Klimatilpasning. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Transkript

1 Klimatilpasning - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

2 Klimatilpasning Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Klimatilpasning Indhold Side 1 Forord 5 2 Indledning Generelt Baggrund Beskrivelse af hovedforslaget Anlægsfase og driftsfase Beskrivelse af alternativet Anlægsfase og driftsfase 10 3 Ikke-teknisk resume 10 4 Metode og omfang 11 5 Lovgrundlag Aftale mellem KL og Regeringen 12 6 Eksisterende forhold Tidligere undersøgelser på Den nye bane København - Ringsted Resume af trin 1-screening Resume af trin 2-screening Videnopsamling til VVM for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Oversvømmelse ved skybrud Grundvandsforhold 16 7 Konsekvenser af en overføring i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger 17 8 Konsekvenser af en overføring i driftsfasen 17 Klimatilpasning 3 Indledning

4 8.1 Afværgeforanstaltninger 17 9 Konsekvenser af en underføring i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger Konsekvenser af en underføring i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Alternativer og varianter Variant med spuns alternativet Oversigt over eventuelle mangler Referencer 20 Klimatilpasning 4 Indledning

5 Forord Dette fagnotat omhandler forhold for grundvand og drikkevand i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Klimatilpasning 5 Indledning

6 Indledning Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende klimatilpasning i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. I notatet beskrives projektets konsekvenser for klimatilpasning. De forventede konsekvenser gennemgås både for anlægsfase og driftsfase. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København- Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København-Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Klimatilpasning 6 Indledning

7 Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering. Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej. Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundsbanens spor. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter Klimatilpasning 7 Indledning

8 højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Klimatilpasning 8 Indledning

9 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealerne syd for de eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive påvirket væsentligt mere i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagelsen af Den nye bane København-Ringsted i I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Klimatilpasning 9 Indledning

10 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når Signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er udarbejdet som en del af Banedanmarks projekt Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg, og omhandler klimatilpasning i forhold til vand, herunder skybrud, stormflod, stigende havvandsstand og ændret grundvandsstand. Der er foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser i såvel anlægs- som driftsfasen samt angivet mulige afværgeforanstaltninger. Københavns Kommune har i samarbejde med HOFOR udarbejdet en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan for København. I konkretisering af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg (HOFOR 2013) er der gengivet Klimatilpasning 10 Ikke-teknisk resume

11 udførte kortlægninger for oplandet. I forhold til den niveaufri udfletning er der beregnet store oversvømmelser, der hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. I anlægsfasen er der principielt ingen udfordringer i forhold til klimatilpasning, da anlægget etableres under de nuværende klimatiske forhold. Det er dog væsentligt at have fokus på oversvømmelsesområdet, hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Hvis dette område skal benyttes til arbejdsplads, materialeoplag e.l., bør der træffes foranstaltninger, som reducerer konsekvenserne ved oversvømmelser forårsaget af skybrud. I forhold til grundvand i relation til klimatilpasning er der ingen særlige forhold. I driftsfasen skal det sikres, at anlægget ikke medfører gener, der forværrer de mulige oversvømmelser forårsaget af ekstremregn. Der er ingen særlige forhold, der kræver opmærksomhed. De forventede ændringer i grundvandsstanden har ingen betydning. Alternativet med tunnel er mere sårbart i forhold til klimatilpasning. Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Tunnelen er i linjeføringen i konflikt med den skybrudstunnel, der er skitseret i masterplanen og variant 5 af konkretisering af skybrudsløsninger i København Vest og Frederiksberg Vest. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ikke at være nogen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg har samme udfordringer i forhold til klimatilpasning som 0-alternativet. Området, hvor Vigerslev Allé krydser banen, vil være truet af oversvømmelser ifm. skybrud. Metode og omfang Der fokuseres på klimatilpasning i forhold til vand, herunder skybrud, stormflod, stigende havvandstand og ændret grundvandsstand. Risikoen for oversvømmelser af banelegemerne i en klimafremskrevet situation vil blive vurderet. Vurderingen baseres bl.a. på kortlægning af oversvømmelsesrisiko og strømningsveje med inddragelse af det grundlag, der er lavet på Den nye bane København-Ringsted. Derudover inddrages viden fra Københavns Kommunes klimatilpasningsplan og skybrudsplan fra 2012 /2/. Den foreliggende kortlægning analyseres, og relevante forhold for projektet adresseres. Klimatilpasning drejer sig om anlæggets robusthed over for de forventede klimaændringer. Der fokuseres således udelukkende på driftsfasen og ikke på anlægsfasen, som udføres under de nuværende klimatiske forhold. Oversvømmelsesrisikoen i anlægsfasen vurderes derfor ikke. Klimatilpasning 11 Metode og omfang

12 De to forslag er vurderet ligeværdigt, men det vurderes, at de største udfordringer findes i forbindelse med alternativet med tunnel. Fokus vil være på de områder, der kan være påvirket ved stigende nedbør og øget grundvandsstand. Det drejer sig om følgende elementer: Strækninger der krydses af naturlige strømningsveje Hævede strækninger, der kan skabe nye barrierer og forværre forholdene Områder i niveau med eksisterende terræn Tunneler og anlæg under terræn. De kilder, der forventes at bidrage til problemer i relation af klimatilpasning, er følgende: Øget sandsynlighed for skybrud Stigende grundvandsstand. Lovgrundlag Lovgrundlaget om oversvømmelser og klimatilpasning omfatter primært implementeringen af oversvømmelsesdirektivet og kommunernes muligheder for at bede forsyningsselskaberne udarbejde detaljerede beregninger over kapacitetsproblemer i kloakkerne til brug for klimatilpasningsplanerne. Lovgrundlaget hænger sammen med det øvrige lovgrundlag for spildevand, som også omfatter regnvand. Lovgrundlaget består af følgende elementer: Oversvømmelsesloven og bekendtgørelser vedrørende oversvømmelse og erstatning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelse Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. Spildevandsafgiftsloven Aftale mellem KL og Regeringen I sommeren 2012 blev der mellem regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Beslutningen var en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres investeringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner i 2013 /3/. Klimatilpasningsplanerne og de udarbejdede kortlægninger danner grundlaget for vurderingerne i dette fagnotat. Klimatilpasning 12 Lovgrundlag

13 Eksisterende forhold Tidligere undersøgelser på Den nye bane København - Ringsted I forbindelse med Miljøvurderingen for Den nye bane København-Ringsted blev der udført en klimakonsekvensvurdering i to trin. Vurderingerne af Den nye bane København-Ringsted danner grundlag for afgrænsningen af undersøgelsen af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Trin 1 var en screening af mulige påvirkninger /4/, og trin 2 /5/ var en nærmere vurdering af det forventede omfang af de parametre, der var fundet relevante i trin 1. Resume af trin 1-screening På grundlag af screeningen kan det konkluderes, at følgende klimavariables betydning for kapacitetsudvidelsen mellem København og Ringsted bør undersøges nærmere. Tabel 1 Potentielle klimapåvirkninger af København-Ringsted-projektet. Kan klimaforandringerne få en indvirkning på anlægget med hensyn til følgende klimavariabler? Ja Nej Bemærkninger a. Ændret nedbør - afledning af regnvand langs banen - sikring af skråningsanlæg - dimensionering af vandafledning ved vejunderføringer b. Ændret vandføring i vandløb - dimensionering af underføringer Ja Ja Ændret nedbør kan få stor betydning for vandafledningen langs banen samt afledning af vand fra vejunderføringer, viadukter m.m. Den nuværende praksis for dimensionering af vandløbsunder-føringer er ikke velbeskrevet. Under hensyntagen til fremtidige forøgede vandmængder i vandløb forårsaget af øget nedbør i vinterhalvåret bør der fastlægges en praksis for dimensionering af vandløbsunder-føringer. Specielt bør der i de følgende faser ses nærmere på de lokale forhold, hvor der skal ske dykkede underføringer af vandløb (F. eks, Greve Bæk). c. Vandstandsforhold i havet Nej Udbredelse i vandløb Klimatilpasning 13 Eksisterende forhold

14 Kan klimaforandringerne få en indvirkning på anlægget med hensyn til følgende klimavariabler? Ja Nej Bemærkninger vurderes separat. d. Ændret grundvandsstand Nej De forventede ændringer i grundvandsstanden vurderes at være meget mindre end ændringer forårsaget af ændret indvinding. e. Ændrede vandstandsforhold i søer og vandløb Ja Specifikke lokaliteter. Undersøges i forbindelse med vurdering af maksimale afstrømninger. f. Vindforhold - konstruktioner g. Temperaturforhold - skinner - køreledninger - elinstallationer Ja Ja Kan justeres løbende. Kan justeres løbende. Resume af trin 2-screening De forventede ændringer i nedbørs- og afstrømningsforholdene er så betydende, at det anbefales, at disse forhold tænkes ind i designet af Den nye bane København-Ringsted. Der er udført en vurdering af konsekvenserne for grøftesystemet langs jernbanen og af vandløbskrydsninger. Det anbefales, at grøftesystemerne dimensioneres iht. anbefalinger fra Spildevandskommiteens Skrift 27. Dette vil kunne øge gravevolumenerne til grøfter med op til ca. 8 %. For vandløbskrydsninger anbefales det at anvende Vejdirektoratets retningslinjer /6/ fremskrevet med 30 % til mindst 3,9 l/s/ha. Nærværende undersøgelse er baseret på de gældende anbefalinger fra regeringen vedrørende indarbejdelse af forventede klimaændringer i fremtidige anlæg. De forventede klimaændringer er baseret på FN's klimascenarier A2 og B2 samt EU's EU2C. Hvis forventningerne til klimaændringerne ændres, er det væsentligt at vurdere, hvor robuste de ovenstående anbefalinger er: Klimatilpasning 14 Eksisterende forhold

15 Beregninger baseret på Spildevandskomiteens Skrift 27 har givet forøgede grøftedybder på få cm, og har forøget afgravningsvolumen med op til 8 %. Disse ændringer er relativt små trods betydelige ændringer i nedbørsmønsteret (op til 20 % mere nedbør) Det vurderes derfor, at løsningen vil være robust over for variationer i de forventede klimaændringer. På vandløbssiden er situationen lidt mere kompliceret. Der er anvendt en generel forøgelse på 30 % af maksimalafstrømningerne. Det kan dog diskuteres, om de absolutte maksimumsituationer egentlig vil øges, da disse historisk ofte stammer fra snesmeltning. I en situation med forøgede temperaturer vil situationer med ekstrem snesmeltning formentlig aftage betydeligt, og dette bidrag til de ekstreme vandløbsafstrømninger må formodes at få mindre betydning. Det er således uklart, om en forøget temperaturstigning reelt vil medføre meget forøgede vandløbsafstrømninger. På dette grundlag vurderes anbefalingerne at være rimeligt robuste over for variationer i de forventede klimaændringer. Vidensopsamling til VVM for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg På grundlag af de tidligere undersøgelser af Den nye bane København-Ringsted anbefales det, at der fokuseres på oversvømmelser ifm. skybrud og ændret grundvandsstand ved miljøvurdering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Oversvømmelse ved skybrud I forbindelse med skybrud kan der opstå kapacitetsproblemer i kloaksystemerne, så der sker afstrømning og oversvømmelser på terræn. Kloaksystemerne bør være dimensioneret til at kunne håndtere hverdagsregn op til en femårshændelse i separatkloakerede områder og en 10-årshændelse i fælleskloakerede områder. Sjældnere hændelser må derfor forventes at kunne give problemer. Københavns Kommune har i samarbejde med HOFOR udarbejdet en klimatilpasningsplan og en skybrudsplan for København. I konkretisering af skybrudsplanen for København Vest og Frederiksberg (HOFOR 2013) er der gengivet udførte kortlægninger for oplandet. De overordnede strømningsveje viser, hvordan den overfladiske afstrømning vil foregå, og hvilke primære områder der berøres. Det fremgår blandt andet, at vandet fra oplandet samles i en hovedstrømningsvej fra nord mod syd af Nybrovej/Vigerslev Allé, under banen og videre mod sydøst langs banen af Frugtmarkedet/Retortvej mod Ny Ellebjerg Station, hvor det krydser Gammel Køge Landevej. Skybrudsplanen viser, hvor der forventes oversvømmelser ved en 100- årsskybrudshændelse i år I forhold til den niveaufri udfletning er der beregnet store oversvømmelser, der hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Klimatilpasning 15 Eksisterende forhold

16 I skybrudsplanen er der fastlagt et mål om, at der skal findes løsninger, så der beregningsmæssigt maksimalt sker oversvømmelse med 10 cm vand på terræn, på veje og arealer, der ikke er udlagt til oversvømmelsesområder. I konkretisering af skybrudsplanen er der således arbejdet med en masterplan og en række varianter for delområder, der tilsammen sikrer, at dette mål kan nås. Ved miljøvurderingen af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg i forhold til klimatilpasning er det en væsentlig parameter, om anlægget påvirker de skitserede klimatilpasningsløsninger i skybrudsplanen. Masterplanen forholder sig indledningsvis til kendte barrierer, hvor jernbanenettet er en del af disse. I masterplanen arbejdes der med løsninger, der følger de naturlige strømningsveje. Den primære sydgående strømningsvej øst for den niveaufri udfletning er lagt, så vandet skal ledes mod øst af Vigerslev Allé og således ikke krydse jernbanen (som det gør ved de eksisterende forhold). Vandet ledes herefter af en primær strømningsvej mod syd af Ramsingsvej, hvor det ledes i en underjordisk skybrudstunnel under Gl. Køge Landevej og videre under Ellebjergvej til Valbyparken, hvorfra det ledes mod Kalveboderne. I området ved Vigerslev kan skybrudstunnellen erstattes af et alternativt forløb af blågrønne løsninger på terræn. Her ledes vandet langs jernbanetracéet, via en kortere tunnel under Gl. Køge Landevej og videre til Sjælør Blvd. Endelig arbejdes der med en længere skybrudstunnel fra Valby Langgade til Valbyparken, hvor vandet fra Vigerslev Allé ledes til denne. Grundvandsforhold I forhold til klimatilpasning er det ændringerne i grundvandsforholdene, der kan få betydning. Det forventes, at anlægget dimensioneres under hensyntagen til de eksisterende grundvandsforhold. Der henvises til kort fra som viser de nuværende og forventede fremtidige grundvandsforhold. Den nuværende grundvandsdannelse er relativt begrænset og meget uensartet. I området omkring udfletningen med værdier på under 25 mm pr. år. Dybden til middelgrundvandsstand er beregnet til 0-1 meter med enkelte arealer, hvor afstanden er større. Der må forventes behov for dræning og grundvandssænkning omkring anlæg under terræn. Der forventes en ændring af grundvandsstanden i form af et fald på op til 1 meter. Grundvandsdannelsen i området forventes på samme niveau som det nuværende med mindre ændringer på op til 20 mm/år. Klimatilpasning 16 Eksisterende forhold

17 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen I anlægsfasen er der principielt ingen udfordringer ift. klimatilpasning, da anlægget etableres under de nuværende klimatiske forhold. Problemstillingen relateret til mulige oversvømmelser ifm. skybrud skal dog adresseres, og det er væsentligt at have fokus på oversvømmelsesområdet, hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen. Hvis dette område skal benyttes til arbejdsplads, materialeoplag e.l., bør der træffes foranstaltninger, som reducerer konsekvenserne ved oversvømmelser forårsaget af skybrud. Den nuværende underføring fungerer som strømningsvej ved ekstreme skybrudshændelser. Hvis underføringen afspærres under anlægsarbejdet, vil en ekstrem skybrudshændelse kunne medføre betydeligt forværrede oversvømmelser opstrøms (på østsiden) af anlægget. I forhold til grundvandselementet af klimatilpasning er der ingen særlige forhold. Afværgeforanstaltninger Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Såfremt arealet avendes til arbejdsplads, bør denne sikres mod oversvømmelser. Eventuelle generatorer og andre følsomme anlæg skal placeres højt. Anvendes arealet til materialeoplag skal der ligeledes sikres ved at placere følsomme materialer over terræn. For at undgå forværring ved eventuelle skybrudshændelser må der ikke spærres for vandgennemstrømning i tunnelen. Konsekvenser af en bro i driftsfasen I driftsfasen skal det sikres, at anlægget ikke medfører gener, der forværrer de mulige oversvømmelser forårsaget af ekstremregn. På grundlag af de foreliggende tegninger er der ingen særlige forhold, der kræver opmærksomhed. De forventede ændringer i grundvandsstanden har ingen betydning. Afværgeforanstaltninger Ingen. Klimatilpasning 17 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

18 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen Alternativet med tunnel er mere sårbart i forhold til klimatilpasning end alternativet med bro. Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Ved st er der potentielle strømningsveje, der løber langs banen på begge sider og samles i det videre forløb mod sydøst. Her er der øget sandsynlighed for oversvømmelser, og designet af tunnelen skal sikre, at vandet ikke ledes ned i tunnelen fra de omkringliggende arealer. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Arealet er bl.a. udlagt til areal for tunnelteknik, redningsplads, adgangsvej og teknik for eksterne forsyningsanlæg. Endvidere er der tæt på krydsningen placeret en fremtidig nødskakt. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ingen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Afværgeforanstaltninger Det skal sikres, at vand fra strømninger på terræn ikke kan løbe ned i tunnelen under anlægsfasen. Dette er specielt relevant for den sydlige tunnel. Det vurderes, at kanten langs tracéet på ca. 30 cm er tilstrækkeligt. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Såfremt arealet avendes til arbejdsplads, bør denne sikres mod oversvømmelser. Eventuel generator og andre følsomme anlæg skal placeres højt. Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen Det skal sikres, at der ikke ledes vand ned i tunnelen ved ramperne. Ingen af ramperne ligger dog i områder med væsentlige oversvømmelsestrusler. Ved st er der potentielle strømningsveje, der løber langs banen på begge sider og samles i det videre forløb mod sydøst. Her er der øget sandsynlighed for oversvømmelser, og det skal ved designet sikres, at vandet ikke ledes ned i tunnelen fra de omkringliggende arealer. Tunnelens linjeføring er i konflikt med den skybrudstunnel, der er skitseret i masterplanen og variant 5 af konkretisering af skybrudsløsninger i København Vest og Frederiksberg Vest. Hvis alternativet med tunnel vælges, skal skybrudsløsningerne skitseret i skybrudsplanen derfor tilpasses tunnelen. Ved eventuelt anlæg af en Klimatilpasning 18 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

19 skybrudstunnel skal der derfor enten findes et alternativt tracé for denne, eller den skal bores under jernbanen, hvilket kan give yderligere konsekvenser for ledningsomlægninger. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen, skal der være fokus på risiko for oversvømmelser. Arealet er bl.a. udlagt til areal for tunnelteknik, redningsplads, adgangsvej og teknik for eksterne forsyningsanlæg. Endvidere er der tæt på krydsningen placeret en fremtidig nødskakt. I forhold til de ændrede grundvandsforhold vurderes der ingen væsentlige problemstillinger. Anlægget skal dog dimensioneres under hensyntagen til de forventede ændringer. Afværgeforanstaltninger Det skal sikres, at vand fra strømninger på terræn ikke kan løbe ned i tunnelen i driftsfasen. Dette er specielt relevant for den sydlige tunnel. Det vurderes, at opkanten langs tracéet på ca. 30 cm er tilstrækkeligt. Hvor Vigerslev Allé krydser jernbanen skal fremtidige anlæg sikres mod oversvømmelse. Det drejer sig om areal for tunnelteknik, redningsplads mm samt nødskakten. Dette kan ske ved at hæve arealerne og hæve nedgangen til nødskakten. Endelige designkriterier bør fastlægges i designfasen. Alternativer og varianter Variant med spuns Der er ingen forskelle for klimatilpasning med en spunsløsning i forhold til hovedforslaget med en tunnel. 0-alternativet 0-alternativet er den løsning, der vil blive gennemført, hvis Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ikke gennemføres. Som 0-alternativ gælder den løsning, der er fundet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. En simpel indfletning betyder, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København- Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau. Øresundsbanen benyttes i dag primært til godstog til og fra Sverige, men vil i fremtiden også blive brugt til passagertog mellem Høje Taastrup og Kastrup. 0-alternativet kan derfor give udfordringer i forhold til den forventede trafikudvikling. Klimatilpasning 19 Alternativer og varianter

20 Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg har samme udfordringer i forhold til klimatilpasning som 0-alternativet. Oversigt over eventuelle mangler Denne undersøgelse er baseret på tilgængeligt materiale fra VVM-processen for Den nye bane København-Ringsted og Klimatilpasningsplan for Københavns Kommune, samt forslag til konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest. Der er ikke udført egentlige beregninger af udbredelser af oversvømmelser eller dimensioneringer af eventuelle afværgeforanstaltninger. Konkrete problemstillinger er påpeget. Det forudsættes, at klimatilpasning af selve anlægget sker i forbindelse med dimensioneringen, samt at eventuelle afværgeforanstaltninger dimensioneres under hensyntagen til anlæggets konkrete udformning. Referencer /1/ /2/ Konkretisering af skybrudsplan for København Vest og Frederiksberg Vest, HOFOR december 2013 /3/ oekonomi-for- 2013/~/media/Publikationer/Imported/2012/Aftaler%20om%20den%20kommun ale%20og%20regionale%20%c3%b8konomi%20for%202013/aftaler%20om%20de n%20kommunale%20og%20regionale%20%c3%b8konomi%20for%202013_web.a shx /4/ Trafikstyrelsen Klimakonsekvensvurdering, Trin 1 screening, Nybygningsog udbygningsløsningen, København-Ringsted-projektet /5/ Trafikstyrelsen Klimakonsekvensvurdering, Trin 2 - vurdering af afvandingsforhold og vandløb, Nybygnings- og udbygningsløsningen, København- Ringsted-projektet /6/ Vejregel for afvandingskonstruktioner, Vejregelrådet, Vejdirektoratet. December 2009 Klimatilpasning 20 Oversigt over eventuelle mangler