Finanspolitisk holdbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk holdbarhed"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat

2 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse af finanspolitisk holdbarhed er at vurdere udviklingen i de offentlige finanser over tid med udgangspunkt i den aktuelle indretning af velfærdsordninger, skattesystem m.m. og forventede udviklingstræk i demografi m.m. Ved finanspolitisk holdbarhed forstås, at forventede skatteindtægter (inklusiv bloktilskud fra Danmark m.m.) vil kunne dække udgifterne i den offentlige sektor. Kravet er ikke, at indtægter og udgifter nødvendigvis skal balancere hvert eneste år, men at der skal være en sådan balance over tid. Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed vil udgifterne systematisk overstige indtægterne, hvilket vil lede til gældsætning og dermed et nødvendigt behov for reformer, dvs at den aktuelle politik og indretning af velfærdssamfundet kan ikke videreføres. Såfremt kravene til finanspolitisk holdbarhed er opfyldt, vil det være muligt at videreføre den eksisterende politik. En analyse af finanspolitisk holdbarhed er ikke en prognose for den fremtidige udvikling, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for økonomiske reformer. Holdbarhedsanalyser kan ligeledes benyttes til at analysere effekterne af foreslåede eller planlagte økonomiske reformer for de offentlige finanser, eller effekter af ændringer i den økonomiske situation (f.eks. igangsættelse af et storskalaprojekt). Det er vigtigt at tilrettelægge den økonomiske politik sådan, at der sikres finanspolitisk holdbarhed. Herved sikres en balance mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor og dermed en stabil udvikling uden gældsopbygning og utilsigtet omfordelingen mellem generationer. En holdbar finanspolitik er samtidig et signal til omverdenen om, at den offentlige økonomi bliver styret ansvarligt og kontinuerligt. En vurdering af den finanspolitiske holdbarhed er baseret på en fremskrivning af økonomien og stiller høje krav til model, data og antagelser. Fremskrivningen baseres på et strukturelt/konjunkturneutralt år og forventninger til den langsigtede udvikling i prisniveau og produktivitet samt befolkningsudviklingen. Usikkerheden i forbindelse med vurderingen af offentlige indtægter og udgifter øges væsentligt med tidshorisonten, da tiltag, reformer, innovation, klimaforandringer og tekniske fremskridt kan give kvantespring til både indtægter og

3 udgifter. Af denne årsag er de foretagne analyser her baseret på en vurdering frem til år Valget af slutår påvirker analyserne og derfor analyseres finanspolitisk holdbarhed ofte uden eksplicit slutår. Sådanne analyser stiller imidlertid store krav til fremskrivningerne og derfor er der her valgt at operere med et givet slut år og med fokus på profilen for de offentlige finanser. Grønlands Statistik fremskriver befolkningsudviklingen frem til 2040 og dette er sat til slutåret. Der pågår løbende et udviklingsarbejde af holdbarhedsmodellen. I tidligere analyser af finanspolitisk holdbarhed fra Økonomisk Råd blev fremskrivningerne i den finanspolitiske holdbarhedsmodel baseret på det seneste offentliggjorte regnskabsår, hvilket betød, at eventuelle udsving i indtægter eller udgifter i det aktuelle år slog ud i den efterfølgende fremskrivningsperiode. De væsentligste ændringer er sket i opbygningen af den kortsigtede fremskrivning, hvor modellen nu er opdelt i tre prognose år og et strukturelt konjunkturneutralt år, som fremskrivningen så baseres på. Derudover er der sket en niveaumæssig forskydning, idet salg af varer og tjeneste går fra at være en positiv indtægt til en negativ udgift. Det har den fordel at posterne nu kan aflæses direkte fra de relevante konti i statistikken Offentlige finanser (Grønlands Statistik, 2012) Prognoseår og strukturår i de nye holdbarhedsberegninger Selve modelberegningerne er i årets rapport blevet ændret, så der i højere grad end hidtil er forsøgt at tage hensyn til nyere information fra regnskaber, budgetter mv. om udviklingen i en række større udgifts- og indtægtsposter i 2012, 2013 og Det betyder, at de offentlige underskud i disse år nu får en betydning via lavere nettorenteindtægter fremadrettet for opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed. Det er nyt i forhold til tidligere og er en kvalitetsforbedring af beregningerne, som imidlertid ikke har væsentlig betydning for fremskrivningerne af de offentlige udgifter og indtægter frem mod De langsigtede og modelbaserede fremskrivninger af offentlige indtægter og udgifter starter nu i 2015 i holdbarhedsberegningerne. Det betyder, at 2015 antages at være et såkaldt konjunkturneutralt år, hvor produktionen og beskæftigelsen er på et normalt niveau, og

4 hvor den offentlige saldo er på sit strukturelle niveau og ikke bliver påvirket af ekstraordinære forhold. Hvor det har givet mening, er de offentlige indtægter og udgifter målt som andel af BNP i det konjunkturneutrale år 2015 blevet fastlagt som et simpelt, uvægtet gennemsnit af disse poster i årene 2007 til Bloktilskuddet er fremskrevet selvstændigt og i tråd med Selvstyreaftalen, jf. nedenfor. Det er vurderingen, at den offentlige saldo i det konjunkturneutrale år 2015 cirka vil være i balance, og det er også udgangspunktet for beregningen af den finanspolitiske holdbarhed i GØR rapporten. Når de offentlige finanser alligevel ikke er langtidsholdbare, skyldes det alene, at befolkningsudviklingen med de nuværende velfærdsstandarder presser udgifterne op, og at indtægterne ikke kan følge med op Antagelser bag modellen De underliggende antagelser om de langsigtede trends er en inflationsrate på 1,75% og produktivitetsvækst på 1,5% over hele perioden og derved uændret fra tidligere analyser. Bloktilskuddet reguleres efter Selvstyreloven, der fastlægger de økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle danske pris- og lønindeks (PL-indekset) på finansloven det pågældende år. PL-indeks beregnes som et vægtet gennemsnit af stigningen i lønninger (60 pct.) og forbrugerpriser (40 pct.). I holdbarhedsberegningen fremskrives bloktilskuddet med udgangspunkt i løn- og prisstigningerne i den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi (Konvergensprogram 2013). Grønlands Statistik udarbejder befolkningsfremskrivningen med antagelser om en samlet fertilitet på 2,269 (2,305 for kvinder født i Grønland). Den samlede fertilitet forventes at falde til 2,187 (2,273 for kvinder født i Grønland) over 10 år, hvorefter niveauet antages at holde sig konstant. Dødeligheden beregnes baseret på de seneste 5 år, hvor middellevetiden forventes at stige med 5,6 år for mænd født i Grønland og 4,6 år for kvinder. Se for mere information.

5 I den langsigtede fremskrivning af indtægter og udgifter er alene indregnet effekter af vedtagen politik. Forslag til reformer, der på længere sigt kan styrke de offentlige finanser og holdbarheden, bliver af forsigtighedshensyn ikke medregnet. 2. Ændringer i den finanspolitiske holdbarhedsmodel 2.1. Demografi Den finanspolitiske holdbarhedsmodel er baseret på de samlede offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af indtægter er baseret på nationalregnskabet og består primært af bloktilskud, overførsler fra udlandet, samt skatter og afgifter. Udgifter bliver delt op i offentligt forbrug og offentlige overførsler. Offentligt forbrug fordeles ud på poster, der kan identificeres i nationalregnskabet og publikationen Offentlige udgifter (Grønlands Statistik, 2012). Dette drejer sig blandt andet om sundhed, kultur, undervisning, sygdom og invaliditet, alderdom samt familie og børn. Overførsler består af alderspension, førtidspension, arbejdsmarkedsydelser ved ledighed, hjemsendelse, sygdom, offentlig hjælp, barselsdagpenge, børnetilskud, boligsikring og uddannelsesstøtte. De respektive poster fremskrives med befolkningsprofilen for de relevante aldersgrupper. Derved slår en voksende ældrebefolkning igennem på især alderspensioner, sundhed og alderdom.

6 Figur 1 Forsørgerbrøken Befolkningsprofilen har kun ændret sig marginalt fra fremskrivningen i Derved er der ikke den store ændring i modellen grundet ændringer i befolkningsfremskrivningen. Udviklingen i forsørgerbrøken viser til gengæld, hvordan forsørgerbrøken er på sit laveste lige nu (den potentielle arbejdsstyrke størst), og herefter vil forøges betydeligt. Det vil sige, at der bliver færre i den potentielle arbejdsstyrke til at forsørge og flere uden for den potentielle arbejdsstyrke, der skal forsørges. De stigende udgifter skal desuden sammenholdes med den ændrede profil af de ikke-erhvervsaktive, som primært bliver ældre fremfor yngre. En aldrende befolkning lægger et pres på især sundhedsydelser og pensioner. Niveauet for sundhedsydelser i Grønland er stadigt lavere end i mange andre lande, jf. (Deloitte, 2010). Dette kan fremadrettet forventes at udløse et pres for forbedringer på sundhedsområdet og dermed en udgiftsudvikling, der overstiger forudsætninger i holdbarhedsanalysen. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere orienterede mod deres sundhedstilstand og påvirket af sundhedsforebyggende indsatser, hvilket vil dreje i retningen af en sundere livsstil og befolkning. En generelt forbedret helbredstilstand, herunder blandt ældre (såkaldt sund aldring ), har en dæmpende effekt på udgiftspresset indenfor sundhedssektoren. Fremskrivningen af offentligt forbrug af sundhed er dermed muligvis undervurderet. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere observante på deres sundhedstilstand og sundhedsforebyggende

7 indsats, hvilket vil dreje i retning af en sund aldring, som også ses i andre vestlige lande. En sund aldring er lagt ind i modellen, som en lavere stigning i sundhedsudgifter ved en stigning i alder. Hvert femte år bliver befolkningen et år yngre vurderet ud fra aldersafhængige sundhedsomkostninger. Dette har en dæmpende effekt på udgifterne, som stiger mindre end ældrebefolkningen. Sund aldring giver også en højere forventet levealder. Derved er stigende pensionsudbetalinger en stor del af de stigende udgifter, idet pensionister lever længere. En tilsvarende stigende pensionsalder kunne være med til at give et bidrag til en reduktion af det samlede finanspolitiske holdbarhedsproblem Resultater af Holdbarhedsberegningerne Figur 3Figur 2 viser, hvordan udgifterne vil stige over de kommende år med den nuværende indretning af velfærdsordningerne. Af fremskrivningen fremgår det, at udgifterne fortsat både vil ligge over indtægter og stige mere end indtægter, så finansieringsgabet øges. Stigningen i udgifter og faldet i indtægter skyldes en kombination af udviklingen på flere poster. På udgiftssiden er det først og fremmest udgifter til sundhedsydelser, alderspensioner samt sociale omkostninger i forbindelse med alderdom og såsom hjemmepleje og alderdomshjem der vokser over perioden. Figur 2 Indtægter og Udgifter Figur 3 Indtægter og Udgifter

8 Med de nye beregninger i GØR rapport kan holdbarhedsindikatoren opgøres til ca. -5,75 pct. af BNP. Det betyder, at hvis de offentlige finanser frem mod 2040 varigt blev forbedret med 5,75 pct. af BNP, så ville de samlede indtægter netop svare til de samlede udgifter frem mod I tidligere rapporter fra Økonomisk Råd har holdbarhedsindikatoren været lidt mere negativ mellem -7,9 pct. og -6,5 pct. af BNP. Når den genberegnede holdbarhedsindikator er knap så negativ hænger det primært sammen med ovenstående antagelse om balance mellem indtægter og udgifter i det konjunkturneutrale år Som nævnt indledningsvist er en analyse af finanspolitisk holdbarhed ikke en prognose, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for reformer. Der er i de senere år ikke truffet beslutning om reformer, der kan bringe landet tættere på finanspolitisk holdbarhed. Den langsigtede finanspolitiske udfordring er uændret i forhold til tidligere vurderet af Økonomisk Råd. Størrelsesordenen af finansieringsbehovet svarer til en permanent forbedring af de offentlige finanser på op mod 1 mia. kr DA, DAU og Offentlige Finanser Holdbarhedsmodellen trækker på data fra Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012) som er baseret på nationalregnskabspraksis med et balanceprincip på aktiver og passiver. Derved bliver der også taget højde for beholdninger, så udlån og investeringer indgår som aktiver på balancesiden og ikke udelukkende likviditetsstørrelser, hvor udlån og investeringer posteres som en likvid udskrivning samme år. Finanspolitikken styres i praksis primært efter to konti; Drift og Anlæg (DA) og Drift, Anlæg og Udlån (DAU). DA saldoen angiver indtægter og udgifter for drift og anlæg i samme år. Udlån fremgår ikke på denne konto. DAU er opgjort så udlån også indgår som en negativ postering. DA kontoen tager derved ikke højde for udsving i anlægsomkostninger fra år til år. DAU-saldoen tager yderligere ikke højde for rente og afdrag på udlån. Derved vil de to saldi 1 Med BNP-niveau på 13,4 mia.kr. vil en holdbarhedsindikator på -7,5 pct. betyde at finansieringsbehovet netop er 1 mia.kr. Holdbarhedsindikatoren skal generelt fortolkes forsigtigt og flere forhold gør at holdbarhedsudfordringen er forsigtigt beregning med Økonomisk Råds metode. For det første antages balance på saldoen i det konjunkturneutrale startår for beregningerne. For det andet indebærer det faste slutår for beregningerne (i 2040), at holdbarhedsudfordringen reelt undervurderes, jf. GØR (2010). Samlet set er det derfor fortsat vurderingen, at Grønland har et holdbarhedsproblem, og at størrelsesordenen af dette finansieringsbehov er op mod 1 mia. kr

9 komme til at svinge meget fra år til år afhængigt af niveauet for nyinvesteringer, udlån og afdrag. Forskellen på DAU og DA er nettoudlån til Nukissiorfiit, Royal Greenland og Kommunerne. Dvs. de udlån som med stor sandsynlighed bliver tilbagebetalt. Nettoudlån til uddannelsesstøtte, ESU mv. er dermed med i både DA og DAU. Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012)( Offentlige Finanser ) baseres på internationale nationalregnskabsprincipper, hvor beholdningsstørrelser og strømstørrelser opgøres hver for sig. Dette betyder, at der er en vis forskel fra DA- og DAU-resultaterne til Offentlige Finanser. Derfor vil der være en forskel på selvstyrets regnskaber og opgørelsen af selvstyrets indtægter og udgifter i de Offentlige Finanser, som følge af indskud i og udbytte fra aktieselskaber, lån til kommunerne, uddannelsesstøttelån, ESU-lån, BSU- lån, salg af boliger, anlægsudgifter samt anlægsudlån til den selskabslignende sektor. Renter og afskrivninger indgår som indtægter/udgifter i Offentlige Finanser, mens afdrag på udlån ikke indgår. Baseret på DA og DAU saldoen kan der derfor blive ført en politik med balance på budgettet, mens holdbarhedsmodellen viser, at den samme finanspolitik er uholdbar på længere sigt. Tabel 1 Udviklingen i landskassens hovedposter ifølge forslag til finanslov for 2014 Mio.kr., årets priser R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 FL2013 FFL2014 BO2015 BO2016 BO Driftsudgifter i alt 2.786, , , , , , , , , ,7 2.Lovbundne udgifter i alt 836,5 850,3 852,0 870,2 878, , , , , ,8 3.Tilskud 1.591, , , , , , , , , ,8 4.Anlægsudgifter i alt 929,5 807,7 719, ,0 968,6 779,4 739,6 639,1 555,2 545,2 5.Indtægter i alt , , , , , , , , , ,5 6. Faktisk DAU (1)+(2)+(3)+(4)-(5) -317,1-945,9-2,0-155,6-64,6-113,5-76,3-62,8 106,3 171,0 7. DA saldo 94,0 515,0-207,0-49,0-149,0-1,0 102,0 108,0-98,0-153,0 8. netto udlån Nukissiorfiit 223,0 132,0 223,0 277,4 247,6 153,5 18,3 10,6 5,2 0,1 9. stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden 88,0 45,0-214,0 148,0-149,0-100,0-100,0-100,0-100,0-100,0 10. DAU korrigeret (6) + (9) -229,1-900,9-216,0-7,6-213,6-213,5-176,3-162,8 6,3 71,0 Tabel 2 viser udvalgte indtægter og udgifter fra forslaget til finanslov for 2014., hvor det ses at 11 pct. af udgifterne er anlægsudgifter.

10 Tabel 2 Udvalgte poster for indtægter og udgifter i forslag til finanslov 2014 Forslag til Finanslov 2014 Indtægter Mio. kr. pct. Udgifter Mio. kr. pct. Bloktilskud fra Staten 3642,2 55 Driftsudgifter 2807,8 42 Direkte skatter 1034,8 16 Bloktilskud til kommuner 1147,4 17 Tilskud ekskl. bloktilskud til Indirekte skatter 897,9 14 kommuner 933,5 14 Fiskeri- og partnerskabsaftaler med EU 326,8 5 Lovbundne udgifter 1052,8 16 Øvrige indtægter 703,0 11 Anlægsudgifter 739,6 11 Indtægter i alt 6604,8 100 Udgifter i alt 6681, Konklusion på den finanspolitiske holdbarhed Skatte- og velfærdskommissionen kom i 2011 med en række anbefalinger til reformer, der er nødvendige for at opnå en holdbar langsigtet finanspolitik. Den demografiske udvikling fører til en stigning i de offentlige udgifter. Derudover er der brug for at løse de samspilsproblemer Skatte- og Velfærdskommissionens påpegede i 2011, for derigennem at øge arbejdsudbuddet og dermed mindske gabet mellem indtægter og udgifter. Den samlede konklusion er, at den førte finanspolitik kombineret med den demografiske fremskrivning fører til uholdbar udvikling i de offentlige finanser.

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Budgetopfølgning August 2013

Budgetopfølgning August 2013 Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2015

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2015 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2015 0 August 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Nyt siden sidst... 4 1.2 Læsevejledning... 5 2 Resultater af fremskrivningen... 6 2.1 Makroøkonomisk udvikling...

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Kapitel 12 Samlede effekter

Kapitel 12 Samlede effekter Kapitel 12 Samlede effekter 12.1 Introduktion De økonomiske konsekvenser af den samlede forslagspakke vurderes i dette kapitel. Kapitlet indledes med en identifikation af finansieringsproblemet knyttet

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvis du har 5 12 måneder

Hvis du har 5 12 måneder Hvis du har 5 12 måneder AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSEMEDARBEJDER MORTEN JARLBÆK PEDERSEN. RESUME Danskernes arbejdsomhed er kommet politisk i fokus. Med en økonomi,

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere