RIGSDAGSVALGENE SEPTEMBER- OKTOBER 1920 STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 62. BIND 1. HEFTE KOBENHAVN ÉLECTIONS POUR LE RIGSDAG SEPTEMBRE -OCTOBRE 1920

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 62. BIND. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES Oma SAME TOME 62 4*e LIVRAISON RIGSDAGSVALGENE SEPTEMBER OKTOBER 920 ÉLECTIONS POUR LE RIGSDAG SEPTEMBRE OCTOBRE 920 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIE PAR LE DEPARTEMENT DE LA STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 92

2

3 Forord. I Fortsaettelse af Departementets tidligere Redegerelser for Resultaterne af Valgene til Rigsdagen (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i naervaerende Hefte Resultatet af Rigsdagsvalgene September Oktober 920. Haeftet indeholder Oplysninger om de Valg, som det, efter at Grundlovsforandringerne var endeligt vedtagne, blev nedvendigt at foretage, nemlig Folketingsvalget den 2. September, Valgmandsvalget den 24. September og Landstingsvalget den. Oktober. Om disse Valg meddeles de samme Oplysninger som tidligere om Folketal, Vaelgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livsstilling, Hjemsted og Partifarve, samt om Antallet af de Stemmer, de fik ved Valget. Til Supplering af disse Data indsamledes saerlige Oplysninger om Folketings Vaelgernes Fordeling efter Ken, og Valgdeltagelsen ligeledes sserskilt for hvert Ken, samt om de ny tilkomne Vaelgeres Antal og Valgdeltagelse. Ligesom tidligere er som et saerligt Afsnit Opgarelsen af Folketingsmandaternes og Tillaegsmandaternes Fordeling meddelt. Beregningen af disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget af Departementet og offentliggjort i»statistiske Efterretninger«Nr. 24 den 28. September 920. Til Belysning af Vaelgernes Benyttelse af den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Opstillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Tilteddet efter Valgene i April og Juli f. A., gennem Amtsvalgbestyrelserne indhentet udforlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen finder trykte i Afsnit I, C. En statistisk Undersogelse af disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemaerkninger Side 25 ff. *

4 Folketingsvalget paa Feereerne fandt ikke Sted samtidigt med de evrige Valg men afholdteé ferst den 30. Oktober 920. Af seerlige Grunde, som ievrigt ikke staar i Forbindelse med selve Valget, fandt Landstingsvalget paa Feereerne ferst Sted d. 3. Februar 92. Reanitaterne fra begge disse Valg findes ligeledes meddelte i neerveerende Heefte. For at lette Oversigten er ï Slutningen af Heeftet meddelt en alfa betisk Navnefortegnelse over alle ved Valgene opstillede Folketingsog Landstingskandidater samt demo Stedfortreedere. Det statisiiake Department i Marts 92. ADOLPH JENSEN. VtilTielm Bm. Meriting.

5 Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling.. Indledende Bemserkninger 7 2. Folketingsvalget den 2. Septbr a. Kredse og Afstemningsafdelinger 9 b. Veelgerantallet 0 c. Valgdeltagelsen 3 d. Politiske Partier og Kandidater 9 e. Kandidatudvaelgelsen. 23 f. Vaelgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret 25 g. Valget paa Faereerne d. 30. Oktbr Valgmandsvalget den 24. Septbr a. Vaelgerantallet 32 b. Valgdeltagelsen 33 o. Partilister ved Valgmandsvalget Landstingsvalget den. Oktbr Tabelafdeling. lste Afsnit. Folketingsvalgene den 2. Septbr. og Valgmandsvalgene den 24. Septbr. 920 i de enkelte Opstillingskredse og Kommuner: A. Hovedstaden 43 B. 0ernes Omraade 43 C. Jyllands Omraade 67 D. Folketingsvalget paa Feereerne den 30. Oktbr det Afsnit. Folketingsvalget den 2. Septbr. 920: A. Opgerelse af Folketingsmandaternes Fordeling paa Partierne og paa Amts og Storkredse 78 B. De opstillede Kandidater og Kreds og Amtsvalgbestyrelsernes Udvelgelse af Folketingsmeend 98 C. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 3 Idle Afsnit. Valgmandsvalget den 24. Septbr. 920: Partiernes Stemmetal og Antal valgte Valgmaend i de enkelte Valgmandskredse og Landstingskredse 36 4de Afsnit. Landstingsvalget den. Oktbr. 920: A. Folkevalgte Landstingsmedlemmer 44 B. Landstingsvalgte Landstingsmedlemmer 60 Bide Navneregister 53

6 Tidligere udgivne Publikationer vedrerende Rigsdagsvalg: Valgene til den grundlovgivende Rigadag. Statist. Tabelveerk, Ældste Rekke, 7. Haefte. Folketingsvalgene 849. Statist. Tabelv., Ny Reekke, 2. Bd. Folketingsvalgene 852 og 853. Statist. Tabelv., Ny Rekke, 9. Bd. Folketingsvalgene 854, 855, 858 og 86. Statist. Medd., 2. R.,. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 869, 872 og 873. Statist. Medd., 2. R., 2. Bd., H. III. Folketingsvalgene 876 og 879. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. II. Folketingsvalgene 88 og 884. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H. I. Folketingsvalgene 887, 890 og 892. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. I. Folketingsvalgene 895 og 898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 90. Statist. Medd., 4. R., 0. Bd., H. II. Folketingsvalgene 903. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 906. Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene 909. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 90. Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H. II. Folketingsvalgene 93. Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H. III. Folketingsvalgene 95. Statist.. Medd., 4. R., 48. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene AprilMaj 98. Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H. I. Folketingsvalget den 26. April 920. Stat. Medd. 4 R., 60 Bd. H. 3. Rigsdagsvalgene JuliAugust 920. Stat. Medd., 4. R., 6. Bd. H. I. I Statistisk Aarbog, 89897, findes derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget

7 . Indledende Bemeerkninger. Efter at begge Rigsdagens Ting paa den overordenlige Rigs dagssamling i August 920 havde vedtaget Grundlovsforslaget al 22. Juni 920 i uforandret Skikkelse, og efter at Folketingsvaelgerne ved en direkte Afstemning, der afholdtes den 6. September 920, havde godkendt Forslaget, og dette derefter var blevet stadfaestet som Grund lov of Kongen, bleu hele Rigsdagen oplost, og nye almindelige Valg udskrevet i Heuhold til kgl. aabent Brev af 0. September 920. Af de i Heuhold hertil nedvendige Valg afholdtes Folketings valget den 2. September, Valgmandsvalget den 24. September og Landstingsvalget den. Oktober 920. I det felgende gives en almin delig Fremstilling of Valgenes Resultater, deis tekstmaessig, deis som en tabellarisk Fremstilling, der sserskilt gor Rede for hvert of de for skellige Valg. Valgene afholdtes i Overensstemmelse med Valgloven of. April 920 med de /Endringer i donne, som stadfæstedes ved Lov of 28. Juni 920. Med Hensyn til Valgsystemet kan iovrigt henvises til de indledende Bemaerkninger i Departementets Redegorelser fra Folke tingsvalget den 26. April 920 og for Rigsdagsvalgene Juli August 920 i Statistiske Meddelelser 4. Raekke, 60. Bd. 3. H. og 6. Bd.. H. I de her beskrevne Regler for Valgene var der ved Lov of 30. August 920 kun foretaget enkelte mindre, uvaesentlige Endringer of almindelig Art, der vedtoges samtidigt med Bestemmelserne om de sonderjydske Landsdeles Repraesentation i Rigsdagen.

8 I 8 Med Hensyn til denn sidste skai her anferes folgende. De ind lemmede senderjydske Omraader rummede en Befolkning paa ca Indbyggere, og Omraadet blev i Lighed med Forholdene i det ovrige Jylland delt i 7 omtrent lige store Opstillingskredse. Disse 7 Kredse udgjorde tilsammen een»amtskreds«ved Valg af Folketingsmedlemmer, og Antallet of Tilkegsmandater for Jyllands Omraade forogedes samtidigt med 2. Med Hensyn til Landstingsvalg indlemmedes Omraadet i 5. Landstingskreds, hvis Mandatantal som Folge heraf forogedes med 3. Antallet af Landstingsvalgte Medlem mer forogedes desuden med Medlem, der dog ferste Gang skulde vaelges efter Rigsdagens Sammentraeden af de Amter boende Medlemmer af Landstinget. i de senderjydske Med Hensyn til den Udvidelse of Vazlgerkorpset, der skyldtes Grundlovstendringen, og hvorved alle Personer mellem 25 og 29 Aar erholdt Valgret, samt med Hensyn til Foregelsen of Vaelgerkorpset ved de senderjydske Landsdeles Indlemmelse, skai henvises til det senere Áfsnit b om Vaelgerantallet. 2. Folketingsvalget den 2. September 920. I Henhold til det kgl. aabne Brev of 0. Septbr. 920 afholdtes Folketingsvalget Tirsdagen den 2. Septbr Efter Afstemningens endelige Opgerelse tilstillede Opstillings kredsenes Valghestyrelser Indemigsministeriet en bekraeftet Udskrift al, hvad der var tilfort Valgbogen om den stedfundne Afstemning (Valglovens 2, 2. Stk.). Paa Grundlag of disse Indberetninger fore tog Departementet, pas Foranledning of Indenrrigsministeriet (jfr. 42 og 43), Opgerelsen af, hvor mange Mandater der efter den stedfundne

9 9 I Afstemning tilkom hvert Parti (og Kandidaterne udenfor Partierne) i hver Amtskreds (Storkreds) (jfr. 42) samt en Beregning af, hvorledes de 3 Tillsegamandater skulde fordeles ( 43 ff). En Redegerelse herfor blev ofeentliggjort i Statistiske Efterretninger 2. Aarg. Nr. 24 og er optrykt i naervaerende Haefte som 2. Afsnit, A. Ned Benyttelse af Valgbogsudskrifterne, dels fra Opstillingskredsene og dels fra Amts og Storkredsene, er neerveerende Haeftes Afsnit om Folketingsvalget udarbejdet. a. Kredse og Afstemningsafdelinger. Antallet af Kredse og Afstemningsomraader foregedes ved Indlemmelsen af de senderjydske Landsdele, idet der for disse oprettedes Amtskreds med 7 Opstillingskredse. Antallet af Valgkommuner i de indlemmede Landsdele var 396, svarende omtrent til Antallet af»ge meinde«i Omraadet. Disse Valgkommuner er gennemsnitlig ret smaa og svarer i Sterrelse til Afstemningsafdelingerne indenfor de alminde lige danske Valgkommuner. Man har derfor for at lette Oversigten og bringe Ensartethed tilveje mellem dette Omraade og det evrige Land samlet de senderjydske Valgkommuner i Grupper (Sognekommuner) svarende til de Omraader (Sogne), for hvilke der ifelge Loy Nr. 299 af 28. Juni 920 om Indferelse af dansk kommunal Administration i de senderjydske Landsdele er valgt eller skai vaelges Sogne udvalg. Antallet at disse er 0, hvortil kommer de 4 Kebstaeder og 5 Fla'kker. Med Benyttelse af demie Inddeling er Valgresultaterne meddelte i Tabelafdelingen, saaledes at Valgkommunerne er opferte som Afstemningsafdelinger, og i nedenstaaende Tabel er givet en samlet Oversigt over Sognekommuner i denne Forstand og Afstemnings afdelinger for Landet som Helhed. Septbr. 920 Juli 920 Amts og Storkredse Opstillingskredse 8 Valgkommuner (Sogne) Afstemningsafdelinger

10 I 0 b. Vlgerantallet. Det samlede Antal Vælgere, hvorved forstaas Summen af Hoved listernes Vælgerantal og de paa Tilla,gslisten opferte Personer, som havde opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde (bortset fra Faeroerne) den 2. Septbr Ved Valget den 6. Juli var Antallet , og Velgerantallet er Saaledes blevet foreget med Deane Foregelse skyldes deis Tilgangen af Vælgere i de sen derjydske Kredse, deis Valgretsalderens Nedseettelse fra 29 ti25 Aar, samt endelig den Revision al Valglisterne, der fandt Sted umiddelbart for Valget, i Forbindelse med den naturlige Foregelse af Vælgerantallet ved Opnaaelse al 29 Aars Alderen i Tiden mellem 6. Juli og 2. Septbr. Nedenstaaende Oversigt viser Veelgerkorpsets Sammen saatning i denne Henseende ved Valget i September. Vælgere pct. Vælgere ved Julivalget ,0 Foregelse ved Valgretsalderens Opnaaelse samt Listernes Revision ,6 Foregelse ved Valgretsalderens Nedstettelse til 25 Aar , ,2 Senderjyllands Va,lgerantal ,8 Vselgere ved Septembervalget ,o Det vil af Oversigten ses, at de senderjydske Kredse tilsammen rummer henimod 5 pct. al det samlede Vælgerkorps, men at den For egelse, der skyldes Valgretsalderens Nedsættelse, udgjorde paa det neer meste en Ottendel (2,epCt.) eller to og en haly Gang saa meget, som den Foregelse, der skyldtes Sonderjyllands Indlemmelse i Danmark. Indenfor de 3 Omraader, hvori Landet er delt i valgmæssig Hen seende, fordeler Vælgerne Sig som vist i nedenstaaende Oversigt, hvori tillige er anfert, hvor mange Vælgere der gennemsnitlig gaar pr. Mandat i Omraadet, naar baade Kreds og TillaagsMandater regnes med: Antal Vælgere pct. Mandater Vælgere pr. Mandat Hovedstaden , ernes Omraade , Jyllands Omraade , Tilsammen ,o

11 I Det vil ses, at godt een Femtedel af Veelgerne Inver til Hovedstadens Omraade, godt en Tredjedel til Hernes Omraade og noget over de to Femtedele til Jyllands. Sidste Kolonne i Oversigten viser, at der er ret stor Forskel paa Vaelgerantallet pr. Mandat i de tre Omraader, og til yderligere Belysning af dette Forhold er i nedenstaaende Oversigt de 7 Opstillingskredse fordelte efter Sterrelsen af deres Vælgerantal, Antal Vaelgere pr. Kreds Hovedstaden Oerñes Omraade Jyllands Omraade Tilsammen Vaelgere»» » 0000 a 2 000» » * * u »» » » »» a» »» »»» * »» Tilsammen Af de 7 nye Opstillingskredse i Sonderjylland har V4 gere, , 000 og Vaelgere. Ievrigt ses det af Tabel len, at de jydske Kredse med en enkelt Undtagelse (Vejle Amts 3. Kreds) gennemgaaende har langt lavere Vælgertal end Kredsene paa Herne og i Hovedstaden, óg at disse sidste i væsentlig Grad overgaar samtlige ovrige Kredse med Hensyn til Vælgertal. Regnes der med en Befolkning paa ca ved Valget i September, udg,sr Folketingsvaelgerne omtrent 48,5 pct. af Befolk ningen. Til Belysning af Vaelgerkorpsets Fordeling efter Mænd og Kvin der blev der indhentet saerlige Oplysninger efter Valgets Afholdelse,

12 I 2 og paa Grundlag af disse skai meddeles nedenstaaende Oversigt, hvori Forholdet i saa Henseende er belyst saerskilt for Hovedstad, Provins byer og Landdistrikter, og hvor endelig det ssnderjydske Omraade er anfsrt sserskilt. Antal Vaelgere: Af 000 Veelgere var Mend Mend Kvinder Tils Hovedstaden Provinsbyerne Landdistrikterne Sonderjydske Amter Tilsammen Opgerelsen viser, at der er ca mandlige Vaelgere mod ca kvindelige Vaelgere, eller 09 kvindelige Vaelgere for hvert Hundrede mandlige. Af 000 Veelgere er kun 479 mandlige men 52 kvindelige. I Hovedstaden og Provinsbyerne er Kvinderne i starkt Flertal, mens paa Landet dot modsatte er Tilfteldet. Efter Valget i 98 foretoges en tilsvarende Opgerelse, hvorfra Tallene i Tabellen sidste Kolonne hidrerer. En Sammenligning mellem de 2 sidste Ko lonner i Tabellen viser, at Vaelgerkorpsets Udvidelse med Aldersklas seme Aar har foroget de mandlige Vaelgeres Antal i hejere Grad end de kvindelige i Hovedstaden og i Provinsbyerne, mens Til gangen ingen Forskel har bevirket for Landdistrikternes Vedkommende. Med Hensyn til den ovennævnte Foregelse af Vælgerkorpset med de aarige Veelgere kan iovrigt felgende Oplysninger anfores. Den samlede Foregelse udgjorde, som ovenfor navnt, Vaelgere. Heraf var Mend og Kvinder, altsaa fiere Kvinder end Mend. Men undersoges det, hvor ator en Del al det hele Valgerkorps. donne Foregelse andrager, viser det sig, at medens de 4 Aldersklasser for Mandenes Vedkommende andrager 3,4 pct., er Procenten for Kvindernes Vedkommende kun 3,o. Dette Forhold viser sig baade paa Landet og i Byerne, starkest dog i Hovedstaden, hvor ode nye Vaelgere«udger 6,E pct. for Mandenes Vedkommende mod kan 4,4 pct. for Kvindernes. Valgerkorpsets Forogelse med disse Aldersklasser havde i del hele taget stoat Betydning for Byeme,

13 3 I idet disse i Hovedstaden udger 5,i pct., i Provinsbyeme 3,s men paa Landet kun 2, pct. af samtlige Vaelgere, jfr. ievrigt nedenstaaende Oversigt. Samtlige Volgere Heraf 2529aarige I pct. af samtlige Volgere Mend Kvinder Tile. Mend Rvinder Tile. Mend Rvinder Tula. Hovedstaden , 4,4 6, Provinsbyerne ,9 3,7 3,s Landdistrikterne ,2 2,0 2, ,4 3,0 3,2 c. Valgdeltagelsen. Af de Vaelgere afgav deres Stemme ved Folke tingsvalget, og Stemmeprooenten var saaledes 77,o pct. Ved Valget i Juli var Procenten kun 74,9, ved Valget i April derimod 80,0 og ved Valget i April 98 var Stemmeprocenten 75,4. Valgdeltagelsen i de 3 Valgomraader fremgaar af nedenstaaende Oversigt: Af de afgivne Stem Antal Heraf stemte mer var ugyldige Vaelgere ialt pct. ialt pct. Hovedstaden ,i 684 0,20 Oemes Omraade ,o 736 0,7 Jyllands Omraade , ,24 Tilsammen , ,22.. Af Oversigten vil det ses, at Oernes Omraade i Modsmtning til, head der var Tilfteldet ved de foregaaende Valg i 920 ved dette Valg har en stone Valgdeltagelse end Jyllands Omraade. Aarsagen hertil er den i Sammenligning med det evrige Lands ringere Valg deltagelse i den senderjydske Amtskreds. Her var Valgdeltagelsen nemlig kun 69,7 pct., men i det evrige Jyllands Amtskredse derimod gennemsnitlig 78,8 pct. og saaledes sterre end i Oernes Omraader (78,o pct.). I Hovedstaden var Valgdeltagelsen 74, pct. Ved Valget

14 I 4 i Juli var Valgdeltagelsesprocenten for Hovedstaden 67,6, for!orne 76,a og for Jylland 77,7 pct. Af de afgivne Stemmesedler blev kasserede enten som ugyldige eller som blanke. Der gik Saaledes kun 0,22 pct. al Stem merne til Spilde, omtrent samme Procentdel som ved forrige Valg (0,2) men mindre end ved Valget i April (0,a).. Nu som ved de tid ligere Valg var Ugyldighedsprocenten storst i Hovedstaden, derefter folger Jyllands Omraade, hvor de sonderjydske Kredse iovrigt har bragt Ugyldighedsprocenten til at stige. Ved Valget stemte ialt 77,o pet. af Vtelgerne, og en Opgorelse af Valgdeltagelsen særskilt for liver af de 23 Amts og Storkredse viser, at Valgdeltagelsen i disse svingede mellem 8,4 pct. (i Ring kobing Amtskreds) og 69,7 pct. (i Haderslev m. fl. Amters Amts kreds). I nedenstaaende Oversigt er Amts og Storkredsene opforte i Orden efter Storrelsen af Stemmeprocenter, og til Sammenligning er anfort Procenterne fra de to andre Valg i dette Aar. Amts o. Storkredse Sept. pct. Juli pct. April pet. Amts o. Storkredse Sept. pct. Juli pct. April pct.. Ringkebing. 83,o 8,4 85,2 3. Aarhus 77,7 76,2 8,7 2. Vejle 8,2 8,0 84,5 4. Ribe 77,4 77, 82,3 3. Skanderborg. 8, 78,8 82,e 5. Frederiksborg 76,9 74,7 78,e 4. Sore 80,8 78,e 82,9 6. Bornholms.. 76,8 72, 78,o 5. Randers 80,5 79,o 82,6 7. Aalborg 76,2 72,9 8, 6. Thisted 78,6 78,o 8,s 8. Kobenhavns. 76,2 73,o 79,7 7. Pramsto 78,4 77, 80,4 9. Ostre Storkr. 75,8 68,2 79,2 8. Viborg.. 78,3 77,o 80,6 20. Vestre 74, 67,4 79,2 9. Odense 78,2 77, 8,2 2. Hjerring 73,2 72,5 78,2 0. Svendborg.. 78, 78,8 80,5 22. Sandre Storkr. 73,0 66,9 77,6. Holbaek 78, 76,8 79,8 23. Haderslev 2. Maribo 78,0 76,6 78,4 m. fi. Amten.. 69,7 I 5 of Amtskredsene var Valgdeltagelsen over 80 pct., i 4 laa den mellem 75 og 80 pct., i 3 mellem 70 og 75 pct., og i den ny Ha derslev Amtskreds var den 69,7 pct. I Oversigten Side 5 er Afstemningsprocenterne anforte særskilt for hver of de 7 Opstillingskredse og i Tabellen Side 6 er der givet et Sammendrag of Oversigten.

15 5 Afstemningsprocenterne i Opstillingskredsene. Opstillingskredse Stemmeprocent Opstillingskredse Stemmeprocent Kobenhavn. Kr.. 70, , , , , , , ,e 9. 78,s ,7.. 74, , , ,7 _ ,4 Frederiksberg.... 7, , ,s Kobenhavns Amts ,s , ,o , , , , , ,o ,8 Frederiksborg Amts , , , ,o , , ,e ,e _ , ,s , ,o ,9 _ , , ,s _ , , ,e _ Holbrek Amts ,3 Sore Amts ,o Presto Amts ,6 Bornholms Amts ,5 Maribo Amts ,7 Odense Amts ,7 Svendborg Amts. 84, , , , , ,7 Hjorring Amts. Kr ,s , ,o ,7 Thiste Thisted Amts ,s ,o , , , , ,e , ,7 Aalborg Amts ,s ,a , , ,o , ,5 _ ,e , ,e , , ,s Viborg Amts ,2 Randers Amts ,s Aarhus Amts ,e Skanderborg Amts ,s , , ,o Veils Amts.. 82, ,e ,s _ , ,e ,2 Ringkebing Amts ,7 _ , , , , ,4 Ribe Amts , ,6 _ , ,a ,4 Haderslev, Aabenraa, Sendb.Tend.Amtskr , , , , ,o , ,5

16 I 6 Kredse med en Afstemningsprocent pas Pet pet pet Pet. under 70 pet. I alt Kredse Hovedstaden 0ernes Omraade Jyllands Omraade» » Hole Landet 920 Sept 920 Juli. 920 April » 7 0 Tabellen viser, at i 49 af Kredsene har mellem 75 og 79 pct. al Vaelgerne stemt, i 30 Kredse var Valgdeltagelsen mellem pct. og i ligesaa mange Kredse mellem 70 og 74 pct. Kun i Kreds (Ringkobing Amts. Opstillingskreds) var Valgdeltagelsen over 85 pct., og i 7 Opstillingskredse: nemlig i Hovedstaden, 2 i Hjerring Amtskreds og 4 i Haderslev Amtskreds, var den under 70 pct. I nedenstaaende Oversigt er de 375 Valgkommuner fordelte efter den Afstemningsprocent, der opnaaedes i dem ved Valget i Septbr. Stemmeprocent Rovedstaden 0ernes Omraade Jyllands Omraade Heraf i Haderslev m. fl. Amter Hele Landet Septbr. Juli 9500 pct Under 40 pct IaltValgkommuner»» 4» » 33 37» » ia so » » »» 2» 2»»» no

17 7 I I nmsten de 3 Femtedele of Kommunerne (58,6 pct.) laa Afstem ningsprocenten mellem 75 og 84 pct. I 227 Kommuner (6,s pct.) var Afstemningsprocenten hojere (i 37 Kommuner endogsaa over 90 pct.) og i en Fjerdedel (25,o pct.) var Stemmeprocenten under 75 pct. Af disse 343 Kommuner horte de 74 til Haderslev Amtskreds; i 2 Kommuner i denne Kreds stemte dog over 85 pct. Til yderligere Belysning af Valgdeltagelsen blev der efter Valget indsamlet Oplysninger om de mandlige og kvindelige Vulgares Deltagelse. Hovedresultatet af disse Oplysninger meddeles i neden staaende Tabel. Af 000 Vmlgere af hvert Ken stemte: Mend 920 Kvinder Tile. Mend 98 Kvinder Hovedstaden Hernes Omraade Jyllanda Senderjylland Tilsammen Tils. Af 000 mandlige Velgere stemte, som Tabellen viser, 822, medens al 000 kvindelige Velgere kun 722 stemte. Af Tabellen, hvor den senderjydske Amtskreds er udskilt for sig, vil det iovrigt ses, hvilken Forskel der med Hensyn til Mends og Kvinders Valgdeltagelse er mellem de forskellige Omraader: Kvinderne ses at have deltaget sterkest i Valget i Jylland bortset fra den sonderjydske Amtskreds, hvilket iovrigt er naturligt nok, idet Kvinderne i sidstnevnte forst for nyligt opnaaede Valgret. Til Belysning af Tallene fra Valget i September 920 er tillige i Tabellen meddelt de tilsvarende Tal fra Valget i April 98. Det fremgaar af en Sammenligning mellem disse Tal, at Kvindernes Valgdeltagelse bortset fra Forholdene i Hovedstaden har vmret i meget stark Stigen: medens i 98 saaledes Statistiske Meddelelser. 4. Række

18 I 8 kun 65 Kvinder af 000 Vielgere af dette Ken afgav Stemme i fernes Omraade og kun 675 i Jyllands, er de tilsvarende Tal fra dette Valg 727 og 743, hvilket er saa meget mere paafaldende, som Man denes Valgdeltagelse i begge Omraader er mindre ved dette Valg end i 98. For de ny tilkomne Aargange af Vælgere er der for Landet med Undtagelse af Haderslev Amtskreds foretaget en Opgorelse af Valgdeltagelsen, der har givet folgende Resultat: Af 000 Vælgere i en Alder of fra 2529 Aar stemte: Mend Kvinder Tilsammen Hovedstaden bernes Omraade Jyllands (undt. Haderslev Amtskr.) Tilsammen Tabellens Tal viser, at de ny tilkomne Vmlgere har deltaget langt mindre i Valget end de whir Aargange, hvilket gander saavel de mandlige soni de kvindelige Vmlgere. Deler man Vmlgerne med 29 Aars Alderen som Skillelinie og holder de ny tilkomne Vmlgere i Haderslev Amtskreds for sig, har man folgende Tal som Udtryk for den forskellige Valgdeltagelse: Af 000 Volgere stemte: Mend Kvinder Tllsammen Vadgere, 29 Aar og derover Vælgere, 2529 Aar Vadgere i Haderslev Amtskr Tilsammen Tallene viser, at det tager nogen Tid, inden Vmlgerne finder sig til Rette indenfor det politiske Livs Rammer; karakteristisk er det. saaledes at se Kvindernes Valgdeltagelsesprocent i 98 (676) stige til 740 ved dette Valg for Kvinder over 29 Aar, medens Kvinder under 29 Aar kun har en Deltagelsesprocent paa 640. Paa samme Tid viser Tallene, at de ny mandlige Vmlgere i Alderen Aar

19 9 I stemmer mindre ivrigt end Kvinder over 29 Aar og mindre end de ny tilkomne Vaelgere i Senderjylland. Maksimum af Valgdeltagelse fin des som venteligt hos Ma nd over 29 Aar, nemlig 834 af 000 Vaelgere. d. Politiske Partier og Kandidater. Efter Valgloven af 920 indgaar de politiske Partier som officielt anerkendt Led i Valget, idet den anvendte Forholdstalsvalgmaade kræver dette Mellemled for at faa et Grundlag for Tilkegsmandaternes Fordeling.»Partierneu meddeles af Folketingets Formand Indenrigsministeriet til Bekendtgerelse, ligesom ny Partier (paa mindst Vaelgere) kan anmeldes for samme Ministerium indtil 4 Dage for Valget. Ifelge Indenrigsministeriets Meddelelse af 4. September var der til Deltagelse i Folketingsvalget gennem Folketingets For mand anmeldt folgende 5 Partier, som herefter opfylder Valglovens Betingelser for at kunne komme i Betragtning ved Tillaegsmanda ternes Fordeling:. Erhvervspartiet 2. Det konservative Folkeparti 3. Det radikale Venstre 4. Det socialdemokratiske Parti 5. Venstre og af nye Partier anmeldtes til Indenrigsministeriet: 6. Danmarks venstre socialistiske Parti. 7. Frie Socialdemokrati. Foruden disse Partier deltog, i Haderslev m. fl. Amters Amts kreds,»slesvigske Parti«i Valget, og dette Parti kan i Henhold til Loy af 30. August komme i Betragtning ved Tillægsman daternes Fordeling. Udenfor Partierne var der ikke opstillet Kandi dater. Af de nævnte 8 Partier blev der ialt opstillet 47 Kandidater, hvoraf 9 var Kvinder. Det konservative Folkeparti, det radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre stillede Kandidater op i alle 2*

20 20 Amts. og Storkredse; Erhvervspartiet opstillede Kandidater i alle Kredse undtagen Hjorring og Viborg Amtskredse. M de mindre Partier opstillede Danmarks venstre socialistiske Parti ikke Kandidater i 6 Amtskredse, Frie Socialdemokrati opstillede kun Kandidater i Hovedstadens 3 Storkredse samt i Frederiksborg og Odense Amtskreds, og endelig opstillede Slesvigske Parti kun Kandidater i Haderslev m. fl. Amters Amtskreds. I nedenstaaende Oversigt er for hver af de 3 Omraader og med Angivelse af Parti anfort Antallet af Kandidater ved nærværende Valg og til Sammenligning desuden Kandidatantallet ved de tidligere Valg i Aaret 920. Hovedstaden Heme Jyl land Septbr. 920 Hele Landet Tull 920 April 920. Danmarks venstresocial. Parti 2. Erhvervspartiet 3. Frie Socialdemokrati 4. Konservative Folkeparti.: 5. Radikale Venstre 6. Socialdemokratiet 7. Venstre 8. Slesvigske Parti 9. Centrum Septbr. f Ialt Kandidater..: 920 I. Heraf Kvinder Juli f Ialt Kandidater 920 Heraf Kvinder t April ( Ialt Kandidater t Heraf Kvinder » »» I Tabelafdelingens 2. Afsnit B findes anfort Kandidaternes Navne med Angivelse af Livsstilling og Bopael i Overensstemmelse med Anmeldelserne for Valgbestyrelserne, og paa Grundlag heraf er Oversig terne Side 2 udarbejdet...

21 I 2 Efter Livsstilling fordelte Kandidaterne sig saaledes: HOBetaden Valget 920, Septbr. 0erne Jylland TUseamen Valget 920 Juli Valget 920 April Professorer, Leerere Leger, Dyrlteger Priester Sagferere Ministre, Statsrevisorer o.. Andre Statstjenestemend o.l. Godsejere, Proprieterer Gaardejere Husmend, Parcell., Fiskere. Haandverkere, Industridriv Arbejdere Handlende... _..._... Bladudg., Redakt., Journal Forretningsforere, Direkterer Andre Tilsammen » » » » II a » De 49 Kandidater (Fa Berne medregnet), som opnaaede Valg som Med lemmer of Folketinget, fordeler sig efter Livsstilling og Parti som visti neden staaende Tabel:. Professorer, La;rere Leger, Dyrleger Priester Sagferere Ministre, Statsrevisorer o.l Andre Statstjenestemend Godsejere, Proprieterer Gaardejere Husmend, Parcellister, Haandv. og Industridriv Arbejdere. Handlende, Bladudg.,Redakt.,Journal. Forretningsf., Direkterer Andre Erhvervspartiet Ronservative Folkeparti Radikale Ventre Socialdemokratiet Ventre Slesvigske Parti I' Tile.» e 5» e» 3» 2» 2 6» 4 3» e» 7 e e 7» 9» 3 2 4» 0» 3»» 5» » 26 e e 2 6» 9 2 4»» 8» e 3»» 4»»» e 2» » 29 e» 0»»»» 3 e

22 ' I 22 Idet der iovrigt henvises til Oversigten, skai her kun anferes, at af de 473 opstillede Kandidater var 00 eller godt en Femtedel Gaardmænd eller Husmnd, 0 eller næsten en Fjerdedel var Redak torer, Forretningsferere eller professionelle Politikere, og 55 eller godt 0 Procent Lærere el. lign. M de 49 valgte Folketingsmænd var 35 eller næsten en Fjerdedel Gaardmænd eller Husmend, og 49 eller en Tredjedel var Redakterer, Forretningsferere eller professionelle Politikere. Af de 49 valgte Folketingsmedlemmer (Færeerne iberegnet) havde 25 ogsaa forinden Valget Suede i Folketinget, medens 24 var nyvalgte (herunder Indehaverne af de 9 nye Mandater, der skyldes Senderjyllands Indlemmelse i Danmark). Af de 24 nyvalgte havde 6 Erhvervspartiet Bonservative Radikale Folke Venstre parti Social demokra Ventre Slesvigtiske parti alce Parti Tillemmas Hayed ( Genvalgte. staden t Nyvalgte.. Hernes f Genvalgte. Omraade Nyvalgte »» 23»»»» r 6 8 4» 40 a 4 2 6» 2 Jyllands Omraade Hele Landet Genvalgte Nyvalgte.. Genvalgte. Nyvalgte.. Tilsammen » 62 a » 26» tidligere haft Sæde i Folketinget, nemlig Konservativ, Radikal, 3 Socialdemokrater og Venstre. Af de Valgte var 3 Kvinder, som alle havde opnaaet Genvalg. I ovenstaaende Tabel, hvori Færeerne er medtagen, vises Folke, tingsmændenes Fordeling efter Partier og Landsdele med Angivelse af, om de tidligere var Medlemmer af Folketinget eller ikke.

23 23 I e. Kandidatudvælgelsen. Ifelge Valglovens 46 finder Kandidatudvælgelsen Sted, saasnart Amtsvalgbestyrelseme (og Kredsbestyrelserne) fra Indenrigsministeriet har faaet Meddelelse om det Antal Kandidater, der skai vælges for Kredsen indenfor hvert Parti, hvilket Antal er af hængigt of Tilkegsmandatemes Fordeling. Kandidatudvælgelsen vil saaledes i Praksis forst kunne finde Sted en Ugestid efter Stemme givningen. Udvælgelsen of Kandidater foretages særskilt for hvert Parti paa Grundtag of det Antal Stemmer, liver of Partiets Kandidater har faaet ved Valget. Da Kandidatenre kan erholde Stemmer ogsaa fra andre Kredse i Amtet end fra dem, hvori de er opstillede, kan Udva,,lgelsen ikke finde Sted paa Grundlag of de i Opstillingskredsene foretagne Op tællinger, der kun gaar ud paa at fastslaa det Antal Stemmer, der afgaves for hvert Parti. Til Konstatering of Kandidaternes Stemme tal finder der derfor ved Amtsvalgbestyrelsen en fomyet Optælling of Stemmesedlerne Sted, og i 2det Afsnit, B er Resultaterne of denn Stemmeoptælling meddelt for samtlige Kandidater, ligesom der i 2det Afsnit, C findes en Opgorelse of Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse, saaledes som disse optaltes of Amtsvalgbestyrelserne. Det skai her bemærkes, at de to Optællinger ikke overalt forer tit samme Resultat, og at der derfor fremkommer mindre Afvigelser med Hensyn til Partieures Stemmetal. For at en Kandidat kan erklæres for valgt, kræves det, hvis hans Parti i Kredsen ikke har anmeldt Partiliste, at han har faaet fiere Stem mer end nogen of Partiets andre Kandidater. Er Partiliste derimod anmeldt, kræves det, at Kandidaten enten har opnaaet et Antal Stem mer, der er lig eller storre end» Fordelingstallet«, eller efter Stemme overforing fear dette Antal Stemmer. Fordelingstallet findes ved at dividere Partiets samlede Stemmetal i Kredsen med et Tal, der er een storre end det Antal Kandidater, Partiet skai have valgt i Kredsen; de forskellige Fordelingstal, der fandt Anvendelse ved Valget, findes Wort i 2det Afsnit, B ved de Partier, der anmeldte Partiliste. Dette

24 I 24 var for Socialdemokratiets Vedkommende Tilfældet i alle Amts og Storkredse undtagen 2 (Ringkobing og Haderslev Amtskreds), hvor imod de ovrige Partier kun i ringe Grad benyttede Retten til Anmel delse af Partiliste, Erhvervspartiet saaledes kun i Hovedataden og Konservative Folkeparti kun i Hovedstaden og i Svendborg Amts kreds, Radikale Venstre foruden i Hovedstaden kun i Kebenhavns, Svendborg og Randers Amtskredse og Venstre kun i Hovedstaden og i Maribo Amtskreds. Desuden anmeldtespartiliste al det Slesvigske Parti. Efter Valgloven var Brugen af Partiliste oprindelig tvungen, og benyt tedes derfor overalt ved Valget i April med en enkelt Undtagelse, hvor et Partis Kandidater i en Kreds stillede sig som»stettende Par tiets. Ved Julivalget, hvor det var givet frit, om Partiet vilde bruge Partiliste eller ikke, fandt saadan Anmeldelse Sted i 44 Til fælde, ved dette Valg derimod kun i 36. I nedenstaaende Oversigt er de valgte Kandidater grupperede, deis efter Partifarve, deis efter den Maade, paa hvilken deres Valg gennemfertes, d. v. s. hvor Partiliste anvendtes, ved Opnaaelse al Fordelingstallet eller ved Stemmeoverforing, og hvor Partiliste ikke benyttedes, ved simpel Stemmeflerhed indenfor Partiets Kandidater i Kredsen. Kandidater valgte af: Partiliste anmeldt med Fordelingstal ved Stemmeoverfering Partiliste ikke anm. ved simpelt Mortal Tilsammen Erhvervspartiet Konservative Folkeparti.. Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti.. Venstre Slesvigske Parti Tilsammen f Sept.920 ved Valget Juli 920» » » 50 5»»

25 25 Næsten 3 Femtedele af Valgene afgjordes ved simpelt Flertal mel lem Kredsens Kandidater af samme Parti, og af de evrige 62 Valg afgjordes 26 med fuld Fordelingskvotient, medens de 36 blev afgjorte ved Stemmeoverfering. En udferlig Beskrivelse of Fremgangsmaaden ved Stemmeoverfering og Partilistens Virkning ved denne er givet i Statistiske Meddelelser, 4. R. 60. Bd., Hete 3, Side 20 ff., til hvilken der her skai henvises. f. Vælgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret. Efter Valgloveri af 920 opferes paa Stemmesedlen Navnene paa s a m t l i g e i Amtskredsen opstillede Kandidater, og Valgeren har saaledes, foruden at udvælge et Parti at stemme for, tillige Mulighed for at vvlge mellem fiere Kandidater af s am m e Parti. Han believer imidlertid ikke at treffe dette Valg, idet han ved at satte Kryds ved Partibetegnelsen paa Stemmesedlen afgiver sin Stemme til Fordel for den Kandidat, hvis Navn er anfert everst paa derme, d. v. s. Opstillingskredsens Kandidat. Til Belysning af den Brug, Vielgerne har gjort af denne Ret tii at stemme paa en anden Kandidat end netop den i Opstillingskred sen anmeldte, blev der indsamlet Oplysninger herom ved dette Valg, ligesom ved de to foregaaende i Aaret 920. Bearbejdelsen af disse Indberetninger, som findes optrykte i 2. Afsnit, C, har givet det Resultat, at al de Vielgere af de politiske Partier, for hvilke Oplysningerne herom er brugelige, stemte eller 92,o pct. paa Opstillingskredsens Kandidat, medens kun 8,o pct. benyttede sig al den Adgang, Loven gav, til at stemme paa andre Kandidater i Amts eller Storkredsen. I Hoved staden havde Valgerne gennemsnitligt benyttet sig noget mere af den udvidede Stemmeret end i det evrige Land, idet kun 9,8 pct. havde steint paa Opstillingskredsens Kandidat i Hovedstaden mod 93,e pct. uden for demie. Det ved narvarende Valg i denne Henseende fundne Forhold er ikke meget forskelligt fra del ved de to andre i 920 afholdte Valg

26 . I 26 konstaterede: saaledes stemte ved Valget i April 93,8 pct. og ved Valget i Juli 93,2 pct. al Vælgerne paa Opstillingskredsens Kandidat. movedstaden Opstillingskredse Septbr. 920 Udenfor Hovedstaden Tils. Juli 920 Tils. April 920 Tils. Septbr. 920 Amts og Storkredse Juli 920 April 920 f pct Tils. over 86 pct Ialt Kredse» »»»» 2 2.» »»» » » » » 2» » »» 3 2» 2 2» 2 3»»» 3 3» *»»»»» 2»»» ,» »»»»»»»»» I ovenstaaende Oversigt er de 7 Opstillingskredse og de 23 Amts og Storkredse grupperede efter den Proeentdel af Veelgerne, der har stemt paa Opstillingskredsens Kandidat. I Oversigten er til Sammenligning anfort de tilsvarende Tal fra de to foregaaende Valg i Aaret 920, men det maa ved Sammenlig ningen erindres, at Antallet at Opstillingskredse ved sidste Valg er for ßget med 7, og Antallet al Amtskredse med. Sammenligningen

27 27 I viser iovrigt ikke store. Forskelligheder ved de 3 Valg: ved Valget i Juli syntes der at were lidt storm Tilbojelighed end ved Valget i April hos Vælgerne til at stemme paa andre end Opstillingskredsens Kandidat, men after Valget i September at demure synes Vælgerne at have fundet sig til Rette med Systemet; i al Fald findes der nu fiere Kredse end for, hvor over 95 pct. of Vælgerne har givet Opstillingskredsens Kandidat deres Stemme: ved Valget i April var Antallet of saadanne Kredse 55 (af 0), ved Valget i Juli kun 49 (ligeledes af 0) men ved dette Valg 58 (af 7). Antallet af Kredse, hvori under 80 pct. 'af Vælgerne stemte paa Opstillingskredsens Kandidat, er nu som ved de 2 tidligere Valg 3, men der findes nu ikke mindre end 8 Kredse, mod kun 5 ved Julivalget, hvori mellem 5 og 20 pct. of Vælgerne har stemt paa en anden Kandidat end Opstil lingskredsens. Betragtes Forholdet for Amtskredsene under eet, viser Tabel len Side 26, at i 3 of disse (mod 9 ved Julivalget og 2 ved April valget) har over 95 pct. af de stemmende Vælgere stemt paa Opstillingskredsens Kandidat. I Oversigten Side 28 er meddelt Resultatet of en Under sogelse of dette Forhold særskilt for hvert of de 4 starre Partier. De mindre Partier, der kun undtagelsesvis har fiere Kandidater paa Valg i en Amtskreds, er ikke medtagne i Undersogelsen, og for Erhvervspartiet, der kun i Hovedstaden har fiere Kandidater paa Valg, skal kun her anfores, at of dets Stemmer i de 3 Storkredse afgaves eller 8,o pct. paa Opstillingskredsens Kandidat. Af de 4 i Tabellen opferte store Partier viser Vælgerne of det konservative Folkeparti mest Tilbojelighed til at stemme paa andre Kandidater end Kredskandidaten, idet 3,s pct. of Partiets Vælgere har gjort dette; Forholdet er i denne Henseende ret ensartet i de 3 Omraader. Af det radikale Venstres Vælgere har 9,s pct. stemt paa andre end Kredskandidaten, men at Procenten er saa hoj, skyldes særlig Forholdet i Hovedstaden, hvor 28, pct. of Vælgerne har stemt paa andre end Kredskandidaten. Af Venstres Vælgere har kun 5,2

28 97,7 I 28 pct. undladt at stemme paa Kredskandidaten; ogsaa for dette Partis. Vedkommende danner Hovedstaden en Undtagelse, idet her 20,s pct. af Venstrevælgerne har stemt paa andre end Kredskandidaten. For det socialdemokratiske Partis Vedkommende er Forholdene derimod over hele Landet ret ensartede, idet kun omkring 2/2 pct. af Partiets Vælgere undlod at stemme paa Kredskandidaten. Hovedstaden: Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti Venstre... Tilsammen... Hernes Omraade: Konservative Folkeparti Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti... Venstre Tilsammen... Jyllands Omraade: Konservative Folkeparti... Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti.... Venstre Tilsammen... Hele Landet: Konservative Folkeparti. Radikale Venstre Socialdemokratiske Parti... Venstre Tilsammen... Samtlige Partier... Antal Stemmer September 920 Heraf paa Opstillingskredsens Kandidat ialt pct. Juli 920 pct. April 920 pct ,9 87,o 87, ,9 73,s 75, ,9 97,s 97, ,2 75,6 67,a ,s 9,2 90,s ,4 93,3 94,e ,e 95,0 95, ,s 97, ,8 95,6 95, ,o 95,s 96,e ,5 80,5 82,a ,3 92,s 93,T ,8 96,4 96,e ,0 94,8 96, ,5 93,o 93,e ,e 87,5 88, ,s 9,s 92,o: ,5 97,2 97, ,e 94,5 94,e ,7.93,6 93,e ,o 93,8 93,8

29 29 I Underseges Forholdet for hver al de 23 Amts og Storkredse, og fordeles disse efter Stemmeprocenten paa Kredskandidaten sterskilt for hvert al de 4 Partier, faas folgende Oversigt: Stemme p rocent Konservative Folkeparti Radikale Ventre Socialdemokratiet Ventre Tílsammen Septbr. Juli April '9599 pct » e »» » » 2 *» 2 4 Under 70 pct 2» e Uoplyst»»» 2 2 Tile. A m t s k r Tabellen viser, at Forholdet i det store og hele har vmret ret ens ved alle 3 i 920 afholdte Valg. Den viser, at det socialdemokratiske Partis Vmlgere over hele Linien stemmer stmrkt paa Opstillingskredsens Kandidat, medens de evrige Partiers Vælgere, særligt det konservative Partis, viser sterre Tilbejelighed til at stemme paa andre Kandidater end Opstillingskredsens. En tilsvarende Tabel for de 7 Opstillingskredse skai meddeles nedenfor. Tabellen viser, i stærkere Grad end den ovenfor for Amts Stemmeprocent paa Opstillingskredeens Kandidat Konservative Folkeparti Radikale Ventre Socialdemokratiet Ventre Tilsammen Septbr. Juli April pct a »» Under 60 pct 3» e Uoplyst 6»» Tils. Opstillingskr kredsene meddelte, den Forskel, der har vmret mellem Vælgerne af de forskellige Partier med Hensyn til at stemme paa andre Kandidater end Opstillingskredsens. Yderpunkterne i derme Henseende dan

30 I 30 ner Vælgerne i det konservative Folkeparti og det socialdemokratiske Parti. De i Tabellen =forte Opstillingskredse med særlig ringe Stemme procent for Opstillingskredsens Kandidat træffes isaer for det konservative Folkepartis Vedkommende, og Grunden synes altid at maatte seges i rent lokale Forhold. Som saadanne Opstillingskredse kan anfores Hjorring 3. og 4. (5,6 og 53,8 pct.), Thisted 2. og 3. (46.5 og 57,5 pct.), Aarhus 3. og 4. (39,4 og 34,4 pct.) og Ringkebing 3. (59,o pct.). Som»uoplyst«er i Tabellen anfort 7 Kredse, hvori vedkommende Parti ikke havde nogen Kandidat opstillet, og hvori derfor dets Vaelgere ikke blev stillet overfor den Mulighed at kunne stemme paa Opstillingskredsens Kandidat. I Haderslev m. fl. Amters Amtskredse var Vælgerne ferste Gang stillet overfor det danske Valgsystem og tilmed under Forhold, hvor man ikke kunde vente, at de politiske Linier var klart optrukne. Det har derfor sin særlige Interesse at se, hvorledes Vælgerne under saadanne Forhold vilde benytte det meget frie danske Valgsystem. I nedenstaaende Oversigt har man derfor for samme 4 Partier som i de : vrige Tabeller samt for det slesvigske Parti fordelt Opstillings kredsene efter de Procenter af Vælgerne, der stemte for Opstillings kredsens Kandidat. Opstillingskredse Opetillingskredse Over 95 pct pct B I alt Det vil ses, at Vælgerne har gjort en ikke helt ringe Brug of Adgangen til at stemme paa andre Kandidater end Opstillingskred sens, men at Procenten for de Vælgere, der har stemt paa denne, dog i 26 Opstillingskredse ligger over 70 og kun i 9 under denne Grouse. Det er isaer i Aabenraa og Legumkloster Opstillingskredse (med 79,2

31 3 I og 62,8 pct.), at Vælgerne har stemt paa andre end Opstillingskredsens Kandidat, og det er i smrlig fremtrædende Grad Vælgerne of det slesvigske Parti, der har gjort Brug of Retten hertil; for alle 7 Kredse er Procenten for dette Parti saaledes 62,s mod 76,2 for radikale Venstre, 83,8 for Konservative og Venstre og 9,5 for Socialdemokratiet. Den her foretagne Undersegelse har som Hovedresultat givet, at Vmlgerne kun i begrænset Udstrækning, til Deis bestemt dertil of lokale Forhold, har benyttet sig of den udvidede Adgang til ved deres Stemmegivning at vælge mellem deres Partikandidater. Dette Resultat svarer ganske til det for Valgene i Juli og April konstaterede og er i god Overensstemmelse med Erfaringer fra andre Lande, hvor noget lignende Systemer bruges (f. Eks. Belgien), og hvor det ligeledes har fist sig. at Vælgerne kun gor ringe Brug of Retten til at afvige fra Stemme sedlens Rækkef, lge ved at stemme paa en smrlig Kandidat. g. Valget paa Fmroerne d. 30. Oktober 920. Valget paa Fmroerne afholdtes d. 30. Oktober 920. Gerne udger Amtskreds med Opstillingskreds, der er delt i 53 Afstemnings afdelinger. Vmlgerantallet udgjorde ved Valget i Oktober, mod ved Valget den 3. August. De nye Aldersbestemmelser for Valgret til Folketinget har saaledes bevirket en Forogelse of Vmlgerkorpset paa 6,2 pet. Ved Valget, hvortil kun 2 Kandidater var anmeldte, stemte of Vmlgerne, altsaa 56,2 pct. Ved Valget i Juli stemte 46,4 pct. og ved det i April afholdte Valg 6,E pet. 3. Valgmandsvalget den 24. September 920. Valgmandsvalget fandt i Henhold til det kgl. aabne Brev of 0. September Sted Fredagen den 24. September 920.

32 I 32 Afstemningen til Valget sker ifelge Valglovens 57 i Valgmands kredse, som er ens med de Opstillingskredse, hvoraf Landstingskredsen bestaar. Der bliver saaledes ialt 7 Valgmandskredse, idet Valgmandsvalg ikke finder Sted paa Faer,oerne. I hver Valgmandskreds vælgea Valgmaend, for hvert paabegyndt Antal at 000 Indbyggere i Kredsen efter den sidst afholdte almindelige Folketaelling (96). Antallet fastsættes og bekendtg:ores af Indenrigs ministeriet, hvilket skete ved Bek. af. Marts 98, og er ved mer vserende Valgmandsvalg det samme som ved Valgmandsvalget den 30. April 98 og 30. Juli 920. Hertil kommer dog naturligvis Valgmændene for de 7 s,onderjydske Opstillingskredse, ialt 7. Dbt samlede Antal Valgmaend, der valgtes, er 347, men som Folge af Kredsenes forskellige Sterrelse varierer det Antal Valgmænd, den enkelte Kreds havde at wedge, fra 9 til 43. Af de 7 Valgmandskredse valgte 4 Kredse 9, 36 Kredse mellem 2024, 40 Kredse fra 2529, 29 Kredse fra 3034, 7 Kredse fra 3540 og Kreds (Kobenhavns 2. Valgmandskreds) 43. Med Hensyn til Valgmandskredsenes Inddeling i Afstemnings omraader henvises til det foran Side 9 anforte, idet Inddelingerne er de samme som ved Folketingsvalget. a. Vælgerantallet. Valgret til Valgmandsvalget har enhver 35aarig Mand eller Kvinde, der i:ovrigt opfylder de almindelige Valgretsbetingelser. Det samlede Antal Vælgere udgjorde , hvoraf i Hoved staden, i lames Omraade og i Jyllands Omraade. R Vælgernes Fordeling paa de 3 Omraader fremgaar af neden staaende Oversigt, hvor der til Sammenligning er vedfejet Antallet af Folketingsvælgere. Landstingsvaelgere Folketingsvalgere Landstingsvaelgere pct. af Folketingsvalgere Hovedstaden , Oernes Omraade ,2 Jyllands Omraade ,5 Hele Landet ,

33 33 Af Folketingsvælgerne er nu godt 7 Tiendedele tillige Landstings vaelgere; for Valgretsalderens Nedsættelse til 25 Aar var Procenten naturligvis stone, nemlig 82,5 ved Valget i Juli mod nu kun 7, pct. Hovedstaden har i Forhold f girre Landstingsvælgere end det ovrige Land (67, pct.), hvilket skyldes, at der i Hovedstaden findes for holdsvis mange Mennesker i Alderen Aar i Sammenligning med det ovrige Land. Anslaas Befolkningen medio September til ca , udgor Antallet af Landstingsvælgere ca. 34,5 pct. af Befolkningen. b. Valgdeltagelsen. Ved Valgmandsvalget den 24. September stemte ialt af de Vælgere. Valgdeltagelsen var satiates 72,3 pct. og var en hel Del sta rkere end ved Valget i Juli, da kun 67,4 pct. af Vtel gerne afgav Stemme. I nedenstaaende Oversigt er Valgdeltagelsen angivet særskilt for Hovedstaden, for!ferne og for Jylland. Antal Landstingsvselgere Heraf stemte Af de afgivne Stemmer var ugyldige lait pct. lait pct. Hovedstaden 'Scenes Omraade. Jyllands Tilsammen , 72,8 73,o , 0,2 0, ,a 039 0,3 Som Oversigten viser, var Deltagelsesprocenten ikke meget for skellig i de 3 Omraader, idet den svingede mellem 70, pct. i Hovedstaden og 73,o pct. i Jylland. Af de afgivne Stemmer var 039 ugyldige eller blanke; Ugyldighedsprocenten var altsaa kun 0,3 pct. Valgdeltagelsen i de enkelte Valgmandskredse fremgaar af Tabellen Side 34. Tabellen viser Stigningen i Valgdeltagelsen fra Julivalget til Septembervalget, idet der nu findes langt fiere Kredse med en Stemme procent paa over 75 pct. De 5 Kredse, hvori Valgdeltagelsen var Statistiske Meddelelser. 4. Rakke

34 I 34 Valgmandskredse Hovedataden Elaine Jylland Hele Landet Hele Landet Sept. 920 Juli pct. og derov,er» pct »» »» Under 50 pct» e» e» Tilsammen under 60 pct., er alle sonderjydske Kredse, og i de to sidste of disse Kredse var Valgdeltagelsen kun 60,s pct.; de sonderjydske Lands tingsvalgere viste saaledes sammenlignet med Valgerne i det ovrige Danmark kun en ret ringe Valgdeltagelse. Modem Afstemningen ved Folketingsvalget, som foran omtalt, i Gennemsnit var 77,o pct., var den gennemsnitlige Valgdeltagelse ved Valgmandsvalget kun 72,8 pet. Sattes Valgdeltagelsen ved Folke tingsvalget = 00, var Deltagelsen ved Valgmandsvalget kun 93,o. Dette for hele Landet fundne Udtryk for Valgdeltagelsen ved de 2 Valg er ret ens for Afstemningen i de enkelte Kredse rundt i Landet, hvad nedenstaaende Oversigt viser: Sattes Valgdeltagelsen ved Folketingsvalget = 00, var Deltagelsen i samme Kredse ved Valgmandsvalget: I Hoved Paa I Jyl T i l staden Herne land s a m m e n Over 95 pct » 6» e» 4 4 Under 80»» Som Oversigten viser, er Forholdet mellem Valgdeltagelsen ved de to Valg i Flertallet of Kredsene som 0 ti9. I 5 Kredse paa Oerne var Valgdeltagelsen ved Valgmandsvalget noget ringere, og det samme var Tilfaldet i 6 jydske Kredse, alle beliggende i Haderslev Amts