STUDIEORDN ING for. Arbejdslivsstudier. Socialvidenskab CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab CAN D.SOC. I ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhod til. bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bacheor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og FæLiesreger af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 FormM 1.2 Kompetenceprofi 1.3 HovedområdetiWnytning 1.4 Normering 1.5 Tite 1.6 Stud ienævn 1.7 CensorkorpstiWnytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens e[ementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb 3.4 Speciae 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studiefortøb 5. UddanneLsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 TiLmeLding/frameLding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståetseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og k[ageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Ove rgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab er en tværfaghg uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Arbejdslivsstudier udgør fag i og Socialvidenskab udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for problemstillinger relateret til arbejdsforhold, herunder arbejdsmiljø, tæring, sociale relationer i arbejdet, samarbejdsformer, medarbejderinvolvering, arbejdets organisering og organisationsudvikling. Ligeledes vil den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer i relation til arbejdets samfundsmæssige og sociale betydning, herunder beskæftigelsesforhold og -politik og velfærd. Kompetencerne udvikles med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for konsulentvirksomheder, der beskæftiger sig med udvikling og virksomheder og arbejdsforhold. Virksomheder med ansvar for udvikling af arbejdsmiljø, arbejdsforhold og læring.human Resource afdelinger i private og offentlige virksomheder. Arbejdsmiljøapparatet. I privat-offentlige samarbejde om jobskabelse og fastholdelse. private og offentlige institutioner, der beskæftiger sig med rehabi[itering.i arbejdsmarkedsorganisationerne. I den offentlige beskæftigelsesindsats med udredninger, analyser, evalueringer samt administration. Samt i tilknytning til beskæftigelse af udsatte grupper: integration, ligestilling og beskæftigelse på særlige vilkår. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud danne [se. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i Arbejdsiivsstudier og Socialvidenskab giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske og socialpsykologiske aspekter af arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdslivet Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvolverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdstivsforskningen. Indsigt i centrale empiriske forhold, metoder og teorier indenfor fagfeltet Socialvidenskab Viden om sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser og spørgsmål om retfærdighed og uretfærdighed i relation til arbejdsmarkedet såvel som til andre samfundsmæssige og sociale arenaer. Indsigt i arbejdsmarkeds- og socialpolitiske problemstillinger i forhold til fordelingsmæssige spørgsmål, social stratifikation og sociale polarisering. Et særligt fokus på arbejdslivets betydning for det moderne samfund, og viden om hvorledes arbejdslivets indhold og kvalitet indgår i et samspil med beskæftigelses-, arbejdsmiljø- og socialpolitik. Færdigheder: Kan udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse af arbejdslivsprobtemstillinger. Kan ndersøge, analysere og Løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstillinger. Færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Kan foretage etisk begrundede valg af metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører. Kan kritisk at vurdere nye forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet. Kan anvende socialvidenskabelige teorier og metoder. Færdigheder i at udvælge og begrunde valget af socialvidenskablige teorier og metoder. 3

4 Færdigheder i at analysere arbejdslivsre[aterede problemstillinger med socialvidenskabelige teorier og metoder. Kompetencer: Indgà i et praksisfællesskab at fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Formidle til og indgå i dialog med berørte aktorer indenfor arbejdsliv. Kan arbejde med arbejdslivsmæssige og socialvidenskabelige problemstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. Kan tage ansvar for egen faglig udvikling 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige og hummanistiske hovedområde. Uddannetseselementerne for Socialvidenskab hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Tite cand.soc. i Arbejdslivsstudier og Socia[videnskab Master of Science (MSc) in Social sciences in Working Life Studies and Social Science 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. Uddannelseselementer for Socialvidenskab hører under censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i datadgangsbekendtgøre Isen. 4

5 23 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studleelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforlob, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforleb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 FAG2 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS. FAG1 FAG1 5 ECTS 10 ECTS - FAG2 5 ECTS 10 ECTS FAG 2 30 ECTS FAG1 30 ECTS 4.2 Anbefai.et studiefortøb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Arbejdslivet i forandring Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 2. semester: Sociale og Samfundsmæssige forandringsprocesser Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus: Videregående kvantitative metoder, Metodekursus, Videregående kvalitative metoder, Metodekursus, Praksisrettede metoder (5 ECTS) Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS 3. semester: Specialisering i Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdsliv: Valgkursus 5 ECTS Kurset Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) der udbydes som fast kursus på Arbejdslivsstudier og anbefales som en del at uddannelsesforlobet Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Soci alvidenskab: Valgkursus: Specialiseringskursus SV (10 ECTS). Den studerende tilmeldes det første kursus på udbuds[isten i kursus.ruc.dk. Hvis dette kursus er taget tilmeldes det næste på udbudslisten Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS). De studerende tilmeldes i prioriteret rækkefølge: Videregående kvantitative metoder, Videregående kvalitative metoder og Praksisrettede metoder. 4. semester: Speciale Speciale (30 ECTS) 6

7 afhængigt 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen at mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en retleksiv måde. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS-point) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS-point) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS-point) Et Antologi-klynge-projekt (15 ECTS-point) Titel Type ECTS-normering Arbejdslivet (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv af tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold til forståelsen at organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab til nogle at de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle af deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Læringsudbytte/. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere bedømmelseskriterier.... organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdsllvet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejds[ivet. Den studerende kan, på et retlekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske torholds betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Overordnet indhold 7

8 8 hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne eller dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og Den studerende opnår forskningsbaseret viden om Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en Den studerende får kendskab tit arbejdslivets centrale diskuteres. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse. organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter forandringsorienteret akademisk praksis. maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, videnssamfund. identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold tit forandringer. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 Viden Dette er det andet eksamensforsøg. studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den. bedømmelseskriterier deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. Læringsudbytte/ forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS Titel. Arbejde og forandringsmetoder (Arbejds[ivsstudier) Censur Intern Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve oplæg, øvelser og fælles diskussioner. defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. kursusansvartige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmål). Oplæggene Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de Prøveform. studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad

9 9 Kompetencer Den studerende kan reflektere over brugen at og give en etisk at videnskabelige teorier og metoder. opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag om ønskede forandringer, og være i stand tit at udarbejde forslag til Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og eller som netværk med mange aktører. gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. begrundelse for metodevalg. aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder andet eksamensforsøg. eller arbejdslivet og arbejdets organisering. forandringsprocesser. dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for grundlag, a tøsningsudvikle på problemstillinger relateret til det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og oplæg, øvelser og fælles diskussioner. Den studerende bliver i stand tit, på et videnskabeligt og reflekteret Censur Intern Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Prøveform. defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som hetdagskurser. disse metoder. fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse af grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig organisationsudviklirig og forandrings[edelses-teknikker. Overordnet indhold opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til Færdigheder ndholdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder.. virksomheder. aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå

10 Tite[ Type ECTS-normering Læri ngsudbytte/ bed øm m elses kriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Arbejde og subjektivitet (Arbejdstivsstud ler) 9biigatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange til forståelse og analyse af problemstillinger relateret til forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner at mening i arbejdet og betydningen at faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige til.gange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikhng på forskellige måder i praksis. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling at medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de faglige organisationers tilgang til taglighedsunderstøttende interessevaretagelse. Den studerende kan på et ref[ekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handlingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme af faglighed og læring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen at nye udviklingstiltag og diskutere disse med teltets aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling at fagtighed og læringsmuligheder i arbejdslivet. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse af teoretiske tilgange til forståelse at faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter at læring og kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen at disse i relation til forståelse at det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, taghghed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhold til praksis, feks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursus[itteraturen. Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller 10

11 En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Type ECTS-normering Antotogi-kLynge-projekt (Arbejdslivsstudier) Projekt 15 ECTS Viden Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringsprocesser. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmetseskriterier arbejdstivsprobtemstitting i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetencer Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen læring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger af disse (ved tøsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til. kombinationsuddannetsen. Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs at klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes at vejlederen for klyngen. Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. 11

12 - Videregående - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg af Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor af 20 minutters varighed. Prøveform Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet af klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer af antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en fly mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund af den eksisterende synopsis samt antologi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS) *, Studerende, der optages på grundlag at en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbache[oruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grund kursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.ruc.dk. 12

13 Tt i e. Type ECTS-normering SociaLe og samfundsmæssige forandringsprocesser /Social. and societal transformations (SociaLvidenskab) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Viden om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. Færdigheder Færdigheder i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstillinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. Læringsudbytte/ Færdigheder til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale bedømmelseskriterier kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. Færdigheder til at kunne diskutere og tage stilling til problemstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Færdigheder i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetencer Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier retateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder i relation til det socialvidenskabelige område. Overordnet indhold. Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner af det socialvidenskabelige forskningsfelt. Dels spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dels spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer, relation til den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en. række teorier og analytiske greb for at kunne forsta, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper. I relation til kursets anden dimension fokuseres der på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det 13

14 socialvidenskabetige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammenhængskraft. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg,, peer feedback og ekskursioner, savet som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse af teorier og metoder. Ingen Ingen Kursusforløbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøveform De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven af feks. teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den skriftlige og den mundtlige del af eksaminationen vægter hver med 50 % af karakteren. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Grundkursus i kvantitativ metode / Quantitative methods (SociaLvidenskab) Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag i og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige Læringsudbytte/ samfundsvidenskabelige problemstillinger. bedømmelseskriterier Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder. Færdigheder 14

15 At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund af kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk til eksisterende kvantitative analyser. Kompetence Udarbejde kvantitative undersøgelsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende bliver fortrolige med indsamling af kvantitative data, analysere kvantitative data, forholde sig til signifikans og statistiske test. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Ingen. Ingen. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende tit fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Individuel Alle. Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Type ECTS-normering Probtemorienteret formidtingsprojekt /Prob[em-Oriented Dissemination Project (Socia[videnskab) Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse at og refteksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det Læringsudbytte/ socialvidenskabelige område. bedømmelseskriterier Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation at socialvidenskabelige problemstiltinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling at videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og formidling at akademisk arbejde til forskellige målgrupper. Færdigheder 15

16 Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refteksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdigheder i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel som mundligt ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater retateret tit og empiriske analyser indenfor socialvidenskabetige og vetfærdsmæssige område. Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og værdi i forhold til belysningen at den valgte problemstilling. Kompetencerne til at forestå problemorienteret projekttedelse og projektudvikting i relation til det socialvidenskabetige område, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse af tværfaglig viden, anvendelse at tværfaglig problem identificering og igangsættelse at tværfagtig tæring og tværfaglig formidling. Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og empiri. Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og kompetent måde til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på eget og andres faglige produkt. Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen såvel som til at anvende og angive kilde- og Litteraturhenvisninger mv. i overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Studienævnet fastsætter hvert semester et antal emner, som de studerende vælger at skrive projekt inden for. Emnerne kunne fx være ulighed, magt, velfærdsstatens forandring, marginatisering, køn og kønsaspekter, arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme emne. Efter præsentation af semesterets emner vælger de studerende sig på et emne. Hvis kun få studerende har valgt et emne, kan studielederen kræve, at de studerende vælge et nyt emne. Derefter facititeres projektgruppedannelse mellem studerende, der har valgt samme emne. Grupperne inddeles i klynger at Ca. 8 grupper (afhængig af gruppestørrelse). Der kan være flere klynger inden for samme emne, hvis mange studerende har valgt emnet. Ktyngerne afholder i løbet at semesteret to workshops og et midtvejsseminar. Efter demonstreret aktiv deltagelse ved workshops og midtvejsseminar, kan grupper på tre eller flere studerende bede om et vejledermøde for gruppen. Grupper på to eller færre studerende kan gå sammen og bede om et fælles vejledermøde. Første workshop har fokus på problemfelt og problemformulering. Anden workshop har fokus på projektets analyse(design). MidtvejsevaLueringen bygger jpå kommentarer fra peers og vejleder ud fra skriftligt produkt på maksimalt 1 16

17 anslag (svarende til 10 sider). Grupperne opfordres til at sparre med hinanden omkring projektet og evt, danne læsegruppe gennem hele semesteret. Hver klynge opfordres til at arrangere en eksamensforberede workshop, hvor grupperne præsenterer og diskuterer deres projekter. Det endelige formidl.ingsprojekt består at en projektdel og en formidlingsdel Projektdelen består af fire elementer Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 2 normalsider. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 normalsider, der analyserer en given problemstilling. En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Formidlingsdelen består af to eller tre elementer, der udarbejdes med udgangspunkt i projektdelens elementer. Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 at de nedenstående dele og grupper på 4-6 studerende skal vælge 3 af de nedenstående dele: Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Litteraturstudiet kan f.eks. udarbejdes som 1) et state of the art review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et givent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden tor et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation at det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling af forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering af to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Artiklen skal være henvendt tit samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse at samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold. Et notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normatsider. Notatet skal være henvendt tit en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formatiseret bestutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 1 normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-eller løsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. mellemrum svarende til 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samtundsvidenskabetige og/eller forvaltningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handtingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skal indeholde og kort 17

18 skitsere: Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse at baggrund/motivation! problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektp[an inklusiv tidsplan og mitepæle. En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normatsider. Denne kan feks. udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse at samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister! fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, AS eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktintormation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. Formidlingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitalt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl, mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skal indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, i ndholdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger tor at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen. Ingen. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Noter, handout og præsentationsudstyr. 7-trins-skalaen Ekstern 18

19 semester Det 3. semester består af uddannetsesaktiviter på både Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab. Formål Semester har tit formål at give de studerende indsigt i reguleringsmæssige aspekter af arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund af international forskning på området gives de studerende et overblik over forskellige reguteringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold tit det danske arbejdsmarked og regulering af arbejdsmiljøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udvikle deres forståelse af brug af forskningsmetoder, -resultater og formidling. Kurserne på socialvidenskab sigter på at Kvalificere og forberede den studerende til analysen af sociale, samfundsmæssige og socialvidenskabelige problemstillinger der er præget af de kompleksiteter som sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser skaber i velfærdssamfundet i kombination med tendenser tit nye former for stratifikation, fragmentering, segregering og marginalisering. Dette stiller krav om stærke og tværfaglige færdigheder og kompetencer på det teoretiske, metodiske og analytiske område, for at kunne identificere, forstå, forklare og evaluerer dynamikkerne, dilemmaerne, de sociale kampe omkring disse sociale, samfundsmæssige og socialvidenskabelige problemstitlinger såvel som konsekvenserne af dem indenfor forskellige policy områder og for forskellige sociale grupper. Fokus er hermed på problemstiltinger, teorier, metoder, anatysestrategier og analyser af konkrete poticy områder. Der kan f.eks. fokuseres på perspektiver på forskellige politiske institutionelle eller organisatoriske tittag, aktiviteter eller praksisformer indenfor et udvalgt poticy område, i forhold tilsigtede og utilsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det socialvidenskabelige område. Uddannetsesetementer i 3. semester Semesteret omfatter: Arbejdslivsstudier: Vatgkursus 5 ECTS o Kurset Arbejde og reguteringsformer (5 ECTS) der udbydes som fast kursus på Arbejdslivsstudier og anbefales som en det af uddannetsesforløbet o Eller 5 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannetsesinstitution. Der skat i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet (jf. pkt. 2.2) Anvendetsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Socialvidenskab: Vatgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes tit Socialvidenskab i det aktuelle semester. Kurserne udbydes inden for rammerne af temaet: Social og samfundsmæssig analyse. Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes af Studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå på kursus.ruc.dk. Tite[ Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Anvendetsesorienteret arbejds[ivsforskning (ArbejdsLivsstudier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt i arbejdslivsforskning. Færdigheder Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den videnskabelige værdi af arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. 19