Unges. livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7"

Transkript

1 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7

2 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten citeres: Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan hentes i elektronisk form på og Projektleder: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Analyse: Brian Køster, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Rapport: Anne-Line Brink, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe Kræftens Bekæmpelse: Anne-Line Brink, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Brian Køster, cand.scient., Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Projektgruppe Sundhedsstyrelsen: Anne-Marie Sindballe, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Kit Broholm, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Niss Skov Nielsen, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Peter Aagaard, projektleder, Sundhedsstyrelsen Styregruppe: Anne-Marie Sindballe, specialkonsulent, Sundhedsstyrelsen Hans H. Storm, afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge, Kræftens Bekæmpelse Jørgen Falk, chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Kræftens Bekæmpelse: ISBN Sundhedsstyrelsen: ISBN Foto: Kommunikation, Sundhedsstyrelsen

3 Forord MULD står for Monitoreringen af unges livsstil og dagligdag, og der sættes fokus på unge i alderen år - deres sundhedsvaner, livsstil og dagligdag. Monitoreringen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. MULD-rapporten 2008 er den syvende rapport i MULD serien. I 2008 er metoden for dataindsamling ændret, og hele undersøgelsen er nu internetbaseret. Stikprøven er repræsentativ på køn og alder. MULD-rapporten er tænkt som et opslagsværk med hovedvægt på sundhedsvaner på områderne rygning, alkohol, fysisk aktivitet og stoffer, og giver et faktuelt grundlag for forebyggelse inden for disse vigtige arbejdsområder. Det er desuden tanken, at de mange data, der er indhentet, skal danne grundlag for yderligere analyser til undersøgelse af mere komplekse aspekter af unges livsstil og dagligdag. Tak til alle de mange unge, som har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. København, august 2009 Inge Haunstrup Clemmensen Projektchef, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse Hans Storm Afdelingschef, Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse Else Smith, Centerchef, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen MULD 2008 Side 1

4 MULD 2008 Side 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning Alkohol Rygning Euforiserende stoffer Fysisk aktivitet Muld en ny dataindsamlingsmetode Spørgeskema.. 57 MULD 2008 Side 3

6 MULD 2008 Side 4

7 Indledning MULD-undersøgelserne startede i år 2000 for at undersøge de åriges livsstil og vaner. De årige er ikke genstand for mange undersøgelser men er en vigtig aldersgruppe at undersøge, da deres liv er præget af store forandringer, som påvirker livsstilen. Fra blev der foretaget en MULD-undersøgelse hvert år, herefter kun hvert andet år. I MULD-undersøgelsen 2008 har 1539 unge svaret på spørgsmål om deres livsstil og dagligdag - herunder fysisk aktivitet, trivsel, familieforhold og brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Spørgsmål om kostvaner er valgt fra af hensyn til spørgeskemaets længde. I denne rapport præsenteres udvalgte tal for de unges fysiske aktivitet og brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. I rapporten vises de unges svar som procenttal i tabeller og figurer. Tabellerne og figurerne er opdelt på køn og alder. For første gang er hele undersøgelsen internetbaseret. De unge i MULD-undersøgelsen 2008 er rekrutteret via Userneeds Danmarkspanel. Dataindsamlingen er således ændret i forhold til de foregående undersøgelser, og tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere år. Deltagerne til dette års MULD-undersøgelse er repræsentativt fordelt på køn og alder i forhold til den danske befolkning. Dvs. 50 % er drenge, og 50 % er piger, og de 16- og 17-årige udgør hver 21 %, de 18-årige 20 % og de 19- og 20-årige udgør hver især 19 %. Det er i MULD-2008 ikke lykkedes at få stikprøven repræsentativ på uddannelsesgrupper. Spørgeskemaet og en beskrivelse af metoden findes bagerst i rapporten. MULD 2008 Side 5

8 MULD 2008 Side 6

9 1. Alkohol RESUMÉ 94 % af de årige drenge og piger drikker alkohol. 13 % af drengene overskred genstandsgrænsen for voksne mænd (21 genstande/uge), og 13 % af pigerne overskred genstandsgrænsen for voksne kvinder (14 genstande/uge). 73 % af de unge har ved mindst én lejlighed drukket mere end 5 genstande i løbet af de sidste 30 dage. 63 % af de unge var under 16 år første gang, de drak sig fulde. 33 % af de drenge og 34 % af de piger, som drikker alkohol, angiver at have haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. 28 % af de drenge og 43 % af de piger, som drikker, har oplevet problemer med venner, fordi de har drukket. Siden år 2000 er der sket et fald i procentdelen af drenge, som har drukket over genstandsgrænsen for voksne. Procentdelen af piger, som har drukket over genstandsgrænsen for voksne, ligger i alle årene på %. INDLEDNING Det at drikke alkohol og ofte drikke mere end 5 genstande, når man drikker, er en del af den danske alkoholkultur og en så udbredt adfærd blandt de 16-20årige, at det ikke at drikke alkohol bliver det afvigende. I det seneste europæiske skoleundersøgelsesprojekt om alkohol og andre rusmidler har danske unge europarekord i alkoholforbrug. Faktorer, der påvirker unges alkoholvaner, er forældres alkoholkultur, tilgængelighed og de voksnes accept af alkoholforbrug blandt unge. Mht. tilgængelighed er det muligt gennem lovgivning at arbejde med forbud mod salg til unge, og i indsatsen for at udskyde de unges alkoholdebut blev en 15-års aldersgrænse indført i 1998 og en 16-års aldersgrænse i Ydermere har der været kampagner for forældres muligheder for at påvirke børns forbrug gennem normsætning og forældreaftaler i klasser. Høje priser er også blandt de effektive måder at reducere alkoholforbruget på, men danske alkoholpriser har i en årrække været lave. UNGES ALKOHOLFORBRUG OG DRIKKEMØNSTRE I undersøgelsen blev de unge spurgt til deres alkoholvaner. Følgende spørgsmål blev stillet: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol?, Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge?, Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? Derudover blev de bedt om at tænke tilbage på de sidste 30 dage og dernæst besvare: Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande?, Ved hvor mange lejligheder har du været fuld? og Ved hvor mange lejligheder har du drukket alm. øl, stærk øl, vin, sodavandsprodukter med alkohol, spiritus? Tabel 1.1 viser, at 94,0 % af de unge drikker alkohol. Der er ingen forskel mellem kønnene. På alle alderstrin (16-20-årige) drikker over 90 % af de unge alkohol. MULD 2008 Side 7

10 Tabel 1.1 Procentdel af unge, der drikker alkohol og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Drikker alkohol 91,9 93,2 96,7 94,5 94,5 94,1 93,2 92,6 93,5 97,3 92,5 93,8 94,0 Drikker aldrig alkohol 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? Svarkategorierne var: Aldrig, Højst en gang om måneden, 2-4 gange om måneden, 2-3 gange om ugen og 4 gange om ugen eller oftere. I tabellen er dem, der drikker alkohol, summen af de fire kategorier, som angiver et månedligt eller ugentligt forbrug. Figur 1.A viser, at 13,4 % af drengene har drukket mere end 21 genstande, og 13,4 % af pigerne har drukket mere end 14 genstande i sidste uge. Det vil sige, at 13,4 % af både drengene og pigerne overskrider genstandsgrænsen for voksne mænd og kvinder. Figuren viser også, at der er flere piger end drenge, som ikke har drukket alkohol i sidste uge - 34,8 % af pigerne og 27,0 % af drengene. Figur 1.A Procentdel unge, der drikker alkohol, fordelt på hvor mange genstande de drak i sidste uge 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 2,7 6,8 7,4 6,5 7,5 6,2 15,6 15,1 19,9 22,2 21,1 23,4 30,1 31,7 32,1 29,0 28,1 28,6 26,0 21,2 28,8 21,0 25,6 29,0 39,0 30,1 26,7 31,2 31,1 21,4 30,9 26,0 17,8 23,5 20,9 13,6 21,9 17,8 21,0 16,2 14,8 13,0 13,1 17,9 16,9 26,0 20,7 6,8 20,1 8,9 11,7 14,4 15,1 13,4 10,5 11,7 11,7 8,2 10,3 6,2 1,9 1,9 6,9 2,6 2,7 3,1 16år 17år 18år 19år 20år Alle 16år 17år 18år 19år 20år Alle Drikker aldrig alkohol 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Spørgsmålet lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? Spørgsmålet er kun stillet til de unge, som drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). Tabel 1.2 viser, at størstedelen af de unge har drukket mere end 5 genstande på én gang i løbet af de sidste 30 dage (74,9 % af drengene og 70,3 % af pigerne). 12,6 % af drengene og 6,6 % af pigerne har gjort det 6 gange eller flere i den seneste måned. De 18-årige drenge er den aldersgruppe, hvor flest har drukket mere end 5 genstande på én gang 6 gange eller mere i den seneste måned. MULD 2008 Side 8

11 Tabel 1.2 Procentdel af unge, som har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i løbet af de sidste 30 dage og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle 0 gange 26,1 14,8 20,1 9,6 17,8 17,8 22,8 19,1 24,0 20,6 26,0 22,5 20,1 1-2 gange 39,8 34,0 28,6 32,9 23,3 31,9 31,5 44,4 40,3 46,6 36,3 39,7 35,8 3-5 gange 18,0 30,9 29,2 37,0 38,4 30,4 32,1 24,1 19,5 21,9 21,9 24,0 27,2 6 gange eller flere 6,2 12,3 17,5 13,7 13,7 12,6 6,2 4,9 8,4 6,2 7,5 6,6 9,6 Uoplyst 1,9 1,2 1,3 1,4 1,4 1,4 0,6 0,0 1,3 2,1 0,7 0,9 1,2 Drikker aldrig 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Det fremgår af Tabel 1.3, at 67,2 % af de unge (drenge og piger) har været fulde i løbet af de sidste 30 dage. Blandt drengene har 9,2 % været fulde 6 gange eller mere i løbet af de sidste 30 dage. Tabel 1.3 Procentdel af unge, som har været fulde i løbet af de sidste 30 dage og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle 0 gange 29,8 20,4 24,7 14,4 28,8 23,7 24,1 24,7 26,6 28,8 28,1 26,4 25,0 1-2 gange 38,5 35,2 26,6 39,7 23,3 32,8 37,7 45,7 42,9 41,1 39,0 41,3 37,0 3-5 gange 16,2 25,3 30,5 27,4 30,8 25,9 26,5 17,3 18,8 18,5 18,5 20,0 22,9 6 gange eller flere 6,2 9,3 11,7 9,6 9,6 9,2 3,7 4,3 3,9 8,2 6,8 5,3 7,3 Uoplyst 1,2 3,1 3,3 3,4 2,1 2,6 1,2 0,6 1,3 0,7 0,0 0,8 1,7 Drikker aldrig 8,1 6,8 3,3 5,5 5,5 5,9 6,8 7,4 6,5 2,7 7,5 6,2 6,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du været fuld? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Af Tabel 1.4 fremgår det, at 63,3 % af både drengene og pigerne var under 16 år første gang, de drak sig fulde. Det ses også, at 4,7 % af drengene og 5,5 % af pigerne aldrig har været fulde, selv om de drikker alkohol. MULD 2008 Side 9

12 Tabel 1.4 Debutalder for fuld første gang (i procent) Under 13 år 4,4 3, år 58,9 59,4 16+ år 26,0 25,1 Aldrig været fuld, men drikker alkohol 4,7 5,5 Drikker aldrig alkohol 5,9 6,2 Uoplyst 0,1 0,0 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor gammel var du, da du første gang drak dig fuld? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Figur 1.B viser, at almindelig øl er det mest brugte alkoholprodukt blandt drenge. 80,0 % af drengene har drukket det inden for de sidste 30 dage, og 25,2 % har drukket det 6 gange eller mere. Spiritus er det næst mest brugte produkt blandt drenge - 65,8 % af drengene har drukket spiritus inden for de sidste 30 dage. Blandt pigerne er spiritus, den type alkohol, flest har drukket. 66,8 % af pigerne har drukket spiritus i løbet af de sidste 30 dage. Almindelig øl, vin og sodavandsprodukter med alkohol bruges også af pigerne. Figur 1.B Typer alkohol unge har drukket inden for de sidste 30 dage (i procent) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 6,2 0,8 6,1 6,4 4,2 2,3 0,8 13,4 26,1 35,6 24,2 47,5 50,9 51,6 38,4 30,6 30,0 25,8 28,0 26,3 22,8 18,2 25,2 12,7 6,8 7,3 2,5 2,6 4,0 4,6 9,2 6,2 6,2 6,2 6,2 5,2 3,9 2,2 1,4 70,8 13,9 3,6 0,3 25,5 37,0 41,0 41,0 35,2 34,0 20,1 16,6 11,8 3,0 5,7 2,7 Alm. øl Stærk øl Vin Sodavand Spiritus Alm. øl Stærk øl Vin Sodavand Spiritus m. alkohol m. alkohol Drikker aldrig alkohol Uoplyst 0 gange 1-2 gange 3-5 gange 6 eller flere gange Spørgsmålet lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket: alm. øl, stærk øl, vin, sodavandsprodukter med alkohol (f.eks. Bacardi Breezer, Smirnoff Ice), spiritus (f. eks rom, gin, tequila)? Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). MULD 2008 Side 10

13 PROBLEMER SOM FØLGE AF ALKOHOLFORBRUG I undersøgelsen blev de unge spurgt: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer - eksempelvis været i slagsmål, mistet penge eller andre ting af værdi og nedsat præstation i skolen eller på arbejdet. Tabel 1.5 viser, at blandt unge, der drikker alkohol, angiver 33,1 % af drengene og 34,2 % af pigerne at have haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. Mange af de unge, der drikker alkohol, angiver også at have mistet penge eller andre ting af værdi, fordi de har drukket. For drengene er tallet 30,5 % og for pigerne er det 34,3 %. Derudover angiver mange, at de har oplevet problemer med venner eller forældre, fordi de har drukket. Blandt de unge, der drikker alkohol, har 27,6 % af drengene og 42,9 % af pigerne haft problemer med venner, fordi de har drukket. Tilsvarende har 17,8 % af drengene og 20,2 % af pigerne haft problemer med forældre, fordi de har drukket. Det ses, at 17,3 % af de drenge, der drikker alkohol, har været i slagsmål, fordi de har drukket. 15,9 % af de piger, der drikker alkohol, har haft uønsket samleje, fordi de har drukket. Tabel 1.5 Procentdel af unge, som har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol Aldrig oplevet problem Oplevet problem Uoplyst Aldrig oplevet problem Oplevet problem Uoplyst Været i slagsmål 82,6 17,3 0,1 92,9 6,9 0,1 Involveret i ulykke/uheld 90,3 9,5 0,1 93,8 6,2 0,0 Mistet penge eller andre ting af værdi 69,5 30,5 0,0 65,5 34,3 0,1 Haft problemer med forældre 82,2 17,8 0,0 79,8 20,2 0,0 Haft problemer med venner 72,2 27,6 0,1 57,1 42,9 0,0 Nedsat præstation i skolen eller på arbejdet 66,9 33,1 0,0 65,7 34,2 0,1 Haft uønsket samleje 91,3 8,7 0,0 84,1 15,9 0,0 Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol 89,5 10,5 0,0 95,4 4,6 0,0 Problemer med politiet 89,9 9,9 0,1 95,6 4,2 0,3 Været på hospitalet eller skadestue 90,3 9,3 0,4 92,5 7,5 0,0 Taget stoffer man ikke ville have taget hvis ædru 92,5 7,2 0,3 94,2 5,8 0,0 Procentdelene er beregnet af de unge, der drikker alkohol (724 drenge og 722 piger). Spørgsmålet lød: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer eksempelvis Været i slagsmål, Involveret i ulykke/uheld, Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol. Tabel 1.6 viser, at blandt unge, der drikker alkohol, har 13,7 % af drengene og 12,9 % af pigerne, 3 eller flere gange haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket. MULD 2008 Side 11

14 Tabel 1.6 Procentdel unge, som én eller flere gange har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol Aldrig 1 gang 2 gange 3 el. flere gange Uoplyst Aldrig 1 gang 2gange 3 el. flere gange Uoplyst Været i slagsmål 82,6 9,0 4,0 4,3 0,1 92,9 5,4 0,8 0,7 0,1 Involveret i ulykke/uheld 90,3 6,2 2,1 1,2 0,1 93,8 5,0 0,6 0,7 0,0 Mistet penge eller andre ting af værdi 69,5 19,2 4,4 6,9 0,0 65,5 20,1 6,4 7,9 0,1 Haft problemer med forældre 82,2 8,8 3,3 5,7 0,0 79,8 10,3 3,7 6,2 0,0 Haft problemer med venner 72,2 14,1 5,4 8,1 0,1 57,1 19,4 12,1 11,5 0,0 Nedsat præstation i skolen eller på arbejdet 66,9 11,3 8,2 13,7 0,0 65,7 14,0 7,3 12,9 0,1 Haft uønsket samleje 91,3 5,7 1,7 1,4 0,0 84,1 11,2 2,2 2,5 0,0 Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol 89,5 5,9 1,0 3,6 0,0 95,4 2,9 1,0 0,7 0,0 Problemer med politiet 89,9 6,2 1,8 1,9 0,1 95,6 3,5 0,4 0,3 0,3 Været på hospitalet eller skadestue 90,3 7,3 1,1 0,8 0,4 92,5 5,8 1,0 0,7 0,0 Taget stoffer man ikke ville have taget hvis ædru 92,5 3,7 2,1 1,4 0,3 94,2 3,6 1,3 1,0 0,0 Procentdelene er beregnet af de unge, der drikker alkohol (724 drenge og 722 piger). Spørgsmålet lød: Har du nogensinde haft et eller flere af følgende problemer, fordi du har drukket øl, vin eller spiritus? Dernæst var listet en række problemer eksempelvis Været i slagsmål, Involveret i ulykke/uheld, Kørt motorcykel/bil under påvirkning af alkohol. I tabel 1.7 ses procentdelen af unge, som har haft sygedage fra skole eller arbejde i sidste måned, opdelt efter hvor mange genstande, de har drukket i sidste uge. Blandt de piger, som har drukket mere end 21 genstande i sidste uge, har en større procentdel haft sygedage sammenlignet med de andre grupper. Tabel 1.7 Sygedage i sidste måned relateret til alkoholindtag i sidste uge (i procent) Sygedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 sygedage 63,6 62,4 64,0 62,4 62,1 60,0 1-2 sygedage 23,5 23,4 24,8 23,8 24,3 26,7 3+ sygedage 8,0 11,7 5,0 5,9 11,7 11,1 Uoplyst 4,9 2,5 6,2 7,9 1,9 2,2 Total % Antal MULD 2008 Side 12

15 Sygedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 sygedage 57,7 56,3 53,5 51,9 37,5 58,3 1-2 sygedage 27,3 28,8 34,0 25,3 29,2 22,9 3+ sygedage 12,7 13,3 9,4 17,7 29,2 16,7 Uoplyst 2,3 1,7 3,1 5,1 4,2 2,1 Total % Antal Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? og Hvor mange hele skoledage / arbejdsdage har du været fraværende de sidste 30 dage? I svarkategorierne indgik, om fraværet skyldtes sygdom eller pjæk. I tabel 1.8 ses procentdelen af unge, som har pjækket fra skole eller arbejde i sidste måned, opdelt efter hvor mange genstande, de har drukket i sidste uge. Blandt de drenge, som har drukket mere end 21 genstande, har 20,4 % haft 3 pjækkedage eller mere i løbet af seneste måned. Det er en større andel sammenlignet med de andre grupper. De piger, som har drukket 15 genstande eller mere i sidste uge, har også markant flere pjækkedage sammenlignet med pigerne i de andre grupper. Eksempelvis er det 33,3 % af de piger, der har drukket mere end 21 genstande i sidste uge, der har haft tre pjækkedage eller mere i seneste måned. Tabel 1.8 Pjækkedage i sidste måned relateret til alkoholindtag i sidste uge (i procent) Pjækkedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 pjækkedage 64,8 66,5 64,0 50,5 50,5 68,9 1-2 pjækkedage 24,7 22,3 26,7 39,6 25,2 15,6 3+ pjækkedage 4,9 8,6 8,1 8,9 20,4 8,9 Uoplyst 5,6 2,5 1,2 1,0 3,9 6,7 Total % Antal Pjækkedage \ Genstande 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande Mere end 21 genstande Drikker aldrig 0 pjækkedage 70,0 66,7 67,3 55,7 45,8 72,9 1-2 pjækkedage 18,6 21,7 18,2 19,0 12,5 16,7 3+ pjækkedage 7,3 5,8 9,4 21,5 33,3 4,2 Uoplyst 4,1 5,8 5,0 3,8 8,3 6,3 Total % Antal Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? og Hvor mange hele skoledage/ arbejdsdage har du været fraværende de sidste 30 dage? I svarene indgik om fraværet skyldtes sygdom eller pjæk. MULD 2008 Side 13

16 SOCIOØKONOMISKE INDIKATORER OG GENSTANDSGRÆNSER Som et led i undersøgelsen blev der stillet spørgsmål om egen uddannelse, og om forældrene var skilt eller ej. Figur 1C viser, at forskellen mellem drenge og pigers drikkeadfærd er størst i grundskolen og på erhvervsuddannelser. Eksempelvis overskred 18,0 % af de drenge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, genstandsgrænserne for voksne mænd i sidste uge. Det er en højere procentdel sammenlignet med de piger, som er i gang med en erhvervsuddannelse - her er tallet 4,9 %. Blandt de drenge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, er der desuden flere, der overskred genstandsgrænserne, sammenlignet med drengene i de andre uddannelsesgrupper. Figur 1C Procentdel unge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, fordelt på køn og egen uddannelse 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0,0 18,0 11,4 11,3 11,9 11,8 4,9 12,7 14,0 12,3 Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge?, Går du i skole, er under uddannelse eller andet? og Hvilken skole / uddannelse går du på? I figuren er kun medtaget de hyppigst forekommende uddannelser samt dem, som ikke er under uddannelse. Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Ikke under uddannelse MULD 2008 Side 14

17 Figur 1.D viser, at på alle uddannelser over grundskole-niveau har mere end 1/3 af drengene og mere end 1/4 af pigerne haft et forbrug, hvor de mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage. Derudover ses, at drenge i gang med en videregående uddannelse er den gruppe, hvor flest har haft et så stort forbrug af alkohol (57,5 %). Figur 1.D Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, fordelt på køn og egen uddannelse 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 17,4 37,1 42,9 57,5 48,3 26,5 29,3 33,3 30,2 26,0 Spørgsmålene lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande?, Går du i skole, er under uddannelse eller andet? og Hvilken skole/uddannelse går du på? I tabellen er kun medtaget de hyppigst forekommende uddannelser samt dem, som ikke er under uddannelse. Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger). 0,0 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial Videregående uddannelse Ikke under uddannelse Figur 1.E viser, at procentdelen af drenge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, er lidt større blandt dem, som har forældre, der er skilt. MULD 2008 Side 15

18 Figur 1.E Procentdel unge, der overskred genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, fordelt på køn og om forældre er skilt eller ej ,8 9,7 13,1 11,4 Skilt Ikke skilt Skilt Ikke skilt Spørgsmålene lød: Hvor mange genstande drak du på hver af dagene i sidste uge? Er dine forældre skilt/separeret/flyttet fra hinanden? Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger) Figur 1.F viser, at procentdelen af unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, er størst blandt drenge, hvis forældre er skilt (49,0 %). Figur 1.F Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, fordelt på køn og om forældre er skilt eller ej 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 49,0 40,4 32,0 30,1 Skilt Ikke skilt Skilt Ikke skilt Spørgsmålene lød: Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Ved hvor mange lejligheder har du drukket mere end 5 genstande? og Er dine forældre skilt / separeret / flyttet fra hinanden? Procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen (769 drenge og 770 piger) UNGES ALKOHOLFORBRUG, Figur 1.G viser for årene procentdelen af unge som har drukket over genstandsgrænsen for voksne i sidste uge. Det ses, at der for drengene har været et fald fra 25 % til 13 % i denne årrække, dog er tallene fra 2008 ikke direkte sammenlignelige med de øvrige år pga. et metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelen af piger, som har drukket over genstandsgrænserne, har i årene været % er det første år, hvor der ikke er forskel mellem kønnene mht. hvor mange, der har drukket mere end genstandsgrænserne. MULD 2008 Side 16

19 Figur 1.G Procentdel unge, der drak mere end genstandsgrænserne for voksne i sidste uge, Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelene er beregnet af alle unge Figur 1.H viser for årene procentdelen af unge som mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage. Det ses, at der for drengene har været et fald siden 2000, så de nærmer sig pigernes niveau. Procentdelen af piger, som har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage er stagneret til at ligge på ca. 30 %. Derudover ses, at i alle årene er procentdelen større blandt drengene end pigerne. Figur 1.H Procentdel unge, der mindst tre gange har drukket mere end 5 genstande ved en lejlighed i de sidste 30 dage, Tallene fra 2008 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra de øvrige år pga. metodeskifte i dataindsamlingen. Procentdelene er beregnet af alle unge MULD 2008 Side 17

20 MULD 2008 Side 18

21 2. Rygning RESUMÉ 24 % af de unge ryger. 11 % ryger hver dag, og 3 % er storrygere. Der er ingen forskel mellem kønnene. 58 % af drengene og 53 % af pigerne har aldrig røget. 62 % af drengene og 58 % af pigerne har røget vandpibe én eller flere gange. De fleste af dem, der har røget vandpibe, har højst røget fem gange i alt. Flere drenge end piger har prøvet snus/skrå - 17 % af drengene og 7 % af pigerne. Næsten alle unge har kendskab til, at der er en aldersgrænse for salg af cigaretter. I alt 97 % af drengene og 98 % af pigerne svarede, at der er en aldersgrænse. 81 % af de unge ved, at aldersgrænsen er 18 år. 35 % af drengene og 41 % af pigerne er udsat for passiv rygning på deres skole eller uddannelsesinstitution. 22 % af drengene og 25 % af pigerne er udsat for passiv rygning i hjemmet. Fra er andelen af rygere faldet. Størstedelen af faldet skete før INDLEDNING I MULD-undersøgelsen 2008 er spurgt til de unges vaner og forbrug af cigaretter, vandpibe og snus/skrå. Derudover er spurgt til deres udsættelse for passiv rygning. Undersøgelsens resultater skal ses i lyset af de seneste års lovgivning på tobaksområdet og kulturændringer i samfundet. Eksempelvis er det blevet mere udbredt at ryge vandpibe blandt unge. Vandpiben appellerer til unge og uerfarne tobaksrygere blandt andet pga. tobakkens søde smag og det sociale element, men måske også fordi unge og deres forældre fejlagtigt tror, at det ikke er afhængighedsskabende at ryge vandpibe, og at det ikke er så farligt som at ryge cigaretter. Vandpiberygning betragtes ikke som rygning. For få år siden var snus og skrå sjældne produkter, men erfaringer fra de øvrige nordiske lande viser, at salget af snus, skrå og tobakspastiller stiger i takt med udbredelsen af røgfri miljøer. I 2001 blev det forbudt for elever i folkeskoler og ungdomsskoler at ryge på skolens område. Tre år senere, dvs. i 2004, blev det forbudt at sælge tobak til unge under 16 år. Siden august 2007 har det på skoler, opholdssteder og lignende - der fortrinsvis har elever under 16 år - ikke været tilladt for unge at ryge på institutionens område. Det er også forbudt for lærere at ryge på institutionens udendørsarealer, hvor børn og unge færdes. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer og forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning. Det er også et ønske, at rygning ikke længere er så synligt i de miljøer, hvor unge færdes, for at forebygge, at de unge begynder at ryge. Fra september 2008 har det ydermere været forbudt at sælge tobak til unge under 18 år. Det gælder både for cigaretter, snus, skrå og tobak til vandpiber. Der er også lagt begrænsninger på placeringen af tobaksvarer i butikkerne. UNGES TOBAKSVANER OG FORBRUG I undersøgelsen blev de unge spurgt: Ryger du? Svarkategorierne var: Ja, hver dag, Ja, mindst MULD 2008 Side 19

22 én gang om ugen, Ja, men sjældnere end hver uge og Nej. I undersøgelsen blev også spurgt: Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? Tabel 2.1 viser procentdelen af rygere blandt unge fordelt på alder og køn. Rygere er defineret som de unge, der har svaret, at de ryger hver dag, mindst én gang om ugen eller sjældnere end hver uge. Det ses, at 24,4 % af de unge ryger, og at der ikke er stor forskel mellem kønnene mht. hvor mange af drengene og pigerne, der ryger. Blandt drengene er der færrest rygere blandt de 16-årige (17,4 %) og flest blandt de 17-årige (28,4 %). Rygeprævalensen blandt piger varierer næsten ikke mellem de forskellige aldersgrupper. Tabel. 2.1 Rygere fordelt på køn og alder (i procent) og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Rygere 17,4 28,4 22,7 26,7 23,3 23,7 25,3 25,3 25,3 24,0 25,3 25,1 24,4 Ikkerygere 82,6 71,6 77,3 73,3 76,7 76,3 74,7 74,7 74,7 76,0 74,7 74,9 75,6 Total % Antal Spørgsmålet lød: Ryger du? Tabel 2.2.viser dagligrygerne fordelt på dem, der ryger mindre end 15 cigaretter dagligt og dem, der ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. Sidstnævnte gruppe betegnes som storrygere. Af tabellen ses, at 3,1 % af de unge er storrygere. Det svarer til, at hver fjerde unge dagligryger, er storryger. Der er næsten ingen forskel mellem kønnene. Blandt unge rygere er der mange, som kun ryger lejlighedsvis, hvilket er defineret som ugentligt eller sjældnere. 12,5 % af drengene ryger lejlighedsvis, og blandt pigerne er tallet 14,3 %. Tabel 2.2 Dagligrygere, lejlighedsrygere og storrygere fordelt på køn og alder (i procent) og Alder 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Alle Alle Dagligrygere 6,8 13,0 14,9 11,6 9,6 11,2 11,7 10,5 11,0 8,2 12,3 10,8 11,0 < 15 cigaretter dagligt 6,8 7,4 13,0 7,5 5,5 8,1 8,6 7,4 7,1 5,5 10,3 7,8 7, cigaretter dagligt 0,0 5,6 2,0 4,1 4,1 3,1 3,1 3,1 3,9 2,7 2,1 3,0 3,1.. Lejlighedsrygere 10,5 15,4 7,9 15,0 13,7 12,5 13,6 14,8 14,3 15,7 13,0 14,3 13,4 Ikkerygere 82,6 71,6 77,3 73,3 76,7 76,3 74,7 74,7 74,7 76,0 74,7 74,9 75,6 Total % Antal Spørgsmålet lød: Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? MULD 2008 Side 20

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Sådan udfylder du spørgeskemaet

Sådan udfylder du spørgeskemaet Sådan udfylder du spørgeskemaet 1) Brug kun en sort eller blå kuglepen. 2) Læs hvert enkelt spørgsmål og alle svarkategorier igennem før du svarer og vær opmærksom på, om du må sætte ét eller flere krydser.

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder. Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere Margit Velsing Groth Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges livsstil og dagligdag 2001 geografiske forskelle og ligheder Forfattere

Læs mere

Kortlægning af brugen og holdningerne. Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen

Kortlægning af brugen og holdningerne. Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen Kortlægning af brugen og holdningerne til rusmidler blandt unge på ungdomsuddannelserne i Svendborg 2013 Niels-Henrik M. Hansen og Niels Ulrik Sørensen Center for Ungdomsforskning 2014 Kortlægning af brugen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Euforiserende stoffer

Euforiserende stoffer Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere