Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum.

Transkript

1 Jura Studieleder: Lektor, cand.jur. & ph.d. Annette Kronborg. Opfattelsen af hvad ret er og hvilke elementer af et retssystem, der er centrale, har varieret igennem historien og har været bundet af tid og rum. Rammerne for vestlig retsvidenskab har i de seneste århundreder været nationalstaten, og retsvidenskaben har først og fremmest beskæftiget sig med lovgivningen - den centrale retsdannelse og dennes anvendelse ved domstolene eller i forvaltningen. Decentral retsdannelse som sædvaner, kutymer og informel ret har indtaget en langt mere tilbagetrukket rolle, og det samme gælder den overnationale retsdannelse - folkeretten. Retten og retsopfattelsen er imidlertid ikke den samme i den klassiske retsstat, i velfærdsstaten eller under den delvise afvikling af nationalstaten som den centrale ramme for regulering, som vi oplever i øjeblikket. Retsstaten var karakteriseret ved få og generelle regler, der var klart og præcist formuleret og sjældent blev ændret. De værdier, der blev lagt vægt på, var frihed og retssikkerhed, hvilket meget ofte blev forstået som forudberegnelighed. Staten skulle være garant for disse værdier. Juristerne var den vigtigste profession ved formulering og anvendelse af retsreglerne. Domstolene var det vigtigste forum for løsning af retstvister. Velfærdsstatens ret er præget af mange og meget konkrete og ofte skiftende regler, som kan være indbyrdes modsætningsfulde. Velfærden, dvs. samfundets materielle goder, fordeles til og reguleres mellem borgerne gennem retssystemet. Staten bliver således en garant for velfærden. Domstolene suppleres med andre organer, der afgør konflikter, såsom offentlige ankenævn og private voldgifter. Disse mange organers afgørelse får også en tendens til at blive indbyrdes modstridende. Juristerne bliver ikke længere den professionsgruppe, der dominerer med hensyn til formulering og anvendelse af retsregler. Mange andre grupper arbejder som retlige beslutningstagere, fx sygeplejersker, læger, arbejdsformidlere, socialrådgivere, politifolk. Mange andre faggrupper end jurister arbejder som juridiske rådgivere, fx bankfolk, ejendomsmæglere, revisorer. Den intensive regulering i velfærdsstaterne er i 1980-erne i en lang række vestlige lande blevet afløst af en»deregulerings-bølge«. Deregulering, privatisering etc. kan imidlertid ikke ses som en egentlig afskaffelse af regler, men som en flytning af reguleringen fra det centrale statslige niveau til andre niveauer og til andre magtforhold end forholdet mellem stat og borger.

2 Vi befinder os i øjeblikket i en overgangsfase, hvor både rammerne om retten og rettens indhold er under forandring. Nationalstatens rolle som ramme for og udsteder af reguleringen svækkes. Reguleringsniveauerne bliver både internationale, regionale og lokale. Som eksempler på det internationale reguleringsniveau kan nævnes folkeretlige konventioner om menneskerettigheder og miljø og aftaler mellem multinationale selskaber. Som eksempler på det regionale reguleringsniveau kan nævnes dannelsen af økonomiske og retlige fællesskaber, der også får egentlig regeldannende kompetence. EU er det mest nærliggende eksempel set fra Danmark. Inden for disse fællesskaber flyttes regulerings-kompetencen fra nationalstatsniveauet til de lokale niveauer, det være sig fra den spanske centralisering til de autonome provinser, til de tyske forbundslande og kommuner og til de danske regionale enheder. Også reguleringsindholdet må forventes at blive ændret i de kommende år. Den økologiske krise tilspidses, og heller ikke for retsvidenskaben bliver det en fordeling af de materielle goder, der alene vil stå i centrum. Retssystemet skal ikke længere garantere forbrug og fordeling af materielle goder, men sikre mod miljø-ødelæggelse og genoprette og rydde op efter skete skader. Denne udvikling vil formentlig også få konsekvenser både for hvilke konflikter retten vil blive orienteret imod, hvem der skal forvalte denne regulering, og hvem der skal deltage i løsningen af konflikterne. Der tegner sig endnu ikke noget entydigt billede af denne udvikling. Grundkurset Grundkurset, der består af ét modul, "Introduktion til jura", strækker sig over 10 lektioner og udbydes både efterår og forår. På kurset introduceres centrale dele af retssystemet og den måde, hvorpå juridiske problemstillinger undersøges og analyseres. Lærebogen på grundmodulet er "Introduktion til jura" af Peter Blume (Akademisk Forlag). For det første gives en generel introduktion til de nationale og internationale retskilder (fx love, domme, direktiver og traktater), som har betydning for fastlæggelsen af gældende ret. I denne forbindelse inddrages rettens historie og rettens relation til det øvrige samfund. For det andet behandles den retlige regulering, som vedrører forholdet mellem private. Væsentlige områder er her obligationsret (bl.a. aftaleret, erstatningsret) og ejendomsret.

3 For det tredje behandles den ret, der angår de offentlige myndigheder, samt forholdet mellem borgerne og det offentlige. Her indgår de overordnede regler for Folketinget, domstolene og forvaltningen samt den almindelige forvaltningsret. For det fjerde inddrages behandlingen af retslige konflikter og brud på de fastsatte regler. Hovedtemaer er her domstolens arbejde (procesret) og de grundlæggende regler i strafferetten. For det femte behandles den internationale rets betydning, idet fokus her er på folkeretten, menneskerettigheder og EU-ret. Emnekurser Emnekurser har samme varighed som grundmodulet. Der starter nye emnekurser hvert semester. I modsætning til grundmodulet giver emnekurserne mulighed for at specialisere sig inden for et retsområde, der har ens særlige interesse. Som eksempler på, hvad der i de senere år har været udbudt, kan nævnes: - Ímmigration Law (udbydes på engelsk) - Mediation: Konflikthåndtering på en konstruktiv måde - Whistleblowers og loyale embedsmænd: Offentligt ansattes ytringsfrihed Der stilles ikke formelt krav om, at man har gennemgået grundkursus for at kunne tilmelde sig emnekursus. Deltagerne må imidlertid have forudsætninger, der svarer hertil, idet læreren i undervisningen forudsætter, at deltagerne har en viden, der svarer til grundkursus. Videregående emnekurser oprettes i et vist omfang, når der er interesse herfor blandt tilstrækkelig mange af deltagerne på et emnekursus. Der gives her lejlighed til at udarbejde skriftlige eller mundtlige opgaver. Linjeopgave Efter deltagelse i mindst 6 kurser inden for jura eller beslægtede linjestudier kan de, der er interesseret deri, få mulighed for at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Ved tilfredsstillende besvarelse udstedes et linjebevis. Det må dog understreges, at man kan følge linjestudiet og tage emnekurser, lige så længe man ønsker, uden at indstille sig til linjebevis, ligesom det er muligt at fortsætte med at tage nye emnekurser og derved vedligeholde sin viden, også efter at man har erhvervet sit linjebevis.

4 Pensum og forberedelse Der vil normalt være angivet i semesterprogrammet, hvilke bøger der anvendes i undervisningen. Man bør ikke anskaffe sig andre bøger, før man har rådført sig med læreren. Juridiske bøger er normalt ret dyre. For at nedsætte deltagernes bogudgifter udarbejdes der ofte materiale-samlinger, der foreligger i fotokopi, hvilket betyder, at kvaliteten af materialet desværre ikke altid er optimal. Men da prisen på undervisningsmaterialet ville blive fordyret meget ved anvendelsen af andre former for undervisningsmateriale, fastholder vi foreløbig denne form. Deltagerne betaler kopiprisen. Teksterne vil fortrinsvis være på dansk, i enkelte tilfælde dog også på nordiske sprog eller engelsk. Der udarbejdes detaljeret læseplan for kurserne. Litteraturhenvisninger og biblioteker Jens Søndergård: Dansk juridisk bibliografi (Juristforbundets forlag). Bibliografien registrerer al dansk juridisk litteratur, dvs. bøger, tidsskriftartiksler, betænkninger og kommenterede højsteretsdomme samt et udvalg af avisartikler af juridisk interesse. Juridiske tidsskrifter JURISTEN - (Juristforbundets forlag), bringer juridiske artikler samt orienterer om udvalgte dele af ny lovgivning. RETFÆRD - (Akademisk forlag), et fællesnordisk kritisk tidsskrift, bringer artikler, boganmeldelser mv. UGESKRIFT FOR RETSVÆSEN - bringer løbende alle højesterets- og landsretsdomme samt udvalgte byretsdomme. Endvidere bringes artikler og litteraturomtaler. EUROPEAN LAW REVIEW - bringer artikler, anmeldelser og omtaler EFdomstolens domme (Sweet & Maxwell - engelsksproget). COMMON MARKET LAW REVIEW - bringer artikler, boganmeldelser og domsomtale (Martinus Nijhoff Publishers - engelsksproget). Større lovsamlinger Karnovs lovsamling - Schultz lovservice på det sociale område - P. Bruun Nielsen: DJØF skattelovsamling (EU-Tidende L - samling af EU-retsakter) Lovregistre Lovnøglen - Dansk Lovregister - EUT-Register over gældende EU-retsforskrifter (udkommer 2 gange årligt)

5 Praktiske håndbøger Peter Blume: Juridisk metodelære (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udg. 2004) Bo og W.E. von Eyben: Juridisk ordbog (Gad Jura, 12. udg. 2004) M. Koktvedgaard m.fl.: Juridisk Formularbog (Juristforbundets Forlag, 15. udg. 1999) Biblioteker (med offentlig adgang) med større samlinger af juridisk litteratur - Det kongelige Bibliotek, Afdeling for Samfundsvidenskab og Jura, Fiolstræde 1 - Herudover har større folkebiblioteker normalt et vist udvalg af juridisk litteratur, lovsamlinger mv. Forslag fra deltagere Under kurserne og ved afslutningen af kurserne er forslag fra deltagerne til nye juridiske emner særdeles velkomne. Folkeuniversitetet vil bestræbe sig på at imødekomme sådanne forslag under forudsætning af, at der findes lærerkræfter, og at der kan forventes det nødvendige deltagerantal til et sådant