Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Transkript

1 Private erstatningssager 2014

2 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er vejledende udtalelser om mén og tab af erhvervsevne, som Arbejdsskadestyrelsen afgiver mod et gebyr. Udtalelserne bidrager ofte til at løse tvister mellem forsikringsselskaber og forsikrede vedrørende følger efter ulykker og kan både anvendes i forbindelse med forudgående oplysning af ulykken samt til anvendelse i retssager. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. I nærværende årsstatistik præsenteres resultaterne for 2014 ved brug af grafer, tabeller samt beskrivelser fordelt på henholdsvis oprettede samt afsluttede sager samt ménprocent og erhvervsevnetab. København, oktober 2015 Merete Agergaard Direktør

3 Indholdsfortegnelse Forord Resumé Oprettede private erstatningssager (P-sager) Hvad handler sagen om Hvem anmoder om udtalelse? Oprettede sager fordelt på sagsfamilie Køn og alder Geografi Afsluttede P-sager Afsluttede sager og sagsfamilie Ménprocent og erhvervsevnetab Mén Erhvervsevnetabsprocenter

4 1. RESUMÉ Oprettede forespørgsler I perioden 2008 til 2014 har antallet af forespørgsler i private erstatningssager været forholdsvis stabilt, hvor der i 2008 blev oprettet sager, mens der i 2014 blev oprettet sager. 51 procent af forespørgslerne i 2014 vedrørte erstatningsansvarsloven (EAL), hvilket dog er en mindre andel end tidligere. I 2014 handlede 72 procent af forespørgslerne om mén, 6 procent af forespørgslerne om erhvervsevnetab, mens 22 procent af forespørgslerne drejede sig om både mén og erhvervsevnetab. Andelen af forespørgsler omhandlende erhvervsevnetab er faldet markant i perioden. I 2008 udgjorde forespørgsler vedrørende erhvervsevnetab og mén samt forespørgsler vedrørende udelukkende erhvervsevnetab 45 procent, mens det i 2014 kun udgjorde 28 procent. 86 procent af forespørgslerne kom i 2014 fra forsikringsselskaber, mens advokater stod for 10 procent. Resten af anmodningerne stammer fra myndigheder, tilskadekomne mv. Antallet af oprettede P-sager per indbyggere er faldet fra 8,7 til 8,4 i perioden , hvilket svarer til et fald på 3 procent. Dette er formentlig ikke et udtryk for, at der forekommer færre ulykker med et behov for en uvildig vurdering, men derimod at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget færre anmodninger om udtalelser. Afsluttede forespørgsler I 2014 blev der afsluttet forespørgsler, hvoraf 23 procent havde diagnosen piskesmæld. Der var en ligelig kønsmæssig fordeling på de afsluttede sager generelt set, mens kvinderne udgjorde 63 procent af piskesmældsskaderne. Kvinderne havde altså ca. dobbelt så mange piskesmældsskader som mændene. I 53 procent af forespørgslerne blev méngraden i 2014 vurderet til at være 5 procent eller derunder. 33 procent af ménafgørelserne var på under 5 procent mén, hvilket i 2008 udgjordes af 19 procent af ménafgørelserne. Den gennemsnitlige méngrad for sager med positivt mén var i procent, mens den for piskesmældsskader var 9 procent. Fra 2008 til 2014 har den gennemsnitlige méngrad været nogenlunde konstant. Andelen af sager, hvor erhvervsevnetabsprocenten blev fastsat til under 15 procent, er stort set konstant i perioden. I 2008 udgjorde den 56 procent af alle sager med erhvervsevnetab, mens den i 2014 udgjorde 58 procent af sagerne. Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent for sager med positivt erhvervsevnetab er steget fra 39 procent til 44 procent i perioden med flere udsving. 3

5 2. OPRETTEDE PRIVATE ERSTATNINGSSAGER (P-SAGER) 2.1 Hvad handler sagen om Tabel 2.1 viser, hvilke spørgsmål Arbejdsskadestyrelsen anmodes om at komme med udtalelse om. Ved ændringen af erstatningsansvarsloven per 1. juli 2002 udgik stationærtidspunktet af loven, hvorfor antallet af udtalelser vedrørende stationærtidspunktet har været faldende i perioden 2008 til 2011, hvorefter der ikke er oprettet nye sager vedrørende dette emne. Tabel 2.1 Oprettede P-sager opgjort efter, hvad der spørges om Hvad forespørges der om?/år for oprettelse E-tab og stationærtidspunkt E-tab Mén Mén og stationærtidspunkt Mén og e-tab Stationærtidspunkt Mén, e-tab og stationærtidspunkt Andre I alt Indeks NB. Per 1. juli 2002 udgik stationærtidspunktet af erstatningsansvarsloven Figur 2.1 viser i hvor stor en andel af sagerne, der spørges om henholdsvis mén, erhvervsevnetab samt både mén og erhvervsevnetab. I hele perioden fra 2008 til 2014 har lidt over 90 procent af forespørgslerne indeholdt en vurdering af mén. I perioden er der dog sket en forskydning fra andelen af forespørgsler, der drejer sig om både mén og erhvervsevnetab, til forespørgsler om mén alene. Antallet af forespørgsler med både mén og erhvervsevnetab er således faldet med 41 procent i løbet af perioden, mens antallet af sager, hvor der alene spørges om mén, er steget med 31 procent. I 2014 udgjorde andelen af forespørgsler på mén alene 72 procent af det samlede antal forespørgsler. Andelen af sager, hvor der kun er spurgt om erhvervsevnetab, har været faldende over perioden med en samlet nedgang på 29 procent. I 2008 blev der forespurgt om erhvervsevnetab i 8 procent af sagerne, og i 2014 var denne andel faldet til 6 procent. Ligeledes har der været et fald i forespørgsler vedrørende mén i kombination med erhvervsevnetab fra 37 til 22 procent. 4

6 Figur 2.1 Procentvis fordeling af oprettede P-sager, efter hvad der spørges om 2.2 Hvem anmoder om udtalelse? Af tabel 2.2 fremgår det, at det fortrinsvis er forsikringsselskaber, der sender sager til Arbejdsskadestyrelsen og anmoder om en udtalelse. I 2014 udgjorde forespørgsler fra forsikringsselskaber 86 procent af alle oprettede sager, mens advokater stod for 10 procent af forespørgslerne og myndigheder for 4 procent. 5

7 Tabel 2.2 Oprettede P-sager opgjort efter, hvem der forespørger Hvem forespørger?/år for oprettelse Advokater Forsikringsselskaber Myndigheder Tilskadekomne Fagforbund Andre I alt Indeks Figur 2.2 viser, hvad advokater, forsikringsselskaber og myndigheder anmoder om udtalelse om, blandt de oprettede sager i henholdsvis 2008 og Blandt forespørgslerne fra advokater udgør sagerne, hvor der spørges om tab af erhvervsevne i kombination med mén, en forholdsmæssigt større andel end fra myndigheder og særligt forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber og myndigheder spørger i størstedelen af tilfældene om mén og kun mindre grad i kombination med tab af erhvervsevne. For alle tre parter udgør forespørgsler vedrørende erhvervsevnetabserstatning alene den mindste andel. Figur 2.2 Fordeling af oprettede sager i henholdsvis 2008 og 2014 på hvad, der spørges om fra advokater, forsikringsselskaber og myndigheder Fra 2008 til 2014 ses kun en mindre udvikling i advokaters forespørgsler, hvor forespørgsler udelukkende vedrørende mén udgør en større andel end i 2008, mens forespørgsler vedrørende ren 6

8 erhvervsevnetabserstatning udgør en tilsvarende mindre andel. For forsikringsselskaber og myndigheder ses derimod en klar tendens til, at andelen af forespørgsler vedrørende mén alene er vokset betragteligt, og at der har været et tilsvarende fald i antallet af forespørgsler om tab af erhvervsevne kombineret med mén. 2.3 Oprettede sager fordelt på sagsfamilie Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager har siden 2006 fordelt sagerne internt i sagsfamilier, som afspejler en yderligere formålsopdeling af sagerne. De store sagsfamilier udgøres af sager vedrørende mén og sager med tab af erhvervsevne, men derudover er der en yderligere opdeling på specielle sagsfamilier, herunder retssager, voldssager, revisorsager og patientskadesager. Tabel 2.3 Oprettede p-sager opgjort efter sagsfamilie 1 ( ) Sagsfamilie/år for oprettelsen AA-sager Højesteretssager Erhvervsevnetab Mén Patientskadesag Retssag Revisorsag Voldsoffersager Uoplyste I alt De store sagsfamilier, mén og erstatning for tab af erhvervsevne, udgør den største andel af sagerne med henholdsvis 68 procent og 20 procent af alle sager, hvilket afspejler den store vægt, forsikringsselskaber har blandt spørgerne. Igen fremgår også stigningen i forespørgsler vedrørende mén og det nærmest tilsvarende fald i forespørgsler vedrørende erhvervsevnetab. Figur 2.3 viser forskellen i fordelingen af sagsfamilierne på de tre store grupper af spørgere. Næsten halvdelen af advokaters forespørgsler vedrører retssager, mens 29 procent vedrører erhvervsevnetab og 15 procent mén. For myndighederne vedrører næsten alle forespørgsler voldssager, mens forespørgslerne fra forsikringsselskaberne primært vedrører udtalelser til brug for at fastlægge méngodtgørelse og dernæst tab af erhvervsevne. 1 AA-sager er sager uden cpr-nr., og revisorsager er sager med selvstændige erhvervsdrivende, som ofte involverer regnskaber og forelæggelse for revisonskonsulent 7

9 Figur 2.3 Sager fra advokater, forsikringsselskaber og myndigheder fordelt på sagsfamilier ( ) Figur 2.4 viser temaet for forespørgslen for de specielle sagsfamilier, herunder AA-sager, retssager, patientskadesager, revisorsager og voldsoffersager i hele perioden fra 2008 til Figur 2.4 Temaet for forespørgsler i de specielle sagsfamilier ( ) Retssager og revisorsager angår især forespørgsler om tab af erhvervsevne oftest i kombination med mén. I voldsoffersager vedrører mere end halvdelen af forespørgslerne rent mén og de resterende primært mén i kombination med erhvervsevnetab. 8

10 2.4 Køn og alder Det fremgår af tabel 2.4, at forespørgslerne vedrører næsten lige så mange tilskadekomne mænd som kvinder, hvor fordelingen i 2014 er henholdsvis 51 procent og 49 procent. Udviklingen i antallet af anmeldelser i perioden 2008 til 2014 viser sig ligeledes at være forholdsvis ensartet for mænd og kvinder. Tabel 2.4 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter køn Køn/ År for oprettelse Kvinder Mænd I alt Indeks Procentvis andel kvinder 51,8 52,1 51,3 51,0 50,6 50,0 51,4 Aldersfordelingen på de tilskadekomne, som forespørgslerne vedrører, har været ret stabil i perioden , som det fremgår af tabel 2.5. Tabel 2.5 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter alder Alder/år for oprettelse Under og derover I alt Indeks Forespørgslerne har i hele perioden primært vedrørt personer i den erhvervsaktive alder fra 27 år til 56 år, der samlet set står for 62 procent af forespørgslerne i Som det fremgår af tabel 2.5, anmodes der dog også om udtalelser vedrørende børn og ældre. Incidensen 2 er let stigende for de ældste aldersgrupper. Som det fremgår af tabel 2.6 har der været et stigende antal forespørgsler vedrørende de ældste grupper sammenlignet med 2008, mens der har været et faldende antal forespørgsler vedrørende de yngste aldersgrupper. Ved forespørgsler vedrørende tilskadekomne i den erhvervsaktive alder 27 år til 56 år har incidensen været forholdsvis stabil. 2 Antallet pr indbyggere 9

11 Tabel 2.6: Antallet af oprettede P-sager per indbyggere opgjort på alder Alder/år for oprettelse per indbyggere Under 17 3,1 3,4 3,3 3 2,7 2,8 2, ,7 11,9 11,7 11,4 9,8 10,4 9, ,5 13,7 13,7 13,3 13,9 14,1 13, ,7 13,3 13,9 12,8 12,8 15,9 14, ,4 10,8 11,8 11,4 11,4 12,3 11, ,9 6,7 6,6 7,3 8,1 8,6 67 og derover 1,7 2 1,9 1,9 2 2,4 2,6 I alt 8,7 8,4 8,5 8,1 8,0 8,8 8,4 Note: tal om befolkningssammensætning i alder er hentet fra Danmarks Statistik/Statistikbanken 10

12 2.5 Geografi Tabel 2.7 viser, at Region Midtjylland har stået for 28 procent af forespørgslerne i 2014, mens Region Hovedstaden og Region Syddanmark begge har stået for 23 procent af forespørgslerne. Endelig har Region Sjælland stået for 14 procent og Region Nordjylland for 11 procent. Overordnet set har denne fordeling ikke ændret sig i perioden 2008 til Tabel 2.7 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter bopælsregion Hvem forespørger?/år for oprettelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt a) Indeks Note a: I 1,9-5,4 procent af sagerne er region ikke oplyst, hvorfor disse alene tæller med i det totale antal sager. Tabel 2.8 viser antallet af anmodninger om udtalelse per indbyggere i hver af regionerne. Antallet af indbyggere fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Når der tages højde for antallet af oprettede P-sager i forhold til befolkningsstørrelsen i de 5 regioner, har Arbejdsskadestyrelsen i 2014 modtaget flest forespørgsler vedrørende indbyggere i Region Midtjylland og dernæst Region Syddanmark. Arbejdsskadestyrelsen modtager færrest forespørgsler vedrørende indbyggere i Region Hovedstaden. Denne opdeling er den gennemgående fordeling for regionerne set over perioden fra 2008 til Tabel 2.8 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter bopælsregion per indbyggere Regioner per indbyggere Region Hovedstaden 6,1 5,8 6,3 6 5,5 6,4 6,3 Region Sjælland 8,6 8,3 7,4 7,6 7,5 8,5 8,2 Region Syddanmark 9,9 9,1 9,7 8,7 9,1 9,7 9,1 Region Midtjylland 10 9,8 10,2 9,7 8,8 10,4 10,3 Region Nordjylland 9,4 10 9,2 8,3 8,4 10,3 8,7 I alt a) 8,7 8,4 8,5 8,1 8,0 8,8 8,4 Note a: I 1,9-5,4 procent af sagerne er region ikke oplyst, hvorfor disse kun tæller med i beregningen af det totale antal sager. Tal om befolkningssammensætning fordelt på regioner er hentet fra Danmarks Statistik/Statistikbanken 11

13 3. AFSLUTTEDE P-SAGER P-sager afsluttes med, at Arbejdsskadestyrelsen kommer med en udtalelse. I tabel 3.1 vises antallet af afsluttede sager fordelt på piskesmældsskader og andre diagnoser. Arbejdsskadestyrelsen registrerer udelukkende diagnose med det formål at kunne identificere sager om piskesmældsskader. Af tabellen fremgår det, at antallet af sager om piskesmældsskader er faldet over perioden 2008 til 2014 med 23 procent. Dertil er andelen af P-sagerne vedrørende piskesmældsskader faldet med 5 procentpoint i samme periode. Denne udvikling dækker dog over flere udsving, hvor både antallet og andelen af afsluttede P-sager vedrørende piskesmældsskader steg i 2011, og derefter faldt markant i 2012 og Tabel 3.1 Antallet af afsluttede P-sager opgjort efter diagnose og køn I alt Andet Piskesmæld I alt Indeks Andel piskesmæld Kvinder Andet Piskesmæld I alt Indeks Andel piskesmæld Mænd Andet Piskesmæld I alt Indeks Andel piskesmæld

14 Hvis man ser på antallet af afsluttede sager for henholdsvis kvinder og mænd og fordeler dem på diagnose, så fremgår det, at der er afsluttet næsten dobbelt så mange forespørgsler med diagnosen piskesmæld for kvinder end for mænd. For kvinderne har piskesmældsskaderne i 2014 udgjort 29 procent af de afsluttede P-sager, mens de for mændene har udgjort 17 procent. I tabel 3.2 bliver sager med slutdiagnosen piskesmæld opgjort på regioner. Når der ses på P-sager med diagnosen piskesmæld, viser det sig, at Region Midtjylland er den region, som har det højeste antal sager. I 2014 udgjorde antallet af sager i Region Midtjylland således 29 procent af piskesmældssager i hele Danmark, mens Region Hovedstaden udgjorde 24 procent. Tabel 3.2 Antallet af afsluttede P-sager med diagnosen piskesmældsskader opgjort på bopælsregioner Bopælsregion/År for afslutning Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt a) Indeks Note a: I 1,1-3,9 procent af sagerne er bopælsregion uoplyst, hvorfor disse sager alene figurerer i summen af det samlede antal sager. Tabel 3.3 viser antallet af afsluttede piskesmældsskader per indbyggere. Her ligger Region Hovedstaden lavest og Region Midtjylland højest, hvilket har været tendensen for hele perioden fra 2008 til Tabel 3.3 Antallet af afsluttede piskesmældssager opgjort efter bopælsregion per indbyggere Regioner per indbyggere Region Hovedstaden 2 2 1,9 2,1 1,9 1,3 1,4 Region Sjælland 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 1,9 1,8 Region Syddanmark 2,2 2,7 2,5 2,8 2,5 1,8 1,8 Region Midtjylland 2,9 2,8 3 3,5 2,8 2,1 2,3 Region Nordjylland 2,3 2,8 2,9 2,7 2,3 1,8 1,9 I alt a) 2,4 2,5 2,5 2,8 2,5 1,7 1,8 Note a: I 1,7-3,2 procent af sagerne er bopælsregion uoplyst, hvorfor disse sager kun figurerer i beregningen af det samlede antal sager. 13

15 3.1. Afsluttede sager og sagsfamilie I tabel 3.4 ses antallet af afsluttede sager fordelt på sagsfamilie i perioden 2008 til 2014, hvilket Arbejdsskadestyrelsen begyndte at registrere i Tabel 3.4. Antallet af afsluttede P-sager opgjort efter sagsfamilie AA-sager Højesteretssager Erhvervsevnetab Mén Patientskadesag Retssag Revisorsag Voldsoffersager Uoplyste I alt Det samlede antal af afsluttede P-sager er stabilt set over hele perioden. Dette dækker dog over et udsving i 2011, hvor antallet af afslutninger steg og nærmest tilsvarende faldt i De to store sagsfamilier, mén og erhvervsevnetab, udgør henholdsvis 65 procent og 21 procent af det samlede antal afsluttede P-sager. I perioden 2008 til 2014 er der især sket en stigning i sager vedrørende mén, hvor sager vedrørende erhvervsevnetab er faldet. Tabel 3.4 viser ikke, hvad temaet er for forespørgslen for de specielle sagsfamilier. Tabel 3.5 opstiller derfor indholdet i forespørgslerne om udtalelse for de specielle sagsfamilier. Der indgår alle afsluttede sager i perioden 2008 til 2014 i tabellen. 3 AA-sager er sager uden cpr-nr., og revisorsager er sager med selvstændige erhvervsdrivende, som ofte involverer regnskaber og forlæggelse for revisorkonsulent. 14

16 Tabel 3.5 Antallet af afsluttede sager, fordelt efter hvad der spørges om, på de specielle sagsfamilier. Afsluttede sager 2008 til P-sagen vedrører: Andre Erhvervsevnetab Mén Mén og erhvervsevnetab AA-sager Højesteretssager Patientskadesag Retssag Revisorsag Voldsoffersager I alt I alt Af tabellen fremgår det, at AA-sager primært vedrører mén, mens Højesteretssager stort set kun vedrører tab af erhvervsevne. Patientskadesagerne har en mere ligelig fordeling, mens retssager har en overvægt af sager med tab af erhvervsevne, oftest i kombination med mén. Voldsoffersager har en overvægt af sager om rent mén og ellers i kombination med tab af erhvervsevne. 15

17 4. MÉNPROCENT OG ERHVERVSEVNETAB Mén Arbejdsskadestyrelsens méntabel er en vejledende tabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt vil følge tabellens procenter, men har mulighed for at fravige dem, når der foreligger særlige forhold. I tabel 4.1 og figur 4.1 er ménprocenterne for P-sager set under ét opgjort fra 2008 til Der ses i figur 4.1 en lille, men klar tendens i retning af faldende méngrader. Gruppen med mindre end 5 procent mén er således vokset gennem hele perioden, mens alle andre grupper af méngodtgørelser er blevet mindre. I 2008 udgjorde gruppen med mindre end 5 procent mén 19 procent af sagerne, mens den i 2014 er vokset til 33 procent. Hvis man kigger på udviklingen i andelen af sager for de højeste méngrader, er andelen af sager med en méngrad på 25 procent eller mere faldet fra 10 procent af alle sagerne i 2008 til 8 procent i Modsat er tendensen for de laveste méngrader, hvor 40 procent af alle sager i 2008 havde en mengrad på mindre end 5 procent eller 5 procent, hvilket er steget til 53 procent i Tabel 4.1 Ménprocent i P-sager Ménprocent/År for afslutning Mindre end Over I alt Indeks Grundet manuel registrering forekommer der usikkerheder vedr. denne opgørelse. Registreringspraksis er ændret fra oktober 2014, hvilket vil sikre større datasikkerhed fremover. 16

18 Figur 4.1 Procentandel afsluttede P-sager fordelt på méngrad Tabel 4.2 viser den gennemsnitlige méngrad for afsluttede P-sager. Beregningen er alene foretaget for sager, hvor der er skønnet et positivt mén. Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige ménprocent i P-sagerne samlet set ikke varierer meget over perioden 2008 til Gennemsnitstallene dækker dog over en meget stor spredning i méngraderne, jf. figur 4.1. Ligeledes fremgår det af tabel 4.2, at den gennemsnitlige méngrad for piskesmældsskaderne er væsentligt lavere end for andre diagnoser. Tabel 4.2 Gennemsnitlig méngrad i afsluttede P-sager med positiv méngrad opgjort efter diagnose Gennemsnitlig méngrad/år for afslutning Piskesmældsskader Antal Gennemsnitlig méngrad Andre Antal Gennemsnitlig méngrad I alt Antal Gennemsnitlig méngrad

19 4.2 Erhvervsevnetabsprocenter Tabel 4.3 og figur 4.2 giver en oversigt over erhvervsevnetabet i P-sager fra 2008 til Der har i perioden været afsluttet et faldende antal sager med vurdering af erhvervsevnetab bortset fra i 2011, hvor der blev afviklet ekstraordinært mange udtalelser. Dertil fremgår det, at faldet er væsentligt større i 2013 og 2014 end ved de andre årgange. Fordelingen i erhvervsevnetabsprocenterne har dog ikke ændret sig væsentligt i perioden, hvor sager med erhvervsevnetab på mindre end 15 procent konstant har udgjort over halvdelen af sagerne i Tabel 4.3 Erhvervsevnetabsprocent i P-sager Erhvervsevnetab/År for afslutning Mindre end Over I alt Indeks Figur 4.2 Procentandel afsluttede P-sager om erhvervsevnetab fordelt på erhvervsevnetabsprocenten Af tabel 4.4 fremgår det, at det gennemsnitlige erhvervsevnetab har været svingende i perioden 2008 til Samlet set er det gennemsnitlige erhvervsevnetab for piskesmældsskader steget med 18

20 2 procentpoint, mens det for andre diagnose er steget med 4 procentpoint. Gennemsnitsberegningen er alene foretaget på de sager, hvor der er skønnet et positivt erhvervsevnetab, dvs. hvor procenten er 15 procent og derover. Tabel 4.4 Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent i afsluttede P-sager med positivt erhvervsevnetab opgjort efter diagnose Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent /Året for afslutning Piskesmælds skader Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent Antal Andre Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent I alt Antal Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent