TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB

Transkript

1 TILGÆNGELIGHED PÅ WORLD WIDE WEB - EN ANALYSE AF FIRE TILTAG - Af Michael Christoffersen og Lars Nyberg Bacheloropgave Vejleder: Lykke Kyllesbech Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2001

2 Abstract Formålet med denne opgave er at finde svagheder og styrker ved fire tiltag for tilgængelighed på World Wide Web (WWW). De fire tiltag er: Web Accessibility Initiative, eeurope, Hjemmesiders tilgængelighed: Statens retningslinier for offentlige hjemmesiders og netsteders tilgængelighed og Web Standards Project. Når svagheder og styrker er fundet i en analyse af tiltagene, foreslås det hvordan svaghederne kan afhjælpes. For at komme frem til disse svagheder og styrker, opstilles en analysemodel, defineres tilgængelighed i forhold til WWW og de berørte aktører beskrives. Med analysemodellen afdækkes følgende punkter for hvert tiltag: baggrund og motiver, formål, tilgængelighedstype, berørte aktører, metoder samt synlighed og påvirkning. 1

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...4 PROBLEMFORMULERING...5 METODE...5 ORDFORKLARING...7 DEFINITION AF TILGÆNGELIGHED...8 DET UNIVERSELLE DESIGN...9 BRUGERVENLIGHED KONTRA TILGÆNGELIGHED...10 Tilgængelig, men ikke brugervenlig...11 Tilgængelig eller brugervenlig...11 DE TRE TILGÆNGELIGHEDSTYPER...12 Fysisk tilgængelighed...12 Kognitiv tilgængelighed...13 Teknisk tilgængelighed...14 HVAD TILGÆNGELIGHED OGSÅ KAN VÆ RE...14 ER TILGÆNGELIGHED EN ABSOLUT STØRRELSE?...16 OPSUMMERING...16 AKTØRER I TILGÆNGELIGHEDSPROBLEMATIKKEN...16 EJERE AF WEBSTED...17 WEBDESIGNERE...18 VEDLIGEHOLDERE AF WEBSTED...18 UDVIKLERE AF WEBREDIGERINGSVÆRKTØJER...18 UDVIKLERE AF KLIENTPROGRAMMER...19 SLUTBRUGERNE...19 YDRE AKTØRER...21 OPSUMMERING...21 ANALYSE AF TILTAG FOR TILGÆNGELIGHED...21 ANALYSE AF WEB ACCESSIBILITY INITIATIVE...23 Baggrund og motiver...23 Formål...24 Tilgængelighedstype...24 Aktører...25 Metoder...26 Tiltagets synlighed og påvirkning

4 Delkonklusion...28 ANALYSE AF EEUROPE...28 Baggrund og motiver...28 Formål...29 Tilgængelighedstype...30 Aktører...30 Metoder...31 Tiltagets synlighed og påvirkning...32 Delkonklusion...34 ANALYSE AF HJEMMESIDERS TILGÆNGELIGHED: STATENS RETNINGSLINIER FOR OFFENTLIGE HJEMMESIDERS OG NETSTEDERS TILGÆNGELIGHED...34 Baggrund og motiver...34 Formål...35 Tilgængelighedstype...36 Aktører...36 Metoder...36 Tiltagets synlighed og påvirkning...38 Delkonklusion...38 ANALYSE AF THE WEB STANDARDS PROJECT...39 Baggrund og motiver...39 Formål...40 Tilgængelighedstype...41 Aktører...41 Metoder...42 Tiltagets synlighed og påvirkning...43 Delkonklusion...44 KONKLUSION...44 KILDEFORTEGNELSE...46 BILAG A: ANSVARSFORDELING Opgaven er på ord. 3

5 Indledning World Wide Web (WWW) er efterhånden ved at blive en del af vores hverdag, og der går sjældent en dag uden, at vi hører om det ene eller andet på WWW. Desuden er den måde, hvorpå vi kommunikerer og spreder information blevet voldsomt påvirket af de nye muligheder på WWW, vel at mærke på tværs af fysiske og tekniske grænser. Men for at disse muligheder skal gælde for alle, er vi nødt til at gøre WWW tilgængeligt, så alle uanset handicap kan benytte det. At få gjort WWW tilgængeligt for alle bliver ikke ligefrem let. For på grund af den intense konkurrence på browsermarkedet mellem de to største browserudviklere, Microsoft og Netscape, står vi i dag i en situation, hvor markedet er oversvømmet af adskillige browserversioner, som hver i sær udmærker sig ved, at forstå koden bag webstederne på hver sin måde (Veen 2000). Og for at gøre situationen være, begyndte webdesignere at anvende den bagvedliggende kode til grafisk præsentation, hvilket koden ikke var designet til. Ydermere tog webdesignerne skridtet og designede websteder til kun at virke optimalt i visse browserversioner (Siegel 1997, 11. april). Det vil sige, at på trods af at WWW som udgangspunkt var opbygget med tilgængelig kode, er WWW endt med at blive forholdsvis utilgængeligt. Men det gik efterhånden op for flere og flere, at situationen på WWW var uholdbar i længden. Og med den stigende opmærksom på handicappedes problemer generelt, men også på normalt fungerendes vanskeligheder i benyttelsen af WWW, blev der verden over foranstaltet flere og flere tiltag for et tilgængeligt WWW. Det er med udgangspunkt i nogle af disse tiltag, vi har valgt at lave denne opgave. Udover at ovennævnte tiltag skal forholde sig til fortidens synder, skal de desuden forhindre fremtidige synder. For i fremtiden ligger der en stor udfordring for aktører involveret i tilgængeliggørelsen af WWW, idet vi vil få en vifte af medietyper 1, frembragt af den teknologiske udvikling, som vil være endnu bredere end i dag. Denne udvikling stiller endnu større krav til den måde hvorpå websteder designes. Derfor er det vigtigt, at diskussionen vedrørende tilgængelighed ikke blot bliver en fokusering på de traditionelle handicappede og deres brug af WWW, og at diskussionen om tilgængelighed ikke kun føres af handicaporganisationerne og forskningsministeriet. Men at denne diskussion kommer til at vedrøre alle aspekter af tilgængelighedsproblematikken, og bliver ført af alle med interesse i og en mening om udviklingen af WWW. 1 I betydningen de apparater hvormed man får adgang til og får vist websteder. 4

6 Vores motiv for at skrive om netop tilgængelighed på WWW udspænder af vores interesse i at udvikle websteder samt vores ideal om at stille information tilrådighed for alle. Disse to bevæggrunde har gjort, at vi har bevæget os i retning af at designe websteder udfra det princip, at information på World Wide Web bør, og i tilfældet offentlige websteder skal være tilgængelig for alle uanset handicap, det være sig fysiske, kognitive som tekniske. Vi vil med denne opgave ikke forsøge at udarbejde endnu et sæt retningslinier, som allerede eksisterer i form af f.eks. Hjemmesiders tilgængelighed: Statens Retningslinier for offentlige hjemmesiders og netsteders tilgængelighed (Statens retningslinier) eller retningslinierne fra Web Accessibiltiy Initiative (WAI). Derimod vil vi fremkomme med vores definition af begrebet tilgængelighed, en analyse af fire af de eksisterende tiltag for tilgængelighed og slutteligt give et fingerpeg om, hvordan de forbedres. I forhold til opgaven vil vi påpege, at vores udgangspunkt er, at de valgte tiltag i væsentlig grad berører forhold i Danmark. Men da nogle af tiltagene har konsekvenser for hele WWW, vil vores konklusioner desuden kunne række ud over Danmarks grænser og være gældende for andre lande. Vi vil ydermere gøre opmærksom på, at de tanker vi gør os, ikke er rettet mod en bestemt type websteder. Det være sig offentlige, kommercielle som private. Men for offentlige websteder er disse tanker især vigtige. Det kan begrundes med, at det offentlige generelt har pligt til at give alle borgere den samme service. Og derfor vil tanker vedrørende tilgængelighed på WWW være vigtige, da den samme pligt også gælder for offentlige websteder. Det, vi gerne vil besvare med denne opgave, er konkretiseret i problemformuleringen nedenfor. Problemformulering Vi vil i denne opgave på basis af tiltagenes baggrund, motiver, formål, tilgængelighedstype, aktører, metoder samt synlighed/påvirkning forsøge at finde, hvad der er disse tiltags styrker og svagheder. Herefter vil vi komme med bud på, hvad der kan afhjælpe svaghederne. Metode I opgaven benytter vi os af litteratur herunder rapporter, artikler og udsnit af bøger i grundlaget for vores gennemgang og problematisering af tilgængelighed på WWW. Det vil sige, at denne opgave ikke bygger på empiri, men er en teoretisk gennemgang af emnet tilgængelighed med henblik på en analyse udfra disse tekster. 5

7 I analysen af tiltagene vil vi anvende nedenstående Model til analyse af tiltag for tilgængelighed på WWW (figur 1). Modellen har vi opbygget på denne måde, da vi mener, at vi derved får et billede af tiltagene, som kan give os svar på vores problemformulering. Men vi vil påpege, at på grund af, at vores analyse baserer sig på teori, vil specielt sjette punkt kunne siges ikke at give et fyldestgørende billede af tiltagenes påvirkning af tilgængelighed. Her ville, forskellige former for interview eller spørgeskemaundersøgelser kunne afdække de påvirkninger, som måske ikke bliver belyst, i de tekster vi har læst. Figur 1: Model til analyse af tiltag for tilgængelighed på WWW 1. Hvem står bag tiltaget, og hvad er baggrunden og motivet for tiltaget? 2. Hvilket formål tjener tiltaget, og hvilke mål er der sat op? 3. Hvilke(n) type tilgængelighed beskæftiger tiltaget sig med? 4. Hvilke aktører retter tiltaget sig mod, og hvem berøres af tiltaget? 5. Hvilke metoder anvendes i opnåelse af tiltagets formål? 6. Er tiltaget synligt kan en påvirkning spores? Vi vil i nedenstående uddybe de 6 punkter i figur 1. I første punkt vil vi undersøge tiltagets baggrund for derved, at belyse hvem der står bag tiltaget og finde eventuelle motiver for udarbejdelsen af tiltaget. Det andet punkt går på, at vi vil fremhæve, hvad der er formålet med, og eventuelt hvilke mål der opstilles for det enkelte tiltag. Med dette ønsker vi, at få belyst hvad der ønskes opnået med tiltaget. I tredje punkt vil vi prøve at klarlægge hvilken tilgang til tilgængelighed, det enkelte tiltag har. Vi vil undersøge, om tiltaget i overvejende grad omhandler fysiske, kognitive eller tekniske handicap eller måske en kombination. Med henblik på førnævnte vil vi være opmærksomme på, om tiltaget tager udgangspunkt i en definition af tilgængelighed, som er lig med eller forskellig fra vores definition af tilgængelighed (se afsnittet Definition af tilgængelighed). I punkt fire er det målet at få belyst de personer og/eller persongrupper, som formodes berørt af tiltaget (se afsnittet Aktører i tilgængelighedsproblematikken). Det betyder de personer, som danner det lovmæssige eller programmelmæssige grundlag, de som ejer, udvikler og/eller vedligeholder websteder d.v.s. personer der har indflydelse på de ydre og overordnede rammer eller på udarbejdelsen af det enkelte websted. Desuden er der en ikke uvæsentlig gruppe nemlig slutbrugerne. Disse mener vi, generelt bliver 6

8 berørt af tiltagene, men vi omtaler dem kun, hvis de specifikt nævnes i det konkrete tiltag. I femte punkt er det målet med analysen, at afgøre hvilken metode eller hvilke metoder der anvendes i opnåelse af tiltagets formål. Eksempelvis kunne metoden være at opstille retningslinier, gennemføre kampagner eller måske fremkomme med hensigtserklæringer. I sidste og sjette punkt vil vi undersøge synligheden og påvirkningen af de enkelte tiltag. Dette vil vi gøre ved at tage udgangspunkt dels i tiltagenes egne beskrivelser af resultater dels i andre tekster, hvori tiltagene synliggøres eller en påvirkning beskrives. Derudover vil vi se på tekster af enkelte personer eller organisationer, som er blevet påvirket af tiltaget. Vi antager, at denne påvirkning desuden vil influere på andre personer og organisationer og dermed fremme en bestemt udvikling, idet forfatternes eksempler bliver betragtet og fulgt verden over. Denne antagelse kan selvfølgelig ikke direkte bekræftes inden for denne opgaves metodiske rammer. Men en empirisk undersøgelse af tiltagenes synlighed og påvirkning ville give en mulighed for at undersøge rigtigheden af vores påstande. Ordforklaring Som beskrevet ovenfor beskæftiger denne opgave sig med tilgængelighed på WWW. Når vi i opgaven skriver websteder eller -sider, skal det stadig forstås i betydningen tilgængelighed på WWW. Men for en bedre forståelse eller præcisering anvender vi i opgaven websted eller -side i stedet for WWW. Desuden anvendes WWW i sin rette betydning, nemlig som værende en del af Internettet. I referencer til en side eller samlinger af sider på WWW anvendes der i det daglige sprog en del synonymer for websted. Vi vil i opgaven konsekvent skrive websted eller - side, da vi mener, at brugen af web illustrerer tilhørsforholdet til WWW. Hvorimod for eksempel net mere leder tankerne hen på et vilkårligt netværk og ikke nødvendigvis WWW. Men i citater vil vi dog ikke ændre nogen ordlyd, men lade citatet stå som skrevet var. I opgaven vil vi omtale de personer, der udarbejder et websted, som webdesignere. Webdesignere skal derfor forstås i betydningen af personer, der designer layout, skriver koderne eller er en del af tilblivelsesprocessen af et websted. Det betyder, at andre betegnelser som for eksempel webudvikler, er indeholdt i webdesigner for enkelthedens skyld. 7

9 Når vi i opgaven anvender begrebet tilgængelighed, svarer det til det engelske accessibility, og anvendelse af begrebet brugervenlighed modsvarer det engelske usability. Definition af tilgængelighed Vores definition af tilgængelighed er defineret i forhold til WWW. Man kunne mene, at denne definition måske var overflødig set i forhold til, at der findes en del tiltag vedrørende tilgængelighed, som kunne forventes klart og tydeligt at have defineret, hvad tilgængelighed er, og ikke er. Men det har vist sig ikke at være tilfældet. For de fleste tiltag berører kun i korte og brede formuleringer, hvilken type tilgængelighed det gælder for. Desuden er der en tendens til at bygge på underforståenhed. Det vil sige, at læseren på forhånd bør kende til alle aspekterne af tilgængelighedsproblematikken for klart, at kunne definere tilgængelighedstyperne omfattet af et tiltag. Dog findes der enkelte tiltag, som for eksempel Center for Tilgængelighed der har en længere og mere klar definition af tilgængelighed (Center for Tilgængelighed 2000). Men denne definition giver ikke præcist det billede af tilgængelighed, som vi vil vise. Derfor har vi valgt, at give vores egen definition, som efter vores mening skulle give et bedre billede af, hvad og hvor bredt tilgængelighed på WWW egentlig dækker. I følge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog er den generelle definition af tilgængelighed som værende noget:...som er mulig at komme frem til el. som er let at forstå el. få fat i... (Politiken 1996) Denne definition ser på skrift ud til at være let at oversætte til virkelighedens verden. Vi tolker det som at man uden videre forhindringer, for eksempel skal kunne gebærde sig i dagligdagen. Men i praksis har det vist sig vanskeligt at få inkorporeret tilgængelighed i design af vores daglige omgivelser. Det kan ses ved, at der i mange år har været en kamp for at få de omgivende fysiske miljøer til at tage hensyn til, at ikke alle er ens fungerende. For nogle har funktionsnedsættelser, som på grund af byggemetoder gør, at fysiske miljøer bliver mindre tilgængelige. Det har haft den betydning, at man i dag har arbejdet sig frem til, at der i design af fysiske miljøer tages hensyn til, at ikke alle har ens vilkår i den daglige gøren og laden. Men at man i design af fysiske miljøer er kommet til denne erkendelse, er ikke ensbetydende med, at der i forhold til WWW generelt er opnået den samme erkendelse. 8

10 I den erkendelse som har fundet sted i design af fysiske miljøer, ligger der en accept af, at den målgruppe man har for øje, ikke nødvendigvis er en homogen gruppe, men mere sandsynligt er en heterogen gruppe, som består af forskellige individer inklusiv personer med handicap i en eller anden grad. Det kan ses ved, at for eksempel offentlige toiletter i dag designes, så kørestolsbrugere også har mulighed for at anvende disse toiletter. Når design betragtes udfra den synsvinkel, at andre end normalt fungerende personer skal kunne færdes i det fysiske miljø, vil der være tale om designprincippet: universelt design. Ovenstående er et rids af udviklingen for handicappedes integration i samfundet i form af muligheden for frit, at kunne bevæge sig i det fysiske miljø. Når vi i dag kender til tiltag i den fysiske verden for handicappedes bevægelsesfrihed, burde det vel kunne forventes at vi med det forholdsvis nye forum, World Wide Web, ville være godt rustet til netop at drage de handicappedes vilkår ind i designet af sådan en virtuel verden. Men selv efter små ti år har det vist sig svært med tilgængeligheden på WWW for de handicappede. Og med øje for den teknologiske udvikling i fremtiden, vil tilgængelighed ikke kun være et problem for personer med traditionelle handicap. Der vil efter vores mening opstå en større og større gruppe af teknisk handicappede. Og for at imødekomme disse og de traditionelt handicappede i udviklingen af websteder, har en del webdesignerne taget tanken om et universelt design til sig. Det universelle design Det universelle design kræver, at et slutprodukt kan anvendes af alle uanset handicap. Idealistisk set kunne man forstille sig det universelle design som løsningen på alle handicappedes problemer. Dog er dette ønsketænkning, for selvom det gælder i mange tilfælde, vil visse former for handicap på trods af universelt designet omgivelser kræve et eller andet hjælpemiddel for fuld bevægelsesfrihed. For at give en bedre forståelse af hvad universelt design er, har vi nedenfor opstillet Kommunernes Landsforenings (KL) konkretisering af det universelle design set i forhold til WWW. De skriver at universelt design er: At alle - også handikappede - har adgang til netstedet At data generelt kan ses på alle skærmtyper, via standardbrowsere, eller kan høres/mærkes via standard værktøjer for handikappede, såsom tekstlæsere og brailletastatur At brugeren ikke behøver at downloade og installere særligt programmel for at benytte hele eller dele af netstedet At netstedet præsenteres tilpasset de præferencer, som brugeren har indstillet i eget udstyr (Kommunernes Landsforening 2000a) 9

11 Ydermere skriver KL (Kommunernes Landsforening 2001a), at man ved at benytte universelt design udover tilgængelighed kan opnå brugerkontrol og brugervenlighed. At opnå brugerkontrol må efter vores mening skulle forstås i forhold til det sidste punkt i konkretiseringen af det universelle design, nemlig at et websted følger brugerens indstillinger. Brugervenlighed kontra tilgængelighed Når KL skriver, at brugervenlighed er forbundet med tilgængelighed, vil de færreste benægte dette. Men i hvilken grad og rækkefølge er ikke defineret nærmere, i den litteratur vi har læst, tværtimod bliver tilgængelighed og brugervenlighed ofte betragtet som værende ækvivalente. For eksempel skriver kommunikationschefen ved Center for Tilgængelighed, at mange oplever de to begreber som forskellige, men at hun mener, de to begreber går hånd i hånd (Bendixen 2001). Vi er er den mening, at de to begreber er forskellige, det vil sige, at et tilgængeligt websted ikke nødvendigvis er brugervenligt. Men dermed siger vi ikke, at det ene ikke kan afledes af det andet eller omvendt. At tilgængelighed og brugervenlighed ikke er to alen ud af et stykke tydeliggøres, når definitioner for begge begreber sættes op mod hinanden. Vi har nævnt Politikens definition af tilgængelighed, og nedenfor har vi fundet definitionen af brugervenlighed repræsenteret ved ISO-standarden: The usability of an interface is a measure of the effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users can achieve specified goals in a particular environment with that interface. (Centre for Communication Interface Research 1998) Det vil sige, at brugervenlighed i forhold til et websted er, når brugeren oplever, at stedet er velfungerende, at indholdet er tilstrækkeligt samt føler en tilfredsstillelse af sine behov. Og tilgængelighed var, at kunne få adgang til indholdet på webstedet, og forstå indholdet. Her mener vi, at det er tydeligt, at tilgængelighed er en forudsætning for brugervenlighed. For skal en bruger have mulighed for, at afgøre om et websted er velfungerende, skal hun have adgang til selve webstedet. Og for at vide om indholdet dækker hendes behov, er hun nødt til at forstå det. Er disse aspekter ikke opfyldt har brugeren i sidste ende ikke fået tilfredsstillet sine behov. I tilfredsstillelse af behovet forudsættes det, at behovet ikke var, at finde ud af at webstedet var utilgængeligt. I anskueliggørelsen af forskellen og ligheden mellem de to begreber vil vi i nedenstående skitsere to situationer. I første situation fremhæver vi forskellen ved, at vise et tilgængeligt websted som ikke er brugervenligt. I den anden situation vil vi vise, at forskellen mellem de to begreber kan nærme sig en lighed. 10

12 Tilgængelig, men ikke brugervenlig I design af websteder er navigationen 2 af central betydning for, om brugerne vil kunne finde det, de søger. Derfor vil navigationen ofte blive placeret i toppen eller til venstre på en webside. Denne placering betyder for seende brugere, at det er hurtigt, at finde frem til det hun søger. Og samtidig betyder denne placering, at man kan undlade at gå denne del af en webside igennem, hvis man er interesseret i indholdet 3. Men for den blinde bruger, som er afhængig af en skærmlæser og lignende, vil denne placering gøre et websted mindre brugervenligt. For når navigeringen er placeret i toppen eller til venstre, vil det betyde at for hver gang en ny webside downloades, vil den blinde få læst navigationen op før indholdet. Hvis man betragter et websted, så er navigationen vigtig for hele webstedet, men på den enkelte webside er navigationen af mindre betydning set i forhold til formålet med den enkelte webside, nemlig det at formidle websidens indhold. Derfor vil et ellers tilgængeligt websted, ikke være brugervenligt, med mindre designet for eksempel blev udført på en måde, så indholdet af en skærmlæser blev præsenteret før navigationen 4. Tilgængelig eller brugervenlig Brugervenlig er blandt andet som skrevet, når et websted er velfungerende. Men for brugere som er læsebesværede, vil spørgsmålet om, et websted er velfungerende, være afhængig af i hvor høj grad de har problemer med, at forstå indholdet der formidles. En af grundene til at de kan have forståelsesproblemer, kan ligge i det, som Steve Krug skriver om i bogen Don't Make Me Think (Krug 2000). Han skriver, at man skal designe hele og dele af webstedet udfra, at alt bør være selvforklarende eller intuitivt. At designe intuitivt betyder i følge Steve Krug, at webudviklere bør anvende de allerede eksisterende praksiser eller konventioner 5, for netop at udnytte de tanker og de vaner brugerne allerede har i forhold til anvendelsen af WWW. Ydermere skal tekst ikke være længere eller kortere end, at meningen er klar og tydelig, det være sig i menuer, på knapper eller i indholdet. Hvis websteder blev designet udfra Steve Krugs forslag, ville det i følge ham gøre websteder mere brugervenlige for læsebesværede. Men der kan argumenteres for, at det Steve Krug taler for, i egentlig forstand er et tilgængeligt 2 Navigationen er menuer og lignende. 3 Med indhold tænkes den information, som ønskes formidlet på den enkelte webside for eksempel en artikel. 4 Videncenter for Synshandicap har designet deres websted ( med udgangspunkt i Cascading Style Sheets, hvilke gør, at de visuelt kan placere navigeringselementet til venstre (forsiden undtaget), men af en skærmlæser bliver præsenteret efter resten af den enkelte websides hovedindhold. Dog vil nogle skærmlæsere ikke forstå dette, og derfor stadig aflæse skærmbilledet horisontalt, uanset eventuelle opdelinger i menu og indhold. 5 Eksisterende praksiser og konventioner kan oversættes til designstandarder, og skal forstås på den måde, at når det er kutyme at designe for eksempel en søgeknap på en bestemt måde, så skal webudviklerne ikke afvige væsentligt fra dette design med mindre, der ligger nogle tungtvejende grunde herfor. 11

13 designprincip. For hvis det ikke lykkes at designe et websted så meningen og formålet med de enkelte elementer og tekster er klare og utvetydige, vil vi mene, at der ikke bare er sket et brist i brugervenligheden, men at webstedet ikke er tilgængeligt. At webstedet ikke er tilgængeligt, kan begrundes i, at brugerne i eller anden forstand strander midt i en handling, og ikke formår at komme videre. Det vil sige, at tilgængelighed og brugervenlighed ikke er ækvivalente. Men i visse situationer kan det være svært at afgøre, hvornår der er tale om det ene eller andet. Og hvad tilgængelighed angår blev det i ovenstående antydet, at her er tale om flere berørte brugergrupper. Disse grupper kan overordnet inddeles i tre typer tilgængelighed, nemlig fysisk, kognitiv og teknisk. Disse tre typer vil beskrive nærmere i nedenstående. De tre tilgængelighedstyper De tre tilgængelighedstyper skal opfattes som en reference til de tre handicaptyper: fysisk, kognitivt og teknisk. Derfor vil beskrivelsen af de enkelte tilgængelighedstyper baserer sig på en gennemgang af de respektive handicaptyper. De traditionelle handicap er de fysiske og kognitive, som er relativt velkendte. De fysiske handicap spænder fra personer med manglende lemmer til personer med spastiske lammelser. Og de kognitive spænder fra ordblinde til udviklingshæmmede. I øvrigt bygger delafsnittene om de fysiske og kognitive handicap, hvis andet ikke er nævnt på Rapport fra Arbejdsgruppen om tilgængelighed og grafiske brugerflader fra Det gælder for både de fysisk og kognitivt handicappede, at de kan anvende forskellige kompenserende teknologier i brugen af WWW. Det kan for eksempel være skærmlæsere, skærmforstørrelse, dynamiske punktskriftsapparater (Braille displays) og andre alternative input enheder. Fysisk tilgængelighed Af de fysisk handicappede er det ikke alle, som er interessante i sammenhængen tilgængelighed på WWW. De mobilitetshæmmede er for eksempel begrænset i deres bevægelser i fysiske miljøer, men deres handicap er i sig selv ikke en hindring i anvendelsen af WWW. Herudover er der stumme, som endnu ikke er at regne blandt gruppen af handicappede med tilgængelighedsproblemer. Men i fremtiden vil der kunne opstå problemer, når talegenkendelsesprogrammer bliver bedre og mere udbredt end i dag, og dermed almindelige i den daglige interaktion med computere og websteder. Den største del af de fysisk handicappede tilhører den gruppe, som vi vil karakterisere at have tilgængelighedsproblemer, dog uden at kræve store tiltag for bedring af tilgængeligheden. I denne gruppe findes personer med nedsat hørelse, eller som er døve. 12

14 Disse handicappede vil allerede i dag opleve en del websteder, som helt og delvist præsenterer sin information auditivt, uden samtidigt at give de hørehæmmede mulighed for tekstuel præsentation. De motorisk handicappede har i anvendelsen af WWW brug for et eller andet hjælpemiddel. Denne gruppe handicappede har handicap, som grunder i enten svækkelse af muskelkraften eller besvær med at styre kropsbevægelser. De motorisk handicappede spænder vidt i kravet til hjælpemidler. For nogle har kun brug for få og lettere ændringer, mens andre vil kræve flere og større ændringer, hvis de skal kunne anvende WWW. Men den gruppe af fysisk handicappede som har de største problemer i anvendelsen af WWW, er svagsynede 6 og specielt de blinde. De svagsynede har dog den fordel, at de hjælpemidler de skal anvende, kan suppleres med visuelt forbedrende midler. Derimod kan de blinde kun klare sig med høre- og følesansen. Derfor stiller specielt de blindes anvendelse af WWW store krav til designet af websteder. De fleste webdesignere er seende, og arbejder naturligvis på basis af dette. Men de skal yderligere "tænke blindt", det vil sige sætte sig ind i, hvordan et websted fungerer med lukkede øjne. Kognitiv tilgængelighed Den anden gruppe af de traditionelt handicappede er de kognitive. De kognitivt handicappede har en dårligere indlærings- og forståelsesevne end de fleste mennesker. De udviklingshæmmede vil typisk være den type handicappede, som forbindes med denne gruppe. Men til de kognitivt handicappede kan desuden medregnes de ordblinde og læsesvage. Disse befinder sig i et gråzoneområde, da de normalt ikke betragtes som kognitivt handicappede. Men eftersom de ordblinde og læsesvage har sværere ved at læse en formidlet information, går vi ud fra, at de til en vis grad vil have en dårligere indlærings- og forståelsesevne. Slutteligt kan det siges om de traditionelt handicappede, at der findes en relativ lille gruppe som lever med to eller flere handicap. For disse personer vil det kræve en ekstra indsats og en kombination af flere typer hjælpemidler for, at kunne anvende WWW. Men ofte vil multihandicappede være så hæmmede i deres udfoldelsesmuligheder, at de ikke kan inkluderes i gruppen af brugere af WWW. 6 Svagsynede er ifølge Rapport fra Arbejdsgruppen om tilgængelighed og grafiske brugerflader (1998) defineret som mennesker med en synsbrøk på 6/18 svarende til en synsevne på 30% af det normale. 13

15 Teknisk tilgængelighed De tekniske handicap 7 er mindre belyst end de traditionelle handicap. Grunden herfor kan være, at tekniske handicap er et forholdsvis nyere fænomen, som er opstået i kølvandet på den teknologiske udvikling og informationssamfundets opblomstring. Tekniske handicap er lidt sværere at definere end de traditionelle handicap. Derfor findes der relativt få konkrete definitioner i litteraturen. Men Kommunernes Landsforening har udarbejdet nedenstående tre punkter, som viser sider af tekniske handicap. Det vil sige, at tekniske handicap kan være, at man er i besiddelse af: gamle browserversioner andre browsere end den/de hjemmesiden er testet i - og dermed måske optimereret til nye teknisk platforme, som f.eks. håndholdte, mobile og trådløse enheder (Kommunernes Landsforening 2000b) Der findes udover ovenstående andre tekniske handicap, som grunder i små skærme, gamle computere, alternative operativsystemer og andre medietyper såsom webtv. Et mere almindeligt teknisk handicap, og velkendt blandt webdesignere, er opløsningen på det medie, brugerne anvender (Kalbach 2001, 16. marts). I dag er dette handicap mest diskuteret i forhold til de stationære computere, hvor webdesigneres brug af absolutte enheder gør, at skærme med lav opløsning kræver brug af både vandrette og lodrette rullepaneler for, at kunne se hele webstedet 8. Derudover er selve båndbredden, det vil sige hastigheden, hvormed data overføres på Internettet en vigtig faktor, og man må sige, at folk med langsomme modemforbindelser er handicappede, i forhold til de som har ADSL eller kabelforbindelser. De fleste websteder designes i dag til forbindelser med et 56k modem, men der findes stadig en del personer med langsommere forbindelser. Men des større udbredelse af hurtige Internetforbindelser (læs bredbånd), desto større risiko er der for at de langsomme lades i stikken. Hvad tilgængelighed også kan være Udover tilgængelighed set i lyset af anvendelsen af et websted, vil tilgængelighed kunne anskues fra andre vinkler. Disse vinkler vil vi kun beskrive kort, da vi i denne opgave 7 Begrebet teknisk handicap bliver blandt andet brugt af D. Keith Robinson, som dog anvender det engelske udtryk technological disability. (Robinson 1999) 8 Det skal bemærkes, at der findes websteder, som bevidst er designet med henblik på anvendelse af både vandrette og lodrette rullepaneler. Se eventuelt et eksempel på tegneserieskaberen Scott McClouds websted, urlen er McClouds websted er i øvrigt ikke et eksempel på et tilgængeligt websted. 14

16 betragter tilgængelighed på WWW som et spørgsmål om selve anvendelsen af et websted. Alligevel er betragtningerne med for at præcisere vores definition af tilgængelighed. En af disse handler om at få adgang til et websted, der stiller en given information tilrådighed. Når en person ønsker adgang til et websted, nødvendiggør det, at denne har de fornødne tekniske (hjælpe)midler, som kræves for at kunne komme på Internettet og WWW. Disse midler kan specielt i lande med dårlig infrastruktur og lande med fattigdom, være helt eller delvist fraværende. I situationen hvor midlerne ikke er tilrådighed, kan det diskuteres om, der overhovedet er tale om et problem, der kan inddrages i en definition af tilgængelighed. Men tager man udgangspunkt i Verdenserklæringen om menneskerettighederne, artikel 2 og 19 (De Forenede Nationer 1948), står der, at alle har ret til at søge og modtage information uanset økonomiske eller andre forhold. Dette aspekt ligger dog uden for denne opgaves mål, og aspektet er desuden uden for webdesignernes rækkevidde. Denne del af tilgængelighedsproblematikken rækker videre end bare det at designe et websted, og varetages derfor i regi af internationale organisationer som FN 9 og The Internet Society 10 (The Internet Society 2000). Endnu en vinkel er tilgængelighed set udfra et teknisk perspektiv. Med dette mener vi, at man i sit design af websted, bør tage højde for, at diverse robotter 11 skal kunne læse ens websider, underforstået de bagvedliggende koder. I denne stræben vil blandt andet brugen af standarder og metadata 12 gøre robotternes arbejde lettere. Hvilket gerne skulle give den effekt i eksempelvis søgemaskiner, at websider indekseret af disse vil være lettere at genfinde samt være beskrevet bedre i visningen af søgeresultater. Tilgangen til tilgængelighed handler som beskrevet om adgangen til den information, der allerede eksisterer på WWW. Men i henhold til at alle skal være en del af den demokratiske proces og have ret til at ytre sig, så mener vi, at 9 I denne sammenhæng er det blandt andet UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization), som står for varetagelsen af ovennævnte aspekt. 10 The Internet Society (ISOC) er en organisation, hvor medlemmerne er enten enkeltindivider eller organisationer. Formålet med ISOC er, som de selv beskriver: "To assure the open development, evolution and use of the Internet for the benefit of all people throughout the world." (The Internet Society 2001) 11 Robotter henter oplysninger i websteders kode for, at bruge oplysningerne i for eksempel søgemaskiner som Google. Men robotterne bevæger sig ikke rundt på nettet, som enhver anden edderkop, men er et stationært program hos for eksempel Google, som åbner og læser websider og gemmer oplysningerne i en database. 12 Metadata er en måde hvormed en webdesigner og/eller vedligeholder kan beskrive et websted eller enkelte websider, udfra et sæt forud defineret felter. Et forsøg på at standardisere metadata, er gjort med Dublin Core, hvilket netop skulle gøre det lettere for eksempelvis robotter at læse beskrivelser af en webside. 15

17 tilgængelighedsproblematikken desuden burde handle om, at handicappede skal have mulighed for at medvirke i demokratiet ved selv at kunne bidrage med websteder eller - sider. Dette betyder, at de værktøjer som anvendes i udviklingen og vedligeholdelsen af websteder udover, at skulle overholde standarderne, ydermere i sig selv burde være tilgængelige, så blandt andet blinde vil kunne anvende disse værktøjer. Vi vil dog i denne opgave kun beskæftige os med webredigeringsværktøjerne i forbindelse med sikringen af et tilgængeligt slutprodukt, nemlig webstedet. Er tilgængelighed en absolut størrelse? Inden vi runder definition af tilgængelighed af, vil vi fundere lidt over, om tilgængelighed er en absolut størrelse. For kan man på basis af diverse test, det være sig af kode som brugere sige, at et websted er tilgængeligt? I princippet nej. For på et eller andet plan vil vi mene, at der findes personer, som af den ene eller anden grund ikke kan benytte ellers tilgængelige websteder, for eksempel visse multihandicappede. Grunden til at vi stiller dette spørgsmål, er fordi, vi i denne definition omtaler universelt design, hvis fornemmeste opgave er gøre tilgængeligt for alle. Og kan vi ikke være sikre på, at alle kan benytte et tilgængeligt websted, da er det heller ikke muligt at designe for alle. Det betyder, at man kan tilstræbe, at et websted er tilgængeligt for flest mulige og i praksis flertallet, men altså ikke alle. Opsummering Til sidst vil vi kort opsummere vores definition af tilgængelighed på WWW. Tilgængelighed er at betragte som krav, der stilles til et websted, og som gør at alle uanset fysiske, kognitive samt tekniske handicap, kan få adgang til, læse og forstå den information, der af et websted ønskes formidlet. Desuden er tilgængelighed som beskrevet også et spørgsmål om at få adgang til et websted, at robotter skal have adgang til og kunne udtrække informationer fra et websted, og sidst et spørgsmål om at webredigeringsværktøjer skal gøre det muligt for alle at bidrage til WWW. Aktører i tilgængelighedsproblematikken I spørgsmålet om udvikling af websteder og tilgængelighed af samme er der i hele processen fra ide til websted og i anvendelsen af et websted en række personer involveret fra udvikler til slutbruger samt ydre aktører. Disse personer opfatter vi som aktører i forskellige faser af førnævnte proces. I opgaven opererer vi med syv overordnede typer af aktører: ejere af websted, webdesignere, vedligeholdere af websted, udviklere af webredigeringsværktøjer, udviklere af klientprogrammer, 16

18 slutbrugere og sidst ydre aktører. På de følgende sider vil vi beskrive disse aktørers roller i den proces, som vi har skitseret i en model 13 (se figur 2). I øvrigt vil vi gøre opmærksom på, at den virkelige verden byder på flere eksempler, hvor disse aktører overlapper. En webdesigner kan også være ejeren af webstedet, vedligeholderen og ejeren kan være den samme, udviklerne af klientprogrammer kan også være udviklere af redigeringsværktøjer et cetera. Figur 2: Aktørmodellen Ejere af websted Ejere kan være en eller flere personer, som i udarbejdelsen af et websted er med fra den første ide over det færdige produkt til den daglige vedligeholdelse. De er fra starten med til at opstille krav og ønsker om indholdet og udformningen af webstedet. Herefter vil de ofte følge den løbende udvikling med webstedet. De har som regel ingen berøring med det konkrete udviklings- og vedligeholdelsesarbejde, men vil udstikke nogle overordnede rammer og retningslinier, som herefter følges af webdesignere og vedligeholdere. Ejerne står med det overordnede og endelige ansvar for webstedet, og vil derfor i denne egenskab være dem, som træffer de endelige afgørelser. De 13 Modellen er vores egen, men er inspireret af kommunikationsmodellen af Shannon & Weaver (1963) 17

19 bestemmer tidsforbrug, pengeforbrug og godkender i sidste ende produktet, nemlig webstedet. Webdesignere Webdesignerne kommer ind i billedet, når ejerne har besluttet sig for at få udarbejdet et websted. Herefter påbegynder de en proces, hvor de skal forsøge at omdanne ejernes krav og ønsker til et konkret produkt. I denne proces optræder forskellige sider af det at være webdesigner. Disse sider kan være fordelt på en eller flere personer. Overordnet set er der tre typer af webdesignere 14. Den første type er systemanalytikerne, som har en teoretisk og empirisk tilgang. Og på basis af denne tilgang foretager de en systemanalyse. Udfra denne opstilles der blandt andet krav til webstedets struktur, layout samt programmering, hvilket danner grundlag for den videre udarbejdelse af webstedet. Den næste type af webdesignere er grafikerne, som arbejder med webstedets layout og visuelle fremtoning. Og den sidste type er programmørerne eller teknikerne, som står for implementeringen af resultatet af det arbejde, der er fortaget af både systemanalytikerne og grafikerne. I udarbejdelsen af det praktiske websted bruges et redigeringsværktøj, hvilket vi beskriver nærmere i afsnittet Udviklere af webredigeringsværktøjer. Ansvarsfordelingen mellem webdesignere vil ideelt set være, at systemanalytikerne er overordnet grafikerne og programmørerne. Men i praksis sker det ofte, at det er grafikerne og/eller programmørerne, som har fået ansvaret for udarbejdelsen af et websted. Vedligeholdere af websted Vedligeholderne af et websted er de personer, som varetager opretholdelsen af webstedet. Det kan både dreje sig om opdatering af indholdet såvel som vedligeholdelse af mere teknisk karakter. Fælles for begge typer af vedligeholdere er, at de i dette arbejde bruger forskellige typer redigeringsværktøjer. Vedligeholderne skal normalt overholde de retningsliner, som ejerne og/eller webdesignerne har udstedt. Udviklere af webredigeringsværktøjer I udarbejdelsen og vedligeholdelsen af et websted bruges forskelligt værktøj. Udviklerne af disse værktøjer er også en vigtig aktør i tilgængelighedsproblematikken. Et webredigeringsværktøj er i princippet alle programmer, der kan bruges i udviklingen af websteder eller dele af websteder (W3C 2000a). Disse programmer spænder fra 14 Denne tredeling er vores egen, men den er baseret på beskrivelser af metoder og udviklingsprocesser i udarbejdelsen af websteder, som er beskrevet af Zeldman (2001) og Burdman (1999). 18

20 simple tekstediteringsprogrammer til programmer med WYSIWYG-brugerflader 15 samt databasestrukturerede dokumentbehandlingsværktøjer (content management systems). I forhold til tilgængelighed er det kun de værktøjer, som gør mere eller mindre brug af automatiserede processer, som er et problem. Nogle redigeringsværktøjer gør det muligt for folk uden noget kendskab til HTML 16 at udarbejde websider, som umiddelbart ser ud til at virke, men hvor koden fremstillet af programmet er direkte fejlagtig og/eller ikke er tilgængelig. Udviklere af klientprogrammer For at kunne se og bruge en webside anvendes et klientprogram (W3C 2001a). Det mest almindelige af disse er den grafiske browser, men det kan også være små tilføjelsesprogrammer (plug-ins), som giver mulighed for lyd og multimedier. Desuden findes der tekstbrowsere, audiobrowsere, mobiltelefoner samt hjælpemidler såsom skærmlæsere og programmer, som kan genkende og oversætte tale til computeren. Fælles for disse programmer er, at de skal forstå og fremvise websider for brugeren og/eller sørge for mulighed for interaktion med websiden. I forhold til tilgængelighed er det vigtigt, at udviklerne af klientprogrammet har sørget for, at denne proces kan finde sted, og at programmet forstår og understøtter for eksempel HTML korrekt. Slutbrugerne Slutbrugerne benytter klientprogrammerne i deres anvendelse af WWW. Men slutbrugerne er ikke en homogen gruppe, og derfor er deres forudsætninger for at benytte WWW med disse klientprogrammer ikke ens. Der vil være en gruppe, som ikke har problemer, men dette gælder langt fra flertallet. For der findes en stor gruppe handicappede, som på den ene eller anden måde har vanskeligere ved at bruge WWW end andre. Der findes overordnet tre handicaptyper. Fælles for alle tre typer handicap er, at de stiller nogle krav om, at webstedet er tilgængeligt (se afsnittet Definition af tilgængelighed). De kognitivt handicappede har behov for overskuelige og velskrevne websider, de fysisk handicappede har behov for websider lavet med mulighed for brug af forskellige tekniske hjælpemidler og de teknisk handicappede har brug for fleksible og strømlinede sider. Ydermere vil der blandt visse brugere af WWW findes behov, som kan gøre anvendelsen af WWW via klientprogrammerne til en blandet fornøjelse. Vi har for at visualisere størrelsen af problemet vedrørende handicappede brugere af WWW samlet en række tal, der viser først fysisk og kognitivt handicappedes andel af 15 WYSIWYG står for What You See Is What You Get. 16 Hypertext Markup Language (HTML) er det sprog, de fleste websteder i dag er lavet med. 19

21 den danske befolkning og efterfølgende de teknisk handicappedes andel af WWWbrugere 17. Tabel 1: Fordeling af fysiske og kognitive handicap i den danske befolkning Handicaptype Antal i % af befolkningen Multihandicappede 0,1 Fysiske handicap Mobilitetshæmmede 12 Stumme under 1 Hørehæmmede 21 Døve 0,1 Motorisk 0,5 Svagsynede og blinde 1 Kognitive handicap Kognitiv 1,5 Ordblinde 3,9 Læsesvage 21,7 (Rapport fra arbejdsgruppen om tilgængelighed og grafiske brugergrænseflader 1998) Tabel 2: Fordeling af teknisk handicappede blandt WWW-brugere Handicaptype Antal i % af WWW-brugere Langsom internetopkobling (<56.6 Kbps) 29 Ingen understøttelse af Javascript 11,3 Få farver (<16 bit) 10 Lav skærmopløsning (<640x480 pixel og andre) 6 Specielle skærmopløsninger 1 Ældre browsere (<IE 4.x og <Navigator 4.x) 13,8 Andre browsere 5,2 (Upsdell 2001) 17 Det har ikke været muligt på basis af de indsamlede tals beregningsgrundlag, at give en samlet procentvis fordeling hverken for de fysisk, kognitivt eller teknisk handicappede, uden risiko for skævvridning i forhold til den faktiske fordeling. 20

22 Ydre aktører De sidste aktører er en bred vifte af personer og organisationer, som har det til fælles, at den indflydelse, de udøver på et websted, er af overordnet karakter. Overordnet forstået i den betydning at de ydre aktører ikke har en direkte berøring med udviklingen af websted eller webredigeringsværktøjer og klientprogrammer. Aktørerne er alt lige fra politikere, statslige organer til interesse- og græsrodsorganisationer. Resultatet af disse aktørers arbejde vil være lovgivning, retningslinier, rapporter med anbefalinger, oplysningskampagner og lignende. Kendetegnet for disse arbejder er, at målet med disse er at ændre eller udvikle for eksempel WWW i en bestemt retning. Men ansvaret for de konkrete ændringer og den konkrete udvikling af websteder, webredigeringsværktøjer og klientprogrammer er dog stadig i hænderne på de første aktører: ejerne, vedligeholderne, webdesignerne samt de to typer udviklere. Opsummering Det vil sige, at i forhold til processen illustreret ved aktørmodellen (figur 2) findes der en række aktører, som angående et websted opstiller en række krav og mål (ejere), hvorefter kravene og målene i praksis omarbejdes til det færdige websted (webdesignere). Herefter sørges der for at webstedet fungerer i det daglige (vedligeholdere). Der er til omarbejdelsen og vedligeholdelsen udviklet redigeringsværktøjer (udviklere af webredigeringsværktøjer), og til anvendelse udviklet programmer så webstedet kan anvendes (udviklere af klientprogrammer), hvorefter webstedet anvendes (slutbrugere). Og ovenstående påvirkes på et overordnet plan ved love, retningslinier, kampagner et cetera (ydre aktører). Analyse af tiltag for tilgængelighed På verdensplan eksisterer der efterhånden mange tiltag for tilgængelighed. De varierer i metode og udformning. Nogle er lovkrav og dermed forpligtende. Andre er retningslinier, som er frivillige at bruge. Herudover findes der en del konsulterende og rådgivende institutioner, specielt offentlige, som arbejder for mere tilgængelige websteder, ofte på basis af ovennævnte lovkrav og retningslinier. Vi har som nævnt i indledningen valgt at tage udgangspunkt i Danmark, og hermed de tiltag som har en relation til tilgængelighedsproblematikken i Danmark. Derfor vi vil først kort komme ind på, hvilke tiltag vi bevidst har fravalgt og hvorfor. Der er tiltag, som vi ikke nævner, og det kan være, fordi vi ikke kender tiltagene. Men generelt vil det 21

23 være fordi tiltagene efter vores mening, ikke hører til blandt de vigtigste eller mest repræsentative tiltag i tilgængelighedsproblematikken. Først er der tiltag af den lovgivende type, som for eksempel er FN's Verdenserklæringen om menneskerettighederne (De Forenede Nationer 1948) eller ditto Standardregler om lige muligheder for handicappede (De Forenede Nationer 1994). Men disse handler ikke direkte om tilgængelighed på websteder. De opstiller nogle mere overordnede krav til, hvordan vi her på Jorden skal tage hensyn til hinanden, og at vi alle har lige rettigheder. Det, at de ikke direkte behandler tilgængelighedsproblematikken, har gjort, at vi ikke ville analysere disse. Der er desuden lovgivning af national karakter. I Danmark eksisterer der ikke nogen, men i lande som U.S.A., Storbritannien, Portugal og Australien findes der lovgivning om tilgængelighed på WWW for handicappede (W3C 2001b). Men da disse som sagt er nationale, og derfor kun er gældende for de respektive lande, har vi fravalgt dem i vores analyse. Vi har ikke forsøgt at finde nogle specifikke rådgivende og konsulterende tiltag på internationalt plan. Dette har vi ikke gjort, da sådanne tiltag for det meste vil arbejde på basis af forhold i andre lande, og derfor vil de ikke nødvendigvis gælde for danske forhold. De fravalg vi har gjort, skal ikke tolkes på den måde, at disse tiltag ikke på et eller andet niveau skulle have nogen påvirkning på danske forhold. Men denne påvirkning ser vi som indirekte, og derfor mindre relevant end de tiltag som, vi mener mere direkte, påvirker danske forhold. Men vi har også fravalgt tiltag, som kan relateres direkte til danske forhold. Disse er blandt andre Videncenter for Synshandicappede (VFS) og Center for tilgængelighed (CFT). Det gælder både for VFS og CFT, at de er rådgivende og konsulterende institutioner. De gør begge et stort arbejde for henholdsvis synshandicappede og tilgængelighed generelt. Men da begge institutioners viden om tilgængelighed i forhold til WWW er afspejlet i Statens retningslinier, og de kun delvist beskæftiger sig med tilgængelighed på WWW, har vi valgt at analysere Statens retningslinier. Statens retningslinier er vigtigere, og er koncentreret ene og alene om tilgængelighed på WWW, dog indtil videre kun for offentlige websteder. Udover Statens retningslinier har vi valgt at analysere WAI, eeurope og The Web Standards Project (WaSP). WAI er internationalt orienteret, og gælder også for Danmark i og med, at deres anbefalinger er med til at ændre det tekniske grundlag for alle websteder. I EU har vi tiltaget eeurope, som i kraft af at Danmark er et medlemsland, er det tætteste, Danmark kommer en lovgivning for tilgængelighed på 22

24 WWW, dog uden at være det. Og sidst har vi valgt WaSP, som er en organisation, der arbejder for udbredelsen af standarder på WWW. Vi vil i henhold til vores analysemodel (figur 1) ved hvert af disse tiltag afdække: baggrund, motiver, formål, tilgængelighedstype, aktører, metoder og sidst tiltagets synlighed og påvirkning. Analyse af Web Accessibility Initiative Denne analyse bygger på tekster fra WAIs eget websted. Især er der tale om WAIs retningslinier og de forskellige arbejdsgruppers kontraktdokumenter (charters). Baggrund og motiver Web Accessibility Initiative (WAI) er en del af World Wide Web Consortium (W3C). W3C s mål er at udvikle åbne tekniske specifikationer, som skal realisere WWWs fulde potentiale. Med dette menes muligheden for at skabe et troværdigt, universelt og semantisk netværk 18. W3C s medlemmer er organisationer og virksomheder med interesse i WWW, specielt indbudte eksperter samt en gruppe fastansatte medarbejdere ledet af opfinderen af WWW, Tim Berners-Lee. W3C s aktiviteter er inddelt i fem hovedområder (domains), hvoraf et af disse er WAI. (W3C 2001c) WAI blev startet i 1997 for at sikre tilgængelighed på WWW. På det tidspunkt var WWW i eksplosiv vækst, og tilgængeligheden var ikke særlig god. Dels var det generel uvidenhed eller ligegyldighed angående tilgængelighed, dels var det et mere grafisk WWW og de nye multimedier, som skabte problemerne. Samtidigt var det i W3C s målsætning vigtigt, i forhold til ideen om et universelt WWW, at inddrage tilgængelighed. (W3C 1997) The World Wide Web Consortium s (W3C) commitment to lead the web to its full potential includes promoting a high degree of usability for people with disabilities. (W3C 2000b) Ligesom i W3C er de involverede i WAI ansatte i W3C, medlemmer samt specielt indbudte eksperter. Medlemmerne, som regel virksomheder indenfor kommunikation og teknologi eller forskellige nationale regeringsafdelinger, kan sende repræsentanter til de såkaldte arbejdsgrupper (working groups). De specielt indbudte eksperter er oftest forskere eller ansatte i handicaporganisationer med speciel ekspertise indenfor 18 "To develop a software environment that permits each user to make the best use of the resources available on the Web." (W3C 2001c) 23