B-SOSU Bestyrelsesforeningen for Social- og sundhedsskoler

Transkript

1 Høring over AMU-bekendtgørelse kvitterer med dette høringssvar for Børne- og undervisningsministeriets henvendelse vedrørende høring over udkast til ny bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Indledningsvist vil foreningen gerne rose, at ministeriet har valgt at sammenskrive den gamle vejledning, bekendtgørelse og hyrdebreve til en ny bekendtgørelse, så det er klarere for uddannelsesinstitutionerne, hvilke regler der gælder for udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. Det er en tiltrængt indsats. finder dog, at strukturen og sammenhængen i udkastet til den nye bekendtgørelse er uskarp. Vi foreslår derfor, at det overvejes, om nogle afsnit skal rykkes i tættere sammenhæng med andre afsnit for at opnå en større logik i bekendtgørelsens struktur. Det kunne eksempelvis gøres ved at sammenkæde afsnittene om adgang og optagelse ligesom afsnittene om udbudspligt og annonceringspligt og markedsføring også meget passene kunne opstilles i forlængelse af hinanden. Derudover er bekendtgørelsen til tider skrevet i et meget kringlet sprog, der gør det svært at forstå den enkelte paragraf. frygter, at de uforståelige formuleringer i bekendtgørelsen kan have utilsigtede konsekvenser for udbud og markedsføring, og derfor opfordrer vi til, at bekendtgørelsen skrives grundigt igennem, før den træder i kraft. I det følgende oplistes foreningens kommentarer til forskellige paragraffer: Vedrørende 1 mener, at der med fordel kan indføjes en mere overordnet beskrivelse af formålet med arbejdsmarkedsuddannelser i den indledende formåls- og indholdsparagraf lignende lovbekendtgørelse nr. 381 af 26/03/2010. Vedrørende 9 Overordnet set, skal det om 9 fastslås, at tilmeldingen til arbejdsmarkedsuddannelserne foregår digitalt, og at uddannelsesinstitutionerne ikke har mulighed for at kontrollere, om de tilmeldte deltagere reelt arbejder på den virksomhed, som tilmelder dem. For virksomheder, der har afdelinger i andre lande, kan uddannelsesinstitutionerne ikke kontrollere, om kursusdeltageren faktisk udfører sit arbejde i Danmark. Det ligger på sinde, at dokumentationsforpligtelsen i forhold til at dokumentere, om en kursusdeltager hører til målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne, ikke må påhvile uddannelsesinstitutionerne. Det bør endvidere af bekendtgørelse fremgå, hvilken dokumentation der vurderes at være tilstrækkelig, til at uddannelsesinstitutionerne kan godkende en ansøgning til arbejdsmarkedsuddannelserne. Såfremt uddannelsesinstitutionerne pålægges et større dokumentationsansvar, må den yderligere administrative belastning kompenseres gennem uddannelsesinstitutionernes taxameter. gør opmærksom på, at formuleringen omkring reel og faktisk beskæftigelse i 9 stk. 3 er uklar. Eksempelvis er det uklart, hvad der menes med økonomisk aktivitet over en ikke helt så kort periode og beskæftigelse af ganske underordnet omfang. Vi opfordrer til, at ministeriet skærper formuleringerne, så der ikke hersker unødig tvivl i fortolkningen af bekendtgørelsen. Tlf , b-sosu@sosu.dk, 1

2 Stk. 3 giver endvidere anledning til bekymring for vikaransattes ret til at deltage på AMU-kurser og muligheden for betaling herfor. undrer sig over, at AMU-systemet tilsyneladende ikke giver mulighed for opkvalificering og efteruddannelse af vikaransatte, idet vikarer ofte er ansat af kortere varighed, og derfor ikke umiddelbart kan opfylde 9. Vedrørende 11 Det forekommer unødvendigt, at der opstilles så detaljerede og omfattende krav, til at deltagere, der ikke opfylder 9 10, skal godtgøre en række forhold, når der samtidig kræves fuld deltagerbetaling fra målgruppen. Foreningen mener i øvrigt, at uddannelsesinstitutionerne bør have mulighed for at optage andre typer af deltagere, end de der opfylder bopæls- og beskæftigelsesbetingelserne i 9-11, såfremt kravet om fuld deltagerbetaling gælder. Vedrørende 12 stk. 3 Det bør præciseres, hvilke typer af samarbejdsrelationer ud over udlægnings- og udliciteringssamarbejder, der henføres til i stk. 3. Det er uklart med den nuværende formulering. Vedrørende 13 finder det meget positivt, at det geografiske dækningsområde opretholdes som afgrænsning af det område, hvor institutionen kan markedsføre sine udbud. Dog vil vi gøre opmærksom på, at ordlyden af 13 stk. 2 åbner op for, at uddannelsesinstitutioner kan markedsføre virksomhedsforlagt undervisning udover det geografiske dækningsområde. Vi forestiller os, at hensigten med 13 stk. 2 er, at virksomhedsforlagte uddannelser kan gennemføres, men ikke markedsføres uden for det geografiske dækningsområde. Derfor opfordrer vi ministeriet til at skærpe formuleringen af 13 stk. 2. Vedrørende 14 stk. 4 finder formuleringen i 14 stk. 4 omkring timelærere positiv, idet det på social- og sundhedsområdet er vigtigt at kunne trække på særlige kompetencer fra praksisfeltet ved ansættelse af eksperter som timelærere. Derfor er det positivt, at stk. 3 i sådanne tilfælde kan fraviges. Vedrørende 16 vil igen i forhold til 16 pointere, at de mange krav til skolernes optagelse af forskellige kursistmålgrupper forudsætter en digital løsning, der sikrer skolerne den rette dokumentation for deltagernes uddannelses-, bopæls- og beskæftigelsesforhold. Det må således være ansøgers og arbejdsgivers ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation i forbindelse med kursustilmelding. Endvidere ønsker en præcisering af, hvem der skal vurdere, om en ansøger har deltaget i flere arbejdsmarkedsuddannelser end nødvendigt af erhvervsmæssige årsager, og hvad der skal ligge til grund for denne vurdering. Vedrørende 17 I 17 stk. 2 fremstår det uklart, hvad der menes med formuleringen under hensyn til de omstændigheder, som uddannelsesstedet kender eller burde kende. efterspørger derfor en præcisering af denne formulering. Tlf , b-sosu@sosu.dk, 2

3 opfordrer til, at formuleringerne i 17 stk. 3 understøtter de læringsformer, der benyttes i den moderne pædagogik. Derfor bør formuleringer som modtagelse af undervisning undgås. Ligeledes repræsenterer formuleringen om, at lærer og deltager skal være til stede samtidigt, et forældet syn på læring. Formuleringen udelukker muligheden for læring i eksempelvis selvstændige eller gruppebaserede undersøgelser af praksis ved mindre disse på forhånd markedsføres som fjernundervisning. Dette er problematisk, fordi den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen med brug af forskellige læringsformer typisk foregår, når uddannelsesinstitutionerne har kendskab til, at der kan oprettes et hold, det vil sige efter markedsføringen af kurset. opfordrer derfor til en gennemskrivning og omformulering af 17 stk. 3, så den i videst muligt omfang er udtryk for mere tidssvarende læringsformer. Vedrørende 19 stk. 1 er meget uenige i 19 stk. 1, og vi forudser utilsigtede konsekvenser af bestemmelsen. Vi er bekymrede for, at det vil skabe unødig forvirring hos kunder og brugere, hvis alle AMU-uddannelsesmål annonceres. En stor del af de annoncerede kurser vil formentlig ikke blive gennemført uagtet uddannelsesinstitutionernes koordination lokalt, regionalt og på landsplan, fordi der under alle omstændigheder vil være for få deltagere. Dermed er markedsføringen med til at gøre udbuddene mere uoverskuelige for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere. Aflysning af et kursus er endvidere et dårligt signal i forhold til generelt at brande AMU, som et godt uddannelsestilbud. Vi foreslår i stedet, at skolerne forpligter sig til at oplyse alle godkendte uddannelsesmål på uddannelsesinstitutionernes websted med oplysninger om, hvordan man kan blive optaget på venteliste eller få kurset etableret ved et bestemt antal deltagere. Dette indeholdes delvist i 19, stk. 3. har endvidere kendskab til, at nogle VEU-centre oplister både kurser annonceret på efteruddannelse.dk og ikke aktuelle kurser på deres websteder. Webstedet linker direkte til tilmelding på de annoncerede forløb. I forhold til ikke-aktuelle kurser tilbydes den kursussøgende at registrere sin , så pågældende får besked, når det søgte kursus oprettes. Systemet opsamler disse behovstilkendegivelser til skolerne, som løbende kan oprette hold, der matcher efterspørgslen. Denne type løsning er bedre og mere målrettet end en rigid oprettelse af alle kurser. Endelig kan efteruddannelsesudvalgene tage stilling til, om der er kurser, som under alle omstændigheder skal udbydes én gang årligt enten på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Godkendte udbydere kan derefter forpligtiges til koordinering, planlægning af hold og markedsføring af de uddannelser, som efteruddannelsesudvalgene har prioriteret. Vedrørende 20 stk. 4 vil opfordre til, at efteruddannelsesudvalgene i deres tekniske serviceeftersyn af uddannelserne også tager stilling til titler og uddannelsesmål, så de indtænkes i et markedsføring- og synliggørelsesperspektiv af arbejdsmarkedsuddannelserne. Alternativt skal det være muligt at lave justeringer af eksempelvis målformuleringer, som gør disse mere forståelige for mulige ansøgere. Vedrørende 24 stk. 1 ønsker en præcisering af hvor længe offentliggørelse af udliciteringsaftaler på de godkendte udbyderes websteder skal være synlige på udbydernes websteder. Denne oplysning skal også indarbejdes i standardkontrakterne. Tlf , b-sosu@sosu.dk, 3

4 Vedrørende 30 I forhold til 30 stk. 2 mener, at det bør præciseres, hvad der er repræsentativt i forhold til stikprøver af virksomheder. På s vegne Ida Zirle Munch Jacobsen Konsulent Tlf , b-sosu@sosu.dk, 4

5 Tlf , 5