alkohol og festkultur i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "alkohol og festkultur i gymnasiet"

Transkript

1 alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning

2 Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive student. I gymnasietiden er man i gang med en forvandlingsproces. Man skal finde nye måder at være sig selv på og nye måder at være sammen med sine venner på. Og man vil måske gerne finde en kæreste. Gymnasiefesterne er tit en anledning til at prøve sig selv af og her kommer alkohol ind i billedet. Š Alkohol er både øl, vin, spiritus og alkoholsodavand. Alkohol gør fri De positive virkninger af alkohol kender de fleste enten af egen erfaring eller ved at betragte andre: Man er ikke helt sig selv. Derfor kan man tillade sig at gøre ting, som man ellers ikke ville turde. Fx kontakte nogen, man gerne vil være sammen med. Sige ting man ellers ikke ville sige. Man kan afprøve nye væremåder, som ligger langt fra den måde, man plejer at være på. Man kan holde fri fra sin almindelige rolle og gøre vilde ting og glemme alle de krav, tidsfrister og regler, som man normalt skal overholde. Alkohol kan give fornemmelsen af, at nuet og samværet fylder det hele, og at den strukturerede dagligdag ikke er noget, man behøver tage så alvorligt. Så mange oplever, at alkoholen er vigtig for at skabe sig identitet, venner og et frirum fra dagligdagens krav. Sådan kan fest og alkohol opleves, når det er godt. Sociale selvmål Š Alkohol kan give mange pinlige selvmål Š Alkohol kan gøre det faglige sværere, end det behøver at være Š Alkohol udelukker dem, der ikke har lyst til at drikke. Alkohol nedsætter dømmekraften. Derfor kan man let komme til at drikke mere, end man havde tænkt sig, og man kan miste kontrollen på en måde, så man gør ting, man ellers ikke ville have gjort. Man er fx sammen med en person, som man absolut ikke ville have været sammen med, hvis man var mere klar i hovedet. Eller omvendt: man brækker sig lige efter, at man har fået kontakt med hende, man har gået og set efter hele året og så får man alligevel ikke scoret. De fleste vil lettere nå deres sociale mål, hvis man nøjes med at drikke et par genstande. Drikker du ud over det, virker alkohol ødelæggende på din sociale kompetence. Du får sværere ved

3 3 at vurdere, hvordan du selv virker og aflæse andres reaktioner. Pinlige episoder, sociale selvmål, skænderier, dramaer og konflikter, uheld og ulykker til fester hænger ofte sammen med, at festens deltagere er bedøvede i en grad, så de ikke er i stand til at gennemskue konsekvenserne af, hvad de gør. drikkespil øger presset Drikkespil og drikkekonkurrencer gør det endnu sværere at tackle alkohol på en hensigtsmæssig måde. Det er ritualer, der presser navnlig drenge til at vise mandighed. Konsekvenserne kan være, 1 genstand en genstand er 12 gram (1,5cl) ren alkohol. som tommelfingerregel kan du regne med, at der er én genstand i: Š 1 pilsner (33cl) Š 1 glas vin (12cl) Š 1 glas hedvin (8 cl) Š 1 glas spiritus (4cl) at man bliver syg af druk og sat ud af spillet til festen. Alkoholkulturen i Danmark og især blandt unge fungerer ofte som et drikkepres på den enkelte. Men i sidste ende bestemmer du selv, hvordan du har lyst til at feste. I øvrigt kan det være ganske nyttigt at øve sig i at opnå kontakt med andre både venner og kæresteemner helt uden stimulanser. Det øger din sociale kompetence.

4 Rusen i hjernen Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Når man drikker alkohol, sætter man gang i en forgiftningsproces, som navnlig påvirker hjernens funktioner. Frontallapperne Frontallapperne modtager signaler om sanseoplevelser, tanker, erindringer og følelser. Frontallapperne regulerer også den sociale kompetence og styrer evnen til at vurdere situationer, kontrollere impulser og tage højde for evt. risiko. Dette område af hjernen er først færdigudviklet i års-alderen. Alkohol virker bedøvende netop på frontallapperne, så når unge drikker, bliver deres evne til at vurdere, hvad der kan være farligt eller pinligt, yderligere reduceret. Derfor er unge særligt udsatte for fejlvurderinger, at være pinlige, at komme ud for ulykker osv. i forbindelse med alkohol. belønningscentret Dele af hjernen kaldes belønningscentret. Når belønningscentret bliver stimuleret, giver det oplevelsen af velbehag. Alkohol og andre rusmidler stimulerer belønningssystemet og giver lyst til gentagelse. Det er derfor, man kan blive afhængig, så rusmidlerne tager magten og sætter fornuft og tilværelsens realiteter ud af spillet. Små mængder, mindre risiko Alkohol er altså en risiko for alle. Men hvis man holder forbruget på et moderat niveau fx max 5 genstande og kun til fest så er chancerne for at få noget positivt ud af alkohol og undgå det negative betydeligt større.

5 Selvmål Alkohol drikker man for at få det sjovt. Men netop fordi alkohol nedsætter dømmekraften og den sociale kompetence, kan der let ske ting, som ikke er så sjove. De, der drikker meget, og de, der drikker tit, oplever langt de fleste problemer og ulykker i forbindelse med alkohol. mange oplever forskellige problemer, fordi de har drukket alkohol: Haft skænderier Været i konflikt med vennerne { DRENGE 5 % { PIGER 5 % { DRENGE 3 % { PIGER 3 % din brandert kan irritere andre at drikke alkohol og blive fuld er modsat hvad du måske tror ikke kun din egen sag. det kan altså godt irritere, at folk ligger og hænger over bordene og slet ikke følger med. jeg ved ikke, om lærerne er direkte naive eller om de er ligeglade. man kan da ikke lade folk sove i timen. man må da kunne se det. det generer mig, når vi skal have gruppearbejde, at der er nogle, der sidder og er uengagerede. Kilde: Udsagn fra gymnasieelever i antologien Rundt om rusen. 5 Haft uønsket sex og fortrød bagefter { DRENGE 11 % { PIGER 1 % Været udsat for ulykker { DRENGE 17 % { PIGER 9 % Været i slagsmål { DRENGE 3 % { PIGER 11 % Været på skadestuen { DRENGE 1 % { PIGER 9 % Fået ødelagt deres ting { DRENGE 53 % { PIGER % Har kørt spirituskørsel { DRENGE 15 % { PIGER 5 % Kommet til at tage stoffer { DRENGE % { PIGER % Har været i konflikt med politiet { DRENGE 1 % { PIGER %

6 Parat til at lære Š Du får brug for alle dine evner så hvorfor drikke hjernen ud? Alkohol gør det sværere at lære nyt Alkohol er et giftstof for kroppen. Det virker bedøvende på hjernen og hæmmer bl.a. koncentrations- og koordinationsevnen. Virkningen fortager sig over tid, men mange oplever forskellige grader af tømmermænd lige fra dårligt humør og uoplagthed til kvalme, hovedpine, træthed og voldsomme migræneanfald. Sat ud af spillet Hvis indtagelse af store mængder alkohol er noget, der står på jævnligt, fx hver eller hveranden weekend, vil din evne til at lære nyt og koncentrere dig om det faglige være stærkt reduceret flere af ugens dage (inklusive lørdag og søndag, som så ikke kan bruges til opgaveløsning). Alkohol kan gøre det faglige sværere, end det behøver at være. Alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever er så udbredt, at 29 % af drengene inden for den seneste måned en eller flere gange har oplevet, at deres indlæringsevne har været nedsat om mandagen på grund af weekendens fester og druk. Blandt pigerne er det 26 %. Alkoholforbruget stiger fra folkeskole til gymnasium Statistisk kan man se en stor stigning i alkoholforbruget navnlig blandt drenge fra de er 16, til de er 17 år. Det er netop det tidspunkt, hvor man går fra folkeskolen til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse. Gymnasiet stiller store krav til faglighed og indlæringsparathed. Det er lettest at indfri kravene, når man er udhvilet og klar i hovedet. Hvad er tømmermænd? Symptomerne er hovedpine, diarre, nedsat appetit, rysten, skælven, træthed og kvalme. Har du mindst to af disse symptomer efter at have drukket alkohol, har du tømmermænd. Tømmermænd har mange årsager: Š Forgiftning med metanol (træsprit), fordi næsten alle alkoholiske drikke indeholder metanol i varierende mængde Š Væskemangel fordi alkohol er vanddrivende Š Lavt blodsukker på grund af forstyrrelse i stofskiftet Š For meget røg Š Forstyrret søvn Š Maveirritation.

7 Frihed Š Mange bruger alkohol til at føle sig mere frie. Paradoksalt nok skaber alkohol afhængighed det modsatte af frihed. 7 Frihed er, når du ikke er afhængig af noget eller nogen: Du kan overskue din situation og foretage de valg, du synes er bedst for dig selv. Udvikling af afhængighed Alle mennesker oplever besværlige følelser i situationer, hvor man helst ville være afslappet og på toppen ikke mindst, når man er i en ny social sammenhæng. Fordi alkohol er så udbredt, bliver det for nogle et redskab til at skubbe ubehagelige følelser i baggrunden. Alkohol virker i første omgang dæmpende på angst og uro. Men hvis alkohol bliver brugt på den måde, er der stor risiko for, at man drikker for tit og for meget. Pga. kroppens tilvænning til alkohol, begynder man at kunne tåle mere uden at føle sig fuld, og drikker typisk mere for at opnå den samme virkning. Det er på den måde, afhængighed kan opstå. Og når kroppen har vænnet sig til store mængder alkohol, vil alkoholen forstærke angst og depression i stedet for at dulme disse følelser. Tegn på afhængighed Det er indbygget i rusmidler, at de kan give afhængighed, fordi de stimulerer hjernens belønningssystem, se side 4. Risikoen for afhængighed øges altså, jo mere man drikker. Man er afhængig af alkohol, hvis man inden for et år har oplevet mindst 3 af følgende symptomer: Š Man har ofte trang til at drikke. Š Man har sværere ved at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen. Š Man bliver irritabel, får ondt i hovedet eller er uoplagt, sveder og ryster evt. på hænderne, når man ikke har drukket. Š Der skal mere og mere til for at opnå en rus. Š Man tænker tit på næste rus og sørger altid for at være på pletten, når der er mulighed for en ny rus (også selv om man egentlig havde andre planer). Š Man ved godt, det er skadeligt, og at det kan ødelægge meget for en. Men man holder ikke op alligevel.

8 Hash Š En hel del unge prøver også hash tit når de har drukket alkohol. På landsplan har knap 30 % af de årige gymnasieelever røget hash inden for det seneste år. Sådan påvirker hash hjernen Nogen har en forestilling om, at hash er et rusmiddel for de intellektuelle og kreative men faktisk nedsætter hash først og fremmest funktionen i de dele af hjernen, der har at gøre med (korttids)hukommelsen og med koordinering og finjustering af kroppens bevægelser. Så reelt betyder hashpåvirkning, at man husker og lærer dårligt, reagerer langsomt og bliver mere klodset. Desuden påvirker hash reguleringen af følelserne, så man kan opleve skiftende stemninger opstemthed (evt. grineflip ), men også angst eller nedtrykthed er almindelige rusoplevelser med hash. Endelig påvirker hash oplevelsen af tid, lys og lyd. HASH HÆMMER LÆRING Sammenlignet med alkohol skal der små mængder hash til for at give en rus, og stoffet udskilles meget langsommere. Efter rusen oplever man træthed, koncentrationsbesvær og mangel på initiativ. Fordi THC (det aktive indholdsstof i hash) udskilles så langsomt, er eftervirkningerne langtrukne. Hash nedsætter således ens evne til at koordinere sine bevægelser, løse komplekse opgaver og ikke mindst til at lære i op til 24 timer efter en enkelt rus. Ryger man hash flere gange om ugen, vil der til stadighed være hash i kroppen. Hash kan måles i urinprøver op til 2 måneder efter indtagelsen. Den lange påvirkningstid gør hash til et stof, der navnlig ikke er egnet for dem, der skal lære noget, eller som skal arbejde eller færdes i trafikken. FLERE PROBLEMER VED JÆVNLIG BRUG Kroppen vænner sig hurtigt til hash, så der skal mere til for at opnå rus. På længere sigt giver jævnlig brug af hash risiko for at udvikle afhængighed. Hvis man ryger hash, er der endvidere risiko for at udvikle sygdomme i lunger og luftveje. Forskning peger også på en øget risiko blandt hashmisbrugere for at udvikle sindslidelser (psykoser og depressioner). AFHÆNGIGHED Hash kan, ligesom alkohol, give afhængighed. Også her

9 viser symptomerne sig som stærk trang, tilvænning, kontroltab, abstinenssymptomer (irritation, ulyst, angst, søvnløshed, nattesved) og ændret social orientering, hvor man kommer til at forsømme sager og mennesker, der ellers er betydningsfulde for en. andre stoffer nogle unge eksperimenterer også med andre stoffer end hash. af de årige gymnasieelever er det knap 10 %, der nogensinde har prøvet et eller flere af disse stoffer. oplysning om stofferne findes på: sundhed a-å narkotika. her kan du bl.a. finde: stof fakta en pjece om stoffer. rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer en undervisningsbog til gymnasiet. 9

10 10 Alkoholkultur i Danmark og i det øvrige Europa Š Er det en naturlov, at unge drikker igennem hver fredag? Næ. I resten af verden har unge et andet og mindre tvangspræget forhold til alkohol. I Danmark har vi haft nogle forestillinger om, at unge drikker, fordi det er det naturlige at gøre, når man er ung. Vi har tænkt: Danske unges måde at drikke på er simpelthen, som man kan forvente det af unge. Men det er ikke naturgivent, at unge drikker meget alkohol. Det viser undersøgelser af unges alkoholforbrug i 30 lande i Europa. Europæiske unges alkoholkultur er meget forskellig. Danske unge drikker mest i Europa. Og forskellene er stadig markante, selv om alkoholforbruget er faldende blandt unge i Danmark. Hvorfor drikker danske unge så meget? Den alkoholkultur, som vi har vænnet os til som den normale, er altså tydeligt afvigende i forhold til resten af Europa. Men hvorfor drikker vi, som vi gør? Samfundet understøtter drukkulturen Forklaringen er sandsynligvis, at vi herhjemme har en meget liberal alkoholkultur, hvor det er en privat sag, om man ville drikke sig fra sans og samling. Man kan købe alkohol hvor som helst, selv på Unge i Danmark og i andre lande I tabellen her kan du se alkoholforbruget hos årige i Danmark, Italien og Norge* Danmark Italien Norge Har drukket alkohol mindst 10 gange inden for 13 % 12 % 3 % den sidste måned Har været fulde mindst 3 gange inden for den 26 % 7 % 12 % sidste måned Har været fulde, før de blev 14 år 34 % 10 % 17 % (Kilde: The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm 2004) * Danmark er et eksempel på et land med en meget liberal alkoholkultur. Italien er et eksempel på et sydeuropæisk land med tradition for vin til måltiderne. Norge er et eksempel på et land med en restriktiv, men beruselsesorienteret alkoholkultur.

11 tankstationer, og på alle tider af døgnet. Alkohol opfattes som et fuldstændig harmløst produkt. Forældre lærer unge at drikke Dertil kommer, at mange forældre har en forestilling om, at man kan lære unge at omgås alkohol på en fornuftig måde, hvis de tidligt prøver at drikke derhjemme. I stedet kommer de til at blåstemple alkohol og udtrykke forventning om, at unge selvfølgelig drikker alkohol. Og den forventning gør mange unge, hvad de kan for at leve op til. Alkoholproducenterne tjener på unge Alkoholindustrien gør sit yderste for at nå unge, fordi de er en vigtig målgruppe for industriens produkter: Š Alkoholsodavand er fx fremstillet til unge, der ikke kan lide spiritus. Alkoholsodavand minder smagsmæssigt om almindelig sodavand og er derfor nem at drikke for de mange unge, der ikke kan lide smagen af øl og vin. Š Shots henvender sig til unge, der gerne vil have noget hurtigt og nemt at tage med til festerne. Š Der bruges store reklamebudgetter på reklamer, der viser alkohol sammen med lækre kroppe og vilde fester. hverken oprørsk eller naturligt Når danske unge drikker meget, er det altså ikke tegn på, at danske unge er særligt vilde og oprørske. Tværtimod: Unge, der drikker tit og meget, lever op til forventningerne hos både samfundet, forældrene, industrifolk og reklamebranchen. Et massivt alkoholforbrug er heller ikke noget, der naturligt hører ungdommen til. Det er en kultur, der har udviklet sig, og som du kan vurdere og tage stilling til. hvorfor drikker i hjernen ud? der, hvor jeg kommer fra, fester man på en anden måde. det handler mest om at danse, og der bliver slet ikke serveret alkohol aldersgrænsen er 21 år. Danielle, 17 år, fra USA i danmark drikker de unge alkohol, som om det var vand! når de er fulde, tør alle tale med mig på engelsk. men næste dag opfører de sig, som om vi aldrig har snakket sammen. måske er de generte Gu Yilei, 16 år, fra Kina man kan ikke rigtig snakke med pigerne, når de er fulde de kan næsten kun grine, fordi alt er sjovt. jeg synes, de bliver lidt dumme, når de er fulde. Rosario, 17 år, fra Italien i Frankrig er det sådan, at hvis man begynder at blive for fuld, så bliver man bedt om at gå hjem. man skammer sig over det, hvis man har været rigtig fuld. man undskylder, hvis man har været pinlig og fx sagt dumme ting. Coralie, 18 år, fra Frankring 11

12 12 Din holdning til alkohol Š Du er udsat for en massiv alkoholkultur og et gruppepres. Men du kan selv vælge, hvad alkohol skal betyde for dig. Hvad kan du selv gøre? Når man studerer, er det en god ide at være klar i hovedet, koncentreret og i stand til at håndtere komplicerede faglige og sociale situationer ellers spilder man sandsynligvis sin tid. Alkohol er bedst i små doser Der er mange situationer, hvor alkohol slet ikke hører hjemme: Š Når du skal være frisk og koncentreret. Š Når du skal være rigtig nærværende. Š Når du gør noget risikabelt, dyrker sport, kører bil osv. Rusmiddelpolitik på din skole? På mange gymnasier har man allerede indført en rusmiddelpolitik eller er på vej til at gøre det. Hovedformålet er at hjælpe eleverne med at adskille alkohol og arbejde. En rundspørge viser, at ca. halvdelen af gymnasieeleverne ønsker en rusmiddelpolitik på gymnasiet. Rusmiddelpolitikken kan omfatte regler om, at eleverne ikke må være påvirkede i skoletiden, fx på p- og j-dage og efter morgenfødselsdage. Den kan også omfatte regler for alkohol på studieture, fredagscafeer og fester. Og den kan angive, hvordan skolen kan støtte elever, der er på vej ud i et problematisk rusmiddelforbrug. Drik uden druk Her finder du nogle konkrete råd om alkohol og fest: Š Drik langsomt, så du når at mærke virkningen, inden det er for sent. Š Drik alkoholsvagt, fx øl i stedet for spiritus. Š Drik kun lidt. Du kan sagtens have det sjovt efter en eller to genstande, og du undgår de negative virkninger af at drikke for meget. Š Lad være med kun at drikke alkohol. Drik et glas vand eller en sodavand, hver gang du har drukket en genstand. Š Pas ekstra på, hvis du er pige piger tåler alkohol dårligere end drenge. Š Bevar overblikket og stop eller få andre til at stoppe dig hvis du bliver for påvirket. Š Drik kun, hvis du selv vil ellers sig fra. Š Lær dig selv at kende find ud af, hvor lidt alkohol, der skal til for at opnå en positiv effekt og undgå de negative. Anbefaling Drik så lidt som muligt og aldrig mere end 5 genstande ved en fest.

13 13 hvis du har mistanke om, at du drikker For meget Det kan være, at du allerede har et stort alkoholforbrug og er bekymret for, om det er ved at komme ud af kontrol. Der er grund til bekymring: Š Hvis du synes, det er umuligt at feste uden at drikke Š Hvis du altid drikker dig fuld, når du fester Š Hvis du pjækker, fordi du har drukket Š Hvis du har svært ved at koncentrere dig i skolen, fordi du har røget eller drukket Š Hvis du får problemer med dine venner, når du har drukket Š Hvis du prøver at score og mislykkes eller fortryder, fordi du har drukket Š Hvis dine karakterer falder, fordi du har prioriteret fester og druk over skolen Š Hvis du bruger hash eller andre stoffer. Du kan have brug for hjælp, hvis dit alkoholforbrug ikke kun er sjovt, men også giver dig problemer. Prøv at tale med din studievejleder, hvis du eller en af dine kammerater viser tegn på begyndende misbrug.

14 14 Rusmiddelpolitik i samfundet Hvis du synes, det er forkert, at gymnasiet indfører regler for elevernes rusmiddelbrug i skolesammenhæng, så prøv at tænke over, hvordan det er i resten af samfundet: De fleste arbejdspladser har en alkoholpolitik, der adskiller alkohol og arbejde. Det har man, fordi det moderne arbejdsliv kræver, at medarbejderen er klar, fokuseret og struktureret. En anden grund til at indføre alkoholpolitik har været, at nogle medarbejdere udviklede alkoholmisbrug bl.a. fordi det mange steder var almindeligt at drikke øl i kantinen i frokostpausen og efter fyraften. Gennem årene førte det til, at nogle blev afhængige af alkohol i en grad, så de ikke kunne passe deres arbejde. Når du kommer ud af gymnasiet, er det sandsynligvis denne virkelighed, du skal fungere i: altså en arbejdsplads hvor man har en klar alkoholpolitik.

15 Kilder Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, 2004, af Steen Beck og Stine Reesen. Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Monitorering af unges livsstil og dagligdag (MULD), Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2000, 2002 og The 2003 ESPAD Report. CAN og Europarådet. Stockholm Litteratur og links Her kan du finde mere information om alkohol og andre rusmidler: Sundhedsstyrelsens hjemmeside (vælg Sundhed A-Å, vælg Alkohol eller Narkotika ) Projekt under Syddansk Universitet, der har arbejdet med rusmiddelpolitik i gymnasiet og har udgivet Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen. Søg på titlen. 15 Alkohol og festkultur i gymnasiet information til elever Sundhedsstyrelsen, 2006, 1. udgave, 1. oplag ISBN trykt version: ISBN elektronisk version: Manuskript Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen Redaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Illustrationer Casper Tybjerg, ImageSource Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Narayana Press Udgivet af Sundhedstyrelsen i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning Kan rekvireres hos Komiteen for Sundhedsoplysning Fax: Hjemmeside:

16 alkohol og festkultur i gymnasiet information til elever De positive virkninger af alkohol kender du sikkert. Det er også vigtigt, at du kender de negative. Når du kender virkninger og skadevirkninger, kan du selv tage stilling. Alkohol kan svække din evne til at vurdere sociale situationer og få det bedst mulige ud af dem. Denne virkning er stik modsat af den, du oplever efter en eller to genstande, hvor du bliver mere åben og udadvendt. Drikker du mere end det, nedsætter alkohol din evne til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være pinligt eller farligt. Hvis du har et jævnligt, stort forbrug af alkohol, vil det nedsætte din evne til at lære nyt. Læs mere i pjecen om, hvordan du kan tackle alkohol uden at score pinlige selvmål eller spænde ben for dig selv fagligt.

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

Alkohol og festkultur

Alkohol og festkultur Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik

Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser. Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Alkoholpolitik Alkoholpolitik Alkohol- og rusmiddelpolitik på videregående uddannelser Sundhedsstyrelsen, 2009 1. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (Trykt):

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL BØRN, UNGE OG ALKOHOL INFORMATION til ELEVER om ALKOHOL ALKOHOL Jeg vil gerne brokke mig over alkohol! For er der noget, jeg synes, er irriterende, så er det den måde, vi overdriver dét med druk. 1500

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Mødet mellem alkohol og hjerne

Mødet mellem alkohol og hjerne Mødet mellem alkohol og hjerne et interview med hjerneforsker Peter Lund Madsen Af Stine Reesen Hvis der kom nogen nu og havde opfundet alkohol, så ville det aldrig blive tilladt er du sindssyg, det ville

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere