Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning"

Transkript

1 Cittaslow, social kapital og sociospatial planlægning Gunnar Lind Haase Svendsen, lektor, Syddansk Universitet, Esbjerg 1. Indledning Social kapital, integration og Cittaslow Social kapital-forskningen interesserer sig i stigende grad for integrationsproblemer (se f.eks. Nannestad m.fl. 2008) ikke mindst foranlediget af opkomsten af på mange måder problematiske parallelsamfund af indvandrere fra tredjeverdenslande. Denne tendens ser vi også i de skandinaviske velfærdsstater. Undersøgelser peger i den forbindelse på, at økonomisk ulighed og ghettoisering undergraver tilliden i et samfund (Rothstein & Uslaner 2005; Uslaner 2006). Hermed risikerer et land at ende i en ond cirkel en såkaldt social fælde (Rothstein 2005). Denne fælde ses i en dyb splittelse mellem forskellige sociale, etniske, politiske og/eller religiøse grupper og en modarbejden-hinanden, der er til økonomisk skade for alle. Hermed eroderer den sociale kapital eller mere præcist den brobyggende sociale kapital, forstået som netværkssamarbejde på tværs af grupper og baseret på udbredt tillid i et samfund (Putnam 2000: 22). Den brobyggende type er på alle måder samfundsgavnlig vi kender den bl.a. fra de mange danske frivillige foreninger, f.eks. idrætsforeningerne, hvor alle uanset baggrund er velkomne. Integration kan som sådan ses som et resultat af opbygning af brobyggende social kapital, der skal betragtes som et fælles gode for alle borgere, på linje med rent miljø, lav kriminalitet mv. Af Cittaslows officielle dokumenter på nettet fremgår det, at sådanne problemstillinger stort set ikke optager bevægelsen. Den er i det store og hele ateoretisk og primært rettet mod miljø- og produktionsmæssige innovationer. Derfor kunne det måske være relevant at se på Cittaslow i et mere teoretisk lys i dette tilfælde social kapital-teorierne. Hovedspørgsmål og grundhypotese Hovedspørgsmålet bliver følgelig: Hvordan kan Cittaslow bidrage til at opbygge brobyggende social kapital og herigennem fremme integration? Eftersom brobyggende social kapital og integration forudsætter møder i det fysiske rum og derfor mødesteder vil jeg inddrage den fysiske planlægning. Hvordan skaber Cittaslow urbane design, der fremmer møder på tværs? Eller sagt med andre 1

2 ord: Hvordan kan selve bebyggelsen være med til at fostre brobyggende social kapital, møder på tværs og hermed integration? I tråd med litteraturen er min grundantagelse her, at det er en vellykket sociospatial planlægning, der fører til opbygning af brobyggende social kapital, som igen medfører integration, jf. figur 1. 1 Figur 1. Sammenhængen mellem sociospatial planlægning, brobyggende social kapital og integration. Sociospatial planlægning Brobyggende social kapital 1.1 Akt ør 2 Integration Mere specifikt er mit forslag til Cittaslow at udvikle en sociospatial planlægning, der sikrer store, levende samlingssteder, hvor alle er velkomne f.eks. i form af det, jeg i det følgende vil benævne multifunktionelle centre. Med sociospatial planlægning mener jeg en planlægning, der søger at forene fysiske rum og socialt liv i et helhedsperspektiv. Indhold Først vil jeg i afsnit 2 kort beskrive, hvad Cittaslow er. Omend jeg er sympatisk indstillet over for bevægelsen, bliver det med de kritiske briller på. I afsnit 3 vil jeg argumentere for, at et brobyggende urbant design er særligt nærliggende i Holland og Skandinavien, fordi disse lande er højtillidslande med rodfæstede civilsamfund og demokratiske traditioner. Afsnit 4 handler om multifunktionelle centre i Holland og Danmark. Afsnit 5 afrunder. 2. Kritik af Cittaslow Hvad er Cittaslow? Cittaslow eller Slow City-bevægelsen blev grundlagt i 1999 i Norditalien. Fra begyndelsen var den kraftigt inspireret af Slow Food-bevægelsen fra 1986, ligeledes grundlagt i Italien (Cittaslow 2009a). Siden 1999 er 100 byer i 10 lande blevet certificerede som Cittaslowbyer (Cittaslow 2009b). I 2007 blev Svendborg den første Cittaslow by i Danmark. Cittaslowideologien er grundlagt på en formodning om eksistensen af hurtige og langsomme verdener. Groft sagt er de hurtige verdener (fast worlds) præget af monotoni, materielle værdier, stress (frenzy), mangel på sanseindtryk og lav livsværdi. De hurtige verdener er globaliseringens vanartede børn: de globale landsbyer berøvet ethvert unikt træk både hvad angår traditioner, kultur og produktionsmetoder. Disse byers primære funktion er at levere standardprodukter til et globalt marked snarere 2

3 end at gøre sine borgere lykkeligere. I modsætning hertil vil Cittaslowbevægelsen skabe lykkelige borgere i langsomme verdener (slow worlds). Kort sagt opfattes den hurtige, sansefattige, globale by som uautentisk en klon, der kun rummer det, alle andre byer har, ligesom monokulturelle landskaber. Den langsomme, sanserige, unikke Cittaslow emmer derimod af diversitet og autenticitet: kulturelt, bebyggelses-, natur-, erhvervs- og bevidsthedsmæssigt. Hermed bliver Cittaslow identisk med good living og det overordnede formål at promovere og sprede det gode liv-kulturen, som det hedder i det internationale Cittaslowcharter (Cittaslow 2009a). I Cittaslowmanifestet bliver det gode liv-kulturen lidt nærmere beskrevet, nemlig som en livsform, der er i balance med både historien og nutiden: At leve i en Cittaslow (..) er en livsform (..). Her er der fokus på et langsommere tempo, og menneskelighed og økologisk levevis vægtes højere end produktivitet og hurtighed. Det er en livsform, der er mere solidarisk med såvel nutidige som fremtidige generationer, og hvor der udvises respekt for de lokale særpræg og værdier i en stadig mere globaliseret verden (..). Det drejer sig om at kende og efterligne en livsmodel, der ikke kun vedrører maden, kulturen og samfundet, men også byplanlægningen, miljøet, energien, transportmidlerne, turismen, jordbruget, de unges uddannelse og selve grundlaget for menneskenes liv i samfundet (..). At leve i en Cittaslow betyder i korthed at give sig tid til at skabe livskvalitet i alle livets forhold, sætte farten ned og koncentrere sig om byens og verdens smag, farve og duft. (Cittaslow 2009c) På baggrund heraf vil jeg i det følgende vælge at fremdrage to kritikpunkter: begrebslig uklarhed og mangel på en sociospatial planlægning, der søger at fremme møder på tværs og herigennem integration. Uklar ideologi Cittaslowideologien fremstår som uklar i hvert fald når vi taler om de officielle do ku menter: charteret, hjemmesiden og manifestet. 2 Ideologien er primært udformet som en negation af en abstrakt ide om globaliseringen, alternativt den globale lands by. Den opfordrer os til at skynde os langsomt. Dens mål er at udbrede det gode liv. Og så videre. Der er tale om gummibegreber, som det står alle frit for at for tol ke. Og der er tale om en negativ definition: Den langsomme by ses som det modsatte af den hurtige globale landsby. Cittaslow er her less frantic, yielding and fast, som man læser på Cittaslowhjemmesiden, dvs. mindre stresset, eftergivende [for globaliseringen] og hurtig [end den globale landsby]. 3 Imidlertid er det ret uklart, hvori globaliseringen og den globale landsby egentlig består. Man forestiller sig, at Den globale landsby på en eller anden måde har prostitueret sig til at levere standardiserede varer til det globale marked og på den måde har fået ødelagt sit lokale særpræg (sin uskyld). Men hvor ligger en sådan global landsby lige nøjagtigt? Hvordan ser den helt præcist ud? Og hvorfor er livet der forkert? 3

4 Og videre: Hvori består det gode liv helt nøjagtigt? Er det ikke mere et spørgsmål om folks livsanskuelser og præferencer? Et spørgsmål om, at forskellige mennesker bør have forskellige muligheder for at vælge lige netop det bosted, de foretrækker f.eks. et Cittaslowkvarter i en by eller et moderne, markedsorienteret kvarter i selvsamme by? Endelig er der på godt og ondt et umiskendeligt sydeuropæisk præg over Cittaslow. Det røber sig f.eks. i traditionalismen og den store interesse for at styrke lokale fødevareprodukter og lokale håndværk. 4 Igen er ordvalget lidt fluffy, men pessimisten ser for sig en stor skare sindigt arbejdende landbrugere og småhåndværkere, hvis hovedindtægt kommer fra EU s pengekasser. Derfor kunne det ud fra en EU-bureaukrats synsvinkel være relevant at få belyst: Hvad bliver de økonomiske konsekvenser af udbredelsen af Cittaslowbyer i Europa? Mangel på sociospatial planlægning For det andet har denne bevægelse som altså interesserer sig for folks livstilfredshed snarere end deres materielle levevilkår tilsyneladende ingen ambition om at forene fysisk planlægning med social organisation. Dette kan give en mistanke om, at bevægelsen ikke er i stand til at tage hånd om de meget alvorlige integrationsproblemer, dagens Europa præges af. Cittaslow ønsker at skabe de fysiske rammer for et sindigt, nydelsesfuldt liv, som er et socialt liv. Men der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de fysiske rammer og dette sociale liv. Der er en udtalt mangel på sociospatial planlægning. Cittaslowbevægelsens erklærede mål er som nævnt at sprede det gode liv (the good living) og hermed øge livstilfredsheden blandt byborgere verden over. Med andre ord er målet at forbedre borgernes immaterielle levevilkår. Men paradoksalt nok består Cittaslow i praksis af en ændring af lutter materielle forhold som miljø, infrastruktur, teknologier og produktion uafhængigt af det unikke sociale liv, der foregår i en bestemt by på kloden. 5 Som sådan synes en klassisk, rigid skelnen mellem fysisk planlægning og social organisation at blive opretholdt. Cittaslow risikerer hermed at ende som det kedelige, konforme samlebåndsprodukt, bevægelsen kritiserer den såkaldte globale landsby for at være. Vi risikerer at få stereotypen Cittaslowbyen og ikke en spændende diversitet af Cittaslowbyer, hvor konceptet er nøje tilpasset en bestemt bys nationalt og lokalt betingede sociale liv og kulturelle traditioner. Med andre ord burde Cittaslow lukke op for fleksible, lokale og regionale løsningsmodeller herunder f.eks. en skandinavisk model. Heri kunne også indgå en særlig sociospatial planlægning. En sådan planlægning bygger på en antagelse om en sociospatial dialektik. Hermed forstås det grundvilkår, at folk konstant modificerer og genformer steder [mens] steder konstant (..) påvirker deres indbyggere, herunder det sociale liv (Knox 2005: 3). 6 Erkendelsen heraf kan bl.a. spores tilbage til havebyerne fra omkring 1900 samt opleves i de nutidige store mødesteder for alle de multifunktionelle centre, hvor man bevidst forsøger at få bebyggelse/kulturlandskab 4

5 og socialt liv til at spille konstruktivt sammen. I Danmark har vi faktisk en særlig tradition for sådanne store mødesteder af stærkt inkluderende natur tænk blot på forsamlingshusene, idrætshallerne og kulturhusene. Ideelt set vil denne sammentænkning af det sociale og fysiske rum føre til opbygning af brobyggende social kapital. Denne type kapital usynlig for øjet men med synlige effekter medfører igen en lang række fælles goder som lav kriminalitet, øget samarbejde, tillid og økonomisk velstand (Uslaner 2002). 3. Muligheden for at udvikle en nordeuropæisk Cittaslowmodel Man kan formode, at en nordeuropæisk udgave af Cittaslow vil have alle forudsætninger for vellykket sociospatial planlægning. Hvorfor egentlig? Fordi disse lande er højtillidslande med rodfæstede traditioner for civil deltagelse, lighed, demokrati, lav korruption og udbredt samarbejde. Det gælder i særlig grad de skandinaviske lande og Holland. Man kan derfor formode, at blot de fysiske rammer er til stede, opstår alle disse goder brobyggende social kapital, udbredt tillid, integration og samarbejde nærmest helt af sig selv, dvs. uden yderligere investeringer fra statens side. Så nemt går det jo nok ikke. Men sammenlignet med korrupte lavtillidslande er det forholdsvis nemt at skabe vellykket infrastruktur for brobyggende social kapital i lande som Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland dvs. de lande i verden, hvor folk har mest tillid til hinanden, jf. tabel 1. Tabel 1. Social tillid i 22 lande. Baseret på de internationale værdiundersøgelser (World Values Surveys) og SoCap. Antal pct. af respondenter, der mener at man kan stole på de fleste mennesker. 7 Primo Primo Midt SoCap erne 90 erne 90 erne Gennemsnit 1. Danmark 56 57,7 66,5 77,6 64,5 2. Norge 61,2 65,1 65,3 63,9 3. Sverige 57,1 66,1 59,7 66,3 62,3 4. Finland 57,2 62,8 47,6 58,0 56,4 5. Holland 46,2 55,8 59,8 53,9 6. New Zealand 49,1 56,1 52,6 9. Australien 51,6 41,7 46,7 10. Island 39,8 41,6 43,6 41,1 60,6 45,3 13. USA 46, ,6 35,8 42,1 14. Japan 40,8 41, ,1 38,3 42,0 22. Tyskland 29,8 37,9 41,8 34,8 36,1 29. Rusland 35,2 37,5 23,9 23,7 35,5 31,2 38. Pakistan 20,6 30,8 25,7 41. Østtyskland 25,6 24,9 25,3 5

6 46. Serbien 29,8 18,8 24,3 50. Frankrig 24,8 22,8 22,2 23,3 57. Bosnien 28,3 15,8 22,0 70. Rumænien 16,1 18,7 10,1 15,0 78. Tyrkiet 10 5,5 15,7 10,4 84. Costa Rica 7,4 7,4 85. Filippinerne 5,5 8,4 5,8 6,6 86. Brasilien 6,7 2,8 4,8 Gennemsnit (alle 86 lande) 40,1 35,1 26,8 27,2 27,4 Kilde: Inglehart m.fl. 2004; SoCap I øvrigt viser den spritnye danske værdiundersøgelse fra 2008, at danskerne ikke har fået mindre tillid til hinanden hele 76 % stoler generelt på andre mennesker, dvs. tre ud af fire danskere er high-trusters. Vi har altså en meget vigtig omend uhåndgribelig og usynlig ressource her, og vi kan vælge at kalde den en social kapital. Hvordan udnytter vi så denne ressource? Og hvordan udnytter CittaSlow den? Det er her, mødestederne kommer ind i billedet. 4. Social kapital, mødesteder og multifunktionelle centre Social kapital og new urbanism En af bannerførerne inden for social kapital-forskningen, politologen Robert D. Putnam, ser helt overordnet social kapital som sociale netværk, der har værdi, helt på linje med andre kapitalformer: Just as a screwdriver (physical capital) or a college education (human capital) can increase productivity (both individual and collective), so too social contacts affect the productivity of individuals and groups (Putnam 2000: 19). Herefter foreslår han en mere operationel definition, nemlig social networks [among individuals] and the norms of reciprocity and trustworthiness that arise from them (ibid.). I den forbindelse underkender Putnam bestemt ikke betydningen af selve bebyggelsen, forstået som en slags social infrastruktur. Sammenhængen mellem social kapital og sociospatial planlægning er altså evident men dog underbelyst i den internationale litteratur. Det kan vel til dels siges at være en afspejling af en (for) stor afstand mellem økonomi/sociologi og social geografi. I bogen Bowling Alone, hvorfra de ovenstående citater er hentet, kommer Putnam sporadisk ind på new urbanism. Han finder i den forbindelse, at det er surely plausible that design innovations like mixed-use zoning, pedestrian-friendly street grids, and more space for public use should enhance social capital (Putnam 2000: 408). Lige fra starten har new urbanism søgt at udbrede en lokalsamfunds-arkitektur (architecture of community) i stedet for kedelige, monotone forstadskvarterer, der udgør 6

7 deciderede fysiske barrierer for socialt liv, samarbejde, indbyrdes tillid og i sidste instans opbygning af social kapital (jf. Katz & Scully 1993). 8 Andre inden for new urbanism ser simpelthen sociospatiale masterplaner som det, der kan sikre et urbant/ ruralt lokalsamfunds økonomiske og befolkningsmæssige bæredygtighed. 9 En vellykket lokalsamfundsarkitektur karakteristisk ved et stort antal formelle og uformelle mødesteder har altså ikke kun en banal hyggefunktion. Den har vigtige socioøkonomiske funktioner. Den gør det simpelthen nemmere at opbygge social kapital i området. 10 Hvad er multifunktionelle centre? Et ordsprog siger, at hvor folk mødes, kommer flere folk til. Det er hovedideen bag de såkaldte multifunktionelle centre til tider også kaldet kulturhuse eller multi huse. Der er tale om investeringer i mursten, der ikke forsvinder i morgen eller om to år, men består som et fælles gode i 50 eller 100 år. Ideen er, at et lokalsamfund (i by eller på land) deles om et større servicecenter rummende vitale, offentlige institutioner som skole, læge, hjemmepleje, apotek, bibliotek, ungdomsklub, sundhedsplejerske, vuggestue, it-center, børnehave og evt. også kirke. Foreningslivets faciliteter skal også placeres her, f.eks. hal og teatersal, samt virksomheder som bank- og postafdelinger, apotek, købmand, frisør. Alle borgere får altså diverse gøremål et sådant sted hvilket alt andet lige vil bidrage til brobyggende netværk og integration. Det er dog uhyre vigtigt, at centret placeres der, hvor det lokale liv foregår i forvejen, altså der hvor folk mødes ikke i et sovebykvarter eller i en forstad, hvor kun en bestemt social eller etnisk gruppe færdes. Hermed vil der nemlig være stor fare for, at bebyggelsen får den stik modsatte effekt og i stedet bidrager til øget ghettoisering og mindre integration. 11 Hvis et stort samlingssted imidlertid bliver et mødested for alle, vil det være muligt på én gang at sikre økonomiske stordriftsfordele og et nærhedsprincip. Nærheden sikres ved, at borgerne regelmæssigt mødes på kryds og tværs; lærer hinanden at kende; og har gode muligheder for at samarbejde. Som sådan er disse bygninger perfekte rammer for skabelse af fysisk og social sammenhængskraft i et lokalområde med de kollektive goder, der heraf følger (se figur 2). Figur 2. Multifunktionelle centre i skabelsen af brobyggende social kapital og kollektive goder. Multifunktionelt center Fysisk sammenhængskraft Social sammenhængskraft (Brobyggende social kapital) Kollektive goder: Højkvalitets institutioner (inkl. skole) Lav kriminalitet Integration Udbredt samarbejde Tillid mellem grupper Udbredt læring Høje huspriser Befolkningsfremgang 7

8 De hollandske kulturhuse Hollænderne kalder simpelthen sådanne samlingssteder for kulturhuse. De har fået ideen om et kulturhus fra de skandinaviske lande, men har redefineret begrebet til: Et mødested (..) hvor man kan finde information, eller hvor der er bøger eller andre informationsmedier, offentlig service eller velfærds- og omsorgsinstitutioner (Lenteren 2005). Men også i andre lande som England, Norge, Australien og New Zealand har man eksperimenteret med sådanne huse. De hollandske kulturhuse breder sig hurtigt i disse år. De fleste af de omkring 70 huse er opført i løbet af de sidste fem år. Man har dog hurtigt fundet ud af det hensigtsmæssige i, at ikke blot bibliotek, men også skole, sundhedsservice og lignende kommer under samme tag som idræts- og kulturtilbud samt i mange tilfælde også private virksomheder som frisører, posthuse og banker. Ifølge konceptet skal foretagendet ikke være rent kommercielt men basere sig på et ligeværdigt og demokratisk samarbejde mellem offentligt ansatte, frivillige og private. Et vigtigt formål er desuden at jobaktivere/jobtræne arbejdsledige. Bygningerne er blevet finansieret af kommune, stat, fondsmidler, samt af private investorer som Rabobank. Ofte er skole/bibliotek de vigtigste økonomiske partnere. Man har dels renoveret og udbygget eksisterende boligmasse (f.eks. skoler og kirker), dels bygget helt nye kulturhuse, der kunne rumme alle funktioner (Lenteren 2005). Figur 3. Kulturhus de Eendracht Giethoorn. Kulturhus i Giethoorn (2600 indb.), åbnet juni Der indgår 16 partnere, herunder to skoler, bibliotek, børnehave, hjemmeplejecenter, fysioterapi, Rabobank, dansegrupper, idrætsforeninger. Kilde: 8

9 Skærbæk Fritidscenter Også i Danmark opføres der i disse år multifunktionelle centre. Et enkelt eksempel er Skærbæk Fritidscenter i Skærbæk (3000 indb.) mellem Ribe og Bredebro. Skærbæk Fritidscenter blev indviet i 1997 i forbindelse med opførelsen af en ny svømmehal. I 2001 blev der bygget en helt ny fløj på bygningen. Den rummer to nye haller, teatersal, fitnesscenter, mødelokaler og skydebaner. Manager Søren Hansen fortæller, at centret har omkring gæster om året. Det årlige budget er på 16 millioner kr. Der er aktiviteter 362 dage om året, fra kl. 6 morgen til midnat. Det er virkelig et multihus, som ifølge Hansen har en perfekt placering for enden af hovedgaden, omgivet af indkøbscentre, fodbold- og tennisbaner, rekreative områder og vitale, offentlige serviceinstitutioner.12 Huset danner ramme for en lang række forskelligartede aktiviteter jævnt fordelt over den lange åbningstid. Eftersom kommunen ejer de fleste af bygningerne, har centret også en forpligtigelse til at tilbyde aktiviteter med almennyttige formål som svømmehal og dagtilbud til f.eks. pensionister, dagplejemødre og skolebørn. Figur 4. Skærbæk Fritidscenter en almindelig hverdag ved middagstid. Pedellen hilser på dagplejemødre. Foto: Gunnar Lind Haase Svendsen,

10 Udpluk fra mine interviews viser, at centret har en meget stor betydning som en lokal platform for integration. F.eks. udtaler en 65-årig mandlig efterlønner, der bowler privat tre gange om ugen, spiller håndbold en gang om ugen, samt bowler hver torsdag aften (firmasport): Det har en kæmpe betydning. Det er utrolig meget brugt i dagtimerne, med en belægning på 80 % (..). Alle snakker med hinanden. Mangler man nogen at snakke med, er der altid folk her. En 26-årig mand, der bor i Tønder og er ansat i fitnesscenteret, udtaler: Det får de unge i gang. De står ikke på gadehjørnet. I Tønder er der ikke fokus på sådan noget. Her er der mere ballade. Her ligger Bowlingcentret og svømmehallen tre kilometer fra hinanden. Skærbæk Fritidscenter er et godt eksempel på den tætte sammenhæng mellem bebyggelse, socialt liv og integration. De fysiske rammer inviterer simpelthen til, at forskellige folk mødes, lærer hinanden at kende, får tillid til hinanden, løser indbyrdes konflikter og i det hele taget samarbejder på kryds og tværs. 5. Afslutning Der er nærmest ingen ende på alt det gode, Cittaslow vil gøre sine borgere (se f.eks. charteret). Men er der mest af alt tale om smukke ord, flotte hensigtserklæringer? En konkret måde at gribe sagen an på er at udvikle en helhedsorienteret sociospatial planlægning og ideelt set et koncept, der er i stand til at rumme lokale løsninger, således at der tages hensyn til lokale sociale og kulturelle særegenheder. Man kunne i den forbindelse overveje at opføre multifunktionelle centre på steder i byrummet, hvor folk allerede mødes i forvejen noget, man især har set praktiseret i Holland. Disse store mødesteder vil kunne bidrage til at løse nogle af de store problemer, europæerne har med at integrere store befolkningsgrupper, ikke mindst grupper af indvandrere. Som jeg har argumenteret for i denne artikel: En vellykket sociospatial planlægning bidrager til opbygning af brobyggende social kapital, der igen bidrager til øget integration. Måske er dette ikke den ultimative løsning, men jeg mener, det er nødvendigt, Cittaslowbevægelsen forholder sig til sådanne problematikker. Noter 1. Jeg vil i denne artikel ikke komme ind på en befolknings kulturarv, ej heller betydningen af et lands institutioner de to skoler, der har domineret inden for social kapital-forskningen, når det gjaldt om at forklare, hvorfor nogle befolkninger er velstående og gode til at samarbejde, som f.eks. de skandinaviske befolkninger, mens andre lande forbliver fattige, plagede af korruption og stridigheder mellem sociale, politiske eller religiøse grupperinger, som f.eks. Brasilien og Irak (se Svendsen & Svendsen 2006 for en gennemgang). Jeg vil i artiklen alene fokusere på sammenhængen mellem bebyggelse, brobyggende social kapital og integration. 10

11 2. Det bør nævnes, at man i videnskabelige artikler finder mere dybdegående gennemgange af nøglebegreber inden for Cittaslow eller snarere fortolkninger, se f.eks. Knox 2005 og Pink Philosophy Cittaslow : (Adgangsdato: 3/2 2009). 4. Se f.eks. Requirements for excellence i Cittaslow International Charter: (Adgangsdato: 6/2 2009). 5. Som det ikke mindst ses i kriterierne for at blive certificeret som Cittaslowby, som man finder dem i det internationale charters Bilag 3 (Requirements for excellence). Her opremses en lang række ønskelige materielle rammebetingelser, der indbefatter gammelkendte indsatsområder inden for miljø, infrastruktur, beplantning af grønne arealer, teknologi og erhvervsudvikling (se Cittaslow International Charter, s. 26: (Adgangsdato: 2/2 2009). 6. There is an important dialectical relationship between social structures and the everyday practices of the insiders og subjectively constructed spaces and places. We live both in and through places (Knox 2005: 2). 7. Standardspørgsmålet lyder: Do you think that most people can be trusted, or can t you be too careful? 8. En sådan tankegang er naturligvis ikke ny. F.eks. kan man spore rødder tilbage til Ebenezer Howards store vision om havebyer omkring Her var tanken at forene alt det tiltrækkende ved byerne (den urbane magnet i form af f.eks. kulturfaciliteter) med fordelene ved det landlige (den rurale magnet i form af grønne områder, landbrugsarealer, stille og roligt liv). 9. If we take positive steps now to establish a framework, we can achieve the changes that are necessary to bring about a strong sense of community and develop a broader vision than that which is evident in parcel-by-parcel growth. By definition, growth in and of itself is good, as it usually signifies economic vitality and financial health. Where effective master plans for growth are implemented, balanced economic expansion is more apt to be realized, assuring a larger tax base from which the community as a whole benefits. Where no vision for growth exists, sprawl results (Hall & Porterfield 2001: xxii). 10. Der er selvsagt også talrige eksempler på oppe fra og ned-initierede kiksede mødesteder. 11. Især hvis bebyggelsen er uheldigt placeret, bliver problemet, at visse grupper f.eks. flygtninge og indvandrere motiveres til at holde sig for sig selv, f.eks. hvis sådanne faciliteter ligger i den modsatte ende af byen, hvor de bor. Netop dette var en af de store bekymringer på et borgermøde i Rødkærsbro, hvor jeg holdt et indlæg. Her tænker man på at etablere et multifunktionelt center via en udbygning af hallen. Man har dog en begrundet frygt for at afskære flygtninge/indvandrere og pensionister fra at deltage i det offentlige liv, simpelthen fordi centret ikke kommer til at ligge så tilgængeligt for dem som for de øvrige borgere (Borgermøde i Rødkærsbro-Hallen 29/1 2009). 12. Interview 30/ med manager Søren Hansen, Skærbæk Fritidscenter. Litteratur Cittaslow (2009a): CittaSlow International Charter: statutoen.pdf (Adgangsdato: 2/2 2009). Cittaslow (2009b): Slow for a better life : (Adgangsdato: 2/2 2009). Cittaslow (2009c): Cittaslow-manifestet (oversat til dansk af Svendborg Kommune): svendborg.dk/files/svendborg%20kommune/kultur%20og%20planlægning/kulturogplanlægning%20-%20pdffiler/slowfilosofien.pdf (Adgangsdato: 3/2 2009). 11

12 Inglehart, R., Basañez, M., Díez-Medrano, J., Halman, L. & R. Luijkx (2004): Human beliefs and values. University of Michigan Press, Ann Arbor. Katz, P. and V. Scully (1994): The New Urbanism: Toward an Architecture of Community. New York: McGraw-Hill, Knox, P.L. (2005): Creating ordinary places: Slow Cities in a fast world. Journal of Urban Design, nr. 1, s Lenteren, J. van (2005): Hand in your keys. On the way to a Kulturhus. Aprilis, Zaltbommel, Nederlands. Nannestad, P., G.L.H. Svendsen & G.T. Svendsen (2008): Bridge over troubled water? Migration and Social Capital, Journal of Ethnic and Migration Studies (JEMS), vol. 34, nr. 4, s Pink, S. (2007): Sensing Cittàslow: Slow living and the constitution of the sensory city, The Senses and Society, vol. 2, nr. 1, s Putnam, R.D. (2000): Bowling Alone The Collapse and revival of American Community. Simon & Schuster, New York. Rothstein, B. & E.M. Uslaner (2005): All for All: Equality and Social Trust, World Politics 58 (oktober), s Rothstein, B. (2005): Social Traps and the Problem of Trust. Cambridge University Press, UK. SoCap (2005): Social Capital Project. Komplet database 1. juli, Kontakt forfatteren for yderligere information. Svendsen, G.L.H. (2009): Multifunctional centres: Fabrics of human and social capital. Udkommer i: F. Columbus (red.): Rural Education. Nova Science Publishers, New York. Svendsen, G.T. og Svendsen, G.L.H. (2006): Social kapital. En introduktion. Hans Reitzels Forlag, København. Uslaner, E.M. (2002): The moral foundations of trust. Cambridge University Press, UK. Uslaner, E.M. (2006): Does diversity drive down trust? Working paper Fondazione Eni Enrico Mattei: (Adgangsdato: ). 12

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus

Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus Ledelsens dag 6. november 2007 Bella Centret Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Social kapital et varmt emne i samfundsvidenskaben

Læs mere

Social kapital og arbejdsmiljøet

Social kapital og arbejdsmiljøet Social kapital og arbejdsmiljøet Arbejdsmiljørådet d. 24.11.06 Tage Søndergaard Kristensen & Peter Hasle Danmarks konkurrenceevne 2005 2006 Growth Competitiveness Index: 1. Finland 5,94 4. Danmark 5,65

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Folkebibliotekerne og samskabelse

Folkebibliotekerne og samskabelse Folkebibliotekerne og samskabelse - Visioner fra et civilsamfundsperspektiv Ved Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat Forløb for oplæg Frivilligrådets mærkesager og visioner

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Social kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010

Social kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010 Social kapital på MBI Fællesmøde 21. april, 2010 Hvad er social kapital? Der findes ingen entydig definidon og teori Et udtryk for sammenhængskraien i f.eks. samfund, organisadoner og familier Egenskab

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Netværksmøde for bibliotekschefer 10.4.2015 Halsnæs/Frederiksværk Bibliotek Kristian Nagel Delica, Adjunkt ENSPAC, RUC, kdelica@ruc.dk

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Oslo Futures Club 16-4-2008 Copenhagen Institute for Futures Studies Fremtidens ungdom Klaus Æ. Mogensen Hvad sker der med vores unge mennesker? De har ingen respekt for de ældre, og de adlyder ikke deres

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital FTF arbejdsseminar d. 16.09.08 Hotel Frederik d. II, Slagelse Danmark kan noget særligt med mennesker Der er høj social kapital Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden?

Læs mere

Supplerende materiale til Legitimitet og borgerkriges opståen: Befolkningens oversete motiver

Supplerende materiale til Legitimitet og borgerkriges opståen: Befolkningens oversete motiver Supplerende materiale til Legitimitet og borgerkriges opståen: Befolkningens oversete motiver Tabel 1. Spørgsmål inkluderet i legitimitetsindeks fra World Values Survey, bølge 6, 2010-2014 Dimension Spørgsmålsformulering

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

11. februar Resiliensbegrebet som strategisk værktøj.

11. februar Resiliensbegrebet som strategisk værktøj. 11. februar 2017 Resiliensbegrebet som strategisk værktøj. 11. februar 2017 112.000 indbyggere Kommunesammenlægnin g i 2007 Eneste by i Norden som medlem af 100RC Beliggenhed, størrelse, samarbejde. Trekantsamarbejde

Læs mere

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen

Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Sæt fokus på arbejdets kerne hvis du vil forbedre trivslen Personalechefkonferencen, 4. november 2008 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Dagens oplæg bygger på resultater fra VIPS Virksomhedernes

Læs mere

De unge - hvordan kommunikere med dem?

De unge - hvordan kommunikere med dem? De unge - hvordan kommunikere med dem? Johan Peter Paludan Hvem er vi? Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation m. styrelse Tværfaglig tænketank (økonomer, politologer, etnologer,

Læs mere

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital

Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Perspektiver på bibliotekernes rolle som lokalsamfundsaktør frirum, mødested og generator af social kapital Kristian Nagel Delica, Adjunkt, ENSPAC, RUC kdelica@ruc.dk BIBLIOTEKERNE I KRYDSFELTET MELLEM

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling) ERU alm. del Bilag 304 Offentligt VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Dette udkast er et dialogoplæg faciliteret af VisitDenmarks

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

3. Danmarks styrker de. bløde værdier

3. Danmarks styrker de. bløde værdier 3. Danmarks styrker de Cafégæster diskuterer livets store og små spørgsmål både ude og inde på The Living Room, Larsbjørnsstræde, København bløde værdier Kender du Danmarks styrker? Markedsanalyser blandt

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL

NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL NÅR KUNDERNES FORVENTNINGER UDFORDRER HR S VANETÆNKNING SØREN CARLSEN, RAMBOLL RAMBOLL GROUP Leading engineering, design and consultancy company Founded in Denmark in 1945 13,000 experts 300 offices in

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

1 2 3 4 5 Social Kapital Bygger på kap 23 i International Økonomi A (Bind 2), Systime Social Kapital Det har undret mange - især udenlandske økonomer - at Danmark har så god en konkurrenceevne, når vi

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Godmorgen. nu skal I med på en rejse!

Godmorgen. nu skal I med på en rejse! Godmorgen nu skal I med på en rejse! Integration? Rettigheder Social og kulturel tilpasning Økonomisk Lad os starte med en ultrakort video Refugees Welcome Zone (Australien) Hvad er en RWZ? Etableres

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

The story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Den kreative by - kun for den kreative klasse?

Den kreative by - kun for den kreative klasse? Den kreative by - kun for den kreative klasse? Dorte Skot-Hansen Odense d. 15. november 2006 Kreative byer? Creativity is what drives every dynamic, modern economy. The communities that attract and keep

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere