SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar 2010. PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4"

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og område chef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til Næste blad udkommer februar 2010 De seneste fem år har Skoleafdelingen informeret lærere, pædagoger og ledere i Aalborg Kom mu nale Skolevæsen om udviklingsprojekter under Fælles Skoleudvikling og andre nye tiltag gennem Sådan gør vi. Bladet har stor værdi, da det er af væsentlig betydning, at skolerne lærer af hinanden. At erfaringer og nyerhvervet viden formidles videre, så skolerne fortløbende får ny indsigt og inspiration til arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis. Siden første blad kom på gaden, er der sket store forandringer på det formidlingsmæssige om - råde. Den elektroniske information har fået solidt fodfæste, og det er blevet hverdag for skolerne at arbejde med elektronisk kommunikation. Derfor har Skoleafdelingen nu besluttet at lade Sådan gør vi udkomme elektronisk. Der er flere fordele forbundet med en elektronisk udgivelse af bladet. For det første får vi nok alle sammen rigeligt med blade og tryksager, som vi ikke altid når at læse. For det andet belaster vi miljøet mindre, når der ikke skal trykkes godt eksemplarer af bladet hver gang. For det tredje baner omlægningen vej for hyppigere udgivelser, da udgifterne til trykning spares. Hensigten er, at Sådan gør vi fremover skal ud komme hver måned, julemåneden og sommerferiemånederne frataget. Det gør det muligt at øge aktualiteten og supplere temaartiklerne med mindre artikler og notitser om nyheder. Et elektronisk Sådan gør vi vil typisk være på fire-fem sider, så det er let at overskue og overkommeligt at få læst. Forsiden vil hver gang rumme en indholdsfortegnelse, der letter overblikket yder - ligere. Det er Skoleafdelingens håb, at skolevæsenets pædagogiske medarbejdere vil tage godt imod nyskabelsen og bruge bladet flittigt som inspiration og kilde til viden om de mange spændende projekter, der er i gang på skolerne. Har I kommentarer og ideer til bladet, er I velkomne til at kontakte redaktionsgruppen. Med venlig hilsen Lone Vestergaard, skolechef

2 En positiv tilgang til eleverne Forbud er afløst af forventninger på Seminarieskolen, der er blandt deltagerne i skoleudviklingsprogrammet PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Da vi hørte om PALS, syntes vi vist alle sammen, at det lød som noget fis. Vi kunne ikke se ideen i at begynde at opdrage på os igen. Vi mente, det var alt for sent. Men det sjove er, at det faktisk har hjulpet meget. Vi har fået meget mere ro i timerne, siger Camilla og Celine, der går i 9.a på Seminarie - skolen. Seminarieskolen deltager sammen med Høj - vang skolen, Tylstrup Skole og Mellervangskolen i et tre-årigt udviklingsprojekt PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil, der er igangsat i Danmark af Servicestyrelsen i samarbejde med Aalborg, Ikast- Brande, Herning og Holstebro kommuner. Doku - men terede erfaringer fra PALS-skoler i Norge, Island og USA viser, at PALS-projektet lever op til dets formål om at forebygge og reducere problem - adfærd blandt eleverne. Hjørnestenen i projektet er, at samtlige medarbejdere lærere, pæ da goger, sekretærer, teknisk personale, rengø rings assisten - ter m.v. inddrages i udvikling af en fælles positiv kultur, der styrker elevernes sociale og skolefaglige kompetencer. Et fælles fodslag Aalborg-skolernes deltagelse er støttet af Fælles Skoleudvikling. Charlotte Møller Mousing, PALSvejleder hos PPR, holder snor i arbejdet og uddanner fortløbende skolernes PALS-team, der typisk består af seks-otte repræsentanter for medarbejdere og ledelse samt skolens psykolog og en forældrerepræsentant. PALS-teamets opgave er at uddanne skolens medarbejdere og holde projektet på skinner. Bortset fra Mellervangskolen, som først er kommet med fra dette skoleår, arbejdede skolerne hele sidste skoleår på at skabe fundamentet for deres PALS-skole. På Seminarieskolen stod der PALS på programmet ved en pædagogisk weekend og 10 møder gennem hele året. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag blev alle rutiner og regler vendt for at finde et fælles fodslag for udvikling af et mere positivt læringsmiljø. Camilla og Celine ved trivselsmanden, som også pryder de blå plastickort. De troede, det var noget fis, men PALS har haft stor effekt i deres 9. klasse. Annika og Jonas viser trivselszone-plakaten, der hænger overalt på skolen. Skulle man være i tvivl, er det let at få op - frisket forventningerne. Fortsættes side 3 2

3 3 Tak, fordi du gik pænt på gangen. PALS-koordinator Helle Larsen stopper en elev og belønner hende med et kort. Herefter blev der formuleret en lang række forventninger til den adfærd, der skal kendetegne skolen. Forventninger og belønninger Det fantastiske ved projektet er, at alle medarbejdere er involveret, og at vi har haft tid til at drøfte alle regler, både de skrevne og de uskrevne. Det viste sig, at det var meget forskelligt, hvilke regler personalet kendte. Det var også meget forskelligt, hvordan teamene og den enkelte lærer håndhævede reglerne, fortæller lærer Helle Larsen, der er PALS-koordinator på skolen. Da vi var enige om vores regler og ønsker til adfærd, gik vi i gang med at omformulere dem til forventninger. Vi har kun tre regler nu vis ansvar, vis respekt og vis omsorg. Til hver af disse regler har vi knyttet nogle forventninger til adfærden i forskellige arenaer. I stedet for at fokusere på dét, eleverne gør forkert, retter vi fokus mod at belønne den gode adfærd. Det giver en helt anden tilgang til eleverne. Eleverne og deres forældre blev præsenteret for PALS ved indgangen til dette skoleår. Forvent nin - g erne indøves gradvist, og det er præciseret i undervisningsplanerne, hvornår klasserne skal arbejde med PALS. Forventningerne øves gennem samtaler og rollespil, som illustrerer, hvor meget rarere det f.eks. er at være på pædagogisk læringscenter, når der er ryddet pænt op, og man venter roligt, til den voksne har tid til at hjælpe. På de månedlige personalemøder kortlægges eventuelle problemfelter og nye tiltag, der kan forbedre trivslen. Aktuelt er f.eks. gårdvagt-rutinerne sat under lup. Samler kort Overalt på skolen hænger der trivselszone-plakater, som minder eleverne om forventningerne til deres adfærd. I klasselokalet betyder god adfærd bl.a., at man kommer til tiden, lytter til hinanden og rækker hånden op. På toiletterne betyder det f.eks., at man gør rent efter sig og giver besked til en voksen, hvis et toilet er ulækkert. Som bevis på den gode adfærd belønnes eleven med et lille plastickort med en tekst, der takker eleven for at have vist respekt, ansvar og omsorg. Kortene samles i en pulje i klassen. Når klassen har samlet et aftalt antal, kan den ønske en belønning, f.eks. at se en film eller komme ud at løbe på skøjter. Hvis en elev kommer pænt gående på gangen, giver vi et kort og takker for den gode adfærd. Hvis en elev kommer løbende, siger vi ikke til ham, at man ikke må løbe på gangen. Vi spørger, hvad der var grunden til, at han ikke gik stille og roligt, forklarer skoleleder Peter Hansen. Peter Hansen pointerer, at alle medarbejdere har et ansvar for at belønne god opførsel og udvise konsekvens over for forkert adfærd. Det er ikke nok, at lærere og pædagoger holder øje med egne elever. Jo bedre medarbejderne er til den synlige anerkendelse, jo større succes. PALS fordrer, at alle er loyale over for konceptet og får den positive tilgang indarbejdet i bevidstheden. Klassen gør sig umage Annika og Jonas fra 5.b er meget glade for PALS. De synes, der er blevet mere stille i klassen. Der bliver ikke løbet så meget rundt, og der bliver ikke råbt så meget. Vi får en ny forventning hver uge. Det er sjovt at øve dem, for vores lærere finder tit på noget skørt. Vi har f.eks. lært, at man skal tale med rolig stemme i klasseværelset, at man skal række hån - Respekt, ansvar og omsorg er nøgleordene. den op, at man skal være gode ved hinanden på udearealet og gøre rent på toiletterne. Man skal også gå roligt på gangene og vente på, at det bliver ens tur, når man kommer på kontoret. Det er som om, vi gør os mere umage, fordi vi får en belønning Vi har allerede fået tre belønninger. Nu har vores lærer lovet, at vi får en fritime, når vi har kort. Og det har vi snart, forklarer Annika og Jonas. Klassefest i 9.a At kortene ikke kun har effekt hos de yngre elever, er Camillas og Cecilies 9. klasse et bevis på. Tid li - gere var der store problemer med uro og snak i timerne i deres klasse. Nu er der en helt anden stemning i klassen. Vi har fået meget mere respekt for hinanden og lærerne. Vi er også blevet bedre til at rydde op på gangen og toiletterne. Selvom det lyder skørt, er det nok belønningen, der gør PALS til en succes. At man får et kort, når man rækker hånden op. Det gør det lidt sjovt. Fortsættes side 4 3

4 Da vi havde samlet 800 kort, fik vi morgenmad i klassen. Nu sparer vi sammen til en klassefest. Vi har aftalt med lærerne, at det kræver kort. Der går nærmest lidt sport i at få dem samlet sammen, forklarer pigerne. Peter Hansen bekræfter, at PALS også har vist sig effektfuldt i de ældste klasser. Lærere, som i flere år har herset med eleverne for at få dem til at række hånden op, har med stor forbavselse måttet sande, at de blå plastickort gør underværker. Forældrerådgivning på trapperne PALS-programmet opererer med en tredelt pyramide, hvor det store grønne felt i bunden er børn, der trives. Det gule midterfelt er børn med begyndende adfærdsvanskeligheder, og det røde felt øverst er børn med større adfærdsvanskeligheder. Målet er at forhindre, at elever bevæger sig op i det røde felt. Derfor har PALS-skolerne fået uddannet forældrerådgivere, der tilbyder vejledning til forældre med børn i det gule felt. Forældrerådgivningen er et forløb, der strækker sig over tre-fem timer. Forløbet skal give forældrene redskaber til at handle anderledes og tackle konflikter ud fra en rolig og positiv tilgang. Rådgivningen bygger på PMT-O-metoden, Parent Management Training, Oregon. I konceptet ligger også, at der hurtigt kan visiteres til et egentligt behandlingsforløb hos PMT-O-terapeuter, hvis forældrerådgivningen ikke er tilstrækkelig. Seminarieskolen tilbyder det første forældrerådgivningsforløb fra marts. Samtidig begynder skolen at registrere al problemadfærd, så der skabes et bedre grundlag for at træffe beslutninger i forhold til bestemte børnegrupper. Efter sommerferien indføres der et check-in-check-ud-system for elever, der har svært ved at leve op til forventningerne. Eleverne vil hver morgen få udleveret en seddel med de ting, han/hun skal øve på. Når skole - dagen slutter, drøfter eleven og den voksne, hvordan det er gået. Charlotte Møller Mousing fortæller, at det også er hensigten at uddanne medarbejdere, der kan analysere elevernes adfærd og lave vurderinger af, Skoleleder Peter Hansen med det blå smart card, der gør små og store modtagere stolte. hvorfor en elev pludselig opfører sig uhensigtsmæssigt eller bliver ked af det. Et internationalt pust Det er nu, skolerne skal søge, hvis de ønsker at få en Comenius-assistent til næste skoleår. Før juleferien sagde Skoleafdelingen farvel til to Comenius-assistenter, Marjukka fra Åbo i Finland og Svenja fra Flensborg. De to assistenter har i efter året samarbejdet med lærerne på Gug Skole og Toft - højskolen og dermed givet undervisningen et internationalt præg. Inden længe begynder Derya fra Tyrkiet som Comenius-assistent på Ellidshøj Skole. En Comenius-assistent er en lærerstuderende eller en nyuddannet lærer fra et EU-land eller et associeret land. Assistenten har fået et EU-stipendium til et ophold på en skole i udlandet i en periode på uger. Det er ikke kun sprogfagene, der kan nyde godt af en gæsteunderviser fra udlandet. Afhængig af assistentens fagområde og interesser kan hun/han indgå i mange sammenhænge. Værtsskolernes erfaring er, at de mindste klasser også har stor fornøjelse af at møde et ungt menneske fra udlandet. Skoleafdelingen samarbejder tæt med værtsskolen og Comenius-assistenten for at sikre, at forløbet bliver godt, fagligt som socialt. Afdelingen hjælper med at finde en bolig og yder tilskud til europa/ huslejen for op til seks assistenter om året. For l ivslang-laering/comenius/assistentordningen. værtsskolen er assistentens ophold gratis. Skoleafdelingen anmoder om en kopi af ansøgningen som forudsætning for hjælp til bolig m.v. Ansøgning om en Comenius-assistent sendes online til Styrelsen for International Uddannelse Kontakt overassistent Susanne Guldbæk Schmidt, (tidl. CIRIUS) inden 29. januar Ansøgnings - Pædagogik og Udvikling, tlf , for yderligere information. skema og vejledning findes på: Fem unge Comenius-assistenter i Nordjylland samlet til træf i Aalborg i november. Svenja (tv) og Marjukka (nr. to fra højre) slog deres folder på Tofthøjskolen og Gug Skole. 4

5 Handleplan for læsning på alle årgange Danskfaglig læsning indgår i alle fag i Sofiendalskolens nye handleplan for læsning. Den er netop lagt ud på hjemmesiden, og på en pædagogisk dag 20. januar blev medarbejderne på Sofiendalskolen præsenteret for skolens nye handleplan for læsning. Handleplanen er udviklet af skolens danskfaggruppe i samarbejde med skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogik og Udvikling, og specialundervisningskonsulent Mona Kristensen, PPR, som et projekt under Fælles Skoleudvikling. Med handleplanen er Sofiendalskolen kommet helt på omgangshøjde med Fælles Mål 2009, der generelt opprioriterer læsning og specielt fokuserer på vigtigheden af at arbejde med faglig læsning i alle fag. Et ønske om at styrke den faglige læsning var netop årsagen til, at dansklærerne på Sofien - dalskolen fandt behov for at få udarbejdet en handleplan. Lærerne oplevede ofte, at eleverne ikke forstod begreberne i f.eks. geografi og fysik. Et centralt element i handleplanen er derfor, at lærerne skal arbejde med betydningskort og lade eleverne udarbejde ordbøger over fagudtryk. Praktisk arbejdsredskab Handleplanen er opbygget som et praktisk og let anvendeligt arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag. For hver årgang er der defineret formål og mål med læsningen. Der informeres generelt om dansk på klasse - trinnet og om læsning i andre fag, ligesom der er forslag til materialer og planlægning af undervisningen. Handleplanen rummer også en oversigt over læseprøver på de forskellige klassetrin. Læse - vejlederen vil fremover evaluere prøverne med teamene og rådgive teamene i deres arbejde med at medtænke læsningen i alle fag i årsplanerne. Handleplanen for læsning kan downloades på Sofiendalskolens hjemmeside på daks.dk. Ved hver årgang defineres mål og formål med læsningen, ligesom der informeres om læsning i dansk og de øvrige fag. Her ses et afsnit af siderne om 4. klasse. Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst - altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som elever - ne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samle - mappe læsning på intranettet.) Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. klassetrin). Herudover er det en god idé at gøre eleverne op - mærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Læsevejledere på de fleste skoler Skolerne har taget godt imod Aalborg Kommunes tilbud om tilskud til uddannelse af læsevejledere. Langt de fleste skoler har fået eller er ved at få en læsevejleder uddannet, og de nyuddannede har netop været samlet til deres første møde. Skoleafdelingen er p.t. ved at udarbejde en kommunal læsepolitik. Læsepolitikken vil tage udgangspunkt i Fælles Mål 2009, og den vil bl.a. tydeliggøre læsevejledernes fremtidige rolle. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk 5

Fælles Skoleudvikling

Fælles Skoleudvikling Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Engesvang Skole En PALS-skole

Engesvang Skole En PALS-skole Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er

Læs mere

Velkommen til Gullestrup Skole!

Velkommen til Gullestrup Skole! Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist

Læs mere

Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier At revidere vores forventninger

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Tvis Skole. PALS-modellen. Information om. Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Tvis Skole. PALS-modellen. Information om. Positiv Adfærd i Læring og Samspil Tvis Skole Information om PALS-modellen Positiv Adfærd i Læring og Samspil 1 Forord Servicestyrelsen iværksatte i 2008 et projekt for helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder.

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES

Læs mere

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Fællesmøde mellem Uddannelsesudvalget. Social- og Sundhedsudvalget

Fællesmøde mellem Uddannelsesudvalget. Social- og Sundhedsudvalget Sidenr. 19 Fællesmøde mellem Uddannelsesudvalget og Social- og Protokol Mødedato: 21. februar 2011 Mødetidspunkt: 8:00 Sluttidspunkt: 9:30 Mødelokale: Fraværende: KUC, Ågade 27, mødelokale 1.07, 1. sal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Håndbog til praktikanter

Håndbog til praktikanter 2012 Håndbog til praktikanter Byplanvejens Skole Byplanvej 2 9210 Aalborg SØ Tlf. 96 33 10 60 skolen Tlf. 96 33 10 63 sygemelding Tlf. 96 33 10 77 personaleværelset www.byplanvejensskole.dk byplanvejensskole@aalborg.dk

Læs mere

Slut med fejlfinding og 1400 regler

Slut med fejlfinding og 1400 regler Af Lone Bøye Thuesen Slut med fejlfinding og 1400 regler Målet med Positiv Adfærd i Læring og Samspil er at ændre elevernes adfærd. Men for at nå det mål har lærere og pædagoger på Østre Skole i Ikast

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler. Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN

FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN Mere end 200 deltagere tog del i arbejdsdagen i Skalborggaardhallen FÆLLES SKOLEBESKRIVELSE FOR AALBORG SKOLEVÆSEN - temadag om rummelighed i et skolepolitisk perspektiv Tekst: Henny Janum Foto: Knud Hassing

Læs mere

UGEBREV nr. 58 uge 02

UGEBREV nr. 58 uge 02 UGEBREV nr. 58 uge 02 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Det var rigtig rart at se alle børn og voksne igen efter en god lang juleferie. Alle er mødt op med godt humør, så vi har haft en fin første uge

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1

Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE. Undervisningsmiljøvurdering 2011 1 Undervisningsmiljøvurdering (UVM) KJELLERUP SKOLE 2011 1 Undervisningmiljøundersøgelse 2011 Skolens multibane, der blev taget i brug i 2010 Indledning I lighed med sidste skoleår har vi valgt at lave vores

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Styrker samarbejdet om elevernes videre færd. September 2011. Tema: Elev- og uddannelsesplaner. MinUddannelse i brug Side 1-2 SÅDAN GØR VI September 2011 MinUddannelse i brug Side 1-2 Enkel implementering på Kongerslev Skole Side 2-3 Forstærket samarbejde mellem lærere og UUvejledere på Nibe Skole Side 4-5 Sådan gør vi Udsendes

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr. Glostrup Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhusparken 1 2600 Glostrup Tlf.: 43 23 64 93 Fax: 43 23 65 39 Ansøgningsskema vedr. udviklings- og forsøgsarbejder på skoleområdet (hovedansøgningsfrist

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang

Naturfaglig dag. Nye elever 0.årgang Kære læser Du sidder med version 2.0 af det nyhedsbrev/yoyo jeg startede op for 1½ år siden. Det nye i YoYo en, er at arbejdet omkring indholdet er blevet delt ud på mange. Ledelse, personale, elever,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Dagsorden til møde den 17/11 2014

Dagsorden til møde den 17/11 2014 Nøvling Skole den 17/11 2014 Møde Skolebestyrelsesmøde Tid Den 17.11.2014, kl. 17.00 19.00 Sted Nøvling Skole Deltagere Christina Thorsted Jensen, Michael Thomsen, Mette Hjortlund, Ulla Loumann, Mette

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse SMÅ SKOLER - STORE HJERTER SMÅ SKOLER - STORE HJERTER Mål og indholdsbeskrivelse SFO Svanen Andkær Skole Svanen er Andkær Skoles SFO. I Svanen har vi en meget stor bevidsthed om, at børnene er hos os i

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i PMT-O (Parent Management Training-Oregon) og PBIS (Positive Behavioral Interventions and Supports). Men mens

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

UGEBREV nr. 79 uge 26

UGEBREV nr. 79 uge 26 UGEBREV nr. 79 uge 26 Årgang 5 Sommerferie Efter et langt og godt skoleår kan alle nu holde en velfortjent sommerferie. Alle børnene har fået et brev med hjem til hver familie med et sommerbrev, skemaer,

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen VELKOMMEN til skolerne på Bispebjerg Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen Tagensbo Skole Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære forældre Jeg vil gerne benytte

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015

Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Finn Sonne Holm juni 2015 1 Folkeskolereformens nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere