Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hedevej 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Bjerring Hedevej 18, Bjerring i Bjerringbro Kommune Bilag til: Tillæg nr. 4 til Regionplan

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 5 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 12 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 15 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 21 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 21 8 ALTERNATIVER 21 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG BJERRINGBRO KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE 2

3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog i november 2004 ansøgning om udvidelse af husdyrbruget på Bjerring Hede18, 8850 Bjerringbro. Den nuværende produktion på ejendommen er ca. 900 producerede slagtesvin, svarende til ca. 23 dyreenheder. Produktionen ønskes udvidet til at omfatte en årligproduktion på i alt 393 dyreenheder. Udover ejendommen Bjerring Hede 18 drives der svineproduktion på ejendommen Bjerring Hede 48. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Bjerringbro avis onsdag d. 23. februar 2005 med en frist til den 23. marts 2005 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog 6 indlæg til idefasen. Heraf var der på to af indlæggene flere underskrivere. På baggrund af de indkomne bemærkninger i debatfase blev der afholdt orienteringsmøde i Bjerring forsamlingshus i maj På baggrund af de indkomne bemærkninger har ansøgere foretaget justeringer af projektet for at imødekommelse af de rejste problemstillinger. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af en VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Byggeri og Teknik og LandboCenter Viborg - Randers, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. Nærværende VVM-redegørelse indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser. Redegørelsen danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. Forslag til Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 2005 med tilhørende VVM-redegørelse har været i offentlig høring fra den 14. juni til den 9. august Viborg amt har modtaget følgende bemærkninger i offentlighedsfasen: Udtalelse fra Århus Amt. Århus Amt vurderer, at projektet kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning af Randers Fjord, hvoraf en del af fjorden er Natura 2000-område og skærpet målsætning. Århus Amt mener ikke, at udbringningsarealernes hidtidige anvendelse kan tillægges vægt ved beregning af merbelastningen fra projektet. Udtalelse fra Viborg Stiftsmuseum. Museet vurderer, at der stor risiko for forekomst af fortidsminder i området. Der skal foretages prøvegravning i området før anlægsarbejder påbegyndes. Kommentarer fra Danmarks Naturfredningsforening, Bjerringbro-Hvorslev. 3

4 Foreningen mener, at det er dårlig ide at placere en så stor svineproduktion vest for Bjerring. Produktionen kan give lugt- og fluegener. Kvælstofudledning vil påvirke omegnen. Der bør stilles krav om anvendelse af den nyeste teknologi herunder gylleseparation. Kommentarer fra Emil og Ellen Bundgaard, Bjerring Hede 35, 8850 Bjerringbro. Emil og Ellen Bundgaard konkluderer, at størstedelen af gylletransporten må formodes at foregå på offentlig vej. De stiller spørgsmål ved, om antallet af transporter er opgjort korrekt. De finder, at der er usikkerhed omkring transportveje. De finder det uklart, hvad der vil ske ved revurdering af fosforbalancen om 8 år. De stiller spørgsmålstegn ved opgørelse af gyllemængde. De konstaterer, at svineproduktionen i Viborg Amt allerede er stærkt belastende for natur og miljø. De ønsker, at der ud fra forsigtighedsprincippet garanteres, at der ikke kommer en øget påvirkning af Randers Fjord. De mener, at projektet vil give lugtgener. De finder visualiseringen af projektet for utilstrækkelig. De mener, at det bør præciseres, hvem der er tilsynsmyndighed for projektet. De er bekendt med, at der er planlagt bygningsmæssige ændringer i forhold til det, der tidligere er vist. Kommentarer fra fire naboer til projektet. De fire naboer udtrykker bekymring over: lyd- og lugtgener Byggeriets størrelse og udformning Byggeriets dominans i det smukke landskab Tilkørselsforholdene Gylleanlæg udformning og størrelse. De stiller spørgsmålstegn ved, om transporterne er opgjort korrekt. De kræver kompensation for fald i huspriser. De er bekymrede for mulighederne for at holde husdyr fremover Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen har i offentlighedsfasen bedt om supplerende oplysninger vedrørende projektets fosforbalance og projektets påvirkning af Randers Fjord og bilag IV-arter. Forvaltningen har givet de ønskede oplysninger, og Skov- og Naturstyrelsen har ikke haft yderligere bemærkninger til sagen. På baggrund af de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er der foretaget præciseringer og mindre ændringer i VVM-redegørelsen og Forslag til Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan Det skal særligt fremhæves, at der ved opgørelse af projektets merbelastning på baggrund af Skov- og Naturstyrelsens stillingtagen til projektet - er taget hensyn til udbringningsarealernes tidligere anvendelse. 4

5 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget som et primært jordbrugsområde. I henhold til Regionplanens retningsline 16 for landbrug er det hensigten, at der i områder som er udpeget til primært jordbrugsområde skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder hensynet til sikring af grundvandet. Der foreligger ikke kommuneplanramme for området, ligesom der ikke er udarbejdet forslag til en kommune plan. 2.2 Bygninger De nuværende driftsbygninger på Bjerringgård er opført som en traditionel dansk bondegård, hvorfra der igennem mange generationer er drevet landbrug med husdyrhold. De oprindelige driftsbygninger og stuehus er opført i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningerne er forsat i anvendelse. Udover de oprindelige bygninger er der foretaget om- og tilbygninger. Ejendommens produktionsbygninger er således tidssvarende til den nuværende produktion på ejendommen. Indenfor de seneste 4-5 år er der foretaget mindre renoveringer af staldbygninger, samt opførsel af ny gyllebeholder. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Udover den husdyrgødning, der inden udvidelsen er produceret på ejendommen, har ejendommens arealer været anvendt til udspredning af husdyrgødning fra andre produktioner, bl.a. fra produktionen på Bjerring Hede 48. Arealer, der i forbindelse med udvidelsen er indgået aftale om at anvende til udspredning af husdyrgødning, har ligeledes i større eller mindre grad været anvendt til udspredning af husdyrgødning fra produktion på andre ejendomme. På ejendommen er der en opbevaringskapacitet til gylle på 3500 m 3. Den årlige produktion af husdyrgødning er på ca. 450 m Beskæftigelse Med den nuværende produktionsstørrelse har der på ejendommen været arbejde til mindre end ½ stilling. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Ejendommen vil efter udvidelsen blive drevet med avls- og opformeringsbesætning. Besætningen vil være på 1100 søer, 4000 produceret polte (7,2-102 kg) og udgøre i alt 393 dyreen- 5

6 heder. Heraf vil 900 polte, svarende til ca. 23 dyreenheder, forsat blive produceret i de nuværende driftsbygninger på Bjerring gård. Udover ejendommen, der ansøges om udvidelse på, ejes der yderligere to ejendomme med husdyrproduktion beliggende henholdsvis på Bjerring Hede 48 og Jyndbjerg 18. Der er søer, smågrise og slagtesvin på Bjerring Hede 48 (247,5 DE), på Jyndbjerg 18 er der en polteproduktion på (39,9 DE). Efter produktionsudvidelsen på Bjerringgård vil den nuværende soproduktion på ejendommen Bjerring Hede 48 blive ændret til polte/slagtesvin. Produktionen på ejendommen Jyndbjerg 18 vil forsætte uændret. De nye driftsbygninger ønskes opført som det fremgår af bilag 8, idet det bemærkes, at projektet er revideret i forhold til det projekt, der har været fremlagt i 8 ugers offentlighedsfase. Der benyttes det samme byggefelt, men bygningsmassen er drejet i forhold til det opridelige projekt.. Bjerringbro kommune er ansøgt om tilladelse efter planloven til etablering af det nye staldanlæg på ejendommen. 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med udvidelsen af produktionen vil der bliver opført 4 stalde og en foderlade. Grundarealet vil blive mellem ca og ca m 2, det samlede bebyggede areal vil således blive på ca m 2. Bygningernes højde forventes at blive ca. 7-8 meter. Udover staldbygningerne vil der blive opført 2 kornsiloer og en gylletank/gyllelagune. Der ønskes samtidig etableret en ny tilkørsels vej fra Bjerring Hede. Bygningerne vil blive opført i materialer og farvevalg, der tilsammen udgør en harmonisk helhed. Der vil i den forbindelse blive inddraget beplantning omkring staldanlægget. 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning er efter normtal beregnet til knap 8000 m 3 gylle. Ved de nuværende driftsbygninger på Bjerringgård er der opført en gyllebeholder på 3500 m 3. Denne beholder vil blive anvendt til den nye produktion. Der kan opbevares ca. 100 m 3 gylle i de nuværende gyllekanaler på Bjerringgård. I gyllekanaler og forbeholder ved det nye produktionsanlæg kan der opbevares 650 m 3. I nærheden af de nye driftsbygninger vil der blive opført en ny gyllebeholder eller lagune, der kan rumme 3500 m 3. Den samlede opbevaringskapacitet bliver således på ca m 3, hvilket er tilstrækkeligt til opbevaring af gylle i 11,7 mdr. Udbringning af husdyrgødning vil foregå med gyllevogn med slæbeslanger eller nedfælder. Nedfældning af gyllen vil fortrinsvis vil blive anvendt i forårs-såede afgrøder. 6

7 3.4 Arealforhold Ejendommens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Kort over udspredningsarealerne er indsat som bilag. Det areal, der anvendes til udspredning af husdyrgødning er ejet eller arealer der er indgået aftale om overførsel af husdyrgødning. Tabel 1: Oversigt over ejendommens dyrehold og areal efter udvidelse. Opgørelsen viser det areal der kan anvendes til udspredning af husdyrgødning fra produktionen på Bjerringgård. Adresser Ejet ejendomme Ref. Nr henviser til numre på kort over udspredningsarealer Dyreenheder Bjerring Hede ,4 Ved Granerne 2 27,2 Aftale arealer Jyndbjergvej ,5 Bjerring Byvej ,5 Bjerring Hede ,0 Vindumvej ,4 Mammen Byvej ,0 Storehedevej ,6 Storehedevej 3 9 7,4 Bjerring Hede ,6 Bjerring Hede ,4 Bjerring Hede ,6 Bjerring Byvej ,5 Areal for udspredning af husdyrgødning (ha) 7

8 I alt areal til udspredning af husdyrgødning 290,1 ha For alle arealerne bliver der tilført husdyrgødning svarende til 1,4 de/ha. Det nødvendige harmoniareal kan derfor beregnes til 393,0 DE / 1,4DE/ha = 280,7 ha. Det kan derfor konstateres, at der til produktionen er et tilstrækkeligt harmoniareal til opfyldelse af gældende krav. Tabel 2: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for Bjerringgård efter udvidelse af produktionen til 393,0 dyreenheder 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 21,4 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE Krav før (ha) 55,7 102,1 Arealkrav i alt 179,2 Arealkravet kan reduceres med 33 % til 120,0 ved areal på anden ejet ejendom. Det nuværende ejede udspredningsareal til Bjerringgård er på 73,4 ha, derudover vil arealet Ved Granerne (ref. Nr. 2 på kort over udspredningsareal) bliver sammenlagt med Bjerringgård. Det ejede areal til Bjerringgård vil herefter udgør 100,6 ha. For opfyldelse af arealkravet skal der sammenlægges yderligere ca. 20 ha til Bjerringgård. Arealet kan sammenlægges fra en af de øvrige ejede ejendomme (Bjerringhede 48 eller Jyndbjergvej 19). Lægges der jord til Bjerringgård fra en af disse ejendomme, kan dette foretages samtidigt med, at arealkravet forsat opfyldes på disse ejendomme. Som et alternativ til dette kan der evt. tilkøbes jord fra andre ejendomme, hvis der bliver ejendomme til salg, der kan sammenlægges med Bjerringgård. Tabel 3: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften* 393,0 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning 258,1 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 135 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,4 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 96,4 ha *Udover det i tabellen angivne antal DE er der på to andre ejendomme husdyrproduktion med selvstændigt defineret harmoniareal. Som det ses af ovenstående tabel er kravet om areal til udspredning af husdyrgødning opfyldt. 8

9 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil der være ca. 5 personer beskæftiget med pasning af grise på Bjerringgård. 3.6 Naboafstande Produktionen i driftsbygningerne på Bjerringgård vil forsætte uændret med en årlig produktion på ca. 23 dyreenheder. Da der ikke sker en ændring af produktionen på Bjerringgård er afstande til nabobeboelser angivet fra det nye produktionsanlæg. De nedenfor oplyste afstande er fra det punkt i det nye produktionsanlæg der ligger nærmest beboelsen. Afstanden i parentes angiver afstanden fra midten af den nærmeste beliggende staldbygning til beboelsen. Denne afstand er oplyst da det må forventes, at dette kan angives som lugtcentrum. 350 meter, (400 meter) øst for staldene 400 meter, (435 meter) nord for staldene 360 meter, (430 meter) sydvest for staldene Indenfor en afstand af 500 meter er der beliggende 5 beboelser. Der er ca. 1 km til landsbyen Bjerring fra det nye staldanlæg. 3.7 Transport og transportveje I forbindelse med planlægningen af produktionsanlægget vil der blive lavet tilkørselsforhold og veje til staldene på en sådan måde, at transport til og fra produktionsbygningerne kan planlægges således, at der tages størst mulig hensyn til omgivelserne. I forhold til størrelsen af den nuværende produktion på Bjerringgård, har der været foretaget forholdsvis mange transporter til og fra ejendommen. Grunden til dette er, at den nuværende produktion på Bjerringgård omfatter opformering af grise, hvilket giver forholdsvis mange transporter med få dyr. Ved en udvidelse kan en stor del af det øgede transportbehov klares ved at fylde lastbilerne helt op. De områder, hvor der vil ske størst stigning i transportbehovet, er gylletransport og indtransport af eget korn til ejendommen. De udspredningsarealer, der anvendes til produktionen, er beliggende tæt på produktionsanlægget. Det betyder, at en stor del af gyllen kan fordeles på markerne uden, at der foretages transport på offentlig vej. På nuværende tidspunkt bliver gyllebeholderen på Bjerringgård anvendt dels til den nuværende produktion og dels til gylle fra andre produktioner. Efter udvidelsen af produktionen vil gyllebeholderen udelukkende blive anvendt til produktionen på Bjerringgård En stor del af det korn, der skal anvendes til foder, vil blive transporteret til siloer, der opføres ved det nye staldanlæg. Det meste af det korn, der dyrkes på Bjerringgårds arealer transporteres på nuværende tidspunkt væk fra ejendommen. Siloer har stor kapacitet, således at der altid afleveres hele læs. Dette reducerer transportmængden. 9

10 Tabel 4: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Dyr til slagtning/salg levebrug Dyr til anden ejendom Afhentning døde dyr Foder Foder, eget korn Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt Forbrug Markerne hørende til Bjerringgård bliver ikke vandet. Tabel 5: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand 500 m m 3 Energi: El Brændstof kwh 8 tons kwh 13 tons I offentlighedsfasen er der fremkommet bemærkninger vedrørende vandforbruget ( m 3 ) i relation til produktionen af husdyrgødning. Mængden af husdyrgødning er som nævnt fastsat ud fra normer. Vandforbruget er skønnet, og det bemærkes, at svinebesætningen ved tilvækst optager en stor vandmængde. 10

11 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med projekteringen af anlægget vil der blive arbejdet på at inddrage teknologier, der kan være med til at begrænse ressourceforbruget. Der er på nuværende tidspunkt foretaget valg af bl.a. ventilationsanlæg. I de stalde, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til opnåelse af det rigtige klima i staldene, vil ventilationen ske med mekanisk undertryk og luftindtag gennem vægventiler. Det giver en forholdsvis lille modtryk og dermed et mindre elforbrug. Den nuværende gylletank er overdækket. I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny gyllebeholder/ gyllelagune, der ligeledes vil blive overdækket. Udbringning af gylle foretages med det nyeste udstyr, hvilket bl.a. sikrer en korrekt fordeling af næringsstofferne. Dermed sikres planterne en god optagelse, hvilket er en forudsætning for, at tabet af næringsstoffer til omgivelserne bliver så lille som muligt. Staldene vil blive indrettet med delvis spaltegulv. Derudover vil indretningen af stierne blive indrettet med klart definerede gøde-/hvilearealer, hvilket vil sikre den mindst mulige ammoniakfordampning fra staldene. Da der er tale om et helt nyt produktionsanlæg, vil der være muligheder for anvendelse af de mest energieffektive installationer. Valg af installationer vil blive foretaget i forbindelse med den endelige projektering, bl.a. med inddragelse af energirådgivere Affald m.v. Opbevaring af olie, dieselolie vil ikke ske på ejendommen, da arealerne drives fra anden ejendom. Kemikalier til marksprøjtning opbevares ligeledes på anden ejendom. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Affald, der ikke kan bortskaffes med almindelig dagrenovation, bortskaffes til den kommunale modtagestation. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald vil ske i henhold til de vilkår, der fastsættes i miljøgodkendelsen Spildevand m.v. Spildevand fra bad og WC behandles som almindeligt husholdningsspildevand. Der vil ved de nye produktionsbygninger blive etableret et nyt nedsivningsanlæg. Rengøring af maskiner, påfyldning af marksprøjte og lignende foretages på anden ejendom. Der er på denne ejendom etableret befæstet areal, hvorfra spildevand ledes til gyllebeholder. Spildevand fra vask af stalde og lignende ledes til gyllekanaler i staldanlægget. 11

12 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et område der i regionplan 2005 er udpeget som primært jordbrugsområde. Hverken ejendommen eller de anvendte udspredningsarealer for husdyrgødning er beliggende i områder, der er udpeget som særligt drikkevandsområde. Indenfor ca. 800 meter fra den nye stald anlæg er der ikke arealer, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Nærmeste beskyttede naturarealer er beliggende ca. 800 meter øst for staldanlægget. Der er tale om et moseområde. Ca meter nord for ejendommen er der omkring Dalsgårde Bæk flere naturarealer, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Under punkt 5.4 er foretaget en nærmere vurdering af udvidelsens påvirkning i forhold til de nævnte naturarealer. Landskabet omkring Bjerring er præget af at der gennem mange år er drevet landbrug. Som det fremgår af de udarbejdede visualiseringsbilleder af staldanlægget, vil det nye staldanlæg sammen med beplantning og andre omkringliggende bygninger give en helhed og sammenhæng mellem moderne landbrugsproduktion og det omgivende landskab. Det reviderede projekt vurderes at være mindre indgribende over for landskabet end det oprindelige projekt. 4.2 Transport og transportveje I tabel 4, som angiver det samlede antal transporter til og fra ejendommen, er medregnet transporter, der foregår udenfor offentlig vej, f.eks. gylletransport. For udbringning af gylle anslås, at mellem pct. af transporterne kan foretages uden at komme på offentlig vej. Ligeledes kan en del af eget korn bringes til ejendommen uden, at der foretages transport på offentlig vej. Anlæggelse af den nye vej mellem Bjerring Hede og grusvejen til Bjerring Hede 18 vil betyde væsentligt færre gener i forbindelse med transport til og fra det nye produktionsanlæg. Efter anlæggelse af vejen vil alt udefrakommende transport foregå fra Bjerring Hede. Efter udvidelsen vil der skulle foretages transport til de eksisterende. driftsbygninger på Bjerringgård. Dette vil kunne blive foretages ad den nye vej til den eksisterende grusvej ved Bjerringgård. 4.3 Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Opgørelsen af forbruget efter udvidelsen er usikker, da der i forbindelse med anvendelse af ressourcebesparende tiltag kan vise sig muligheder, der giver større besparelser, end der ventes på nuværende tidspunkt. 4.4 Lugt Der er foretaget beregning af lugtemissionen fra henholdsvis det nye produktionsanlæg og den nuværende produktion i de eksisterende. stalde på Bjerringgård. Beregningerne er indsat som bilag 5. Lugt i forhold til det nye produktionsanlæg: Afstanden til de nærmeste beliggende beboelser er angivet under pkt De angivne afstande er alle beregnet ud fra det punkt i den nye stald der er beliggende nærmest beboelsen. 12

13 Fra det nye produktionsanlæg kan der beregnes en lugtemission på ca Le/s. Det forventede lugt centrum må forventes at ligge midt i produktionsanlægget. Med den antagelse er den afstand, hvor de beregnede lugtgener har sit centrum, ca. 50 meter større end de i pkt. 3.6 angivne afstande. Produktionsanlægget vil blive placeret i en afstand af ca meter fra samlet bebyggelse. Ved vurderingen af generne for de omkringliggende beboelser er det derfor genekriterie 3, der anvendes. Uanset hvorfra anstanden i det nye produktionsanlæg måles, er der ingen beboelser beliggende indenfor geneafstanden. Med den valgte placering vil produktionen kunne opfylde de skrappere genekriterier for landzoneområder med samlet bebyggelse ved alle de omkringliggende beboelser. Ved indretningen af de nye stalde vil der blive lagt vægt på, at staldene indrettes, så der bliver en god stifunktion i de enkelte stier, d.v.s. klart definerede gøde-, hvile- og aktivitetsområder. I nedenstående tabel er oplistet nogle af de målsætninger, der er opsat for indretning og funktion af stalden. Derudover er det anført, hvilken betydning målsætningen vil have for lugtafgivelsen fra stalden. Målsætning/ tiltag ved indretning af stalden Stierne inddeles i klart defineret gøde- /hvilearealer. Anvendelse af overbrusning i stier med løsgående dyr. Anvendelse af fast gulv i størst mulig omfang, bl.a. 2/3 fast gulv i afprøvningsstalde. Ingen eller meget lav lufthastighed over gylleflader, bl.a. ved hensigtsmæssig placering af gyllegardiner. Sikre god opblanding af staldluft fra ventilatorer med udeluft. Dette gøres ved valg af korrekt dimensioneret ventilationsanlæg. God styring af staldklima ved korrekt dimensioneret varme og ventilationsanlæg. Vurderet virkning af målsætningen i forhold til lugtafgivelsen fra staldanlægget Færre våde og fugtige overflader giver mindre lugt fra staldene. Hjælper med en god inddeling af stierne, dermed bedre mulighed for at pkt. 1 lykkes. Giver mindre gylleoverflade i stalden - dermed mindre overflade, der er potentiel lugtafgiver Jo mindre lufthastighed, der kan opnås over gylleoverflader, jo mindre lugt afgives fra staldene. Hurtig og god blanding af staldluft og udeluft betyder, at lugtkoncentrationen hurtigt falder og dermed opleves som mindre generende. Der ventileres kun med den luftmængde, der er behov for. Dermed sker der ikke unødvendig ventilation, som kan resultere i en større udledning af lugtstoffer, end der er behov for af hensyn til grisene og klimaet i staldene i øvrigt. Ved indarbejdelse af ovenstående i forbindelse med projektering af staldanlægget, samt produktionsbygningernes placering i forhold til omkringboende, vurderes opførsel af de nye produktionsbygninger ikke at ville medføre væsentlige gener for de omkringboende. 13

14 Lugtafgivelse fra det eksisterende produktionsanlæg på Bjerringgård Der vil ikke blive foretaget ændringer af produktion eller bygninger på Bjerringgård. Den nuværende produktion på ejendommen har ikke givet anledning til væsentlige gener for omkringboende. På vedlagte bilag 6 er der foretaget en beregning af lugtemissionen fra eksisterende driftsbygninger på Bjerringgård. Nærmeste beboelse er beliggende ca. 190 meter øst for produktionsbygningerne. 4.5 Støv Det forventes, at der skal foretages foderfremstilling ved de nye bygninger. Fremstilling af foder vil foregå i lukkede rum, hvorved der ikke forventes at opstå støvgener. I forbindelse med høst og transport af korn vil der kunne ske afgivelse af støv til omgivelserne. Det forventes, at den afstand, der er til nærmeste beboelser, vil være tilstrækkelig til, at der ikke vil forekomme støvgener ved beboelser. 4.6 Støj Stigningen i transportbehovet kan give anledning til en yderligere støjbelastning i nærområdet. Anlæggelse af vejen direkte til Bjerring Hede forventes at være tilstrækkelig til at hindre støjgener i forbindelse med transport. Ventilation, transport af korn og andre foderstoffer vil kunne give anledning til støj påvirkning. Det forventes, at afstand til nabobeboelser er tilstrækkelig til, at der ikke opleves støjgener ved beboelser i området. Der vil i miljøgodkendelsen blive fastsat vilkår for, hvor meget støj, der kan accepteres fra produktionen. 4.7 Fluebekæmpelse Fluebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Det forventes at fluebekæmpelse sker ved anvendelse af rovfluer. 14

15 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Udspredningsarealet er beliggende i primært jordbrugsområde. Udspredningsarealerne er beliggende udenfor Områder med særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme områder og andre regionplanbestemte beskyttelser, der tilsiger en særlig beskyttelse af arealerne. I umiddelbar nærhed af ejendommen er der ikke udpeget naturområder, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Omkring Dalsgårde bæk er foretaget flere udpegninger omfattende mose, hede, ferske enge og overdrev. Ejendommens nye produktionsbygninger er beliggende ca meter fra Dalsgårde bæk, en del af udspredningsarealerne er beliggende tættere på. Brandstrup mose er nærmeste internationale beskyttelsesområde: Der er ca meter fra de nye produktionsbygninger til mosen. Syd for Vindum skov i en afstand af ca meter fra produktionsbygningerne er beliggende et større område, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakemission fra stald, lager og ved udbringning er beregnet som nedenstående. Tabel 6: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 399 kg N kg N kg N Emission fra lager 49 kg N 787 kg N 700 kg N Emission ved udbringning 204 kg N kg N kg N Samlet emission 652 kg N kg N Kg N 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Hede- og overdrevsarealer nordvest for bygningerne er besigtiget. Overdrevene har kalkpræg, dvs. de er ret tolerante over for kvælstofdeposition. Hedearealet er en tidligere sand/grusgrav, der ikke anvendes mere. Den er under hastig tilgroning, og har ikke stor naturværdi som hede. Den beregnede merdeposition på overdrevene på op til 0,4 kg N/ha/år vurderes at være helt uden betydning for overdrevenes fremtidige biologiske værdi. Tilsvarende vurderes det lille resterende hedeareal at være i en så ringe forfatning i forvejen pga. tilgroning, at den beregnede merdeposition på arealet ikke vil kunne få betydning for arealets værdi og tilstand. Øvrige naturarealer i nærheden af den ansøgte ejendom vurderes at blive påvirket så lidt, at det er helt uden betydning for områdernes biologiske værdi. 15

16 Ca. 5,8 km vest for den ansøgte ejendom ligger EF-habitatområde 34 - Brandstrup Mose. Udpegningsgrundlaget er aktive højmoser og nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Begge naturtyperne i udpegningsgrundlaget er meget følsomme over for kvælstofdeposition. I og med der er stor afstand til habitatområdet, og det ligger vest for den ansøgte ejendom, vil der ikke blive en merdeposition på området, og projektet vil ikke på nogen måde få betydning for habitatområdets udpegningsgrundlag. Der findes kun ganske lidt natur i umiddelbar nærhed af den ansøgte ejendom, og derfor er det Amtets vurdering, at der kun i ringe omfang overhovedet vil kunne træffes bilag IV arter nær ejendommen. Blandt padderne kunne man forestille sig, at stor vandsalamander og spidssnudet frø kunne leve i et vandhul øst for den ansøgte ejendom. Vandhullet er dog ret tilgroet, næringsrigt, skygget og det har stejle kanter. Alt sammen ting der ikke begunstiger forekomsten af padder overhovedet. Området er ikke undersøgte konkret for padder, men der er foretaget 3 registrering for år tilbage. Det omtalte vandhul udgør efter Amtets vurdering ikke et rimeligt levested for en blivende bestand af disse arter. Der findes ikke andre vandhuller i umiddelbar nærhed af ejendommen, og Amtet vil derfor udelukke at den ansøgte udvidelse vil kunne få betydning for padder. Af øvrige bilag IV arter vurderes, at der i det mindste periodisk vil kunne træffes flere arter af de små flagermus i nærheden af den ansøgte ejendom. Udvidelsen vurderes dog på ingen måde at kunne få betydning for arterne, hverken under rast eller fouragering. Samlet vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil få nogen form for betydning for evt. bilag IVarter (jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13) i nærheden af den ansøgte ejendom. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis med hensyn til afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. I beregningerne for situationen efter udvidelse til 393 DE er der taget udgangspunkt i en forventet fremtidig markplan på de til anlægget hørende udbringningsarealer (ejede arealer). Der er ikke lavet en særskilt beregning for situationen før udvidelse, idet der ved udvidelsen ikke sker ændring i arealanvendelsen på arealet, og udvaskningen fra arealerne vil derfor være det samme både før og efter udvidelsen. Hele udbringningsarealet ligger indenfor et område, som er udpeget som Område med Drikkevandsinteresse (OD). På de ejede udbringningsarealer varierer jordtypen fra lerblandet sandjord (JB 4) til sandblandet lerjord (JB 6). Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. 16

17 Tabel 7: Udvaskning af kvælstof til grundvand. Område- betegnelse Bjerring Hede Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Jordtype (JB nr.) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter Ejet OD 100,6 4/ Efter udvidelsen er udvaskningen beregnet til 43 mg nitrat/l. Amtets tager udgangspunkt i et krav til maksimal udvaskning i området på 50 mg nitrat pr liter nydannet grundvand. Det vurderes derfor at det ansøgte vil være acceptabel mht. kvælstofudvaskning til grundvandet for de ejede arealer. Aftalearealerne modtager ca. 2/3 af ejendommens husdyrgødning og udgør ca. 190 ha. Hele aftalearealet ligger i primært jordbrugsområde i område som er udpeget som Område med drikkevandsinteresser (OD). Jordtypen er primært lerblandet sandjord. Arealerne må, jf. generelle regler, højst tilføres husdyrgødning fra 1,4 DE/ha. Det vurderes, at miljøbelastningen ved driften af aftalearealerne vil være svarende til de ejede arealer, der er vurderet ovenfor. Bl.a. viser standardkalkuler, at kvælstofudvaskningen til nydannet grundvand vil være ca. 40 mg nitrat/l på JB Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Alle udbringningsarealerne afvandes via Gudenå-systemet til Randers Fjord, som er beliggende inden for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 150 og EF-habitatområde nr. 14. De nordligst beliggende udbringningsarealer afvandes til Rind Bæk/Nørreå og derfra videre til Gudenåen. De øvrige udbringningsarealer afvandes til Bjerring sø og Hedemøllebæk og derfra videre til Gudenåen. Udpegningen af den yderste del af Randers Fjord som EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-område skyldes, at området er et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række vandfugle. Yderfjordens udpegning som habitatområde bygger på forekomsten af naturtyperne Flodmunding og potentiel forekomst af habitatarterne stavsild, majsild og havlampret. Miljøtilstanden i Randers Fjord er kraftigt påvirket af meget høje tilførsler af næringssalte og organisk stof fra Gudenåens afstrømning. Fjorden tilføres årligt tons kvælstof og tons fosfor fra det ca km 2 store opland. Dette betyder, at målsætningen for Randers Fjord langt fra er opfyldt. Randers Fjord er følsom overfor yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor. Udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder påvirkes negativt af øgede tilførsler af næringsstoffer. Tilførslen af næringsstoffer til fjorden bør derfor ikke øges 17

18 Vandløbene vurderes ikke at blive berørt af projektet ved overholdelse af gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Ved skrivelse af 16. marts 2005 har Skov- og Naturstyrelsen i brev til amterne redegjort for det retlige grundlag for behandling af sager der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. I brevet præciserer styrelsen, at VVM-reglerne ikke muliggør at nægte udvidelse af husdyrbrug, der ikke medfører en merbelastning i forhold til den eksisterende produktion, heller ikke selvom den eksisterende belastning af naturområderne fra produktionen vurderes i længden at være for høj. Derimod vil det som udgangspunkt i VVM-pligtige sager ikke være muligt at tillade merbelastning til internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i forvejen er for høj. Beregning af merbelastning. Ejede arealer. På egne arealer har været udbragt husdyrgødning fra anden ejendom under bedriften, således at der både før og efter udvidelsen vil blive tilført husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen som gennemsnit for det ejede udbringningsareal udgør 55 kg kvælstof/ha/år efter udvidelse af besætningen. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2004 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 552, 2005) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1999 til 2003/04 for to sandjordsoplande, at ca. 14 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede frem til vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 38 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt er ca. halvdelen sandjordsoplande og den anden halvdel lerjordsopland, jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). Den gennemsnitlige kvælstofreduktion fra rodzone til vandløb kan derfor anslås til ca. 74 %. På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der efter udvidelse udvaskes ca. 14 kg kvælstof/ha/år til vandløb. Størrelsen af udvaskningen er dog behæftet med stor usikkerhed. Da arealanvendelsen på egne arealer er den samme før og efter udvidelsen, vil der ikke ske ændringer i udvaskningen herfra til Guden å-systemet og Randers Fjord. Projektet vil således ikke medføre en merbelastning med kvælstof til Randers Fjord for så vidt angår ejede arealer. Aftalearealer. For aftalearealerne er det afgørende for beregningen af merbelastningen, hvorledes den hidtidige anvendelse af aftalearealerne inddrages. Ansøger har i forbindelse med indgåelse af aftaler om overførsel af husdyrgødning fået viden om den hidtidige anvendelse af de pågældende arealer. Ansøger vurderer, at de aftalearealer, der indgår i projektet, hidtil har modtaget husdyrgødning svarende til 1,2 DE/ha. Med dette udgangspunkt vil projektet medføre, at der tilføres 1,4 DE pr ha mod den tidligere tilførsel på ca. 1,2 DE/ha. Aftalearealerne er - som de ejede og forpagtede arealer - fordelt 18

19 med ca. halv sandjord og halv lerjord. Udvaskningen fra rodzonen vurderes uden særlige tiltag at stige med ca. 540 kg N/år fra aftalearealerne (beregnet ved hjælp af Amtsregnearket), hvoraf ca. 100 kg N/år vil belaste overfladevand. For at modvirke denne stigning i udvaskningen indgår det i projektet, at der udover det lovpligtige etableres yderligere efterafgrøder på ca. 27 ha (udover det lovpligtige), idet der regnes med en reduktion i udvaskningen fra rodzonen på 20 kg N/ha/år pr. ha efterafgrøde. Udvaskningen fra rodzonen reduceres dermed med 540 kg N/år, hvilket modsvarer den ovennævnte stigning i udvaskningen som følge af forøget tilførsel af husdyrgødning. Såfremt der ved vurderingen inddrages aftalearealernes hidtidige anvendelse vil projektet ved ovennævnte tiltag således ikke medføre en merbelastning af Guden å-systemet/randers Fjord med kvælstof. Skov- og Naturstyrelsen har i offentlighedsfasen ikke haft bemærkninger til ovennævnte beregning af merbelastningen. Der er i Bjerringbro Kommunes forslag til miljøgodkendelse stillet krav om maksimal udvaskning af kvælstof fra rodzonen, således at det sikres, at det samlede kvælstofoverskud på markniveau ikke øges, og der ikke forekommer overskud af fosfor på markerne, se nedenfor. Miljøgodkendelsen regulerer alene ejede arealer. 5.6 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Udbringningsarealerne består af udrænet sandjord samt lerjord som er delvist drænet. Risikoen for fosfortab til vandløb ved direkte udvaskning fra rodzonen betragtes som lille på udrænede sandjorder set i forhold til drænede arealer hvor der er direkte afledning til vandløb fra forholdsvis lav jorddybde. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet i form af overfladeerosion, som kan ske ved høj nedbørsintensitet på skrånende arealer enten i form af jorderosion eller umiddelbart efter tilførsel af husdyrgødning på jordoverfladen, betragtes som lille, da der ikke er arealer i umiddelbar tilknytning til vandløb. Hovedparten af husdyrgødningen vil en- 19

20 ten blive nedfældet direkte eller nedpløjet umiddelbart efter udbringning, eller blive udbragt på plantedækkede arealer. Det vurderes derfor at risikoen for fosfortab til vandløb vil være minimal. Der er sidst taget jordprøver i 1998 på arealerne hørende til Bjerring Hede 18. Fosfortallene varierer i det middelhøje område fra 2,9 til en enkelt prøve som viser 5,1. Fosfortallene ligger på et passende niveau, som blot kræver vedligeholdelsesgødskning i samme mængde, som fraføres med afgrøden. Tallene viser ikke umiddelbart forøget risiko for fosforudvaskning. Tabel 8: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 18,36 100,6 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. kg 0 0 P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 6 4,3 I ovenstående tabel er opgjort en balance for til- og fraførsel af fosfor på de ejede udbringningsarealer. Jo højere fosforindhold, der er i jorden, jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det forhold at de aktuelle udbringningsarealer kan betragtes som lavrisikoarealer med hensyn til fosfortab, skal det derfor alligevel tilstræbes, at tilførslen til markerne ikke er væsentlig større end fraførslen. Med nugældende normtal for fosfor i husdyrgødning vil der efter udvidelsen med det aktuelle sædskifte og gødningstildeling være et overskud på ca. 12 kg fosfor pr. ha. For at reducere fosforoverskuddet vil der efter udvidelsen blive valgt fodermidler med et lavt indhold af fosfor. Overskuddet pr ha vil dermed reduceres til 4,3 kg/ha. For aftalearealerne kan regnes med samme overskudstilførsel. Med et samlet udspredningsareal på 290,1 ha vil det samlede fosforoverskud fra anlægget efter udvidelse kunne anslås til ca kg/år. I forhold til før-situationen er der ved brug af optimeret fodring vha. iblanding af fytase til foderet vil det samlede fosforoverskud på hele udbringningsarealet falde med ca. 930 kg P/år. Projektet vil således ikke indebære en merbelastning med fosfor på Randers Fjord. Den generelle udvikling inden for fosforudnyttelse i svinefoder viser at indholdet af fosfor i husdyrgødningen er faldende. Der forskes fortsat i fosforudnyttelse, og der er grund til at tro, at ovennævnte overskud på 4,3 kg P/ha vil kunne reduceres yderligere i fremtiden. Der vil på bedriften til stadighed blive arbejdet på at minimere fosforoverskuddet. I Bjerringbro Kommunes udkast til miljøgodkendelsen er det forudsat, at der opnås fosforbalance inden for en 5- årig periode. Fosforoverskuddet vil være et af de punkter som vil blive vurderet igen om ca. 8 år ved revurdering af miljøgodkendelsen. Af hensyn til miljøtilstanden i Randers Fjord er det et mål, at der ikke forekommer overskud af fosfor på markerne. Amtet vil efter offentlighedsfasen foretage en endelig vurdering af, om merbelastningen fra projektet for så vidt angår fosfor kan medføre en væsentlig miljøpåvirk- 20

21 ning af Randers Fjord, idet det bemærkes, at Århus Amt er recipientansvarlig myndighed for Randers Fjord. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Ønsket om etablering af produktionen på Bjerringgård er dels et resultat af, at et vigtig konkurrenceparameter ved levering af avls- og opformeringsdyr er, at der kan leveres mange dyr af gangen. Derudover er de stalde, der på nuværende tidspunkt anvendes, ikke tidssvarende med hensyn til bl.a. dyrevelfærd. Den ønskede udvidelse er altså et resultat af udviklingen mod færre og større bedrifter. Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. 7 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljøgodkendelsen. 8 Alternativer 8.1 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Ansøgers ønske om fortsat at være leverandør at avls- og opformeringsgrise betyder, at der ikke er andre muligheder end udvidelse af produktionen. Alternativ til etablering af dyreholdet på Bjerringgård er således at finde en anden ejendom for etablering af dyreholdet. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 21

22 10 Bilag 1-10 Bilag 1: Beregning af husdyrhold og DE. Bilag 2: Kvælstofudvaskningsberegninger. Bilag 3: Fosforbalanceberegning med forudsætninger for beregninger. Bilag 4: Angivelse af dyrehold og opstaldningsform. Bilag 5: Lugtberegning nyt staldanlæg. Bilag 6: Lugtberegning produktion Bjerringgård. Bilag 7: Oversigtsplan bygninger. Bilag 8: Visualisering af nyt staldanlæg. Bilag 9: Kort over udspredningsarealer. Bilag 10. Bjerringbro Kommunes forslag til miljøgodkendelse 22

23 Bilag 1 Indtast husdyrarter, antal og eventuelt produktionsniveau Tilpas til skærmstørrelsen Søer med grise til fravænning Smågrise Slagtesvin - Ingen - - Ingen - - Ingen - - Ingen - - Ingen - Antal Enhed Indgang Afgang Enhed Dyr pr. DE Antal DE Årsso - 7,2 Kg Norm 4,30 255, Prod. 7,2 30 Kg Norm 175,00 22, Prod Kg Norm 35,00 114,29 Norm Norm Norm Norm Norm Antal dyreenheder Antal dyreenheder Harmoni- og arealkrav Antal dyreenheder, egen besætning Maksimal antal DE/ha*) Nødvendig ekstra harmoniareal, ha Konsekvens: Eller minimum overført antal DE Max. modtaget gødning, DE Arealkrav, ha Kvæg 0,0 Svin 393,0 Efter 1. august ,0 1,40 280,7 393,0 0,0 179,3 Fjerkræ 0,0 *) For egenproduceret husdyrgødning på egen bedrift. For modtaget husdyrgødning regnes 1,4 DE/ha Får, geder og hjorte 0,0 Pelsdyr 0,0 Andet 0,0 I alt 393,0 23

24 24

25 Bilag 3 Fosforbalance før og efter udvidelse af svineproduktion hos: Søren Sejersen, Bjerring Hede 18, 8850 Bjerringbro Fjernet P med afgrøder efter udvidelse Fjernet P med afgrøder før udvidelse Mark nr.* Areal ha* Afgrøde* bortført pr ha* bortført i alt Mark nr.* Areal ha* Afgrøde* bortført pr ha* bortført i alt 1 16,76 Vinterraps (incl. efte 25,9 434,0 1 3,06 Vinterraps (incl. efte 25,9 79,2 2 16,76 Vinterhvede efter vin 28,9 483,7 2 3,06 Vinterhvede efter vin 28,9 88,3 3 16,76 Havre 24,6 412,3 3 3,06 Havre 24,6 75,3 4 16,76 Vinterhvede eft. ko 26,6 445,4 4 3,06 Vinterhvede eft. kor 26,6 81,3 5 16,76 Vårbyg eft. korn, br 17,6 294,2 5 3,06 Vårbyg eft. korn, bra 17,6 53,7 6 16,76 Vinterbyg efter korn 19,6 328,8 6 3,06 Vinterbyg efter korn 19,6 60,0 7 8,8 Fastliggende brak 0,0 0,0 7 1,6 Fastliggende brak 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 i alt 109,36 23,9 2398,4 i alt 19,96 23,9 437,9 harmoniareal 100,56 harmoniare 18,36 ha brak 8,8 ha brak 1,6 *Kopieres fra simiiib regneark, brug indsæt speciel - værdier Fosfor produceret i husdyrgødning Før udvidelse efter udvidelse anvender egne fodertal korrektion** Indgangsvæafgangsvægt dyr antal kg P/dyr* kg P i alt antal DE antal kg P/dyr* kg P i alt antal DE 1 med og 0 uden fytase for egne foder/grise pr so søer farestald 2,0 0 0, ,8 0 0, ,2 7,2 søer l/d- stald 0 4, , , ,2 7,2 smågrise 30 kg 0,13 0 0, , ,9 0 0,9297 7,2 30 sl.svin 102 kg 900 0, , , ,3 0 0, andre dyr 0 0 i alt , ,0 Afsat gylle DE kg P minimum aftalea P/ha aftale Fosforbalance kg P før kg P efter før udv. 0 0,00 #DIVISION/0! P i husdyrgødning ,0 efter udv ,00 36,4 afsat husdyrgødning ,0 P i handelsgødning DE/ha før 1,40 fjernet m. afgrøder -437,9-2398,4 DE/ha efter 1,40 overskud kg P i alt 111,1 1267,6 Overskud kg P/ha 5,6 11,6 *afhængig af staldsystem, se pld. Vejledning side **Korrigeret efter formel fra DJF, indhold P er fastsat efter Danske Slagteriers minimumsnorm for fosfortildeling 25

26 Bilag 4. Amtsregneark 26

27 27

28 28

29 Bilag 7. Oversigtsplan 29

30 Bilag 8. Visualisering, byggefelt. (Projektet er revideret i forhold til det viste, se bilag 7) 30

31 Bilag 9. Udbringningsarealer 31

32 Bilag 10 UDKAST Miljøgodkendelse Af husdyrproduktionen på Bjerringgård 8850 Bjerringbro 32

33 33

34 Godkendelse af virksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 ). Ansøger: Navn: Serupgård Svineavl A/S Adresse: Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro Telefon: Virksomhed: Navn: Adresse: Bjerringgård Telefon: Matr. nr.: P-nr.: CVRnummer: Listebetegnelse: Bjerring Hede 18, 8850 Bjerringbro 6a Bjerring by, Bjerring m.fl I 101. Husdyrproduktion Kontaktperson: Navn: Søren Sejersen Telefon: Ejendommens ejer: Navn: Søren Sejersen Adresse: Bjerring Hede 48, 8850 Bjerringbro Vigtige datoer: Godkendelsen annonceres d. xx.xx.xxxx Klagefristen udløber d. xx.xx.xxxx Søgsmålsfristen udløber d. xx.xx.xxxx Godkendelsen udløber d. xx.xx.xxxx 34