Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning"

Transkript

1 Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning Gunnar Lind Haase Svendsen, lektor, Syddansk Universitet, Esbjerg 1. Indledning Social kapital, integration og Cittaslow Social kapital-forskningen interesserer sig i stigende grad for integrationsproblemer (se f.eks. Nannestad m.fl. 2008) ikke mindst foranlediget af opkomsten af på mange måder problematiske parallelsamfund af indvandrere fra tredjeverdenslande. Denne tendens ser vi også i de skandinaviske velfærdsstater. Undersøgelser peger i den forbindelse på, at økonomisk ulighed og ghettoisering undergraver tilliden i et samfund (Rothstein & Uslaner 2005; Uslaner 2006). Hermed risikerer et land at ende i en ond cirkel en såkaldt social fælde (Rothstein 2005). Denne fælde ses i en dyb splittelse mellem forskellige sociale, etniske, politiske og/eller religiøse grupper og en modarbejden-hinanden, der er til økonomisk skade for alle. Hermed eroderer den sociale kapital eller mere præcist den brobyggende sociale kapital, forstået som netværkssamarbejde på tværs af grupper og baseret på udbredt tillid i et samfund (Putnam 2000: 22). Den brobyggende type er på alle måder samfundsgavnlig vi kender den bl.a. fra de mange danske frivillige foreninger, f.eks. idrætsforeningerne, hvor alle uanset baggrund er velkomne. Integration kan som sådan ses som et resultat af opbygning af brobyggende social kapital, der skal betragtes som et fælles gode for alle borgere, på linje med rent miljø, lav kriminalitet mv. Af Cittaslows officielle dokumenter på nettet fremgår det, at sådanne problemstillinger stort set ikke optager bevægelsen. Den er i det store og hele ateoretisk og primært rettet mod miljø- og produktionsmæssige innovationer. Derfor kunne det måske være relevant at se på Cittaslow i et mere teoretisk lys i dette tilfælde social kapital-teorierne. Hovedspørgsmål og grundhypotese Hovedspørgsmålet bliver følgelig: Hvordan kan Cittaslow bidrage til at opbygge brobyggende social kapital og herigennem fremme integration? Eftersom brobyggende social kapital og integration forudsætter møder i det fysiske rum og derfor mødesteder vil jeg inddrage den fysiske planlægning. Hvordan skaber Cittaslow urbane design, der fremmer møder på tværs? Eller sagt med andre 1

2 ord: Hvordan kan selve bebyggelsen være med til at fostre brobyggende social kapital, møder på tværs og hermed integration? I tråd med litteraturen er min grundantagelse her, at det er en vellykket sociospatial planlægning, der fører til opbygning af brobyggende social kapital, som igen medfører integration, jf. figur 1. 1 Figur 1. Sammenhængen mellem sociospatial planlægning, brobyggende social kapital og integration. Sociospatial planlægning Brobyggende social kapital 1.1 Akt ør 2 Integration Mere specifikt er mit forslag til Cittaslow at udvikle en sociospatial planlægning, der sikrer store, levende samlingssteder, hvor alle er velkomne f.eks. i form af det, jeg i det følgende vil benævne multifunktionelle centre. Med sociospatial planlægning mener jeg en planlægning, der søger at forene fysiske rum og socialt liv i et helhedsperspektiv. Indhold Først vil jeg i afsnit 2 kort beskrive, hvad Cittaslow er. Omend jeg er sympatisk indstillet over for bevægelsen, bliver det med de kritiske briller på. I afsnit 3 vil jeg argumentere for, at et brobyggende urbant design er særligt nærliggende i Holland og Skandinavien, fordi disse lande er højtillidslande med rodfæstede civilsamfund og demokratiske traditioner. Afsnit 4 handler om multifunktionelle centre i Holland og Danmark. Afsnit 5 afrunder. 2. Kritik af Cittaslow Hvad er Cittaslow? Cittaslow eller Slow City-bevægelsen blev grundlagt i 1999 i Norditalien. Fra begyndelsen var den kraftigt inspireret af Slow Food-bevægelsen fra 1986, ligeledes grundlagt i Italien (Cittaslow 2009a). Siden 1999 er 100 byer i 10 lande blevet certificerede som Cittaslowbyer (Cittaslow 2009b). I 2007 blev Svendborg den første Cittaslow by i Danmark. Cittaslowideologien er grundlagt på en formodning om eksistensen af hurtige og langsomme verdener. Groft sagt er de hurtige verdener (fast worlds) præget af monotoni, materielle værdier, stress (frenzy), mangel på sanseindtryk og lav livsværdi. De hurtige verdener er globaliseringens vanartede børn: de globale landsbyer berøvet ethvert unikt træk både hvad angår traditioner, kultur og produktionsmetoder. Disse byers primære funktion er at levere standardprodukter til et globalt marked snarere 2

3 end at gøre sine borgere lykkeligere. I modsætning hertil vil Cittaslowbevægelsen skabe lykkelige borgere i langsomme verdener (slow worlds). Kort sagt opfattes den hurtige, sansefattige, globale by som uautentisk en klon, der kun rummer det, alle andre byer har, ligesom monokulturelle landskaber. Den langsomme, sanserige, unikke Cittaslow emmer derimod af diversitet og autenticitet: kulturelt, bebyggelses-, natur-, erhvervs- og bevidsthedsmæssigt. Hermed bliver Cittaslow identisk med good living og det overordnede formål at promovere og sprede det gode liv-kulturen, som det hedder i det internationale Cittaslowcharter (Cittaslow 2009a). I Cittaslowmanifestet bliver det gode liv-kulturen lidt nærmere beskrevet, nemlig som en livsform, der er i balance med både historien og nutiden: At leve i en Cittaslow (..) er en livsform (..). Her er der fokus på et langsommere tempo, og menneskelighed og økologisk levevis vægtes højere end produktivitet og hurtighed. Det er en livsform, der er mere solidarisk med såvel nutidige som fremtidige generationer, og hvor der udvises respekt for de lokale særpræg og værdier i en stadig mere globaliseret verden (..). Det drejer sig om at kende og efterligne en livsmodel, der ikke kun vedrører maden, kulturen og samfundet, men også byplanlægningen, miljøet, energien, transportmidlerne, turismen, jordbruget, de unges uddannelse og selve grundlaget for menneskenes liv i samfundet (..). At leve i en Cittaslow betyder i korthed at give sig tid til at skabe livskvalitet i alle livets forhold, sætte farten ned og koncentrere sig om byens og verdens smag, farve og duft. (Cittaslow 2009c) På baggrund heraf vil jeg i det følgende vælge at fremdrage to kritikpunkter: begrebslig uklarhed og mangel på en sociospatial planlægning, der søger at fremme møder på tværs og herigennem integration. Uklar ideologi Cittaslowideologien fremstår som uklar i hvert fald når vi taler om de officielle do ku menter: charteret, hjemmesiden og manifestet. 2 Ideologien er primært udformet som en negation af en abstrakt ide om globaliseringen, alternativt den globale lands by. Den opfordrer os til at skynde os langsomt. Dens mål er at udbrede det gode liv. Og så videre. Der er tale om gummibegreber, som det står alle frit for at for tol ke. Og der er tale om en negativ definition: Den langsomme by ses som det modsatte af den hurtige globale landsby. Cittaslow er her less frantic, yielding and fast, som man læser på Cittaslowhjemmesiden, dvs. mindre stresset, eftergivende [for globaliseringen] og hurtig [end den globale landsby]. 3 Imidlertid er det ret uklart, hvori globaliseringen og den globale landsby egentlig består. Man forestiller sig, at Den globale landsby på en eller anden måde har prostitueret sig til at levere standardiserede varer til det globale marked og på den måde har fået ødelagt sit lokale særpræg (sin uskyld). Men hvor ligger en sådan global landsby lige nøjagtigt? Hvordan ser den helt præcist ud? Og hvorfor er livet der forkert? 3

4 Og videre: Hvori består det gode liv helt nøjagtigt? Er det ikke mere et spørgsmål om folks livsanskuelser og præferencer? Et spørgsmål om, at forskellige mennesker bør have forskellige muligheder for at vælge lige netop det bosted, de foretrækker f.eks. et Cittaslowkvarter i en by eller et moderne, markedsorienteret kvarter i selvsamme by? Endelig er der på godt og ondt et umiskendeligt sydeuropæisk præg over Cittaslow. Det røber sig f.eks. i traditionalismen og den store interesse for at styrke lokale fødevareprodukter og lokale håndværk. 4 Igen er ordvalget lidt fluffy, men pessimisten ser for sig en stor skare sindigt arbejdende landbrugere og småhåndværkere, hvis hovedindtægt kommer fra EU s pengekasser. Derfor kunne det ud fra en EU-bureaukrats synsvinkel være relevant at få belyst: Hvad bliver de økonomiske konsekvenser af udbredelsen af Cittaslowbyer i Europa? Mangel på sociospatial planlægning For det andet har denne bevægelse som altså interesserer sig for folks livstilfredshed snarere end deres materielle levevilkår tilsyneladende ingen ambition om at forene fysisk planlægning med social organisation. Dette kan give en mistanke om, at bevægelsen ikke er i stand til at tage hånd om de meget alvorlige integrationsproblemer, dagens Europa præges af. Cittaslow ønsker at skabe de fysiske rammer for et sindigt, nydelsesfuldt liv, som er et socialt liv. Men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de fysiske rammer og dette sociale liv. Der er en udtalt mangel på sociospatial planlægning. Cittaslowbevægelsens erklærede mål er som nævnt at sprede det gode liv (the good living) og hermed øge livstilfredsheden blandt byborgere verden over. Med andre ord er målet at forbedre borgernes immaterielle levevilkår. Men paradoksalt nok består Cittaslow i praksis af en ændring af lutter materielle forhold som miljø, infrastruktur, teknologier og produktion uafhængigt af det unikke sociale liv, der foregår i en bestemt by på kloden. 5 Som sådan synes en klassisk, rigid skelnen mellem fysisk planlægning og social organisation at blive opretholdt. Cittaslow risikerer hermed at ende som det kedelige, konforme samlebåndsprodukt, bevægelsen kritiserer den såkaldte globale landsby for at være. Vi risikerer at få stereotypen Cittaslowbyen og ikke en spændende diversitet af Cittaslowbyer, hvor konceptet er nøje tilpasset en bestemt bys nationalt og lokalt betingede sociale liv og kulturelle traditioner. Med andre ord burde Cittaslow lukke op for fleksible, lokale og regionale løsningsmodeller herunder f.eks. en skandinavisk model. Heri kunne også indgå en særlig sociospatial planlægning. En sådan planlægning bygger på en antagelse om en sociospatial dialektik. Hermed forstås det grundvilkår, at folk konstant modificerer og genformer steder [mens] steder konstant (..) påvirker deres indbyggere, herunder det sociale liv (Knox 2005: 3). 6 Erkendelsen heraf kan bl.a. spores tilbage til havebyerne fra omkring 1900 samt opleves i de nutidige store mødesteder for alle de multifunktionelle centre, hvor man bevidst forsøger at få bebyggelse/kulturlandskab 4

5 og socialt liv til at spille konstruktivt sammen. I Danmark har vi faktisk en særlig tradition for sådanne store mødesteder af stærkt inkluderende natur tænk blot på forsamlingshusene, idrætshallerne og kulturhusene. Ideelt set vil denne sammentænkning af det sociale og fysiske rum føre til opbygning af brobyggende social kapital. Denne type kapital usynlig for øjet men med synlige effekter medfører igen en lang række fælles goder som lav kriminalitet, øget samarbejde, tillid og økonomisk velstand (Uslaner 2002). 3. Muligheden for at udvikle en nordeuropæisk Cittaslowmodel Man kan formode, at en nordeuropæisk udgave af Cittaslow vil have alle forudsætninger for vellykket sociospatial planlægning. Hvorfor egentlig? Fordi disse lande er højtillidslande med rodfæstede traditioner for civil deltagelse, lighed, demokrati, lav korruption og udbredt samarbejde. Det gælder i særlig grad de skandinaviske lande og Holland. Man kan derfor formode, at blot de fysiske rammer er til stede, opstår alle disse goder brobyggende social kapital, udbredt tillid, integration og samarbejde nærmest helt af sig selv, dvs. uden yderligere investeringer fra statens side. Så nemt går det jo nok ikke. Men sammenlignet med korrupte lavtillidslande er det forholdsvis nemt at skabe vellykket infrastruktur for brobyggende social kapital i lande som Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland dvs. de lande i verden, hvor folk har mest tillid til hinanden, jf. tabel 1. Tabel 1. Social tillid i 22 lande. Baseret på de internationale værdiundersøgelser (World Values Surveys) og SoCap. Antal pct. af respondenter, der mener at man kan stole på de fleste mennesker. 7 Primo Primo Midt SoCap erne 90 erne 90 erne Gennemsnit 1. Danmark 56 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norge 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sverige 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Holland 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 9. Australien 51,6 41,7 46,7 10. Island 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46, ,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41, ,1 38,3 42,0 22. Tyskland 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 29. Rusland 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 38. Pakistan 20,6 30,8 25,7 41. Østtyskland 25,6 24,9 25,3 5

6 46. Serbien 29,8 18,8 24,3 50. Frankrig 24,8 22,8 22,2 23,3 57. Bosnien 28,3 15,8 22,0 70. Rumænien 16,1 18,7 10,1 15,0 78. Tyrkiet 10 5,5 15,7 10,4 84. Costa Rica 7,4 7,4 85. Filippinerne 5,5 8,4 5,8 6,6 86. Brasilien 6,7 2,8 4,8 Gennemsnit (alle 86 lande) 40,1 35,1 26,8 27,2 27,4 Kilde: Inglehart m.fl. 2004; SoCap I øvrigt viser den spritnye danske værdiundersøgelse fra 2008, at danskerne ikke har fået mindre tillid til hinanden hele 76 % stoler generelt på andre mennesker, dvs. tre ud af fire danskere er high-trusters. Vi har altså en meget vigtig omend uhåndgribelig og usynlig ressource her, og vi kan vælge at kalde den en social kapital. Hvordan udnytter vi så denne ressource? Og hvordan udnytter CittaSlow den? Det er her, mødestederne kommer ind i billedet. 4. Social kapital, mødesteder og multifunktionelle centre Social kapital og new urbanism En af bannerførerne inden for social kapital-forskningen, politologen Robert D. Putnam, ser helt overordnet social kapital som sociale netværk, der har værdi, helt på linje med andre kapitalformer: Just as a screwdriver (physical capital) or a college education (human capital) can increase productivity (both individual and collective), so too social contacts affect the productivity of individuals and groups (Putnam 2000: 19). Herefter foreslår han en mere operationel definition, nemlig social networks [among individuals] and the norms of reciprocity and trustworthiness that arise from them (ibid.). I den forbindelse underkender Putnam bestemt ikke betydningen af selve bebyggelsen, forstået som en slags social infrastruktur. Sammenhængen mellem social kapital og sociospatial planlægning er altså evident men dog underbelyst i den internationale litteratur. Det kan vel til dels siges at være en afspejling af en (for) stor afstand mellem økonomi/sociologi og social geografi. I bogen Bowling Alone, hvorfra de ovenstående citater er hentet, kommer Putnam sporadisk ind på new urbanism. Han finder i den forbindelse, at det er surely plausible that design innovations like mixed-use zoning, pedestrian-friendly street grids, and more space for public use should enhance social capital (Putnam 2000: 408). Lige fra starten har new urbanism søgt at udbrede en lokalsamfunds-arkitektur (architecture of community) i stedet for kedelige, monotone forstadskvarterer, der udgør 6

7 deciderede fysiske barrierer for socialt liv, samarbejde, indbyrdes tillid og i sidste instans opbygning af social kapital (jf. Katz & Scully 1993). 8 Andre inden for new urbanism ser simpelthen sociospatiale masterplaner som det, der kan sikre et urbant/ ruralt lokalsamfunds økonomiske og befolkningsmæssige bæredygtighed. 9 En vellykket lokalsamfundsarkitektur karakteristisk ved et stort antal formelle og uformelle mødesteder har altså ikke kun en banal hyggefunktion. Den har vigtige socioøkonomiske funktioner. Den gør det simpelthen nemmere at opbygge social kapital i området. 10 Hvad er multifunktionelle centre? Et ordsprog siger, at hvor folk mødes, kommer flere folk til. Det er hovedideen bag de såkaldte multifunktionelle centre til tider også kaldet kulturhuse eller multi huse. Der er tale om investeringer i mursten, der ikke forsvinder i morgen eller om to år, men består som et fælles gode i 50 eller 100 år. Ideen er, at et lokalsamfund (i by eller på land) deles om et større servicecenter rummende vitale, offentlige institutioner som skole, læge, hjemmepleje, apotek, bibliotek, ungdomsklub, sundhedsplejerske, vuggestue, it-center, børnehave og evt. også kirke. Foreningslivets faciliteter skal også placeres her, f.eks. hal og teatersal, samt virksomheder som bank- og postafdelinger, apotek, købmand, frisør. Alle borgere får altså diverse gøremål et sådant sted hvilket alt andet lige vil bidrage til brobyggende netværk og integration. Det er dog uhyre vigtigt, at centret placeres der, hvor det lokale liv foregår i forvejen, altså der hvor folk mødes ikke i et sovebykvarter eller i en forstad, hvor kun en bestemt social eller etnisk gruppe færdes. Hermed vil der nemlig være stor fare for, at bebyggelsen får den stik modsatte effekt og i stedet bidrager til øget ghettoisering og mindre integration. 11 Hvis et stort samlingssted imidlertid bliver et mødested for alle, vil det være muligt på én gang at sikre økonomiske stordriftsfordele og et nærhedsprincip. Nærheden sikres ved, at borgerne regelmæssigt mødes på kryds og tværs; lærer hinanden at kende; og har gode muligheder for at samarbejde. Som sådan er disse bygninger perfekte rammer for skabelse af fysisk og social sammenhængskraft i et lokalområde med de kollektive goder, der heraf følger (se figur 2). Figur 2. Multifunktionelle centre i skabelsen af brobyggende social kapital og kollektive goder. Multifunktionelt center Fysisk sammenhængskraft Social sammenhængskraft (Brobyggende social kapital) Kollektive goder: Højkvalitets institutioner (inkl. skole) Lav kriminalitet Integration Udbredt samarbejde Tillid mellem grupper Udbredt læring Høje huspriser Befolkningsfremgang 7

8 De hollandske kulturhuse Hollænderne kalder simpelthen sådanne samlingssteder for kulturhuse. De har fået ideen om et kulturhus fra de skandinaviske lande, men har redefineret begrebet til: Et mødested (..) hvor man kan finde information, eller hvor der er bøger eller andre informationsmedier, offentlig service eller velfærds- og omsorgsinstitutioner (Lenteren 2005). Men også i andre lande som England, Norge, Australien og New Zealand har man eksperimenteret med sådanne huse. De hollandske kulturhuse breder sig hurtigt i disse år. De fleste af de omkring 70 huse er opført i løbet af de sidste fem år. Man har dog hurtigt fundet ud af det hensigtsmæssige i, at ikke blot bibliotek, men også skole, sundhedsservice og lignende kommer under samme tag som idræts- og kulturtilbud samt i mange tilfælde også private virksomheder som frisører, posthuse og banker. Ifølge konceptet skal foretagendet ikke være rent kommercielt men basere sig på et ligeværdigt og demokratisk samarbejde mellem offentligt ansatte, frivillige og private. Et vigtigt formål er desuden at jobaktivere/jobtræne arbejdsledige. Bygningerne er blevet finansieret af kommune, stat, fondsmidler, samt af private investorer som Rabobank. Ofte er skole/bibliotek de vigtigste økonomiske partnere. Man har dels renoveret og udbygget eksisterende boligmasse (f.eks. skoler og kirker), dels bygget helt nye kulturhuse, der kunne rumme alle funktioner (Lenteren 2005). Figur 3. Kulturhus de Eendracht Giethoorn. Kulturhus i Giethoorn (2600 indb.), åbnet juni Der indgår 16 partnere, herunder to skoler, bibliotek, børnehave, hjemmeplejecenter, fysioterapi, Rabobank, dansegrupper, idrætsforeninger. Kilde: 8

9 Skærbæk Fritidscenter Også i Danmark opføres der i disse år multifunktionelle centre. Et enkelt eksempel er Skærbæk Fritidscenter i Skærbæk (3000 indb.) mellem Ribe og Bredebro. Skærbæk Fritidscenter blev indviet i 1997 i forbindelse med opførelsen af en ny svømmehal. I 2001 blev der bygget en helt ny fløj på bygningen. Den rummer to nye haller, teatersal, fitnesscenter, mødelokaler og skydebaner. Manager Søren Hansen fortæller, at centret har omkring gæster om året. Det årlige budget er på 16 millioner kr. Der er aktiviteter 362 dage om året, fra kl. 6 morgen til midnat. Det er virkelig et multihus, som ifølge Hansen har en perfekt placering for enden af hovedgaden, omgivet af indkøbscentre, fodbold- og tennisbaner, rekreative områder og vitale, offentlige serviceinstitutioner.12 Huset danner ramme for en lang række forskelligartede aktiviteter jævnt fordelt over den lange åbningstid. Eftersom kommunen ejer de fleste af bygningerne, har centret også en forpligtigelse til at tilbyde aktiviteter med almennyttige formål som svømmehal og dagtilbud til f.eks. pensionister, dagplejemødre og skolebørn. Figur 4. Skærbæk Fritidscenter en almindelig hverdag ved middagstid. Pedellen hilser på dagplejemødre. Foto: Gunnar Lind Haase Svendsen,

10 Udpluk fra mine interviews viser, at centret har en meget stor betydning som en lokal platform for integration. F.eks. udtaler en 65-årig mandlig efterlønner, der bowler privat tre gange om ugen, spiller håndbold en gang om ugen, samt bowler hver torsdag aften (firmasport): Det har en kæmpe betydning. Det er utrolig meget brugt i dagtimerne, med en belægning på 80 % (..). Alle snakker med hinanden. Mangler man nogen at snakke med, er der altid folk her. En 26-årig mand, der bor i Tønder og er ansat i fitnesscenteret, udtaler: Det får de unge i gang. De står ikke på gadehjørnet. I Tønder er der ikke fokus på sådan noget. Her er der mere ballade. Her ligger Bowlingcentret og svømmehallen tre kilometer fra hinanden. Skærbæk Fritidscenter er et godt eksempel på den tætte sammenhæng mellem bebyggelse, socialt liv og integration. De fysiske rammer inviterer simpelthen til, at forskellige folk mødes, lærer hinanden at kende, får tillid til hinanden, løser indbyrdes konflikter og i det hele taget samarbejder på kryds og tværs. 5. Afslutning Der er nærmest ingen ende på alt det gode, Cittaslow vil gøre sine borgere (se f.eks. charteret). Men er der mest af alt tale om smukke ord, flotte hensigtserklæringer? En konkret måde at gribe sagen an på er at udvikle en helhedsorienteret sociospatial planlægning og ideelt set et koncept, der er i stand til at rumme lokale løsninger, således at der tages hensyn til lokale sociale og kulturelle særegenheder. Man kunne i den forbindelse overveje at opføre multifunktionelle centre på steder i byrummet, hvor folk allerede mødes i forvejen noget, man især har set praktiseret i Holland. Disse store mødesteder vil kunne bidrage til at løse nogle af de store problemer, europæerne har med at integrere store befolkningsgrupper, ikke mindst grupper af indvandrere. Som jeg har argumenteret for i denne artikel: En vellykket sociospatial planlægning bidrager til opbygning af brobyggende social kapital, der igen bidrager til øget integration. Måske er dette ikke den ultimative løsning, men jeg mener, det er nødvendigt, Cittaslowbevægelsen forholder sig til sådanne problematikker. Noter 1. Jeg vil i denne artikel ikke komme ind på en befolknings kulturarv, ej heller betydningen af et lands institutioner de to skoler, der har domineret inden for social kapital-forskningen, når det gjaldt om at forklare, hvorfor nogle befolkninger er velstående og gode til at samarbejde, som f.eks. de skandinaviske befolkninger, mens andre lande forbliver fattige, plagede af korruption og stridigheder mellem sociale, politiske eller religiøse grupperinger, som f.eks. Brasilien og Irak (se Svendsen & Svendsen 2006 for en gennemgang). Jeg vil i artiklen alene fokusere på sammenhængen mellem bebyggelse, brobyggende social kapital og integration. 10

11 2. Det bør nævnes, at man i videnskabelige artikler finder mere dybdegående gennemgange af nøglebegreber inden for Cittaslow eller snarere fortolkninger, se f.eks. Knox 2005 og Pink Philosophy Cittaslow : (Adgangsdato: 3/2 2009). 4. Se f.eks. Requirements for excellence i Cittaslow International Charter: (Adgangsdato: 6/2 2009). 5. Som det ikke mindst ses i kriterierne for at blive certificeret som Cittaslowby, som man finder dem i det internationale charters Bilag 3 (Requirements for excellence). Her opremses en lang række ønskelige materielle rammebetingelser, der indbefatter gammelkendte indsatsområder inden for miljø, infrastruktur, beplantning af grønne arealer, teknologi og erhvervsudvikling (se Cittaslow International Charter, s. 26: (Adgangsdato: 2/2 2009). 6. There is an important dialectical relationship between social structures and the everyday practices of the insiders og subjectively constructed spaces and places. We live both in and through places (Knox 2005: 2). 7. Standardspørgsmålet lyder: Do you think that most people can be trusted, or can t you be too careful? 8. En sådan tankegang er naturligvis ikke ny. F.eks. kan man spore rødder tilbage til Ebenezer Howards store vision om havebyer omkring Her var tanken at forene alt det tiltrækkende ved byerne (den urbane magnet i form af f.eks. kulturfaciliteter) med fordelene ved det landlige (den rurale magnet i form af grønne områder, landbrugsarealer, stille og roligt liv). 9. If we take positive steps now to establish a framework, we can achieve the changes that are necessary to bring about a strong sense of community and develop a broader vision than that which is evident in parcel-by-parcel growth. By definition, growth in and of itself is good, as it usually signifies economic vitality and financial health. Where effective master plans for growth are implemented, balanced economic expansion is more apt to be realized, assuring a larger tax base from which the community as a whole benefits. Where no vision for growth exists, sprawl results (Hall & Porterfield 2001: xxii). 10. Der er selvsagt også talrige eksempler på oppe fra og ned-initierede kiksede mødesteder. 11. Især hvis bebyggelsen er uheldigt placeret, bliver problemet, at visse grupper f.eks. flygtninge og indvandrere motiveres til at holde sig for sig selv, f.eks. hvis sådanne faciliteter ligger i den modsatte ende af byen, hvor de bor. Netop dette var en af de store bekymringer på et borgermøde i Rødkærsbro, hvor jeg holdt et indlæg. Her tænker man på at etablere et multifunktionelt center via en udbygning af hallen. Man har dog en begrundet frygt for at afskære flygtninge/indvandrere og pensionister fra at deltage i det offentlige liv, simpelthen fordi centret ikke kommer til at ligge så tilgængeligt for dem som for de øvrige borgere (Borgermøde i Rødkærsbro-Hallen 29/1 2009). 12. Interview 30/ med manager Søren Hansen, Skærbæk Fritidscenter. Litteratur Cittaslow (2009a): CittaSlow International Charter: statutoen.pdf (Adgangsdato: 2/2 2009). Cittaslow (2009b): Slow for a better life : (Adgangsdato: 2/2 2009). Cittaslow (2009c): Cittaslow-manifestet (oversat til dansk af Svendborg Kommune): svendborg.dk/files/svendborg%20kommune/kultur%20og%20planlægning/kulturogplanlægning%20-%20pdffiler/slowfilosofien.pdf (Adgangsdato: 3/2 2009). 11

12 Inglehart, R., Basañez, M., Díez-Medrano, J., Halman, L. & R. Luijkx (2004): Human beliefs and values. University of Michigan Press, Ann Arbor. Katz, P. and V. Scully (1994): The New Urbanism: Toward an Architecture of Community. New York: McGraw-Hill, Knox, P.L. (2005): Creating ordinary places: Slow Cities in a fast world. Journal of Urban Design, nr. 1, s Lenteren, J. van (2005): Hand in your keys. On the way to a Kulturhus. Aprilis, Zaltbommel, Nederlands. Nannestad, P., G.L.H. Svendsen & G.T. Svendsen (2008): Bridge over troubled water? Migration and Social Capital, Journal of Ethnic and Migration Studies (JEMS), vol. 34, nr. 4, s Pink, S. (2007): Sensing Cittàslow: Slow living and the constitution of the sensory city, The Senses and Society, vol. 2, nr. 1, s Putnam, R.D. (2000): Bowling Alone The Collapse and revival of American Community. Simon & Schuster, New York. Rothstein, B. & E.M. Uslaner (2005): All for All: Equality and Social Trust, World Politics 58 (oktober), s Rothstein, B. (2005): Social Traps and the Problem of Trust. Cambridge University Press, UK. SoCap (2005): Social Capital Project. Komplet database 1. juli, Kontakt forfatteren for yderligere information. Svendsen, G.L.H. (2009): Multifunctional centres: Fabrics of human and social capital. Udkommer i: F. Columbus (red.): Rural Education. Nova Science Publishers, New York. Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2006): Social kapital. En introduktion. Hans Reitzels Forlag, København. Uslaner, E.M. (2002): The moral foundations of trust. Cambridge University Press, UK. Uslaner, E.M. (2006): Does diversity drive down trust? Working paper Fondazione Eni Enrico Mattei: (Adgangsdato: ). 12

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Netværksmøde for bibliotekschefer 10.4.2015 Halsnæs/Frederiksværk Bibliotek Kristian Nagel Delica, Adjunkt ENSPAC, RUC, kdelica@ruc.dk

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Kristian Nagel Delica, Adjunkt, ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk BIBLIOTEKERNE I KRYDSFELTET MELLEM

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status

2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR kort status Konkrete tiltag og erfaringer fra 2 kommuner + lidt mere Kapitler i fortællingen 1. Der var engang fortællingen om fantastiske Føns 2. Strategisk Energiplanlægning 2.0 i Kolding og Fredericia og TREFOR

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark.

Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. IDAN KONFERENCE VEJEN 24. NOVEMBER 2014 Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Multifunktionelle medborgercentre

Multifunktionelle medborgercentre Multifunktionelle medborgercentre John Andersen Professor Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring. Plan, By og Proces. RUC. E-mail: johna@ruc.dk Hvad er kulturplanlægning og offentlig innovation?

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere