dialog med unge Sundhedspædagogik & og Sex & Samfunds formål og principper for seksualundervisning og dialog med unge Lone Smidt Projektleder og pædagogisk fagmedarbejder ls@sexogsamfund.dk Mål for oplægget om sundhedspædagogik

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling =

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2015-16 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Alkohol 4 5 6-7 8 9 10 3 Næstved Kommune

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE

SUND PÅ TVÆRS IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE IDÉKATALOG TIL SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD TIL SKOLERNE 2013 2 INDHOLD Egen sundhed Sexualisterne Seksuel sundhed Mad og drikke Motion Uddannelse af legepatruljer Leg og fysisk aktivitet Tobak og rygning

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune

Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen. Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen Skolesundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard - Skolesundhedsplejen... 3 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Grundlag for Skolesundhedsplejen... 4 3. Skolesundhedsplejens

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune Børne- og skoleforvaltningen Hovedkontor: Aagade

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Sundhedsplejen i Herning Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015

Trivselsplan Nordbyskolen 2014-2015. Trivselsplan 2014-2015 Trivselsplan 2014-2015 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder 6 oktober 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Master i Sundhedspædagogik

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer

Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Curriculum for Mental Sundhed 10. Klasse - inspirationsmaterialer Læringsmål Inspirationsmaterialer Tænkte fag Positiv tænkning Eleven kan anvende positiv tænkning i hverdagen. Eleven har viden om strategier

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger

Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Kvalitetsstandard for Sundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandard for Sundhedsplejen i Rebild Kommune Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Sundhedsplejen, Center Sundhed Mastruplundvej 2L 9530 Støvring Tlf.nr.: 99 88 84 50 Mail: centersundhed@rebild.dk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere