BEFOLKNINGENS BEVIEGELSER

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 97. BIND 6. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 97 6me LIVRAISON BEFOLKNINGENS BEVIEGELSER 1934 MOUVEMENT DE LA POPULATION 1934 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DÉPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1935 DANMARKS STAr,s4, BIBLIOTEKET 9o, 3 ôy

2 Tidligere udgivne officielle Publikationer vedrerende Statistikken over Befolkningens Bevmgelser: Publications antérieures sur le mouvement de la population: : Statistisk Tabelværk. Ældste Rmkke. 1. Hæfte : Statistisk Tabelværk. Ældste Række. 6. Hmfte : Statistisk Tabelværk. Ældste Række. 10. Hæfte : Statistisk Tabelvmrk. Ny Rmkke. 1. Bd : Statistisk Tabelværk. Ny Rmkke. 17. Bd : Statistisk Tabelvmrk. 3. Række. 2. Bd : Statistisk Tabelvmrk. 3. Række. 12. Bd : Statistisk Tabelvmrk. 3. Række. 25. Bd : Statistisk Tabelværk. 4. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 4. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 4. Rmkke. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 4. Rmkke. Litra A. Nr : Statistisk Tabelvmrk. 4. Rmkke. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 5. Række. Litra A. Nr. 2.»Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Aarhundrede«: Statistisk Tabelværk. 5. Rmkke. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelvmrk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelvmrk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistisk Tabelværk. 5. Række. Litra A. Nr : Statistiske Meddelelser. 4. Række. 95. Bd. 4. Hæfte.

3 Forord. Avant -propos. Nærværende Hfte danner en Fortsettelse af de aarlige Publikationer i Statistiske Meddelelser om Befolkningens Bevægelser, hvilke Publikationer er paabegyndt med Heftet for Aarene (jfr. foranstaaende Fortegnelse) ; de omfatter foruden Befolkningens Bevegelser gennem Ægteskaber, Skilsmisser, Fadsler og Dedsfald fra og med 1931 ogsaa Befolkningens Bevægelser gennem indenlandske Vandringer samt Ind- og Udvandringen til og fra Landet. Statistikken over disse Befolkningsforhold er udarbejdet paa Grundlag af Individualoplysninger om: 1. Ægteskaberne: Udskrifter af Kirkebegerne (for de kirkelig viede) og af Ægteskabsbagerne (for de borgerlig viede). 2. Skilsmisserne: Udskrifter af Domsprotokollen fra Underretsdommerne (for de ved Dom afgjorte Skilsmissesager) og ved Ekstrahering af de paageldende Akter (for de ved Bevilling afgjorte Skilsmissesager). 3. Fodder: Udskrifter af Kirkebegerne (i de senderjyske Landsdele af Personregistrene). 4. Dedsfald: De i Almindelighed af Laegerne (i serlige Tilfelde af de autoriserede Ligsynsmænd) for hvert Dedsfald udfaerdigede Dßdsattester i Forbindelse med summariske Indberetninger om Antallet af Dedsfald efter Kirkebegerne (i de senderjyske Landsdele efter Personregistrene). 5. Vandringerne: Indberetninger fra de kommunale Folkeregistre. Det statistiske Departement i August ADOLPH JENSEN. Hans Cl. Nybelle. 1*

4 - _ -

5 Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling 1. Ægteskaber 2. Skilsmisser 3. Fodsler 4. Dedsfald 5. Tilvæksten i Registerfolketallet 6. Landsdelenes Registerbefolkning 7. Indenlandske Vandringer 8. Vandringerne til og fra Udlandet 9. Befolkningstilvzeksten Tabelafdeling 1. Ægteskaber, Fedte og Dede Registerbefolkningen Til- og Fraflytningssted for Personer tilflyttet med Flyttebevis Ind- og Udvandrernes Fordeling efter Alder (Fodselsaar) Ind- og Udvandrernes Fordeling efter Lande 1934 Pag Table des matières. Texte. 1. Mariages. 2. Divorces. 3. Naissances. 4. Décès. 5. L' accroissement de la population des registres. 6. La population des registres dans les diverses parties du pays. 7. Les migrations intérieures. 8. Les migrations internationales. 9. L'accroissement de la population. Tableaux. 1. Mariages, naissances et décès La population des registres Résidence actuelle et précédente des personnes inscrites aux registres sur déclaration La répartition d'après l'ìge (l'année de naissance) des migrateurs La répartition d'après pays des migrateurs 1934.

6

7 1. /Egteskaber. Mariages. j Aaret 1934 blev der i alt stiftet )Egteskaber. I Forhold til Aarets Middelfolketal svarer dette til 95 Ægteskaber pr Indbyggere, mod henholdsvis 88 og 78 i 1933 og 1932, jfr. felgende Tal: Antal Pr indgaaede IEgteskaber Indbyggere gnstl M de )Egteskaber blev stiftet ved borgerlig Vielse og ved kirkelig Vielse; Antallet af borgerlig Viede er i stadig Stigning, saaledes som det fremgaar af felgende Tal: Antal I pct. af samtlige borgerlig Viede indg. IEgteskaber , ,a , , ,8 De Viedes Fordeling efter Brudgoms og Bruds mgteskabelige Stilling for.egteskabets Indgaaelse fremgaar af omstaaende Tabel. Tabellen viser, at det relative Antal af Fraskilte, der indgaar nyt IEgteskab, er i fortsat Stigning, navnlig for Mmndenes Vedkom- mende. Det fremgaar ogsaa, at Enkerne lige hyppigt gifter sig med Enkemmnd og Ungkarle, medens Enkemmndene i langt de fleste Til- fmlde indgaar IEgteskab med en hidtil ugift.

8 ., 4 VI 8 Brudgommens mgteskabelige Stilling for Ægteskabets Indgaaelse. Brudens mgteskabelige Stilling fer legteskabets Indgaaelse Piger Enker kitte lait Piger Enker kitte Ialt Ungkarle Enkemmnd Fraskilte I alt " Ungkarle Enkemmnd Fraskilte I alt I nedenstaaende Tabel er beregnet det gennemsnitlige aarlige Antal Viede pr Indbyggere indenfor Civilstandsgrupper i den Mend Kvinder Ungkarle Enkemmnd Fraskilte Tilsammen piger I Enker Fraskilte Tilsammen 1. Aarligt Antal indgaaede Ægteskaber Middelfolketal (i Hundreder) for Pers. over 18 Aar ' Gsntl. aarligt Antal Gifte pr Indbyggere i

9 9 VI giftefærdige Alder. Stigningen i Giftermaalshyppigheden i 1934 falder væsentlig paa de hidtil ugifte; Tabellen viser tillige, at ca. 20 pct. af de fraskilte Mænd, men kun ca. 8 pct. af de fraskilte Kvinder aarligt indgaar nyt Ægteskab, ligesom Enkemændene langt hyppigere end Enkerne gifter sig paany Brudgomme Brude Under 20 Aar »» 1 70 Aar og derov »» r I alt De Viedes Aldersfordeling fremgaar of ovenstaaende Tabel, der i Sammenligning med viser en ringe Forskydning i de sidste Aar fra de yngre til de ældre Aldersklasser; demie kan skyldes deis Befolkningens ændrede Aldersfordeling, deis en Stigning i Giftermaals- hyppigheden for Enker, Enkem end og Fraskilte. Maksimumstallene ligger for Mænd mellem Aar og for Kvinder mellem Aar. Den gennemsnitlige Alder ved /Egteskabets Indgaaelse, deis for forste Gang Viede og dels for alle /Egteskaber under eet, fremgaar of Tabellen Side 10 overst, og viser kun ganske uvæsentlige /Endringer.

10 VI 10 Gennemsnitlig Alder ved IEgteskabets Indgaaelse a Ferste Gang viede Alle IEgteskaber Brudgomme Brude Brudgomme Brude Aar Aar Aar Aar ,61 24,92 29,31 25, ,66 25,01 29,44 25, ,62 24,90 29,34 25, ,59 24,91 29,29 25, ,67 24,91 29,3a 25,61 Af hosstaaende Tabel fremgaar de indgaaede Egteskabers Fordeling paa Maaneder, idet man har sat Antallet af IEgteskaber i et Aar lig 1200 og i Forhold hertil beregnet Fordelingen paa de enkelte Maaneder, samtidigt med at Maanedernes ulige Længde er taget i Betragtning. Indgaaede Egteskaber fordelt paa Maaneder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December fremviser ligesom de foregaaende Aar to Maksima, nemlig i April-Maj og i Oktober-November, d. v. s. i Flyttedags- og Skifte- dagsmaanederne.

11 . 11 VI 2. Skilsmisser. Divorces. I 1934 blev der i alt oplost }Egteskaber ved Skilsmisse. Af disse blev 211 oplost ved Dom, 35 ved Justitsministeriets og ved Overovrighedens Bevilling. Antallet af Skilsmisser i 1934 ligger betydeligt over de foregaaende Aars, saaledes som det fremgaar af folgende Tabel, hvori tillige er angivet de. aarlige Antal Skilsmisser i Forhold til de i Aaret stiftede íegteskaber, samt i Forhold til de bestaaende ìegteskaber. Antal Skilsmisser Antal Skilsmisser i p. m. af de i Aaret stiftede Agteskaber de bestaaende Agteskaber ,s , , , gnstl ,2 Skilsmissernes Fordeling efter 2Egteskabets Varighed er kun oplyst for ca. 40 pct. af Tilfmldene, hvorfor det ikke er muligt at drage nogen Slutninger of disse Tal. Skilsmissernes Fordeling efter Antal Born under 18 Aar. Absolutte Tal I p. m. af samtlige oplyste Tilfælde Born Barn Born uoplyst Antal I alt

12 VI 12 Skilsmissernes Fordeling efter Antal Born under 18 Aar er der - imod oplyst i nasten alle Tilfalde og fremgaar af foranstaaende Tal for 1934 og de to foregaaende Aar. De relative Tal viser, at of de ved Skilsmisse oploste IEgteskaber havde omtrent Halvdelen ingen Born under 18 Aar, medens godt 10 pct. havde 3 Born og derover under 18 Aar. 3. Fodsler. Naissances. I 1934 fodtes der levendefodte og dodfodte Born. I Forhold til Middelfolketallet for 1934 udgor de levendefodte 17,8 p.m. og de dodfodte 0,5 p.m., hvad der for de levendefodtes Vedkommende betyder en Stigning i Forhold til Levendefodte og dodfodte Born. Aar Antal Bern Levande fedte Dedfedte I alt I Antal Bern pr Indb. Levendefedte Dedfedte I alt gsntl Antallet af Dodfodte I Forhold til samtlige Fodte udgor i pr Fodte mod 258 i Fordelingen paa Born fodt i Ægteskab og for Born fodt udenfor Ægteskab fremgaar af folgende Tal: Dodfodte pr Fodte. Fedt i /Egteskab Fedt udenfor Ægteskab I alt gsntl

13 13 vi At de levendefedte Born i 1934 var Drenge og Piger, d. v. s. af levendefedte Born var 516 Drenge og 484 Piger; af de dodfodte Born var 923 Drenge og 782 Piger, eller af liver dodfodte Born var 541 Drenge og 459 Piger. Tallene for de nærmest foregaaende Aar fremgaar of folgende Oversigt. Levendefedte Dedfedte Aar gnstl.... Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Af Fedte var: Levendefedte Dedfedte Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt gnstl Af de levendefedte Born i 1934 var fedt udenfor tegteskab, d. v. s. 92 p. m. mod 102 p. m. i Levendefodte Born Dedfedte Bern Aar Fedt /Egteskab N'edt udenfor Ægteakab I alt Udenfor Ægteskab fodte pr levendefedte Fedt legteskab Fedt udenfor./egteskab Ialt Udenfor Ægteskab fodte pr dodfedte gnstl

14 VI 14 For de dodfodte Born udder de udenfor IEgteskab fodte Born en stone Procentdel, idet 110 p. m. of samtlige dodfodte i 1934 er fait udenfor IEgteskab, jfr. foranstaaende Tabel, hvoraf ogsaa fremgaar Tallene for de nærmest foregaaende Aar, samt for det sidstefemaar. Af de relative Tal i folgende Tabel fremgaar sa rskilt for Levende- fodte og Dodfodte for 1934 og de nærmest foregaaende Aar For - delingen efter Moderens Alder, samt tillige de fodende Modres gennem- snitlige Alder. Fordeling af Born efter Moderens Alder Moderens Alder Aar Aar og derover Gnstl. Alder (Aar) I alt... Levendefodte ,66 28,so 28,77 28, Aar Aar og derover Gnstl. Alder (Aar) I alt... Dodfodte ,6o 30,87 31,17 30,94 Aldersfordelingen for Levendefodsler og Dodsfodsler er vidt for - skellig, idet Dodsfodselsprocenten er stærkt'stigende med Moderens Alder; ved Levendefodslerne er godt 31 pct. af Modrene under 25 Aar,

15 15 VI men kun 17 pct. over 35 Aar, medens ved Dodsfodslerne kun 22 pct. of Medrene er under 25 Aar, men ca. 30 pct. er over 35 Aar. I de tre betragtede Enkeltaar har for de Levendefedtes Vedkommende den For - skydning fra de andre til de yngre Aldersklasser, der allerede blev konstateret i Femaaret , fortsat sig, medens Modrenes Aldersfordeling for de Dodfodtes,Vedkommende derimod har holdt sig ret konstant. Ligesom Modrenes Aldersfordeling for Levendefodsler og Dods - fodsler adskiller sig betydeligt fra hinanden, saaledes er Aldersfor- Fordeling of Born (fodt i og udenfor Ægteskab) efter Moderens Alder Moderens Alder Fedt i legteskab Fedt udenfor Agteskab Fedt i /Egteskab Fodt udenfor /Egteskab Fedt 1 legteskab Levendefedte Fodt udenf or 2Egteskab Fedt i,egte' skab Fedt udenfor legteskab Aar Aar og derover I alt Gnstl. Alder (Aar) 29,19 23,51 29,85 23,66 29,48 23,6o 29,62 23,71 Dedfedte Aar Aar og derover I alt Gnstl. Alder (Aar) 31,85 24,57 31,83 25,90 31,63 25,84 31,76 25,26

16 VI 16 delingen for gifte og ugifte fedende Modre vidt forskellig, idet de yngre Aldersklasser er starkest repræsenterede blandt de ugifte Modre, saaledes som det ogsaa fremgaar af omstaaende Tabel, der ligesom den foregaaende indeholder de relative Tal for Aldersfordelingerne samt de fedende Makes gennemsnitlige Alder. Da den Nedgang i Fodselshyppigheden og i Dedeligheden, der har fundet Sted i de senere Aar, vil bevirke, at Befolkningen efterhaan- den vil blive sammensat af forholdsvis fiere andre Personer end tid- ligere, har man, for at tage Hensyn til Forskydningen i Aldersfor- delingen, med Udgangspunkt i de fedende Medres Aldersfordeling i 1934 beregnet det Antal (gifte og ugifte) Kvinder i Alderen Aar, der vilde have været tilstraekkeligt til at frembringe Antallet of Fodte i 1934, hvis Fodselshyppigheden paa de enkelte Alderstrin i dette Aar havde været af samme Storrelse som i Femaaret Denne Beregning giver Kvinder, medens Antallet af Kvinder i Alderen Aar for 1934 kan anslaas til , det vil sige, at Fodselshyppigheden i 1934 er ca. 12 pct. lavere end i Femaaret Sættes Fodselshyppigheden i lig 100 og foretages samme Beregning for de foregaaende Aar, faas folgende Indekstal for»standardiserede«fedselshyppigheder: ,o , , , ,o M hosstaaende Tabel fremgaar de Fodtes Fordeling paa Maaneder, idet man har sat Antallet al Fodte i et Aar lig 1200 og i Forhold hertil beregnet Fordelingen paa de enkelte Maaneder under Hensyntagen til Maanedernes ulige Længde. De enkelte Aar udviser samme Forlob; Antallet af Fodsler er relativt storst i Begyndelsen af Aaret og mindst i Slutningen al Aaret baade for de Levendefedtes og de Dedfedtes Vedkom- mende.

17 17 VI Fodte Born fordelt paa Maaneder. Levendefedte Dodfodte Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen Som meddelt i forste Hæfte af Befolkningens Bevægelser (Statistiske Meddelelser 4. R. 95. Bd. 4. Hæfte) modtager Departementet fra og med 1931 Oplysning om de fodte Borns Fodselsnummer. Omstaaende Tabel paa Side 18 viser de Fodtes Fordeling i 1934 efter Moderens Alder og Fodselsnummeret. Da Fordelingen efter Fodselsnummer paa Forhaand maa formodes at were forskellig for Born fodt i legteskab og for Born fodt udenfor legteskab, har man delt Materialet i disse to Grupper og faar folgende overst Side 19 anforte relative Fordelinger efter Fodselsnummer, idet man har set bort fra de Born, for hvilke Fodselsnummeret er uoplyst. Det fremgaar af disse Tal. at de Forstefodte udgor 31 pct. af Born fodt i ]Egteskab, men 74 pct. of Born fodt udenfor legteskab. Endvidere viser Fordelingen af Born fodt i Ægteskab en lille For - skydning fra de hoje Fodselsnumre mod de lavere, medens Fordelingen af Born fodt udenfor /Egteskab ikke udviser nogen lendringer i de her betragtede Tidsrum. Det maa dog her erindres, at Fodselsnummer - fordelingen for Born fodt udenfor Egteskab ikke angiver en Fordeling of Born fodt af hidtil ugifte Modre, men en Fordeling of Born, hvis Statistiske Meddelelser. 4. Række

18 5, 1 1» VI 18 Fedte Bern efter Fedselsnummer og Moderens Alder. Fedselsnummer I! Moderens Alder 1934 Under 20 Aar Aar og derover Uangiven Alder Under 20 Aar I alt Aar og derover Uangiven Alder Under 20 Aar I alt Aar og derover Uangiven Alder.. I alt I Bern fo i fegteskab derov. givet, I alt !,»»»»» ! » 224»» u»»»»»»»» Bern fedt udenfor Ægteskab ' »»»» e »»»» 6,, e» » »» 1» 1» 1 1 1» 5»»»»»»»»»»» Samtlige fedte Bern »»»»»', I ' 38' » 229 ' e»» e e» f» V.

19 i 19 VI Born fordelt efter Fedselsnummer. Fedt i Ægteskab Fedt udenfor Ægteskab Fedselsnummer og derover I alt Modre i Fedselsejeblikket var ugifte, fraskilte eller Enker, hvilket til Deis forklarer Forekomsten af de heje Fedselsnumre. Med Hensyn til Dedfodselshyppighedens Afhængighed af Moderens Alder og Fedselsnummeret henvises til S. 19 i Statistiske Meddelelser 4. R. 95. B. 4. Hafte. De Born, der fedtes i 1934, blev bragt til Verden ved Fedsler, idet der indtraf Enkeltfedsler, 1027 Tvillingfedsler og 11 Trillingfedsler, saaledes som det ogsaa fremgaar af folgende Tabel, hvor Tallene for de warmest foregaaende Aar er tilfejet. Aar Enkeltfedsler Flerfedsler Trilling Trilling- Filling I alt pr Fedsler n » » ,I gnstl » *

20 I VI DOdsfald. Décès. I 1934 indtraf der Dedsfald; i Forhold til 1V liddelfolketallet udgor dette 10,4 p.m.; de tilsvarende Tal for de foregaaende Aar var felgende: Antal Dedsfald Aar Aba I 0/00 of Middelfoiketallet , ,a ,o , gnstl ,1 De Dodes Fordeling efter Alder for hvert Ken for sig i de ovenfor betragtede Aar fremgaar of efterfolgende Tabel. Dede efter Alder og Ken. I Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder Msend Kvinder 0-1 Aar Aar og derov I alt

21 1932 II 21 VI Da det faktiske Antal Dodsfald, der falder paa de enkelte Alders- trin, til deis er bestemt ved Aldersfordelingen i Befolkningen, og da denne ikke er stationer, men endnu omfatter forholdsvis mange unge Personer, vil der paa de lavere Alderstrin falde fiere Dodsfald og paa de hojere farre, end lavis Befolkningens Aldersfordeling alene besterntes af den paa de enkelte Alderstrin herskende Dodelighed og ikke tillige ved andre Forhold. Til Vurdering af Dodeligheden paa de enkelte Alderstrin har man derfor beregnet nedenstaaende Tabel, der for hvert lion for sig angiver Antallet af Dodsfald i pro mille af Aarets Middelbefolkning. Tallene viser, at Dodeligheden i de her betragtede Tidsrum har varet stadigt faldende paa næsten alle Alderstrin, saavel for Mand som for Kvinder, samt at Kvindernes Dodelighed er mindre end Ma ndenes med Undtagelse af Aldersintervallet fra Aar. Antal Dedsfald i p m. af Middelbefolkningen i Mund Kvinder Attend Kvinder Wend Kvinder Mend Kvinder 1-4 Aar 3,2 2,8 3,8 3,o 4,o 3,a 4,7 4,o ,1 1,o 1,8 1,o 1,1 0,9 1,4 1, ,o 0,7 0,9 0,s 1,2 1,o 1,1 0, ,8 1,4 1,8 1,s 2,1 2,o 2,1 2,o ,5 2,2 2,5 2,2 3,o 2,s 3,o 2, ,9 2,4 2,7 2,7 2,7 3,1 2,6 3,o ,6 3,i 2,8 3,a 3,o 3,3 2,9 3, ,4 3,8 3,a 4,1 3,6 4,o 3,7 4, ,3 4,6 4,5 5,2 4,7 5,2 5,o 5, ,6 6,6 6,4 6,3 6,5 6,5 6,6 6, ,4 8,7 10,s 9,5 9,6 9,1 9, ,5 12,9 14,2 14,a 14,7 13,6 14,7 13, ,9 20,3 22,7 21,s 22,a 20,7 23,4 21,s ,6 32,9 37,1 33,5 36,9 34,3 36,9 34,o ,4 54,3 58,2 58,6 61,6 60,2 59,2 57, ,4 94,9 92,1 90,6 100,8 98,5 97,4 94, ,6 145,3 164,6 157,2 180,4 176,s 158,5 153,a 35 Aar og derover 252, ,8 212,3 212,o 214,s 272,7 261,6

22 VI 22 Dodeligheden i det forste Leveaar er beregnet som For - holdet mellem det Antal Born, der i Aarets Lob er dode i Alderen 0-1 Aar, og Antallet af fodte i Lobet af samme Aar ; denne Dode lighed viser fortsat Nedgang, jfr. folgende Tal: Drenge P. m. Piger P. m _926L Til et samlet Overblik over Dodeligheden fra Aar til Aar vil de Side 20 anforte summariske Dodelighedskvotienter ikke give noget paalideligt Billede, idet Befolkningen, som navnt, ikke er stations. Man har derfor beregnet, hvor store Dodelighedskvotienterne bliver, naar de her anforte Dodelighedskvotienter for de enkelte Alders - klasser anlagges paa den Befolkning som Dodelighedstavlen angiver, og finder herved folgende Resultat, idet Dodeligheden i sattes lig 100: Mænd Kvinder Det fremgaar heraf, at Dodeligheden har varet faldende gennem de sidste Aar, navnlig for Kvindernes Vedkommende. De Dodes Fordeling paa nogle faa vigtigere Dodsaarsagsgrupper fremgaar af folgende to Tabeller, der angiver henholdsvis de absolutte og de procentiske Fordelinger. Da imidlertid de forskellige Dodsaarsager ikke gor sig lige starkt galdende paa de forskellige Alderstrin, maa man ved Beregningen af Dodsaarsagernes forholdsvise Andel i det hele Antal Dodsfald tage

23 j 23 VI Dodsfaldenes Fordeling efter podsaarsag Mænd Kvinder Mend Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 1. Infektionssygdomme 2. Lungebetændelse 3. Tuberkulose 4. Kraeft. 6. Selvmord 6. Ulykkestilfaelde, Mord og Drab 7. Apopleksi, Alderdomssvaghed m. v 8. Alle evrige Dodsaarsager, I alt Dodsfaldenes procentiske Fordeling paa Dedsaarsagsgrupper Mænd Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder 1. Infektionssygdomme 2. Lungebettendelse 3. Tuberkulose 4. Knelt 6. Selvmord 6. Ulykkestilfulde, Mord og Drab 7. Apopleksi, Alderdomssvagbed m. v. 8. Alle evrige Dodsaarsager I alt 6,7 4,9 7,o 6,s 8,s 8,1 8,9 8,o 9,4 8,5 9,5 8,7 9,4 8,7 11,8 11,4 5,1 6,5 6,s 5,8 6,s 6,e 6,1 7,4 12,2 16,5 12,s 15,o 12,1 14,2 12,0 13,6 2,4 1,0 2,5 0,9 2,6 0,9 2,3 0,7 3,8 2,o 3,8 2,o 3,9 2,o 3,7 1,2 22,9 27,e 28,1 32,5 27,1 31,e 28,8 33,9 38,5 36,0 31,o 28,2 30,3 27,9 26,4 23,8 100,0 100,o 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,o dette Forhold i Betragtning, idet Storrelsen af de ovenfor anforte Tal som Felge heraf maa blive paavirket ogsaa af den ojeblikkelige Alders- fordeling i Befolkningen. For at undersoge, hvilken Rolle dense Omstændighed spiller, har man paa Grundlag af de Dodes Fordeling efter Alder og Dodsaarsag

24 VI 24 Korrigeret Fordeling af Dedsfaldene paa Dedsaarsagsgrupper Mund Kvinder Mund Kvinder Mund Kvinder Mund Kvinder 1. Infektionssygdomme 2. Lungebetændelse 3. Tuberkulose 4. Kraft 5. Selvmord 6. Ulykkestilfulde, Mord og Drab 7. Apopleksi, Alderdomssvaglied m. v. 8. Alle evrige Dedsaarsager. I alt 4,4 4,2 5,7 6,1 7,4 7,2 6,6 6,4 8,7 8,3 8,7 8,5 8,8 8,4 10,4 10,7 3,7 4,2 3,8 4,4 4,o 4,0 4,3 5,1 13,o 15,5 13,7 14,s 13,1 14,6 13,7 14,4 1,9 0,s 2,o 0,8 2,2 0,7 2,o 0,7 3,1 2,1 3,1 2,o 3,1 2,o 2,7 1,0 26,9 30,9 34,1 37,4 33,o 36,s 36,s 40,7 38,3 34,o 28,9 25,9 28,4 25,7 23,4 21,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o beregnet hvormange Dodsfald, der med den Dodelighed, der fremgaar af disse Tal for de enkelte Dedsaarsager, kunde ventes i en Befolkning, der var sammensat efter Alder som den statiomere, saaledes som Fordeling af 1200 Dodsfald Mund Kvinder Mund Kvinder Mund Kvinder Mund Kvinder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt

25 25 VI den fremgaar af Dodelighedstavlen for Man finder herved den i hosstaaende Tabel S. 24 anforte, korrigerede Fordeling af Dods - faldene. Dodsfaldenes Fordeling paa Maaneder fremgaar af foran- staaende Tabel, hvor Aarets Dodsfald er sat lig 1200 og Fordelingen paa de enkelte Maaneder derefter er beregnet under Hensyntagen til Maanedernes ulige Længde. Tallene viser, at forste Halvdel af Aaret har det sturste Antal Dodsfald, medens August- September udviser Minimum, samt at For - delingen paa Maaneder er ret konstant fra Aar til Aar. 5. Tilva ksten i Registerfolketallet. L' accroissement de la population des registres. Ligesom i tidligere Aar er Stigningen i Antallet af Personer, der er optaget i de kommunale Folkeregistre, vmsentlig storre end den ved Folketællingerne opgjorte Stigning i Folketallet. Antal Personer paa Grundlag af efter Folketællingerne Registrene Forskel 5. November ± Juli ± = Okt Nov = Jan Juli Seiv om de i Registrene optagne Personer angiver Antallet af Personer, der har fast Bopæl i Landet, medens det ved Folketællingerne opgjorte Folketal angiver Antallet af Personer, der paa Folketællings- dagen faktisk opholder sig her i Landet, og man saaledes ingenlunde

26 VI 26 kan vente, at de to Tal skal være ens, maatte man dog vente, at Beva gelsen i de to Talrakker skulde were i alt va sentlig den samme. Uoverensstemmelsen skyldes utvivlsomt ganske overvejende Mangler ved Registrenes Forelse, - og Manglerne gor sig ggeldende baade ved Registreringen af Fodsler og Dodsfald og ved Registreringen af inden- og udenlandske Vandringer, se herom mermere Statistiske Meddelelser 4. R. 95. B. 4. Hæfte, Side Hvad Fodsler og Dodsfald angaar, vil det af nedenstaaende Oversigt ses, at saavel Antallet of Fodsler som Antallet af Dodsfald er storre ifolge Kirkebogerne end efter Indberetningerne fra Regi- strene. Antal fedte Antal dede efter efter Kirkeefter bogerne Registrene Forskel Kirkebegerne efter Registrene Forskel / / / / / / / / Uoverensstemmelsen for de fodte skyldes formentlig navnlig, at medens de paa Rigshospitalet af»hemmeligfodende Modre«fodte Born (i alt ca aarlig) som alle andre fodte Born anmeldes til Kirke- bogsforeren og altsaa indgaar i Antallet af fodte efter Kirkebogerne, bliver Anmeldelserne om disse Fodsler ikke videresendt til Folke- registrene, saaledes som det ellers sker med alle Fodselsanmeldelser til Kirkebogsforerne. Uoverensstemmelsen for de dodes Vedkommende beror formentlig navnlig paa, at medens Anmeldelsen for saa vidt angaar Kirkebogerne sker paa det Sted, hvor Dodsfaldet faktisk indtræffer, saaledes at Anmeldelsen aldrig frembyder Vanskeligheder, skal Anmeldelsen for saa vidt angaar Folkeregistrene ske til afdodes Registerkommune, og

27 27 VI hvis den afdode er uden paarorende og hyppigt har skiftet Bopæl, vil det i et vist Antal Til Leide vise sig umuligt at finde afdodes Register- kommune. Til Belysning af Bevwgelsen i Registerfolketallet hidrorende fra Vandringer skai for hele den Periode, Registrene har eksisteret, anfores folgende Tal: Tilvækst i Registerbefolkningen hidrerende fra Forskellen mellem det Antal Personer, der er tilflyttet med fort som indvandret fra Bevis og optagne uden Tilgang og Udlandet og fraflyttet med Bevis og Afgang ved udvandret til Bevis forsvundne gevisionsrettelser Udlandet =9286 = = / % =6550 -=6484 1/ / =2071 5/ / = =1 178 'hi / Det vil ses, at i de sidste 4-5 Aar har Antallet of Personer, der er tilflyttet med Flyttebevis været 4 à storm end Antallet of Personer, der har faaet udleveret Flyttebevis for at flytte til en anden Kommune, medens man maatte vente, at de to Tal var lige store. Det kan vel tænkes, at enkelte Personer faar udstedt Flyttebevis, idet de anmelder at ville flytte til en anden Kommune, men faktisk flytter til Udlandet; dette vilde bevirke, at Antallet of Personer fraflyttet med Bevis vilde blive storm end Antallet of Personer tilflyttet med Bevis. Den Forskel paa 4 à Personer, der hvert Aar er i den modsatte Retning, kan derfor kun forklares som hidrorende fra Mangler ved Registrenes Forelse. De forskellige Mangler ved Registrenes Forelse, der særlig synes at have Betydning i Sognekommunerne, har i det hele som Resultat, at Registerfolketallet bliver for stort; naar Fejlen senere findes ved en Opta fling af Antallet af registrerede Per- soner, rettes den ved, at et til den konstaterede Fejl svarende Antal -

28 VI 28 Personer fores til Afgang som»revisionsrettelse<; saadan Optælling af Registrene finder navnlig Sted ved de almindelige 5- aarige Folke- tællinger. Antallet af Personer, der maa optages uden Flyttebevis (nemlig naar de er tilflyttede en Kommune uden at medbringe Flyttebevis fra Fraflytningskommunen) og Antallet af Personer, der maa fores til Afgang som forsvundne (nemlig naar det konstateres, at de er fraflyttet Kommunen, og Fraflytningen ikke er anmeldt overfor Registret) er bortset fra de Aar, i hvilke der afholdes Folketælling, kun forholdsvis ringe. 6. Landsdelenes Registerbefolkning. La population des registres dans les diverses parties du pays. I det folgende skai der knyttes enkelte Bemærkninger til de i Tabelafdelingen for Aaret 1934 meddelte talmassige Oplysninger, idet Tallene for de foregaaende 3 Aar anfores til Sammenligning. Oplysningerne gives særligt for: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder og Landdistrikterne ievrigt. ÿ. Det fremgaar af Tabel 2 hvilke Sognekommuner, der er betragtet som Forstader til Hovedstaden og de enkelte Provinsbyer. I nedenstaaende Oversigt er for hver af de fern Hovedlandsdele paa Basis af de i Kvartalsindberetningen meddelte Oplysninger givet Oplysning om, hvor stor en Del af Tilvæksten i Registerbefolkningen, der hidrorer fra Fodselsoverskuddet, hvor stor en Del der hidrorer fra de Vandringer indenfor Landets Grænser, der er sket med Flyttebevis, hvor stor en Del der hidrorer fra indenlandske Vandringer uden Flytte- bevis (optaget uden Bevis = forsvundne), deis endelig hvor stor en Del af Tilvæksten, der hidrorer fra Vandringer til og fra Udlandet; de Bruttotal, fra hvilke Oversigtens Tal hidrorer, er anfort i Tabel 2. Tilvæksten i Registerfolketallet har i 1934 efter de anforte Tal

29 29 VI Nettotilvækst i Registerbefolkningen. Hidrorende fra: 1934 Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringer til og fra Udl, Revisionsrettelser 1934 i alt... Rovedstaden Rovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstaler Landdistrikterne ievrigt Hele Landet a =1 =1» ± 91 ± ± Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringer til og fra Udl 1933 i alt ~ ) ) = Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringen til og fra Udl. Revisionsrettelser 1932 i alt ) 12892) =38 =300 =80 =307 = = Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringer til og fra Udl Revisionsrettelser 1931 i alt ) P =57 =83 =61 = ) Bortset fra Indlemmelsen af Roskilde Domk'rke Sogns Landdistrikt i Roskilde og en Del af Tender Landsogn i Tender (1 043 Personer), 8) Bortset fra Indlemmelsen af Odense Set. Hans Sogns Landdistrikt i Odense ( Personer). ) Bortset fra Indlemmelsen al Serup -Set. Jorgens i Svendborg (3 928 Personer).

30 VI 30 varet , men donne Tilvakst maa dog, jvfr. loran, forhojes lidt, fordi Fodselsoverskuddet faktisk er stereo end Tallene angiver, men maa paa den anden Side reduceres deis med i hvert Fald de , der paa Grund of Mangler ved Registrenes Forelse (navnlig i Landdistrikterne) fremkommer som Overskud of indenlandske Van - dringer med Flyttebevis deis med de ca. 1400, der fremkommer som Forskellen mellem det Antal Personer, der»optages uden Bevis«og det Antal Personer, der fores til Afgang som»forsvundne«, og for - mentlig yderligere med ca , som maa antages at vare flyttet til Udlandet uden at anmelde dette overfor Registrene. For Landet som Helhed bliver Befolkningstilvaksten herefter ca , hvoraf ca skyldes Fodselsoverskud, og ca Vandringsoverskud over - for Udlandet. Tily eksten i Registerfolketallet udgjorde maalt i Forhold til den midt i Aaret registrerede Befolkning: Hovedstaden Hovedstadens Forstader Provinsbyerne Provinsbyernes Forstader Landdistrikterne iovrigt Hele Landet pct. pct. pct. pct. 2,3 1,s 1,6 2,3 5,o 3,o 3,5 4,1 1,8 1,5 1,2 1,5 1,4 2,1 2,1 2,6 =0,2 0,1 0,4-1,o 1,o 1,o 1,o For Landet som Helhed er Registerbefolkningen i 1934 ligesom i de foregaaende 3 Aar vokset med ca. 1 pct. Indenfor de enkelte Landsdele er der nogen Forskydninger i Tilvteksten fra Aar til Aar. For Hovedstaden og dens Forstader samt for Provinsbyerne har Tilvaksten i 1934 varet vasentlig starkere end i 1933 og 1932; hvis man derimod sammenligner Tilvaksten i Registerbefolkningen for de enkelte Landsdele i 1934 med Tilvaksten i 1931 vil man, jvfr. Over - sigten, se at Tilvaksten i de forskellige Landsdele i disse to Aar har vaeret ret ensartede. Hvis man reducerer Stigningen i Registerbefolkningen med de , der fremkommer som»overskud«ved indenlandske Van-

31 31 VI dringer med Flyttebevis, reduceres den aarlige Tilvækst for hele Landet fra 1,o pct. til 0,s à 0,9 pct. Gaar man ud fra, at det fejlagtige»overskud«alene eller dog ganske overvejende fremkommer i de egent- lige Landdistrikter, og reducerer man deres aarlige Tilvækst med , faar man for Landdistrikterne en minimal Stigning i 1932, men en Tilbagegang ikke blot i 1934 men ogsaa i 1931 og Det fremgaar af Oversigten Side 29, at Hovedstadens Befolknings- tilvækst kun for en meget ringe Deis Vedkommende skyldes Fodsels- overskud, men ganske overvejende fremkommer ved Vandringsover- skud. Ogsaa i Hovedstadens Forstæder skyldes Befolkningstilvæksten ganske overvejende Vandringerne, men Fodselsoverskuddet er dog af sterne relativ Betydning end i Hovedstaden. Af Provinsbyernes Befolk- ningstilvækst hidrerer ca. en Tredjedel fra Fodselsoverskuddet, men for Provinsbyernes Forstæder udgor Fodselsoverskuddet i 1934 næsten 3/4 of den samlede Befolkningstilvækst. Paa de egentlige Landdistrikter, der efter den her anvendte Ind - deling i fern Hovedlandsdele rummer ca. Halvdelen af Befolkningen, falder vel ca. to Tredjedele af Fodselsoverskuddet, men dette betyde- lige Fodselsoverskud kan - naar der tages Hensyn til de paapegede Fejl ved Registreringen - ikke dække Landdistrikternes Vandringstab. Af Tabel 2, hvor der for hver af de tre Hovedstadskommuner og for hver enkelt Provinsby er givet Oplysning om saavel Fodselsoverskud som Vandringsoverskud, vil det bl. a. ses, at Frederiksberg og en Del af de mindre Provinsbyer har haft Fodselsunderskud. Paa den anden Side viser de egentlige Landdistrikter, for hvilke Oplysningerne kun er meddelt amtsvis, vel et forholdsvis stort Fodselsoverskud, men med Undtagelse af Frederiksborg Amt, har der for Landdistrikterne i samtlige Amter været Vandringsunderskud. ' 7. Indenlandske Vandringer. Les migrations intérieures. Medens Vandringerne til og fra Udlandet fordeler sig nogenlunde jævnt over Aarets fire Kvartaler, er Omfanget af indenlandske Vandringer meget forskelligt i de forskellige Kvartaler.

32 VI 32 Antal Personer tilflyttet med Bevis. Januar Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne iovrigt April Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne ievrigt Juli Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne iovrigt Oktober Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne iovrigt Hele Aaret: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne iovrigt Hele Landet... Hele Landet... Hele Landet... Hele Landet... Hele Landet

33 33 VI Tallene i Tabel 2 og 3 angiver Antallet af Flytninger, ikke Antallet af flyttede Personer, og i mange Tilfælde vil en og samme Person flytte fiere Gange i Lebet af et Aar og saaledes blive medregnet et tilsvarende Antal Gange. Antallet af Flytninger er mindst i Januar og Juli Kvartaler, ca , væsentlig storce i April Kvartal, ca , og sterst i Oktober Kvartal, ca , - en Forskel, der formentlig maa for-, klares ved at saavel Skiftedage som Flyttedage falder i April og Oktober Kvartaler. I Tabel 3 er der paa Basis af de fra Tilflytningskommunerne indsendte Flyttebeviser givet Oplysning om Antallet af Flytninger mellem de fem Hovedlandsdele. Naar de i disse Tabeller anferte Tal for Antallet af Flytninger med Flyttebevis ikke stemmer med de i Tabel 2 anforte Tal, beror dette paa, at i Tabel 3 er der set bort fra Flytninger mellem de tre Hovedstadskommuner indbyrdes, idet saa- danne Flytninger ikke berigtiges ved Udstedelse af Flyttebevis, men ved Oversendelse af det i Fraflytningskommunen værende Register - kort til Tilflytningskommunen; Antallet af Flytninger mellem de tre Hovedstadskommuner indbyrdes var i 1934: I nederste Afsnit i Tabel 3 er anke, hvilken Tilvækst eller Afgang i Registerbefolkningen disse Vandringer har medfert. Nettotilvksten ved disse indenlandske Vandringer udgjorde i de enkelte Kvartaler for hver af de fern Hovedlandsdele de i Tabellen Side 34 anforte Tal. Da Nettotilvæksten fremkommer ved en Optælling af de til Til- flytningskommunerne afieverede Flyttebeviser, maa Tallene for hele Landet naturligvis blive Nul. Det fremgaar af de anforte Tal, at de indenlandske Vandringer i hej Grad er paavirket af Aarstiderne. Vandringsoverskuddet er bande for Hovedstaden og Provinsbyerne særlig stort i Oktober Kvartal, medens Forstadskommunerne har et særlig stort Vandringsoverskud i April Kvartal; Provinsbyerne har Vandringstab i Juli Kvartal; Landdistrikterne har Vandringstab i alle Kvartaler, men Underskuddet Statistiske Meddetelser. 4. R ekke

34 VI 34 Hovedstaden Hovedstadens Forstæder provinsb erne y Provinsbyernes Forstæder Landdistrikterne iovrigt 1934 Jannar Kvartal April Juli Oktober - Hele Aaret Januar Kvartal April - Juli - Oktober Hele Aaret Januar Kvartal April Juli Oktober - Hele Aaret Januar Kvartal April Juli - Oktober - Hele Aaret = = = = =709 = = = = = = = = = = = = _ = = = = = = = = = = = er gennemgaaende mindst i Juli Kvartal (Hesten), og er sa rlig stort i Oktober Kvartal. Det vil ses, at Landdistrikternes Tab ved indenlandske Van - dringer var sterne i 1934 end i noget af de foregaaende 3 Aar. Land - distrikternes Vandringstab har iovrigt været af ret forskelligt Omfang i de fire i Oversigten anferte Aar. Disse Forskelligheder i Vandringernes Omfang maa formentlig navnlig forklares ved Forskydninger i For - holdet mellem Konjunkturerne i Landbruget og Byerhvervene og kan

35 . 35 VI maaske summarisk udtrykkes saaledes: Den okonomiske Krise ramte i 1931 Landbruget stáerkere end Byerhvervene, i 1932 var Byernes Erhvery ogsaa stærkt ramt (ikke mindst Byggefagene), medens den Bedring, der har været i de okonomiske Forhold i 1933 og 1934, særlig er kommet Industrien og dermed Byerne til Gode. Det fremgaar af nederste Afsnit i Tabel 3, at Hovedstadskom- munerne under et har Vandringstab overfor Forstadskommunerne, en Lille Vandringsgevinst fra Provinsbyernes Forstæder, et stort Van- dringsoverskud fra Landdistrikterne og et endnu storte. Vandringsoverskud fra Provinsbyerne. Hovedstadens Forstadskommuner har Vandringsoverskud fra samtlige de evrige Landsdele, men dues Vandringsoverskud stammer dog overvejende fra Landdistrikterne. Provinsbyerne har haft et mindre Vandringstab til Hovedstadens. Forstæder, et stort Vandringstab til Hovedstaden, men. et meget betydeligt Vandringsoverskud fra Landdistrikterne. Provinsbyernes Forstæder har i 1934 haft Vandringstab baade til Hovedstaden og dens Forstæder og til Provinsbyerne, medens de har. haft et betydeligt Vandringsoverskud fra Landdistrikterne. Landdistrikterne har haft Vandringstab overfor alle de andre Landsdele, navnlig overfor Provinsbyerne. Ligesom i de foregaaende tre Aar, har Hovedstaden i 1934 haft et storm Vandringsoverskud of Kvinder end of Mmnd; men medens Vandringsoverskuddet for Provinsbyerne i de foregaaende Aar fordelte. sig omtrent ligeligt paa Mend og Kvinder, har Provinsbyerne i 1934 ligesom Hovedstaden haft et stores Vandringsoverskud of Kvinder end of Mend. Af Landdistrikternes Vandringstab i 1934 (ialt ca ) var ca Mænd og ca Kvinder. For Aaret 1934 er der ligesom for Aaret 1933 foretaget en Op- gorelse af de flyttendes ægteskabelige Stilling. De fem Hovedlandsdeles Nettotilvækst ved de indenlandske Vandringer, der er sket med Flyttebevis, fordeler sig efter de flyttendes egteskabelige Stilling saaledes, idet Mend og Kvinder tages under et: 3*