BEFOLKNINGENS BEVIEGELSER STATISTISKE MEDDELELSER KOBENHAVN MOUVEMENT DE LA POPULATION DANMARKS STATISTIK BISUOTEKET

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. ILEKKE 95. BIND 4 HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 95 4me LIVRAISON BEFOLKNINGENS BEVIEGELSER MOUVEMENT DE LA POPULATION UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1935 DANMARKS STATISTIK BISUOTEKET

2

3 Forord. Avant- propos. Den officielle Statistik vedrorende Befolkningens Bevægelser har tidligere i det væsentlige kun omfattet Ægteskaber, Fodsler og Dodsfald og er blevet offentliggjort i de periodiske Tabelvaerker for hvert af de mellem de ordinære Folketsellinger liggende Femaar. Om Befolkningens Vandringer har der derimod kun foreligget de aarlige Opgorelser over den oversoiske Udvandring. Medens denne Del af Befolkningens Vandringer i de senere Aar er svundet find til noget ret ubetydeligt, er det gennem de Oplysninger, som siden Oprettelsen af de kommunale Folkeregistre er kommet til at foreligge saavel om de indenlandske Vandringer som om Vandringerne over Landets Grmnser, blevet klart, at Vandringerne efterhaanden er af en lignende Betydning for 1ndringerne i Befolkningens Sammensmtning som Ægteskaber, Fodsler og Dodsfald. Departementet har derf or fundet det nedvendigt i det Omfang, det paa det foreliggende Grundlag er muligt, at inddrage Oplysningerne om Vandringerne i den regelmaessige Bearbejdelse af Materialet til Belysning af Befolkningens Bevægelser; bade som Felge heraf og som Folge af de Virkninger, som den nedadgaaende Fedselshyppighed,finden mange Aar kan ventes at ville afsætte i Befolkningsforholdene, som i det hele taget for ogsaa paa det her behandlede Omraade at komme find paa en mere tidssvarende Form for Offentliggorelsen af de foreliggende Data, har man fundet det onskeligt at redegare noget udforligere for de enkelte Kalenderaars befolkningsmæssige Forhold, end det hidtil er sket ved de aarlige meget summariske Medddelelser i Statistiske Efterretninger; herved vil de tidligere Femaarstabely erker i nogen Grad blive overflodige og derfor udgaa; den dyberegaaende Bearbejdelse af visse Emner, som disse Tabelværker regelmæssigt eller fra Tid til anden 1*

4 iovrigt har indeholdt, men som ikke finder sin naturlige Plads i en aarlig Publikation, er der dog naturligvis som Folge heraf ikke Grund til at opgive, og Resultaterne heraf vil til enhver Tid kenne publiceres enten som Supplement til de aarlige Hæfter eller som Supplement til de 10- aarlige Folketællingstabelværker, hvis Stof disse Emner i fiere Hen - seender har en naturlig Forbindelse med, ligesom de udforligere Arbejdstabeller, der ligger til Grund for Behandlingen, foreligger og til enhver Tid vil kunne stilles til Raadighed, forsaavidt der ved Spe - cialundersogelser maatte tiltrænges Detailoplysninger udover, hvad der er meddelt i denne Publikation. Na rveerende H ufte omhandler paa en Gang de tre Kalenderaar , væsentlig fordi det frost ved Udgangen of 1932 blev muligt at faa gennemfert de Bestemmelser om Folkeregistrenes Indberetninger, paa hvilke Statistiken over Befolkningens Vandringer nu bygges; Aaret 1933 er saaledes det forste Kalenderaar, for hvilket Vandringsstatistiken i dens nuværende Form har kennet udarbejdes. Man har derf or ogsaa fundet det rimeligt i denne forste Publikation at redegare mermen for de Vanskeligheder,, som Statistiken over Befolkningens Vandringer paa Grundlag of Folkeregistrenes Indberetninger i det hele frembyder, saavel som at redegare for, hvad der paa Grundlag of det for 1933 fore - liggende Materiale kan udledes om Vandringerne, specielt for Aarene 1931 og Det statistiske Departement i Februar ADOLPH JENSEN. Hans Cl. Nybelle.

5 Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling 1. legteskaber 2. Skilsmisser 3. Fedsler 4. Dedsfald 5. Folkeregistrenes Oprettelse og Organisation 6. Folketællingerne og Folkeregistrene 7. Landsdelenes Registerbefolkning 8. Indenlandske Vandringer 9. Vandringerne til og fra Udlandet 10. Befolkningstilvæksten Tabelafdeling la. IEgteskaber, Fodte og Dade 1931 lb lc a. Registerbefolkningen b c a. Til- og Fraflytningssted for Personer tiiflyttet med Flyttebevis b. Til- og Fraflytningssted for Personer tiiflyttet med Flyttebevis c. Til- og Fraflytningssted for Personer tiiflyttet med Flyttebevis Ind- og Udvandrernes Fordeling efter Alder (Fedselsaar) Ind- og Udvandrernes Fordeling efter Lande 1933 Pag Table des matières. Texte. 1. Mariages. 2. Divorces. 3. Naissances. 4. Décès. 5. Établissement et organisation des registres de la population. 6. Les recensements et les registres de la population. 7. La population des registres dans les diverses parties du pays. 8. Les migrations intérieures. 9. Les migrations internationales. 10. L'accroissement de la population. Tableaux. la. Mariages, naissances et décès lb le a. La population des registres b c a. Résidence actuelle et précédente des personnes inscrites aux registres sur déclaration b. Résidence actuelle et précédente des personnes inscrites aux regi- 3c.. stres sur déclaration Résidence actuelle et précédente des personnes inscrites aux registres sur déclaration La répartition d'après l'âge (l'année de naissance) des migrateurs La répartition d'après pays des migrateurs 1933.

6

7 1. Ægteskaber. Mariages. I Aaret 1933 blev der i alt stiftet Ægteskaber. I Forhold til Aarets Middelfolketal soarer dette til 88 Ægteskaber pr Indbyggere, mod henholdsvis 78 og 81 i 1932 og 1931, jfr. folgende Tal: Antal indgaaede Ægteskaber Pr Indbyggere gnstl Af de Ægteskaber blev stiftet ved borgerlig Vielse og ved kirkelig Vielse; Antallet af borgerlig Viede er i stadig Stigning, saaledes som det fremgaar af folgende Tal: Antal borgerlig Viede I pct. af samtlige indg. Ægteskaber , , ,s ,8 De Viedes Fordeling efter Brudgoms og Bruds ægteskabelige Stilling for legteskabets.indgaaelse fremgaar af omstaaende Tabel. Tabellen viser, at det relative Antal af Fraskilte, der indgaar nyt Ægteskab, er i fortsat Stigning, navnlig for Mændenes Vedkom- mende. Det fremgaar ogsaa, at Enkerne lige hyppigt gifter sig med Enkemnd og Ungkarle, medens Enkemændene i langt de fleste Tilfælde indgaar Ægteskab med en hidtil ugift.

8 Enker I I 1 sammen ' IV 8 Brudens ægteskabelige Stilling fer legteskabets Indgaaelse Brudgommens ægteskabelige Stilling for legteskabets Indgaaelse I 1932 Piger Enker skilte Ialt Piger Enker I skilte Ialt Ungkarle Enkemænd Fraskilte I alt it ' Ungkarle Enkemænd Fraskilte I alt I nedenstaaende Tabel er beregnet det gennemsnitlige aarlige Antal Viede pr Indbyggere indenfor Civilstandsgrupper i den gifterdige Alder. Stigningen i Giftermaalshyppigheden i 1933 falder Mend Kvinder Ungkarle Enkemend Fraskilte Tilsammen Piger 1 Fraskilte Til- 1. Aarligt Antal indgaaede IEgteskaber [ Middelfolketal (i Hundreder) for Pers. over 18 Aar Gsntl. aarligt Antal Gifte pr Indbyggere

9 63 Í i» 9 IV omtrent ens paa de tre Civilstandsgrupper; Tabellen viser tillige, at ca. 20 pct. af de fraskilte Mænd, men kun ca. 8 pct. af de fraskilte Kvinder aarligt indgaar nyt IEgteskab, ligesom Enkemændene langt hyppigere end Enkerne gifter sig paany Ó Brudgomme Brude Under 20 Aar Aar og over I alt »»» »» i»»»»»»»»»»»»»»»»» De Viedes Aldersfordeling fremgaar of ovenstaaende Tabel, der viser en ringe Forskydning fra de yngre til de eldre Aldersklasser; denne kan skyldes dels Befolkningens ændrede Aldersfordeling, deis en Stigning i Giftermaalshyppigheden for Enker, Enkema nd og Fra - skilte. Maksimumstallene Egger for Mænd mellem Aar og for Kvinder mellem Aar. Den gennemsnitlige Alder ved Egteskabets Indgaaelse, deis for forste Gang Viede og dels for alle legte- skaber under eet, fremgaar of Tabellen Side 10 overst. Den gennemsnitlige Alder ved lgteskabets Indgaaelse er siden 1931 steget lidt baade for Brud og Brudgom, men Stigningen er mindst for de forste Gang 'Viede.

10 IV 10 Gennemsnitlig Alder (i Aar) ved IEgteskabets Indgaaelse Ferste Gang viede Alle legteskaber Brudgomme Brude Brudgomme Brude Aar ,68 25,61 29,44 25, ,62 24,90 29,34 25, ,59 24,91 29,29 25, ,67 24,91 29,41 25,61 Af hosstaaende Tabel fremgaar de indgaaede legteskabers Fordeling paa Maaneder, idet man har sat Antallet af legteskaber i et Aar lig 1200 og i Forhold liertil beregnet Fordelingen paa de enkelte Maaneder, samtidigt med at Maanedernes ulige Længde er taget i Betragtning. Indgaaede legteskaber fordelt paa Maaneder Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December fremviser ligesom de foregaaende Aar to Maksima, nemlig i April-Maj og i Oktober-November, d. v. s. i Flyttedags- og Skifte- dagsmaanederne.

11 I 11 IV 2. Skilsmisser. Divorces. I 1933 blev der i alt oplost Egteskaber ved Skilsmisse. Af disse blev 197 oplost ved Dom, 54 ved Justitsministeriets og ved Overovrighedens Bevilling. Antallet af Skilsmisser i 1933 ligger betydeligt over de foregaaende Aars, saaledes som det fremgaar af folgende Tabel, hvori tillige er angivet de aarlige Antal Skilsmisser i Forhold til de i Aaret stiftede IEgteskaber, samt i Forhold til de bestaaende Ægteskaber. Antal Skilsmisser Antal Skilsmisser i p. m. af de i Aaret stiftede Agteskaber de bestaaende Agteskaber ,e , ,s gnstl ,2 Skilsmissernes Fordeling efter Ægteskabets Varighed er kun oplyst for ca. 40 pct. af Tilfældene, hvorfor det ikke er muligt at drage nogen Slutninger of disse Tal. Skilsmissernes Fordeling efter Antal Bern under 18 Aar. Absolutte Tal I p. m. af samtlige oplyste Tilfælde Bort! Barn Born » uoplyst Antal »»» I alt

12 IV 12 Skilsmissernes Fordeling efter Antal Born under 18 Aar er der - imod oplyst i waster alle Tilfalde og fremgaar of foranstaaende Tal for 1933 og de to foregaaende Aar. De relative Tal viser, at of de ved Skilsmisse oploste JEgteskaber havde omtrent Halvdelen Ingen Born under 18 Aar, medens godt 10 pct. havde 3 Born og derover under 18 Aar. 3. Fedsler. Naissances. I 1933 fodtes der levendefodte og dodfodte Born. I Forhold til Middelfolketallet for 1933 udgor de levendefodte 17,3 p.m. og de dodfodte 0,5 p.m., hvad der for de levendefodtes Vedkommende er lavere end i noget tidligere Aar. Levendefodte og dodfodte Born. Aar Antal Bern Levande fodte Dedfedte I alt Antal Born pr Indb. Levendefedte Dedfedte I alt gsntl Antallet af Dodfodte i Forhold til samtlige Fodte viser en Stigning i 1933, idet der faldt 258 Dodfodte paa Fodte mod kun 230 i Denne Stigning giver sig Udtryk baade for Born fodt i Ægteskab og for Born fodt udenfor Ægteskab, jfr. folgende Tal: Dodfodte pr Fodte. Fodt i Ægteskab Fodt udenf or Ægteskab I alt gsntl

13 13 IV; Af de levendefodte Born i 1933 var Drenge og Piger, d. v. s. af levendefodte Born var 516 Drenge og 484 Piger;. af de dodfodte Born var 931 Drenge og 732 Piger, eller af hver dodfodte Born var 560 Drenge og 440 Piger. Tallene for de nærmest. foregaaende Aar fremgaar af folgende Oversigt. Levendefodte Dedfedte Aar Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt gnstl Af Fedte var: Levendefedte Dedfedte Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt gnstl Af de levendefodte Born i 1933 var fodt udenfor legteskab, d. v. s. 102 p.. m. mod 106 p. m. i 1932 og 107 p. m. i Levendefedte Born Dedfedte Born Aar Fodt /Egteskab Fedt udenfor Ægteskab I alt Udenfor Ægteskab fedte pr levendefedte Fodt /Egteskab Fodt udenfor /Egteskab Ialt Udenfor Ægteskab fodte pr dodfodte gnstl

14 IV 14 For de dodfodte Born edger de udenfor Ægteskab fodte Born en storre Procentdel, idet 117 p. m. of samtlige dodfodte i 1933 er fedt udenfor 1Egteskab, jfr. foranstaaende Tabel, hvoraf ogsaa fremgaar Tallene for de neermest foregaaende Aar, samt for det sidste Femaar. Af de relative Tal i folgende Tabel fremgaar s erskilt for Levende- fodte og Dodfodte for 1933 og de nærmest foregaaende Aar For - delingen efter Moderens Alder, samt tillige de fodende Modres gennem- snitlige Alder. Fordeling af Born efter Moderens Alder Aar Moderens Alder 45 Aar og derover Gnstl. Alder I alt... Levendefodte ,8o 28,77 28,81 28, Aar Aar og derover Gnstl. Alder I alt... Dodfodte ,14 30,87 31,17 30,94 Aldersfordelingen for Levendefodsler og Dodsfodsler er vidt for - skellig, idet Dodsfodselsprocenten er stærkt stigende med Moderens Alder; ved Levendefodslerne er godt 31 pct. af Modrene under 25 Aar,

15 15 IV men kun 17 pct. over 35 Aar, medens ved Dodsfodslerne kun 22 pct. of Modrene er under 25 Aar, men godt 30 pct. er over 35 Aar. I de tre betragtede Enkeltaar har for de Levendefodtes Vedkommende den For - skydning fra de ældre til de yngre Aldersklasser, der allerede blev konstateret i Femaaret , fortsat sig, medens Modrenes Aldersfordeling for de Dodfodtes Vedkommende derimod har holdt sig ret konstant. Ligesom Modrenes Aldersfordeling for Levendefodsler og Dods - fodsler adskiller sig betydeligt fra hinanden, saaledes er Aldersfor- Fordeling of Born (fodt i og udenfor 2Egteskab) efter Moderens Alder. Moderens Alder Aar Aar og derover I alt Fedt i Agueskab Fedt udenfor Ægteskab Fedt i Egte skab Fodt udenfor A gteskab Fedt i Ægteskab Levendefedte Fedt udenfor z gteskab Fedt i JEgteskab Fodt udenfor Ægteskab Gnstl. Alder 29,36 23,91 29,35 23,66 29,43 23,so 29,62 23, Aar Aar og derover I alt Dedfedte Gnstl. Alder 31,83 25,90 31,63 25,34 31,84 24,96 31,76 25,26

16 I T 16 delingen for gifte og ugifte fodende Madre vidt forskellig, idet de yngre Aldersklasser er starkest reprasenterede blandt de ugifte Madre, saaledes som det ogsaa fremgaar of omstaaende Tabel, der ligesom den foregaaende indeholder de relative Tal for Aldersfordelingerne samt de fodende Medres gennemsnitlige Alder. Da den Nedgang i Fodselshyppigheden og i Dodeligheden, der har fundet Sted i de senere Aar, vil bevirke, at Befolkningen efterhaan- den vil blive sammensat of forholdsvis fiere aldre Personer end tid- ligere, har man, for at tage Hensyn til Forskydningen i Aldersfor- delingen, med Udgangspunkt i de fodende Madres Aldersfordeling i 1933 beregnet det Antal (gifte og ugifte) Kvinder i Alderen Aar, der vilde have varet tilstrakkeligt til at frembringe Antallet af Fodte i 1933, hvis Fodselshyppigheden paa de enkelte Alderstrin i dette Aar havde varet of samme Storrelse som i Femaaret Denne Beregning giver Kvinder, medens Antallet of Kvinder i Alderen Aar for 1933 kan anslaas til , det vil sige, at Fodselshyppigheden i 1933 er ca. 14,e pct. lavere end i Femaaret Sattes Fodselshyppigheden i lig 100 og foretages samme Beregning for de foregaaende Aar, faas folgende Indekstal for»standardiserede«fodselshyppigheder: ,o , , ,4 Af hosstaaende Tabel fremgaar de Fodtes Fordeling paa Maaneder, idet man har sat Antallet af Fodte i et Aar lig 1200 og i Forhold hertil beregnet Fordelingen paa de enkelte Maaneder under Hensyntagen til Maanedernes ulige Langde. De enkelte Aar udviser samme Forleb; Antallet af Fedsler er relativt starch i Begyndelsen af Aaret og mindst i Slutningen af Aaret baade for de Levendefedtes og de Dedfedtes Vedkom- mende.

17 17 IV Fodte Born fordelt paa Maaneder. Levendefedte Dedfedte Januar Februar Marts April Maj., Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen , Fra og med 1931 er det blevet muligt for Departementet at give Oplysning om de fodte Berns Fordeling efter Fodselsnummer, idet de i Jordemoderanmeldelserne indeholdte Oplysninger om den Fodendes Antal tidligere Svangerskaber nu direkte overfores paa de TJdskrifter of Kirkebogerne, der indsendes til Departementet. Paa Grund of Vanskelighederne ved straks at faa denn Over - forsel foretaget i alle Tilfalde, udviser Aaret 1931 imidlertid mellem tre og fire Tusinde Fodsler for hvilke det viste sig umuligt at fremskaffe Oplysning om Fodselsnummeret, hvorfor det forst fra 1932 vil were muligt at drage nogen Slutninger of det foreliggende Materiale. Omstaaende Tabel paa Side 18 viser de Fedtes Fordeling for hvert of Aarene efter Moderens Alder og Fodselsnummeret. Da Fordelingen efter Fodselsnummer paa Forhaand maa formodes at vare forskellig for Born fodt i }Egteskab og for Born fodt udenfor }Egteskab, har man deft Materialet i disse to Grupper og faar folgende overst Side 19 anferte relative Fordelinger efter Fodselsnummer, idet man har set bort fra de Born, for hvilke Fodselsnummeret er uoplyst. Statistiske Meddelelser. 4. muse

18 '. IV 18 Samtlige fedte Born efter Fedselsnummer og Moderens Alder. Fedselsnummer Moderens Alder 1933 Under 20 Aar Aar og derover. Uangiven Alder I alt og dero. uangivet I alt a»» »»»»»»»»»» * Under 20 Aar Aar og derover. Uangiven Alder I alt »»»» » Under 20 Aar Aar og derover Uangiven Alder I alt »» e»

19 19 1V Barn fordelt efter Fedselsnummer. Fodt i Ægteskab Fodt udenfor Ægteskab Fedselsnummer og derover I alt Det fremgaar of disse Tal, at de Ferstefedte udgor 29 pct. af Born fodt i Ægteskab, men 74 pct. of Bern fodt udenfor Ægteskab. Endvidere viser Fordelingen of Born fodt i Ægteskab en lille For - skydning fra de heje Fedselsnumre mod de lavere, medens Fordelingen of Born fodt udenfor Ægteskab ikke udviser nogen Endringer i de her betragtede Tidsrum. Det maa dog her erindres, at Fedselsnummer- fordelingen for Bern fedt udenfor Ægteskab ikke angiver en Fordeling af Bern fait of hidtil ugifte Medre, men en Fordeling af Born, hvis Medre i Fedselsejeblikket var ugifte, fraskilte eller Enker, hvilket til Dels forklarer Forekomsten of de hoje Fedselsnumre. Foran Side 14 er omtalt Dedfedselsbyppighedens Stigning med Moderens Alder. Af tidligere foreliggende Undersegelserl) synes 'at fremgaa, at Dedfedselshyppigheden tillige fra Fedselsnummer 2 er stigende med voksende Fedselsnummer. Da der imidlertid maa vare en stark Afhangighed mellem Moderens Alder og Fedselsnumret, bliver Sporgsmaalet, hvormeget of Tilvaksten efter Fedselsnummer, der alene skyldes den Omstandighed, at de aldre Medre har forholdsvis fiere Dedfedsler. For at undersege dette Spergsmaal har man beregnet, hvormange dedfedte Born of Fedselsnummer 1, 2, 3 o. s. v. man maa ') bl. a. W. Ditzel: Statistiske Oplysninger om Fodsler, Kobenhavn *

20 IV 20 vente fodt af Modre af en bestemt Aldersklasse, naar man anlægger de for de paagældende Fodselsnumre for alle Aldersklasser under eet fundne Dodfodselshyppigheder, og omvendt, naar man eliminerer Virkningen of Alderen. Man finder herved folgende Tal, idet Beregningerne kun er anvendt paa Born fodt i legteskab, og kun meddeles for Aaret 1933, idet giver lignende Resultat. Antal dedfedte Bern Antal dedfedte Born Moderens Alder faktisk (1) ventet' (2) (1) (2) (3) Fedselsnummer faktisk (1) ventet (2) (1) (2) (3) Under 20 Aar , , , , ,8s , , , , ,8s , ,61 46 Aar og derover , , ,04 I alt ,00 9 og derover ,88 I alt ,00 I Kolonne 1 og 2 er aided de faktiske og de ventede Antal dodladle Born, medens Kolonne 3 angiver Forholdet mellem Tallene i Kolonne 1 og 2. Fordelingen efter Moderens Alder viser tydeligt Dod- fodselshyppighedens Afhængighed of Moderens Alder, og af de dod- fodte Berns Fordeling efter Fedselsnummer fremgaar, at Dodfodsels- hyppigheden er storst for de forstefodte. De Born, der finites i 1933, blev bragt til Verden ved Fodder, idet der indtraf Enkeltfodsler, 951 Tvillingfodsler og 6 Trillingfodsler, saaledes som det ogsaa fremgaar of folgende Tabel, hvor Tallene for de niermest foregaaende Aar er tilfojet.

21 21 IV Aar Enkeltfedsler Flerfedsler Tvllllng Trilling Fining I alt » » 987 1pr Fodder gnstl » Dedsfald. Décès indtraf der Dedsfald; i Forhold til Middelfolketallet udger dette 10,6 p.m.; de tilsvarende Tal for de foregaaende Aar var felgende: Antal Dedsfald Aar I /QO al Mlddel- Abs folketallet , ,o , gnstl ,1 De Dedes Fordeling efter Alder for hvert Ken for sig i de ovenfor betragtede Aar fremgaar of Tabellen Side 22. Da det faktiske Antal Dedsfald, der falder paa de enkelte Alders - trin, til dell er bestemt ved Aldersfordelingen i Befolkningen, og da denne ikke er stationær, men endnu omfatter forholdsvis mange unge Personer, vil der paa de lavere Alderstrin falde fiere Dodsfald og paa de hejere faerre end hvis Befolkningens Aldersfordeling alene besterntes of den paa de enkelte Alderstrin herskende Dedelighed og ikke tillige ved andre Forhold. Til Vurdering of Dedeligheden paa de enkelte Alderstrin har man derf or beregnet den paa Side 23 anferte Tabel, der for hvert Ken for sig angiver Antallet of Dodsfald i pro mille of Aarets Middelbefolk- ning.

22 19,2 62,8 1 ; I IV 22 Faktiske Antal Dode i p. m Mend Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mend Kvinder 0-1 Aar Aar og derover I alt... I, 132,o 90,7 136,o 100,4 155,3 103,8 168,8 119,7 25,1 17,8 25,7 19,7 28,7 22,9 32,7 25,9 10,9 8,1 9,s 7,5 9,5 8,6 13,2 10,6 7,9 6,7 10,3 7,8 8,6 7,3 9,7 7,7 15,2 12,2 17,6 16,2 18,1 15,7 18,4 17,1 22,2 18,a 25,1 20,2 23,5 19,9 24,o 22,9 21,4 21,8 20,6 23,2 20,8 23,6 19,1 22,4 20,4 24,2 20,6 23,o 22,8 19,2 23,3 21,9 27,8 22,5 25,8 21,8 24,4 21,7 27,o 26,2 30,9 26,o 29,2 24,s 28,1 27,o 28,4 34,6 35,o 33,2 33,s 34,o 34,o 32,4 33,8 50,1 45,7 44,2 41,s 44,1 43,4 41,8 41,5 60,2 60,8 58,8 53,8 57,o 51,4 52,8 50,2 75,4 73,8 70,o 66,8 69,o 67,7 68,4 67,2 We 93,5 89,8 90,4 87,4 88,9 88,4 89,4 112,8 12 5, 4 114,9 124,5 111,5 123,5 107,2 116,o 115,0 127,5 119,s 130,8 117,o 129,6 108,5 120,2 91,7 101,8 94,4 107,a 88,4 105,4 85,8 97,9 61,9 79,o 61,5 77,s 79,o 61,9 78,8 1000,o 1000,o 1000,o 1000,o 1000,0 1000,o 1000,o 1000,o Tallene viser, at Dodeligheden i de her betragtede Tidsrum har været stadigt faldende paa næsten alle Alderstrin, saavel for Mænd som for Kvinder, samt at Kvindernes Dodelighed er mindre end Mændenes med Undtagelse af Aldersintervallet fra Aar. Dodeligheden i det forste Leveaar er beregnet som For - holdet mellem det Antal Born der i Aarets Lob er dode i Alderen 0-1 Aar og Antallet af fodte i Lobet af samme Aar ; denne Dodelighed viser baade for 1933 og 1932 en kraftig Nedgang, jfr. fol- gende Tal: Drenge P. m. Piger P. m

23 23 IV 1-4 Aar Antal Dedsfald i p.m. af Middelbefolkningen Aar og derover Mend Kvinder Maend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder 3,8 3,o 4,o 3,a 4,5 3,9 4,7 4,o 1,3 1,o 1,1 0,9 1,1 1,1 1,4 1,2 0,9 0,8 1,2 1,o 1,0 0,9 1,1 0,9 1,8 1,5 2,1 2,o 2,2 2,o 2,1 2,o 2,5 2,2 3,o 2,5 2,9 2,s 3,o 2,9 2,7 2,7 2,7 3,1 2,8 3,2 2,6 3,o 2,8 3,8 3,o 3,a 2,9 3,a 2,9 3,4 3,a 4,1 3,6 4,o 3,6 4,o 3,7 4,5 4,5 ' 5,2 4,7 5,2 4,7 6,1 5,o 5,1 6,4 6,3 6,5 6,5 6,9 6,8 6,6 6,8 10,5 9,5 9,6 9,1 10,o 9,8 9,4 9,s 14,2 14,8 14,7 13,6 15,2 13,7 14,7 13,7 22,7 21,s 22,8 20,7 23,1 21,s 23,4 21,a 37,1 33,s 36,9 34,8 37,7 35,o 36,9 34,o 58,2 68,8 61,6 60,2 61,6 60,8 69,2 67,8 92,1 90,6 100,a 98,5 102,2 100,4 97,4 94,8 164,0 167,2 180,4 176,s 175,1 176,s 158,5 153,a 202,8 212,a 212,o 214,s 224,4 224,9 272,7 261,6 Til et samlet Overblik over Dodeligheden fra Aar til Aar vil de Side 21 anforte summariske Dedeligliedskvotienter ikke give noget paalideligt Billede, idet Befolkningen, som nævnt, ikke er stationers. Man har derfor beregnet, hvor store Dodelighedskvotienterne bliver, naar de her anforte Dodelighedskvotienter for de enkelte Alders - klasser anlægges paa den Befolkning som Dedelighedstavlen angiver, og finder herved felgende Resultat, idet Dodeligheden i s ettes lig 100: Mend Kvinder

24 IV 24 Det fremgaar heraf, at Dodeligheden har vaeret faldende gennem de sidste Aar. De Dodos Fordeling paa nogle faa vigtigere Dedsaarsagsgrupper fremgaar af felgende to Tabeller, der angiver henholdsvis de absolutte og de procentiske Fordelinger. Dedsfaldenes Fordeling efter Dedsaarsag Mmnd Kvinder Mmnd Kvinder Mmnd Kvinder Mmnd I Kvinder 1. Infektionssygdom me 2. Lungebeton, [else 3. Tuberkulose 4. Kroft 6. Selvmord 6. Ulykkestilfalde, Mord og Drab 7. Apopleksi, Alderdomssvaghed m. v 8. Alle ovrige Dsdsaarsager I alt Dedsfaldenes procentiske Fordeling paa Dodsaarsagsgrupper Mmnd Kvinder Mmnd Kvinder Mmnd Kvinder Mmnd Kvinder 1. Inf ektionssygdomme 2. Lungebetændelse 3. Tuberkulose 4. Kroft 5. Selvmord 6. Ulykkestilfalde, Mord og Drab 7. Apopleksi, Alderdomssvaghed m. v. 8. Alle evrige Dodsaarsager I alt... 7,o 6,9 8,8 8,1 8,4 7,s 8,9 8,o 9,5 8,7 9,4 8,7 11,o 10,2 11,s 11,4 5,a 5,8 5,6 6,6 5,7 6,5 6,1 7,4 12,8 15,o 12,1 14,2 11,2 13,5 12,o 13,8 2,5 0,9 2,6 0,9 2,1 0,9 2,6 0,7 3,s 2,o 3,9 2,o 4,2 2,o 3,7 1,2 28,1 32,5 27,1 31,6 27,o 32,2 28,s 33,9 31,o 28,2 30,a 27,o 30,4 26,9 26,4 23,s 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,0 100.o

25 25 IV Da imidlertid de forskellige Dodsaarsager ikke gor sig lige staerkt gældende paa de forskellige Alderstrin, maa man ved Beregningen af Dodsaarsagernes forholdsvise Andel i det hele Antal Dodsfald tage dette Forhold i Betragtning, idet Storrelsen af de ovenfor anforte Tal som Folge heraf maa blive paavirket ogsaa af den ojeblikkelige Alders- fordeling i Befolkningen. For at undersoge, heil een Rolle denne Omstændighed spiller, har man paa Grundlag al de Dodes Fordeling efter Alder og Dodsaarsag beregnet hvormange Dodsfald, der med den Dodelighed, der fremgaar af disse Tal for de enkelte Dodsaarsager, kunde ventes i en Befolk- ning, der var sammensat efter Alder som den stationære, saaledes som den fremgaar af Dodelighedstavlen for Man finder berved folgende korrigerede Fordeling af Dedsfaldene: Korrigeret Fordeling af Dedsfaldene paa Dodsaarsagsgrupper Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder 1. Infektionssygdomme 5,7 6,1 7,4 7,2 6,8 6,8 6,6 6,4 2. Lungebetendelse 8,7 8,5 8,8 8,4 9,e 9,6 10,4 10,7 3. Tuberkulose 3,s 4,4 4,o 4,9 4,1 4,8 4,s 5,1 1. Kraft 13,7 14,9 13,1 14,6 12,5 14,o 13,7 14,4 5. Selvmord 2,o 0,8 2,2 0,7 1',e 0,8 2,o 0,7 3. Ulykkestilfælde, Mord og Drab 3,1 2,o 3,1 2,o 3,3 1,9 2,7 1,o 7. Apopleksi, Alderdomssvaghed m. v 34,1 37,4 33,o 36,s 33,8 37,4 36,9 40,7 3. Alle evrige Dedsaarsager. 28,9 25,9 28,4 25,7 28,i 24,7 23,4 21,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Dedsfaldenes Fordeling paa Maaneder fremgaar af felgende Tabel, hvor Aarets Dodsfald er sat lig 1200 og Fordelingen paa de enkelte Maaneder derefter er beregnet under Hensyntagen til Maanedernes ulige Længde.

26 IV 26 Fordeling af 1200 Dodsfald Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder Mend Kvinder Januar Februar Marts April Maj. Juni Juli August September Oktober November December I alt Tallene viser, at forste Halvdel of Aaret har det sturste Antal Dodsfald, medens August- September udviser Minimum, samt at For - delingen paa Maaneder er ret konstant fra Aar til Aar. 5. Folkeregistrenes Oprettelse og Organisation. Établissement et organisation des registres de la population. I Lov Nr. 57 af 14. Marts 1924 om Folkeregistre bestemtes det, at der paa en of Indenrigsministeren fastsat Dag ved Kommunal - bestyrelsernes Foranstaltning skulde oprettes Folkeregistre i samtlige Landets Kommuner. Efter Registrenes Oprettelse den 5. November 1924 er de Myndigheder, overfor hvilke Fedsler, Navngivelser og Dodsfald skai anmeldes, pligtige at afgive Indberetning til Folkeregistrene om de til dem skete Anmeldelser; de Personer, der flytter fra en Kommune til en anden, skai ved Henvendelse til Fraflytningskom- munens Folkeregister skaffe sig et Flyttebevis, som de derefter er plig- tige at aflevere til Tilflytningskommunens Folkeregister; endvidere er de Personer, der fraflytter til Udlandet eller tilflytter fra Udlandet,

27 27 IV pligtige at anmelde ogsaa disse Flytninger overfor vedkommende Folkeregister. Under Forudsa tning af at hele dette Registreringssystem fungerer fuldt ud efter sin Bestemmelse og efter de nærmere Regler, der er givet for Registrenes Forelse, opfylder Folkeregisterinstitutionen ikke blot sit egentlige Formaal, nemlig til enhver Tid at skaffe Administra- tionen Oplysninger om de enkelte Borgeres Adresser og personelle Data, hvilke Oplysninger Administrationen bruger til Udarbejdelse of Valglister, til Ligning eller Opkrævning of Skatter, ved For - sorgslovgivningen, ved Indkrævning af Alimentationsbidrag o. s. fr., men den giver ved Siden heraf Mulighed for til enhver Tid at have Overblik over Befolkningsforholdene i Landets forskellige Kommuner, og det ikke blot saaledes, at man kender Beboernes Antal, men tillige saaledes, at man kender deres Fordeling efter Kan og Alder, ligesom man efter Registrenes Oplysninger deis om Flytfinger fra den ene Kommune til den anden, deis om Flytfinger fra Danmark til Udlandet og omvendt, taimæssigt kan belyse Omfanget af de indenlandske Vandringer fra den ene Kom- mune til den anden samt Omfanget of Vandringerne til og fra Udlandet. En af Betingelserne for Registrenes paalidelige Forelse er, at der imellem de enkelte Kommuners Registre bestaar et Samarbejde, der bl. a. maa have til Formaal at skaffe den Kommune, hvorfra en Person flytter, Oplysning om til hvilken anden Kommune Flytningen er sket, saaledes at der er Mulighed for senere at komme i Forbindelse med den fraflyttede, ligesom Samarbejdet mellem Registrene skai skaffe den Kommune, til hvilken den paagældende er flyttet, autentiske Oplysninger om den tilflyttedes Forhold. For langt de fleste Flytninger foregaar det fornodne Samarbejde direkte mellem Fraflytnings- og Tilflytningskommunens Folkeregistre: Den flyttende anmelder overfor Fraflytningskommunens Register, at han agter at flytte til en besternt anden Kommune; Fraflytningskommunen udleverer den flyttende et Flyttebevis, der of den flyttende

28 IV 28 skai afleveres til Tilflytningskommunens Register, men samtidig til- sendes Tilflytningskommunens Register en Flyttemeddelelse, der deis underretter Tilflytningskommunen om, at den kan vente en Tilflytning, deis meddeler alle fornodne Oplysninger vedrorende den flyt- tende Person; naar den flyttende herefter afleverer sit Flyttebevis til Tilflytningskommunens Register, har denne Sikkerhed for at Tilflyt- ningen virkelig har fundet Sted, og den paagaldendes Registrerings- forhold er hermed i Orden. Efter Udlobet af hvert Kvartal indsender samtlige Registre sammen med en Opgorelse over den Tilgang og Afgang, der har fundet Sted i Registret i Lobet af Kvartalet, samtlige de i Kvartalets Lob modtagne Flyttebeviser til Det statistiske Departement. I de Tilfælde, hvor Flytningen ikke kan berigtiges paa ordinmr Maade - f. Eks. i de Tilfælde, hvor en Person melder sig til Tilflytningskommunens Folkeregister (eller bliver fundet af dette Register) uden at were i Besiddelse af Flyttebevis, eller i de Tilfælde, hvor et Folkeregister konstaterer, at en Person er fraflyttet Kommunen uden at have meldt Fraflytning - vil der, for at de paageldende Personers Registreringsforhold kan bringes i Orden, i Almindelighed knaves Medvirken af fiere Registre; her kan Det statistiske Departement trade ind og soge at formidle det mere omfattende Samarbejde mellem de interesserede Registre, idet der f. Eks. fra det Register, der maa optage en Person uden Flyttebevis, tilsendes Departementet Med- delelse om, at saadan Optagelse er sket, og paa samme Maade ind- sendes Indberetninger i de Tilfalde, hvor det konstateres, at Personer er forsvundne fra Kommunen uden at anmelde Flytning. Disse Ind - beretninger indeholder for hver enkelt af de paagaldende Personer Oplysning ikke blot om vedkommendes Navn, men ogsaa om hans Fodselsdata, egteskabelige Stilling m. v., og Departementet forsoger da at bringe Forbindelse til Veje mellem de Registre, hvorfra de paa- geldende Personer er flyttet uden at faa udstedt Flyttepapirer og de Registre, i hvilke de paageldende forelebig har maattet optages uden at kunne prastere Flyttebeviser. Naar saadan Forbindelse opnaas,

29 29 IV faar Tilflytningskommunens Register fra Fraytningskommunen alle de til Udfmrdigelse of Registerkort f ornodne autentiske Oplysninger. Paa Basis af de saaledes for de ordinmrt berigtigede indenlandske Flytninger modtagne Flyttebeviser, samt paa. Basis of de Blanketter, der indsendes for»forsvundne«personer og for Personer, der»optages uden Flyttebevis «, udarbejdes Oversigter over de, indenlandske Flytfinger. For saa vidt angaar Udvandringen fra Danmark til oversoiske Lande har Departementet siden 1868 modtaget Genparter af de Udvandringskontrakter, der i Henhold til Lov af 1. Maj 1868 skai oprettes med enhver Person, der som Passager befordres fra danke Havne til fremmede Verdensdele. Opgorelserne over den oversoiske Udvandring har formentlig tidligere vieret ret fuldstmndige, ikke blot saaledes, at de har omfattet praktisk tait alle de Personer, der rejste til overseiske Lande - Per - soner, der tidligere nmsten alle var egentlige Udvandrere - men ogsaa ret fuldstmndige i den Forstand, at de i Praksis maa antages at have omfattet den allervæsentligste Del of Udvandringen i det hele taget. Nu er dette ikke mere Tilfldet; dels maa det antages, at Ind - vandringsrestriktionerne i de oversoiske Lande har medfort, at Udvandringsstrommen, der har fundet sine tidligere seedvanlige Veje mere eller mindre spmrrede ved Indvandringskvota, har sogt andre Veje, saaledes at den oversoiske Udvandring ikke mere kan tages som Udtryk for den samlede egentlige Udvandring her fra Landet, deis er det givet, at der paa Grund of de stadig lettere Rejse -, muligheder blandt Udvandrerne indgaar et stadig starre Antal Personer, som vel rejser ud of Landet, men som ikke er Udvandrere i den Forstand, at de agier fremtidig at tage fast Bopml i Ud- landet. Efter Folkeregisterloven af 1924 skai saavel Personer, der kommer fra. Udlandet og tager Bopml her i Landet, som Personer, der opgiver deres Bopml her i Landet, anmelde disse Flytninger til Folkeregistrene, og der foreligger saaledes for Tiden efter Registrenes Oprettelse igennem

30 IV 30 de kommunale Registres Kvartalsindberetninger summariske Oplysninger om Vandringerne til og fra Udlandet. For Tiden efter 1. Januar 1933 foreligger der i H. t. Indenrigsministeriets Cirkulære of 29. December 1932 Individualoplysninger for de enkelte Ind- og Udvandrere, indeholdende Oplysninger om den Kommune, hvortil eller hvorfra Ind- eller Udvandringen er sket, det Land, hvortil eller hvorfra Ud- eller Indvandringen er sket, samt endelig vedkommendes Statsborgerforhold, Alder og agteskabelige Stilling og Tidspunktet for Ind- eller Udvandringen. 6. Folketaellingerne og Folkeregistrene. Les recensements et les registres de la population. Da Departementet foruden de her nævnte Oplysninger om Per- soner, der paa Grund af Til- eller Fraflytning (hvad enten Flytningen er sket med eller uden Flyttebevis og hvad enten det drejer Sig om en Flytning indenfor Landets Granser eller en Flytning til eller fra Udlandet) optages eller slettes i de enkelte Kommuners Registre, des - uden fra de enkelte Registre modtager Oplysninger om Antallet af de fedte Born, der som fedt af Madre, der er hjemmehorende i Kommunen, optages i Registrene, samt om Antallet af Personer, der paa Grund af Dodsfald fores til Afgang i Registrene, skulde det herefter were muligt for hver enkelt Kommune at folge de registrerede Per- soner, ikke blot efter Antal, men ogsaa efter Ken og Alder. Ved Anvendelse af de gennem Folkeregistrene fremskaffede Oplysninger om Befolkningsforholdene maa man imidlertid erindre, at der paa forskellige Punkter er visse Mangler ved det foreliggende Materiale. Det viser sig saaledes, at Stigningen i Antallet af Personer, der er optaget i de kommunale Folkeregistre, er vasentlig storre end den ved Folketællingerne opgjorte Stigning i Folketallet. Sely om de i Registrene optagne Personer angiver Antallet af Personer, der har fast Bopæl i Landet, medens det ved Folketællingerne opgjorte Folketal angiver Antallet af Personer, der paa Folketallings.

31 31 IV Antal Personer paa Grundlag af efter Folketællingerne Registrene Forskel 5. November : Juli _ = Okt Nov ± Jan Juli { dagen faktisk opholder sig her i Landet, og man saaledes ingenlunde kan vente, at de to Tal skai vere ens, maatte man dog vente, at Bevegelsen i de to Talrækker skulde were i alt vesentlig den samme; men som det vil ses, viser Registertallene en betydelig sterkere Stigning end Folketæliingens Resultater. Overensstemmelsen bringes til Veje ved periodisk Revision of Registrene, navnlig ved de Revisioner, der skai foretages i Forbindelse med de almindelige Folkettellinger. De Mangler, der saaledes maa were ved Registrenes Ferelse, kan skyldes deis at det Antal Personer, der som fodte optages i Registrene, og det Antal Personer, der som dode udgaar of Registrene, ikke svarer til det faktiske Antal of fodte og dode, deis at det Antal Personer, der registreres som tilflyttet fra Udlandet eller fraflyttet til Udlandet, ikke svarer til det faktiske Antal of Ind- og Udvandrere, deis kan det endelig tenkes, at der ved indenlandske Flytninger kan opstaa Fejl i Registrene, enten saaledes at en Person ved Flytningen glider ud of Registrene eller saaledes at en Person efter Flytningen staar optaget i to Registre. Hvad Fedsler og Dodsfald angaar, vil det of nedenstaaende Oversigt ses, at saavel Antallet of Fodsler som Antallet of Dodsfald er storm ifolge Kirkebogerne end efter Indberetningerne fra Registrene.

32 IV 32 efter Kirkebogerne Antal fedte efter Registrene Forskel efter Kirkebogerne Antal Bede efter Registrene Forskel / /1z / / /u / / / Da mulige Fejl i Kirkebogsforernes Indberetninger maa antages at vare uden Betydning i Forhold til den fra Aar til Aar stadig fundne Forskel, maa denne i det vasentligste hidrore fra Mangler ved Registrenes Ferelse. Uoverensstemmelsen for de fodte skyldes formentlig navnlig, at medens de paa Rigshospitalet af nhemmeligfedende Modre«fodte Born som alle andre fodte Born anmeldes til Kirkebogsforeren og altsaa indgaar i Antallet af fodte efter Kirkebogerne, bliver Anmeldelserne om disse Fodsler ikke videresendt til Folkeregistrene, saaledes som det ellers sker med alle Fodselsanmeldelser til Kirkebogsforerne. Da der paa Rigshospitalet gennemsnitlig aarlig fodes ca Born udenfor legteskab maa det efter de i Oversigten anforte Tal antages, at kun ca. Halvdelen af disse Born optages i Registrene som fodte. Uoverensstemmelsen for de dales Vedkommende beror formentlig navnlig paa, at medens Anmeldelsen for saa vidt angaar Kirkebegerne sker paa det Sted, hvor Dodsfaldet faktisk indtraffer, saaledes at Anmeldelsen aldrig frembyder Vanskeligheder, skai Anmeldelsen for saa vidt angaar Folkeregistrene ske til afdodes Registerkommune, og hvis den afdode er uden paarorende og hyppigt har skiftet Bopæl, vil det i et vist Antal Tilfalde vise sig umuligt at finde afdodes Register- kommune. I Forhold til det samlede Antal Fodsler og Dedsfald synes Uover- ensstemmelserne mellem Kirkebegerne og Folkeregistrene dog ikke

33 33 IV store, og da det af Oversigten fremgaar, at der vel maa stag en Del afdode opfert i Registrene, men at det Antal fedte, der ikke er blevet optaget i Registrene, er storre, kan de Mangler, der knytter sig til Folkeregistrenes Registrering af Fodder og Dedsfald - taget under et - i hvert Fald ikke forklare, at Registerfolketallet vokser for stærkt. Til Belysning af Beva gellen i Registerfolketallet hidrerende fra Vandringer skai for hele den Periode, Registrene har eksisteret, anfores folgende Tal: Tilvækst i Registerbefolkningen hidrerende fra Forskellen mellem det Antal Personer, der er tilflyttet med fort som indvandret fra Bevis og optagne uden Tilgang og Udlandet og fraflyttet med Bevis og Afgang ved udvandret Bevis forsvundne til Revisionarettelser Udlandet = = = // ± / / = / / = / / Det vil ses, at i de sidste 4--5 Aar har Antallet af Personer, der er tilflyttet med Flyttebevis været 5 à storre end Antallet af Personer, der har faaet udleveret Flyttebevis for at flytte til en anden Kommune, medens man maatte vente, at de to Tal var lige store. Det kan vel tænkes, at enkelte Personer faar udstedt Flyttebevis, idet de anmelder at ville flytte til en anden Kommune, men.faktisk flytter til Udlandet; dette vilde bevirke, at Antallet af Personer fraflyttet med, Bevis vilde blive storre end Antallet of Personer tilflyttet med Bevis. Den Forskel paa 5 à Personer, der hvert Aar er i den modsatte Retning, kan derfor kun forklares som hidrerende fra Mangler ved Registrenes Forelse. De forskellige Mangler ved Registrenes Forelse, der særlig synes at have Betydning i Sognekommunerne, har i det hele som Resultat, at Registerfolketallet bliver for stort; naar statistiake Meddelelser. 4. Bakke

34 IV 34 Fejlen senere findes ved en Optaelling af Antallet of registrerede Per- soner, rettes den ved, at et til den konstaterede Fejl svarende Antal Personer fares til Afgang som»revisionsrettelse«; saadan Optelling af Registrene finder navnlig Sted ved de almindelige 5- aarige Folket ]linger, og det kan anferes, at Kontroloptællingerne ved Folketel- lingen i 1930 som»revisionsrettelse«medforte en Afgang paa og en Tilgang paa eller en Nettoafgang paa 10190, jvfr. Over - sigten Side 33. Naar en Person som tilflyttet henvender sig til Folkeregistret og begærer sig optaget uden at were i Stand til at fremskaffe Flyttepapirer, eller naar Folkeregistret opdager, at en Person er tilflyttet Kommunen uden at have anmeldt sin Tilflytning, og vedkommende ikke kan fremskaffe Flyttepapirer, bliver den paageldende forelobig»optaget uden Flyttebevis«, - og man bestreber sig da for senere at faa Flytningen efterberigtiget. Paa den anden Side sker det, at Folke- registret opdager, at en Person er fraflyttet Kommunen uden at an- melde dette, og i saa Fald fares den paagældende til Afgang som»forsvunden«, - og man sager da senere at finde ud af, hvor den paagldende Person er flyttet hen, saaledes at Flytningen kan efter- berigtiges. Antallet of Personer, der saaledes maa optages uden Flyttebevis eller fores til Afgang som forsvundne bliver særlig stort de Aar - Folketellingsaarene - da der paa Basis of Folketellingsskemaerne foretages en almindelig Revision of samtlige Landets Registre. Medens saavel Antallet of Personer optaget uden Bevis som Antallet of for- svundne i de tre Aar har veret mellem og aarlig, maatte man i 1930 optage ca Personer i Registrene uden Flyttebevis, og i samme Aar maatte ca Personer fares til Afgang som forsvundne, altsaa en Netto- Nedgang i Registerbefolkningen paa ca Hertil kommer den ovenfor omtalte Nedgang i Registerbefolkningen paa ca , der var Resultatet af den ved Folketællingen foretagne Opt telling of den i Registrene optagne Be- folkning. Registerbefolkningen blev saaledes i Aaret 1930, navnlig ved

35 35 IV de Revisionsrettelser Folketallingen foranledigede, reduceret med ca Ved en Opgerelse af Bevagelserne i Registerbefolkningen for hele Perioden fra 5/ / faar man felgende: Under Forudsatning af at Kirkebogsferernes Indberetninger om fedte og dodo er rigtige, er fedte Born ikke optaget i Registrene som fodte og dodo Personer ikke fort til Afgang som Bede. Under Forudsatning af at Kvartalsindberetningernes Oplysninger om Antallet af Personer tilflyttet med Flyttebevis, hvilke Oplysninger kontrolleres ved Optalling of de paa Flyttebeviserne opferte Personer, er rigtige, er Registerfolketallet i Perioden 5/ / , paa Grund of at Antallet af Personer fraflyttet med Bevis er opgjort til at vare mindre end Antallet of Personer tilflyttet med Bevis, steget med mere end den faktisk registrerede Befolkning. Disse tre Fejlkilder skulde bevirke, at der i Perioden 5/ /12 1a 1930 deis ved Indberetninger om Personer optaget uden Bevis og om forsvundne Personer, deis ved Rettelser, der foretages efter Optallinger of Registrene, skulde fremkomme en Nettoafgang paa , medens Afgangen kun har varet 16135, eller mindre end man skulde vente. Under Forudsatning of at Tilvaksten i den faktiske Befolkning, saaledes som den opgeres ved Folketallingerne, fra 1925 til 1930 har varet den samme som Tilvaksten i den bosiddende (registrerede) Be- folkning, skulde dette bevirke, at Registerfolketallet fra 1925 til 1930 voksede med ca mere end Folketallingstallet. Registerfolketallet er imidlertid fra 5/ / vokset med ca mere end Folketellingstallet, - et Forhold der kunde tyde paa, at der foruden de ovennavnte Mangler ved Registrenes Fe- relse yderligere er den Mangel, at en Del Personer forlader Landet uden at anmelde dette overfor Registrene; det synes efter det ovenanforte sandsynligt, at Antallet af Personer, der er flyttet ud af Landet, for Perioden er nasten stone end det ved Registrenes Ind - 3*

36 IV 36 beretninger optalte Antal, - medmindre den starke Stigning i Register - befolkningen maa forklares derved, enten at en Del of Befolkningen i 1925 var udenfor Registreringen eller at et betydeligt Antal Personer i 1930 var optagne i mere end et Register. 7. Landsdelenes Registerbefolkning. La population des registres dans les diverses parties du pays. I det folgende skai der knyttes enkelte Bemarkninger til de i Tabelafdelingen for Aarene 1931, 1932 og 1933 meddelte talmassige Oplysninger. Oplysningerne gives sarligt for: Hovedstaden Hovedstadens Forstader Provinsbyerne Provinsbyernes Forstader og Landdistrikterne iovrigt. muner: Til Hovedstadens Forstader har man henfort de 11 Sognekom- 1. Taarnby 2. Hvidovre 3. Rodovre 4. Glostrup 6. Brendbyerne 6. Herlev 7. Gladsaxe 8. Lyngby-Taarbæk 9. Sellerod 10. Hersholm 11. Birkerod, som ogsaa Kebenhavns Kommunes statistiske Kontor betragter som Forstadskommuner; til Provinsbyernes Forstader er henfort de Sognekommuner, der ved Folketallingen i 1925 i umiddelbar Tilknytning til en Kobstad rummede en bymassig Bebyggelse med mindst Ind- byggere.

37 I 37 IV I nedenstaaende Oversigt er for hver af de fern Hovedlandsdele paa Basis af de i Kvartalsindberetningen meddelte Oplysninger givet Oplysning om hvor stor en Del af Tilva katen i Registerbefolkningen, der hidrorer fra Fodselsoverskuddet, hvor stor en Del der hidrorer fra de Vandringer indenfor Landets Grasser, der er sket med Flyttebevis, hvor stor en Del der hidrorer fra indenlandske Vandringer uden Flytte- bevis (optaget uden Bevis ± forsvundne), deis endelig hvor stor en Nettotilvækst i Registerbefolkningen. Hidrorende fra: 1933 Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringer til og fra Udl 1933 i alt Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringen til og fra Udl. Revisionsrettelser 1932 i alt Fodselsoverskud Indenlandske Vandringer: med Flyttebevis uden - Vandringer til og fra Udl Revisionsrettelser 1931 i alt... Rovedstaden Rovedstadens Forstaeder Provinsbyerne Provinsbyernes For - stader Land - distrikterne ievrigt Hele Landet 'I ) e) 12898) =38 =300 =80 =307 = = = e) 1825 = =57 =83 =61 = = ') Bortset fra Indlemmelsen af Roskilde Domlorke Sogns Landdistrikt i Roskilde og en Del af Tender Landsogn o Tender (1 043 Personer), ') Bortset fra Indlemmelsen af Odense Set. Hans Bogus Landdistrikt i Odense ( Personer). ') Bortset fra Indlemmelsen af Serap -Set. Jorge,, i Svendborg (3 928 Personer).

38 IV 38 Del of Tilvæksten, der hidrorer fra Vandringer til og fra Udlandet; de Bruttotal, fra hvilke Oversigtens Tal hidrorer, er anfort i Tabel 2 a-2 c. Den aarlige Tilva kst i Registerfolketallet er efter de anforte Tal ca , men denne Tilva;kst maa dog, jvfr. foran, forhojes med 500 à 1000, fordi Fodselsoverskuddet faktisk er stone end Tallene angiver, men maa paa den anden Side reduceres med i hvert Fald de godt 5 000, der paa Grund af Mangler ved Registrenes Forelse (navnlig i Landdistrikterne) fremkommer som Overskud af indenlandske Van - dringer med Flyttebevis, og formentlig yderligere med , som maa antages at være flyttet til Udlandet uden at anmelde dette overfor Registrene. For Landet som Helhed bliver Befolkningstilvæksten her - efter , hvoraf ca skyldes Fodselsoverskud, og Vandringsoverskud overfor Udlandet. Tilvaeksten i Registerfolketallet udgjorde maalt i Forhold til den midt i Aaret registrerede Befolkning: pct. pct. pct. Hovedstaden 1,8 1,6 2,a Hovedstadens Forstæder 3,s 3,5 4,1 Provinsbyerne 1,5 1,2 1,5 Provinsbyernes Forstæder 2,1 2,1 2,6 Landdistrikterne ievrigt 0,1 0,4 - Hele Landet... 1,o 1,o 1,o Registerbefolkningen har i de tre Aar narmest owed stagnerende i de egentlige Landdistrikter, medens der for de andre fire Grupper of Byer og Forstadsbebyggelser har \w et en betydelig Tilvaekst i Registerbefolkningen. For Landet som Helhed er Registerfolketallet vokset med 1,o pct. aarlig, eller hvis man reducerer Stigningen med de der fremkommer som»overskud«ved indenlandske Vandringer med Flytte- bevis, 0,s à 0,9 pct. aarlig. Gaar man ud fra, at dette fejlagtige Over-

39 39 IV skud alene fremkommer i de egentlige Landdistrikter og reduceres deres aarlige Tilvækst med , faar man for Landdistrikterne i Aarene 1931 og 1933 en Tilbagegang i Registerbefolkningen paa 0,3 à 0,4 pct., medens Aaret 1932 ogsaa efter denne Korrektion viser en minimal Tilvækst. Den relative Befolkningstilvaekst har i alle tre Aar været storst i Hovedstadens Forstæder, nemlig gennemsnitlig ca. 4 pct. aarlig, medens Tilvæksten i selve Hovedstadskommunerne kun er ca. halvt saa stark; paa tilsvarende Meade viser Provinsbyernes Forstæder en væsentlig stærkere Stigning (2 à 3 pct.) end Provinsbyerne (1 à 2 pct.). Det fremgaar of Oversigten Side 37, at Hovedstadens Befolkningstilvækst kun for en meget ringe Dels Vedkommende skyldes Fedsels- overskud, men ganske overvejende fremkommer ved Vandringsover- skud. Ogsaa i Hovedstadens Forstæder skyldes Befolkningstilvæksten ganske overvejende Vandringerne, men Fadselsoverskuddet er dog of stores relativ Betydning end i Hovedstaden. Af Provinsbyernes Befolk- ningstilvækst hidrorer ca. en Tredjedel fra Fadselsoverskuddet, men for Provinsbyernes Forstoder udgor Fadselsoverskuddet ca. 40 pct. of den samlede Befolkningstilvækst. Paa de egentlige Landdistrikter, der efter den her anvendte Ind - deling i fem Hovedlandsdele rummer ca. Halvdelen af Befolkningen, falder vel over to Tredjedele of Fedselsoverskuddet, men dette betyde- lige Fadselsoverskud kan - naar der tages Hensyn til de paapegede Fejl ved Registreringen - nappe dække Landdistrikternes Van - dringstab. Af Tabel 2 a-2 c, hvor der for hver af de tre Hovedstadskommuner og for hver of de stoma Provinsbyer er givet Oplysning om saavel Fadselsoverskud som Vandringsoverskud, vil det bl. a. ses, at Frede- riksberg i alle tre Aar har haft Fodselsunderskud. For de mindre Provinsbyer er der ganske vist ikke meddelt Oplysninger særskilt for de enkelte Byer, men det kan anfores, at der ogsaa for en Række of disse kan konstateres Fodselsunderskud. Paa den anden Side viser

40 IV 40 de egentlige Landdistrikter, for hvilke Oplysningerne kun er meddelt amtsvis vel et forholdsvis stort Fodselsoverskud. men ogsaa samtidig et Vandringsunderskud, der er i den Grad regelm essigt, at der - bortset fra et lille Vandringsoverskud i Kobenhavns og Odense Amter i 1932 og i Holb ek og Haderslev Amter i for hvert eneste Amts Landdistrikter kan konstateres Vandingsunderskud i hvert of de tre Aar, Opgorelsen omfatter. 8. Indenlandske Vandringer. Les migrations intérieures. Medens Vandringerne til og fra Udlandet fordeler sig nogenlunde jaunt over Aarets fire Kvartaler, er Omfanget of indenlandske Van - dringer meget forskelligt i de forskellige Kvartaler. Tallene i Tabel 2 og 3 angiver Antallet af Flytninger, ikke Antallet af flyttede Personer, og i mange Tilf elde vil en og samme Person flytte fiere Gange i Lobet of et Aar og saaledes blive medregnet et tilsvarende Antal Gange. Antallet of Flytninger er mindst i Januar og Juli Kvartaler, 80 à , væsentlig stone i April Kvartal, 160 à , og storst i Oktober Kvartal, 190 à , - en Forskel, der formentlig maa forklares ved at saavel Skiftedage som Flyttedage falder i April og Oktober Kvartaler. I Tabel 3 a-3 e er der paa Basis of de fra Tilflytningskommunerne indsendte Flyttebeviser givet Oplysning om Antallet af Flytninger mellem de fern Hovedlandsdele. Naar de i disse Tabeller anforte Tal for Antallet af Flytninger med Flyttebevis ikke stemmer med de i Tabel 2 anforte Tal, beror dette paa, at i Tabel 3 er de»flytninger«, der skyldes }Endringer i Landete administrative Inddeling, jvfr. Noterne til Tabel 2, ikke medregnet, ligesom der er set bort fra Flytninger mellem de tre Hovedstadskommuner indbyrdes, idet saadanne Flytninger ikke berigtiges ved Udstedelse of Flyttebevis, men ved Oversendelse of det i Fraflytningskommunen va rende Registerkort til Tilflytningskommunen.

41 41 IV Antal Personer tilflyttet med Bevis Januar Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne iovrigt Hele Landet April Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstzeder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne ievrigt Hele Landet Juli Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne ievrigt Hele Landet Oktober Kvartal: Hovedstaden Hovedstadens Forstzeder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne iovrigt Hele Landet Hele Aaret: Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne ievrigt Hele Landet

42 IV 42 Tallene i Tabel 3 fremkommer saaledes: Antal Flytninger med Flyttebevis efter Tab Flytninger paa Grund of )Endringer i den administrative Inddeling Flytninger indenf or de tre Hovedstadskommuner Rest = Antal Flytninger efter Tabel I nederste Afsnit i Tabel 3 a-c er anfert, hvilken Tilvækst eller Afgang i Registerbefolkningen disse Vandringer har medfert. Nettotilvæksten ved disse indenlandske Vandringer udgjorde for huer af de fern Hovedlandsdele folgende Beleb : Hovedstaden Rovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provins- Landdibyemes strikterne Forstder ievrigt 1933 Januar Kvartal April Juli - Oktober Hele Aaret = = = = = = ± = = Januar Kvartal April Juli - Oktober - Hele Aaret Januar Kvartal April - Juli - Oktober - Hele Aaret = = = = = = = = = = = = = =23 094

43 43 IV Da Nettotilvæksten fremkommer ved en Optælling af de til Til- flytningskommunerne afleverede Flyttebeviser, maa Talleu for hele Landet naturligvis blive Nul. Det fremgaar af de anferte Tal, at de indenlandske Vandringer i hoj Grad er paavirket af Aarstiderne. Vandringsoverskuddet er baade for Hovedstaden og Provinsbyerne sa rlig stort i Oktober Kvartal, medens Forstadskommunerne har et særlig stort Vandringsoverskud i April Kvartal; Provinsbyerne har i alle tre Aar haft Vandringstab i Juli Kvartal; Landdistrikterne har Vandringstab i alle Kvartaler, men Underskuddet er gennemgaaende mindst i Juli Kvartal (Hasten), og er i alle tre Aar særlig stort i Oktober Kvartal. Det vil ses, at Landdistrikternes Tab ved indenlandske Van - dringer har v eret omtrent lige stort i 1931 og 1933, men væsentlig mindre i Disse Forskelligheder i Vandringernes Omfang maa formentlig navnlig forklares ved Forskydninger i Forholdet mellem Konjunkturerne i Landbruget og Byerhvervene og kan maaske sum - marisk udtrykkes saaledes: Den okonomiske Krise ramte i 1931 Landbruget stærkere end Byerhvervene, i 1932 var Byernes Erhverv ogsaa st erkt ramt (ikke mindst Byggefagene), medens den Bed- ring, der kom i de okonomiske Forhold i 1933, særlig kom Byerne til Gode (bl. a. det starke Boligbyggeri). Det fremgaar af nederste Afsnit i Tabellerne 3 a-e, at Hovedstadskommunerne under et har et ringe Vandringstab overfor Forstads- kommunerne, en Lille Vandringsgevinst fra Provinsbyernes Forstæder, et stort Vandringsoverskud fra Landdistrikterne og et endnu starre Vandringsoverskud fra Provinsbyerne. Hovedstadens Forstadskommuner har Vandringsoverskud fra samtlige de ovrige Landsdele, men deres Vandringsoverskud stammer dog overvejende fra Landdistrikterne. Provinsbyerne har i alle tre Aar et mindre Vandringstab til Hovedstadens Forstæder, et stort Vandringstab til Hovedstaden, men et meget betydeligt Vandringsoverskud fra Landdistrikterne. Provinsbyernes Forstader har Vandringstab baade til Hoved-

44 IV 44 staden og dens Forstæder, overfor Provinsbyerne er der kun Van - dringstab i 1932 og 1933, men i alle tre Aar har de et betydeligt Van - dringsoverskud overfor Landdistrikterne. Landdistrikterne har i alle tre Aar haft Vandringstab overfor alle de andre Landsdele, og Vandringen fra Landdistrikterne er i alle tre Aar overvejende gaaet til Provinsbyerne. Medens Vandringsoverskuddet til Hovedstaden fra Landdi- strikterne er omtrent lige stort for Mend og Kvinder, er Van - dringsoverskuddet til Hovedstaden fra Provinsbyerne storre for Kvinder end for Mend, men da samtidig Vandringsoverskuddet til Provinsbyerne fra Landdistrikterne er storre for Kvinder end for Mend, faar man i store Trek: Vandringsoverskuddet for Provinsbyerne saa- vel som for baade Hovedstadens og Provinsbyernes Forstæder er omtrent lige stort for Mend og Kvinder, medens Vandringsoverskuddet for Hovedstaden og Vandringstabet for Landdistrikterne er storre for Kvinder end for Mend. For Aarene 1931 og 1932 er der ved Bearbejdelsen of de fra Til- flytningskommunerne indsendte Flyttebeviser ikke foretaget nogen Opg, relse of de flyttendes egteskabelige Stilling. For Aaret 1933 er der imidlertid foretaget en saadan Bearbejdelse; de udarbejdede Tabeller foreligger som Manuskript i Departementet. Det viser sig, at de Personer, der er flyttet til eller fra hver af de fem Hovedlandsdele ingenlunde fordeler sig ensartet efter ægteskabelig Stilling. De fern Ho- vedlandsdeles Nettotilvækst ved de indenlandske Vandringer, der er sket med Flyttebevis, fordeler sig efter de flyttendes egteskabelige Stilling, saaledes idet Mend og Kvinder tages under et: Ugifte Gifte Forhen gifte I alt Hovedstaden Nettotilvækst i 1933 Hovedstadens Forstæder Provinsbyernes Provinsbyerne Forstæder Landdistrikterne ievrigt = = Det vil ses, at medens Nettotilveksten for Forstadskommunerne bestaar af omtrent lige mange gifte og ugifte, udgor de gifte kun godt

45 45 IV 1/3 af Provinsbyernes Nettotilvækst og for de tre Hovedstadskommuner taget under et bestgar neaten hele Tilvæksten af ugifte Personer. Oplysning om Aldersfordelingen for de Personer, der med Flyt- tebevis er flyttet fra den ene Landsdel til den anden foreligger for alle tre Aar, og Tallene afviger ikke vmsentlig fra Aar til Aar. For alle Aldersklasser under et har som foran Mont gentagne Gange de rene Landdistrikter et betydeligt Vandringstab overfor Hovedstaden, Provinsbyerne og Forstadskommunerne, og ved en Sam - menligning mellem Antallet af til- og fraflyttede indenf or de forskellige Aldersklasser viser det sig, at dette Vandringstab for Landdistrikterne genfindes indenfor alle de enkelte Aldersklasser, ligesom det har vist sig, at de 4 andre Hovedlandsdele, der rummer Byerne og Forstads- kommunerne, har Vandringsoverskud for hver enkelt Aldersklasse. Landdistrikternes Vandringstab i 1933 samler sig for Mændene særlig om Aargangene og og for Kvinderne særlig om Aargangene og , saaledes at de Kvinder, der vandrer fra Landdistrikterne til Byerne, gennemgaaende er lidt yngre end de Mænd, der vandrer fra Landdistrikterne til Byerne; Hovedstadens Vandringsoverskud - og (omend knap saa udprmget) ogsaa Provinsbyernes Vandringsoverskud - samler sig overvejende om de samme Aargange, medens Vandringsoverskuddet for Forstadskommunerne spreder sig mere over alle Aldersklasserne. En Sammenligning mellem det Antal Personer (ca ), der i Lebet af et Aar med Flyttebevis flytter fra den ene Kommune til den anden (her ses der altsaa bort ikke alene fra Flytninger indenfor samme Kommune, men ogsaa fra Flytninger mellem de tre Hoved- stadskommuner indbyrdes, hvilke Flytninger berigtiges uden Udstedelse af Flyttebevis) og det samlede Folketal (ca ) viser for Landets Befolkning som Helhed en Flytningshyppighed paa ca. 15 pct. Flytningshyppigheden er særlig stor for Personer i Aars Alderen, hvor den andrager ca. 40 pct., vmsentlig ringere for Personer i Aars Alderen, hvor den kun andrager pct. og derefter

46 VI 46 hurtigt og starkt aftagende med Alderen, saaledes at den for Personer paa over 50 Aar kun udgor 2-4 pct. For Born under 15 Aar udgor Flytningshyppigheden knap 10 pct. I Barneaarene er Flytningshyppigheden, som man maatte vente, nasten ens for de to Kon, for Personer i Alderen Aar viser Kvinderne en noget storre Flytningshyppighed end Mandene, medens Flytningshyppigheden for Personer over 25 Aar er lidt storre for Mated end for Kvinder. Antallet of Personer der, skont de opgiver at viere tilflyttet fra en anden Kommune i Indlandet, har maattet optages uden Flyttebevis, og Antallet of Personer, der har maattet fores til Afgang som forsvundne, udgor i de tre Aar , i hvilke der ikke har varet afholdt nogen almindelig Folketalling, og i hvilke der derfor ikke er sket en generel Revision of Registrene, kun Personer aarlig. Der foreligger kun for Aaret 1933 Oplysning om disse Personers Fordeling efter Alder og agteskabelig Stilling. Der findes blandt disse Personer kun meget faa gifte, saaledes at det synes vanskeligere for de ugifte end for de gifte at holde deres Registreringsforhold i Orden. De Personer, hvis Registreringsforhold volder Vanskeligheder, er overvejende i Alderen Aar, og Mandene afgiver i det hele baade for de»forsvundne«og for Personer» optaget uden Bevis«et v esentlig storre Kontingent end Kvinderne. 9. Vandringerne til og fra Udlandet. Les migrations internationales. Som anfort foran Side 26 foreligger der for Tiden efter Folke- registrenes Oprettelse Oplysninger om det Antal Personer, der overfor Registrene har anmeldt at ville flytte til Udlandet eller at viere tilflyttet fra Udlandet. For Tiden fra 1. Januar 1933 foreligger der Individualoplysninger over de ind- og udvandrede, saaledes at man er i Stand til at fordele

47 47 IV dem efter Alder, mgteskabelig Stilling og efter det Land, hvortil eller hvorfra Flytningen er sket. Antallet af Flytninger til og fra Udlandet opgjort efter de overf or Folkeregistrene skete Anmeldelser udgjorde: Tilflyttet fra Udlandet Fraflyttet til Udlandet Indvandringsoverskud 5/ /rl / / =1 178 '/rr / = '/ /1E ± ± Ved Vurderingen of disse Tal maa det erindres (jvfr. foran Side 35), at medens Tallene for Antallet af Indvandrede formentlig kan anses for nogenlunde fuldstmndige, maa Tallene for Antallet af Udvandrede betragtes som Minimumstal, saaledes at Antallet af Udvandrede maaske gennemgaaende efter Erfaringerne i Perioden mellem de to Folketmllinger i November 1925 og November 1930 skai forhojes med Personer aarlig, dog er det ikke usandsynligt, at Fejlen for de ferste Aar er noget storre. Det maa herefter antages, at der i Aarene til og med 1929 har vmret et betydeligt Udvandringsoverskud, medens der i 1930 kun har vmret et mindre Udvandringsoverskud; i 1931, 1932 og 1933 synes der at have vmret et ikke ubetydeligt Indvandringsoverskud, der dog synes aftagende. Denne /Endring i Vandringsforholdene overfor Udlandet skyldes deis at Antallet af Udvandrere har vmret stmrkt faldende fra 1930, men det skyldes tillige, at Antallet af Indvandrere var ekstraordinmrt stort i Aarene Maalt i Forhold til Registerfolketallet i de forskellige Hoved- landsdele er Antallet af Personer, der er tilflyttet fra Udlandet eller fraflyttet til Udlandet storst for Hovedstaden og mindst for de egent-

48 IV 48 lige Landdistrikter, medens Forstadskommunerne og Provinsbyerne danner jævne Overgange, saaledes at Vandringerne til og fra Udlandet taber i Betydning i samme Grad som man fra Hovedstaden gaar over til de egentlige Landdistrikter, jvfr. nedenstaaende Oversigt: Registerfolketal pr. 1. Juli 1933 Tilflyttet fra Udlandet i 1933 Fraflyttet til Udlandet i 1933 Hovedstaden Hovedstadens Forstæder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne ievrigt Hele Landet Der har i Lobet af disse tre Aar indenfor de forskellige Landsdele været Nedgang saavel i Antallet af Indvandrere som i Antallet af Udvandrere, men Nedgangen har overalt været stærkest for Antallet af Indvandrere, saaledes at Indvandringsoverskuddet for de enkelte Landsdele viser en stadig Nedgang i Lebet af disse tre Aar. ' Indvandringsoverskud Hovedstaden Hovedstadens Forstzeder Provinsbyerne Provinsbyernes Forstzeder Landdistrikterne ievrigt Hele Landet Antallet af ind og udvandrede Mænd og Kvinder for Aaret 1933 er vel ikke særlig forskelligt, men der er dog udvandret lidt fiere Kvinder end Mænd, medens der omvendt er indvandret fiere Mænd end Kvinder, saaledes at Indvandringsoverskuddet for 1933 er turret for Mændene: Antal Indvandrede Antal Udvandrede Indvandringsoverskud Mænd Kvinder I alt

49 49 IV Den for Aaret 1933 foreliggende Opgerelse over de ind- og ud- vandredes mgteskabelige Stilling viser, at saavel blandt de Ind - vandrede som blandt de Udvandrede udger de gifte kun pct., medens ca. 40 pct. of den samlede Befolkning lever i IEgteskab. Med Hensyn til Aldersfordelingen for de Personer, der i Lobet af Aaret 1933 har anmeldt Flytning til eller fra Udlandet henvises til Tabel 4, hvoraf vil fremgaa, at saavel blandt de Indvandrede som blandt de Udvandrede findes det storste Antal blandt de Personer, der er fedt i Aarene , altsaa Personer i Alderen omkring 25 Aar. Iovrigt er de lidt yngre forholdsvis stmrkere reprmsenterede blandt Udvandrerne end blandt Indvandrerne, medens der omvendt blandt Indvandrerne er forholdsvis lidt fiere i Alderen fra 45 Aar og opefter og ligeledes forholdsvis lidt fiere Bern. Ind- og Udvandrerne er i Tabel 5 fordelt efter Lande. Af den samlede Indvandring paa Personer kom fra andre europmiske Lande, fra de fremmede Verdensdele, medens man for Personer mangler Oplysning om, fra hvilket Land de paagmldende er tilflyttet. Indenfor de europmiske Lande staar Tyskland hejest med ca Personer, derefter folger Sverige med ca og Norge og England med Fra de ikke- europmiske Lande er der i 1933 invandret i alt ca Personer, heraf ca fra IT. S. A., ca. 500 fra Canada og ca. 700 fra Mellem- og Sydamerika, eller i alt c fra Amerika. Af de i alt Udvandrede er c rejst til andre euro- pmiske Lande, c er rejst til fremmede Verdensdele, medens der for ca Personer mangler Oplysning om, til hvilket Land de er rejst. Af de europmiske Lande modtager Tyskland det storste Antal Udvandrere, nemlig ca. 1500, derefter folger Sverige med ca og England med ca Af Udvandringen til de fremmede Ver- densdele, i alt ca Personer, modtog Amerika ca. 700, nemlig 370 til U. S. A., ca. 80 til Canada og ca. 275 til Mellem- og Syd amerika. En Sammenligning mellem Antauet of Ind- og Udvandrede til Statistiske Meddelelser. 4. ossia

50 IV 50 og fra de forskellige Lande viser, at Danmark i 1933 har haft Indvan- dringsoverskud fra alle de i Tabel 5 anferte Lande, s erlig fra Tyskland og Amerika; men ved en saadan Sammenligning mellem Antallet af Indvandrere fra og Udvandrere til de forskellige Lande maa det dog erindres, deis at der for et ret betydeligt Antal Personer savnes Op- lysning om, hvilket Land de paag e1dende er rejst til eller fra, deis navnlig at Antallet af Udvandrere som gentagne Gange fremhævet maa antages faktisk at mere en Del sterne end det Antal Personer, der er anfort i Tabellen. 10. Befolkningstilvaeksten. L'accroissement de la population. Paa Grundlag af de i det foranstaaende anferte Tal over Fodte, aide og Vandringer kan man for hver af Landets Hoveddele beregne den aarlige Befolkningstilvæksts Fordeling paa Fodselsovcr- skud og Vandringsoverskud, idet dog Tallene for Udvandringen, som tidligere anfert, herved maa korrigeres. Idet Folketallet ved Begyndelsen af 1931 paa Grundlag of Folketællingen 5. November 1930 kan anslaas til for Mend og for Kvinder, faar man de paa Side 51 anforte beregnede Folketal ved Begyndelsen af hvert af Aarene Med Udgangspunkt i disse Tal kan man ligeledes for hver af Landets Hoveddele beregne folgende Middelfolketal (angivet i hele Hundreder): Mooed Kvinder Tilsammen Hovedstaden Provinsbyerne ' Landdistrikterne Hele Landet

51 51 Iv Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Hele Landet Mmnd: Folketal ved Beg. af 1931 Netto- Fedselsoverskud Tilgang i Vandrings- f Indland Aarets Lob overskud frakudland. Folketal ved Beg. af 1932 Netto- Fedselsoverskud Tilgang i Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fra Udland. Folketal ved Beg. of 1933 Netto- Fodselsoverskud... Tilgang i Vandrings- J Indland Aarets Lob overskud frakudland. Folketal ved Beg. of 1934 Folketal ved Beg. af 1931 Netto- Fodselsoverskud.. Tilgang i Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fra {Udland. Folketal ved Beg. of 1932 Netto- Fedselsoverskud Tilgang i Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fra Udland. Folketal ved Beg. of 1933 Netto- Fodselsoverskud Tilgang i Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fra {Udland. Folketal ved Beg. af 1934 Folketal ved Beg. af 1931 Netto- Fedselsoverskud Tilgang i Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fraludland. Folketal ved Beg. of 1932 Netto- Fedselsoverskud... Tilgang i / Vandrings- Indland Aarets Lob overskud fra {Udland. Folketal ved Beg. of 1933 Netto- Fodselsoverskud Tilgang i Vandrings- f Indland Aarets Lob overskud frakudland. Folketal ved Beg. af » e » Kvinder: » e e Tilsammen » » e

52 I N 52 Mi d d e l f o l k e t a l (i Hundrede) i 1931 efter Kon, Alder og Hovedlandsdel. 0-4 Aar Aar og derover i alt Hovedstaden Provinsbyer Mænd Kvinder Tilsammen Landdistrikter Hele Landet govedstaden Provinsbyer Landdistrikter Hele Landet Hovedstaden Provinsbyer Landdistrikter Hele Lan - det Middelfolketal (i Hundrede) i 1932 efter Ken, Alder og Hovedlandsdel. 0-4 Aar Aar og derover Ialt.. Hovedstaden Provinsbyer Mænd Kvinder Tilsammen Landdistrikter Hele Landet goved - staden Provinsbyer Landdistrikter Hele Landet govedstaden Provinsbyer Landdistrikter Hele Lan - dte