Klimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg"

Transkript

1 Klimatilpasning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Klimatilpasning Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Klimatilpasning Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resume 10 4 Metode og omfang 11 5 Lovgrundlag Aftale mellem KL og Regeringen 12 6 Eksisterende forhold Tidligere undersøgelser på Den nye bane København - Ringsted Resume af trin 1-screening Resume af trin 2-screening Videnopsamling til VVM for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Oversvømmelse ved skybrud Grundvandsforhold 16 7 Konsekvenser af en overføring i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger 17 8 Konsekvenser af en overføring i driftsfasen 17 Klimatilpasning 3 Indledning

4 8.1 Afværgeforanstaltninger 17 9 Konsekvenser af en underføring i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af en underføring i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Alternativer og varianter Variant med spuns alternativet Oversigt over eventuelle mangler Referencer 20 Klimatilpasning 4 Indledning

5 Forord Dette fagnotat omhandler forhold for grundvand og drikkevand i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Klimatilpasning 5 Indledning

6 Indledning Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende klimatilpasning i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for klimatilpasning. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København- Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København-Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Klimatilpasning 6 Indledning

7 Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering. Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej. Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter Klimatilpasning 7 Indledning

8 højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Klimatilpasning 8 Indledning

9 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København-Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Klimatilpasning 9 Indledning

10 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet som en del af Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, og omhandler klimatilpasning i forhold til vand, herunder skybrud, stormflod, stigende havvandsstand og ændret grundvandsstand. Der er foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger. Københavns Kommune har i samarbejde med HOFOR udarbejdet en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan for København. I konkretisering af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg (HOFOR 2013) er der gengivet Klimatilpasning 10 Ikke-teknisk resume

11 udførte kortlægninger for oplandet. I forhold til den niveaufri udfletning er der beregnet store oversvømmelser, der hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. I anlægsfasen er der principielt ingen udfordringer i forhold til klimatilpasning, da anlægget etableres under de nuværende klimatiske forhold. Det er dog væsentligt at have fokus på oversvømmelsesområdet, hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Hvis dette område skal benyttes til arbejdsplads, materialeoplag e.l., bør der træffes foranstaltninger, som reducerer konsekvenserne ved oversvømmelser forårsaget af skybrud. I forhold til grundvand i relation til klimatilpasning er der ingen særlige forhold. I driftsfasen skal det sikres, at anlægget ikke medfører gener, der forværrer de mulige oversvømmelser forårsaget af ekstremregn. Der er ingen særlige forhold, der kræver opmærksomhed. De forventede ændringer i grundvandsstanden har ingen betydning. Alternativet med tunnel er mere sårbart i forhold til klimatilpasning. Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Tunnelen er i linjeføringen i konflikt med den skybrudstunnel, der er skitseret i masterplanen og variant 5 af konkretisering af skybrudsløsninger i København Vest og Frederiksberg Vest. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ikke at være nogen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg har samme udfordringer i forhold til klimatilpasning som 0-alternativet. Området, hvor Vigerslev Allé krydser banen, vil være truet af oversvømmelser ifm. skybrud. Metode og omfang Der fokuseres på klimatilpasning i forhold til vand, herunder skybrud, stormflod, stigende havvandstand og ændret grundvandsstand. Risikoen for oversvømmelser af banelegemerne i en klimafremskrevet situation vil blive vurderet. Vurderingen baseres bl.a. på kortlægning af oversvømmelsesrisiko og strømningsveje med inddragelse af det grundlag, der er lavet på Den nye bane København-Ringsted. Derudover inddrages viden fra Københavns Kommunes klimatilpasningsplan og skybrudsplan fra 2012 /2/. Den foreliggende kortlægning analyseres, og relevante forhold for projektet adresseres. Klimatilpasning drejer sig om anlæggets robusthed over for de forventede klimaændringer. Der fokuseres således udelukkende på driftsfasen og ikke på anlægsfasen, som udføres under de nuværende klimatiske forhold. Oversvømmelsesrisikoen i anlægsfasen vurderes derfor ikke. Klimatilpasning 11 Metode og omfang

12 De to forslag er vurderet ligeværdigt, men det vurderes, at de største udfordringer findes i forbindelse med alternativet med tunnel. Fokus vil være på de områder, der kan være påvirket ved stigende nedbør og øget grundvandsstand. Det drejer sig om følgende elementer: Strækninger der krydses af naturlige strømningsveje Hævede strækninger, der kan skabe nye barrierer og forværre forholdene Områder i niveau med eksisterende terræn Tunneler og anlæg under terræn. De kilder, der forventes at bidrage til problemer i relation af klimatilpasning, er følgende: Øget sandsynlighed for skybrud Stigende grundvandsstand. Lovgrundlag Lovgrundlaget om oversvømmelser og klimatilpasning omfatter primært implementeringen af oversvømmelsesdirektivet og kommunernes muligheder for at bede forsyningsselskaberne udarbejde detaljerede beregninger over kapacitetsproblemer i kloakkerne til brug for klimatilpasningsplanerne. Lovgrundlaget hænger sammen med det øvrige lovgrundlag for spildevand, som også omfatter regnvand. Lovgrundlaget består af følgende elementer: Oversvømmelsesloven og bekendtgørelser vedrørende oversvømmelse og erstatning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelse Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. Spildevandsafgiftsloven Aftale mellem KL og Regeringen I sommeren 2012 blev der mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Beslutningen var en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres investeringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner i 2013 /3/. Klimatilpasningsplanerne og de udarbejdede kortlægninger danner grundlaget for vurderingerne i dette fagnotat. Klimatilpasning 12 Lovgrundlag

13 Eksisterende forhold Tidligere undersøgelser på Den nye bane København - Ringsted I forbindelse med Miljøvurderingen for Den nye bane København-Ringsted blev der udført en klimakonsekvensvurdering i to trin. Vurderingerne af Den nye bane København-Ringsted danner grundlag for afgrænsningen af undersøgelsen af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Trin 1 var en screening af mulige påvirkninger /4/, og trin 2 /5/ var en nærmere vurdering af det forventede omfang af de parametre, der var fundet relevante i trin 1. Resume af trin 1-screening På grundlag af screeningen kan det konkluderes, at følgende klimavariables betydning for kapacitetsudvidelsen mellem København og Ringsted bør undersøges nærmere. Tabel 1 Potentielle klimapåvirkninger af København-Ringsted-projektet. Kan klimaforandringerne få en indvirkning på anlægget med hensyn til følgende klimavariabler? Ja Nej Bemærkninger a. Ændret nedbør - afledning af regnvand langs banen - sikring af skråningsanlæg - dimensionering af vandafledning ved vejunderføringer b. Ændret vandføring i vandløb - dimensionering af underføringer Ja Ja Ændret nedbør kan få stor betydning for vandafledningen langs banen samt afledning af vand fra vejunderføringer, viadukter m.m. Den nuværende praksis for dimensionering af vandløbsunder-føringer er ikke velbeskrevet. Under hensyntagen til fremtidige forøgede vandmængder i vandløb forårsaget af øget nedbør i vinterhalvåret bør der fastlægges en praksis for dimensionering af vandløbsunder-føringer. Specielt bør der i de følgende faser ses nærmere på de lokale forhold, hvor der skal ske dykkede underføringer af vandløb (F. eks, Greve Bæk). c. Vandstandsforhold i havet Nej Udbredelse i vandløb Klimatilpasning 13 Eksisterende forhold

14 Kan klimaforandringerne få en indvirkning på anlægget med hensyn til følgende klimavariabler? Ja Nej Bemærkninger vurderes separat. d. Ændret grundvandsstand Nej De forventede ændringer i grundvandsstanden vurderes at være meget mindre end ændringer forårsaget af ændret indvinding. e. Ændrede vandstandsforhold i søer og vandløb Ja Specifikke lokaliteter. Undersøges i forbindelse med vurdering af maksimale afstrømninger. f. Vindforhold - konstruktioner g. Temperaturforhold - skinner - køreledninger - elinstallationer Ja Ja Kan justeres løbende. Kan justeres løbende. Resume af trin 2-screening De forventede ændringer i nedbørs- og afstrømningsforholdene er så betydende, at det anbefales, at disse forhold tænkes ind i designet af Den nye bane København-Ringsted. Der er udført en vurdering af konsekvenserne for grøftesystemet langs jernbanen og af vandløbskrydsninger. Det anbefales, at grøftesystemerne dimensioneres iht. anbefalinger fra Spildevandskommiteens Skrift 27. Dette vil kunne øge gravevolumenerne til grøfter med op til ca. 8 %. For vandløbskrydsninger anbefales det at anvende Vejdirektoratets retningslinjer /6/ fremskrevet med 30 % til mindst 3,9 l/s/ha. Nærværende undersøgelse er baseret på de gældende anbefalinger fra regeringen vedrørende indarbejdelse af forventede klimaændringer i fremtidige anlæg. De forventede klimaændringer er baseret på FN's klimascenarier A2 og B2 samt EU's EU2C. Hvis forventningerne til klimaændringerne ændres, er det væsentligt at vurdere, hvor robuste de ovenstående anbefalinger er: Klimatilpasning 14 Eksisterende forhold

15 Beregninger baseret på Spildevandskomiteens Skrift 27 har givet forøgede grøftedybder på få cm, og har forøget afgravningsvolumen med op til 8 %. Disse ændringer er relativt små trods betydelige ændringer i nedbørsmønsteret (op til 20 % mere nedbør) Det vurderes derfor, at løsningen vil være robust over for variationer i de forventede klimaændringer. På vandløbssiden er situationen lidt mere kompliceret. Der er anvendt en generel forøgelse på 30 % af maksimalafstrømningerne. Det kan dog diskuteres, om de absolutte maksimumsituationer egentlig vil øges, da disse historisk ofte stammer fra snesmeltning. I en situation med forøgede temperaturer vil situationer med ekstrem snesmeltning formentlig aftage betydeligt, og dette bidrag til de ekstreme vandløbsafstrømninger må formodes at få mindre betydning. Det er således uklart, om en forøget temperaturstigning reelt vil medføre meget forøgede vandløbsafstrømninger. På dette grundlag vurderes anbefalingerne at være rimeligt robuste over for variationer i de forventede klimaændringer. Vidensopsamling til VVM for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg På grundlag af de tidligere undersøgelser af Den nye bane København-Ringsted anbefales det, at der fokuseres på oversvømmelser ifm. skybrud og ændret grundvandsstand ved miljøvurdering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Oversvømmelse ved skybrud I forbindelse med skybrud kan der opstå kapacitetsproblemer i kloaksystemerne, så der sker afstrømning og oversvømmelser på terræn. Kloaksystemerne bør være dimensioneret til at kunne håndtere hverdagsregn op til en femårshændelse i separatkloakerede områder og en 10-årshændelse i fælleskloakerede områder. Sjældnere hændelser må derfor forventes at kunne give problemer. Københavns Kommune har i samarbejde med HOFOR udarbejdet en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan for København. I konkretisering af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg (HOFOR 2013) er der gengivet udførte kortlægninger for oplandet. De overordnede strømningsveje viser, hvordan den overfladiske afstrømning vil foregå, og hvilke primære områder der berøres. Det fremgår blandt andet, at vandet fra oplandet samles i en hovedstrømningsvej fra nord mod syd af Nybrovej/Vigerslev Allé, under banen og videre mod sydøst langs banen af Frugtmarkedet/Retortvej mod Ny Ellebjerg Station, hvor det krydser Gammel Køge Landevej. Skybrudsplanen viser, hvor der forventes oversvømmelser ved en 100- årsskybrudshændelse i år I forhold til den niveaufri udfletning er der beregnet store oversvømmelser, der hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Klimatilpasning 15 Eksisterende forhold

16 I skybrudsplanen er der fastlagt et mål om, at der skal findes løsninger, så der beregningsmæssigt maksimalt sker oversvømmelse med 10 cm vand på terræn, på veje og arealer, der ikke er udlagt til oversvømmelsesområder. I konkretisering af skybrudsplanen er der således arbejdet med en masterplan og en række varianter for delområder, der tilsammen sikrer, at dette mål kan nås. Ved miljøvurderingen af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i forhold til klimatilpasning er det en væsentlig parameter, om anlægget påvirker de skitserede klimatilpasningsløsninger i skybrudsplanen. Masterplanen forholder sig indledningsvis til kendte barrierer, hvor jernbanenettet er en del af disse. I masterplanen arbejdes der med løsninger, der følger de naturlige strømningsveje. Den primære sydgående strømningsvej øst for den niveaufri udfletning er lagt, så vandet skal ledes mod øst af Vigerslev Allé og således ikke krydse jernbanen (som det gør ved de eksisterende forhold). Vandet ledes herefter af en primær strømningsvej mod syd af Ramsingsvej, hvor det ledes i en underjordisk skybrudstunnel under Gl. Køge Landevej og videre under Ellebjergvej til Valbyparken, hvorfra det ledes mod Kalveboderne. I området ved Vigerslev kan skybrudstunnellen erstattes af et alternativt forløb af blågrønne løsninger på terræn. Her ledes vandet langs jernbanetracéet, via en kortere tunnel under Gl. Køge Landevej og videre til Sjælør Blvd. Endelig arbejdes der med en længere skybrudstunnel fra Valby Langgade til Valbyparken, hvor vandet fra Vigerslev Allé ledes til denne. Grundvandsforhold I forhold til klimatilpasning er det ændringerne i grundvandsforholdene, der kan få betydning. Det forventes, at anlægget dimensioneres under hensyntagen til de eksisterende grundvandsforhold. Der henvises til kort fra som viser de nuværende og forventede fremtidige grundvandsforhold. Den nuværende grundvandsdannelse er relativt begrænset og meget uensartet. I området omkring udfletningen med værdier på under 25 mm pr. år. Dybden til middelgrundvandsstand er beregnet til 0-1 meter med enkelte arealer, hvor afstanden er større. Der må forventes behov for dræning og grundvandssænkning omkring anlæg under terræn. Der forventes en ændring af grundvandsstanden i form af et fald på op til 1 meter. Grundvandsdannelsen i området forventes på samme niveau som det nuværende med mindre ændringer på op til 20 mm/år. Klimatilpasning 16 Eksisterende forhold

17 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen I anlægsfasen er der principielt ingen udfordringer ift. klimatilpasning, da anlægget etableres under de nuværende klimatiske forhold. Problemstillingen relateret til mulige oversvømmelser ifm. skybrud skal dog adresseres, og det er væsentligt at have fokus på oversvømmelsesområdet, hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Hvis dette område skal benyttes til arbejdsplads, materialeoplag e.l., bør der træffes foranstaltninger, som reducerer konsekvenserne ved oversvømmelser forårsaget af skybrud. Den nuværende underføring fungerer som strømningsvej ved ekstreme skybrudshændelser. Hvis underføringen afspærres under anlægsarbejdet, vil en ekstrem skybrudshændelse kunne medføre betydeligt forværrede oversvømmelser opstrøms (på østsiden) af anlægget. I forhold til grundvandselementet af klimatilpasning er der ingen særlige forhold. Afværgeforanstaltninger Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Såfremt arealet avendes til arbejdsplads, bør denne sikres mod oversvømmelser. Eventuelle generatorer og andre følsomme anlæg skal placeres højt. Anvendes arealet til materialeoplag skal der ligeledes sikres ved at placere følsomme materialer over terræn. For at undgå forværring ved eventuelle skybrudshændelser må der ikke spærres for vandgennemstrømning i tunnelen. Konsekvenser af en bro i driftsfasen I driftsfasen skal det sikres, at anlægget ikke medfører gener, der forværrer de mulige oversvømmelser forårsaget af ekstremregn. På grundlag af de foreliggende tegninger er der ingen særlige forhold, der kræver opmærksomhed. De forventede ændringer i grundvandsstanden har ingen betydning. Afværgeforanstaltninger Ingen. Klimatilpasning 17 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

18 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen Alternativet med tunnel er mere sårbart i forhold til klimatilpasning end alternativet med bro. Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Ved st er der potentielle strømningsveje, der løber langs banen på begge sider og samles i det videre forløb mod sydøst. Her er der øget sandsynlighed for oversvømmelser, og designet af tunnelen skal sikre, at vandet ikke ledes ned i tunnelen fra de omkringliggende arealer. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Arealet er bl.a. udlagt til areal for tunnelteknik, redningsplads, adgangsvej og teknik for eksterne forsyningsanlæg. Endvidere er der tæt på krydsningen placeret en fremtidig nødskakt. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ingen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Afværgeforanstaltninger Det skal sikres, at vand fra strømninger på terræn ikke kan løbe ned i tunnelen under anlægsfasen. Dette er specielt relevant for den sydlige tunnel. Det vurderes, at kanten langs tracéet på ca. 30 cm er tilstrækkeligt. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Såfremt arealet avendes til arbejdsplads, bør denne sikres mod oversvømmelser. Eventuel generator og andre følsomme anlæg skal placeres højt. Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Ved st er der potentielle strømningsveje, der løber langs banen på begge sider og samles i det videre forløb mod sydøst. Her er der øget sandsynlighed for oversvømmelser, og det skal ved designet sikres, at vandet ikke ledes ned i tunnelen fra de omkringliggende arealer. Tunnelens linjeføring er i konflikt med den skybrudstunnel, der er skitseret i masterplanen og variant 5 af konkretisering af skybrudsløsninger i København Vest og Frederiksberg Vest. Hvis alternativet med tunnel vælges, skal skybrudsløsningerne skitseret i skybrudsplanen derfor tilpasses tunnelen. Ved eventuelt anlæg af en Klimatilpasning 18 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

19 skybrudstunnel skal der derfor enten findes et alternativt tracé for denne, eller den skal bores under jernbanen, hvilket kan give yderligere konsekvenser for ledningsomlægninger. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Arealet er bl.a. udlagt til areal for tunnelteknik, redningsplads, adgangsvej og teknik for eksterne forsyningsanlæg. Endvidere er der tæt på krydsningen placeret en fremtidig nødskakt. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ingen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Afværgeforanstaltninger Det skal sikres, at vand fra strømninger på terræn ikke kan løbe ned i tunnelen i driftsfasen. Dette er specielt relevant for den sydlige tunnel. Det vurderes, at opkanten langs tracéet på ca. 30 cm er tilstrækkeligt. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen skal fremtidige anlæg sikres mod oversvømmelse. Det drejer sig om areal for tunnelteknik, redningsplads mm samt nødskakten. Dette kan ske ved at hæve arealerne og hæve nedgangen til nødskakten. Endelige designkriterier bør fastlægges i designfasen. Alternativer og varianter Variant med spuns Der er ingen forskelle for klimatilpasning med en spunsløsning i forhold til hovedforslaget med en tunnel. 0-alternativet 0-alternativet er den løsning, der vil blive gennemført, hvis Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke gennemføres. Som 0-alternativ gælder den løsning, der er fundet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. En simpel indfletning betyder, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København- Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau. Øresundsbanen benyttes i dag primært til godstog til og fra Sverige, men vil i fremtiden også blive brugt til passagertog mellem Høje Taastrup og Kastrup. 0-alternativet kan derfor give udfordringer i forhold til den forventede trafikudvikling. Klimatilpasning 19 Alternativer og varianter

20 Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg har samme udfordringer i forhold til klimatilpasning som 0-alternativet. Oversigt over eventuelle mangler Denne undersøgelse er baseret på tilgængeligt materiale fra VVM-processen for Den nye bane København-Ringsted og Klimatilpasningsplan for Københavns Kommune, samt forslag til konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest. Der er ikke udført egentlige beregninger af udbredelser af oversvømmelser eller dimensioneringer af eventuelle afværgeforanstaltninger. Konkrete problemstillinger er påpeget. Det forudsættes, at klimatilpasning af selve anlægget sker i forbindelse med dimensioneringen, samt at eventuelle afværgeforanstaltninger dimensioneres under hensyntagen til anlæggets konkrete udformning. Referencer /1/ /2/ Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest, HOFOR december 2013 /3/ oekonomi-for- 2013/~/media/Publikationer/Imported/2012/Aftaler%20om%20den%20kommun ale%20og%20regionale%20%c3%b8konomi%20for%202013/aftaler%20om%20de n%20kommunale%20og%20regionale%20%c3%b8konomi%20for%202013_web.a shx /4/ Trafikstyrelsen Klimakonsekvensvurdering, Trin 1 screening, Nybygningsog udbygningsløsningen, København-Ringsted-projektet /5/ Trafikstyrelsen Klimakonsekvensvurdering, Trin 2 - vurdering af afvandingsforhold og vandløb, Nybygnings- og udbygningsløsningen, København- Ringsted-projektet /6/ Vejregel for afvandingskonstruktioner, Vejregelrådet, Vejdirektoratet. December 2009 Klimatilpasning 20 Oversigt over eventuelle mangler

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Arealbehov. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Arealbehov - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Ny version fra den 15.december 2014. Fejl på side 30 om H/F Gasværksarbejdernes er rettet. Arealbehov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Planforhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Planforhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-238-4 Planforhold Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt. Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 145 Offentligt Miljøredegørelse Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg Januar 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Niveaufri

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Emissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Emissioner. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Emissioner - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-237-7 Emissioner Indhold Side 1 Forord

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener. Fagnotat. Køge Nord - Næstved Trafikale gener samt støv-, lys- og lugtgener Fagnotat Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 26.02.2014 Mette Daugaard Petersen Senest revideret dato Senest revideret af 20.02.2014 Anne Mette Bach-Jacobsen,

Læs mere

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet

Kolonihaverapport Nybygningsløsningen. September 2009. København-Ringsted projektet Kolonihaverapport Nybygningsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Nybygningsløsningen Baggrund Baggrund Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Danmarks hurtigste jernbane

Danmarks hurtigste jernbane Danmarks hurtigste jernbane Den nye bane København-Ringsted Danmarks hurtigste jernbane færdig i 2018 Flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Miljøredegørelse. - Høringsudgave. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Miljøredegørelse. - Høringsudgave. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Miljøredegørelse - Høringsudgave Hastighedsopgradering gennem Ringsted Miljøredegørelse Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-191-2 Forord Med den

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4

Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 4 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land Kloakering i det åbne land NK-Forsyning A/S September 2013 Spildevand Din ejendom skal kloakeres Efter spildevandsplanen for Næstved Kommune skal flere landsbyer og ejendomme i det åbne land kloakeres.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen

Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Arealforhold og ekspropriationer København-Ringsted Banen Indhold Indledning 3 Den nye bane 4 Arealerne til den nye bane 5 Sådan er reglerne 6 Sådan foregår det 7 Ekspropriationer 9 Øvrige forhold 12 Klagemuligheder

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord

Jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet.

Roskilde. København. Køge. Ringsted. København-Ringsted projektet Miljøredegørelse 1 høringsudgave. København-Ringsted projektet. Roskilde København Køge Ringsted København-Ringsted projektet September 2008 København-Ringsted projektet København-Ringsted projektet Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde

Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002. Høringsnotat S-tog til Roskilde Høringsnotat om S-tog til Roskilde Marts 2002 Høringsnotat S-tog til Roskilde INDHOLD 1. KORT OM PROJEKTET Baggrund for den valgte S-togsløsning 4 4 2. BORGERNE ER BLEVET HØRT Høringsperioden Generelle

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk. 17. juli 2013 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5700 Svendborg mt@svendborg.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 88 10 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere