Indhold. Chef for forlags- og medlemsservice Medlemmer om administrationen Årsregnskab for Årsberetning 2013 INDHOLD 2

Transkript

1 Årsberetning 2013

2 Indhold Direktørens beretning... 3 Formandens beretning... 7 Kodas viceadministrerende direktør... 9 De kulturelle midler De mest spillede Kodas juridiske og internationale chef Medieanalyse Chef for forlags- og medlemsservice Medlemmer om administrationen Årsregnskab for Årsberetning 2013 INDHOLD 2

3 DIREKTØRENS BERETNING Rekordresultat og investeringer Det ene rekordår følger det andet i Koda. I 2013 kulminerede omsætningen med 768 mio. kr., hvilket betyder massive udbetalinger til Kodas medlemmer. Resultatet for 2013 steg med otte procent i forhold til 2012, og det lykkedes samtidig for Koda at administrere til en uhørt lav pris. Direktør Anders Lassen er meget tilfreds, men han og Koda justerer alligevel strategien i Nu skal der investeres - for at tjene nye penge til musikkens skabere. Kodas medlemmer får udbetalt mere end nogensinde før regnskabet fra Koda viser indtægter på 768 mio. kr., hvilket er en forbedring på 59 mio. kr. i forhold til Regnskabet for 2013 er meget tilfredsstillende, og vi kan høste frugterne af en fokuseret indsats på effektivitet i de senere år. Tidligere betød stigende indtægter, at omkostningerne også var opadgående. Det har vi gjort op med, og vi er stolte af, at vi har holdt omkostningerne i ro samtidig med, at vi har voldsom vækst. Vi har derfor fået trykket vores administrationsprocent ned på et så historisk lavt niveau, at det er blandt de absolut mest fordelagtige blandt verdens forvaltningsselskaber, siger Kodas direktør, Anders Lassen. Administrationsprocenten nåede i 2012 under 10, og i 2013 kom den helt ned på 9,1 procent. Kodas direktør Anders Lassen præsenter et nyt rekordregnskab, og er klar med nye mål for Blandt andet en øget indsats på udlandsområdet, så Koda-medlemmer får alle de indtægter, de har krav på. - Niels Rosing-Schow Chairman of Koda s Board of Directors Årsberetning 2013 DIREKTØRENS BERETNING 3

4 Kodas samlede indtægter Jagt på nye indtægter Ifølge Anders Lassen skal man dog ikke stirre sig blind på tallet. Det er vigtigt at bevare fokus på, at vi udbetaler mere og mere til rettighedshaverne. Vækst på bundlinjen er et vigtigere parameter for os end en lav administrationsprocent. Det flotte resultat for 2013 gør det muligt for os at udbetale flere penge til Kodas medlemmer end nogensinde før, og det er det væsentligste. Vi er sat i verden til at sikre sangskrivere og komponister gode rettighedsindtægter. Vi vil holde snor i omkostninger, men vi skal på den anden side ikke spare os selv ihjel. Derfor vil vi i 2014 sætte ind på to områder, hvor vi ser mulighed for, at investeringer kan øge indtægterne væsentligt. Det er i forhold til indtægterne fra udlandet og baggrundsmusik, konstaterer Anders Lassen. Kodas omkostninger Kernerugbrød Indtægterne fra udlandet er steget med 13 procent over de seneste fem år, og ifølge Kodas undersøgelser er der yderligere indtægter at hente til danske medlemmer, når deres musik spilles i udlandet. Omkring baggrundsmusik har Koda de seneste år haft særligt fokus på indtægter fra restauranter, caféer og butikker, og i 2014 sættes der yderligere ressourcer ind på området. Udland og baggrundsmusik er noget af det næringsholdige rugbrød, Koda også har levet af i årtier, og det skal vi ikke glemme midt i jublen over de mange indtægter, som den nye teknologi kaster af sig, siger Anders Lassen. Kodas succes skyldes nemlig i høj grad, at medieforbruget er eksploderet i takt med, at vi betaler for mere musik og underholdning på bærbare enheder som smartphones og tablets. Årsberetning 2013 DIREKTØRENS BERETNING 4

5 Musik i alle hjørner Over tid flytter indtægterne sig i alle industrier, og i musikindustrien er der sket et dramatisk skred fra det, man kalder business-to-consumer (B2C) til business-to-business (B2B). B2C er den del forbrugerne køber direkte, det kan eksempelvis være en cd fra et pladeselskab. Den del har været kraftigt faldende, og B2B har været stærkt stigende. Det sidste kan være de rettigheder, som Koda sælger til alt fra DR til en frisørsalon i Holstebro. Vi nyder godt af, at musikken er krøbet ind i alle hjørner af vores hverdag; på et stærkt stigende antal tv-stationer, som streaming på mobiltelefoner, i radio, på sociale medier, i reklamer, i film osv. Men Koda havde i 2013 også stor fremgang på området for koncerter. Det viser, at den oplevelsesøkonomi, man taler om, er en reel faktor - og at den er i vækst. Danskerne søger mere ud af huset efter unikke oplevelser som koncerter, festivaler, shows, teaterforestillinger og film, siger Anders Lassen. Kodas administrationsprocent Han peger på, at antallet af jobs i EU er faldet siden krisen satte ind i 2008, men at beskæftigelsen indenfor de kreative sektorer samtidig er steget. Positiv dagsorden Oplevelsesøkonomi er noget af det, vi skal leve af fremover. Kultur er ikke noget niche-skrøbeligt, som udelukkende er afhængig af en masse statslig hjælp. De kreative sektorer er også med til at skabe arbejdspladser, overskud, eksport og vækst. Det er en tankegang, vi prøver at plante hos politikere i ind- og udland, som tidligere har set på os som en offer-industri, det er synd for. Jeg synes, at det går godt med at få sat denne positive dagsorden, og så kan politikerne forhåbentlig sikre ophavsretten. Uden dén krakelerer indtægtsgrundlaget fuldstændig under vores medlemmer, siger Anders Lassen og fortsætter: Vi håber også på fornuftig vækst i Men det er svært at spå længere, for der lurer potentielle atombomber i Kodas univers. Virkeligheden kan forandre sig nærmest fra den ene dag til den anden på grund af skred i lovgivning og Årsberetning 2013 DIREKTØRENS BERETNING 5

6 teknologi. EU ser på copyright-lovgivningen på ny, hvilket kan ramme os hårdt, hvis man eksempelvis gør fildeling lovligt eller ændrer reglerne omkring kabel-tv. Men vi har lært at være oppe på mærkerne. Vi har i mange år været i orkanens øje, når det gælder teknologiske, sociale, juridiske og politiske forandringer, og det påvirker os alt sammen direkte, siger Anders Lassen. Image-ændring Siden han blev direktør i 2010 er Kodas image-barometer skiftet fra stærkt overskyet til solrigt. En ekstern konsulent nåede i årene før hans tiltræden frem til, at Kodas image i befolkningen var at sammenligne med Darth Vaders. Vores image-vurdering har de sidste to år taget en gevaldig positiv drejning. Koda måler løbende både image og presseomtale, og i 2013 var der ikke én eneste måned, hvor presseomtalen af Koda samlet set var negativ. Samtidig viser målingerne, at befolkningens billede af Koda bliver stadig mere positivt. Vi fremstår nok ikke ligefrem som Luke Skywalker, men vi bestræber os på at blive en slags Yoda, smiler Anders Lassen med henvisning til den vise rådgiver i Star Wars, der hjælper helten med at lykkes: Hvis der er positiv holdning til Kodas arbejde, har vi et rigtig godt udgangspunkt for at indgå gode aftaler og opnå politisk støtte. Nogle forvaltningsselskaber har den holdning, at man ikke både kan være populær og skabe gode økonomiske resultater. Jeg synes, at vores succes dementerer dén påstand. Jeg håber, vores stigende popularitet skyldes, at vi har meldt os ind i den samlede musikindustri, og at vi rækker hånden ud til traditionelle modparter som pladeselskaber. Vi kan ikke lurepasse og optimere vores eget område - vi skal gøre hele kagen større i fællesskab, siger Anders Lassen. Et af de områder, som Koda har sikret en økonomisk saltvandsindsprøjtning, er relanceringen af Danish Music Awards, som på ny har fat i seerne. Den røde tråd I de sidste tre år har Koda været væsentlig medspiller ved DMA, og det er påfaldende, at de optrædende er danske navne - der ofte synger/rapper på dansk. Som tilskuer savner man ikke en international stjerne, der er fløjet ind for at mime sit seneste hit. Hvis vi ser på nogle af de danske navne, der klarede sig bedst i 2013, er der en overraskende diversitet. Rasmus Seebach rammer hele familien Danmark med hjertelige tekster og fantastisk melodier. Marie Key tiltrækker lyttere med original popmusik. Og Allan Olsen fik et kæmpe pladesalg ved bl.a. at synge på vendelbomål og drille central-danmark og kultur-snobberne. De tre er vidt forskellige. Men alle synger på dansk, og de laver musik, der både er samlende og kan vække til eftertanke. Ved seneste DMA var det store øjeblik også hyldesten af Shu-bi-dua. Den varme, de blev modtaget med i salen og på sociale medier, viser, hvor meget gruppens sange er en del af dansk kulturarv. Vi blev mindet om, hvor meget de gode danske sange betyder for samtiden, sproget og fællesskabet. Det er dejligt, at der er navne, der kan tale direkte til vores hjerter. Og i Koda er vi glade for, at vi kan være med til at skabe økonomisk grundlag for kunstnerne, så der også fremover vil være navne på niveau med Shu-bi-dua, Marie Key, Rasmus Seebach og Allan Olsen. Vi er superstolte over at være en lille del af deres succes, siger Koda-direktør Anders Lassen. Årsberetning 2013 DIREKTØRENS BERETNING 6

7 FORMANDENS BERETNING Koda i stadig forandring Koda har gennemgået en meget positiv forvandling i de seneste tre år, påpeger formand for Kodas bestyrelse, Niels Mosumgaard, der glæder sig over den øgede pengestrøm til danske musikskabere. Nu er turen kommet til en modernisering af kulturstøtten og fordelingen af Koda-penge. Bestyrelsen har fået et frisk pust, konstaterer Niels Mosumgaard, som blev ny formand for Koda i maj 2013 og fik selskab af fire nytilkomne i den ni personer store bestyrelse. For mig har det været en stejl vej at nå frem til et overblik over alle de komplekse detaljer i Kodas organisation. Men det har været spændende, og jeg synes, at vi har haft et fantastisk samarbejde: både i bestyrelsen og med direktionen. Kodas ledelse og medarbejderne har i 2013 ydet et fuldstændig fremragende arbejde. Der er stor begejstring i det daglige, og der ydes maksimalt. Vi følger i hovedtræk den strategiske retning, der blev sat for tre år siden, da der kom ny direktør i Koda. Det gælder om at effektivisere og skabe mere værdi for medlemmer og kunder, og det lykkes med historisk gode resultater. Koda har rekordlav administrationsprocent og rekordhøj omsætning, hvilket giver en gevaldig udbetaling til medlemmerne. Vi er simpelthen blandt verdens førende forvaltningsselskaber, siger Niels Mosumgaard. Koda skal være det oplagte valg, fordi vi er de bedste, de billigste og de mest fremsynede, lyder målsætningen fra Koda-formand Niels Mosumgaard. Årsberetning 2013 FORMANDENS BERETNING 7

8 Kulturelle midler: De bidrog i 2013 Hovedeftersyn af fordelingsprincipperne En af hans og bestyrelsens primære udfordringer i det forgangne år har været at bane vej for et ambitiøst hovedeftersyn af Kodas fordelingsprincipper. Målet har været en forenkling, hvor penge der kommer ind på et givent indtægtsområde afregnes inden for samme område, og hvor omkostninger forbundet med afregningen holdes indenfor området. Vi tager også fortsat hensyn til kravene i Kodas vedtægter om objektive kriterier: fx antal opførelser og opførelsessted. Mens man stadig bevarer et vist islæt af kulturpolitik. På den måde er Koda i sync med et nyt EU-direktiv om åbenhed i forvaltningen, siger Niels Mosumgaard. Kulturelle midler: De fik dem i 2013 Figuren viser hvordan de kulturelle midler fra 2012 blev fordelt i Konsekvensen af ændringerne vil være variere fra medlem til medlem og afhænger af, hvilke områder, der danner grundlag for det enkelte medlems Koda-indtægter. Blandt alle medlemmer vil fire ud af fem opleve en ændring i deres afregning på under +/ kr. om året. Implementeringen af fordelingsplanen foregår henover de næste tre til fem år. Historisk kursændring Den endelige ordlyd i direktivet blev desværre så forsinket, at vi ikke kunne nå at forberede et forslag til en vedtægtsændring ved den aktuelle generalforsamling. Så vi satser på, at det i stedet kan vedtages i Ved dette års generalforsamling fremlægger vi principperne for en ny fordeling, siger Niels Mosumgaard, der lægger op til visse forandringer for medlemmerne. Vi vil gennemføre en modernisering. Historisk har det været sådan, at det var foreningerne, der ejede Koda, som de skabte i slutningen af 1920 erne. Men i dag er Koda sin egen forening, som vi alle er medlemmer af. Vi har en god tradition for, at ti procent af Kodas indtægter går til en mangfoldig kulturstøtte - de kulturelle midler, som vi tidligere kaldte de nationale midler. Men af historiske årsager har de medlemmer, som ikke er med i en af de fire foreninger DJBFA, DPA, DKF og DMFF kun haft begrænset mulighed for at få adgang til midlerne. Årsberetning 2013 FORMANDENS BERETNING 8

9 I bestyrelsen mener vi, at alle produktive Koda-medlemmer skal have lige adgang til pengene. I 2013 øgede vi derfor støttepuljen til de såkaldt tilsluttede medlemmer dem der ikke er medlem af én af de fire foreninger og vi fortsætter i den retning. Det er vores ønske, at vi fremover slet ikke skal skelne mellem ordinære og tilsluttede medlemmer, men derimod råde over en samlet støttepulje. Og ved at bevare de kulturelle midler vil vi fortsat både kunne støtte den bredt appellerende musik og de mere snævre genrer, som eksperimenterer med at føre musikken nye steder hen, siger Niels Mosumgaard. Politisk tyngde I praksis er de kulturelle midler fra Koda jo en kæmpe bonus for komponisterne, og foreningerne har opøvet særlige kompetencer med netværk og specialdesignede kurser. Foreningernes rolle er i forandring. Men de vil også fremover være vigtige. De er komponisternes talerør, når det kommer til national og international politik, og de gør musikskabernes indfyldelse gældende alle relevante steder, siger Niels Mosumgaard. Udover at være formand for Koda står han også i spidsen for foreningen DPA, og netop her er han selv yderst aktiv i den europæiske komponistforening ECSA. Og han er med i den London-baserede arbejdsgruppe i Global Repertoire Database (GRD), hvor målet er eksakt registrering af musiknumre. Kæmpeprojekt Visionen er, at det skal udvikle sig til en global database, som giver det autoritative svar på, hvem der ejer hvilke andele af værkerne. Det er af stor betydning, når repertoirer licenseres digitalt over landegrænser, og flere forlag og forskellige forvaltningsselskaber er i spil. GRD er på den måde musikindustriens eget forsøg på at løse problemerne. Målet er at få styr på procentfordeling blandt ophavsmænd omkring hvert enkelt værk. Det er et kæmpearbejde at få alle aktører med, men vi er forhåbentlig i luften fra 2016, siger Niels Mosumgaard. Han glæder sig i samme forbindelse over, at Koda i 2014 opruster, når det gælder om at indhente penge til danske Kulturelle midler: Foreningernes anvendelse i Gorm Arildsen Deputy CEO Figuren viser, hvordan foreningerne DMFF, DJBFA, DPA og DKF anvendte deres andel af de kulturelle midler fra 2012 i Årsberetning 2013 FORMANDENS BERETNING 9

10 Kodas bestyrelse fotograferet i Kodas nye lokaler inden indflytning. Fra venstre næstformand Susi Hyldgaard (DJBFA), Tine Birger Christensen (DMFF), Peter Littauer (DMFF), Niels Rønsholdt (DKF), medarbejderrepræsentant Jens Visby, Maj-Britt Kramer (DJBFA), Niels Marthinsen (DKF), Jacob Morild (DPA) og formand Niels Mosumgaard (DPA). På billedet mangler Ole Dreyer Wogensen (DMFF). Milliarder fra branchen Dansk musik har utrolig godt fat, og det går også fremad med forståelsen for, at oplevelsesøkonomi kan være en motor for vækst. En undersøgelse fra sidste år viste, at musikbranchen årligt bidrager med 6,4 mia. kroner til dansk økonomi. Hvis det marked fortsat skal vokse og hvis de kreative fag skal være med til at løfte dansk økonomi kræver det dedikeret opbakning fra beslutningstagerne. De skal primært sikre vores ophavsret, så Kodas medlemmer får betaling, når deres musik spilles i radio, tv, film, på hjemmesider osv. På dette område er det uhyre vigtigt, at Koda for nylig fik en banebrydende aftale med YouTube. Her har ophavsrets-anarkiet ellers hersket og truet med at udhule princippet om, at man skal betale for at bruge musik. Den konkrete aftale kan blive bedre, men det er en start, konstaterer Niels Mosumgaard og fortsætter: Dansk musik er blevet meget professionaliseret. Det er flot, at så mange danske musikskabere kan afsætte deres numre til internationale navne, og at flere bands og solister kommer ud over grænserne. Det er også meget positivt, at de danske tv-serie/film-komponister oplever så stor succes i udlandet og dermed står for en meget stor del af de samlede udenlandske indtægter, siger formanden for Koda. Årsberetning 2013 FORMANDENS BERETNING 10

11 Fremtidssikring Trods jubelresultatet for 2013 er han bevidst om, at en fortsat vækst ikke er givet for Koda i en forvaltningsverden, hvor kræfter i EU og blandt multinationale virksomheder truer ophavsretten, og hvor teknologisk innovation konstant ændrer spillereglerne. I disse år er vores store udfordring generelt, at Koda skal fortsætte med at være det sted, man kan få forvaltet sine musikrettigheder bedst. For med den digitale distribution af musik flyder det hele mere frit. Medlemmer, forlag og multinationale selskaber har i dag en høj grad af selvbestemmelse omkring, hvor deres rettigheder skal forvaltes. Og her skal Koda være det oplagte valg, fordi vi er de bedste, de billigste og de mest fremsynede. Det er derfor, vi både effektiviserer, moderniserer, it-samkører og investerer i fremtiden, siger Niels Mosumgaard. Årsberetning 2013 FORMANDENS BERETNING 11

12 KODAS VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR Nye mål trods rekord Nyt domicil - men stort set samme strategi. Koda er rykket til moderne og mere musikalske rammer, og rekordomsætningen for 2013 får ikke ledelsen til at tage et pusterum. Viceadministrerende direktør Gorm Arildsen lover fortsat at holde kort snor i omkostninger, og han og medarbejderne sigter mod at øge indtægterne yderligere i Koda flytter sig gevaldigt i disse år. Ikke kun når det gælder kontinuerlig rekordvækst og effektiviseringer, men nu også rent fysisk. Koda er netop rykket ind i topmoderne rammer i Lautrupsgade på Østerbro, hvor en ny attraktiv bydel er skyder op ud til Nordhavnen. Og dermed slutter en lang Koda-epoke på Landemærket i det centrale København. Kodas ledelse og bestyrelse valgte at sælge både bygningen på Landemærket og ejendommen på Gråbrødretorv 16, hvor de tre musikforeninger holdt til: DPA, DJBFA og DKF. Samlet indbragte salget Koda ca. 85 mio. kr. Musikalsk indretning Koda og foreningerne er nu samlet på den nye adresse. Vi skulle alternativt have renoveret den utidssvarende bygning på Landemærket, som var blevet for stor og havde en uhensigtsmæssig arkitektur. Men det viste sig at være for dyrt med en gennemgribende renovering, og det er bedre, at værdierne kommer ud at arbejde, frem for at de er bundet i mursten, forklarer viceadministrende direktør Gorm Arildsen. Han har haft ansvaret for at finde det nye domicil, hvor både medarbejdere og gæster hele tiden omgives af musikalske referencer. De fire etager, som Koda råder over, er orkestreret med indretningstemaer, hvor billeder af betydningsfulde Koda-medlemmer og berømte lyrik-bidder udsmykker vægge, lofter og gulve. En travl mand på ejendomsmarkedet i 2013: Viceadm. direktør Gorm Arildsen har været optaget af at finde nyt Koda-domicil, og han glæder sig over, at Koda med ny rekordomsætning kan trække over 700 mio. kr. ud til udbetaling til medlemmer, søsterselskaber og forlag. Årsberetning 2013 KODAS VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR 12

13 Vi har fået mere moderne og hensigtsmæssige lokaler med åbne kontorer og gode mødearealer. Foreningerne, som før holdt til på Gråbrødretorv, er flyttet ind på 5. sal over Koda. Vi havde i forvejen et godt samarbejde, men vi oplever tættere sparring, når det er muligt at tage trappen og mødes, fortæller Gorm Arildsen. Værker i Kodas database Mål: 800 mio. kr. Kodas it blev også opgraderet i forbindelse med flytningen, og de stationære løsninger er udskiftet med bærbare enheder, så medarbejderne kan arbejde mere fleksibelt. Det passer ind i den samlede Koda-strategi om effektiviseringer, nulvækst i omkostninger, øgede indtægter og at skabe større værdi for medlemmer, kunder og musiklivet. De målsætninger har vi levet op til i 2013, hvor vi med ny rekordomsætning kan trække over 700 mio. kr. ud til udbetaling til medlemmer, søsterselskaber og forlag, hvilket også er rekord og langt over forventning. Vi har øget omsætningen uden at bruge flere penge. Men det betyder ikke, at vi bliver magelige af den grund. Der venter fortsat store udfordringer forude, og der er stadig meget, vi kan gøre. I 2014 går vi efter en omsætning på over 800 mio. kr. Vi skal øge væksten, fortsat effektivisere og udvikle og forbedre omkring trivsel og service, siger Gorm Arildsen. Indtægter fra online Nordisk samling I 2013 lykkedes det at frigøre timer bl.a. ved forbedring af Kodas webportal Mit Koda og ved at optimere systemerne internt i organisationen. Gorm Arildsen har også slanket organisationen, så to chefstillinger er sparet væk. Vores vilkår er, at der til stadighed kommer flere opgaver og for at løse dem, kan vi gøre to ting: enten ansætte flere eller effektivisere processer og frigøre ressourcer. Det lykkedes i 2013 for os at nå væsentlig mere med de samme ressourcer. Det har gjort det muligt for os at frigøre en masse tid til Polaris Nordic-projektet, hvilket er et meget frugtbart it-samarbejde med vores nordiske Årsberetning 2013 KODAS VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR 13

14 Antal medlemmer søsterselskaber TONO og Teosto i henholdsvis Norge og Finland. Vi opnår stordriftsfordele, der reelt gør os til det sjettestørste forvaltningsselskab i Europa. Og Polaris har skrevet kontrakt med repertoiredatabasen ICE, som ejes af svenske STIM og britiske PRS for Music. Det samarbejde træder i kraft i 2015, og det vil på sigt give yderligere effektivisering af vores databehandling, så vores medlemmer sikres en præcis betaling, når deres musik bruges i Danmark eller internationalt. Det giver mening, at vi hele tiden kan få opdateret vores database fra én pålidelig samarbejdspartner, siger Gorm Arildsen. Stream-højdespring Det er ikke mindst de nyere streamingtjenester, der stiller enorme krav til Kodas databehandling, for lytterne kommer helt ud i kanterne af et musikrepertoire på mange millioner værker. Og de danske forbrugere er vilde med tjenester som Spotify, WiMP og TDC Play. Antal medlemmer Der er nu mere end en mio. danskere, der jævnligt bruger en musik-streamingtjeneste. Online er derfor den største procentuelle højdespringer i vores 2013-omsætning. Vi har haft en opsigtsvækkende fremgang på 40 procent fra 2012 til 2013, hvor vi i alt tjente 65 mio. kr. på området. Vi forventer også at opleve vækst de næste 2-3 år, men så har forbruget nok også fundet sit niveau. On demand det vi kender fra tv-tjenester som Netflix og HBO gav marginale indtægter i 2013, men vi forventer stor vækst på området i takt med, at markedet vokser, og vi indgår aftaler med stadig flere udbydere. Det var også et stort og positivt gennembrud, at vi i 2013 omsider fik en aftale med YouTube. I perioden efter oplevede vi en tilgang på flere tusinde medlemmer, så vi kunne skrive historie ved at runde medlemmer, siger Gorm Arildsen. Årsberetning 2013 KODAS VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR 14

15 Langt fremme Da Kodas administrationsprocent på 9,1 nu har nået et verdensrekord-lavt niveau blandt forvaltningsselskaber, er tiden moden til investeringer. På markedsdelen opgraderer vi med to nye ansatte, og vi kører helt nye salgskampagner, vi aldrig har prøvet før. Vi er allerede gode til at opsøge dem, som bruger musik og bede dem om at betale. Men nu opsøger vi også dem, som vælger ikke at bruge musik og opfordrer dem til at gøre det. Det er ganske vist hårde tider for butikkerne, men de kan blive endnu hårdere, hvis de sparer musikken væk. Vi ved fra undersøgelser, at kunde-målrettet musik kan sætte den rigtige atmosfære og skabe merværdi, og det budskab skal vi forsat gå ud med. Lykkes strategien, ryger de ekstra indtægter direkte ud til medlemmerne lige som hvis vi får succes med vores anden store satsning: at indhente flere indtægter fra udlandet, når Koda-medlemmer bliver spillet i fx radio og tv, siger viceadministrende direktør Gorm Arildsen. Top Koda: played Så meget foreign tjente composers in medlemmerne Denmark Top NCB: played Så meget foreign tjente composers in medlemmerne Denmark Årsberetning 2013 KODAS VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR 15

16 DE KULTURELLE MIDLER Den altafgørende kulturstøtte Kodas rekordregnskaber i de senere år betyder, at kulturstøtte-pujlen også vokser dramatisk, og i 2013 blev det til 64 mio. kr. De kulturelle midler går bl.a. til legater til kunstnere og støtte til udgivelser, og de enkelte uddelinger kan være altafgørende for modtagerne. Kodas kulturelle midler (tidligere kaldt de nationale midler ) er en unik kulturstøtte, som finansieres af musikskaberne selv. Ca. ti procent af Kodas indtægter reserveres til de kulturelle midler, der bruges til at støtte både talenter og etablerede kunstnere. Størstedelen af pengene fordeles via de danske komponistforeninger DJBFA, DPA, DKF og musikforlæggernes organisation DMFF. Foreningerne udbetaler bl.a. penge til medlemmer i form af legater og produktionsstøtte. Men de kulturelle midler var i 2013 med til at støtte projekter som KarriereKanonen og Koda Skolekontakt og til at medfinansiere børnenes MGP, DMA og Spil Dansk Dagen. Sidstnævnte har udviklet sig til Danmarks største musikbegivenhed, og Spil Dansk Dagen blev i 2013 endnu en succeshistorie med markant markedsføring af hjemlig musik. 64 mio. kr. I 2013 voksede de kulturelle midler til historiske 64 mio. kr., og det er en fremgang på fire mio. kr. i forhold til En del af de kulturelle midler kan søges af de såkaldt tilsluttede medlemmer. Det er Koda-medlemmer, der ikke er tilknyttet en af de fire foreninger: DJBFA, DPA, DKF og DMFF. Begrebet vil snart udgå, hvis Kodas bestyrelse kan få mandat til at ændre reglerne, for bestyrelsen mener ikke, at den gældende fordelingsstruktur tilgodeser disse tilsluttede medlemmer tilstrækkeligt. Man ønsker, at både ordinære og tilsluttede Årsberetning 2013 DE KULTURELLE MIDLER 16

17 medlemmer fremover skal søge fra samme pulje. Andelen af midler til de tilsluttede medlemmer blev dog også øget i 2013, hvor der i alt blev uddelt knap 2,6 mio. kr., hvilket var over en mio. kr. mere end året før. Der er virkelig stærkt stigende bud efter pengene. I 2013 søgte 500 medlemmer (mod 288 i 2012), og 158 blev tilgodeset med beløb på kr. De fleste uddelinger går til at støtte til udgivelser og en mindre del til arbejdslegater m.m. Hit i Brasilien En af de tilgodesete blandt de 500 ansøgere var singer/ songwriter Nikolaj Grandjean. Han var tidligere en del af bandet Luke, og han har siden udgivet tre soloalbum. Hans single Heroes and Saints blev en stor træffer i Brasilien og Portugal, og han er også et hit i børnehøjde, for han har skrevet og produceret musikken til det populære børneprogram Skæg med bogstaver. Jeg har modtaget kr. fra Koda, som skal bruges til at færdigmikse den musik, jeg er i gang med i mit projekt Dobbeltsyn, hvor vi eksperimenterer med rap og elektronisk lyd. Støtten betyder rigtig meget for, at vi kan realisere projektet, siger Nikolaj Grandjean, som kalder Koda for en kæmpe medspiller i min karriere : Jeg er ret imponeret over Kodas grundighed, når det gælder om at indsamle mine rettighedspenge. Jeg blev fx ringet op, så man kunne afklare et ganske lille beløb fra udlandet. Min musik er blevet spillet en del i Sydamerika, og på et tidspunkt fik jeg et forholdsvist stort beløb fra Koda for afspilninger i udlandet. Min solokarriere foregår også for tiden primært i udlandet bl.a. i Tyskland så jeg er virkelig spændt på, om jeg modtager penge for liveshows og radio. Jeg må erkende, at jeg ikke rigtig har styr på detaljerne, så det er en gave, når jeg modtager udbetalinger med grundig baggrund om, hvor pengene stammer fra, siger Nikolaj Grandjean. Koda er en kæmpe medspiller i min karriere Pressefoto - Nikolaj Grandjean, alias n*grandjean Årsberetning 2013 DE KULTURELLE MIDLER 17

18 Rare kopi-kroner Koda råder også over en anden støttemulighed, som kaldes Kodas kollektive båndmidler. Midlerne modtages som kompensation for hjemmekopiering på fx cd og dvd. I 2013 kunne der uddeles 2,3 mio. kr. Ansøgerfeltet til båndmidlerne steg dog også markant i søgte (mod 842 i 2012), og 224 Koda-medlemmer blev tilgodeset (mod 115 i 2012). Støttebeløbene i 2013 lå mellem og kr., og de gik primært til cd/vinyl-produktion og sekundært til arbejdslegater m.m. Signe Svendsen modtog kr. til udgivelsen af sit andet soloalbum, Kun de faldne rejser sig igen, som sidste år fik gode anmeldelser, og tre af sangene opnåede heftig radiospilletid, især på DR s P4. Det har været med til at etablere den tidligere MGP-vinder som en selvstændig sangskriver med gennemslagskraft på egne præmisser. Det er smukt, at nogen værner om ens rettigheder Pressefoto: Mikkel Tjellesen - Signe Svendsen Koda-støtten var vigtig, for når jeg ikke har et mulitinationalt selskab i ryggen, er alle tilskud af stor betydning. Det er klart, at beløbet ikke dækker en væsentlig del af budgettet, men anerkendelsen betyder en hel del. Jeg fik også tilskud fra Koda til mit første album, og det blev jeg virkelig glad for. Det var et skulderklap og et yes - go! Det havde jeg brug for på det tidspunkt, siger Signe Svendsen, som flere gange har oplevet Koda-udbetalingen som en kunstnerisk livline. Afgørende indtægter Rettighedsindtægterne fra Koda er nært knyttet til mit arbejde som sangskriver, men de kommer alligevel altid som en overraskelse. Lige dér hvor man har mest brug for det, tikker pengene ind, og så giver det hele mening igen. Det er smukt, at nogen værner om ens rettigheder, så jeg trygt kan sende mine sange ud i verden, siger Signe Svendsen. Der var stor diversitet blandt de øvrige 224 modtagere af Kodas kollektive båndmidler. Det var blandt andre Nanna Øland Fabricius (Oh Land), Naja Rosa Koppel, Dorthe Gerlach (Hush), Nils Torp, Martin Hall, Frederik Thaae og Kira Skov. Sidstnævnte fik støtte til sin cd-master, og hun fik også megen ros for albummet When We Were Gentle, der bl.a. indbragte hende to priser ved musikkritikernes prisuddeling, Steppeulven. Et branche-positivt arrangement, som Koda i øvrigt også bakker op om. Årsberetning 2013 DE KULTURELLE MIDLER 18

19 DE MEST SPILLEDE Dansk musik sætter dagsorden Når danskerne skal høre musik, vælger de i høj grad at lytte til danske navne. Kodas tal viser også, at radio-regenterne i 2013 bl.a. var Panamah og Mads Langer. De danske musikselskaber fik i 2013 vendt nedtur til optur, og det er musikstreaming, der får kurven til at pege opad. Danskerne er meget glade for dansk musik, og de hjemlige musikskabere klarer sig godt i udlandet. Samtidig har de danske musikselskaber stoppet nedturen, og de oplever fremgang på grund af forbrugernes begejstring for musikstreaming. Det er nogle af de konklusioner, man kan drage efter musikkens anno I efterhånden mange år hvor Koda har oplevet fremgang har de danske musikselskaber omvendt kæmpet med faldende indtægter på grund af et styrtdykkende cd-salg. Men nu lysner det for selskaberne. Det viser tal fra brancheorganisationen Ifpi. Musikselskabernes samlede omsætning steg med over fem procent sammenlignet med tallene for Årsagen er, at danskerne er vilde med musikstreaming via populære tjenester som WiMP, Spotify og TDC Play, der alle for længst har indgået aftaler med Koda. Årsberetning 2013 DE MEST SPILLEDE 19

20 Top Mest played spillede foreign danske composers in komponister Denmark 2011 i DK 2012 Glad igen Årets store enkeltmands-præstation i musikbranchen blev leveret af Rasmus Seebach, som har solgt over eksemplarer (fysisk og digitalt) af Ingen kan love dig i morgen. Rasmus Seebach er dog ikke på Kodas liste over de mest spillede numre på DR s P3/P4 i 2013, hvilket skyldes, at det nye album først udkom i efteråret Topplaceringen på P3/P4-opgørelsen over de mest spillede numre snuppes i stedet af et andet dansk navn, trioen Panamah, der triumferer med den melodisk besnærende Børn af natten. Bandets nye album indeholder også et andet stort hit - den dansemusik-kritiske DJ Blues. Top played 10 i 2013 foreign på P3 composers og P4 in Denmark 2011 Halvdelen af P3/P4-listen er i rød/hvide farver, hvilket er ganske sigende for forholdet mellem hjemlig og udenlandsk musik i Danmark. Marie Key indtager fx plads nummer fire med Uden forsvar - efter de internationale stjernenavne Pink ( Just Give Me A Reason ) og Daft Punk ( Get Lucky ). Panamah klarer sig også flot hos de kommercielle radioer i Danmark. Her viser opgørelsen, at Børn af natten er nummer fire på listen over de mest spillede numre, mens Mads Langer tager andenpladsen med powerballaden Elephant. Lidt overraskende er det en følsom britisk singer/songwriter, Passenger, der indtager førstepladsen med den folk-prægede ballade Let Her Go. Hit til Gaga Den danske komponist, der gjorde sig bedst i udlandet i 2012 (tal fra 2013 kan ikke opgøres endnu) var den samme som i 2011: Jeppe Breum Laursen, som mange vil huske fra duoen Junior Senior, der scorede et globalhit med Move Your Feet. Men Jeppe Senior Breum Laursen har i de senere år fået masser af spilletid internationalt med Born This Way. Lady Gaga-skæringen blev et kæmpehit, og danskeren var med til at skrive og producere nummeret. Laursen bliver fulgt på listen af filmkomponist Jacob Årsberetning 2013 DE MEST SPILLEDE 20

21 Groth, som også var på andenpladsen i 2011 og han var endda allerøverst i Groth får selskab på top 10-listen af en anden film/tv-serie-komponist, Frans Bak, mens den stilfærdige sensation, Agnes Obel, er ny på listen. Top Mest played spillede foreign danske composers in komponister Denmark 2011 i udlandet 2013 Der er mange gengangere på udlandsopgørelsen, mens der er stor udskiftning på listen over de mest spillede danske komponister i Danmark i Ude er bl.a. Nik & Jay og Xander, mens Thomas Helmig holder fast i førerpositionen. Han bliver fulgt af to yngre navne, der begge gør sig inden for moderne pop: Ankerstjerne er nummer to efterfulgt af Engelina. Larsens sirenesange Og hvor blev det nationale samlingspunkt, Kim Larsen, så af i opgørelserne? Den danske veteran er ganske vist ude af top 10 over de mest spillede danske komponister i 2012, men han lever i den grad på de danske scener. Top Mest played spillede foreign udenlandske composers in komponister Denmark 2011 i DK 2013 Faktisk fylder han her hele top 5-opgørelsen! Med sin andel i fire Gasolin -klassikere og med Jutlandia som flagskibet for solokarrieren. Top Mest played spillede foreign danske composers sange live 2013 in Denmark 2011 Årsberetning 2013 DE MEST SPILLEDE 21

22 KODAS JURIDISKE OG INTERNATIONALE CHEF Tilspidset kamp om ophavsretten Ophavsretten er under stigende pres fra mange fronter, og Koda er med helt fremme i lobby-arbejdet for den altafgørende ophavsret. Kodas indsats gav mange gode resultater i Ophavsretten bliver udfordret i højere og højere grad. Den angribes fra mange sider, og det gør det nødvendigt for os at svare kraftigt igen, hvis Koda fortsat skal kunne skabe værdi for medlemmerne, siger Jakob Hüttel, som er juridisk og international chef i Koda. Ifølge Jakob Hüttel er det blevet en større udfordring at forsvare ophavsretten, end det var for år siden. Det gælder om at have alle argumenter skarpslebne, når Koda taler medlemmernes sag på Christiansborg og i Bruxelles. Musikkens skabere står over for en række aktører, der arbejder imod ophavsretten af forskellige grunde: Det svenske Piratpartiet har eksempelvis fået valgt to kandidater ind i Europaparlamentet. Deres aktivister bombarderer politikerne med mails, som tordner mod ophavsretten, og partiet har lydhørhed i det politiske system. Store multinationale firmaer fremstiller ophavsretten som forældet og besværlig og som noget, der hæmmer væksten. Og net-bagmænd tjener styrtende på reklamer på såkaldt cyberlogging, hvor de bl.a. tilbyder film og musik via konstant varierende links, så det er meget svært at spore bagmændene. Jakob Hüttel, juridisk og international chef i Koda, er med helt fremme i Kodas forsvar for ophavsretten. Jakob Hüttel - juridisk og international chef Ophavsretten skaber værdi Den gode nyhed er, at Koda sammen med andre organisationer opnår en stribe gode resultater, og at Koda lykkes med at fremføre sine argumenter i ind- og udland. Årsberetning 2013 KODAS JURIDISKE OG INTERNATIONALE CHEF 22

23 Koda argumenterer igen og igen for, at ophavsretten skaber værdi - både for kunstnerne direkte og indirekte for hele samfundet i form af de arbejdspladser, der skabes i og omkring de kreative brancher. Derudover er Koda en del af RettighedsAlliancen, hvor de danske kreative brancher ret enestående har fundet sammen om at forsvare ophavsretten og bekæmpe organiseret brud på ophavsretten på nettet. RettighedsAlliancen vandt flere sager i 2013, og det er blandt andet lykkedes os at få de danske teleselskaber til at spærre for brugeradgang til den ulovlige streamingtjeneste Grooveshark, som ikke ønsker at indgå aftale med Koda. Samtidig var det meget positivt, at Koda i 2013 for første gang kunne lukke en aftale med YouTube, siger Jakob Hüttel, som internationalt set er med til at placere Koda i forrest i kampen for ophavsretten. Fordeling 2013: Koda-medlemmer og andre Share with care I Danmark har vi via RettighedsAlliancen været med til at udtænke kampagnen Share With Care, som er et fælles initiativ mod ulovlig fildeling og det stigende problem med cyberlogging. Bag initiativet står Rettighedsalliancen, Telebranchen og ikke mindst Kulturministeriet. Vi er rigtig glade for kampagneformen, som uden løftede pegefingre tilskynder forbrugerne til at bruge tjenester, der sikrer rettighedshaverne betaling. Vi glæder os også over, at flere danske partier nu bakker op om en såkaldt IPR (Intellectual Property Rights)-task force, der skal styrke håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet. Det nytter ikke, at de enkelte politikredse alene skal løfte et så stort og kompliceret efterforskningsarbejde, som de organiserede krænkelser af ophavsretten kræver. Vi har brug for en central enhed i stil med bagmandspolitiet, der kan koncentrere sig om internet-kriminalitet, ligesom man kender det fra udlandet, siger Jakob Hüttel. Men bølgegangen omkring ophavsretten skyller også ind over EU, som med et nyt initiativ ønsker at modernisere ophavsretten: Årsberetning 2013 KODAS JURIDISKE OG INTERNATIONALE CHEF 23

24 Vi er gået åbent ind i initiativet, og vi vil meget gerne være med til at finde løsninger, som gør det nemt for forbrugerne og let at tilgå rettigheder. Men det handler desværre i lige så høj grad om multinationale selskaber, som ønsker at betale så lidt som muligt for rettigheder. Hvis politikerne vælger at følge en populistisk tankegang uden omtanke for kunstnerne, risikerer man at udhule ophavsretten så meget, at kunstnere ikke længere har noget grundlag for at tjene penge. Det vil ydermere få den triste følgevirkning, at hele den kulturelle vækst hæmmes, og at vi går glip af mange potentielle arbejdspladser i den kreative industri, siger Jakob Hüttel og fortsætter: Vi fremfører vores argumenter på Christiansborg og i Bruxelles og har både dialog med politikere og embedsmænd. Vi er også aktive i de internationale paraplyorganisationer for forvaltningsselskaber GESAC og CISAC og i EU-kommissionens initiativ Licenses for Europe, hvor modernisering af ophavsret er på dagsordenen. Tydelige spilleregler Han understreger, at Koda ellers er meget positiv og fleksibelt indstillet overfor politiske ønsker om at forbedre forvaltningsselskabernes ageren, så både medlemmer, musikforlag og kunder nemt kan gennemskue, hvordan rettighederne bliver forvaltet, og hvad det koster. EU-kommissionen og Europa-Parlamentet har vedtaget et direktiv om kollektiv forvaltning, og det tager vi imod med åbne arme. Det skaber ensartede rammevilkår for, hvordan forvaltningsselskaber skal arbejde i Europa. Forvaltningen skal være bedre og mere troværdig. Der er nu tydelige spilleregler for gennemsigtighed og redelighed for alle forvaltningsselskaber i hele EU, og Koda opfylder allerede langt de fleste krav i direktivet. Direktivet indebærer også, at fordelingsreglerne skal være lettere at forstå, og også det hilser vi velkomment. Kodas bestyrelse er derfor i fuld gang med at forberede ændringer på området. Vi hilser yderligere gennemsigtighed velkommmen, og justeringerne kan endda vise sig at lette vores administration, så det kan blive led i Kodas succesfulde strategi om at effektivisere alle de steder, vi kan, siger Jakob Hüttel. Årsberetning 2013 KODAS JURIDISKE OG INTERNATIONALE CHEF 24

25 MEDIEANALYSE Streaming fortsætter sejrsgang Kodas aktuelle medievane-undersøgelse viser, at næsten hver tredje dansker nu er hyppig bruger af en eller flere af de store musikstreamingtjenester. Det fremgår også, at streaming mætter manges behov for musiklytning, og at de tilsvarende skruer ned for køb af musik. Danskerne er generelt glade for gratis glæder, men flere og flere betaler alligevel for musikstreaming, hvor man ikke forstyrres af reklamer. Siden 2010 har Koda gennemført flere undersøgelser af danskerne medievaner. Undersøgelser der giver os et klart billede af den rivende udvikling i den musikbranche, vi er en central del af. Vores seneste Koda-undersøgelse er foretaget via YouGov-panelet i februar 2014, og det er tydeligt, at digitaliseringen medfører markante ændringer af musikmarkedet. Ændringer der set gennem vores optik rummer mange positive træk. Streaming har godt fat I 2010 kendte danskerne stort set ikke til begrebet streaming. TDC Play havde kun lige akkurat lanceret en streaminggren af sin revolutionerende, nye abonnementstjeneste, og WiMP var endnu forbeholdt brugere med abonnement hos Telenor. Siden da er der sket meget, og danskerne har fået adgang til en lang række brugervenlige streamingtjenester, og det præger vores adfærd, når det kommer til brug af musik. En fjerdedel streamer musik hver eneste dag, og over halvdelen af os streamer Fakta om streaming % af den danske befolkning streamer musik hver eneste dag - 16 % streamer løbende hen over dagen - 52 % af befolkningen streamer musik hver eneste uge Årsberetning 2013 MEDIEANALYSE 25

26 musik på ugentlig basis. Spørger man de helt unge, er streaming en daglig kilde til musik for langt over halvdelen: 61 procent af de årige streamer musik hver eneste dag. Streaming ændrer adfærd Generelt gør streaming, at forbrugerne ændrer adfærd. På det danske marked siger folk, at mødet med en streamingtjeneste primært gør, at de hører mere musik og oftere opdager ny musik. Men det, at de har adgang til mange millioner musiknumre online, betyder også ofte, at man holder op med at købe musik i fysiske eksemplarer eller som download via tjenester som itunes. Hvad betyder streaming for brugeren? Årsberetning 2013 MEDIEANALYSE 26

27 Bonuseffekt 35 procent af danskerne, der streamer, opdager også ny musik, og for brugerne af de store streamingtjenester gælder det næsten halvdelen. Stort set alle (93 pct.) vender tilbage til de nyopdagede kunstnere - og for hver tredje af dem, der opdager ny musik på streamingtjenesterne, bliver mødet med en ny kunstner et varigt bekendtskab. 31 procent fortæller nemlig, at de i høj eller i meget høj grad vender tilbage til de nyopdagede kunstnere. En anden bonuseffekt af at de streamingglade danskere opdager mere ny musik, er, at der i kølvandet på opdagelsen af ny musik følger et forbrug. Det gælder for mere end hver tredje dansker. 34 procent fortæller, at opdagelsen af musik efterfølgende har fået dem til at købe musik, koncertbilletter eller merchandise med de nyopdagede kunstnere. Nyopdagelser giver afledt forbrug Det hele, i god kvalitet og allerhelst gratis Når danskerne skal vælge musiktjeneste, er det vigtigst for dem, at tjenesterne tilbyder adgang til al musik, at musikken er i god kvalitet - og at det er gratis. Det er af sekundær interesse, hvorvidt kunstnerne får betaling. 16 procent af danskerne lægger vægt på det sidste. Der er dog en grund til at være optimistisk. For i 2010 lagde kun hver tiende af os vægt på dette, og andelen af danskere, for hvem det har betydning, er således steget 60 procent. Årsberetning 2013 MEDIEANALYSE 27

28 I mit valg af musik lægger jeg vægt på: Antal betalende brugere Ejerskab mister sin betydning I takt med, at danskerne tager streamingtjenesterne til sig, betyder ejerskab af musik mindre og mindre. Og i vores nyeste undersøgelse svarer størstedelen af danskerne (58 procent), at det har lille eller ingen betydning for dem at have musik lagret på computeren eller stående i cd-reolen. Det er ikke længere en nyhed, at cd en ens fremtid som musikmedie er dyster. Og tallene taler da også deres tydelige sprog. Det er nu seks procent af danskerne, der ikke ejer Årsberetning 2013 MEDIEANALYSE 28

29 en eneste cd, og spørger man de årige, gælder det 16 procent. Og selvom vi måske stadigt har nogle cd er stående i stuen eller på loftet, er vi i stor stil holdt op med at købe nye. 18 procent af danskerne fortæller nu, at det er mere end fem år siden, de sidst købte en cd til sig selv, og den andel af danskerne er dermed steget 300 procent siden Fremtiden er mobil Smartphones er på få år gået fra at være nærmest ikke-eksisterende til at være hvermandseje. I dag har tre ud af fire således en af de smarte telefoner i lommen eller håndtasken, viser de nyeste tal fra analysefirmaet YouGov. Og Kodas seneste undersøgelser understreger, at det smitter af på danskernes medievaner, når det handler om at høre musik. 60 procent af danskerne bruger nu mobiltelefonen til at høre musik på. For bare et år siden gjaldt det under halvdelen af os. I det hele taget er mobilitet blevet vigtigere for os, når det handler om at afspille musik. For hver tredje dansker fortæller os, at de foretrækker et mobilt håndholdt medie, når de skal høre musik. Mobiltelefonen og mp3-afspilleren overhaler dermed både computeren og cd en som danskernes foretrukne musikmedie. Streaming det nye MTV - men radio stadig vigtig Siden 2010 har streaming taget konkurrencen op med de traditionelle medier, også når det handler om at blive danskernes kilde til at opdage ny musik. Vores seneste tal viser, at 22 procent af danskerne sidst opdagede et nyt yndlingsnummer via en streamingtjeneste eller et social medie som eksempelvis Facebook, der er integreret med Spotify. Streaming er således den næstvigtigste kilde efter radioen til opdagelse af musik for danskerne, hvorimod indflydelse fra især tv marginaliseres. Når det gælder streamingtjenesternes betydning for, at vi lytter til ny musik, er de unge et skridt foran. For allerede i 2010 var streamingtjenesterne deres vigtigste kilde til at opdage ny musik. Og siden 2010 har streaming givet de traditionelle medier baghjul, når det handler om at finde ny musik for de unge. Op mod hver anden 15-årige (43 procent) har fundet deres seneste favoritnummer via enten en streamingtjeneste eller et socialt medie som eksempelvis Facebook. Radioen er til sammenligning kun kilde til nye favoritnumre for 16 procent af de unge. Generelt er det som sagt stadig radio, der er den vigtigste kilde til at opdage ny musik. Næsten halvdelen af os (48 procent) fortæller, at vi sidst opdagede et nyt musiknummer, vi synes rigtigt godt om, fordi vi hørte det i radioen. Så selvom radioen måske mister noget af sin betydning, er airplay i radioen stadig den sikreste vej til publikum for de fleste musikere, sangskrivere og artister. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1070 CAWI-interview i februar 2014 blandt den danske befolkning i alderen år. Årsberetning 2013 MEDIEANALYSE 29

30 CHEF FOR FORLAGS- OG MEDLEMSSERVICE I medlemmernes tjeneste Koda har lyttet til ønsker fra medlemmer og forlag, og der bliver arbejdet hårdt for at opfylde dem med afdelingschef Anne Sophie Gersdorff Schrøder i spidsen for Kodas forlags- og medlemsservice. Vi skal ikke gætte os til, hvad medlemmer og forlag vil have. Vi skal spørge dem og flytte os alt efter deres behov. Vi bør dog hele tiden huske på, at det er Kodas kerneforretning at opkræve og afregne optimalt, så det er fortsat der, vi skal bruge flest ressourcer. Sådan lyder strategien for Kodas indsats på området for medlemmer og forlag ifølge Anne Sophie Gersdorff Schrøder. Hun har været ansat i Koda i seks år, men i 2013 indtog hun en nyoprettet stilling som chef for forlagsog medlemsservice, da Kodas ledelse ønskede en mere udadvendt indsats på disse områder. Den nye chef har efter et år på posten et klart billede af, hvad der efterspørges, for Koda fik i slutningen af 2012 lavet en større medlems- og forlagsanalyse. Meget tilfredse Først og fremmest viste undersøgelsen, at omkring 80 procent af vores medlemmer er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab, og det er selvfølgelig dejligt. Derudover fremgik det, at medlemmernes ønsker til Koda ændrer sig meget efter, hvor i karrieren, de er. Hvad angår de store forlag, så er der tale om effektive virksomheder, der primært har interesse for og stiller store krav til vores håndtering af deres indtægter og data. De har brug for mange detaljer omkring afregning, og denne gruppe af medlemmer tegner sig for en betydelig Anne Sophie Gersdorff Schrøder, chef for Forlags- og medlemsservice, kan glæde sig over tilfredse medlemmer. 80 procent erklærer sig meget tilfredse eller tilfredse. Anne Sophie Gersdorff Schrøder - chef for Forlags- og medlemsservice Årsberetning 2013 CHEF FOR FORLAGS- OG MEDLEMSSERVICE 30

31 del af vores indtægter. Derfor skal vi være på forkant med deres ønsker og krav, og bl.a. stå klar med uddybende rådgivning og vejledning fra Kodas specialister i dokumentation og afregning, siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder. Sådan fordelte vi pengene i 2013 Når det kommer til nye og yngre medlemmer, er det tydeligt, at de har langt større behov for bonus-tilbud fra Koda end de mere etablerede autorer. Nyere medlemmer forventer naturligvis også høj kvalitet i service omkring afregning og værkrapportering, men de efterspørger samtidig hjælp til at etablere netværk og viden om musikbranchen. De savner vejledning, og i en udsultet branche får de ikke som tidligere tilstrækkelig opbakning fra f.eks. managere, pladeselskaber og forlæggere. Der tegner sig et klart billede af, at jo længere man er nået i sin karriere og jo bedre det går for medlemmet jo mere begrænser behovet sig til at handle om, at vi opkræver og afregner optimalt, siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder, som har brugt den viden til at justere indsatsen omkring kurser og møder. Diagrammet viser, hvordan Kodas udbetalinger til rettighedshavere fordelte sig på forskellige afregningsområder i Forlags- og medlemsservice fotograferet i Kodas nye bygning inden indflytning. Eksperter på banen Netop for at hjælpe medlemmerne på vej har vi valgt at bruge vores ressourcer på arrangementer, hvor eksperter på en række områder, deler deres indsigt, og hvor Koda primært er facilitator. Årsberetning 2013 CHEF FOR FORLAGS- OG MEDLEMSSERVICE 31