SÅDAN GØR VI. En ny form for information. Januar PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Januar 2010 En ny form for information PALS sætter sig positive spor på Seminarieskolen Side 2-4 På høje tid at søge om en Comenius-assistent Side 4 Handleplan for læsning på Sofiendalskolen Side 5 Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Pædagogisk chef Bent Bengtson (ansv.) Funktions- og område chef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Layout Grafiker Lise Særker Foto Fotograf Marianne Andersen m.fl. Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer februar 2010 De seneste fem år har Skoleafdelingen informeret lærere, pædagoger og ledere i Aalborg Kom mu nale Skolevæsen om udviklingsprojekter under Fælles Skoleudvikling og andre nye tiltag gennem Sådan gør vi. Bladet har stor værdi, da det er af væsentlig betydning, at skolerne lærer af hinanden. At erfaringer og nyerhvervet viden formidles videre, så skolerne fortløbende får ny indsigt og inspiration til arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis. Siden første blad kom på gaden, er der sket store forandringer på det formidlingsmæssige om - råde. Den elektroniske information har fået solidt fodfæste, og det er blevet hverdag for skolerne at arbejde med elektronisk kommunikation. Derfor har Skoleafdelingen nu besluttet at lade Sådan gør vi udkomme elektronisk. Der er flere fordele forbundet med en elektronisk udgivelse af bladet. For det første får vi nok alle sammen rigeligt med blade og tryksager, som vi ikke altid når at læse. For det andet belaster vi miljøet mindre, når der ikke skal trykkes godt eksemplarer af bladet hver gang. For det tredje baner omlægningen vej for hyppigere udgivelser, da udgifterne til trykning spares. Hensigten er, at Sådan gør vi fremover skal ud komme hver måned, julemåneden og sommerferiemånederne frataget. Det gør det muligt at øge aktualiteten og supplere temaartiklerne med mindre artikler og notitser om nyheder. Et elektronisk Sådan gør vi vil typisk være på fire-fem sider, så det er let at overskue og overkommeligt at få læst. Forsiden vil hver gang rumme en indholdsfortegnelse, der letter overblikket yder - ligere. Det er Skoleafdelingens håb, at skolevæsenets pædagogiske medarbejdere vil tage godt imod nyskabelsen og bruge bladet flittigt som inspiration og kilde til viden om de mange spændende projekter, der er i gang på skolerne. Har I kommentarer og ideer til bladet, er I velkomne til at kontakte redaktionsgruppen. Med venlig hilsen Lone Vestergaard, skolechef

2 En positiv tilgang til eleverne Forbud er afløst af forventninger på Seminarieskolen, der er blandt deltagerne i skoleudviklingsprogrammet PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Da vi hørte om PALS, syntes vi vist alle sammen, at det lød som noget fis. Vi kunne ikke se ideen i at begynde at opdrage på os igen. Vi mente, det var alt for sent. Men det sjove er, at det faktisk har hjulpet meget. Vi har fået meget mere ro i timerne, siger Camilla og Celine, der går i 9.a på Seminarie - skolen. Seminarieskolen deltager sammen med Høj - vang skolen, Tylstrup Skole og Mellervangskolen i et tre-årigt udviklingsprojekt PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil, der er igangsat i Danmark af Servicestyrelsen i samarbejde med Aalborg, Ikast- Brande, Herning og Holstebro kommuner. Doku - men terede erfaringer fra PALS-skoler i Norge, Island og USA viser, at PALS-projektet lever op til dets formål om at forebygge og reducere problem - adfærd blandt eleverne. Hjørnestenen i projektet er, at samtlige medarbejdere lærere, pæ da goger, sekretærer, teknisk personale, rengø rings assisten - ter m.v. inddrages i udvikling af en fælles positiv kultur, der styrker elevernes sociale og skolefaglige kompetencer. Et fælles fodslag Aalborg-skolernes deltagelse er støttet af Fælles Skoleudvikling. Charlotte Møller Mousing, PALSvejleder hos PPR, holder snor i arbejdet og uddanner fortløbende skolernes PALS-team, der typisk består af seks-otte repræsentanter for medarbejdere og ledelse samt skolens psykolog og en forældrerepræsentant. PALS-teamets opgave er at uddanne skolens medarbejdere og holde projektet på skinner. Bortset fra Mellervangskolen, som først er kommet med fra dette skoleår, arbejdede skolerne hele sidste skoleår på at skabe fundamentet for deres PALS-skole. På Seminarieskolen stod der PALS på programmet ved en pædagogisk weekend og 10 møder gennem hele året. Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag blev alle rutiner og regler vendt for at finde et fælles fodslag for udvikling af et mere positivt læringsmiljø. Camilla og Celine ved trivselsmanden, som også pryder de blå plastickort. De troede, det var noget fis, men PALS har haft stor effekt i deres 9. klasse. Annika og Jonas viser trivselszone-plakaten, der hænger overalt på skolen. Skulle man være i tvivl, er det let at få op - frisket forventningerne. Fortsættes side 3 2

3 3 Tak, fordi du gik pænt på gangen. PALS-koordinator Helle Larsen stopper en elev og belønner hende med et kort. Herefter blev der formuleret en lang række forventninger til den adfærd, der skal kendetegne skolen. Forventninger og belønninger Det fantastiske ved projektet er, at alle medarbejdere er involveret, og at vi har haft tid til at drøfte alle regler, både de skrevne og de uskrevne. Det viste sig, at det var meget forskelligt, hvilke regler personalet kendte. Det var også meget forskelligt, hvordan teamene og den enkelte lærer håndhævede reglerne, fortæller lærer Helle Larsen, der er PALS-koordinator på skolen. Da vi var enige om vores regler og ønsker til adfærd, gik vi i gang med at omformulere dem til forventninger. Vi har kun tre regler nu vis ansvar, vis respekt og vis omsorg. Til hver af disse regler har vi knyttet nogle forventninger til adfærden i forskellige arenaer. I stedet for at fokusere på dét, eleverne gør forkert, retter vi fokus mod at belønne den gode adfærd. Det giver en helt anden tilgang til eleverne. Eleverne og deres forældre blev præsenteret for PALS ved indgangen til dette skoleår. Forvent nin - g erne indøves gradvist, og det er præciseret i undervisningsplanerne, hvornår klasserne skal arbejde med PALS. Forventningerne øves gennem samtaler og rollespil, som illustrerer, hvor meget rarere det f.eks. er at være på pædagogisk læringscenter, når der er ryddet pænt op, og man venter roligt, til den voksne har tid til at hjælpe. På de månedlige personalemøder kortlægges eventuelle problemfelter og nye tiltag, der kan forbedre trivslen. Aktuelt er f.eks. gårdvagt-rutinerne sat under lup. Samler kort Overalt på skolen hænger der trivselszone-plakater, som minder eleverne om forventningerne til deres adfærd. I klasselokalet betyder god adfærd bl.a., at man kommer til tiden, lytter til hinanden og rækker hånden op. På toiletterne betyder det f.eks., at man gør rent efter sig og giver besked til en voksen, hvis et toilet er ulækkert. Som bevis på den gode adfærd belønnes eleven med et lille plastickort med en tekst, der takker eleven for at have vist respekt, ansvar og omsorg. Kortene samles i en pulje i klassen. Når klassen har samlet et aftalt antal, kan den ønske en belønning, f.eks. at se en film eller komme ud at løbe på skøjter. Hvis en elev kommer pænt gående på gangen, giver vi et kort og takker for den gode adfærd. Hvis en elev kommer løbende, siger vi ikke til ham, at man ikke må løbe på gangen. Vi spørger, hvad der var grunden til, at han ikke gik stille og roligt, forklarer skoleleder Peter Hansen. Peter Hansen pointerer, at alle medarbejdere har et ansvar for at belønne god opførsel og udvise konsekvens over for forkert adfærd. Det er ikke nok, at lærere og pædagoger holder øje med egne elever. Jo bedre medarbejderne er til den synlige anerkendelse, jo større succes. PALS fordrer, at alle er loyale over for konceptet og får den positive tilgang indarbejdet i bevidstheden. Klassen gør sig umage Annika og Jonas fra 5.b er meget glade for PALS. De synes, der er blevet mere stille i klassen. Der bliver ikke løbet så meget rundt, og der bliver ikke råbt så meget. Vi får en ny forventning hver uge. Det er sjovt at øve dem, for vores lærere finder tit på noget skørt. Vi har f.eks. lært, at man skal tale med rolig stemme i klasseværelset, at man skal række hån - Respekt, ansvar og omsorg er nøgleordene. den op, at man skal være gode ved hinanden på udearealet og gøre rent på toiletterne. Man skal også gå roligt på gangene og vente på, at det bliver ens tur, når man kommer på kontoret. Det er som om, vi gør os mere umage, fordi vi får en belønning Vi har allerede fået tre belønninger. Nu har vores lærer lovet, at vi får en fritime, når vi har kort. Og det har vi snart, forklarer Annika og Jonas. Klassefest i 9.a At kortene ikke kun har effekt hos de yngre elever, er Camillas og Cecilies 9. klasse et bevis på. Tid li - gere var der store problemer med uro og snak i timerne i deres klasse. Nu er der en helt anden stemning i klassen. Vi har fået meget mere respekt for hinanden og lærerne. Vi er også blevet bedre til at rydde op på gangen og toiletterne. Selvom det lyder skørt, er det nok belønningen, der gør PALS til en succes. At man får et kort, når man rækker hånden op. Det gør det lidt sjovt. Fortsættes side 4 3

4 Da vi havde samlet 800 kort, fik vi morgenmad i klassen. Nu sparer vi sammen til en klassefest. Vi har aftalt med lærerne, at det kræver kort. Der går nærmest lidt sport i at få dem samlet sammen, forklarer pigerne. Peter Hansen bekræfter, at PALS også har vist sig effektfuldt i de ældste klasser. Lærere, som i flere år har herset med eleverne for at få dem til at række hånden op, har med stor forbavselse måttet sande, at de blå plastickort gør underværker. Forældrerådgivning på trapperne PALS-programmet opererer med en tredelt pyramide, hvor det store grønne felt i bunden er børn, der trives. Det gule midterfelt er børn med begyndende adfærdsvanskeligheder, og det røde felt øverst er børn med større adfærdsvanskeligheder. Målet er at forhindre, at elever bevæger sig op i det røde felt. Derfor har PALS-skolerne fået uddannet forældrerådgivere, der tilbyder vejledning til forældre med børn i det gule felt. Forældrerådgivningen er et forløb, der strækker sig over tre-fem timer. Forløbet skal give forældrene redskaber til at handle anderledes og tackle konflikter ud fra en rolig og positiv tilgang. Rådgivningen bygger på PMT-O-metoden, Parent Management Training, Oregon. I konceptet ligger også, at der hurtigt kan visiteres til et egentligt behandlingsforløb hos PMT-O-terapeuter, hvis forældrerådgivningen ikke er tilstrækkelig. Seminarieskolen tilbyder det første forældrerådgivningsforløb fra marts. Samtidig begynder skolen at registrere al problemadfærd, så der skabes et bedre grundlag for at træffe beslutninger i forhold til bestemte børnegrupper. Efter sommerferien indføres der et check-in-check-ud-system for elever, der har svært ved at leve op til forventningerne. Eleverne vil hver morgen få udleveret en seddel med de ting, han/hun skal øve på. Når skole - dagen slutter, drøfter eleven og den voksne, hvordan det er gået. Charlotte Møller Mousing fortæller, at det også er hensigten at uddanne medarbejdere, der kan analysere elevernes adfærd og lave vurderinger af, Skoleleder Peter Hansen med det blå smart card, der gør små og store modtagere stolte. hvorfor en elev pludselig opfører sig uhensigtsmæssigt eller bliver ked af det. Et internationalt pust Det er nu, skolerne skal søge, hvis de ønsker at få en Comenius-assistent til næste skoleår. Før juleferien sagde Skoleafdelingen farvel til to Comenius-assistenter, Marjukka fra Åbo i Finland og Svenja fra Flensborg. De to assistenter har i efter året samarbejdet med lærerne på Gug Skole og Toft - højskolen og dermed givet undervisningen et internationalt præg. Inden længe begynder Derya fra Tyrkiet som Comenius-assistent på Ellidshøj Skole. En Comenius-assistent er en lærerstuderende eller en nyuddannet lærer fra et EU-land eller et associeret land. Assistenten har fået et EU-stipendium til et ophold på en skole i udlandet i en periode på uger. Det er ikke kun sprogfagene, der kan nyde godt af en gæsteunderviser fra udlandet. Afhængig af assistentens fagområde og interesser kan hun/han indgå i mange sammenhænge. Værtsskolernes erfaring er, at de mindste klasser også har stor fornøjelse af at møde et ungt menneske fra udlandet. Skoleafdelingen samarbejder tæt med værtsskolen og Comenius-assistenten for at sikre, at forløbet bliver godt, fagligt som socialt. Afdelingen hjælper med at finde en bolig og yder tilskud til europa/ huslejen for op til seks assistenter om året. For l ivslang-laering/comenius/assistentordningen. værtsskolen er assistentens ophold gratis. Skoleafdelingen anmoder om en kopi af ansøgningen som forudsætning for hjælp til bolig m.v. Ansøgning om en Comenius-assistent sendes online til Styrelsen for International Uddannelse Kontakt overassistent Susanne Guldbæk Schmidt, (tidl. CIRIUS) inden 29. januar Ansøgnings - Pædagogik og Udvikling, tlf , for yderligere information. skema og vejledning findes på: Fem unge Comenius-assistenter i Nordjylland samlet til træf i Aalborg i november. Svenja (tv) og Marjukka (nr. to fra højre) slog deres folder på Tofthøjskolen og Gug Skole. 4

5 Handleplan for læsning på alle årgange Danskfaglig læsning indgår i alle fag i Sofiendalskolens nye handleplan for læsning. Den er netop lagt ud på hjemmesiden, og på en pædagogisk dag 20. januar blev medarbejderne på Sofiendalskolen præsenteret for skolens nye handleplan for læsning. Handleplanen er udviklet af skolens danskfaggruppe i samarbejde med skolekonsulent Henrik Vejen, Pædagogik og Udvikling, og specialundervisningskonsulent Mona Kristensen, PPR, som et projekt under Fælles Skoleudvikling. Med handleplanen er Sofiendalskolen kommet helt på omgangshøjde med Fælles Mål 2009, der generelt opprioriterer læsning og specielt fokuserer på vigtigheden af at arbejde med faglig læsning i alle fag. Et ønske om at styrke den faglige læsning var netop årsagen til, at dansklærerne på Sofien - dalskolen fandt behov for at få udarbejdet en handleplan. Lærerne oplevede ofte, at eleverne ikke forstod begreberne i f.eks. geografi og fysik. Et centralt element i handleplanen er derfor, at lærerne skal arbejde med betydningskort og lade eleverne udarbejde ordbøger over fagudtryk. Praktisk arbejdsredskab Handleplanen er opbygget som et praktisk og let anvendeligt arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag. For hver årgang er der defineret formål og mål med læsningen. Der informeres generelt om dansk på klasse - trinnet og om læsning i andre fag, ligesom der er forslag til materialer og planlægning af undervisningen. Handleplanen rummer også en oversigt over læseprøver på de forskellige klassetrin. Læse - vejlederen vil fremover evaluere prøverne med teamene og rådgive teamene i deres arbejde med at medtænke læsningen i alle fag i årsplanerne. Handleplanen for læsning kan downloades på Sofiendalskolens hjemmeside på daks.dk. Ved hver årgang defineres mål og formål med læsningen, ligesom der informeres om læsning i dansk og de øvrige fag. Her ses et afsnit af siderne om 4. klasse. Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst - altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som elever - ne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk (se eksempel under samle - mappe læsning på intranettet.) Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater (se samlemappen: læsning på intranettet) og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog (se evt. 3. klassetrin). Herudover er det en god idé at gøre eleverne op - mærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Læsevejledere på de fleste skoler Skolerne har taget godt imod Aalborg Kommunes tilbud om tilskud til uddannelse af læsevejledere. Langt de fleste skoler har fået eller er ved at få en læsevejleder uddannet, og de nyuddannede har netop været samlet til deres første møde. Skoleafdelingen er p.t. ved at udarbejde en kommunal læsepolitik. Læsepolitikken vil tage udgangspunkt i Fælles Mål 2009, og den vil bl.a. tydeliggøre læsevejledernes fremtidige rolle. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax daks.dk skole-kultur@aalborg.dk 5