STUDIEORDN ING for. Socidividenskab. Arbejdslivsstudier ).SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ).SOC. ROSKILDE UNIVERSITET og Socidividenskab Arbejdslivsstudier STUDIEORDN ING for

2 Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og Fællesregter af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetiknytning 1.4 Normering 1.5 Titet 1.6 Stud ienævn 1.7 CensorkorpstiWnytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmenit 3. UddanneLsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 SpeciaLe 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studiefontøb 5. UddanneLsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 TiLmetding/frameLding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgetseskritenier 6.4 BeståeLseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og ktageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. IkratttrædeLses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9,6 Ansøgere uden bachetoruddannetser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier er en tværfagug uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Socialvidenskab udgør fag i og Arbejds[ivsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. Socialvidenskab og Arbejds[ivsstudier er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det socialvidenskabetige område i relation til problemstillinger omkring social og samfundsmæssige forandringsprocesser og de dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring disse bla. med fokus på arbejdsmarkedet, arbejdets organisering, arbejdsforhold. Samt relation til problemstil[inger omkring, sociale forhold, spørgsmål omkring uughed, stratifikation, marginalisering og stigmatisering af forskellige samfundsmæssige grupper herunder grupper baseret på alder, køn, etnicitet og klasse med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for den offentlige- og private sektor såvel som inden for selvejende og selvstændige organisationer. Det kan være som konsulent, fuldmægtig, sparringspartner i det politiske system, eller som anatysemedarbejder i analyseinstitutter og i frivillige eller selvejende organisationer. Uddannelsen kvalificerer endvidere til arbejde indenfor det beskæftigetsespolitiske område feks. knyttet til jobskabelse- jobformidling, rehabilitering mv., såvel som tit job som udvikler og igangsætter af- og leder for og evaluator af tværfaglige og tværinstitutionetle tittag og projekter på det soci-alvidenskablige område. Uddannelsen er baseret på højeste internationale forskningsniveau indenfor det socialvidenskabelige område. Kombinationskandidatuddannetsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 KompetenceprofiL Kombinationskandidatuddannetsen cand.soc. i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser baseret på højeste internationale forskning. a Viden om sociale og samfundsmæssige mekanismer der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering baseret på højeste internationale forskninginden for det socialvidenskabelige område Viden om ulighed, spørgsmål omkring retfærdighed og magtforhotd mellem forskellige sociale og samfundsgrupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Have indsigt i og forståelse for globalisering og internationatiseringens påvirkning af velfærdsstaten og velfærd ssa m fundet Have indsigt i og forståelse for betydningen af velfærdspolitikker og poticies, såvel som deres institutionelle rammer for vetfærdsamfund og velfærdsanalyse særligt i relation tit arbejde, arbejdets organisering og arbejdsmarkedet. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdslivsforskningen. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdslivet Et særligt fokus på arbejdslivets betydning for det moderne samfund, og viden om hvorledes arbejdslivets indhold og kvalitet indgår i et samspil med beskæftigetses-, arbejdsmiljø- og socialpolitik. Forskningsbaseret indsigt i samfundsmæssige, organisatoriske, social- og individpsykologiske aspekter at arbejdet som en afgørende menneskelig aktivitet. Forskningsbaseret viden om forskellige reguleringsformer og deres anvendelse i forhold til arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel. Indsigt i og forskningsbaseret viden om forandringer og forandringsprocesser i arbejdslivet med særligt henblik på deltagelse og medarbejderinvotverende metoder. Indsigt i teorier, metoder og resultater fra den internationale forskningsfront i arbejdstivsforskningen. 3

4 : i udvælgelse, anvendelse og mestring af relevante begreber, teorier, metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige og arbejdslivsrelaterede problemstillinger vedrørende dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser herunder forandringsprocesser relateret til arbejdet som en central menneskelig aktiovitet. Såvel som i relation til problemstillinger vedrørende ulighed og spørgsmål om retfærdighed og magtforhold mellem forskellige sociale og samfundsgrupper herun-der grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig, tage kritisk stillingtagen og diskutere ny forskningsbaseret viden på højeste videnskabelige niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. til at kunne gennemføre analyser, evalueringer og vurderinger at forskellige samfundsmæssige, politiske, institutionetle eller organisatoriske tiltag, aktiviteter eller praksisformer, i forhold tilsigtede og utilsigtede effekter af disse tiltag, aktiviteter og praksisformer overfor en given målgruppe inden for det socialvidenskabelige område. til på baggrund af socialvidenskabelige og arbejdslivsrelaterede begreber, teorier, metoder, redeskaber at kunne opstille nye anatysestarategier, senarier og løsningsorienterede forslag på et videnskabeligt grundlag. til på baggrund at socialvidenskabelige og arbejdslivsrelaterede begreber, teorier, metoder, redeskaber og analysestrategier at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger og (øsningsmodeller med både fag-tæller og ikke-specialister Udvælge og anvende relevante teorier og metoder til analyse at arbejdslivsproblemstillinger samt filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger. Undersøge, analysere og løsningsudvikle på arbejdslivsproblemstiuinger. Planlægge, gennemføre og evaluere forandringsprocesser i arbejdslivet. Foretage etisk begrundede valg at metoder og redskaber i omgangen med arbejdslivets aktører. Kritisk vurdere ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater på feltet Kompetence r: Kompetencer til selvstændigt at analysere, tage kritisk stilling til og evaluere komplekse sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Kompetencer til selvstændigt at foretage empiriske analyser at dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse forandringsprocesser indenfor det social-, sundheds- og velfærds-området Kompetence til selvstændigt at udvikle, igangsætte, facilitere, varetage og gennemføre opgaver (feks. sagsbehandling, formidling, evaluering, analyse, projektledelse, koordination mf.) i offentlige, private og selvejende institutioner, organisationer og virksomheder i relation til det socialvidenskabelige og arbejdslivsrelaterede område. Kompetencer til at kunne udvikle, igangsætte facilitere og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde med fagfæller og ikke specialister Kompetencer til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Kompetencerne til at anvende, formidle og diskutere teorier relateret til og empiriske analyse af konkrete po[icy områder: Eksempelvis arbejdsmiljø, beskæftigelsespolitik, social mobilitet, udsatte botigområder, integration, social innovation, ligestilling og køn, ældreomsorg, udsatte grupper, børn og unge. Kompetencerne til at forestå fagligt og tværfagligt problemorienteret projektledelse og projektudvikling i relation til social innovation, borger og bruger inddragelse samt organisatorisk og plantægningsmæssig forandring inden for ét eller flere policy-områder, herunder at kunne tage ansvar for inddragelse at tværfaglig viden, anvendelse af tværfaglig problem identificering og igangsættelse af tværfaglig læring. Indgå i et praksisfællesskab af fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Indgå i dialog med berørte aktører i arbejdslivet. Arbejde med arbejdslivsmæssige prob[emstillinger på et fagligt og kritisk reflekteret grundlag. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Arbejdslivsstudier hører under det samfundsvidenskabelige og humanistiske hovedområde. 4

5 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. til 120 ECTS. Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier er en 2-årig uddannelse normeret 1.5 Titel cand.soc. Socialvidenskab og Arbejdstivsstudier Master of Science (MSc) in Social sciences in Social Science and Working Life Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Samfundsstudier. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for forvaltningsuddannelserne og global studies. Uddannelseselementer for Arbejdslivsstudier hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangs krav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselemeniter er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meniteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeniterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 5

6 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieetementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. 6

7 - videregående - videregående - praksisrettede - Videregående - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt SpecaIe 30 ECTS FAG I FAG I FAG 2 FAG 2 6 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 ECTS FAG 2 3OECTS I:; FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforlob For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester (SociaLvidenskab): Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ETCS) Valgkursus: Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode jf. afsnit 5.1 Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) 2. semester (Arbejdshvsstudier): Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) 3. semester (Socialvidenskab og Arbejds[ivsstudier): Socialvidenskab: Valgkursus: Specialiseringskursus SV (10 ECTS) Valgkursus: Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS kvalitative metoder (5 ECTS) eller metoder (5 ECTS) ArbejdsUvsstudier: Kursus: Arbejde og reguteringsfornier (3. semester) (5 ECTS) Kursus: anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 7

8 - Videregående - Praksisrettede - Grundkursus 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at den studerende skal tilegne sig dybtgående viden inden for det socialvidenskabelige område med særligt fokus på sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. Uddannelsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus i Sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser (10 ECTS) Metodekursus inden for: kvantitative metoder (5 ECTS) - Videregående kvalitative metoder (5 ECTS) metoder (5 ECTS) i kvantitativ metode (5 ECTS) * Studerende, der optages på grundlag af en ikke samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode Problemorienteret formidlingsprojekt (15 ECTS) Studerende, der optages på grundlag af en ikke-samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, skal tage Grundkursus i kvantitativ metode (5 ECTS). Såfremt disse studerende kan dokumentere kundskaber svarende til ovennævnte kursus, kan der dispenseres og de tager i stedet et valgfrit metodekursus inden for videregående kvantitative metoder, videregående kvalitative metoder eller praksisrettede metoder (5 ECTS). De øvrige studerende vælger blandt de metodekurser (5 ECTS), som udbydes af studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå af kursus.rucdk. Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsu db y e/ bedømmelseskriterier. Problemorienteret formidlingsprojekt (Socialvidenskab) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Forskningsbaseret viden om et centralt område indenfor socialvidenskab, samt forståelse at og refleksion over egen projektundersøgelses placering i et bredere fagligt felt. Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Identifikation at socialvidenskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til frembringelse og formidling af videnskabelig viden.... Viden om den akademiske genre og formidling at akademisk arbeide til forskellige målgrupper. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder, og empiri under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig refleksivt og kritisk til, samt vælge kilder, litteratur, teori og metoder. 8

9 dynamikkerne, dilemmaerne og de sociale kampe omkring disse. område. Kompetence empiriske analyser indenfor socialvidenskabelige og velfærdsmæssige Kompetencerne til at analyserer, tage kritisk stilling til og diskutere Kompetencerne til selvstændigt at identificere, formidle, diskutere og og ikke-specialister. relation til socialvidenskabelige problemstillinger med både fagfæller sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser såvel som vurdere teorier, metoder, problemstillinger og resultater relateret til og 9 normalsider. Litteraturstudiet kan feks. udarbejdes som 1) et state of the art Et litteraturstudie på højst anslag inkl, mellemrum svarende til studerende skal vælge 3 at de nedenstående dele: Grupper på 2-3 studerende skal vælge 2 af de nedenstående dele og grupper på udgangspunkt i projektdelens elementer. Formidlingsdelen består at to eller tre elementer, der udarbejdes med mellemrum svarende til 2 normatsider. normalsider, der beskriver den teori, der bruges i analysen. normalsider, der analyserer en given problemstilling. mellemrum svarende til 5 normalsider. Undervisnings- og arbejdsform En projektrefleksion over design, teori og empiri på højst anslag inkl. Et baggrundsnotat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 20 Et executive summary på dansk eller engelsk på højst anslag inkl. Et teoretisk notat på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 Projektdelen består at fire elementer Formidlingsprojektet består at en projektdet og en formidlingsdel. tema. eget og andres faglige produkt. vetfærdsstatens forandring, marginalisering, køn og kønsaspekter, Studienævnet fastsætter hvert semester et antal temaer, som de studerende kompetent måde til både fagfæller og ikke-specialister. formidlingsorienterede udvikling, samt at give og modtage feedback på væsentlige korrekt dansk, med en klar og overskuelig fremstillingen overensstemmelse med god forskningsmæssig praksis. vælger at skrive projekt inden for. Temaerne kunne fx være ulighed, magt, Studerende kan kun skrive projekt med andre studerende, der har valgt samme Kompetencer til at formidle faglige resultater og forslag på en faglig og Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og Kompetencer i at formidle større skriftlige arbejder på et i det og tværfaglig formidling. tværfaglig problem identificering og igangsættelse at tværfaglig tæring såvel som til at anvende og angive kilde- og litteraturhenvisninger mv. i Overordnet indhold arbejdsmarkedet, byen, sociale bevægelser osv. projektudvikling i relation til det socialvidenskabelige område, herunder Kompetencerne til at forestå problemorienteret projektledelse og Kompetencer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere teori og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling. at kunne tage ansvar for inddragelse at tværfaglig viden, anvendelse at empiri. mundligt fly forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i i at tilegne sig, diskutere og formidle skriftligt såvel Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere relevans og

10 review: det vil sige en oversigt over den nyeste forskning inden for et gi vent område. Et state of the art review kan pege på nye perspektiver og veje frem inden for et givet område eller påpege områder, hvor der er behov for videre forskning, 2) et historisk review der sammenfatter den historiske udvikling inden for forskningen inden for et givent område. Det kan indeholde en skitse af den historiske formation at det givne forskningsområde, nøgle begivenheder/personer med særlig betydning for det givne forskningsområde, teoretiske eller metodiske tilgange med væsentlig betydning for det givne forskningsområde, eller den historiske udvikling at forskningsområdet frem til samtiden, eller 3) et komparativt review der beskriver forskellige traditioner og perspektiver i forhold til et givent emne. Et komparativt review indeholder en kontrastering at to eller flere forskellige forskningstraditioners/perspektivers syn på et udvalgt emne eller begreb og illustrerer hvorledes forskellig litteratur understøtter disse perspektiver. En forskningsformidlende artikel på højst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider, Artiklen skat være henvendt til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, samt til andre med interesse for analyse at samfundsvidenskabelige og/eller forvattningsmæssige forhold. Et notat på hejst anslag inkl, mellemrum svarende til 5 normalsider. Notatet skal være henvendt til en minister, en departementschef, en ledelsesgruppe, en direktion eller andre personer eller grupper med formaliseret beslutningskompetence. Notatet skal være have en forside på højst anslag inkl, mellemrum svarende tit i normalside, der opsummerer notatet, herunder baggrunden for notatet og dets indstilling/anbefaling. Notatet skal beskrive en samfundsvidenskabelig og/eller forvaltningsmæssig problemstilling og give en begrundelse for og belyse konsekvenserne af notatets indstilling/anbefaling. Et handlings-eller tøsningsorienteret projektforslag på højst anslag inkl. mellemrum svarende tit 5 normalsider. Projektforslaget skal være udformet som en ansøgning henvendt til en pulje, fond, offentlig institution eller lignende inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Projektansøgningen skal skitsere et handlingsorienteret projekt, der sigter mod at adressere en given problematik. Projektansøgningen skat indeholde og kort skitsere: Titel, Titel, ansøger(e), projektets formål, beskrivelse at baggrund/ motivation/problemstillig, eventuelle samarbejdspartnere, projektets målgruppe(r), succeskriterier/potentielle effekt(er), projektets økonomi og projektplan inklusiv tidsplan og milepæle. En digital formidlingsproduktion på højst anslag inkl., mellemrum svarende til 5 normalsider. Denne kan feks, udarbejdes som en folder/brochure, et nyhedsbrev, eller et presse kit. Formidlingsproduktionen skal henvende sig bredt til personer med interesse for analyse at samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige forhold i relation til projektet, men som ikke er specialister/ fagfæller. Den digitale formidlingsproduktion skal udarbejdes i A4, A5 eller A6 og indeholde som minimum en forside og en bagside. Forsiden skal som minimum indeholde et design/logo der henviser til de organisatoriske rammer materialet er udarbejdet i relation til (må gerne være et konstrueret eksempel) samt en overskrift. Bagsiden skal som minimum indeholde et kortfattet resume eller indholdsfortegnelse, kontaktinformation, samt produktionsdato. Formålet og målgruppen for formidlingsproduktionen skal fremgå klart. Formidtingsproduktionen bør endvidere indeholde links til anden relevant information/baggrundsrapporten såfremt denne findes digitatt. Formidlingsproduktioner vil typisk også indeholde, billeder, illustrationer, QR koder, audio og eller video mv. En kort forskningsartikel på anslag inkl., mellemrum svarende til 8-10 normalsider. Forskningsartiklen skal udarbejdes med udgangspunkt i projektets faste dele og være henvendt til et videnskabeligt tidsskrift inden for det samfundsvidenskabelige og/eller forvaltningsmæssige område. Forskningsartiklen kan have et teoretisk, metodisk eller empirisk sigte. Forskningsartiklen skat 10

11 indeholde en introduktion, en kontekstualisering, teori, metode og empiri, analyse og konklusion. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Overstiger projektdelene det tilladte omfang afvises de fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Studerende, der skal skrive det problemorienterede formidungsprojekt, må skrive sammen, uanset om de er indskrevet på herværende studieordning eller på studieordningen for Forvaltning. Mundtlig eksamen med udgangspunkt projektrapporten. Under prøven afsættes op til 5 minutter pr. studerende til en selvvalgt, forberedt præsentation med afsæt i det fælles projektarbejde på grundlag af et handout, der kan være et faktaark, en figur eller lignende. Prøvens længde, inkl, votering og tilbagemelding fastsættes som følger: Prøveform 2 eksaminander: 45 minutter 3 eksaminander: 60 minutter 4 eksaminander: 75 minutter 5 eksaminander: 90 minutter 6 eksaminander: 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Noter, handouts og præsentationsudstyr 7-trins-skalaen Ekstern T t i e [ Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier. Socia[e og samfundsmæssige forandringsprocesser /Sociat and societal. transformations (SociaLvidenskab) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser i relation til det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Viden om uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. Viden om mekanismer, der skaber social stratificering, marginalisering og stigmatisering. i udvælgelse og anvendelse af relevante begreber, teorier,.... metoder og empiri til analyse af socialvidenskabelige problemstitlinger vedrørende sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser, herunder dynamikker, dilemmaer, sociale kampe, og uretfærdigheds- og magtforhold mellem forskellige sociale grupper, baseret på fx alder, køn, klasse og etnicitet. til at kunne forklare dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring social og samfundsmæssige forandringer med brug af relevante begreber, teorier, metoder og empiri inden for det socialvidenskabelige område. 11

12 ,. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen tit at kunne diskutere og tage stilling tit probleinstillinger vedrørende uretfærdigheder og magtforhold mellem forskellige sociale grupper herunder grupper baseret på alder, køn, klasse og etnicitet. i at tilegne sig og diskutere ny forskningsbaseret viden på et højt videnskabeligt niveau i relation til socialvidenskabelige problemstillinger. Kompetencer Kompetence i at analysere, igangsætte og evaluere forandringsprocesser indenfor det socialvidenskabelige og velfærdsmæssige område. Kompetencerne til at anvende og diskutere teorier relateret til og empiriske analyser af konkrete policy områder i relation til det socialvidenskabelige område. Kurset tager udgangspunkt i to centrale dimensioner at det socialvidenskabelige forskningsfelt. Dets spørgsmålene om historiske såvel som nutidige sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser; dets spørgsmålene omkring (u)retfærdighed i forhold til disse forandringer, I relation tit den første dimension fokuserer kurset på dynamikker, dilemmaer og sociale kampe omkring sociale og samfundsmæssige forandringsprocesser. En række centrale forandringsprocesser inden for det socialvidenskabelige område skitseres ligesom der præsenteres en række teorier og analytiske greb for at kunne forstå, analysere og forklarer disse forandringsprocesser og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper.... relation til kursets anden dimension fokuseres der pa dynamikker, dilemmaer og sociale kampe, der omgiver de socialvidenskabelige spørgsmål omkring muligheder, betingelser og betydning af modstand, kritik og social (u)retfærdighed i forhold til aktuelle sociale og samfundsmæssige forandringer. Kurset skitserer en centrale teorier og analytiske greb inden for det socialvidenskabelige område for at kunne forstå, analysere, forklare og perspektivere spørgsmål omkring modstand, kritik og social (u)retfærdighed og deres konsekvenser for forskellige samfundsgrupper såvel som for samfundets sammen hæ ngs kraft. Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men kan tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, savet som praktiske aktiviteter, der træner den reflekterede anvendelse at teorier og metoder. Ingen Ingen Kursusfortøbet afsluttes med en mundtlig eksamen på baggrund af en skriftlig opgave og kursets pensum. Prøveform De studerende skal i en individuelt udarbejdet skriftlig opgave belyse et stillet analytisk spørgsmål inden for, kursets tematik. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til tre normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamenstorsøg. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Til den mundtlige prøve skal den studerende indledningsvist kort redegøre for, hvilke analytiske overvejelser, der ligger til grund for besvarelsen af den skriftlige opgave. Der vil herefter blive stillet spørgsmål til opgaven af feks, teoretisk, empirisk, metodisk, praksisorienteret eller analytisk karakter og til pensum fra 12

13 eksaminator og censor. Prøven varer 25 minutter inklusiv votering. Den skriftlige og den mundtlige del at eksaminationen vægter hver med 50 % at karakteren. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Grundkursus i kvantitativ metode / Quantitative methods (Socialvidenska b) Obligatorisk jf. afsnit 5.1 Uddannelseselementer i 1. semester når faget læses Type som fag 1 og afsnit 5.2 Uddannelseselementer i 2. semester, når faget læses som fag 2. ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse i forhold til forskellige samfundsvidenskabelige problemstiltinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmutigheder. Læringsudbytte! At kunne anvende statistiske test og metoder til at analysere bedømmelseskriterier samfundsvidenskabelige kvantitative data. Præsentere resultater på baggrund at kvantitative analyser. At kunne fortolke og forholde sig kritisk til eksisterende kvantitative analyser. Kompetencer Udarbejde kvantitative undersøgetsesdesign. Reflektere over forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Kurset introducerer til kvantitative metoder og statistik. Målet er, at de studerende bliver fortrolige med indsamling af kvantitative data, analysere kvantitative data, forholde sig til signifikans og statistiske test. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Ingen. Ingen. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat at den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven mâ ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normatsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, LitteraturListe og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle. 13

14 Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Pra ksisrettede metoder Dansk Vatgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabe[.ige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektteder, konsulent, leder eller forsker. Læririgsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemsti[linger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprave: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Metodekursus, Videregående kvalitative metoder 14

15 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bedømme Ises kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabetig og forvaitningsmæssig kvalitativ forskning.,.., Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentatiorier, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 Prøveform. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 15

16 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Overordnet indhold. Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstiltinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen [æring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning... Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach ø b rud dannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Prøveform Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabelig forskning og kvantitative metoders praktiske anvendelsesmuligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven 16

17 afhængigt afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål tit besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforseg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljemæssige problemstitlinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt at betydningen at mening, fagtighed og tæring i arbejdstivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling at virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facititere torandringsprocesser på en refleksiv måde. UddanneLsese[ementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdstivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og torandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Arbejdslivet (Arbejdstivsstud jer) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv at tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forho[d til forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse Læringsudbytte/ aspekter af arbejdet. bedømmelseskriterier Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle at deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. 17

18 Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden tit at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejdslivet. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig tit institutionetl.e, retationette og indflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund. Kurset har fokus pà arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, Overordnet indhold der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmåt). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,.. indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titet Type ECTS-normering Arbejde og forandringsmetoder (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS 18

19 Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Overordnet indhold Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktører og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres at virksomhederne selv eller eksterne aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Den studerende vil være i stand til at indgå i dialog med arbejdspladser. om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse at konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag at videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen at og give en etisk begrundelse for metodevalg. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret tit arbejdslivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Kurset har til formål at give den studerende et overblik over og kendskab til grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejds[ivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab til forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling og forandringsledelses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt til 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse at disse metoder. På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som heldagskurser. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Prøveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder 19

20 det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel. Type ECTS-normering Arbejde og subjektivitet (Arbejdstivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskellige (videnskabs)teoretiske tilgange tit forståelse og analyse af problemstillinger relateret tit forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuelle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen af faglighed som kilde til og identitets- og meningsdannelsesprocesser i a rbej dslivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskellige tilgange adresserer tiltag mod organisations- og medarbejderudvikling på forskellige måder i praksis. Den studerende bliver i stand til at arbejde med analyse og udvikling i relation til faglighedens rolle i moderne organisationers udviklingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikling at Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdslivet, samt i relation til de bedømmetseskriterier faglige organisationers tilgang til faglighedsunderstøttende interesseva retagelse. Den studerende kan på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, arbejde handtingsrettet med problemstillinger knyttet til mål om fremme at faglighed og tæring i arbejdslivet. Den studerende kan formidle betydningen af nye udviktingstiltag og diskutere disse med teltets aktører på et ret lekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig analytisk og kritisk til forskellige former for faglighedsforståelser og kompetenceudviklingsstrategier i arbejdslivet og dermed på et operationelt plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere om udvikling at faglighed og tæringsmuligheder i arbejdslivet. Overordnet indhold. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens tilrettelæggelse på udfoldelse at teoretiske tilgange tit forståelse at faglighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af tæring og.. kompetenceudvikling i arbejdslivet. Der introduceres til forskellige teoretiske positioner og betydningen at disse i relation til forståelse at det komplekse samspil mellem organisationsstrukturer, faglighed og identitets- og meningsdannelsesprocesser i arbejdslivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med 20

21 betydningen heraf i forhold til praksis, feks. via konkrete eksempler fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en foretæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursustitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder.. det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern Tite[ Type ECTS-normering Antol.ogi-k[ynge-projekt (Arbejdstivsstudier) Projekt 15 ECTS Viden Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger retateret tit forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringsprocesser. Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetence Den studerende kan efter endt projektforløb mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen tæring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold 21

22 Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger af disse (ved løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen. Undervisnings- og arbejdsform Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs at klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes at vejlederen for klyngen. Den studerende skal, aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg at ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor at 20 minutters varighed. Prøveform Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet at klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer at antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering at antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en fly mundtlig prøve på baggrund at synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at den eksisterende synopsis samt antologi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddanrielsesaktiviter på både Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier. Formål 3.semester har til formål at forberede og kvalificere og den studerende til at kunne analysere sociale og samfundsmæssige problemer. Der sættes fokus på socialvidenskabelige problemsti[linger, der er præget af kompleksitet og sociale forandringsprocesser. Hensigten med undervisningen er, at den studerende på et udvalgt område inden for det socialvidenskabelige forskningstelt kan specialisere sig og her opnå viden baseret på højeste internationale forskning. Dermed bliver semesteret også videns- og tærdighedsmæssigt er specialetorberedende for den studerende. For arbejdslivsvedkommende har semester til formål at give de studerende indsigt i reguteringsmæssige aspekter af 22

23 arbejdslivet, både på samfundsmæssigt, institutionelt og organisatorisk niveau. På baggrund at international forskning på området gives de studerende et overblik over forskellige reguleringsformer og deres anvendelse nationalt, blandt andet i forhold til det danske arbejdsmarked og regulering at arbejdsmi[jøfeltet. Desuden sigter semesteret på at give de studerende viden om og praktiske erfaringer med forskningsmæssige perspektiver på aktuelle arbejdslivsproblematikker, samt at udvikle deres forståelse af brug at forskningsmetoder, -resultater og formidling. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Aktiviteter på Socialvidenskab: Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS). Den studerende vælger blandt de specialiseringskurser, som udbydes til Socialvidenskab i det aktuelle semester. Kurserne udbydes inden for rammerne at temaet: Social og samfundsmæssig analyse. Valgkursus: Metodekursus (5 ECTS). Den studerende vælger blandt de kurser, som udbydes at Studienævnet i det aktuelle semester. Kursusudbuddet vil fremgå på kursus.ruc.dk. Aktiviteterne på Socialvidenskab i 3. semester kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS). Aktiviteter på Arbejdslivsstudier: Kursus: anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS) Valgkursus: Kurset Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) der udbydes som fast kursus på Arbejdslivsstudier og anbefales som en del at uddannelsesforløbet Eller 5 ECTS studieaktivitet på øvrige fag på RUC eller anden uddannelsesinstitution. Der skal i hvert tilfælde søges om forhåndsgodkendelse i studienævnet Tite[ Speciatiseringskursus med mundtlig prøve (SociaLvidenskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for sociale og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation at centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstru ktureret og velargumenteret. Skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Kombinere skriftlige og mundtlige formidtingsformer. 23

24 Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Specialiseringskurserne udbydes relation tit tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse. Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstillinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter, Individuel, mundtligt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på Ca. 30 minutters forberedelsestid (inkl, tiden til at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres til at komme med forslag til eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind til hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedelseslokalet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenslokalet, fx forberedte hand-outs eller lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Socia[videnskab) Dansk Valgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstru ktureret og velargumenteret. 24

25 Skriftlige formidtingsfærdigheder med forskellige tidshorisonter Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstittinger inden for kursets tema. Håndtere en tidsmæssig afgrænset faglig situation og kunne prioritere og strukturere tid og stof. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikkeri og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser af socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstiwnger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusforløbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tiltadte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Prøveform Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem normalsider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende tit fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. Hjælpemidler til eksamen Alle 25

26 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ingen Titet Speciatiseringskursus med portfotio (Socia[videnskab) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Vatgkursus 10 ECTS Viden Viden baseret på højeste internationale niveau i forhold til et udvalgt område inden for Social og samfundsanalytiske problemstillinger. Dyb indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Vurdere, vælge og mestre kursets videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forhold til centrale problemstillinger inden for kursets tema. Udføre analyser på et videnskabeligt grundlag og forholde sig Læringsudbytte/ løsningsorienteret til centrale problemstillinger inden for kursets tema. bedømmelseskriterier Formidle og diskutere relevante problemstillinger inden for kursets tema i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstru ktureret og vela rgumenteret. Færdighed i kunne formidle viden til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Anvende og udforme forskellige analyseteknikker og -strategier i forhold til praktisk og teoretisk relevante problemstillinger inden for kursets tema. Kompetence til skriftligt at sammenfatte det væsentligste fra en tekst og sætte teksten indhold i relation til et overordnet tema. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Specialiseringskurserne udbydes i relation til tematikken og overskriften Social og samfundsmæssig analyse Forskningsmæssige og teoretiske præmisser for analyser at socialvidenskabelige, politiske og administrative problemstitlinger. Fremgangsmåder ved analysen af komplekse videnskabelige problemstillinger på højeste internationale niveau. Løsningsorienterede tilgange til centrale aktuelle problemstillinger. Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den studerende skat i løbet af kurset og ved kursets afslutning aflevere en individuel udarbejdet portfolio bestående at et antal produkter på forhånd fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Der gives én samlet karakter for portfolien. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Alle 7-trins-skalaen Ingen 26

27 Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Metodekursus, Praksisrettede metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker, Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere praksisrettede undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til praktisk relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Forskningsmæssige og professionelle præmisser for praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Kurset afprøves ved aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse er dels den studerendes medvirken og engagement på kursusgangene og dels afleveringen af et antal produkter fastsat af den kursusansvarlige. Produkterne kan fx være mundtlige oplæg, skriftlige øvelser, wiki-bidrag, peer-feedback mm. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer.,. til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven ma ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, (itteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Metodekursus, Videregående kva[itative metoder Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS 27

28 Viden Viden om kvalitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold tit forskellige socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstillinger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, [eder eller forsker. Læringsudbytte/ Udføre undersøgelser og analysere ved hjælp af kvalitative bed ø mm elses kriterier analyse metoder. Vurdere og vælge kvalitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvalitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvalitative metoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. RefLeksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige præmisser for kvalitative analyser. Fremgangsmåder ved kvalitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvalitativ forskning. Overordnet indhold,. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bach e b rud dan n else Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet at kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skat tage udgangspunkt i en kvalitativ analyse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersøgelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til den samfundsvidenskabelige forskning og de kvalitative metoder, som er introduceret på kurset. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 Prøveform. normalsider. Omfang af opgaven er baseret pa 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende tit fem normalsider. Omfang at opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen 28

29 .. Titel. Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læri ngsud bytte! bedømmelseskriterier Metodekursus, Videregående kvantitative metoder Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om kvantitative metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau i forhold til socialvidenskabelige og forvaltningsmæssige problemstiujnger. Forståelse for og kritisk refleksion over kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelsesmuligheder indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, Leder eller forsker. Udføre undersøgelser og analysere data ved hjælp af kvantitative analysemetoder. Vurdere og vælge kvantitative metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning. Formidle og diskutere kvantitative undersøgelser i en klar sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med fagfæller i anvendelsen forskellige kvantitative målemetoder og analyseteknikker i forhold til praktisk relevante problemstillinger i samfundsvidenskabelige og forvaltningsmæssige kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold. Forskrtingsmæssige præmisser for kvantitative analyser. Fremgangsmåder ved kvantitative analyser i henholdsvis samfundsvidenskabelig og forvaltningsmæssig kvantitativ forskning. Kurser bygger videre pa metodeundervisningen pa Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Bedømmelse af skriftlig opgave. Prøveform Der udarbejdes en skriftlig opgave i løbet af kurset. Opgaven afleveres 7 dage efter kursets afslutning. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en kvantitativ undersøgelse foretaget af de studerende selv. Opgaven skal rumme en begrundet redegørelse for undersogelsesdesignet samt analyse og kritisk diskussion af resultaterne set i forhold til samfundsvidenskabe[ig forskning og kvantitative metoders praktiske anvend elses muligheder. Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende tilb normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Omprøve: Der udleveres et spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen af opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 29

30 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises fra eksamen, hvis de overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) - Projekt Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med Læringsudbytte! projektarbejdet. bedømmelseskriterier Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige... udarbejdelse at praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. 30

31 Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, Ca. 400 timer (forventelig Ca. 300 timer til praktikværten og Ca. 100 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets genstandsfelt. Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indholde 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstil[inger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og at to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Forslag til minimum 300 sider at praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstiltinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. Se iøvrigt beskrivelsen at praktikprojektet under prøveform. Individuel mundtlig eksamen på baggrund af praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde 1. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider at anslag), der forholder sig tit projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på Prøveform 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det faglige område, praktikprojektet behandler (state of the art-titteraturreview). Litteraturen til projektet består at i alt 650 sider, der udvælges at den studerende i samarbejde med vejleder. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Omfanget at det samlede projekt må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normatsider at anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med i omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Ingen 7-trins-skalaen 31

32 Censur Intern Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Anvendetsesorienteret arbejds[ivsforskning (Arbejds[ivsstud Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt i arbejdslivsfo rs kn ing. Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den.... videnskabelige værdi at arbejdslivsforskning, og forløbet vil give den studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i analytiske opgaver i praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. jer) Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstillinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette studiefortøb gennemføres i relation tit 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejds[ivsforskning. For hvert at disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb. De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningstitteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering af de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser at, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering at, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indhotdsfortegnetse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 14 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. 32

33 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved omprøveprøve kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse at opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titet Type ECTS-normering Arbejde og reguleringsformer (Arbejdsl.ivsstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere, hvordan forskellige sider af arbejdslivet reguleres gennem både samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner, arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højere grad baserer sig på selvregulering. Den studerende får forståelse for betydningen at generelle samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige udviktingstræk og aktuelle reguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer. Den studerende bliver i stand til at mestre analyse af Læringsudbytte/ reguleringstendenser i a rbejdslivet og deres betydning for virksomheder, bedommelseskriterier ansatte og samfund. Den studerende kan formidle betydningen at nye reguleringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere. Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policy og løsningsudvikle på problemstillinger i relation til generelle udvi klingstræk og aktuelle reguleri ngsformer knyttet tit arbejdslivet. I dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering at forskellige sider af arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorier om regulering og styring samt indsigt i aktuelle udviklinger af institutionelle, Overordnet indhold. sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter at arbejdslivet. Kurset behandler bla, temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering og setvregulering og employability. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå 5kriftlige Prøveform opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller 33

34 En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. _Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern semester - speciaet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Socialvidenskab og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Socialvidenskabs undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal godkende opgaveformu leringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannetseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige probtemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Omfanget af specialet er. 1 person: anslag svarende til normalsider. 2 eller flere deltagere anslag svarende til normalsider. Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 34

35 og medmindre Bedømme [se Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individuatiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skat der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuteringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skat indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelte bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege [samling/uddannelse! 6.1 Tilmelding/framelding og omprove Den studerende skat selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. titmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets titmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet Studerende som skal tage kurset er sikret plads. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 35

36 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kva[ifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbninges for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Samfundsstudier d. 19. oktober 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

37 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier (cand.soc. i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier). For at udnytte dit retskrav tit at blive optaget på en kandidatuddannelse i Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bachetoruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabetige bachetoruddannetser Arbejdstivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdstivsstudier og TekSam - miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier International Studies (et-faglig bacheloruddannelse) International Studies og Geografi International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation International Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Politik Et Administration International Studies og Socialvidenskab International Studies og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier International Studies og TekSam - miljøplanlægning 37

38 miljøplantægning miljøplanlægning miljopfanlægning International Studies og Virksomhedsstudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og Teksam miljøplanlægning Politik Et Administration (et-faglig bacheloruddannelse) Politik Et Administration og Historie Politik Et Administration og Informatik Politik Et Administration og Journalistik Politik Et Administration og Kommunikation Politik Et Administration og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Politik Et Administration og Virksomhedsstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning TekSam miljøplanlægning (et-faglig bacheloruddannelse) TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam og Kommunikation TekSam og Mitjøbiologi TekSam og Virksomhedsstudier Geografi og Historie Geografi og Kommunikation Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Geografi og Miljøbiologi Geografi og Socialvidenskab Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannelsesstudier 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Business Administration and Sociotogy Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Statskundskab Samfundsfag Sociologi Antropologi Syddansk Universitet (SDU) Statskundskab Sociologi og Kulturanalyse 38

39 Aarhus Universitet (AU) Statskundskab Samfundsfag Aatborg Universitet (AAU) Politik Et Administration Samfundsfag Sociologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fröôskaparsetur Foroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[o ruddannelser For at blive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser ProfessionsbacheLor i Offentlig Administration Professionsbachelor i Socialrådgiver 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier; Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 39