Emissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Transkript

1 Emissioner - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Emissioner Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resume 11 4 Metode og omfang 13 5 Lovgrundlag Miljøkrav i Københavns Kommune Miljøzone Øvrige miljøkrav Emissionskrav til entreprenørmateriel Emissionskrav til lastbiler Luftkvalitetskrav 18 6 Eksisterende forhold Kort beskrivelse af de miljøfarlige stoffer NO x PM 10 / PM 2, Konsekvenser af en bro i anlægsfasen Entreprenørmateriel Materialetransport til og fra byggeplads Lugt Emission af CO₂ Forventet belastning Afværgeforanstaltninger 28 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 29 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen Entreprenørmateriel Materialetransport til og fra byggeplads Lugt Emission af CO₂ Forventet belastning 31

4 9.3 Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 33 Andre alternativer og varianter Variant med spuns alternativet Oversigt over eventuelle mangler Referencer 36

5 1 Forord Dette fagnotat omhandler de forventede påvirkninger af luft og klima i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Emissioner 5 Forord

6 2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver de forventede påvirkninger af luft og klima fra anlæg af den niveaufri udfletning i Vigerslev. Der er ikke vurderet effekter i driftsfasen, idet dette med hensyn til luft og klima ikke er vurderet forskellig i forhold til 0-alternativet, da der er tale om en forlægning af en eksisterende strækning. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 1.1 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel. Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 1.2 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede Emissioner 6 Indledning

7 jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Emissioner 7 Indledning

8 Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Emissioner 8 Indledning

9 1.3 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København- Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Emissioner 9 Indledning

10 1.3.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Emissioner 10 Indledning

11 3 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet som en del af Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Notatet omhandler de luft- og klimamæssige påvirkninger, som projektet vil afstedkomme. Der er foretaget en vurdering af de luft- og klimamæssige konsekvenser i anlægsfasen af projektet, ligesom de mulige afværgeforanstaltninger er beskrevet. Idet der er tale om en forlægning af en eksisterende strækning, er påvirkningerne i driftsfasen ikke medtaget i vurderingen, idet der ikke i driftsfasen vurderes at være væsentlige forskelle i luft- og klimapåvirkningerne i forhold til 0-alternativet. Forslaget med en bro og forslaget med en tunnel er medtaget i vurderingen. Luft For begge forslag gælder, at den største kilde til påvirkning af den lokale luftkvalitet i projektområdet vurderes at være diffust støv fra håndtering af jord og materialer, kørsel på tørre, ikke-befæstede veje samt nedrivning af broer og bygninger mv. Der vil være omtrent lige meget nedrivningsarbejde ved de to forslag, hvorimod anlæggelsesarbejdet i forbindelse med en tunnel vil føre til betydeligt mere jordarbejde og jordkørsel pga. udgravning til tunnelen. Diffust støv og emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler vurderes dog at være begrænset. Så det ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af luftkvaliteten, hverken ved bro eller tunnel. Anlægsarbejdet er midlertidigt og relativt kortvarigt på de enkelte lokaliteter, og afværgeforanstaltninger kan reducere især støv betragteligt. Anlægsarbejdet vil endvidere primært ske i relativt åbne områder og over et stort areal. Hermed øges spredningen, og koncentrationen af de enkelte forureningskomponenter reduceres. I forhold til påvirkning af luftkvalitet vurderes kolonihaverne i den vestlige ende af projektområdet at være det mest udsatte område i anlægsfasen, idet de ligger tæt på anlægsområdet og de midlertidige arbejdspladsområder. Belastningen af transportveje under anlægsarbejdet ved bro vil være højest i perioden med opbygning af banedæmningen, idet der her sker megen tilkørsel af jord. Det er beregnet, at der i perioden kan være % flere lastbiler per dag på enkelte strækninger. Belastningen af transportveje under anlægsarbejdet ved tunnel vil være højest i perioden med frakørsel af opgravet jord fra udgravning til tunnelen. Emissioner 11 Ikke-teknisk resume

12 Det er beregnet, at der i perioden kan være dobbelt så mange lastbiler per dag på enkelte strækninger. Dette kan for begge forslag i disse midlertidige perioder give anledning til høje forureningsniveauer, specielt på strækninger og i tidsrum, hvor der allerede i dag er et højt baggrundsniveau. Det forudses, at forslaget med tunnel vil føre til noget større udledning af emissioner end forslaget med bro, for så vidt angår emissioner i anlægsfasen. Dog forventes det, at emissionerne selv ved tunnel vil være i en størrelsesorden, hvor de ikke vil give anledning til betydelige gener eller påvirkninger af menneskers sundhed. Klima Projektets klimabelastning er vurderet på et meget overordnet niveau og er vurderet at være marginal for begge forslag. Emissioner 12 Ikke-teknisk resume

13 4 Metode og omfang De eksisterende emissionsforhold er vurderet på baggrund af eksisterende luftkvalitetsmålinger fra det landsdækkende måleprogram administreret af Dansk Center for Miljø og Energi (DCE). Baggrundsniveauet vil indgå i vurderingen, idet det udgør basis for en eventuel merforurening i anlægsfasen, ligesom det også er en reference. Påvirkning af luft og klima fra anlæggelsen af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg vurderes. Der er ikke vurderet effekter i driftsfasen, idet der er tale om en forlægning af en eksisterende strækning, og der vil derfor ikke være væsentlig forskel i påvirkningen af luft og klima i forhold til 0-alternativet og de eksisterende forhold. Både forslaget med en bro og forslaget med en tunnel er medtaget i vurderingen. Vurderingen af påvirkningen af luftkvalitet i anlægsfasen er baseret på information om anlægsaktiviteter, en opgørelse af entreprenørmateriel og transporter. Det forventes, at anlægsaktiviteterne vil forekomme over størstedelen af projektområdet i det meste af anlægsfasen. Fokus vil være på de områder med særlig stor aktivitet og store konstruktionsarbejder. Det drejer sig om områderne med følgende aktiviteter: Bro Nedrivning af bygninger. Fjernelse af den nuværende sydlige fjerntogsbro (1 spor) over Vigerslev Allé. Etablering af ny bro over Den nye bane København - Ringsted og den eksisterende transformerstation samt ny selvstændig bro (2 spor) over Vigerslev Allé. Opbygning af dæmning, henholdsvis op til og mellem de ovenstående broer. Tunnel Nedrivning af bygninger. Fjernelse af den nuværende sydlige fjerntogsbro (1 spor) over Vigerslev Allé. Etablering af tunnel og ramper mellem Ny Ellebjerg og Vigerslev vendespor/godsplads. Omfattende lednings- og kloakomlægninger. Emissioner 13 Metode og omfang

14 De kilder, der forventes at give bidrag til luftforurening i anlægsfasen, er for begge løsninger følgende: Emission fra lastbiler, som transporterer materialer (jord, grus, beton, skærver etc.) til byggepladserne. Emissioner fra lastbiler som transporterer affald og jord fra afgravning mv. Emissioner fra gravemaskiner og andet entreprenørmateriel på byggepladserne. Tomgangskørsel med lastbiler på byggepladserne. Diffus emission af støv fra håndtering af materialer og kørsel på byggepladsen. Eventuel lugt fra håndtering af forurenet jord. Indirekte emission som følge af energiforbrug. Indirekte emission som følge af materialeforbrug. Med hensyn til emissioner fra entreprenørmaskiner og lastbiler er de primære forurenende stoffer NOx og PM 10 og PM 2,5. Effekten heraf vil være størst i lokalområdet i umiddelbar nærhed til arbejdsstedet. Denne effekt vil blive vurderet kvalitativt på basis af viden om aktiviteter og brug af maskiner og lastbiler inkl. antallet af maskiner, transporter og transportveje. I supplement hertil vil der både fra lastbil- og maskinkørsel komme et CO 2 - bidrag som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, hvilket primært vil have indflydelse på det globale klima. Diffust støv består af støv i mange kornstørrelser. Effekten heraf vil primært være af lokal art i området, der er i umiddelbar nærhed til arbejdsområdet. Diffust støv kan begrænses betragteligt ved brug af afværgeforanstaltninger såsom vanding og god renholdelse af tilkørselsveje og arbejdsarealer. Effekten af diffust støv vil blive vurderet kvalitativt på basis af viden om anlægsaktiviteter og områdets karakter. Lugt kan opstå ved opgravning/blotlægning af forurenet jord, hvor forureningskomponenter giver anledning til lugt fra eksempelvis olierester, tjære, flygtige organiske forbindelser mv. Effekten af evt. lugt vil blive vurderet kvalitativt på basis af viden om eventuelt opgrav og håndtering af forurenet jord. I vurderingen af projektets påvirkning af luftkvaliteten vil indgå overvejelser om arbejdsstedernes/transportvejenes placering i forhold til beboelse og rekreative områder, samt hvorvidt områderne er åbne og har god spredning af eventuel luftforurening. Herudover indgår overvejelser om den eksisterende luftkvalitet. Kvantificering af luftforureningen i form af spredningsberegninger er fravalgt, da anlægsfasen er midlertidig, og de enkelte aktiviteter kun sker i en begrænset periode. Emissioner 14 Metode og omfang

15 Påvirkningen af klimaet baseres på et overslag over udledning af klimagasser i anlægsfasen. Heri indgår de indirekte emissioner af CO₂ og andre klimagasser fra materiale- og energiforbrug samt fra transport og maskiner. Emissioner 15 Metode og omfang

16 5 Lovgrundlag 5.1 Miljøkrav i Københavns Kommune Miljøzone Hele Københavns Kommune er omfattet af en miljøzone. Miljøzone betyder, at alle dieseldrevne køretøjer (ikke entreprenørmaskiner) over 3,5 ton, der kører inden for miljøzonen, som minimum skal opfylde euronorm 4 eller have monteret partikelfilter/1/ Øvrige miljøkrav Københavns Kommune har forskrifter vedrørende udførsel af bygge- og anlægsarbejder i kommunen/2/. Med relevans for luftkvalitet anføres det i forskriften, at: Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af arbejdspladser skal ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støv. I tørre perioder skal udførende entreprenør foretage regelmæssig vanding i forbindelse med støvende aktiviteter. Center for Miljø afgør i tvivlstilfælde omfanget af tilstrækkelig vanding. Ved nedrivning og læsning af affald skal det sikres, at dette sker på en miljømæssigt forsvarlig måde, herunder særligt i forhold til affaldets forureningsmæssige karakter. Støvgener skal undgås/begrænses ved evt. afdækning eller vanding. Københavns Kommune har endvidere retningslinjer vedrørende udførsel af bygge- og anlægsarbejder i kommunen/3/. Københavns Kommune har indført et tomgangsregulativ for at begrænse forureningen fra holdende køretøjer. Regulativet foreskriver, at motoren i et holdende, motordrevet køretøj ikke må være i gang længere end højst nødvendigt, og højst i 1 minut/4/. 5.2 Emissionskrav til entreprenørmateriel Emissioner fra entreprenørmateriel, som anvendes til bygge- og anlægsprojekter, er reguleret via en bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile, ikke-vejgående maskiner/5/. Bekendtgørelsen dækker blandt andet emission fra dieseldrevne gravemaskiner, bulldozere, hjullæssere, kompressorer og mobilkraner. Grænseværdier for dieselmotorer med motoreffekt i området mellem 18 og 560 kw er vist i Tabel 1. Bekendtgørelsen lister en række emissionsgrænser, som indføres trinvis, se nedenstående tabel. "Ikrafttrædelsestidspunkt" betyder, at man ikke må markedsføre fabriksnye motorer efter den anførte dato, medmindre de lever op til emissionskravene. Emissioner 16 Lovgrundlag

17 Tabel 1 Grænseværdier for dieselmotorer med motoreffekt i området mellem 18 og 560 kw. Motoreffe kt kw CO HC NO x HC + NO x g/kwh Par tikl er Trin 1 37 P<75 C 6,5 1,3 9,2-0,8 5 Ikrafttrædelsestidspu nkt Motorer med vekslende hastighed Motorer med konstant hastighed 1/ Trin P E 3,5 1,0 6,0-0,2 1/ / P<130 F 5,0 1,0 6,0-0,3 1/ / P<75 G 5,0 1,3 7,0-0,4 1/ / P<37 D 5,5 1,5 8,0-0,8 1/ / Trin 3 A 130 P H 3, ,0 0,2 1/ / P<130 I 5, ,0 0,3 1/ / P<75 J 5, ,7 0,4 1/ / P<37 K 5, ,5 0,6 1/ / Trin 3 B 130 P 560 L 3,5 0,1 9 2,0-0, P<130 M 5,0 0,1 3,3-0, P<75 N 5,0 0,1 3,3-0, P<56 P 5, ,7 0,0 25 1/ / / / Trin P 560 Q 3,5 0, P<130 R 5,0 0,1 9 0,4-0,0 25 0,4-0,0 25 1/ / Emissionskrav til lastbiler I Danmark er det EU's euronormer, der fastsætter emissionsgrænser til biler, lastbiler, busser mv. Normerne er implementeret i dansk lov via Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr /6/. Grænseværdierne indføres gradvist, som det fremgår af Tabel 2. Som for grænseværdierne for de ikke-vejgående maskiner betyder "dato", at der efter denne dato ikke må markedsføres maskiner, som ikke opfylder emissionsnormerne. Emissioner 17 Lovgrundlag

18 Tabel 2 Euronormer gældende for lastbiler (g/kwh). Tier Dato CO HC NOx PM Smoke Euro I 1992, < 85 kw 4,5 1,1 8,0 0, , > 85 kw 4,5 1,1 8,0 0,36 Euro II Okt ,0 1,1 7,0 0,25 Okt ,0 1,1 7,0 0,15 Euro III Okt ,1 0,66 5,0 0,10 0,13 a 0,8 Euro IV Okt ,5 0,46 3,5 0,02 0,5 Euro V Okt ,5 0,46 2,0 0,02 0,5 Euro VI Jan ,5 0,13 0,4 0,01 a - motorer mindre end 0,75 dm 3 pr. cylinder 5.4 Luftkvalitetskrav Luftkvaliteten i Danmark reguleres vha. fælles EU-grænseværdier, og er implementeret i dansk lov via Bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvaliteten /7/. Et uddrag af kravene fremgår af nedenstående Tabel 3. Tabel 3 Danske luftkvalitetskrav. Stof Grænseværdi (µg/m 3 ) Midlingstid Statistik Frist for overholdelse af grænseværdi NO time 18 gange pr. år 40 - Gennemsnit, år SO time 24 gange pr. år timer 3 gange pr. år 20 Gennemsnit, år og vinter Partikler (PM 2,5 ) Partikler (PM 10 ) Gennemsnit, år 25 - Gennemsnit, år 20 - Gennemsnit, år timer 35 gange pr. år Emissioner 18 Lovgrundlag

19 Stof Grænseværdi (µg/m 3 ) Midlingstid Statistik Frist for overholdelse af grænseværdi 40 - Gennemsnit, år Benzen 5 - Gennemsnit, år CO timer (glidende) Maks Ozon Maks. 8 timer (glidende) 25 dage pr. år gns. 3 år Maks. 8 timer (glidende) 1 dage pr. år 2020 (referencepunkt) time Maks time Maks. over 3 timer (µg/m 3 *timer) AOT40 Maj - juli (µg/m 3 *timer) AOT40 Maj - juli 2020 (referencepunkt) Noter: 1 ) Målværdi, 2 ) Langsigtet målsætning, 3 ) Tærskelværdi for information, 4 ) Tærskelværdi for varsling. Emissioner 19 Lovgrundlag

20 6 Eksisterende forhold Eksisterende forhold er vurderet på baggrund af de eksisterende luftkvalitetsmålinger fra det landsdækkende måleprogram administreret af Dansk Center for Miljø og Energi (DCE). Luftkvaliteten i København overvåges af DCE vha. løbende målinger på 3 målestationer beliggende på to meget trafikerede strækninger i byen. Herudover findes en række målestationer i det atmosfæriske baggrundsovervågningsprogram (BOP), som har til formål at overvåge luftkvaliteten i danske landområder (dvs. uden for byer), samt havområder. Her overvåges primært koncentrationsniveauer og lagre af næringsstoffer, forsurende stoffer og tungmetaller. Målestationen Risø er valgt som repræsentativ for området uden for København. Nedenfor er gengivet resultaterne fra de relevante målestationer for 2012, baseret på tal fra DCE /8/. Tabel 4 Årlig statistik for nitrogendioxid (NO 2) i Målestation / enhed: μg/m3 Gadestation Jagtvej Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstituttet Antal målinger Gennemsnit Median 98. percentil * ) højeste Risø Grænseværdi > *) overskridelse af grænseværdi Tabel 5 Årlig statistik for partikler mindre end 10 µm (PM10) i Målestation / enhed: μg/m3 Antal målinger Gennemsnit Medi an Dage over 50 μg/m3 90 percent il Gadestation Jagtvej Gadestation H.C. Andersens Boulevard Tagstation HC Ørstedsinstitutt et Risø Grænseværdi (2005) > Maks dage Emissioner 20 Eksisterende forhold

21 De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2012 med relevans for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg er, at luftforureningen i København er høj, og at der er sket overskridelser af grænseværdien for NO₂ ved målestationen på H.C. Andersens Boulevard. Herudover viser modelberegninger fra DCE for København, at NO₂-niveauet ved Folehaven i 2012 kun lå 2 μg/m³ under grænseværdien. Da Folehaven påregnes anvendt til lastbiltransporter i forbindelse med projektet, indikerer dette, at der i området er potentielle luftkvalitetsproblemer, der skal tages højde for ved anlæg af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. 6.1 Kort beskrivelse af de miljøfarlige stoffer NO x Kvælstofoxider, NO X, består af kvælstofdioxid (NO 2 ) og kvælstofmonoxid (NO) og dannes ved forbrænding i motorer samt ved forbrænding af fossile brændstoffer ved elproduktion. Emission af disse to gasarter lægges sammen som kvælstofoxider (NO X ). Kun NO 2 er sundhedsskadelig. NO 2 og NO indgår i fotokemiske reaktioner i luften sammen med ozon (O 3 ) og flygtige organiske forbindelser (HC). Effekten af NO X er af både lokal og regional art. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO 2 er især et problem for folk med luftvejssygdomme, f.eks. astma og kronisk bronkitis samt for børn og ældre. NO X -udledningen er derudover medvirkende til sur nedbør, der kan påvirke vegetationen og sårbare vandmiljøer PM 10 / PM 2,5 PM 10 er partikler, der er mindre end 10 mikrometer i diameter. PM 10 kommer fra forbrænding og fra støvende mekaniske processer. Langtransport af PM 10 fra de øvrige europæiske lande er en væsentlig kilde i Danmark, og baggrundskoncentrationerne er derfor næsten lige så høje ude på landet, som de er inde i byen. Spidskoncentrationer af PM 10 stammer dog mest fra lokale kilder. Luftforurening med partikler har længe været kendt som sundhedsskadelig, og er primært årsag til dels luftvejssygdomme, dels hjertekarsygdomme. I de senere år er opmærksomheden blevet rettet mod størrelsesfordelingen af luftforureningspartikler som betydende for sundhedseffekterne. Meget tyder på, at specielt de ultrafine partikler (PM 2,5 ) udgør et alvorligt sundhedsmæssigt problem. Emissioner 21 Eksisterende forhold

22 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen Vurderingen af påvirkningen af luftkvalitet i anlægsfasen er baseret på information om anlægsaktiviteter samt en opgørelse af entreprenørmateriel og transporter. Det forventes, at anlægsaktiviteter af større eller mindre omfang vil forekomme over størstedelen af projektområdet i det meste af anlægsfasen. Som det er vist på Figur 5, er der planlagt tre arbejdspladser ved hhv. Retortvej 1, Vigerslev Vendespor og Godsplads samt kolonihaverne imod Vigerslev Allé. Selve anlægsarbejdet kommer dog til at foregå langs hele strækningen i en stor del af anlægsperioden. Figur 5 Arbejdspladser og intern arbejdsvej. På to af pladserne (Retortvej 1, Vigerslev Vendespor og Godsplads) kan der ske oplag af jord. Overordnet kan anlægsaktiviteterne opdeles i to grupper, nemlig sporrelaterede aktiviteter og konstruktionsaktiviteter. Dertil kommer de midlertidige arbejds- og oplagspladser, som etableres tæt ved de steder, hvor der udføres konstruktioner. Projektområdet er relativt åbent og har primært industri og baneareal som nærmeste naboer. I projektområdets nordvestlige hjørne og lige op ad arbejdsområdet ligger et kolonihaveområde, hvilket er nærmeste beboede område. Emissioner 22 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

23 Anlægsarbejdet forventes at foregå over en treårig periode opdelt i 4 stadier med start i foråret 2017 og løbende frem til sommeren Entreprenørmateriel Følgende typer materiel vurderes at skulle anvendes ved udførelsen af projektet /9/: Almindeligt entreprenørmateriel: Lastbiler jordtransport og materialeleverancer Fejemaskiner (rengøring af omkringliggende veje) Dumpere Frontlæsser Gravemaskine, rendegraver Dozer Sekantpæleborerig Betonpumpe Betonkanon Rammemaskine (spuns og pæle) Borerig (støjskærme og køreledningsfundamenter) Borerig til grundvandssænkning (reinfiltrationsbrønde) Kompaktor/tromle Grader Mobilkran og tårnkran Materiel til udlægning af asfalt. Kompressorer Grundvandspumper Nedbrydningsmateriel (betonhammer, -knuser, -skærer etc.) Ikke egentligt entreprenørmateriel: Gravekasser Struts (tværafstivning mellem spuns og sekantpæle) Sporkørende materiel: 37 t trolje 50 t trolje MTW køreledningstrolje Sporkørende gravemaskine Sporkørende gravemaskine med boreudstyr Spor- og sporskiftejusteringsmaskine DSM Ballastfordeler Sporbygningstog Skinneudlægningskran Liftvogne Huddig (skinnekørende rendegraver) Skærvevogne Ladvogne Svejsetrolje Emissioner 23 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

24 Der er foretaget en estimering af, hvilket materiel der vil blive anvendt i de forskellige stadier af projektet, og hvor mange ad gangen. Denne estimering er vist i Tabel 6. Tabel 6 Anvendelse af materiel i projektets faser Sta die Periode Aktivitet Anlægsarbejder Maskiner/emissionskilder (antal ad gangen) 1 Forår 2017 Tilslutning af Den nye bane København -Ringsted og ilægning af sporskifter i øst ved Ny Ellebjerg Station Banetekniske tilslutninger Mobilkran(1), trolje(1), sporjusteringsmaskine(1), skinneslibningsmaskine(1), svejseudstyr 2 Forår - sommer Sommer - ultimo 2017 Etablering af dæmninger samt den lange banebro, der krydser de to nye spor Etablering af støttevægge ved nyetableret fordelingsstation samt mellem forlagte spor og udfletning af Den nye bane København- Ringsted Nedrivning af etsporet jernbanebro over Vigerslev Allé Konstruktion af ny, dobbeltsporet bro over Vigerslev Allé Mindre dæmningsarbejder vest for Vigerslev Allé Demontering af brofag over Vigerslev Allé samt etablering af 2 nye brofag Nedrivning af flere erhvervsbygninger øst for Vigerslev Allé Opbygning af 130 m bro over Den nye bane København- Ringsted og omformerstation Dæmningsarbejder mellem de 2 nye broer Mobilkran(1), lastbil(2-3), betonhammer(1) Tårnkran(1), lastbil(1), betonpumpe(1), betonkanon(1), stav- /bjælkevibrator(1) Gravemaskine(2), dozer(1), dumper(2), lastbil(1), kompaktor/tromle(1) Rambuk(1), lastbil(1), borerig(1), sandblæsningsudstyr(2) Mobilkran(1), lastbil(1), betonhammer(1) Tårnkran(1), lastbil(1), betonpumpe(1), betonkanon, stav- /bjælkevibrator(1) Gravemaskine(1), dozer(1), lastbil(1), kompaktor/tromle(1) Emissioner 24 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen