Depression vor tidsalders vrangside

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Depression vor tidsalders vrangside"

Transkript

1 Depression vor tidsalders vrangside

2

3 Örebro Studies in Sociology 10 Anders Petersen Depression vor tidsalders vrangside

4 Anders Petersen, 2007 Titel: Depression vor tidsalders vrangside Utgivare: Universitetsbiblioteket Redaktör: Maria Alsbjer Tryck: Intellecta DocuSys, V Frölunda 10/2007 issn isbn

5 Akademisk avhandling för filosofie doktorsexamen i sociologi, framlagd vid Örebro universitet Abstract Anders Petersen (2007): Depression vor tidsalders vrangside. Örebro Studies in Sociology 10, 215 pp. What are the social conditions that enable depression to play a significant societal role in contemporary Western societies? This is the leading question of the dissertation. As an alternative to those who claim that contemporary depression is constructed by the exorbitant consumption of antidepressants, it is stated that both depression and the consumption of antidepressants is possible due to contemporary social conditions. Inspired by the analysis of modernity by Wagner, and on the basis of the theoretical concept of third modernity as proposed by Carleheden, it is claimed that an ethical conduct of life that demands authentic self-realization has been institutionalised in our historical epoch. By analysing how authentic self-realization is being realized in the new spirit of capitalism (Boltanski & Chiapello), it is being concluded that the socializing parameters of third modernity are those of being able to be active, flexible, polyvalent, adaptable, versatile etc. selves. Hence, authentic self-realization in imbued with these normative demands. In relation to the phenomenon of depression this is interesting, because contemporary depression can be understood, not as a subjective condition, but as a phenomenon of lack. What is being applauded in the society of today is just what depressive individuals lack, namely the ability to act in accordance with the normative claims of self-realization. Depressed individuals are in that sense failed selves (Ehrenberg) who represent and informs us about the other side of contemporary normative self-realization requirements. In other words: Within present-day society the institutionalized demands for authentic self-realization and depression have become each others anti-thesis. This socially demanded form of self-realization which is put under the scrutiny of normative critique (Taylor) is thus exactly what allows for depression to play such a significant role in present-day Western societies. Keywords: third modernity, new spirit of capitalism, authenticity, self-realization, depression, normative critique.

6

7 Indhold

8 Kapitel Autenticitet i kapitalismens nye ånd manifestationen af et blidt barbari I. Kapitalismens nye ånd Kapitalismens åndsfaser Legitimitetsordner Kritik II. Autentisk selvrealisering i den nye kapitalismes ånd Den projektorienterede cité Autentisk selvrealisering som garant for ansættelsesbarhed III. Autentisk selvrealisering som blidt barbari IV. Den nye kapitalismes ånd og anomi V. Afslutning Kapitel Selvrealisering og depression I. Depression som genereret af tab II. Selvrealisering som kronisk belastning og depression Selvet i selvrealiseringsrouletten II. Depression som handlings- og utilstrækkelighedspatologi Den store person og depression III. Selvrealisering, antidepressiva og depression IV. Kritiske bemærkninger V. Afslutning Kapitel Autenticitet og anerkendelse I. Autenticitetsbegrebets korrektion Filosofisk antropologi Autenticitetens krav om socialitet II. Anerkendelse i autenticitetskulturen III. Diskussion IV. Afslutning Kapitel Konklusion og perspektiver I. Sammenfatning og uddybende refleksioner Uddybende refleksioner II. Perspektiver og fremtidig forskning Litteratur...193

9 9

10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32

33

34

35 35

36 36

37 37

38 38

39 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48

49 49

50 50

51 51

52 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64

65 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 73

74 74

75 75

76 76

77 77

78 78

79 79

80 80

81 81

82 82

83 83

84 84

85 85

86 86

87 87

88 88

89 89

90 90

91 91

92 92

93

94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 99

100 100

101 101

102 102

103 103

104 104

105 105

106 106

107 107

108 108

109 109

110 110

111 111

112 112

113 113

114 114

115 115

116 116

117 117

118 118

119 119

120

121 121

122 122

123 123

124 124

125 125

126 126

127 127

128 128

129 129

130 130

131 131

132 132

133 133

134 134

135 135

136 136

137 137

138 138

139 Kapitel 6 Selvrealisering og depression I de foregående kapitler er følgende betingelser for depressionens fremtrædende samfundsrolle blevet fremskrevet. I den tredje modernitet er autentisk selvrealisering ikke alene den kulturelle norm par exellence, men er også blevet en institutionaliseret fordring. Den er med andre ord blevet en form for disciplin i sig selv, som det kræves, at nutidens individer efterlever. Dennes psykiske vrangside kunne beskrives ved hjælp af Kohuts begreb Tragic Man. Men hvor Kohuts begreb betoner fraværet af muligheden for autentisk selvrealisering som lidelsesgenererende, argumenterede jeg for, at samtidens psykiske lidelsesform bliver mere prægnant i relation til selve fordringen om konstant at skulle realisere sit autentiske selv. Med Boltanski & Chiapello fik jeg fyldt indhold på autenticitetsbegrebet ved at analysere det inden for grænserne af den nye kapitalismes ånd. I og med den optik opstod muligheden for at anskue kravet om permanent realisering af det autentiske selv som katalysator for nutidens normative socialisation. Som denne udviklings distinkte anomiindikatorer konkretiseredes den øgede mængde selvmord (især blandt unge mennesker) og, nærmest en passant, nutidens depressionsforekomst. I afhandlingens perspektiv er som det nu gerne skulle stå klart især den sidstnævnte indikator interessant. Depression fremstår nemlig som den sociale patologi, der på tydeligste vis orienterer om vrangsiden af nutidens sociale betingelser for selvrealisering. Således muliggøres et tolkningsspektrum, hvor depressionens fremtrædende samfundsrolle analyseres i forhold til det pres, som nutidens selvrealiseringsfordringer udsætter den individuelle psyke for. Spørgsmålet er, hvordan den analyse mere specifikt kan udfolde sig. For at eksplicitere dette vil jeg i det foreliggende kapitel fokusere på sammenfaldet mellem depressionens samfundstilknytning og nutidens selvrealiseringsvilkår. I det foreliggende kapitel 111 fortsætter jeg således analysen af de generative mekanismer, der har muliggjort depressionens markante samfundsmæssige rolle. I modsætning til de foregående kapitler har det følgende imidlertid mere karakter af forløsning end af en yderligere retroduktiv bevægelse i virkelighedens dybde. Hermed mener jeg, at kapitlet skal opfattes som det ekspliciterende punkt, hvor de analytiske tråde væves sammen til en samlet helhed. Til hjælp for dette arbejde har jeg valgt at vende mig mod Alain 111 I kapitlet indgår der afsnit fra Petersen (2005)

140 Ehrenberg, og især mod tankerne i hans mest kendte værk La Fatique d être soi Dépression et société (2000). Således fungerer Ehrenbergs tanker som en del af det kit, der systematiserer og dermed sammenbinder de tre analytiske tråde, jeg spandt i kapitel 3. I den forstand har Ehrenberg en central funktion. Han anvendes nemlig mere præcist til at koble pointerne fra det ætiologiske, det sociologisk-psykologiske og det socialkonstruktivistiske perspektiv (se kapitel 3) sammen med samtidsdiagnostikken. Hertil behøver jeg dog ingen udtømmende teoretisk udlægning af Ehrenbergs univers. Snarere vil jeg plukke frit fra hans teoretiske værktøjskasse, ligesom jeg vil inddrage supplerende ansatser, hvor jeg finder det nødvendigt. Inden jeg bevæger mig ind på denne fortolkningsvej, synes det imidlertid at være på sin plads at rette opmærksomheden mod et anderledes forklaringsperspektiv end det, jeg plæderer for. Det inciterende ved dette perspektiv er ud over at det er skrevet af en psykiater at det tilbyder en anderledes sammenkobling af samtidsdiagnose og depressionens fremtrædende rolle i nutiden. For derfor at kridte stregerne op så klart som muligt finder jeg det givende at konfrontere dette perspektiv med mig eget. Kapitlets opbygning ser således ud som følger: I det første afsnit forklarer jeg Dan G. Blazers (2005) depressionsperspektiv (I). I og med den forklaring bliver det muligt at drage demarkationslinjerne for mit eget perspektiv, hvilket jeg tager fat på i afsnit to. Her fokuserer jeg på, hvordan fordringen om nutidens selvrealisering kan siges at antage form af en kronisk belastning, der risikerer at slå over i depression (II). I det næste afsnit koncentrerer jeg mig om at tydeliggøre, hvordan nutidens depressionsforståelse står i et klart modsætningsforhold til den individforståelse, der favoriseres i nutiden (III). Disse afsnit leder mig frem til at skærpe opmærksomheden om den normative rolle, som forbruget af antidepressiva har i relation til nutidens depressionsopfattelse (IV). Det næste afsnit formulerer en række kritikpunkter rettet mod en sociologi a la Ehrenbergs, der ikke ønsker at situere en kritik af de depressionsfremmende samfundsforhold inden for rammerne af en normativ funderet teori (V). Afslutningsvis rekapituleres kapitlets centrale pointer, hvorefter der bygges bro til afhandlingens næste kapitel (VI). I. Depression som genereret af tab I The Age Of Melancholy Major Depression and its discontents (Blazer 2005) 112 benytter Blazer sig af en ganske anden argumentationsstrategi end den, jeg argumenterer for i 112 To kommentarer skal knyttes til titlen. For det første er vor epoke allerede blevet betegnet som melankoliens tidsalder. Allerede i begyndelsen af 1980 erne anvendte Hagnell et al. (1982) sig af den terminologi. For det andet forholder Blazer sig til fænomenet Major Depression, som, hvilket jeg viste i kapitel 1 og 2, minder meget om ICD -10 s forståelse af moderat og svær depressionslidelse

141 afhandlingen. Ganske vist opponerer Blazer, ligesom jeg, kraftigt imod den ensidiggørelse af depressionsbegrebet, som den medicinske model og psykiatriens diagnosefokusering har medført, ligesom han også beklager, at sygdommen er blevet reduceret til individuelle hjerneanlæg (Blazer 2005: 27). 113 Til trods for disse lighedspunkter adskiller vores perspektiver sig dog tydeligt fra hinanden. Som afsæt for sin samtidsdiagnostiske kobling benytter Blazer sig nemlig af en relativt radikal postmoderne optik, hvor kodeordet for nutidens samfundsmæssige situation er opløsning. Således er overskriften på Blazers kapitel 8: Tingene falder fra hinanden: Samfund og depression i det 21. århundrede (Blazer 2005: 135; min oversættelse). I Blazers sprogbrug skal denne opløsningsanalytik tages ganske bogstaveligt. All that is solid melts into air synes at være et valgsprog, han kunne skrive under på. 114 Samfundets sociale transformation har omstruktureret de vestlige samfund 115 til ukendelighed, og ingen samfundsmæssig genindlejringsproces, for at tale med Wagner, synes at have fundet sted. Derfor er udviklingens fremmeste konsekvens krise, kaos, destabilitet og menneskelig isolation. Med en geografisk metafor kan man sige: Alting sedimenteres, og intet aflejres. 116 Set i den sammenhæng er det ikke underligt, at Blazer analyserer det postmoderne samfund som depressionsinitierende. For nærmere at forklare sammenhængen benytter Blazer sig af en tabs-terminologi, hvor depressionens stigende frekvens forklares ved hjælp af hele otte former for tab. Overordnet set rangerer disse under det største tab af dem alle, nemlig tabet af håb. Håbløshed synes at ride nutidens vestlige samfund som en mare. Det får Blazer til at reflektere over, om den stigende depressionsprævalens i nutidens vestlige samfund måske afspejler en stigende samfundsmæssig håbløshed (Blazer 2005: 152; min oversættelse). For at grave et spadestik dybere forbinder Blazer altså denne antagelse til otte former for tab. Disse tab virker ikke alene understøttende for depressionens nuværende forståelsesramme (den medicinske model), men forklarer også dens stigende frekvens. Ifølge Blazer karakteriseres de som følger: 113 I den forbindelse gør Blazer sig til talsmand for, at psykiatrien skal genoptage den socialpsykiatriske tradition og ved hjælp af en god portion sociologisk fantasi (han refererer ganske rigtigt til C.W. Mills: Blazer 2005: 135) forklare og analysere depressionens samfundsmæssige forankring ud fra dens sociale og kulturelle bundethed. 114 Meget sigende for tilgangens karakter indleder Blazer det omtalte kapitel med følgende strofe fra et digt af W.B. Yeats: Tingene falder fra hinanden; midtpunktet kan ikke holde; Verden regeres af rent anarki (Yeats i Blazer 2005: 135; min oversættelse). 115 Blazer forholder sig næsten udelukkende til USA, når han beskriver samfundstransformationerne. 116 Sammenligningen med Baumans flydende modernitetsforståelse er her åbenbar (se Bauman 2000)

142 1. Tab af historie (story): Med det postmoderne undermineres det samfundsmæssige erfaringsreservoir eller mytologien i McIntyres forstand (McIntyre 1983) - som ellers skulle flette den enkeltes narrativ sammen med samfundets. Det betyder, at individets individuelle historie forlenes med en absolut værdi, hvorfor depressionens sociale og kulturelle bundethed tabes af syne. Depression kan kun være en individuel lidelse! 2. Tab af sprog: I det postmoderne tages det individuelle sprog ikke for gode varer, når individet fortæller sin egen lidelseshistorie. Sproget, og dermed følelsesmæssige udtryk og tanker, tilpasses med andre ord allerede eksisterende forståelsesrammer. I relation til nutidens depressionsforståelse betyder det, at der snarere lyttes til Prozac (Kramer 1997) eller ICD-10 end til patientens depressionshistorie. 3. Tab af selv: Selvet i det postmoderne erfares som mangetydigt, uden nogen virkelig kerneidentitet. Derfor kan depression, når den behandles som en kemisk ubalance i hjernen, adskilles fra den person, der lider. Der er med andre ord ikke noget entydigt selv, der tages til indtægt for depressionen. 4. Tab af sammenhold: Med det postmoderne fejres den sociale og kulturelle diversitet, alt imens depressionsbehandlingen fortsat sidder fast i en samfundsmæssig enhedstanke. Det betyder, at der i medicineringen af depression ses bort fra kulturelle forskelle blandt de lidende og derned fra den indflydelse disse forskelle måtte have. 5. Tab af tillid: I det postmoderne hærger tvivlen og dermed en manglende tro på et fast forankret ståsted. Uden nogen sikker grund mangler skredet mod depressionen dermed en af sine mest bastante stopklodser. 6. Tab af orientering: I det postmoderne samfund gives ingen ingen sikkerhed, ingen stabil orden eller forudsigelighed, hvilket berøver individet muligheden for sikre retningslinjer for fremtidens livsprojekt. Dermed forstærkes risikoen for depressionsinternalisering. 7. Meningstab: Det postmoderne samfund har afskrevet sig muligheden for genuin meningsdannelse, i hvert fald hvis denne hviler på en åndelig platform. Med den medicinske models farmakologifokusering afskrives depressionens mulige åndelige indhold og hermed frakobles dens potentielle årsag fra virkningen. 8. Nihilisme: Det postmoderne samfund præges af nihilisme, hvilket blot forstærker depressionens grundelementer (Blazer 2005: ). Mange af punkterne kan måske forekomme temmelig esoteriske, men pointen er svær at tage fejl af. Det postmoderne samfund har en iboende håbløshed, meningsløshed, nihilisme, disorientering osv., der blot forstærker og understøtter de symptomer, nutidens

143 depressionsforståelse hviler på. Samtidig virker den postmoderne opsætning mere end almindeligt befordrende for den måde, den medicinske model tackler depression på. Det postmoderne byder med andre ord antidepressiva varmt velkommen, eftersom denne behandlingsform passer perfekt ind i tidsåndens sociale modalitet. Kort og godt betoner Blazer altså, at depressionens samfundsmæssige rolle kan tilskrives de sociale og kulturelle kræfter, som definerer den postmoderne tilstand. 117 Jeg mener ikke, at Blazers perspektiv er overbevisende. I min optik er den tredje modernitet ikke karakteriseret ved håbløshed per se. Jeg mener snarere, at den tredje modernitets håbløshed for nu at blive i Blazers terminologi - udelukkende kan tilskrives dem, der ikke har held med deres selvrealisering. I den forstand synes Blazer altså ikke at tegne et vellignende billede af vor tids vestlige samfund. Han synes snarere fanget i sin postmoderne anskuelse, hvilket forleder ham til at anvende en forsimplet argumentationsstrategi. Han overvurderer simpelthen tabsanalytikkens forklaringskraft og overvurderer dermed også relationen mellem tab og fremvæksten af depression. Divergensen mellem min og hans position kan derved siges at have en samtidsdiagnostisk grund. Hvor Blazers transformationsoptik er forankret i en vidtrækkende opløsningsforståelse, er min bundet til en kompleksitetsforståelse. Sidstnævnte perspektiv indebærer, at transformationen fra den anden til den tredje modernitet ikke er ensbetydende med en generel erosion af samfundets normer, men snarere med en gennemgribende omvæltning af disse. 118 Det betyder, at alting ikke blot kan siges at falde fra hinanden, som Blazer vurderer. Nye normer har forankret sig i samfundets samlede neksus, hvorfor fastsættelsen af en ny social logik har kunnet påvises: Det vidner indlejringen af den autentiske tidsalder og den nye kapitalismes ånd om. I den ansats foreligger der imidlertid ingen forestilling om, at efterlevelse af samtidens normative fordringer svøbes i en realiseringskappe, der uden videre kan tages på. Tværtimod: Fordringerne væves af et uhørt mangesidigt og komplekst stof. Pointen er, at nutidens gældende normer på sin vis fremstår som relativt begribelige (og tilmed lokkende), i hvert fald hvad angår deres umiddelbare form. Dog er realiseringsindholdet pluralt og løst defineret i en sådan grad, at selve efterlevelseshandlingen er mere end almindeligt anstrengende. Denne skelnen mellem form og indhold er central, for eftersom de nutidige normers form er forholdsvis evident, samtidig med at retningslinjerne for, hvordan deres indhold skal udfyldes, bliver sløret, opstår risikoen for, at disse normer kan 117 David A. Karp har i sin analyse af depressionens sociale årsager samme standpunkt. Han mener, at den postmoderne tilstand utvivlsomt skaber en kollektiv identitetskrise, eftersom et kulturelt fragmenteret samfund producerer nedbrudte og syge (dis-eased) selver (Karp 1996: 187; min oversættelse). 118 Ligeledes gælder det især i forhold til selvet

144 være anomigenererende. Det er det, jeg med specifikt fokus på nutidens autentiske selvrealiseringsvilkår har forsøgt at vise i de foregående kapitler. I relation til, hvorfor depressionens fremtrædende rolle bliver mulig i vores tidsalder, spiller denne skelnen en væsentlig analytisk rolle. I stedet for at fokusere på den gensidige forbindelse mellem normfravær og depression stiller jeg skarpt på forholdet mellem normkompleksitet og depression. Således vil jeg i nedenstående afsnit pege på, hvordan nutidens autentiske selvrealiseringsfordring kan forstås som en kronisk belastning, der risikerer at lede til udmattelse af selvet og dermed til depression. II. Selvrealisering som kronisk belastning og depression I kapitel 3 definerede jeg betydningen af en kronisk belastning, men for at genopfriske tankegangen vil jeg alligevel indledningsvis rekapitulere de væsentligste pointer. En kronisk belastning defineres først og fremmest som en vedvarende stressfaktor, hvis forekomst potentielt påvirker individets psykiske sundhed i negativ retning. Det centrale indhold af de kroniske belastninger er karakteriseret ved det forhold, at individet ikke uden møje og besvær kan trække sig bort fra belastningernes knudepunkt. Der findes med andre ord en indbygget forudsætning om, at kroniske belastninger ikke umiddelbart kan affærdiges, elimineres eller opløses. Således indebærer de kroniske belastninger et fravær af kontrol over deres umiddelbare beskaffenhed. For at få ordentligt greb om, hvorfor nutidens autentiske selvrealisering kan karakteriseres som en kronisk belastning, der virker depressionsinitierende, er det imidlertid ikke nok at henvise til det faktum, at det er blevet en organiseret praktik og institutionel fordring. Ganske vist er individet underlagt et voldsomt pres for at realisere denne fordring og derfor også under et enormt socialt tryk for at leve op til de normer, som fordringerne foreskriver. På den måde kan det institutionelle forventningspres siges at udgøre fundamentet for autentisk selvrealisering som kronisk belastning. Men for virkelig at begribe denne problematiks kompleksitet må vi imidlertid også forstå, hvad det er, individet blotlægger i sin autentiske selvrealisering, og dermed hvad der belastes i og med selvrealiseringen. I det følgende vil jeg vise, at det springende punkt i den forbindelse er anvendelsen af individets inderste som det primære brændstof for selvrealiseringen. Som vist i det foregående betinges autentisk selvrealisering af den instrospektive kultivering af individets inderste. I vor tid er det autentiske selv altså underlagt en essentialistisk præmis om, at der findes en indre impuls, som blomstrer, når blot den hjælpes på vej. Alene ved at dyrke sin indre impuls definerer individet sin forskellighed fra andre,

145 forvalter sin ansættelsesbarhed på den bedst mulig måde og lever dermed op til samfundets normative socialisationsfordringer. Individets inderste er i den forstand et bearbejdningsvenligt råmateriale, som under favorable forhold kan modelleres efter, hvilke fordringer der skal opfyldes. Det indebærer samtidig, at det inderste fremstår som den primære energikilde, hvorfra der skal hentes brændstof til individets præstationsmotorer. Kort og godt betyder det, at succeskriteriet for den autentiske selvrealisering befinder sig i psyken, fordi den er hjemsted for individets personlige præstationsressourcer. Jeg har været inde på det før. Den akse, som den autentiske selvrealisering roterer omkring, defineres snarere som en produktion end som en konstruktion. Psyken er selve instrumentet for denne produktion. Dersom vi skal bringe noget substantielt med til markedet, tvinges vi derfor til at tune vores psyke tilstrækkeligt til, at vores brand-selv kan gøre sig bemærket og derved omsættes. I den forstand oplyser selvrealiseringsfordringerne om fremvæksten af et nyt præstationsbegreb. 119 Det er således ikke længere de store overarmes styrke, der opfattes som handlingens og præstationens kardinalpunkt, men psykens mulighed for at gøre netop sin partikulære aktivitet, fleksibilitet, omstillingsparathed, mobilitet osv. markedspåfaldende. Set på den baggrund er det ikke underligt, at nutiden tiljubler muligheden for vedvarende manipulation med indvendigheden (Ehrenberg 2000: 17). Indvendigheden kan nemlig opfattes som det investeringsobjekt, hvorfra individets personlige værditilvækst skal udspringe. Investeringen i indvendigheden kan dermed siges at være afgørende for, om individet optimerer eller reducerer sine samfundsmæssige vinderchancer. I den sammenhæng mener Ehrenberg, at det er muligt at drage paralleller til sportens verden. Især er dens konkurrenceforståelse interessant, da den drager klare demarkationslinjer mellem dem, der vinder, og dem, der taber (Ehrenberg 1986: 49). Det er der ikke noget uretfærdigt i. Eftersom alle (principielt) konkurrerer på lige vilkår, må det være noget andet, der afgør retfærdighedsspørgsmålet. I sportens verden er det ret simpelt her gælder meritokratiets love. Hvis man er bedre end den anden og vinder med fair midler, er retten så at sige på ens side. Endnu mere simpelt bliver det, når man skal forklare, hvorfor nogle mennesker vinder, og andre taber. Ud over talent, færdighed og træning tales der inden for sportsverdenen uafbrudt om at have det i sig, hvormed der refereres til individets vindermentalitet og vinderinstinkt. Begge disse begreber henfører til individets kapacitet til at opildne og anspore sig selv psykisk, så det kan yde excellente præstationer. I den forstand 119 Dette er ikke tilfældet, hvor jeg skal gå i dybden med det nye præstationsbegreb

146 hædres og æres vinderne også for (ud over sejren) deres evne til at maksimere deres psykiske præstationer og realisere disse i en specifik handlingskontekst. 120 Hovedpointen hos Ehrenberg er, at sportens konkurrenceforståelse har bredt sig til næsten alle nutidens sociale forhold (Ehrenberg 1995: 39). Oversættes det til praksistermer, er forudsætningen for en fortløbende cementering af egne vinderchancer at individet vedvarende stimulerer og opmuntrer sine psykiske kræfter, så den autentiske selvrealisering kan drives fremad: Alene herigennem kan individet afstemme sine inderste præstationscylindre med samfundets foranderlige selvrealiseringsfordringer. Autentisk selvrealisering er på den måde blevet en krævende præstation, som skal holdes i konstant aktivitet for at være gangbar mønt. Bestandig aktivitet reducerer logisk nok muligheden for ophold. Individet har altså ikke tid til at hvile på laurbærrene. Faktisk opfattes hvile som stagnation, hvortil der er knyttet en straf. Straffen for at hvile kan forklares med følgende: En cyklist, der holder op med at trampe i pedalerne, falder af cyklen. For at holde sig på cyklen, må man altså trampe uafbrudt. Hvem ønsker at falde af? Alene tanken om at falde af cyklen er skrækindjagende. At falde af cyklen kan i denne kontekst sammenlignes med det at tabe og dermed med personlig udslettelse. Ergo er stilstand det kviksand, som individets autentiske selvrealisering drukner i. Ikke underligt, at realiseringen af det autentiske selv i vor tid betragtes som en livslang proces, hvor den kontinuerlige forfølgelse af personlige vinderchancer stiller krav om en konstant opadgående præstationskurve. Følgende Baumancitat sætter situationen på spidsen: Nu til dags er vi alle ligesom Alice (i Eventyrland AP.), som Lewis Carroll advarede om, at ser du, det kræver al den renden, du kan præstere, for at forblive på samme sted. Hvis du ønsker at bevæge dig et andet sted hen, må du løbe dobbelt så hurtigt! (Bauman 2006b: 23; min oversættelse). I fordringen om autentisk selvrealisering er et uforanderligt eller sindigt tempo ikke nok. Faktisk forventes vi hele tiden at kunne løbe lidt stærkere. 120 To eksempler kan illustrerer den fascination, som sportsudøverens evne til at manipulere med psyken er genstand for. For det første fik Tyler Hamilton (tidligere cykelrytter hos det danske hold CSC) nærmet helgenstatus, da han i Tour de France 2005 kørte løbet med et brækket kraveben. Hans evne til at lade sit vinderhoved overvinde smerten blev opfattet som en stor triumf, som alle kunne lære af. Et andet kuriøst eksempel kommer fra den svenske ishockeyverden. En kendt kommentator, Niklas Wikegaard, udtrykte sin begejstring over et holds præstation på følgende måde. Jeg citerer frit fra leveren: Selv med mælkesyrer helt oppe i tænderne blev de ved med at udstråle, at de bare ville vinde. Det var intet andet end magnifikt at se på

147 Selvet i selvrealiseringsrouletten Betragtes det fremlagte perspektiv ved hjælp af en metafor, kan nutidens individer opfattes som kuglen i en selvrealiseringsroulette, hvor alle de røde og sorte felter omfattes af krav om uophørlig optimering af indvendigheden. Roulettens indre grammatik kræver simpelthen, at individet følger med autenticitetsfordringernes udvikling. Det er i relation hertil, at fordringen om autentisk selvrealisering som kronisk belastning gør fyldest. Det bliver meningsfuldt at tale om, at individets psyke belastes betragteligt, i og med at nutidens autentiske selvrealiseringsindhold er så løst defineret. I den forstand bliver belastningen åbenlys, fordi selvrealiseringskravet ikke ledsages af en guide eller en ordbog, der kan oversætter normerne til indholdstermer. Individet skal altså selv være ansvarlig for at realisere de svært oversættelige normer og dermed dissekere deres komplekse betydningsindhold. Dersom det ikke er muligt at danne sig et nogenlunde klart billede af normernes indhold, kan bevidstheden om normernes forventede praksisrealisering virke stressudløsende og dermed nedbrydende for individets psyke. Dette forstærkes af, at muligheden for at undslippe selvrealiseringsfordringerne stort set er lig nul, og at muligheden for at kontrollere fordringernes indholdsmæssige beskaffenhed er stærkt reduceret. Mere tankevækkende er det imidlertid, at kriterierne for at opfylde normerne er ubestemte. De har ingen finalitet. Selvrealiseringsrouletten stopper så at sige aldrig, eftersom nye fordringer altid vil give rouletten fornyet rotationskraft. Dermed forstærkes det prekære forhold mellem præstation og autentisk selvrealisering yderligere. Med det bestandige flow af nye fordringer ændres betingelserne for normernes efterlevelse, og dermed forandrer betingelserne for de præstationer, der skal sikre efterlevelsen, sig også. I den forstand kommer ræsonnementet om, at selvrealiseringsfordringernes belastning kan udmatte individets psyke og dermed skabe forudsætningerne for internaliseringen af depression, til sin ret. Som Honneth, med direkte reference til Ehrenberg, skriver: Den permanente tvang, der består i, at de ud af deres indre liv skal fremdrage stoffet til en autentisk selvrealisering, kræver af subjekterne en vedvarende form for introspektion, som på et eller andet punkt samtidig må føre ud i tomheden, og et sådant punkt, i hvilket de psykiske oplevelser også ved et stærkt forsæt ikke længere fastsætter livsfuldbyrdelsens retning, markerer ifølge Ehrenberg det øjeblik, hvor depressionen begynder (Honneth 2005: 57-58). Dermed får vi tydeliggjort forholdet mellem autentisk selvrealisering som kronisk belastning og depression. Depressionen indtræffer i det øjeblik, hvor selvet bliver udmattet af de

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Metaforens gøren Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Store forventninger til læreren på den ene side, på den anden side en angst for, at læreren ikke kan indfri

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere