Finanspolitisk holdbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanspolitisk holdbarhed"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat

2 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse af finanspolitisk holdbarhed er at vurdere udviklingen i de offentlige finanser over tid med udgangspunkt i den aktuelle indretning af velfærdsordninger, skattesystem m.m. og forventede udviklingstræk i demografi m.m. Ved finanspolitisk holdbarhed forstås, at forventede skatteindtægter (inklusiv bloktilskud fra Danmark m.m.) vil kunne dække udgifterne i den offentlige sektor. Kravet er ikke, at indtægter og udgifter nødvendigvis skal balancere hvert eneste år, men at der skal være en sådan balance over tid. Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed vil udgifterne systematisk overstige indtægterne, hvilket vil lede til gældsætning og dermed et nødvendigt behov for reformer, dvs at den aktuelle politik og indretning af velfærdssamfundet kan ikke videreføres. Såfremt kravene til finanspolitisk holdbarhed er opfyldt, vil det være muligt at videreføre den eksisterende politik. En analyse af finanspolitisk holdbarhed er ikke en prognose for den fremtidige udvikling, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for økonomiske reformer. Holdbarhedsanalyser kan ligeledes benyttes til at analysere effekterne af foreslåede eller planlagte økonomiske reformer for de offentlige finanser, eller effekter af ændringer i den økonomiske situation (f.eks. igangsættelse af et storskalaprojekt). Det er vigtigt at tilrettelægge den økonomiske politik sådan, at der sikres finanspolitisk holdbarhed. Herved sikres en balance mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor og dermed en stabil udvikling uden gældsopbygning og utilsigtet omfordelingen mellem generationer. En holdbar finanspolitik er samtidig et signal til omverdenen om, at den offentlige økonomi bliver styret ansvarligt og kontinuerligt. En vurdering af den finanspolitiske holdbarhed er baseret på en fremskrivning af økonomien og stiller høje krav til model, data og antagelser. Fremskrivningen baseres på et strukturelt/konjunkturneutralt år og forventninger til den langsigtede udvikling i prisniveau og produktivitet samt befolkningsudviklingen. Usikkerheden i forbindelse med vurderingen af offentlige indtægter og udgifter øges væsentligt med tidshorisonten, da tiltag, reformer, innovation, klimaforandringer og tekniske fremskridt kan give kvantespring til både indtægter og

3 udgifter. Af denne årsag er de foretagne analyser her baseret på en vurdering frem til år Valget af slutår påvirker analyserne og derfor analyseres finanspolitisk holdbarhed ofte uden eksplicit slutår. Sådanne analyser stiller imidlertid store krav til fremskrivningerne og derfor er der her valgt at operere med et givet slut år og med fokus på profilen for de offentlige finanser. Grønlands Statistik fremskriver befolkningsudviklingen frem til 2040 og dette er sat til slutåret. Der pågår løbende et udviklingsarbejde af holdbarhedsmodellen. I tidligere analyser af finanspolitisk holdbarhed fra Økonomisk Råd blev fremskrivningerne i den finanspolitiske holdbarhedsmodel baseret på det seneste offentliggjorte regnskabsår, hvilket betød, at eventuelle udsving i indtægter eller udgifter i det aktuelle år slog ud i den efterfølgende fremskrivningsperiode. De væsentligste ændringer er sket i opbygningen af den kortsigtede fremskrivning, hvor modellen nu er opdelt i tre prognose år og et strukturelt konjunkturneutralt år, som fremskrivningen så baseres på. Derudover er der sket en niveaumæssig forskydning, idet salg af varer og tjeneste går fra at være en positiv indtægt til en negativ udgift. Det har den fordel at posterne nu kan aflæses direkte fra de relevante konti i statistikken Offentlige finanser (Grønlands Statistik, 2012) Prognoseår og strukturår i de nye holdbarhedsberegninger Selve modelberegningerne er i årets rapport blevet ændret, så der i højere grad end hidtil er forsøgt at tage hensyn til nyere information fra regnskaber, budgetter mv. om udviklingen i en række større udgifts- og indtægtsposter i 2012, 2013 og Det betyder, at de offentlige underskud i disse år nu får en betydning via lavere nettorenteindtægter fremadrettet for opgørelsen af den finanspolitiske holdbarhed. Det er nyt i forhold til tidligere og er en kvalitetsforbedring af beregningerne, som imidlertid ikke har væsentlig betydning for fremskrivningerne af de offentlige udgifter og indtægter frem mod De langsigtede og modelbaserede fremskrivninger af offentlige indtægter og udgifter starter nu i 2015 i holdbarhedsberegningerne. Det betyder, at 2015 antages at være et såkaldt konjunkturneutralt år, hvor produktionen og beskæftigelsen er på et normalt niveau, og

4 hvor den offentlige saldo er på sit strukturelle niveau og ikke bliver påvirket af ekstraordinære forhold. Hvor det har givet mening, er de offentlige indtægter og udgifter målt som andel af BNP i det konjunkturneutrale år 2015 blevet fastlagt som et simpelt, uvægtet gennemsnit af disse poster i årene 2007 til Bloktilskuddet er fremskrevet selvstændigt og i tråd med Selvstyreaftalen, jf. nedenfor. Det er vurderingen, at den offentlige saldo i det konjunkturneutrale år 2015 cirka vil være i balance, og det er også udgangspunktet for beregningen af den finanspolitiske holdbarhed i GØR rapporten. Når de offentlige finanser alligevel ikke er langtidsholdbare, skyldes det alene, at befolkningsudviklingen med de nuværende velfærdsstandarder presser udgifterne op, og at indtægterne ikke kan følge med op Antagelser bag modellen De underliggende antagelser om de langsigtede trends er en inflationsrate på 1,75% og produktivitetsvækst på 1,5% over hele perioden og derved uændret fra tidligere analyser. Bloktilskuddet reguleres efter Selvstyreloven, der fastlægger de økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i det generelle danske pris- og lønindeks (PL-indekset) på finansloven det pågældende år. PL-indeks beregnes som et vægtet gennemsnit af stigningen i lønninger (60 pct.) og forbrugerpriser (40 pct.). I holdbarhedsberegningen fremskrives bloktilskuddet med udgangspunkt i løn- og prisstigningerne i den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi (Konvergensprogram 2013). Grønlands Statistik udarbejder befolkningsfremskrivningen med antagelser om en samlet fertilitet på 2,269 (2,305 for kvinder født i Grønland). Den samlede fertilitet forventes at falde til 2,187 (2,273 for kvinder født i Grønland) over 10 år, hvorefter niveauet antages at holde sig konstant. Dødeligheden beregnes baseret på de seneste 5 år, hvor middellevetiden forventes at stige med 5,6 år for mænd født i Grønland og 4,6 år for kvinder. Se for mere information.

5 I den langsigtede fremskrivning af indtægter og udgifter er alene indregnet effekter af vedtagen politik. Forslag til reformer, der på længere sigt kan styrke de offentlige finanser og holdbarheden, bliver af forsigtighedshensyn ikke medregnet. 2. Ændringer i den finanspolitiske holdbarhedsmodel 2.1. Demografi Den finanspolitiske holdbarhedsmodel er baseret på de samlede offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af indtægter er baseret på nationalregnskabet og består primært af bloktilskud, overførsler fra udlandet, samt skatter og afgifter. Udgifter bliver delt op i offentligt forbrug og offentlige overførsler. Offentligt forbrug fordeles ud på poster, der kan identificeres i nationalregnskabet og publikationen Offentlige udgifter (Grønlands Statistik, 2012). Dette drejer sig blandt andet om sundhed, kultur, undervisning, sygdom og invaliditet, alderdom samt familie og børn. Overførsler består af alderspension, førtidspension, arbejdsmarkedsydelser ved ledighed, hjemsendelse, sygdom, offentlig hjælp, barselsdagpenge, børnetilskud, boligsikring og uddannelsesstøtte. De respektive poster fremskrives med befolkningsprofilen for de relevante aldersgrupper. Derved slår en voksende ældrebefolkning igennem på især alderspensioner, sundhed og alderdom.

6 Figur 1 Forsørgerbrøken Befolkningsprofilen har kun ændret sig marginalt fra fremskrivningen i Derved er der ikke den store ændring i modellen grundet ændringer i befolkningsfremskrivningen. Udviklingen i forsørgerbrøken viser til gengæld, hvordan forsørgerbrøken er på sit laveste lige nu (den potentielle arbejdsstyrke størst), og herefter vil forøges betydeligt. Det vil sige, at der bliver færre i den potentielle arbejdsstyrke til at forsørge og flere uden for den potentielle arbejdsstyrke, der skal forsørges. De stigende udgifter skal desuden sammenholdes med den ændrede profil af de ikke-erhvervsaktive, som primært bliver ældre fremfor yngre. En aldrende befolkning lægger et pres på især sundhedsydelser og pensioner. Niveauet for sundhedsydelser i Grønland er stadigt lavere end i mange andre lande, jf. (Deloitte, 2010). Dette kan fremadrettet forventes at udløse et pres for forbedringer på sundhedsområdet og dermed en udgiftsudvikling, der overstiger forudsætninger i holdbarhedsanalysen. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere orienterede mod deres sundhedstilstand og påvirket af sundhedsforebyggende indsatser, hvilket vil dreje i retningen af en sundere livsstil og befolkning. En generelt forbedret helbredstilstand, herunder blandt ældre (såkaldt sund aldring ), har en dæmpende effekt på udgiftspresset indenfor sundhedssektoren. Fremskrivningen af offentligt forbrug af sundhed er dermed muligvis undervurderet. Omvendt forventes der også en befolkning, der er mere observante på deres sundhedstilstand og sundhedsforebyggende

7 indsats, hvilket vil dreje i retning af en sund aldring, som også ses i andre vestlige lande. En sund aldring er lagt ind i modellen, som en lavere stigning i sundhedsudgifter ved en stigning i alder. Hvert femte år bliver befolkningen et år yngre vurderet ud fra aldersafhængige sundhedsomkostninger. Dette har en dæmpende effekt på udgifterne, som stiger mindre end ældrebefolkningen. Sund aldring giver også en højere forventet levealder. Derved er stigende pensionsudbetalinger en stor del af de stigende udgifter, idet pensionister lever længere. En tilsvarende stigende pensionsalder kunne være med til at give et bidrag til en reduktion af det samlede finanspolitiske holdbarhedsproblem Resultater af Holdbarhedsberegningerne Figur 3Figur 2 viser, hvordan udgifterne vil stige over de kommende år med den nuværende indretning af velfærdsordningerne. Af fremskrivningen fremgår det, at udgifterne fortsat både vil ligge over indtægter og stige mere end indtægter, så finansieringsgabet øges. Stigningen i udgifter og faldet i indtægter skyldes en kombination af udviklingen på flere poster. På udgiftssiden er det først og fremmest udgifter til sundhedsydelser, alderspensioner samt sociale omkostninger i forbindelse med alderdom og såsom hjemmepleje og alderdomshjem der vokser over perioden. Figur 2 Indtægter og Udgifter Figur 3 Indtægter og Udgifter

8 Med de nye beregninger i GØR rapport kan holdbarhedsindikatoren opgøres til ca. -5,75 pct. af BNP. Det betyder, at hvis de offentlige finanser frem mod 2040 varigt blev forbedret med 5,75 pct. af BNP, så ville de samlede indtægter netop svare til de samlede udgifter frem mod I tidligere rapporter fra Økonomisk Råd har holdbarhedsindikatoren været lidt mere negativ mellem -7,9 pct. og -6,5 pct. af BNP. Når den genberegnede holdbarhedsindikator er knap så negativ hænger det primært sammen med ovenstående antagelse om balance mellem indtægter og udgifter i det konjunkturneutrale år Som nævnt indledningsvist er en analyse af finanspolitisk holdbarhed ikke en prognose, men et beslutningsværktøj for at vurdere behovet for reformer. Der er i de senere år ikke truffet beslutning om reformer, der kan bringe landet tættere på finanspolitisk holdbarhed. Den langsigtede finanspolitiske udfordring er uændret i forhold til tidligere vurderet af Økonomisk Råd. Størrelsesordenen af finansieringsbehovet svarer til en permanent forbedring af de offentlige finanser på op mod 1 mia. kr DA, DAU og Offentlige Finanser Holdbarhedsmodellen trækker på data fra Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012) som er baseret på nationalregnskabspraksis med et balanceprincip på aktiver og passiver. Derved bliver der også taget højde for beholdninger, så udlån og investeringer indgår som aktiver på balancesiden og ikke udelukkende likviditetsstørrelser, hvor udlån og investeringer posteres som en likvid udskrivning samme år. Finanspolitikken styres i praksis primært efter to konti; Drift og Anlæg (DA) og Drift, Anlæg og Udlån (DAU). DA saldoen angiver indtægter og udgifter for drift og anlæg i samme år. Udlån fremgår ikke på denne konto. DAU er opgjort så udlån også indgår som en negativ postering. DA kontoen tager derved ikke højde for udsving i anlægsomkostninger fra år til år. DAU-saldoen tager yderligere ikke højde for rente og afdrag på udlån. Derved vil de to saldi 1 Med BNP-niveau på 13,4 mia.kr. vil en holdbarhedsindikator på -7,5 pct. betyde at finansieringsbehovet netop er 1 mia.kr. Holdbarhedsindikatoren skal generelt fortolkes forsigtigt og flere forhold gør at holdbarhedsudfordringen er forsigtigt beregning med Økonomisk Råds metode. For det første antages balance på saldoen i det konjunkturneutrale startår for beregningerne. For det andet indebærer det faste slutår for beregningerne (i 2040), at holdbarhedsudfordringen reelt undervurderes, jf. GØR (2010). Samlet set er det derfor fortsat vurderingen, at Grønland har et holdbarhedsproblem, og at størrelsesordenen af dette finansieringsbehov er op mod 1 mia. kr

9 komme til at svinge meget fra år til år afhængigt af niveauet for nyinvesteringer, udlån og afdrag. Forskellen på DAU og DA er nettoudlån til Nukissiorfiit, Royal Greenland og Kommunerne. Dvs. de udlån som med stor sandsynlighed bliver tilbagebetalt. Nettoudlån til uddannelsesstøtte, ESU mv. er dermed med i både DA og DAU. Offentlige Finanser (Grønlands Statistik, 2012)( Offentlige Finanser ) baseres på internationale nationalregnskabsprincipper, hvor beholdningsstørrelser og strømstørrelser opgøres hver for sig. Dette betyder, at der er en vis forskel fra DA- og DAU-resultaterne til Offentlige Finanser. Derfor vil der være en forskel på selvstyrets regnskaber og opgørelsen af selvstyrets indtægter og udgifter i de Offentlige Finanser, som følge af indskud i og udbytte fra aktieselskaber, lån til kommunerne, uddannelsesstøttelån, ESU-lån, BSU- lån, salg af boliger, anlægsudgifter samt anlægsudlån til den selskabslignende sektor. Renter og afskrivninger indgår som indtægter/udgifter i Offentlige Finanser, mens afdrag på udlån ikke indgår. Baseret på DA og DAU saldoen kan der derfor blive ført en politik med balance på budgettet, mens holdbarhedsmodellen viser, at den samme finanspolitik er uholdbar på længere sigt. Tabel 1 Udviklingen i landskassens hovedposter ifølge forslag til finanslov for 2014 Mio.kr., årets priser R2008 R2009 R2010 R2011 R2012 FL2013 FFL2014 BO2015 BO2016 BO Driftsudgifter i alt 2.786, , , , , , , , , ,7 2.Lovbundne udgifter i alt 836,5 850,3 852,0 870,2 878, , , , , ,8 3.Tilskud 1.591, , , , , , , , , ,8 4.Anlægsudgifter i alt 929,5 807,7 719, ,0 968,6 779,4 739,6 639,1 555,2 545,2 5.Indtægter i alt , , , , , , , , , ,5 6. Faktisk DAU (1)+(2)+(3)+(4)-(5) -317,1-945,9-2,0-155,6-64,6-113,5-76,3-62,8 106,3 171,0 7. DA saldo 94,0 515,0-207,0-49,0-149,0-1,0 102,0 108,0-98,0-153,0 8. netto udlån Nukissiorfiit 223,0 132,0 223,0 277,4 247,6 153,5 18,3 10,6 5,2 0,1 9. stigning i uforbrugte midler i Anlægs- og renoveringsfonden 88,0 45,0-214,0 148,0-149,0-100,0-100,0-100,0-100,0-100,0 10. DAU korrigeret (6) + (9) -229,1-900,9-216,0-7,6-213,6-213,5-176,3-162,8 6,3 71,0 Tabel 2 viser udvalgte indtægter og udgifter fra forslaget til finanslov for 2014., hvor det ses at 11 pct. af udgifterne er anlægsudgifter.

10 Tabel 2 Udvalgte poster for indtægter og udgifter i forslag til finanslov 2014 Forslag til Finanslov 2014 Indtægter Mio. kr. pct. Udgifter Mio. kr. pct. Bloktilskud fra Staten 3642,2 55 Driftsudgifter 2807,8 42 Direkte skatter 1034,8 16 Bloktilskud til kommuner 1147,4 17 Tilskud ekskl. bloktilskud til Indirekte skatter 897,9 14 kommuner 933,5 14 Fiskeri- og partnerskabsaftaler med EU 326,8 5 Lovbundne udgifter 1052,8 16 Øvrige indtægter 703,0 11 Anlægsudgifter 739,6 11 Indtægter i alt 6604,8 100 Udgifter i alt 6681, Konklusion på den finanspolitiske holdbarhed Skatte- og velfærdskommissionen kom i 2011 med en række anbefalinger til reformer, der er nødvendige for at opnå en holdbar langsigtet finanspolitik. Den demografiske udvikling fører til en stigning i de offentlige udgifter. Derudover er der brug for at løse de samspilsproblemer Skatte- og Velfærdskommissionens påpegede i 2011, for derigennem at øge arbejdsudbuddet og dermed mindske gabet mellem indtægter og udgifter. Den samlede konklusion er, at den førte finanspolitik kombineret med den demografiske fremskrivning fører til uholdbar udvikling i de offentlige finanser.

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens

Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens Baggrundsdokumentation til Arbejdsmarkedskommissionens notat Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Sekretariatet For at regeringens 2015-plan - Mod nye mål - Danmark 2015 - skal være finanspolitisk

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Holdbarhedsspørgsmålet

Holdbarhedsspørgsmålet Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Langsigtet økonomisk fremskrivning 2013 August 2013 Indledning I dette notat fremlægges DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013. Fremskrivningen

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere