AFRAPPORTERING AF RESULTATMÅL VED HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRAPPORTERING AF RESULTATMÅL VED HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE 2014-15"

Transkript

1 AFRAPPORTERING AF RESULTATMÅL VED HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE

2 Afrapportering af resultatløn basisrammen juni 2015 Indledende bemærkninger Da det stod klart i foråret 2014, at erhvervsuddannelsesreformen ville få afgørende betydning for den måde, erhvervsuddannelserne fra 2015 skal gennemføres på, i første omgang grundforløbene, var det oplagt, at resultatkontrakterne skulle fokuseres om at gøre skolen klar til at disse forandringer. Det stod også klart, at det var nødvendigt grundlæggende at ændre organisationen som følge heraf, og udfordringen var derfor dobbelt, at ændre organisationen og ændre måden uddannelserne skal gennemføres samtidigt. Det var en hidtil uprøvet udfordring. I resultatsammenhæng blev disse to processer adskilt. De uddannelsesmæssige forandringer blev henlagt til basisrammen med ansvar uddelegeret på alle de chefer og ledere, der skulle involveres, og organisationsforandringen blev henlagt til ekstrarammen, hvor direktøren alene havde ansvaret for, at den blev implementeret i et tempo og i en form, så organisationen stadig var intakt og i stand til at løse sin opgave, også for så vidt angår den daglige drift. Udfordringerne blev ikke mindre af, at der skulle igangsættes nye arbejdstidsregler for EUD-lærerne. Arbejdstidsregler som lærere og tillidsrepræsentanter mildest talt var skeptiske over for, i og med reglerne ikke var blevet til ved overenskomstforhandlinger men som følge af et lovindgreb. Den lokale undervisningsplan for hver enkelt uddannelse er et vigtigt redskab til at sikre undervisningens kvalitet, niveau, validitet og reproducerbarhed. Imidlertid har det været ledelsens opfattelse, og det har der været belæg for, at den lokale undervisningsplan har været en formel mappe, der stod i reolen. Den var ikke altid opdateret i forhold til de nyeste ændringer i uddannelsesordningerne, og den blev ikke brugt som et levende værktøj for lærernes daglige arbejde. Med nye grundforløb fra 2015 var det derfor en oplagt mulighed at få startet forfra med en enklere ramme for undervisningsplanen. Skolen valgte også som led i organisationsforandringen at støtte blandt andet dette arbejde ved at ansætte en pædagogisk konsulent med praktiske og akademiske kompetencer indenfor læring og pædagogik. Nedenfor gives en kortfattet resumerende redegørelse for hvert af disse hovedområder, idet den dokumentation i form af beskrivelser og bilag, der knytter sig til ledere og chefers arbejde, er meget omfattende og udgør papirhøje på 10 cm. Målene for gymnasieområdet knytter sig til den nye situation, der opstod med OK13. De faste tidsnormer for forberedelse og andre af lærernes opgaver blev afløst af fokus på opgaven og en samlet gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentlig, dog udregnet som en årsnorm og med mulighed for under visse omstændigheder at få godkendt merarbejde til udbetaling. Det politiske formål var også at få mere undervisning og studietid for de samme penge. Det har betydet et stort behov for løbende dialogbaserede samtaler mellem lederne og medarbejderne om opgavernes varetagelse og dialog med faggrupper og lærerteams. Det har i OK 13 s første år lagt et stort og langsigtet uholdbart pres på lederne. Et kulturforandringsprojekt har skullet intendere at ændre dette forhold i retning af mere selvledelse og at definere ledelsesrummet. Hertil kan lægges, at det er en almindelig antagelse, at så meget daglig planlægning og koordinering som muligt bør ske direkte mellem lærerne, det giver potentielt større engagement og tilfredshed og dermed formentlig en bedre undervisning. Til gengæld er det så ledelsens opgave at sætte strategisk retning på skolens udvikling. 1

3 De ændringer, det medfører for lederne, er det, der har begrundet det arbejde, der er præsteret inden for rammerne af resultatkontrakterne. På det økonomiske område har de nye arbejdstidsregler betydet, at alle hidtidige nøgletal og opgørelsesmetoder har skullet dannes på nye måder, så der kan præsteres valide estimater, styringsgrundlag og kvartalsvise økonomirapporter. På institutionsniveau har der fælles for erhvervsgymnasiet og EUD skullet etableres et styrket samarbejde mellem UU og kommunernes forvaltninger. Der har endvidere været behov for at synliggøre skolens mangeartede uddannelser, det er i særlig grad sket ved det stort anlagte Skoleskills, det rullende gymnasium og et væld af andre aktiviteter. Men ikke mindst skulle den nye dagsorden, der er sat med EUD-reformen, informeres bredt, og det har været vurderingen, at kommunerne først meget sent blev klar over de nye udfordringer, det stiller folkeskolerne og beskæftigelsessystemet. 95 % målsætningen bliver med reformen ikke længere relevant for erhvervsskolerne. Nu er der fokus på at optage dem, der vil og kan, det skal sikre skolerne bedre omdømme og herigennem føre til øget tilgang, mindre frafald og øget faglighed. I resultatperioden er der imidlertid arbejdet med gammelkendte metoder til at minimere frafald som angivet i handlingsplan for øget gennemførelse. Der har endvidere været arbejdet med at etablere en ordning med en studenterpræst, som der har vist sig et meget stort behov for hos de skoler, der allerede har en sådan ordning. Ordningen har skullet tage sigte på at etablere et rum, hvor der kan snakkes om identitetsproblemer, personlige problemer og andre forhold, der ligger den unge på sinde, hvor samtalepartneren ikke tager notat, ikke har nogen dagsorden og ikke repræsenterer nogen myndighed. Endvidere overvejes om en teologisk kompetence også kan anvendes til det nye fag livsoplysning i EUD s grundforløb. Målene, der er arbejdet med i 2014/2015 er følgende: 1. EUD 1.1 Udvikling af GF1 på EUD a) Grundforløbspakker til ordinært forløb b) Grundforløbspakker til voksne c) Logistik d) Ansvar, lærerdækning e) Pædagogiske principper 1.2 Implementering af lærernes arbejdstid i EUD 1.3 LUP under lup 2. Erhvervsgymnasiet 2.1 Kulturforankring a) Strategisk ledelse b) Fra mindre lederinvolvering til mere lærerinvolvering c) Lederne skal have mere tid til det personlige lederskab 2.2 Faglig udvikling af undervisningen 3. Fælles for EUD og erhvervsgymnasiet 3.1 Profilering 2

4 a) Styrke samarbejdet med UU og kommunerne b) Tilbud til folkeskolens elever og lærere c) Beskrivelse af reformen til brug i vejledningssammenhæng 3.2 Indsats mod frafald a) Tidlig indsats b) Tilknytning af præst Forkortelser I afrapporteringen anvendes en række forkortelser. Disse er defineret her, sorteret alfabetisk: ATU Akademiet for talentfulde unge DLU Drift, ledelse og udvikling EUD Erhvervsuddannelse EUV Erhvervsuddannelse for voksne EUX Erhvervsuddannelse + gymnasial uddannelse FOF Folkeligt Oplysnings Forbund GF Grundforløb HF Hovedforløb HHX Højere handelseksamen HTX Højere teknisk eksamen IUC Ikast ungdomscenter/10. klassescenter LUP Lokal uddannelsesplan LUU Lokal uddannelsesudvalg PROmidt Produktionsskolen i Ikast-Brande kommune PU Pædagogisk udviklingskonsulent RKV Realkompetencevurdering SKP Skolepraktik SIP Skoleudvikling i praksis STX Studentereksamen TR Tillidsrepræsentant UU Ungdommens uddannelsesvejledning YE Young Enterprise 3

5 1. EUD 1.1 Udvikling af GF1 og GF2 på EUD a) Grundforløbspakker til ordinært forløb Uddannelsesinstitutionen og den enkelte afdeling skal fremstå professionelt med velbeskrevne grundforløbspakker/ fagretninger. En korrekt sammensætning udfordrer elevernes valg af uddannelse og gør dem nysgerrige, men gør samtidig eleverne i stand til at træffe et overvejet og begrundet uddannelsesvalg. Der blev nedsat en reform-2015 arbejdsgruppe med tovholdere for hver undergruppe GF1, GF2, EUX, EUV, Vejledning og Kvalitet. 7 fagretninger er beskrevet, godkendt af ministeriet og lagt i Uddannelsesledere fra samtlige afdelinger samt udvalgte lærere var inddraget i arbejdet og har deltaget i processen. Der er fastsat overordnede rammer for GF1, og disse er præsenteret for deltagerne i arbejdsgrupperne. Undervisningsministeriets læringskonsulenter har været på skolen og været facilitatorer på arbejdet med udvikling og indhold af erhvervsfag 1-8. Der afholdes løbende informationsmøder om Reform 2015 for skolens lærere og ledere. Desuden har der været afholdt møder for eksterne bl.a. UU, kommuner, skoleledere og skolelærere. Der har været arbejdet ud fra nedenstående tidsramme: December Godkendelse af 7 fagretninger Januar 1. af 4 SIP-kurser (skoleudvikling i praksis) Januar Færdigudarbejde rammer for GF1 Februar Præsentation af rammer for GF1 Februar Informationsmøde for forældre og kommende elever Februar Besøg af Undervisningsministeriets læringskonsulenter Februar Infomøde Generatorsalen Februar/marts Fagretningstemadag Marts/april Udarbejde indhold i fagretninger Marts/april Kontaktlærer- kursus April Besøg af Undervisningsministeriets læringskonsulenter Maj Præsentation af fagretninger, indhold i LUP m.v. (GF1) Der er arbejdet med LUP for GF1 og GF2 samt projektbeskrivelser. LUPer for GF1 har været fremsendt til Undervisningsministeriets læringskonsulenter, og disse er kommet med enkelte kommentarer og forslag til rettelser. Der har været afholdt 2 fagretningsdage i Holing Sportscenter, hvor arbejdet med LUP og projektbeskrivelser har været faciliteret. Disse dage har endvidere haft til hensigt at opnå fælles sprog, ståsted og forståelse. Der er nedsat arbejdsgrupper for hver fagretning med en fagretningsansvarlig (uddannelseslederen). Denne har været tovholder på sin egen fagretning. Derudover har der været inddraget relevante undervisere og uddannelsesledere i arbejdet med at beskrive LUP og projekter. 4

6 b) Grundforløbspakker til voksne Skolen udbyder GF målrettet voksne mhp. at medvirke til leverance af kompetent og faguddannet arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Skolen forventer et øget optag af voksne via de nye grundforløbspakker til voksne. Konkret skal der udvikles voksengrundforløb indledningsvis og primært på de industrielle grundforløb inden for industriteknik, teknisk design, kleinsmede, maskinsnedker og HG. Uddannelseslederne var i maj måned samlet til et møde om EUV, hvor der på konkret niveau blev talt om RKV. Afdelingerne er klar til at gennemføre RKV, når dette bliver muligt fra d. 1. august Arbejdet omkring EUV har gennem hele udviklingsforløbet været en del af reformarbejdet, og afdelingerne har derfor også løbende fulgt udviklingen. c) Logistik Eleverne skal opleve en god synergi og logik i sammensætningen af fagretningerne og faciliteterne hertil. Lokalerne skal udnyttes bedst muligt, så både afdelingens hovedforløbsaktivitet samt GF1 og GF2 tilgodeses bedst muligt. Afdelingens åbningstid tænkes med ind i dette. Programmeringsgruppen har afdækket mulighederne for at indgå lejemål til GF1. Sideløbende pågår arbejde/programmering med et multiværksted, som kan rumme alle tekniske forløb/fagretninger. I sagens natur kan dette hus ikke færdiggøres inden opstart på GF1 (Reform 2015), hvorfor alle fagretninger planlægges afviklet i eksisterende lokaler. Vi har nu et overblik over forventet optag på grundforløbene (GF1) til august. Fagretningsteamsene har planlagt grundforløbene og skemalagt med lærer- og lokaledækning. Grundet tidsfaktoren, jf. ovenstående, i forhold til evt. nybyggeri har det været nødvendigt at planlægge forløbene i eksisterende lokaler og på tværs af afdelingerne. Dette arbejde er nu fuldført. Afhængigt af de samlede tilmeldingstal bliver det for mange fagretningers vedkommende nødvendigt at lave en opdeling i flere mindre hold. Disse hold bliver fordelt ud i afdelinger og kan ikke gennemføres på samme lokation. d) Ansvar, lærerdækning Udviklingsarbejdet vil tilføre afdelingen en masse viden om den nye EUD-reform og derved også skabe tryghed i afdelingen forud for implementeringen af GF1 og GF2. Uddannelseslederne og lærere fra de respektive afdelinger er udvalgt og har deltaget i temadagen med læringskonsulenterne fra UVM. Endvidere har lærerne deltaget i 2 temadage uge 9 og 10 samt i kontaktlærerkurser og udarbejdelse af indhold i fagretningerne. I løbet af foråret 2015 blev der nedsat nogle fagretningsgrupper bestående af en fagretningsansvarlig (uddannelseslederne) samt lærere, som skal gennemføre hovedparten af undervisningen på grundforløbene (GF1). Alle involverede parter har arbejdet med og udviklet grundforløbene. Lærerne er blevet indkaldt til kontaktlærerkurser faciliteret af vejledningen i juni med opfølgningskursus i august/september. Ydermere har disse/eller nogle af disse deltaget i fagretningstemadage, kurser/seminarer afholdt af UVM s læringskonsulenter, som er afholdt her på skolen, SIP kurser (skoleudvikling i praksis) m.v. Som det er gældende ved logistik/lokaledækning, foreligger der nu skema/oversigter over lærerdækningen på de nye grundforløb. e) Pædagogiske principper Målet skal løfte afdelingens pædagogiske niveau og gøre det mere ensartet på tværs af afdelingen. Derved bliver den pædagogiske linje mere gennemskuelig til gavn for institutionen men i særlig grad for eleverne. 5

7 Der er pr. 1. januar 2015 ansat en pædagogisk udviklingskonsulent (PU). Arbejdet med at implementere nye pædagogiske principper i afdelingerne pågår. PU har udarbejdet skabelon til LUP såvel overordnet som afdelingsvist. PU er indsat som en del af det nye Pædagogiske Råd, hvorunder arbejdet med det pædagogisk didaktiske grundlag sorterer. PU har afholdt flere seancer for nye medarbejdere om god undervisning. Derudover har PU faciliteret flere seancer/arrangementer for lærere og ledere bl.a. med fokus på pædagogiske principper. Dette omhandler f.eks. fagretningstemadage med chefgruppen og pædagogisk råd, hvor formålet var at skabe et fælles sprog samt revidering af fælles didaktisk pædagogisk grundlag. Der laves et overordnet fælles didaktisk pædagogisk grundlag, som dækker hele EUD-området. Efterfølgende faciliterer uddannelseslederne sammen med PU en proces, hvor lærerne omsætter det overordnede fælles didaktisk pædagogiske grundlag til praksis for afdelingen. Dette skrives ind den reviderede LUP. PU er tovholder i et projekt om progressiv læring, som forløber frem til december Projektet er initieret af Undervisningsministeriets fastholdelsestaskforce. PU støttes af en uddannelsesleder- og uddannelseschef repræsentant. Projektet evalueres efter afslutning for en afklaring af, om projektet skal udbredes til andre afdelinger. 1.2 Implementering af lærernes arbejdstid i EUD OK 14 giver mere elevsamvær (Studietid og undervisning) OK 14 giver nye samarbejdsformer Ok 14 fastholder en sund økonomisk forvaltning der fastholder budgetforudsætninger, og som potentielt kan medvirke til effektiv institutionsdrift. OK 14 skal udvikle afdelingen (undervisningen, fælles projekter, revidering af undervisningsmateriale m.v.) Skolen fastholder en betryggende økonomistyring i forhold til det nye paradigme. Det er i resultatmålsperioden konstateret, at den oprindelige aktivitetsplan ikke har fungeret optimalt. Derfor er der nu udarbejdet en ny og mere dynamisk model for EUD-området, som giver et bedre overblik for både lærere og uddannelsesledere. Endvidere foreligger der skemaer for hver enkelt medarbejder i Outlook kalendersystemet. Uddannelseslederne laver udtræk fra Uddata-plus, og disse bruges som dialogværktøj som opfølgning på lærernes arbejdsperioder. Lærerne anvender nu tidsregistreringsværktøjet i UdData-plus. Såvel lærerne som uddannelseslederne kan her følge det aktuelle forbrug af timer. Fællesforberedelse foregår, hvor det er muligt og formålstjenligt. Især under arbejdet med at udvikle og implementere GF1 og GF2 har der været en særlig høj grad af fællesforberedelse både afdelingsvist men også på tværs af afdelingerne. Der er for samtlige afdelinger udarbejdet budgetter gældende for både økonomi og timeforbrug. På baggrund af disse timebudgetter er der i første kvartal effektueret en tilpasning af bemandingen i de afdelinger, hvor der var behov. Med udgangspunkt i vores Balanced Scorecard afholdes der DLU (drift, ledelse og udvikling) møder kvartalsvist, hvor bl.a. økonomi- og timeforbrug følges nøje. 6

8 1.3 LUP under lup En styrket faglighed, herunder samspillet mellem den praktisk faglige, teoretisk fagfaglige og nyfaglige faglighed, ses som et af flere midler til at skabe yderligere fokus på fagfaglig kvalitet i erhvervsuddannelserne, hvilket skal skærpe erhvervsuddannelsernes bevågenhed og anseelse hos erhvervslivet og hos nuværende og kommende elever. Arbejdet med at styrke fagligheden skal anspore til en kulturforandringsproces i organisationen, hvorigennem ledelse og medarbejdere bevidstgøres om, at Herningsholm Erhvervsskole ønsker at arbejde målrettet på at fremme elevernes teoretisk fagfaglige såvel som praktisk faglige og nyfaglige kompetencer. Afdelingerne/uddannelserne profileres udadtil i forhold til at synliggøre indholdet i uddannelserne og derved opnå øget optag. Der er i forbindelse med arbejdet i fagretningerne udarbejdet LUP for hver af de 7 fagretninger. LUPerne er udarbejdet på tværs af afdelingerne i et tæt samarbejde mellem afdelingerne, pædagogisk udviklingskonsulent og Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Generelt er de lokale uddannelsesudvalg orienteret om arbejdet med de nye LUPer og er blevet/bliver inddraget i godkendelsesprocessen. De nye LUPer er udarbejdet i en meget komprimeret og overskuelig størrelse, således de fungerer som et overkommeligt værktøj for både lærere, elever og virksomheder. LUP-skabelonen er udformet på en sådan måde, at den bliver mere håndterbar for lærerne, så den anvendes som et aktivt arbejdsredskab i hverdagen. Det fremadrettede arbejde i fagretningerne vil kræve stor inddragelse af LUPerne, således at målepindene samt de pædagogiske og didaktiske overvejelser inddrages i undervisningen. LUPerne er centrale, når der udarbejdes undervisningsforløb. Der er udarbejdet plan (skema) for hver enkelt afdelings deltagelse i Skoleskills. De fleste afdelinger deltager i de indledende runder på folkeskolerne i Ikast/Brande og Herning kommuner de resterende afdelinger deltager på Skills-dagen i september (lokale mesterskaber). 7

9 2. Erhvervsgymnasiet 2.1 Kulturforankring a) Strategisk ledelse Erhvervsgymnasiets pædagogiske grundlag danner fundament for ledelsesstrategien. Det pædagogiske grundlag er tilpasset OK13 og blev færdig den 15. december Efterfølgende blev det fremlagt på afdelingernes lærermøder. Erhvervsgymnasiet bestræber sig i enhver henseende på at agere ud fra det pædagogiske grundlag og lade det præge det daglige arbejde. 8

10 Der har været krav om, at erhvervsgymnasiets ledelse, bestående af rektor og fire uddannelseschefer, i skoleåret 2014/15 skulle flytte fokus fra drift til personaleledelse. Opgaven var at få medarbejderne aktivt delagtiggjort i dagligdagen og være medansvarlige omkring opgaveløsning, projekter etc. Ledelsens ressourcer skal i den proces primært bruges på coaching og guidning af medarbejderne. Der har været brugt mange menneskelige ressourcer på at tænke ledelse. Hvordan får man prioriteret og holdt fokus på ledelse i en dokumentationsverden som vores? Erhvervsgymnasiets udspil er de månedlige 15- minutters dialogmøder med den enkelte medarbejder, hvor ledere og medarbejdere er kommet tættere på hinanden end nogensinde før. Der er direkte dialog, og formålet er at få den enkelte til at føle sig en del af helheden, forstå helheden og tage medansvar. Der tales også didaktik, idéer, projekter og praksis på møderne. Den tillid og åbenhed, ledelsen har vist medarbejderne under hele OK13 samt i den efterfølgende periode, kommer nu retur i loyalitet. Trin 1: Kontrol Akkorder Regler Lederstyring Normering Trin 2: Udvikling i fællesskab Studietid Klasseteams Tidsregistrering Faggruppe/vidensdeling Tillid og ansvar for helheden Trin 3: Selvforvaltning Dialog Udvikling Erhvervsgymnasiet er godt på vej fra små kongeriger til fælleskab - kursen er sat. Pilen er en ensporet vej, men ledelsen må og skal arbejde for at gøre plads til den enkeltes spillerum vi skal gøre vejen bredere. Der skal være plads til udvikling på den enkeltes præmisser, da det vil give større ejerskabsfornemmelse, hvilket vil være medvirkende til, at vi kommer i mål med strategien. b) Fra mindre lederinvolvering til mere lærerinvolvering Onsdagene med mødepligt har givet en positiv samhørighed i lærergruppen, og medarbejderne er bevidste om deres råderum. Det er nu blevet legalt at indkalde til møder og tage initiativ til fællesskab uden at skulle forholde sig til kollegaers respons. Man ved, at ens kollegaer er i huset, for det er et fastsat krav. Set med vores briller har den faste onsdagsmødedag gjort noget godt for medarbejdernes positive udvikling. Uddannelsescheferne har på deres lærermøder ultimo januar 2015 fremlagt budgetgrundlaget således, at medarbejderen kan forholde sig konkret til udvikling og råderum. Vi vil have, at medarbejderne tager medansvar for udviklingen i de enkelte afdelinger, og det er derfor vigtigt, at medarbejderen samtidig forstår, at hvert til- /fravalg har en konsekvens. De fleste medarbejdere forholder sig ansvarligt til deres praksis og beslutninger. Hertil skal dog siges, at der er enkelte medarbejdere, som lægger al ansvar på ledergruppen, hvilket kan være en udfordring for uddannelsescheferne. Men det er vigtigt, at vi holder fast og husker at bevare ledelsesrollen, og lader opgaven ligge hos medarbejderen selv. Vi hjælper selvfølgelig gerne med guidning og sparring ifbm. 9

11 opgaveløsningen, men helt konkret skal opgaven løses af medarbejderen selv. Nogle uddannelseschefer er kommet længere i den proces end andre. Det er en stor opgave, men vi er i gang og arbejder med det dagligt, hvilket er positivt. Lærergruppen arbejder fortløbende med det pædagogiske grundlag, og den strategiske ledelse alle er bekendt figuren fra små kongeriger til fællesskab. På lærermøderne i de enkelte afdelinger er der nedsat arbejdsgrupper, hvor strategisk ledelse drøftes bl.a. hvordan det pædagogiske grundlag kan benyttes yderligere i hverdagen. Erhvervsgymnasiet er i gang med en fortløbende kulturforandring en proces der tager tid. c) Lederne skal have mere tid til det personlige lederskab Internt i ledelsesgruppen er opmærksomheden rettet imod opgave- og ansvarsfordelingen blandt lederne. Få placeret en opgave og et ansvar og være loyal mod fordelingen. Desuden har man internt i gymnasieledelsen, via en Belbin-test, arbejdet med ledernes selvbillede samt rollefordelingen i ledelsesgruppen. Hvor er vi stærke og svage? Hvor kan vi støtte hinanden? Kender ledelsen sit ledelsesrum? Til det er svaret ja. På de 3 plan: Økonomi, personale og afdelingens udvikling er uddannelsescheferne helt på hjemmebane. Det er også vigtigt, at vi som skole fremstår professionelle både i vores mundtlige såvel som skriftlige kommunikation. Vi lægger vægt på lidt men gennemarbejdet markedsføringsmateriale, og vi støttes godt af skolens kommunikationsafdeling samt erhvervsgymnasiets undervisere i fagene afsætning og markedskommunikation. Rektor har det overordnede ansvar for markedsføringsstrategien og udstikker rammerne. Gymnasieledelsen er også blevet opmærksom på, at vi skal være bedre til at benytte os af hele erhvervsskolens ekspertise, så der ikke trækkes for mange ressourcer ud af ledelsesgruppen. I forbindelse med gymnasieledelsens tur til London blev det klart, at der er et stort behov for at være en del af et lederfællesskab. At man både internt og eksternt kan være en del af et netværk og have kompetente sparringspartnere. I det kommende skoleår skal de månedlige ledelsesmøder fastholdes, hvor gymnasiets problemstillinger og faglighed er i fokus. Desuden fortsættes de løbende dialogmøder med uddannelsescheferne, hvor coaching og uddannelseschefernes/afdelingernes problemstillinger er i fokus. 2.2 Faglig udvikling af undervisningen Studietidstimer har vist sig at være en vigtig faktor i forhold til at styrke fagligheden på erhvervsgymnasiet. Kravet til studietid var, at den skulle være på niveau med 2013/14. Målet er mere end nået, idet der er sket en forøgelse på 17 %. Studietid 2013/14 Studietid 2014/15 Erhvervsgymnasiet Erhvervsgymnasiet 1. semester 2. semester I alt 1. semester 2. semester I alt ,5 321, , , ,5 268, , ,

12 I det kommende skoleår skal vi have fokus på kvalitet og den pædagogiske udvikling i timerne. I det kommende skoleår planlægges der med 2 studietidstimer pr. 5 elevtimer (antallet af elevtimer er bekendtgørelsesfastsat). Medarbejdertrivsel Der registreres i det daglige en større grad af medspillere blandt medarbejderne. Medarbejderne udviser stor loyalitet over for skolen, hvilket selvfølgelig smitter af på arbejdsglæden, og det høster eleven frugten af. Engagement og jobglæde smitter af i videreformidlingen af faglighed til eleverne. Dialogmøder Da vi vil være toneangivende på faglighed, er der også her fokus er på de månedlige dialogmøder med medarbejderne. Vi skal være dygtigere til at spotte fagnørder, som kunne være gode sparrings- og samarbejdspartnere for hinanden, og som har en reel interesse i at nørde fag, materialer, emner etc. med kollegaer og gerne på tværs af lærerværelserne. Videndeling i faggrupperne Vi har siden sidste skoleår fastholdt fokus på faglighed i fag- og studieretningsgrupperne. Det er en svær og lang proces, men vi arbejder bevidst med den. Der følges jævnligt op på, at videndelingen sker i praksis. Men vi er også bevidste om, at vi står overfor en kulturændring - fra små kongeriger til fællesskab en ændring som ikke lykkes fra den ene dag til den anden. Det vil være en længerevarende proces. Erhvervslivets inddragelse i undervisningen/frivillige aktiviteter Vores tætte kontakt til det lokale erhvervsliv er en vigtig faktor i forhold til faglighed. Praksisnære opgaver og networking er en af vores forcer, og både i undervisningen og i frivillige aktiviteter benytter vi os af vores lokale kontakter. Som eksempler kan nævnes Business Combat, Innovation Week, Vild med investering (gæsteundervisere) samt virksomhedsbesøg. Konkurrencer Konkurrencedeltagelse er et fagligt ekstratilbud til vores elever, og vi har stor succes i YE-regi, hvor vi har klasser, der deltager i forskellige forløb (company programme, social programme, enterprise without borders) og får topplaceringer både nationalt og internationalt. Desuden har vi vundet DM i erhvervscase begge gange, vi har deltaget, i 2013 og Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) I januar 2015 afsluttede 5 af vores elever et 2-årigt forløb på Akademiet for Talentfulde Unge et læringsforløb i AU-regi. Da vi synes, at ATU understøtter vores fokus på faglighed, har vi igen i år valgt at sende 8 førsteårs elever afsted på et identisk fagligt forløb. Åbent hus på erhvervsgymnasiet Ved årets åbent hus arrangement i januar måned havde vi ligeledes valgt at sætte faglighed i centrum. Vi vil markedsføre os på det, vi er dygtige til, vi vil være skarpe i vores profil, og vi vil være kendte for vores faglighed. Vi udfærdigede derfor et helt nyt åbent hus koncept, hvor vi arbejdede ud fra devisen faglighed frem for alt. På aftenen gjorde vi det muligt for kommende elever at overvære en undervisningslektion i både et fortsætterfag samt i et profilfag. Desuden havde vi lavet en informationsstand centralt i Agoraen, hvor man kunne få svar på alle sine spørgsmål. Standen var bemandet af studievejledere, uddannelseschefer og 11

13 faglærere. Hertil skal nævnes, at der i løbet af eftermiddagen/aftenen også blev afholdt introsessions til skolen og uddannelserne i et fyldt auditorium. Indtil nu har vi kun fået positiv respons for det nye åbent hus koncept. Faglig udvikling Uddannelsescheferne har alle arbejdet med faglig udvikling i deres lærerstab. Kunsten er nu at fastholde og få spredt viden. Som eksempel kan nævnes initiativet med Flipped Learning, som løb af stablen i marts måned - et skoleeksempel på at dele viden og få øget fokus på nye undervisningsformer. I Ikast fik man i dette skoleår mentorvirksomheder tilknyttet 1. års HHX-klasserne. Eleverne følger mentorvirksomhederne gennem deres 3-årige uddannelse og anvender den praktiske viden i kombination med den teoretiske. På den måde bliver undervisningen relevant og nærværende. Initiativet er blevet en meget stor succes, og både virksomheder, lærere og ikke mindst eleverne har stor udbytte af samarbejdet. Derfor arbejdes der i øjeblikket hårdt på også at skaffe mentorvirksomheder til de nye 1. HHX-klasser i Ikast. Matematik-faggruppen på tværs af afdelingerne i erhvervsgymnasiet er blevet en af de meget velfungerende faggrupper. Der videndeles og sparres, og gruppen er et flot eksempel på, hvor langt man kan nå med samarbejde og fokus på videndeling. Vores initiativ til ordblindeundervisning til vores læsesvage elever har også været en stor succes. Samarbejdet med FOF fungerer optimalt, og vi er blevet gjort bekendt med, at STX nu har valgt at kopiere vores model, da vi har så stor positiv feedback på initiativet. 12

14 3. Fælles for EUD og erhvervsgymnasiet 3.1 Profilering a) Styrke samarbejdet med UU og kommunerne Det strategiske mål med resultatmålet har været at informere eleverne om skolens forskellige uddannelser og uddannelsestilbud. Indsatsen har rettet sig mod direkte information fra erhvervsskole til elev og indirekte fra erhvervsskole til UU, kommuner, grundskole og til eleven. Formålet er at informere kommende elever om skolens uddannelser, uddannelsesretninger, krav og optagelses- og gennemførelseskriterier, således de er tilstrækkeligt informeret og vidende om både erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed i stand til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg ift. at vælge skolens uddannelser. De rullende ungdomsuddannelser UU er hovedansvarlig for pilotprojektet, og rektor blev udpeget som tovholder. UU fandt 3 folkeskoler, som var villige til at afprøve konceptet, som løb af stablen over to dage i november måned Både erhvervsgymnasiet og EUD blev vist frem på de to dage, og deltagerne udviste generelt stor tilfredshed med udbyttet af dagen. Modellen gør, at uddannelsesinstitutioner og folkeskoler øger kendskabet til hinanden samt til de muligheder og valg, de unge står overfor. Det er besluttet, at modellen vil blive spredt til alle folkeskoler og ungdomsuddannelser i Herning, så det må siges at være en succes. Resultatmål med reference til EUD-reform 2015 Med henblik på at klæde UU og Herning kommune, herunder folkeskolerne, på ift. den kommende EUD- reform skulle der iværksættes en række indsatsområder, herunder afholdelse af en reformkonference for UUvejledere m.fl. samt formel information om EUD-reformen på klasselærerkurser. Der er i løbet af efteråret og vinteren gennemført følgende reformkonferencer UU Herning UU Ikast/jobcenter + Herning produktionsskole og PROmidt. Skoleledere Herning kommune UU/Jobcenter Herning Kommune IUC og skoleledere, Ikast kommune Derudover er der afholdt 2 klasselærerkurser bl.a. vedrørende reformen. Den fremskudte vejledning på UU er fastholdt i kontraktperioden. Dog har forholdene ikke været optimale som følge af dels langtidssygdom hos vejlederen og dels, at UU ikke har haft et fast kontor i kontraktperioden, hvorfor det har været vanskeligt for UU at huse en EUD-vejleder. Således har den fremskudte vejledning koncentreret sig om optagstidspunkterne og til særlige udvalgte ungegrupper, herunder rundbordssamtaler mv. b) Tilbud til folkeskolens elever og lærere Under konceptet Åben erhvervsskole er der i efteråret/vinteren blevet gennemført flere katalogtilbud til grundskolen herunder bl.a. et praktisk/teoretisk projekt mellem Vildbjerg skole og snedkerafdelingen og ligeså et undervisningstilbud kaldet matematik med mursten. Der er pt. efterspørgsel fra skolerne på undervisningstilbud på tømrer, auto, tandklinik og på produktion og udvikling. Der er aftalt og igangsat udvikling af valgfag til ungdomsskolerne UNG Herning. Fra medio september skal der udbydes 2 valgfagsretninger bestående af 4 moduler à 30 timer for klasse. Disse undervisningsforløb 13

15 skal tage afsæt i skolens EUD fagretningerne. Udviklingen er overgivet til EUD-driften mhp. faglig og pædagogisk udvikling samt praktisk gennemførsel. Katalogtilbuddene Skoleskills og Herningsholm skills er blevet gennemført med stor succes. Planlægningen af arrangementer i 2015 er igangsat efter samme koncept som i Agro-skolen og SOSU er blevet implementeret i Skills således, at arrangementet nu hedder Herningsholm Skills - Erhvervsuddannelsernes dag. Der forventes deltagelse af 1800 elever. Naturvidenskabsfestival 2015 er fortsat under udvikling. I skrivende stund er det dog usikkert, om Naturfestivalen kan gennemføres, fordi den i uge 39 ligger for tæt på Herningsholm Skills, hvorved det bliver vanskeligt at tiltrække elever. EUD 10 Der er indgået en fælles aftale med Herning kommune og Ikast/Brande kommune om at udvikle et EUD-10 tilbud, foreløbig for skoleåret 2015/16. Herningsholm Erhvervsskole er indgået i et trepartssamarbejde med SOSU og Agro-skolen om i samarbejde med kommunerne at afvikle den erhvervsrettede del af EUD 10. klasses pensum. Der er udfærdiget et foreløbigt kommissorium omhandlende samarbejdet og opgaven. Der er igangsat et udviklingsarbejde, og EUD 10 er nu overgivet til driften mhp. udvikling af indhold, metode og pædagogik, herunder praktisk gennemførsel, økonomi, holdoprettelse mv. c) Beskrivelse af reformen til brug i vejledningssammenhæng Markedsføring og information om tilbudskataloget målrettet skolerne er udarbejdet. Der skal være særlig fokus på de industrielle uddannelser ift. industrien som karrierevej. I Ikast/Brande kommune er der særlig fokus på entreprenørskabsskolen. Konceptet Åben erhvervsskole har fået sit eget site på hjemmesiden, som markedsføres målrettet til skolerne og især de industrielle logeskoler under industrien som karrierevej. Herforuden er et præsentationsmateriale under udvikling i kommunikationsafdelingen. Katalogtilbuddene er optaget i entreprenørskabsskolens tilbud i Ikast/Brande kommune. Herningsholm Erhvervsskole indgår, indtil videre, i styregruppen i entreprenørskabsskolen og i følgegruppen. 3.2 Indsats mod frafald a) Tidlig indsats I samspil med udviklingen af EUD-reformens indpasning på Herningsholm Erhvervsskole udvikles strategien/planen for vejledningen af eleverne i forhold til bekendtgørelsens anvisning for adgangsvejene til GF1, GF2, hovedforløb og EUV, herunder meritstrategi. Der er udviklet en operativ plan for vejledningsforløbet på GF1 som en integreret del af introerhvervsfaget. Vejledningen afholder månedsvis et en-dags reformseminar, hvor vejledningskonceptet udvikles. Der arbejdes også på udvikling af meritkoncept mv. Der udvikles en plan for snitfladerne mellem vejledningens opgaver og afdelingens elevrettede opgaver i forbindelse med vejledning af eleverne, herunder kontaktlærernes opgaver i afdelingen Der foreligger en procesplan for vejledningsafdelingens involvering ifbm. indrekrutteringen, introsamtaler, optagelsesprøver og GF1 opstart. Vejledningens indsats ift. introduktionssamtaler på GF1 i erhvervsfag 1 er 14

16 udarbejdet. Der foreligger en plan for vejledningen, og i denne plan indgår kontaktlærerne i en mere aktiv rolle under forløbet. Der skal udvikles et kontaktlærerkursus, som tænkes gennemført af vejledningen. Herningsholm Erhvervsskole skal have åbent hver dag. Der skal udvikles et koncept for, hvorledes skolen kan imødekomme kundernes henvendelser om uddannelsesvejledning hver dag, herunder information og markedsføring af daglig åbenhus som en daglig foreteelse. Konceptet er endnu ikke færdigudviklet, men som udgangspunkt er der åbent i vejledningen således, at alle henvendelser efterkommes med en aftale indenfor 24 timer. Vedr. gruppehenvendelser, hvor f.eks. efterskoler, skoleklasser, ledige på kurser osv. ønsker vejledning, foregår dette altid på torsdage. b) Tilknytning af præst I samarbejde med Herning provsti skulle der etableres et samarbejde med en gadepræst, som skal opsøge de unge i skole-/undervisningsmiljøet samt tilbyde uforpligtende og anonym konsultation for unge med behov for at tale med en udenforstående. Der er indgået en foreløbig aftale med provst Kirsten B. Thyssen om forsøgsmæssigt at iværksætte en skolepræstordning pr. 1. august Den endelige aftale ift. de praktiske omstændigheder, hvorunder aftalen skal effektueres, forventes præciseret inden sommerferien. Ovenstående er som tidligere omtalt et sammenskriv af chefernes afrapportering af de strategiske mål. Herning, juni 2015 John Egebjerg Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsesgrad for basisrammen 92 %. 15

17 Afrapportering af ekstrarammen 2015 Organisationsforandringsprojekt på EUD Folketingets beslutning i 2014 om at reformere erhvervsuddannelserne var startsignalet til at skabe en ændret organisation. En af reformens konsekvenser er at ændre den socialpolitiske dagsorden til en mere markant uddannelsespolitisk dagsorden. I mere end et årti har den socialpolitiske dagsorden været det fremherskende. I midthalvfemserne opstod for første gang ideen om en 95 % målsætning, som stort set alene var den målsætning, der var rettet mod erhvervsskolerne. De nye målsætninger, der nu tegner sig, sætter fokus på kerneydelsen som øget fokus på faglighed og talentspor. De faglige udvalg har fået væsentlig større indflydelse på især overgangskravene fra grundforløb til hovedforløb. De faglige udvalg har sat kravene relativt højt, og det giver et andet regime. De grupper, der tidligere brugte 40 og 60 uger på grundforløbet, får det svært, men det er heller ikke dem, der skal bruges kraft på fremadrettet, det bliver kommunernes opgave at forberede dem til erhvervsuddannelse eller anden type uddannelse. Den øgede betydning af praktikcentrene, det øgede behov for opsøgende aktiviteter og lærernes nye arbejdstidsregler udgør sammen med reformen en så stor ændring af erhvervsskolernes hverdag, at det var nødvendigt at ændre organisationen på en række grundlæggende områder. Hertil skal lægges et hidtil uhørt krav til skolernes dokumentation og evaluering af skolens resultater, at organisationen også måtte imødese et behov for en styrkelse af den akademiske arbejdskraft til at varetage disse opgaver. Alene oprettelsen af en kvalitets- og tilsynsstyrelse med 250 medarbejdere indikerer det regime, skolerne må forvente, det politiske niveau ønsker, skal skabe større gennemskuelighed og bedre resultater. På den baggrund blev organisationsforandringen et nøgleissue. Organisationsforandringens målsætninger: 1. Styrkelse af den operationelle ledelse med uddannelsesledere med en smallere opgaveportefølje, så de vil være i stand til at understøtte forandringer, styrke den fagfaglige undervisning og oprettelse af talentspor. Det var endvidere visionen, at alle operationelle ledere skal undervise i mindre omfang med henblik på at kunne være bedst mulige sparringspartnere for lærerne og for bedst muligt at få kontakt med eleverne. 2. Styrkelse af chefniveauet med henblik på strategisk at kunne implementere hele reformkomplekset, styrke elevrekruttering, netværksdannelse og samarbejde med arbejdsmarkedsaktører, kommuners centrale forvaltninger, UU-centre. 3. Styrkelse af udviklings- og evalueringskompetencen og styrkelse af den pædagogiske kompetence. 4. Styrke arbejdet i ressourceallokeringsgruppen med henblik at udnytte de begrænsede midler til investering i de kommende år, hvor besparelser, elevnedgang og øgede udviklings og ledelsesomkostninger gør sig gældende. Ved resultatlønsperiodens udløb er hele organisationsudviklingsprojektet gennemført med ganske få ændringer undervejs, herunder at uddannelseslederstillingen til EUX blev besat på anden måde end oprindelig tænkt, og at 16

18 tømrer-/snedkerområdet ikke blev delt som oprindeligt planlagt. Til gengæld er der fundet gode løsninger også på disse områder. I organisationsforandringsprocesser viser det sig ofte, at der er medarbejdere, man må tage afsked med af forskellige årsager. Det er også sket her. Skolen har opsagt 1 leder og 1 vejleder, derudover har 2 ledere besluttet at gå på pension. Endvidere er nogle fagkoordinatorer gået tilbage og er blevet faglærere på fuldtid, og nogle har reduceret deres timetal til koordinerings - og skemalægningsaktiviteter. Ansættelser ved ekstern rekruttering: Uddannelsesleder i el-afdelingen Uddannelsesleder i smedeafdelingen Uddannelsesleder i VVS-afdelingen Pædagogisk konsulent i projekt og kvalitet Uddannelseschef for HG, tandklinikuddannelsen, frisøruddannelsen og mediegrafiker Sikkerhedschef i bygningsforvaltningen Ansættelser ved intern rekruttering: Uddannelsesleder i murerafdelingen Uddannelsesleder i transportafdelingen Ændring af opgaveportefølje: Koordinerende uddannelseschef på industri- og transportområdet Uddannelseschef bygge og anlægsområdet Uddannelses- og vejledningschef har fået ansvar for virksomhedscenter og skolehjem Sekretariatschef har afgivet funktioner og fået yderligere opgaver på det personalejuridiske område Økonomidirektør har fået ansvar for catering Kvalitetschef overflyttet til projekt- og kvalitetsafdelingen Samlet set har organisationsudviklingsprojektet medført en udvidelse af ledergruppen med 4 årsværk samt ansættelse af 1 akademisk medarbejder. Der er udarbejdet stillingsbeskrivelser for alle funktioner. Den nye organisationsplan fremgår af vedhæftede bilag. Konklusion Det er vurderingen, at organisationen arbejder meget målrettet og seriøst, og der er absolut belæg for, at de ekstra ledelsesressourcer, der er tilgået organisationen, har en betydelig effekt på kvalitet og rettidighed. Alle de deadlines, der skulle overholdes i forbindelse med reformen, er blevet overholdt. Organisationen udviser overskud og engagement, og der har kunnet sættes ind med meget mere eksternt arbejde. Organisationen er godt rustet til de nye grundforløb og den efterfølgende proces, når hovedforløbene skal genplaceres på erhvervsskolerne. Organisationen har også overskud til at håndtere de problemstillinger, der måtte opstå, når undervisningen går i gang i august 2015, for det er ingen hemmelighed, at reformens megen fokus på erhvervsfag og de almene fag kan skuffe nogle elever, som efter folkeskolen håber på at kunne lægge vejledning og almen skolegang bag sig, ligesom reformen betyder en mere kompliceret logistik. Kontraktudfærdigelse, igangsætning og styring af HG-byggeri (Handelshuset) Den forberedende byggeproces er forløbet planmæssigt på alle væsentlige parametre. 2 forhold skabte imidlertid forstyrrelser i den fremadskridende proces. Det første forhold var, at det politisk blev besluttet, at alle 17

19 byggeprojekter over 60 mio. kr. skulle forelægges i Folketingets finansudvalg. Problemstillingen var imidlertid ikke klart kommunikeret til skolerne, det stod som en bemærkning i finanslovsudkastet, men dette er ikke hjemmelsgrundlag. Derudover blev det ikke kommunikeret ved den endelige vedtagelse af finansloven, og ministeriets hjemmeside blev først ændret efter den 10. marts, altså længe efter byggeriet var igangsat. Med en kontraktsum på ca. 55 mio. kr. for selve byggeriet (andre udgifter til nedrivning og bygherreleverancer ikke medregnet) blev forholdet drøftet med undervisningsministeriet, og der var enighed om, at skolen af indlysende årsager ikke ville falde ind under bestemmelsen. I modsat fald ville byggeriet være blevet forsinket med sagsbehandlingstiden i finansudvalget, som er ca. 9 måneder. Det andet forhold var, at Bodilsen Totalbyg A/S, efter at byggeriet kun netop var igangsat, måtte standse betalingerne og erklære sig konkurs. Situationen er i skrivende stund den, at kurator har frigivet byggeriet til forhandling med ny hovedentreprenør, der har været sonderende drøftelser med de to næstlavestbydende, og der tegner sig et billede af, at der kan tegnes kontrakt med næstlavestbydende, som er Jacobsen og Blindkilde i Aulum. Forud herfor skal der dog forløbe en 2-ugers vaccinationsperiode i henhold til EU-retten, hvor dette annonceres. Efterfølgende skal der forhandles kontrakt, og der skal ske forhandlinger med C. F. Møller, så der kan etableres en troværdig byggestyring. Der har ikke været tilfredshed med hverken C. F. Møller eller Cowi i forbindelse med kontraktudfærdigelse og igangsætning af byggeriet. Byggeriet blev igangsat, inden der forelå en underskrevet kontrakt og en byggegaranti, og kvaliteten af det arbejde, Bodilsen Totalbyg nåede at udføre, kan ikke dokumenteres, så Jacobsen og Blindkilde vil overtage garantien på det. Det skal derfor nedrives. Krav vil blive gjort gældende over for C. F. Møller. Byggelederen ved C. F. Møller, der var ansvarlig for byggesagen, er langtidssygemeldt og kommer ikke tilbage på sagen, efter hvad der foreligger oplyst for os. Der foreligger dog nogle ekstra krav fra Herning kommunes brandmyndigheder, som Bodilsen havde indarbejdet i projektet, men som Jacobsen og Blindkilde nu skal have lejlighed til at indarbejde i deres projekt. Det skal påregnes at give en mindre fordyrelse, til gengæld er der foretaget arbejder på byggeriet, som boet efter Bodilsen ikke skal have betaling for, idet det kan modregnes i det tab, vi kan gøre gældende over for boet. Dette tab overstiger de arbejder, der er foretaget. Bundlinjen er følgende: Byggeriet forsinkes med ca. 6 måneder, så forventet indflytning er 1. februar Byggeriet fordyres med ca. 2,6 mio. kr. Heraf er det uklart, om der via erstatning eller andre besparelser kan reduceres i dette beløb. Byggeriets samlede pris forventes at kunne rummes inden or tilbudssummen tillagt de den særlige pulje på 5 mio. kr., som bestyrelsen har allokeret til skolens direktør. Herning, juni 2015 John Egebjerg Bilag: Organisationsplaner for skolen og for EUD Ny organisering 2014 Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsesgrad for ekstrarammen 88 %. 18

20 Bestyrelsen John Egebjerg Direktør Bygningsforvaltningen Bygningschef Jørgen Dahl Pedersen Direktionssekretariatet Sekretariatschef Gunvor Bruun Serviceteams Projekt/sikkerhed Arbejdsmiljøchef Frodi Georg Petersen It-center It-chef Carsten Ørkilde Personale Kommunikation/markedsføring Komm. chef Karen Krautwald Intern it Afd. leder John Nees Ekstern it Afd. leder Mads Due Toustrup EUD Erhvervsgymnasiet Rektor Marie Lund Økonomi og administration Økonomidirektør Marianne Lægsgaard Sekretariat Projekt og kvalitet Sekretariat Koordinerende uddannelseschef Brian H. Willadsen Fælles GF1 projektledelse Uddannelseschef Martin L. Holmgaard Uddannelseschef Allan Leerholm Uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard HTX Uddannelseschef Jan Sturm Almind Økonomi Afd. leder Karin Slumstrup Løn Afd. leder Kirsten Marie Rod Uddannelsesledere for: Smed/svejs: Lars Borg Nielsen Industriteknik: Per Sørensen Teknisk design: Per Sørensen MC- og cykelmek.: Carsten Moeskjær Madsen Uddannelsesledere for: Tømrer: Holger Frahm Snedker: Holger Frahm Murer: Ole Halkjær Rasmussen Elektriker: Jens Bramstrup Hansen VVS: Flemming Pedersen Uddannelsesledere for: HG Ikast: Ole List HG Herning: Knud W. Skov (konst.) Mediegrafiker: Knud W. Skov (konst.) Frisør: Allan Leerholm Tandklinik: Allan Leerholm Virksomhedscenter/ Kursuscenter Efteruddannelseschef Leif Kloster Skolehjem Indkvarteringschef Erik Smed Vejledning HHX Uddannelseschef Anne-Marie Kristensen Uddannelseschef Vivian Olsen Uddannelseschef Erik Sidenius Mediatek Kundecenter Afd. leder Bo M. Jensen Reception Catering Cateringchef Lisbeth Alleslev Praktikcenter Teknisk EUX Jens Bramstrup Hansen Merkantil EUX April 2015

21 EUD Sekretariat Jane Bennetzen Projekt og kvalitet Projekt/BHW: Ole Olsen Kathrine Baltsersen Pernille Benkjer Kvalitet/NH: Jette Anna Sørensen Anja Pihl Koordinerende uddannelseschef Brian H. Willadsen Uddannelseschef Martin L. Holmgaard Uddannelseschef Allan Leerholm Uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard Smed/svejs - Lars Borg Nielsen Industriteknik Per Sørensen Teknisk design - Per Sørensen MC- og cykelmek.- Carsten Moeskjær Madsen Tømrer - Holger Frahm Snedker Holger Frahm Murer Ole Halkjær Rasmussen Elektriker Jens Bramstrup Hansen VVS Flemming Pedersen HG Ikast Ole List HG Herning Knud W. Skov (konst.) Mediegrafiker - Knud W. Skov (konst.) Frisør Allan Leerholm Tandklinik Allan Leerholm Skolehjem Erik Smed Vejledning Virksomhedscenter/ Kursuscenter Leif Kloster Praktikcenter Teknisk EUX Jens Bramstrup Hansen Merkantil EUX April 2015

22 Ny organisering 2014 Hvad vil vi opnå ved den nye organisering? Større evne til at implementere forandring Skabe forudsætning for at styrke fagligheden Større fokus på den enkelte lærer, lærerteam, og afdelingernes pædagogik og arbejdstidsanvendelse. GF1 og GF2 er nye udfordringer som kan risikere at få frafald til at stige hvis ikke det håndteres rigtigt og professionelt fra den første dag. Erhvervsuddannelsernes omdømme skal styrkes, vi har ikke flere skud i bøssen, det skal lykkes, organiseringen er derfor øget fokus på kerneydelsen, og de understøttende funktioner

23 Ny organisering 2014 Tidsplan: 1. August: Ansættelse af 3 uddannelseschefer 1. September: Overordnet ændring af organisationen 1. oktober: Eksternt og internt opslag af uddannelseslederstillinger og pædagogisk konsulent. 1. oktober: vejledningen klar med ny strategiplan for vejledningen til reformen 1. januar: Organisationen er på plads 1. februar: Ny organisering af bygningsforvaltningen 1. august: Vi modtager nye elever, der er formeret teams der arbejder sammen om et fælles GF1.

24 Ny organisering 2014 Nye krav og forventninger til uddannelseslederne Alle uddannelsesledere underviser som en del af deres varetagelse af ledelseshvervet. Uddannelseslederne er tættere på lærerne og den pædagogik der anvendes Uddannelseslederne foretager supervision Uddannelseslederne superviserer kvaliteten af undervisningsmateriale og anvendelsen af den lokale undervisningsplan. Uddannelseslederen er primus interparas for styrkelsen af afdelingens samlede faglighed hos medarbejderne og sikrer at dette slår igennem i undervisningen.

25 Ny organisering 2014 Mine forventninger til Jer som uddannelseschefer I leder på værdier, I kender kerneforretningen, I er vedholdende og holder fokus, I arbejder med de konflikter der opstår i enhver større organisation, I undgår dem ikke, men arbejder med dem og fastholder vore værdier og politikker. I engagerer Jer i driftsøkonomien I driver udviklingen, det er ikke udviklingen der driver Jer I støtter op om hinanden og arbejder helhedsorienteret

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

MEDARBEJDERTRIVSELS UNDERSØGELSE 2015

MEDARBEJDERTRIVSELS UNDERSØGELSE 2015 MEDARBEJDERTRIVSELS UNDERSØGELSE 2015 HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE : SKOLERAPPORT Udarbejdet af Kvalitetsafdelingen, november 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1.Indledning 1 2. Formå l og åfgrænsning

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015

Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Resultatløn, rektor, Sct. Knuds Gymnasium 2014-2015 Grundlag Ministeriet for Børn og Undervisning (Lov- og Kommunikationsafdelingen): Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter med institutionens

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN PETER AMSTRUP

AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN PETER AMSTRUP AFTALE OM RESULTATLØN 2014/2015 MELLEM BESTYRELSEN OG PETER AMSTRUP Indsatsområder 2014/2015: Basisramme Indsatsområde Det økonomiske indsatsområde Strategiproces At bidrage til fælles kultur og værdier

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager. Vurderinger Pct. Andel Pct.

Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager. Vurderinger Pct. Andel Pct. Målopfyldelse for resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2014-31. juli 2015 - for KTS direktør Ole Heinager Vurderinger Andel Basisramme 1 Strategi og organisationsudvikling En erhvervsskole fremtid

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard I henhold til bemyndigelse fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved brev af 27. juni 2013 sagsnr. 065.46N.961 indgås resultatkontrakt i

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed Ungecenter (arbejdstitel), Campus Haslev, Skolegade 21, 4690

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015

Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Resultatlønskontrakt for rektor Jens Skov for perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer for anvendelse af resultatløn for ledere

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet

Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence. Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Reform af erhvervsuddannelserne samt status og initiativer om anerkendelse af realkompetence Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Undervisningsministeriet Anerkendelse af realkompetencer hvordan kommer vi videre?

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Referat fra fællesmøde i de lokale uddannelsesudvalg for Snedkerfaget og maskinsnedkerfaget tirsdag d. 18/2 2014

Referat fra fællesmøde i de lokale uddannelsesudvalg for Snedkerfaget og maskinsnedkerfaget tirsdag d. 18/2 2014 Referat fra fællesmøde i de lokale uddannelsesudvalg for Snedkerfaget og maskinsnedkerfaget tirsdag d. 18/2 2014 Deltagere: LUU for snedkere: Willy Grøn Ove Falkesgaard Harry Christensen Laurids Bjerre

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2015 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering

Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering Direktørens resultatlønskontrakt 2013 bestyrelsens vurdering Indsatsområde Mål/intention Indikator Vægt Målopfyldelse A: Basis indsatsområder 66,7 % A1: Den pædagogiske tilgang i uddannelserne Praktisk

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder

Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Effekt- og evalueringsudvalget Resultatmål og indikatorer er på vej på alle de erhvervsrettede uddannelsesområder Forslag til klare mål for gymnasierne Citat: Regeringen foreslår, at der fastlægges klare

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

REFERAT. Inger V. Rasmussen, Pia Neigaard, Lasse Gram Lone Bjerregaard Kristensen. Dagsorden for mødet:

REFERAT. Inger V. Rasmussen, Pia Neigaard, Lasse Gram Lone Bjerregaard Kristensen. Dagsorden for mødet: REFERAT Det lokale uddannelsesudvalg for den merkantile indgang samt HAKL udvalget ved Herningsholm Erhvervsskole. Torsdag den 21. maj 2015 kl. 08:30 10:00 Deltagere: Afbud: Referent: Ervin Gam, Inger

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Direktøren på Handelsfagskolen 2015

Resultatlønskontrakt for Direktøren på Handelsfagskolen 2015 Resultatlønskontrakt for Direktøren på Handelsfagskolen 2015 Bestyrelsen har med virkning pr. 1. januar 2015 indgået en 1-årig resultatlønskontrakt med direktør Pia Agerbæk Marlo på Handelsfagskolen med

Læs mere

Selvevaluering - VID Gymnasier

Selvevaluering - VID Gymnasier Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde den 24.6.2015 på IBC Innovationsfabrikken

Referat af bestyrelsesmøde den 24.6.2015 på IBC Innovationsfabrikken 243 Referat af bestyrelsesmøde den 24.6.2015 på IBC Innovationsfabrikken 1. Godkendelse og underskrift af referat fra 26.3.2015 2. Udvalgsreferater referat fra det Lokale Uddannelsesudvalg fra 26.5.2015

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14

Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Resultatlønskontrakt for rektor på Fredericia Gymnasium 2013/14 Formål Resultatlønskontrakt for rektor er et af bestyrelsens styringsredskaber. Den understøtter dialogen mellem bestyrelsen og ledelsen

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministe

Nyt fra Undervisningsministe Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt Velkommen til Københavns Tekniske Skole Dagens program 9.20: KTS og strategien i lyset af regeringens EUD-reform 10.20: Eux Praktikcenteret

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere