Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen"

Transkript

1 Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen -En analyse af rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner Udarbejdet for: DANSK BIOTEK Region Hovedstaden Lægemiddelindustriforeningen (Lif) IRIS Group Maj 2009

2

3 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstaden Sammenfatning Anbefalinger Introduktion til fire biotekklynger Valg af klynger Klyngernes historie i korte træk Klyngerne i tal Drivkræfter i biotekklynger Den bioteknologiske værdikæde Strategisk lederskab og samarbejde Rammebetingelser for etablering af nye biotekvirksomheder Økosystemet for nye biotekvirksomheder Flow af idéer fra forskningen Spin-offs fra life science virksomheder Kommercialiseringskraft Rammebetingelser for vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder Centrale rammebetingelser for at udvikle stærke biotekvirksomheder Risikovillig kapital Kliniske studier Adgang til kompetent arbejdskraft Vilkår for FoU-samarbejde med universiteter og hospitaler 118 Bilag Bilag 2 122

4 Indledning Denne analyse er gennemført af IRIS Group for et konsortium bestående af DANSK BIOTEK (lead partner), Lægemiddelindustriforeningen og Region Hovedstaden. Formålet har været at kortlægge rammebetingelserne for biotekklyngen i Hovedstadsregionen og at sammenligne dem med rammebetingelserne i nogle af de mest succesfulde biotekregioner i verden. Med udgangspunkt heri har opgaven været at fremlægge idéer til konkrete initiativer, der kan styrke vækstbetingelserne for biotekklyngen i Hovedstaden. Hovedstadsregionen Boston Cambridge Stockholm/ Uppsala Der er gennemført fire casestudier i Hovedstadsregionen, Stockholm/Uppsala, Boston (USA) og Cambridge (UK). (Casestudierne kan downloades på og danskbiotek.dk). Herudover har vi i analysen inddraget en række eksisterende analyser af bioteksektoren og life science industrien i de fire regioner. Det første casestudium blev foretaget i Hovedstadsregionen. En række biotekvirksomheder, forskere, ventureselskaber og innovationsfremmeaktører blev interviewet om biotekklyngens udvikling, udfordringer og om styrker og svagheder i rammebetingelserne. Med dette udgangspunkt blev der gennemført studieture til de tre udenlandske regioner. Fokus på studieturene var dels at opnå indsigt i de centrale drivkræfter bag de tre udenlandske klyngers udvikling, dels at opnå dybdegående viden om rammebetingelserne på de områder, hvor casestudiet i Hovedstadsregionen viste, at der er behov for forbedringer. Under studieturene blev gennemført interview med virksomheder, ledende forskere, teknologioverførselsenheder, brancheorganisationer, klyngeorganisationer, inkubatorer, regionale myndigheder og investorer. Der har til projektet været nedsat en følgegruppe bestående af en række eksperter, der har rådgivet om analysens indhold og valg af casestudier samt kommenteret på resultater undervejs i analysen. Følgegruppens sammensætning fremgår af bilag 1. 4

5 Indledning Rapporten indeholder først er en sammenfatning af analysens hovedkonklusioner og en præsentation af forslag til konkrete initiativer, der kan styrke biotekklyngens fortsatte vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Kapitel 2 beskriver kort de fire biotekklyngers historie og udvikling og sammenligner klyngerne med hensyn til antal virksomheder, beskæftigelse og opstart af nye biotekvirksomheder. Kapitel 3 beskriver de centrale drivkræfter i en stærk biotekklynge og giver en kort præsentation af de vigtigste rammebetingelser, herunder betydningen af et stærkt regionalt lederskab og velfungerende samarbejde internt i klyngen. Kapitel4går i dybden med de rammebetingelser, der afgør en regions evne til at skabe nye biotekvirksomheder. Rammebetingelserne præsenteres som et sammenhængende økosystem og kapitlet analyserer forskelle mellem regionerne inden for bl.a. forskning, iværksætterkultur, risikovillig kapital, teknologioverførsel og inkubation. Kapitlet diskuterer også nye biotekvirksomheders betydning for en regions evne til at omsætte forskning til nye produkter. Endelig analyserer kapitel 5 de rammebetingelser, der har særlig betydning for vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder adgang til vækstkapital, miljøet for kliniske studier, rammerne for forskningssamarbejde og udbuddet af kompetent arbejdskraft. 5

6 1. Vejen til en stærk biotekklynge i Hovedstaden: Sammenfatning og anbefalinger 6

7 Sammenfatning 1.1. Sammenfatning Biotekklyngen i Hovedstadsregionen kan i år fejre sin 20 års fødselsdag. Den første dedikerede biotekvirksomhed Neurosearch blev stiftet i 1989 af seks udbrydere fra Ferrosan. I dag består klyngens kerne af godt 80 små og mellemstore biotekvirksomheder inden for life science området. De arbejder bl.a. med lægemiddeludvikling, diagnostik og vaccine, og de baserer sig på nye videnskabelige landvindinger inden for molekylær biologi, genomik og proteomik. Større farmavirksomheder som Novo Nordisk, Leo-Pharma og H. Lundbeck beskæftiger også sig med bioteknologisk forskning og indgår derfor også i klyngen. Hertil kommer et mindre antal aktører, der beskæftiger sig med fødevarebioteknologi og industriel bioteknologi (bl.a. Novozymes og Danisco). Biotekklyngen i Hovedstadsregionen er 20 år gammel Der var ved udgangen af 2007 ansat ca medarbejdere i dedikerede biotekvirksomheder inden for life science området i Hovedstadsområdet. Det er ca. 1/3 af beskæftigelsen i Europas største biotekklynge i Cambridge. Klart størst blandt de fire analyserede biotekklynger er Bostons biotekklynge. Ca personer er ansat i dedikerede biotekvirksomheder inden for life science området i Boston-området. Beskæftigede i dedikerede biotekvirksomheder 2007 Boston, MA Cambridge, UK Der er langt op til beskæftigelsen i de største biotekregioner Stockholm/Uppsala Hovedstadsregionen Samlet udgør biotekklyngen fortsat en beskeden del af beskæftigelsen i Hovedstadsregionen. Menklyngenervigtigforregionen,fordidenskaberenhøjværdipr.medarbejder,ogfordider 7

8 Sammenfatning er et stort vækstpotentiale, som udviklingen i især Boston illustrerer. Samtidig udgør biotekklyngen en afgørende fødekanal af nye lægemidler til regionens store life science klynge. På flere områder markerer Hovedstadsregionen sig som stærk biotekregion På trods af at udviklingen således ikke kan måle sig med de største biotekregioner, har de seneste 20 års udvikling i Hovedstadsregionens biotekklynge på mange måder været en succeshistorie. På flere områder markerer Hovedstadsregionen sig stærkt som biotekregion: Vi har relativt mange biotekvirksomheder, når det forskningsmæssige grundlag tages i betragtning. Det samlede forskningsbudget på universiteter og hospitaler inden for biotekrelaterede områder er betydeligt mindre end i de tre regioner, som vi sammenligner med i denne analyse. De gennemsnitlige venturekapitalinvesteringer pr. virksomhed ligger højt i europæisk sammenhæng. Det viser, at mange biotekselskaber er kommet ind i et vækstforløb. Danmark ligger nr. 1 i Europa målt på antallet af produkter i kliniske studier pr. indbygger. Det skal også tages i betragtning, at Hovedstadens biotekklynge er yngre end klyngerne i Boston og Cambridge. En del af den høje beskæftigelse i Boston kan tilskrives, at virksomheder som Biogen Idec ogamgenhar produkter på markedet og en betydelig produktion i Boston. Så langt er de danske biotekvirksomheder ikke kommet endnu. Take-off i perioden Det store take-off i Hovedstadsregionen skete i perioden , hvor der i gennemsnit blev etableret ca. 10 biotekvirksomheder om året, og hvor den samlede mængde af venturekapital underforvaltningidanskebiotekfondestegfraca.1mia.kr.tilca.6mia.kr. Den positive udvikling i biotekklyngen har især været båret af følgende faktorer: En stærk og veldrevet farmaceutisk industri og stærke traditioner inden for klinisk forskningpåhospitalerne.dethargiveten iglobalmålestok unikkompetenceiatarbejde med lægemiddeludvikling, som har været attraktiv for en spirende biotekindustri. 8

9 Sammenfatning Stor mobilitet fra regionens store farmavirksomheder til biotekklyngen, der betyder, at mange unge biotekvirksomheder har fået tilført erfaren ledelseskraft og nøglekompetencer inden for forskning og udvikling. Et meget risikovilligt venturemarked i take off fasen og en optimisme omkring højteknologi, der gjorde det muligt at rejse betydelige mængder af kapital til biotekfonde - bl.a. via pensionskasser. Den danske ledelsesmodel, der virker stimulerende for at drive innovative virksomheder, hvor udnyttelse af medarbejdernes kompetencer og kreativitet er en afgørende konkurrencefaktor. Et globalt udsyn i biotekvirksomhederne med hensyn til tiltrækning af arbejdskraft, finansiering og forskningssamarbejde. Perspektiverne for vækst og udvikling Denstærkeudviklingsiden1999erkunengodbegyndelse. Deteroverdenæste5-10år,atdet afgøres, om klyngen udvikler til en stærk international klynge. Og i det perspektiv tegner der sig flere faresignaler: Antallet af årlige start-ups er faldet, og der er flere indikationer på, at nyetableringer i dag primært sker inden for områder med lav risiko og kort vej til markedet. Derimod er der få virksomheder, der starter med udgangspunkt i banebrydende forskning på universiteter og hospitaler. Eksisterende biotekvirksomheder starter kun i meget begrænset omfang nye projekter på trods af, at det teknologiske og kompetencemæssige grundlag er til stede. Fokus er på den eksisterende pipeline, og mange biotekvirksomheder har i den seneste tid valgt at skære produkter i den prækliniske fase fra på grund af kapitalmangel. Samarbejdet mellem biotekklyngen og offentlige forskningsmiljøer er mindre veludbygget end i andre regioner. Det vil sige, at biotekklyngen i Hovedstadsregionen i mindre grad end i andre regioner udnytter viden og kompetencer på universiteter og hospitaler. Betydeligt fald i antallet af nye biotekprojekter 9

10 Sammenfatning Grundlaget for at skabe en stærk biotekregion er ved at smuldre Hvis Hovedstadsregionen skal udvikle sig til en stærk, international biotekregion, er det afgørende, at klyngen både er i stand til at bringe en stor del af den eksisterende produktportefølje på markedet. Og at regionen har succes med at skabe nye produkter og virksomheder baseret på forskningen på universiteter og hospitaler. Analysen i denne rapport viser, at grundlaget fór at skabe en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen er ved at smuldre. Først og fremmest er markedet for risikovillig kapital gået mere eller mindre i stå. Men manglen på risikovillig kapital er ikke biotekklyngens eneste udfordring. Hvis regionen skal fastholde ambitionen om at skabe en styrkeposition inden for bioteknologi, skal der sættes ind på flere fronter. Økosystemet for at etablere nye biotekvirksomheder skal styrkes. Og vækstbetingelserne for etablerede biotekvirksomheder skal finetunes, så vi udnytter denstorepipelineafprodukter,dererskabtiklyngengennemdeseneste10år. Nye biotekvirksomheder afgørende for at omsætte opfindelser til nye lægemidler Økosystemet for nye biotekvirksomheder Nye, innovative biotekvirksomheder udgør i de fleste tilfælde den bedste ramme for at omsætte videnskabelige gennembrud til produkter(fx lægemidler), der kan afsættes på markedet. Derfor er det helt afgørende, at rammebetingelserne for at etablere nye biotekvirksomheder er i top. Der er mange forskellige faktorer, der griber ind i en regions evne til at etablere nye biotekvirksomheder. Disse faktorer udgør en form for økosystem - et system hvor de enkelte led griber ind i hinanden, og hvor synergi og samspil er afgørende for resultaterne. Figuren på næste side giver et samlet overblik over elementerne i økosystemet. Venstre del af figuren Idéer fra forskningen - viser de forhold, der bestemmer omfanget af nye idéer til biotekvirksomheder. Højre del af figuren Kommercialiseringskraft - viser de faktorer, der til sammen afgør en regions evne til at omsætte idéerne til levedygtige virksomheder. 10

11 Sammenfatning økosystemet for bio-iværksætteri IDEER FRA FORSKNINGEN Potentielle ledere fra farma-og biotekvirksomheder KOMMERCIALISERINGSKRAFT Succesfulde biotekentreprenører UNIVERSITETER OG HOSPITALER Tech Transenhedermed stor kompetence i biotek spin-outs Kritisk masse og kvalitet i forskningen Stærkt samspil mellem grundforskning og kliniske forskning Stærk iværksætterkultur Idéer Risikovillig og kompetent kapital i de tidlige faser Stærkt netværk af aktører drevet af fælles mission Inkubationsprogrammer for iværksættere Nye biotek virksomheder LIFE SCIENCE VIRKSOMHEDER Spin-offs Innovative medarbejdere Adgang til faciliteter og udstyr på videninstitutioner Engagerede universiteter Specialiseret videnservice 11

12 Sammenfatning Højre del af figuren illustrerer også de ressourcer, som indgår i et stærkt økosystem. Venturekapitaludbydere, Tech Trans enheder og inkubatorer opererer ikke alene. De er i deres ydelser afhængige af de kompetencer, erfaringer og potentielle lederemner, der findes i regionen. Derfor er samspillet med fx rollemodeller (i form af succesfulde entreprenører), forskere, farmavirksomheder samt konsulenter og advokater (specialiseret videnservice) med spidskompetencer i biotekiværksætteri afgørende for økosystemets funktion. Økosystemet i Hovedstadsregionen har ikke samme klasse som i Boston, Cambridge og Stockholm/Uppsala I analysen har vi sammenlignet økosystemet i Hovedstadsregionen med økosystemerne i tre andre internationale biotekregioner. Konklusionen er, at økosystemet i Hovedstadsregionen på en række centrale områder ikke er i international klasse. For det første viser analysen, at der udvikles betydeligt flere idéer til nye biotekvirksomheder i de udenlandske regioner. Det skyldes en kombination af tre forhold: De samlede forskningsudgifter inden for biotekrelateret forskning er betydeligt lavere i Hovedstadsregionen, og vi har færre forskergrupper på internationalt topniveau. Samspillet mellem grundforskningen på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne er svagere end i de øvrige regioner. Det betyder, at Hovedstadsregionen er dårligere stillet med hensyn til at udvikle idéer til løsninger på konkrete behov inden for sygdomsforebyggelse og behandling. Iværksætterkulturen og forskernes viden om mulige veje til at starte virksomhed er bedre i de udenlandske regioner. 1 Tectra, der er teknologioverførselsenhedfor hospitalerne, har fra 2009 valgt at fokusere stærkere på spinouts bl.a. gennem ansættelse af en chef med otte års erfaring fra venturebranchen. For det andet er der i Hovedstadsområdet flere svagheder i den del af økosystemet, der handler om en regions evne til at omsætte idéer til nye virksomheder(kommercialiseringskraft): Teknologioverførselsenhederne i Hovedstadsregionen har på få år opbygget en betydelig kommerciel ekspertise og skabt en markant fremgang på licenseringsområdet. Men spinouts var før 2009 ikke et eksplicit satsningsområde på Københavns Universitet og i teknologioverførselsarbejdet på hospitalerne. Det betyder, at enhederne mangler erfaring og ekspertise på området og at licensering til eksisterende virksomheder ofte er blevet valgt som model. 12

13 Sammenfatning Der mangler i udpræget grad risikovillig kapital til at finansiere de tidlige faser i biotekkommercialiseringsprojekter. Dels er de nuværende muligheder for at finansiere modning af idéer i forskningen utilstrækkelige på biotekområdet. Dels er der meget få aktører, der vil ogharmidlertil atinvestereibiotekvirksomhederiseedfasen. Der mangler kurser, sparring og rådgivning til biotekiværksættere. En stærk biotekregion skal kunne tilbyde kompetenceudvikling i at starte virksomhed, i finansiering, i konceptudvikling og i at lave en forretningsplan. Det gælder både til biotekiværksættere og til personer, der går med overvejelser om at starte biotekselskaber. Ressourcerne i økosystemet udnyttes ikke optimalt. Fx udnyttes succesfulde entreprenører i meget lille grad som inspiratorer for forskere på universiteterne. Og universiteterne i Hovedstadsregionen har ikke det samme engagement i biotekklyngens udvikling, som vi ser i de udenlandske regioner. Økosystemet for bioiværksætteri befinder sig i en dead lock - brug for fælles strategi Økosystemet i Hovedstaden befinder sig i en form for deadlock. Effekten af at gå i gang i et hjørne af økosystemet er begrænset, fordi elementerne spiller sammen. Fx har teknologioverførselsenhederne hidtidige fokus på licensering 1 været en naturlig konsekvens af, at der mangler kapital til at etablere nye virksomheder. Vækstbetingelser for etablerede biotekvirksomheder Med udgangspunkt i casestudierne sammenfatter figuren på næste side de centrale rammebetingelser for etablerede biotekvirksomheder. Den store udfordring på dette område på kort sigt er at sikre bedre finansieringsmuligheder for videreudvikling og afprøvninger af de produkter, som virksomhederne har i pipelinen. Der er dog også andre udfordringer. Et vigtigt område er vilkårene for at gennemføre kliniske studier på hospitalerne et område der både udfordres af svækkede vilkår for klinisk forskning og beskeden koordination og samarbejde på tværs af hospitaler. Biotekvirksomhedernes adgang til forskere er også af vital betydning. Biotekvirksomheder bruger bl.a. forskere til tests, forsøg, til mindre studier af konkurrende teknologier mv. Omvendt kan forskere bruge biotekvirksomheder til at afprøve og vurdere terapeutiske potentialer i nye opfindelser. 13

14 Sammenfatning Forskere og biotekvirksomheder indgår i usynlig naturalieøkonomi Et vigtigt element i en biotekklynge er den usynlige naturalieøkonomi, hvor forskere og virksomheder bruger hinanden som sparringspartnere. Flere interviewpersoner i Hovedstadsregionen peger på, at dette samspil udfordres af universiteternes politikker for forskningssamarbejde og kommercialisering. Den stigende fokus på rettigheder har nogle steder betydet en berøringsangst, hvor forskerne er blevet tilbageholdne med at udveksle viden. Det er vigtigt, at samspillet ikke svækkes af politikker, der indebærer, at alle relationer skal godkendes centralt og være omfattet af samarbejdsaftaler. Centrale rammebetingelser for etablerede biotekvirksomheder Finansiering af FoU- aktiviteter Attraktive miljøer for kliniske studier Adgang til kompetent arbejdskraft Vilkår for FoUsamarbejdemed universiteter og hospitaler Generelle rammebetingelser: Skat, vilkår for udenlandske videnarbejdere, statsligt forskningsbudget, aktiemarkedets funktion, etc. 14

15 Anbefalinger 1.2. Anbefalinger Med udgangspunkt i de gennemførte casestudier har vi opstillet i alt 14 anbefalinger til at styrke vækstbetingelserne for biotekklyngen i Hovedstadsregionen. Anbefalingerne falder inden for fem hovedområder: Styrket adgang til risikovillig kapital og innovationsfinansiering Behovsdrevet forskning fokus på kliniske udfordringer Hovedstadsregionen som bio-iværksætterregion Stærkere infrastruktur for kliniske studier Etablering af regionalt Leadership Council for bioteknologi. Anbefalingerne bør betragtes som et indspark til en samlet strategi for biotekklyngen. Mange af initiativerne hænger tæt sammen, og for flere initiativer gælder, at effekten er begrænset, hvis andre initiativer ikke gennemføres samtidigt. Universiteter, hospitaler, Region Hovedstaden, biotekklyngen, staten, Vækstfonden og innovationsmiljøerne bør sammen tage ansvar for, at Hovedstadsregionen kommer tilbage på sporet mod en stærk, international biotekregion. Forslaget om et etablere et regionalt Leadership Council for bioteknologi (afsnit 1.2.5), der får ansvaret for strategien, skal ses i dette lys. Det skal også bemærkes, at denne analyse ikke fokuserer på generelle rammebetingelser af betydning for biotekklyngen. Det er vigtigt at understrege, at skatteregler, adgang til udenlandske videnarbejdere og statens forskningspolitik også spiller ind på klyngens fremtidige vækstbetingelser. Et indspark til en samlet strategi for biotekklyngen Analysen fokuserer ikke på generelle rammebetingelser Styrket adgang til risikovillig kapital og innovationsfinansiering Forudsætning nummer 1 for at skabe en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen er, at det lykkes at løse det nuværende problem omkring adgang til risikovillig kapital. Dansk biotek var i flere år begunstiget af et risikovilligt venturemarked i kraftig vækst. Fra 1999 til2006stegkapitalenunderforvaltningidanskebiotekfondefraca.1mia.kr.tilca.9mia.kr.og de fleste fonde investerede i den periode i nye biotekprojekter. 15

16 Anbefalinger I de seneste år er situationen vendt: 2 Exithorisonten er den tid, der forventes at gå, før en investor kan trække sig ud af virksomheden og realisere sit afkast, fx i fm. børsnotering. Biotekfondene har kun begrænset kapital til nye investeringer, og den er typisk reserveret til opfølgningsinvesteringer i den eksisterende portefølje af virksomheder. Stigendeexit-horisont 2 for biotekinvesteringer - kombineret med en typisk tidshorisont for investorerne (fx pensionskasser) på otte år - betyder, at de fleste fonde er meget tilbageholdne med at investere i helt nye biotekvirksomheder. Der etableres ikke nye fonde. Dels fordi Vækstfonden ikke har kapital til at være medinitiativtagere til nye fonde, dels fordi investorerne er blevet mere tilbageholdne med at investere i højteknologi generelt og i biotek i særdeleshed. Innovationsmiljøerne har dog fået bedre muligheder for at investere i den såkaldte pre seed fase (fasen omkring virksomhedens etablering). De kan nu investere op til ca. 2,5 mio. kr. pr. virksomhed som eneinvestor i første runde. Derefter kan de i anden runde(seed fasen) investere 1,5 mio. kr. pr. virksomhed under forudsætning af mindst 60 % ekstern finansiering (typisk fra en venturefond). De statslige midler kommer kun i meget begrænset omfang nye biotekvirksomheder til gode Analysen viser, at adgangen til risikovillig kapital pga. finansikrisen også er blevet forværret i de udenlandske biotekregioner. Men også at situationen er mindre alvorlig for biotek start ups end i Danmark og Hovedstadsregionen. I Boston pga. et mere risikovilligt private venturemarked. I Stockholm og Cambridge fordi der er mange statslige midler til rådighed i de tidlige faser i form af risikovillige lån, tilskud og ejerkapital. I bagklogskabens lys kan man konkludere, at Vækstfondens og statens markedskonforme strategi for finansiering af højteknologiske virksomheder i dag betyder, at de statslige midler kun i meget begrænset omfang kommer nye biotekvirksomheder til gode. Vækstfonden har skudt mange midler i ventureselskaber, der ikke længere investerer i seed fasen. Og innovationsmiljøerne har svært ved at investere i projekter med lang vej til markedet, fordi de er nødt til at følge med venturefondene for at sikre, at virksomhederne har adgang til kapital, når innovationsmiljøernenes penge er brugt. 16

17 Anbefalinger Der er brug for to typer af initiativer på venturemarkedet. For det første skal adgangen til venturekapital i seed fasen styrkes. Men en ny seed fond bør bygges anderledes op end de hidtidige fonde. Investorernes primære fokus bør være at tage risikoen ved at lukke finansieringshullet, før det almindelige venturemarked går ind. Samtidig bør fondens team bygges op om personer, der er specialister i at starte nye biotekvirksomheder op. Derimod skal fonden ikke foretage opfølgningsinvesteringer, og målet bør ikke være at skabe et afkast, der kan være måle sig med de afkastkrav, der stilles i eksisterende venturefonde. Investorernes primære mål bør være at sikre den fremtidige pipeline af nye, perspektivrige biotekprojekter i regionen. Det kan være staten, regionen og større farmavirksomheder. Brug for to typer af initiativer på venturemarkedet For det andet bør der arbejdes for at rejse ny kapital i eksisterende ventureselskaber for at sikre, at der er tilstrækkelig kapital i de senere faser. Som nævnt betyder kapitalmanglen i dag, at flere biotekselskaber skærer perspektivrige projekter fra for at koncentrere sig om 1-2 hovedprojekter. Dermed tabes et regionalt økonomisk potentiale på gulvet. Udfordringen er at overbevise institutionelle investorer om det perspektivrige i at komme flere penge i bioteknologi. I dag er de tilbageholdne - bl.a. fordi danske venturefondene hidtil har givet et skuffende afkast. Der er brug for en fornyet dialog og informationskampagne, der over for potentielle investorer skal anskueliggøre potentialet i den nuværende produktportefølje i bioteksektoren. Der er også brug for at formidle det løft, der er sket i venturefondenes ledelser og den stigende professionalisme i fondenes vurdering af biotekprojekter. Brug for ny dialog med institutionelle investorer Anbefalinger venturekapital 1.Nybiotekseedfond Det foreslås at etablere en ny biotek seed fond med 300 mio. kr. i startkapital. Fondens primære mål bør være at lukke finansieringshullet i fasen, før venturefondene går ind. Staten kan afsætte 150 mio. kr., mens resten af midlerne rejses blandt aktører med interesse i at øge pipelinen af biotekprojekter. Det foreslås, at fonden kan investere op til ca. 15 mio. kr. pr. virksomhed. Opgaven med at etablere fonden placeres hos VækstFonden. 17

18 Anbefalinger Anbefalinger venturekapital - fortsat 2. Ny kapital til biotekventureselskaber Da de fleste nuværende biotekventurefonde blev etableret for 7-10 år siden, var der en forventning om, at både Vækstfonden og biotekfondene i dag ville have hentet kapital til nye investeringer via afkastet på fondenes første investeringer. Finanskrisen, skærpede krav for børsnoteringer og stigende udviklingstider for nye lægemidler har imidlertid betydet, at exit-horisonten er steget betydeligt. Det betyder, at der i dag mangler risikovillig kapital til at finansiere en række projekter i eksisterende biotekselskaber. Staten bør derfor afsætte et større beløb til, at Vækstfonden kan investere i nye biotekfonde sammen med institutionelle investorer. Initiativet skal kombineres med, at staten og Region Hovedstaden faciliterer en ny dialog med de institutionelle investorer om perspektiverne i at investere i den nuværende pipeline i dansk biotek. Det er dog tvivlsomt, om det er muligt at løse hele det eksisterende finansieringsproblem via venturemarkedet. Der er brug for at se på andre typer af instrumenter, der kan være med til at løse finansieringshullet i dansk biotek. Et af branchens problemer er, at de fleste virksomheder typisk ikke kan udnytte fradraget for forsknings- og udviklingsudgifter, fordi de ikke har indtægter. Straksfradrag for forsknings-og udviklingsudgifter kan styrke likviditeten Skattemæssigt kan virksomhederne akkumulere fradraget og trække de samlede udgifter fra, når de begynder at tjene penge. Men likviditetsmæssigt bør små højteknologiske virksomheder ligestilles med fx nye virksomheder, der er startet af en koncern. I fx Frankrig og England kan forskningstunge, mindre virksomheder få udbetalt fradraget i det år, hvor udgifterne afholdes. 18 c

19 Anbefalinger Anbefalinger innovationsfinansiering 3. Udbetaling af fradrag for FoU-udgifter til SMVer med underskud Det foreslås, at staten indfører en ordning, hvorefter forskningstunge SMVer (op til fx 250 ansatte) kan få udbetalt den skattemæssige værdi af fradraget for FoU-udgifter i fradragsåret, hvis virksomheden kører med underskud. Forslaget sigter på at styrke likviditeten og dermed forskningsindsatsen i virksomheder, der satser på produktområder med lange udviklingstider, herunder lægemidler. En anden vigtig konsekvens af udviklingen på kapitalmarkedet er, at der bør være bedre muligheder for at modne biotekprojekter, før de kommercialiseres. Mange perspektivrige projekterfalderidagpå,atdeerforumodneogudokumenteredeformarkedet. Behovet for idémodning hænger også sammen med en stærk stigende kompleksitet inden for bioteknologi og nye lægemidler. I dag sker innovation ofte i krydsfeltet mellem discipliner som genomik, molekylær biologi, bioinformatik, klinisk forskning mv. Mængden af viden er eksploderet, der er flere konkurrerende teknologier og et stigende antal terapeutiske muligheder i nye opfindelser Der er et stærkt stigende behov for dokumentation og for at kortlægge markedsmulighederne for nye opfindelser, herunder hvilke aktuelle behov og problemer, som nye molekyler, gener og proteiner kan være med til at løse. Det stiller stigende krav til finansiering i proof of concept 3 fasen og til at etablere rammer for idémodning i tilknytning til universiteter og hospitaler. Men også i tilknytning til eksisterende farma- og biotekvirksomheder er der perspektiver i at arbejde med idémodning. Flere opfindelser i store farmavirksomheder lægges passivt til side, fordi de ikke matcher virksomhedens produkt- og forskningsmæssige fokus, og fordi de er for umodne til frasalg. Mange idéer falder på gulvet, fordi de er for umodne og udokumenterede 3 Med proofof conceptmener vi i denne rapport modning af idéer på universiteter og hospitaler frem til den fase, hvor eksterne aktører fx innovationsmiljøer vil investere i projekterne. 19

20 Anbefalinger Anbefalinger idémodning 4. Styrkelse af proof of concept ordningen Rådet for Teknologi og Innovation har iværksat en proof of concept ordning, der giver mulighed for tilskud på op til kr. til modning af idéer baseret på forskningen på universiteter og hospitaler. Den gennemførte analyse viser, at midlerne i mange tilfælde er for små, når det handler om biotekprojekter. Det foreslås, at loftet for statslige tilskud til proof of concept projekter hæves til 1,5 mio. kr. Samtidig foreslås det, at teknologioverførselskontorerne får tildelt en mindre pulje, der gør det muligt at yde op til kr. til feasibilitystudier (fx til afdækning af patenteringsmuligheder, konkurrende teknologier og indledende afdækning af terapeutiske muligheder i nye opfindelser) som grundlag for at beslutte, om der skal iværksættes et proof of concept projekt. Endelig foreslås det, at teknologioverførselsenhederne formidler mentorer med forretningsmæssig baggrund til de enkelte proof of concept projekter. Det kan ske fra det netværk af forretningsudviklere, biotekiværksættere mv., der foreslås etableret under anbefaling Life science projektudviklingsenhed Det foreslås at etablere en projektudviklingsenhed, der får til opgave at opsamle, modne og kommercialisere idéer og opfindelser på life science området. Enheden skal basere sig på opfindelser på regionens forskningsinstitutioner samt i farma- og biotekvirksomheder, som de pågældende forskere og virksomheder ikke selv ønsker at arbejde videre med, eller hvor der er behov for en betydelig kompetencetilførsel for at bringe idéen på markedet. Enhedens hovedopgaver vil være 1) at scoute idéer og opfindelser blandt farmavirksomheder, universiteter og hospitaler, 2) at etablere et netværk af forretningsudviklere, klinikere, projektledere, ph.d er mv., der kan trækkes ind i de projekter, der investeres i. Enheden kan have base på COBIS og være samejet af universiteter, hospitaler, innovationsmiljøer og private investorer. Rammen for de enkelte projekter vil være en licensaftale mellem den organisation, der ejer opfindelsen, og projektudviklingsenheden. 20

21 Anbefalinger Behovsdrevet forskning fokus på kliniske udfordringer Der ligger et kæmpepotentiale i at koble forskningen inden for bl.a. molekylær biologi, proteomik og genomik med den praksisnære forskning inden for sygdommes opståen, forebyggelse og behandling. Fremtidens innovationer inden for nye lægemidler og healthcare vil i høj basere sig tvædisciplinære samarbejder, hvor grundforskningen kobles tættere til de udfordringer og behov, som findes i den kliniske hverdag. Et af de vigtigste midler i arbejdet på at skabe en stærk biotekregion er således at styrke samspillet mellem universitetsforskningen og den kliniske forskning (også kaldet translationel forskning). I dag er udbredelsen af translationel forskning beskeden i Hovedstadsregionen. De gennemførte interview antyder, at det især hænger sammen med disciplinorienterede forskningstraditioner, fysisk adskillelse af forskningen og en gradvis nedprioritering af forskning på hospitalerne til fordel for driftsopgaver. Fremtidens vinderregioner bliver de regioner, der bedst forstår at koble grundforskningen med forskningen i sygdomsforståelse I Cambridge, Boston og Stockholm/Uppsala er der taget en række initiativer, der skaber stærkere incitamenter til translationel forskning. Der er bl.a. etableret en række centre og faciliteter, der danner rammer om samarbejdsprojekter mellem universiteter og hospitaler. Delestillinger mellem universiteter og hospitaler er også mere udbredte end i Hovedstadsregionen. I Hovedstadsregionen har innovationsnetværket Biologue gennem de senere år arbejdet for at styrke forskningssamarbejdet mellem universiteter, hospitalter og virksomheder. Biologue arbejder bl.a. på at skabe mødesteder og opbygge netværk samtidig med, at de arbejder på at skaffe finansiering fra bl.a. EUs rammeprogrammer til samarbejdsprojekter. Biologue arbejder med matchmaking Men hvis Hovedstadsregionen skal bringe sig i front internationalt på translationel forskning er der brug for styrket strategisk indsats. Først og fremmest skal rammebetingelserne for den kliniske forskning styrkes. Herudover er der behov for et stærkere ledelsesmæssigt samarbejde mellem universiteter og hospitaler om forskningsmæssige prioriteringer inden for bioteknologi og om at skabe bedre incitamenter til forskningssamarbejde. Endelig er det vigtigt, at den statslige forskningspolitik markerer translationel forskning som et strategisk indsatsområde. 21

22 Anbefalinger Translationel forskning Grundforskning Patientorienteret forskning Anbefalinger klinisk og translationel forskning 6. Styrkelse af den kliniske forskning på hospitalerne Der er behov for at styrke vilkårene for klinisk forskning på hospitalerne. Biosundhedsklyngeanalysen fra 2008 (udarbejdet af Cowi og Implement for Region Hovedstaden, Lægemiddelindustriforeningen og Københavns Universitet) samt Politik for Sundhedsforskning fra 2008 (udarbejdet af Region Hovedstaden) indeholder en række forslag og initiativer på dette område. De omfatter bl.a. øremærkede midler til forskning på afdelingerne, stærkere forskningsledelse, og mere attraktive karriereveje for sundhedspersonale, der prioriterer forskning. Region Hovedstaden er i gang med at implementere forslagene gennem årlige handlingsplaner. Det er afgørende for at fremme translationel forskning, at dette arbejde fortsætter. 7. Etablering af Copenhagen Bio Science Som grundlag for at styrke forskningssamarbejdet på tværs af institutioner foreslås det, at Københavns Universitet, DTU og Region Hovedstaden sammen tager initiativ til at etablere Copenhagen Bio Science. Initiativet forankres på KU og får bl.a. følgende hovedopgaver: Udarbejde en regional BioScience forsknings- og innovationsstrategi, der 1) identificerer styrkepositioner og satsningsområder med potentiale for innovation på tværs af universiteter og hospitaler, 2) udvikler forslag til flere delestillinger på områder med stort samspilspotentiale. Udvikle forslag til fælles infrastruktursatsninger, fx dyrefaciliteter og fælles forskningsfaciliteter. Udvikle forslag til - og facilitere - forskernetværk og konkrete samarbejdsprojekter samt bistå med at identificere finansieringsmuligheder. Copenhagen BioScience foreslås drevet af et sekretariat på 2-3 personer og ledet af en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra KU, DTU og de største hospitaler samt ledende erhvervsfolk fra life science virksomheder. Det foreslås, at sekretariatsfunktionen varetages af Biologue for at sikre synergi til Biologues arbejde med matchmaking og facilitering af forskningssamarbejde inden for bio-sundhedsområdet. 22

23 Anbefalinger Anbefalinger klinisk og translationel forskning - fortsat 8. Translationel forskning som indsatsområde under Det Strategiske Forskningsråd Det foreslås, at det foreslåede regionale Leadership Council (se afsnit 1.3.5) indleder en dialog med Det Strategiske Forskningsråd (DSF) om at gøre translationel forskning til et programområde under DSF. Fokus i et sådant program bør være at støtte forskningsprojekter, der kobler forskning i kliniske udfordringer med forskning i bl.a. genomik, proteomik, molekylær biologi, bioinformatik og it. Endelig er der perspektiver i at støtte samarbejdsprojekter på tværs af universiteter og hospitaler, der kan lede til konkrete, kommercialiserbare teknologier. Uppsala Bio har haft succes med et initiativ, der fokuserer på at støtte anvendte forskningsprojekter med et klart defineret samfundsmæssigt behov. Anbefaling 9 er et forslag om at indføre en lignende dansk ordning med specifik fokus på behov og problemer i sygdomsbehandlingen og forebyggelsen. Anbefalinger anvendt forskning 9. Bio-X initiativ i Hovedstaden Det foreslås at afsætte en pulje på mio. kr. årligt til at støtte life science samarbejdsprojekter i Region Hovedstaden, der tager udgangspunkt i konkrete og identificerede behov inden for sygdomsforebyggelse og sygdomsbehandling. Hvert projekt skal kunne modtage op til ca. 5 mio. kr. i samlet finansiering. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem forskere, læger og etablerede virksomheder, og målet skal være - inden for en periode på højst 2-3 år - at udvikle en teknologiplatform eller lignende, der kan kommercialiseres. For at opnå støtte skal der være et klart identificeret industrielt potentiale. Der nedsættes et Scientific Advisory Board(SAB) med deltagelse af forskere og erhvervsfolk, der vurderer de indkomne ansøgninger. Projektlederne for de enkelte projekter skal to gange årligt fremlægge projektets fremdrift for SAB med særlig fokus på de kommercielle aspekter. Som grundlag for initiativet organiseres en årlig matchmaking event for forskere på universiteter, hospitaler samt farma- og biotekvirksomheder. 23

24 Anbefalinger Hovedstadsregionen som bio-iværksætterregion Der findes ikke noget erhverv, hvor rammebetingelserne betyder så meget for iværksætteriet som inden for bioteknologi. Det illustreres af, at 10 % af alle biotekvirksomheder i Europa ligger i Cambridge en by med indbyggere. Ud over risikovillig kapital og opfindelser med kommercielt potentiale er fire faktorer vigtige for at skabe nye biotekvirksomheder: Iværksætterkulturen og interessen for iværksætteri på universiteter og hospitaler Professionelle teknologioverførselsenheder der kan rådgive og sparre med forskerne om kommercialisering og iværksætteri. Og som kan tilbyde professionel service inden for patentering, vurdering af opfindelsers kommercielle potentiale og formidling af kontakter til investorer, innovationsmiljøer, potentielle ledere mv. Adgang for iværksættere og potentielle iværksættere til rådgivning, sparring og uddannelse i at starte og udvikle en biotekvirksomhed. Kandidat- og ph.d.-uddannelsernes fokus på iværksætteri, innovation og forretningsudvikling inden for bioteknologi. Analysen viser, at rammebetingelserne på alle disse områder er bedre i de tre udenlandske regioner end i Hovedstadsregionen. Der er på de danske universiteter er iværksat en række generelle initiativer for at fremme iværksætterlyst og iværksætterkompetencer blandt studerende. Men indsatsen er beskeden, når det gælder forskere på universiteter og hospitaler. Det er et særligt problem inden for bioteknologi, hvor idéer til nye virksomheder typisk baserer sig på egentlig grundforskning. Der hersker en stærk iværksætterkultur på de førende forskningsinstitutioner i case-regionerne. Det er et fælles træk ved de udenlandske regioner, at der hersker en stærk iværksætterkultur på de førende forskningsinstitutioner. Ikke forstået på den måde, at en masse forskere ønsker at skifte karrierevej. Men forskerne ser det som prestigefyldt og føler et ansvar for at deres forskning omsættes i nye virksomheder, der skaber bedre livskvalitet og kurerer patienter for sygdomme. 24

25 Anbefalinger Vejene til en stærk iværksætterkultur har været forskellige på de forskellige universiteter. Men fælles for regionerne har været en meget aktiv brug af rollemodeller, der har medvirket aktivt på seminarer, kurser, i medieindslag mv. På flere universiteter er etableret særlige enheder for entrepreneurship, der har fungeret som murbrækkere. Deres opgaver er at formidle succeshistorier, inspirere til iværksætteri og udbyde seminarer, der introducerer forskerne til de grundlæggende forhold ved at etablere en virksomhed. Særlige enheder for entrepreneurship har fungeret som murbrækkere Der er tre centrale teknologioverførselskontorer i Hovedstadsregionen Tectra (der dækker alle hospitaler), Tech Trans enheden på KU samt Forskning og Innovation på DTU. Sammenlignet med enhederne i de udenlandske regioner er de danske enheder som nævnt fint med, når det gælder omfanget af licensaftaler med eksisterende virksomheder. Derimod har enhederne bl.a. på grund af de seneste års mangel på risikovillig kapital - ikke har investeret de samme ressourcer i at opbygge kompetencer inden for spin outs. Både Tectra og Tech Trans enheden på KU har i de senere år primært fokuseret på licensering i deres kommercialiseringsarbejde. Fra 2009 har Tectra valgt at opprioritere spin-outs som indsatsområde. Analysen viser, at de udenlandske enheder generelt set- i dag har et forspring på følgende områder: Større erfaringer gennem flere biotek spin-outs i løbet af de seneste 3-5 år Bedre vilkår for at gennemføre proof of concept projekter(jf. afsnit ) Flere personer ofte i form af teams med lang baggrund inden for forretningsudvikling i life science industrien. Nøglemedarbejderne i mange af de udenlandske enheder har typisk mindst 10 års erfaring inden for life science Medarbejdere der selv har været entreprenører i nye, forskningsbaserede virksomheder Stærkere netværk til forretningsudviklere, venturefonde, potentielle CEOs mv. 25

26 Anbefalinger Anbefalinger iværksætteri 10. Center for Bioentrepreneurship Det foreslås, at KU, DTU, Copenhagen Business School, de store hospitaler og innovationsmiljøerne sammen tager initiativ til et Center for Bioentreporeneurship. Centret får to hovedopgaver at styrke iværksætterkulturen på universiteter og hospitaler og at udvikle et faseopdelt biotek-inkubationsprogram. På det første indsatsområde skal centret bl.a. udbyde følgende ydelser: Foredrag, seminarer, netværkssessioner mv. om iværksætteri inden for bioteknologi Udvikling af faglige og teoretiske kurser til studerende Forskning og analyse inden for Bio-entrepreneurship. Centret skal kortlægge 1) barrierer og drivkræfter for bio-iværksætteri, 2) de vigtigste faktorer bag succesfulde biotek start ups og 3) forskellige modeller for at etablere, udvikle og finansiere biotekvirksomheder. Målet med det faseopdelte biotek-inkubationsprogram er at tilføre inspiration, kompetencer, viden og sparring til både potentielle iværksættere på universiteter og hospitaler og til nye/mindre biotekvirksomheder. Programmet kan fokusere på fire forskellige faser i udviklingen af en biotekvirksomhed; 1) kommende biotekiværksættere, der endnu ikke er kommet i gang med virksomhedsprojektet, 2) biotekiværksættere, der er i færd med at realisere deres idé, 3) nyetablerede biotekvirksomheder, 4) mindre biotekvirksomheder i vækst. Hovedingredienser vil være seminarer, workshops, formidling af mentorer og coaches samt formidling af studerende til researchopgaver. På seminarer og workshops kan fokuseres på temaer som virksomhedsetablering, finansiering, forretningsudvikling, forretningsmodeller, produktudvikling og kliniske standarder/procedurer. Centret skal opbygge et netværk bestående af entreprenører, ledere af biotekvirksomheder, investorer og virksomhedsrådgivere. Netværket indgår i aktiviteterne som undervisere, foredragsholdere og som mentorer og coaches. 26

27 Anbefalinger Anbefalinger iværksætteri- fortsat 11. Styrkelse af spin-outs som indsatsområde i teknologioverførselskontorerne Det foreslås, at universiteterne, Region Hovedstaden og de enkelte teknologioverførselskontorer opprioriterer indsatsen for at skabe nye biotekvirksomheder baseret på den offentlige forskning. Det kan bl.a. ske gennem følgende initiativer: Der opstilles specifikke mål for spin-outs i de resultatkontrakter, der indgås mellem teknologioverførselsenhederne og hhv. Region Hovedstaden og universitetsledelserne. Samtidig gøres regional erhvervsudvikling til en væsentlig del af enhedernes mission også på universiteterne. Målene integreres i universiteternes udviklingskontrakter. Der arbejdes på at rekruttere flere personer til enhederne med erfaring som life science iværksættere. Det kan evt. ske i form af delestillinger mellem enhederne for yderligere at styrke erfaringsudvekslingen mellem enhederne. Udvalgte medarbejdere fra teknologioverførselsenhederne deltager sammen med medarbejdere fra innovationsmiljøerne- aktivt i det foreslåede biotek-inkubationsprogram (se forslag 10). Medarbejderne skal dels følge uddannelsesaktiviteterne, dels indgå som proceskonsulenter for iværksætterne og biotekvirksomhederne. Formålet er både at løfte kompetencerne inden for biotekiværksætteri i teknologioverførselsenhederne og at hjælpe iværksætterne med strategiudvikling, planlægning, målopfyldelse mv. Teknologioverførselsenhederne kan evt. etablere et fælles udviklingsprogram, der kunne omfatte 1) studieture til flere af de stærkeste biotekiværksætterregioner, 2) seminarer i opstart og finansiering af nye biotekvirksomheder - bl.a. baseret på Center for Bioentrepreneurships forskning og analyser (se anbefaling 10), 3) opbygning af et netværk (i samarbejde med innovationsmiljøerne) af forretningsudviklere og erfarne biotekiværksættere, der kan give feedback på forretningsidéer og hjælpe med idémodningen. 27

28 Anbefalinger Endelig er der behov uddannelsesinitiativer på master-, ph.d- og kandidatniveau, der udvikler kompetencer inden for iværksætteri, innovation og projektledelse. Et første skridt kunne være at etablere en masteruddannelse i bioteknologi på inspiration fra University of Cambridge, der har haft stor succes med en casebaseret masteruddannelse for ph.d-studerende og for medarbejdere i life science virksomheder, der overvejer at starte egen virksomhed. Anbefalinger - fortsat 12. Masteruddannelse i bioteknologi Det foreslås, at LIFE på Københavns Universitet og Copenhagen Business School - i samarbejde med det foreslåede Center for Bioentrepreneurship - udvikler en casebaseret masteruddannelse i bioteknologi. Uddannelsen fokuserer på discipliner som projektledelse, finanisiering, produktudvikling, forretningsmodeller og sundhedsøkonomi. Programmet kan bestå af en kombination af teknologimoduler og forretningsmoduler og bør indeholde praktikophold i en biotekvirksomhed. Forløbet afsluttes med, at de studerende udvikler en forretningsplan for en biotekvirksomhed. Målgrupperne er ph.d.-studerende og nye medarbejdere i life science virksomheder. Vigtigt for biotekklyngen atdereretstærktmiljøfor kliniske studier på hospitalerne Stærkere infrastruktur for kliniske studier Fysisk nærhed og løbende dialog med læger og forskere er ofte vigtigt i kliniske afprøvninger i fase 1-2. Et tæt samspil er vigtigt for at fortolke resultaterne. Samtidig er det vigtigt for biotekvirksomhederne at få designet studierne for færrest penge og med færrest mulige patienter. Det er nemmere fagligt, administrativt og kulturelt at få lavet kliniske studier i egen region. Kliniske studier er også med til at udvikle en fælles videnbase, der kan danne grundlag for fremtidigt innovationssamarbejde. Og de øger virksomhedernes muligheder for at rekruttere læger og sundhedspersonale med relevant klinisk erfaring. Med andre ord er rammerne for at få gennemført kliniske studier på regionens hospitaler af stor betydning for klyngens udvikling. 28

29 Anbefalinger Analysen viser, at infrastrukturen for kliniske studier er mere velorganiseret i de udenlandske regioner. Det gælder både med hensyn til virksomheders og patienters indgange til hospitalerne og med hensyn til den service og sparring, der ydes til personalet på hospitalerne i forhold til kliniske studier. I både Boston og Stockholm er der etableret fælles serviceenheder for kliniske studier på tværs af hospitalerne. Anbefalinger kliniske studier 13. Fælles serviceenhed for kliniske studier Det foreslås, at Region Hovedstaden og hospitalerne i Hovedstadsregionen tager initiativ til at etablere en fælles servicefunktion for kliniske studier. Funktionen kan bl.a. udbyde følgende ydelser: One-stop-shop for virksomheder, der ønsker information om muligheder for kliniske studier i området og om relevante afdelinger på hospitalerne. Funktionen kan også tilbyde feasibilitystudier af, om relevante forskere/læger og afdelinger findes i regionen. Indgang for personer, der er interesserede i at deltage i kliniske studier. Sparrings- og rådgivningsfunktion for læger/forskere. Kan omfatte support omkring økonomi/budgettering/kontrakter, patientrekruttering, design af studier, regler og godkendelsesprocedurer, ansøgninger til myndigheder/etisk Råd samt en mentorordning for forskere, der ikke tidligere har deltaget i kliniske studier. Der opbygges en database, der opsamler data fra gennemførte kliniske studier, fx med oplysninger om økonomi, patientrekruttering, organisering mv. Information, vejledning og uddannelse vedr. GCP-standarder(Good Clinical Practise). Den eksisterende GCP-enhed foreslås tilknyttet servicefunktionen. Der udbydes kurser i GCP for hospitalspersonale. 29

30 Anbefalinger Etablering af et regionalt Leadership Council for bioteknologi(anbefaling 14) De foregående afsnit indeholder en række anbefalinger til konkrete forbedringer i rammebetingelserne. De udgør til sammen en ambitiøs plan for at bringe biotekklyngen tilbage på det vækstspor, der blev lagt i slutningen af 90 erne. Initiativer bør indgå i en samlet strategi, som de centrale aktører tager ansvar for Initiativerne kan ikke gennemføres uafhængigt af hinanden. De bør indgå i en samlet strategi, som de centrale aktører tager ansvar for. Det foreslås derfor at etablere et regionalt Leadership Council for bioteknologi. Rådet foreslås at bestå af personer på topledelsesniveau fra universiteter, hospitaler, Region Hovedstaden, Dansk Biotek, Lægemiddelindustriforeningen og toneangivende virksomhedsledere. Det foreslås, at Rådet skal udvikle en fælles strategi med konkrete initiativer, en handlings- og finansieringsplan samt udpege lead organisations. Lead organisations er de aktører, der har hovedansvaret for at gennemføre og implementere de enkelte initiativer. Strategien bør også indeholde en række mål for klyngens udvikling, fx på områder som antal nye biotekvirksomheder, antal spin outs fra universiteter og hospitaler, udvikling i beskæftigelsen, antal kliniske studier i regionen, investeret venturekapital i de forskellige faser, mv. Rådet bør have til opgave at overvåge målopfyldelsen og strategiens implementering. For alle de initiativer, der sættes i værk, bør den ansvarlige Lead Organisation 1-2 gange årligt rapportere om implementering og fremdrift til Rådet. Rådet kan en gang årligt udforme en revideret handleplan med forslag til nye initiativer eller til reorganisering af eksisterende initiativer på områder, hvor udviklingen går for langsomt. Det foreslås i den sammenhæng, at bevillinger til drift af konkrete initiativer - hvor det er muligt - faseopdeles. Det giver mulighed for at gøre den fortsatte finansiering afhængig af målopfyldelsen. Denne analyses anbefalinger kan indgå som grundlag for strategiarbejdet. Rådet bør have ressourcer til selv at iværksætte mindre analyser som grundlag for Rådets initiativer og forslag. 30

31 2. Introduktion til fire biotekklynger 31

32 Valg af klynger Cambridge Hovedstadsregionen Boston Stockholm/ Uppsala 32

33 Valg af klynger 2.1. Valg af klynger Analysen beskæftiger sig med fire større biotekklynger nemlig biotekklyngerne i Hovedstaden, Stockholm/Uppsala, Cambridge og Boston. I valget af udenlandske klynger lagde vi især vægt på følgende forhold: Klyngerne skulle klare sig ekstraordinær godt, i et internationalt perspektiv, inden for enten 1) etablering af nye biotekvirksomheder eller 2) vækst i nye biotekvirksomheder. Og gerne begge dele! Klyngernes udvikling skulle i et betydeligt omfang være understøttet af regionale strategier og initiativer således at de kan give inspiration til erhvervspolitiske initiativer rettet mod biotekklyngen i Hovedstaden. Klyngerne skulle have en formforinternorganisering for at sikre, at vi kunne få adgang til personer med stor indsigt i klyngens udvikling, styrker og udfordringer. Cambridge er i dag Europas førende biotekklynge. Det er her, der findes flest biotekvirksomheder, flest ansatte i biotekvirksomheder, og hvor der er rejst mest venturekapital til biotekinvesteringer. Boston er sammen med San Francisco og San Diego de største biotekklynger i USA. Boston er valgt som analysens amerikanske biotekklynge på sin ekstraordinære evne til at skabe nye og stærke biotekvirksomheder med udgangspunkt i områdets universitets- og hospitalsforskning. Stockholm/Uppsala er valgt frem for andre europæiske biotekregioner som fx Basel og München - fordi der i området over de senere år er gjort en ekstraordinær indsats for at gøre det attraktivt at etablere nye biotekvirksomheder. 33

34 Klyngernes historie i korte træk 2.2. Klyngernes historie i korte træk Udviklingen i de fire klynger viser, at der historisk set har været forskellige veje til at udvikle en stærk biotekklynge. Big Pharma er drivkræfter i Hovedstadsregionen og Stockholm ikkei Cambridge og Boston De største forskelle har at gøre med betydningen af store farmavirksomheder også kaldet Big Pharma. I både Hovedstadsregionen og Stockholm/Uppsala har Big Pharma været en vigtig drivkraft. I Stockholm/Uppsala er de mest succesfulde biotekvirksomheder spundet ud af Pharmacia en af områdets to, gamle farmagiganter. Samtidig har virksomheder som Novo, Lundbeck, Leo og Astra været vigtige fødekanaler for CEOs og nøglemedarbejdere i nye biotekvirksomheder i både Hovedstadsregionen og Stockholm/Uppsala. Omvendt havde hverken Boston eller Cambridge farmavirksomheder, da biotekindustrien blev født. Grundlaget for biotekklyngerne har i begge disse byer været den unikke forskningsbase, der findes på universiteter som Massachusetts Institute of Technology (MIT), Harvard Medical School og University of Cambridge. Unikke kompetencer i Hovedstadsregionen inden for lægemiddeludvikling Biotekklyngen i Hovedstaden Afsættet for at udvikle en biotekklynge i Hovedstaden var især en stærk og veldrevet farmaceutisk industri og stærke traditioner inden for klinisk forskning på hospitalerne. Det har givet en i global målestok unik kompetence i at arbejde med lægemiddeludvikling, som var attraktiv for en spirende biotekindustri. De første biotekvirksomheder blev etableret i perioden Neurosearch (1989) baserede sig på erfaren ledelseskraft fra Ferrosan og spandt samtidig regionens anden biotekvirksomhed - Bavarian Nordic ud i Generelt spillede viden fra regionens forskningsinstitutioner ikke en stor rolle for de allerførste biotekvirksomheders etablering. Stiftere og arbejdskraft kom primært fra de store farmavirksomheder i området. Det egentlige take-off skete i perioden I den fase spillede nye forskningsresultater fra universiteter og hospitaler en betydelig rolle (herunder ikke mindst opfindelser i forlængelse af kortlægningen af det humane genom). 34

35 Klyngernes historie i korte træk Der blev etableret en række virksomheder, der i dag har skabt en stærk produktplatform, fx 7TM Pharma, Symphogen og Topotarget. Mange af virksomhederne blev stiftet i fællesskab af forskere og erfarne erhvervsfolk fra Big Pharma. De sidstnævnte havde en kommerciel og markedsmæssig indsigt, der var afgørende for biotekvirksomhedernes succes med at rejse risikovillig kapital. Perioden var også kendetegnet ved et risikovilligt venturemarked, der gjorde det muligt at trække meget kapital til platformsvirksomhederne. Der var i den periode også en stor optimisme omkring højteknologi, der gjorde det forholdsvis let at rejse kapital i de tidlige faser. Risikovilligt kapitalmarked og stor tiltro til højteknologi før dot-com krisen Andre vigtige drivkræfter bag klyngens hidtidige udvikling har været: Øresundsbroen og Øresundsregionen, der har gjort det nemmere at rekruttere arbejdskraft (fx tidligere Astra-medarbejdere) og markedsføre regionen som globalt hotspot inden for life science Et globalt udsyn i biotekvirksomhederne med hensyn til tiltrækning af arbejdskraft, kapital og forskningssamarbejde. Stockholm/Uppsala Stockholm/Uppsala er Sveriges stærkeste biotekområde. Knapt 200 biotekvirksomheder er lokaliseret i området svarende til ca. 60 % af alle biotekselskaber i Sverige. De vigtigste drivkræfter bag bioteksektorens udvikling i området har været 1) en stærk forskningsbase, 2) en stor pool af højtkvalificerede ledere og medarbejdere fra Pharmacia og Astra samt 3) en stor satsning fra statens og regionens side på at gøre det attraktivt at etablere nye, forskningsbaserede virksomheder. Regionen har gennem de seneste ti år gennemlevet et omfattende strukturskifte inden for life science. Frem til årtusindeskiftet var Pharmacia og Astra altdominerende i området. Pharmacia og Astra som drivkræfter 35

36 Klyngernes historie i korte træk De to farma-giganter havde et omfattende samarbejde med universiteterne i området og var med til at bringe et hav af nye forskningsresultater på markedet. Fusioner betyder, at Pharmacia og Astra gradvist flytter ud af regionen De to virksomheder fusionerede med udenlandske partnere i den sidste halvdel af 90 erne. I forlængelse heraf blev mange aktiviteter flyttet til udlandet. AstraZeneca har stadig en del forskning og produktion tilbage i Södertalje, mens de eneste tilbageværende dele af Pharmacia er de biotekselskaber, som blev skilt ud, før Pharmacia flyttede de sidste aktiviteter til udlandet. De tre største Pharmacia spin-outs Pharmacia Biotech (nu GE HealthcareBiosciences), BiovitrumogPharmaciaDiagnostik(nuPhadia)-harca.2000ansattetilsammenogerdestørste biotekselskaber i Sverige. Samtidig med faldet i Astras og Pharmacias aktiviteter begyndte den svenske stat at investere betydelige summer i at fremme kommercialiseringen af forskningen på landets universiteter. På life science området betød udflytningen af aktiviteter fra Astra og Pharmacia endvidere en stærk stigende regional fokus på at finde nye veje til at udnytte universiteternes forskning. Kommune og Län gik både i Stockholm og Uppsala ind i et tæt samarbejde med universiteterne og erhvervslivet om at udvikle strategier for kommercialisering og for at udvikle samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet. Meget attraktive vilkår for etablering af nye biotekvirksomheder i Stockholm og Uppsala Resultatet er, at Stockholm/Uppsala fremstår som et af de steder i Europa, hvor det er nemmest og mest attraktivt at starte nye, forskningsbaserede virksomheder. Der er en række muligheder for tilskud og attraktive lån. Der er opbygget kommercialiseringsenheder i tilknytning til universiteterne med høj kompetence inden for life science og ekspertise i at etablere nye virksomheder. Der er omfattende inkubatorprogrammer med adgang til rådgivning og sparring i alle udviklingsfaser. Og der er en unik base af potentielle CEOs mv. blandt medarbejdere fra Pharmacias og Astras velmagtsdage. Det samlede offentlige forskningsbudget inden for biotekrelaterede områder (medicin, biokemi, molekylær biologi, genomik mv.) udgør ca. 5 mia. SEK med Karolinska Instituttet i Stockholm (medicinsk universitet) som det absolutte fyrtårn. 36

37 Klyngernes historie i korte træk Selv om afstanden mellem Stockholm oguppsala kuner 40 kilometer,er der store forskelle i de to byers biotekklynger. Biotekklyngen i Stockholm består altovervejende af virksomheder, der arbejder med lægemiddeludvikling. Uppsala er derimod specialiset inden for diagnostik og værktøjer/teknikker, der bruges i biotekforskningen og inden for lægemiddeludvikling (fx til proteinseparation). Boston Biotekklyngen i Boston er blandt verdens største, og Boston er formentlig verdens mest kendte bioteknologiske kraftcenter. De vigtigste drivkræfter har været en global førerposition inden for biotekrelateret forskning og en ekstraordinær stærk iværksætterkultur. Boston er et globalt bioteknologisk hot-spot De forskningsmæssige fyrtårne på biotekområdet er Massachusetts Institute of Technology (MIT) og Harvard Medical School både MIT og Harvard University ligger i top 5 på internationalt anerkendte ranglister over førende universiteter. Men også regionens forskningshospitaler (især Massachusetts General Hospital og Brigham and Woman s Hospital) er førende i verden, når det kommer til klinisk forskning. National Institutes of Health (NIH), der er den vigtigste finansieringskilde for medicinsk forskning i USA, investerer årligt omkring $ 1,7 mia. i medicinsk F&U ved forskningsinstitutioner i Boston. Massachusetts er den stat i USA, der modtager flest NIH-midler pr. indbygger. Forskere fra MIT og Harvard har stået for centrale dele af den banebrydende biomedicinske forskning på globalt plan - bl.a. omkring forståelsen af det menneskelige DNA og kortlægningen af det humane genom. På industrisiden rager globale biotekkoncerner som Biogen Idec, Genzyme og Amgen op som de mest synlige beviser på regionens bioteksucces. Hvert år spindes mellem nye biotekvirksomheder ud fra regionens universiteter og hospitaler. 37

38 Klyngernes historie i korte træk Den første biotekvirksomhed i Boston Biogen Idec - blev etableret i 1978 i et samarbejde mellem to senere nobelprismodtagere (W. Gilbert og P. Sharp) fra henholdsvis Harvard University og MIT. Biogen var blandt de tidligste spirer til den moderne biotekindustri. I de følgende år kom flere nye biotek startups til. Ofte var det ventureinvestorer fra bl.a. New York - på udkig efter nye investeringsmuligheder - som spillede en aktiv rolle i dannelsen af de nye biotekselskaber. Investorerne scoutede efter potentielle forretningsmuligheder ved forskermiljøerne og fandt i mange tilfælde dygtige forskere, der ønskede at se deres forskning blive omsat til nye behandlingsformer og nye arbejdspladser i regionen. Forskere er motiveret af at se deres forskning anvendt i samfundet Ved fx MIT har forskerne ret til at bruge én dag om ugen på at lave konsulentarbejde og lignende. Denne fleksibilitet giver gode muligheder for at kombinere arbejdet som forsker på universitetet med en rolle som medejer og scientific advisor for mindre biotekvirksomheder. Massachusetts havde ikke en farmaceutisk industri. Det betød, at der i de tidlige år i klyngens udvikling ofte manglede ledere med brancheerfaring til at drive de nye biotekvirksomheder. I mange tilfælde blev lederne derfor rekrutteret fra Big Pharma virksomheder (bl.a. Baxter) fra andre dele af USA af de venturefonde, der investerede i virksomhederne. Mange af de tidlige biotekvirksomheder havde kommerciel succes. Og nogle voksede til internationale koncerner. Det betød, at der i Boston-Cambridge blev skabt en række markante rollemodeller og succeshistorier, der inspirerede andre forskere og investorer til at starte nye biotekvirksomheder. Den succesfulde udvikling i flere af de tidlige biotekvirksomheder betød, at derblevskabtenstørrepoolaferfarneledere,somkunnegåindiledelsenogudviklingenafnye startups. Samtidig solgte en række af medejerne i de mest succesfulde biotekvirksomheder deres ejerandel for at geninvestere deres formue i udviklingen af nye biotek virksomheder. Klyngens succesfulde udvikling kan i høj grad tilskrives den selvforstærkende kraft, som ligger i kombinationen af internationalt førende biomedicinsk forskning, en stærk tradition for iværksætteri blandt forskerne, succesfulde rollemodeller, risikovillige og erfarne ventureinvestorer samt en højt kvalificeret arbejdsstyrke. Det er fortsat disse faktorer, som er hoveddrivkræfterne i Boston-klyngens udvikling i dag. 38

39 Klyngernes historie i korte træk Cambridge, UK Cambridge huser Europas største biotekklynge, som tæller ca. 250 dedikerede biotekvirksomheder. Mere end 1/3 af Storbritanniens biotekvirksomheder har til huse i Cambridge. Genzyme, Celltech, Cambridge AntibodyTechnology, Acambis, Astex, Arakis, og Ionix er nogle af klyngens mest succesfulde biotekvirksomheder. Grundlaget for Cambridge s bioteksucces er lige som Bostons et unikt forskningsmiljø. Siden Crick og Watson i 1953 fik Nobelprisen for opdagelsen af DNA-strukturen, har Cambridgeforskere høstet 14 nobelpriser inden for kemi og medicin. Cambridge har mere end 30 bioteknologiske forskningsenheder, der ligger i den globale elite forskningsmæssigt. University of Cambridge er den mest kendte institution. Men også sektorforskningsinstitutter som Sanger Center, The Babraham Institute, Laboratory of Molecular Biology og Cancer Research UK, Cambridge huser forskningsmiljøer i verdensklasse. Europas største biotekklynge.. tager afsæt i forsknings-miljø, der høster mange nobelpriser Udviklingen i Cambridge s biotekklynge er et element i udviklingen af den bredere Cambridge Technopole teknologiklyngen i Cambridge. Den talte i 1978 ca. 20 virksomheder. I dag er antallet ca Drivkraften i første fase var konsulentvirksomheder som Cambridge Consultants og PA Consulting, der blev etableret af kandidater fra University of Cambridge. Deres mission var dengang to put the brains of the university at the disposal of British industry and to provide solutions to real world problems. De hyrede talentfulde kandidater fra universitetet og lærte dem at drive en kommerciel virksomhed. På denne måde blev den første bølge af biotek startups skabt. Rollemodeller driver en generel entreprenørånd frem Mange af disse virksomheder blev succesfulde og skabte lige som i Boston en række rollemodeller, der gav andre mod på at starte biotekvirksomheder. 39

40 Klyngernes historie i korte træk Cambridge-klyngen er præget af serieentreprenører Anynew biotechwillhave eitheras a founderoronits board, a figurethathas featured in commercial biotechnologyfor at least10 years. Jeff Solomon, leder af bio- tekklyngeorganisationen ERBI. Flere forskere i Cambridge er serieentreprenører, der har medvirket til at starte en række biotekvirksomheder. Andre væsentlige drivkræfter har været forskerparker og inkubatorere, som har gjort det attraktivt og let at starte en biotekvirksomhed. Herudover er der i Cambridge et særdeles veludviklet netværk i og omkring biotekklyngen. Der hersker en kultur, hvor biotekvirksomhederne aktivt bruger hinanden. Og der afholdes et utal af forretningsrelevante arrangementer, hvor virksomheder, forskere, studerende og investorer kan mødes og styrke det indbyrdes netværk. De tidlige succes er var også med til at trække risikovillig kapital til regionen. I dag holder mange venturefonde og business angels til i Cambridge, hvilket har været afgørende for anden bølge af biotekvirksomheder fra midten af 90 erne frem til i dag. 40

41 Klyngerne i tal 2.3. Klyngerne i tal De udenlandske biotekklynger, der indgår i analysen, hører alle til blandt verdens førende. Boston er sammen med San Francisco og San Diego de stærkeste biotekklynger i USA. Og med sine knap 300 virksomheder er Boston den klart største af de udvalgte klynger. Cambridge har Europas største biotekklynge med omkring 250 dedikerede biotekvirksomheder. Stockholm/Uppsala har i alt ca. 190 virksomheder- dobbelt så mange som Hovedstadsregionen. Tallet dækker over ca. 80 virksomheder i Uppsala, der overvejende beskæftiger sig med diagnostik og bioteknologiske værktøjer og ca. 110 virksomheder i Stockholm, der primært arbejder med udvikling af nye bioteknologiske lægemidler. Hovedparten af de godt 80 biotekvirksomheder i Hovedstadsregionen arbejder med udvikling af nye bioteknologiske lægemidler. Dedikerede biotekvirksomheder 2007 Boston, MA Cambridge, UK Stockholm/Uppsala Hovedstadsregionen Godt 80 dedikerede biotekvirksomheder i Hovedstadsregionen

42 Klyngerne i tal Biotekindustrien i Boston er langt mere moden end i Europa. Vækst og udvikling i biotekklyngerne Biotekindustrien i Boston er betydeligt mere moden end de europæiske klynger. Bostons første biotekvirksomhed blev etableret for mere end 30 år siden, og i dag har flere af regionens virksomheder en række produkter på markedet og egentlig produktion i regionen. Beskæftigede i dedikerede biotekvirksomheder 2007 Boston, MA Cambridge, UK Stockholm/Uppsala Hovedstadsregionen mere end personer beskæftiget i dedikerede biotekvirksomheder i Boston Det slår tydeligt igennem på beskæftigelsestallene, hvor Boston klart distancerer de øvrige regioner. I alt er personer ansat i dedikerede biotekvirksomheder i Boston. Det er mere end tre gange så mange som i Cambridge og næsten ti gange så mange som i Hovedstadsregionen. Tallene afspejler, at Boston har flere store biotek koncerner med adskillige tusinde medarbejdere, hvor fx Genzyme, Amgen og Biogen Idec hører til blandt sværvægterne. I Cambridge tegner en række mellemstore og større biotekvirksomheder (fx det tidligere Cambridge Antibody Technology) sig for den væsentligste andel af beskæftigelsen. I Stockholm/Uppsala er sektoren delt op i nogle få større spin outs fra det tidligere Pharmacia og en række mindre biotekvirksomheder. Beskæftigelsen i Hovedstadsregionen er bredere fordelt, idet flere biotekselskaber end i Stockholm/Uppsala har formået at komme ind i et vækstforløb. 42

43 Klyngerne i tal Når antallet af virksomheder og beskæftigelsen sættes i forhold til regionernes befolkningsstørrelse, tegner der sig et lidt andet billede. Målt i relative størrelser er Cambridge den af de fire regioner, der står stærkest. Men også Boston markerer sig med en høj beskæftigelsesandel inden for biotek. Cambridge klarer sig bedst når der tages højde for regionens størrelse Stockholm/Uppsala er næsten på niveau med Boston, når der måles på antal biotekvirksomheder pr. indbygger, men ikke når der måles på beskæftigelsen pr. indbygger. Hovedstadsregionen indtager en sidsteplads - både målt på antal biotekvirksomheder og antal beskæftigede inden for biotek pr. mio. indbyggere. Biotekvirksomheder pr. mio. indbyg Beskæftigede pr. mio indbyg Beskæftigede pr. mio. indbyg Antal virksomheder pr. mio. indbyg. Hovedstadsregionen ligger bagest i feltet 43

44 Klyngerne i tal Opstart af nye biotek virksomheder I både Stockholm/Uppsala, Boston og Cambridge etableres hvert år flere nye biotekvirksomheder end i Hovedstadsregionen. I den seneste tiårige periode er der årligt etableret 5-10 nye biotekvirksomheder i Hovedstadsregionen. Til sammenligning har Stockholm/Uppsala i gennemsnit etableret flere end 15 virksomheder årligt. I Cambridge har antallet af startups været faldende gennem de seneste ti år fra omkring 25 nye virksomheder i begyndelsen af perioden til 10 nye virksomheder sidste år. Målt i forhold til antallet af indbyggere er Cambridge dog stadig den region, hvor der etableres flest nye biotekvirksomheder. Stockholm/Uppsala etablerer lige så mange nye biotek-virksomheder som Boston Stockholm/Uppsala etablerede sidste år samme antal nye biotekvirksomheder som Boston til trods for, at Boston har et betydeligt større befolkningsmæssigt og forskningsmæssigt grundlag. Det afspejler nogle meget gunstige forhold for opstart af nye biotekvirksomheder i Stockholm/Uppsala, jf. kapitel 4. Hovedstadsregionen er noget efter de bedste Antal start-ups (gnst. pr. år) Hovedstadsregionen Cambridge, UK Boston, MA Stockholm-Uppsala 44

45 Klyngerne i tal Udviklingspotentialet Sammenligningen med de førende udenlandske biotekregioner indikerer, at der er potentiale for at skabe flere nye biotekvirksomheder og et stort antal nye biotekrelaterede arbejdspladser i Hovedstadsregionen. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at Hovedstadsregionens eksisterende biotekindustri på mange måder har vist sig succesfuld. Biotekvirksomhederne har været gode til at tiltrække venturekapital. En analyse fra Copenhagen Business School 4 viser, at danske biotekvirksomheder i peioden tiltrak ca. dobbelt så meget venturekapital pr. medarbejder som biotekvirksomheder i Sverige. Den væsentligste forklaring er, at flere danske virksomheder i stifterkredsen har haft personer med erhvervsmæssig baggrund, som har haft lettere ved at rejse kapitel hos investorerne. 4 Finn Valentin, Henrich Dahlgrenog Rasmus Lund Jensen (2006); Structure, Employmentand Performance in BiotechFirms. Samtidig har de danske biotekvirksomheder en meget stærk pipeline af nye produktkandidater. Flere af de danske biotekvirksomheder er etableret på større videnskabelige gennembrud og teknologiplatforme, der skaber grundlag for en lang række nye produktkandidater. Senest har Ernst & Young dokumenteret 5, at Danmark er det land i Europa, der har flest produkter i kliniske studier pr. indbygger. 5 Ernst & Young (2008); Biotech in Denmark growing stronger. De seneste års store investeringer i at udvikle nye biotekvirksomheder har båret frugt - selvom vi endnu venter på at se produkter på markedet i større omfang. Der er skabt et fundamentet for en stærk biotekklynge i Hovedstadsregionen. 45

46 3. Drivkræfter i biotekklynger 46

47 Den bioteknologiske værdikæde 3.1. Den bioteknologiske værdikæde Bioteknologi adskiller sig fra de fleste andre teknologier ved, at der er meget kort vej fra forskning til kommercielle idéer. Men til gengæld lang vej fra idé til marked. Den korte vej fra forskning til idé betyder, at en regions evne til at konkurrere inden for bioteknologi i meget høj grad afhænger af kvaliteten af forskningen på universiteter og sygehuse. Den lange vej fra idé til marked betyder dog også, at unik forskning langt fra er tilstrækkelig. Ofte skal der bruges flere milliarder kroner på forskning, udvikling, test og dokumentation, før et produkt kommer på markedet. Derfor er adgangen til fx risikovillig kapital, specialiseret arbejdskraft, kliniske miljøer og sparring fra fx forskere vigtige dele af den bioteknologiske værdikæde. Den lange og krøllede vej til markedet betyder også, at rammerne for at etablere nye biotekvirksomheder er afgørende for en regions konkurrencekraft. Det er der flere årsager til. For det første er det lettere at tiltrække kapital, når produkterne udvikles i nye virksomheder Risikoen er for stor for traditionelle finansieringskilder som fx banker. Nye virksomheder danner i mange tilfælde den rigtige ramme for produkter med meget lang vej til markedet, fordi investorer her kan opnå betydelige ejerandele. Og dermed mulighed for at få et afkast, der matcher risikoen. Iværksætteri er afgørende for at skabe en stærk biotekklynge For det andet er detledelsesmæssigtenhelandenopgave at lede et biotekprojekt i de tidlige faser end at lede fx en stor farmavirksomhed med mange produkter på markedet. Et biotekprojekt kræver fokus på investorer, forskningsmæssige milepæle, eksplorativ forskning samt på optimering af prækliniske og kliniske studier. Det kan bedst lade sig gøre i organisationer, hvor topledelsen kan fokusere strategisk på disse områder. For det tredje er kompleksiteten og de gennemsnitlige udviklingstider steget betydeligt i takt med de nye teknologiske landvindinger inden for specielt genomik og molekylær biologi. En udvikling, der yderligere har skærpet kravene til en stærk og fokuseret forskningsorganisation og til mængderne af risikovillig(og kompetent) kapital. 47

48 Den bioteknologiske værdikæde Figuren neden for illustrerer denne udvikling. Den viser udviklingen i biotekbaserede produkter, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) siden Den røde kurve viser antallet af biotekprodukter, der kommer fra store farmavirksomheder. Den gule kurve viser antallet af biotekprodukter, der kommer fra dedikerede biotekvirksomheder. På trods af en markant stigning i forsknings- og udviklingsindsatsen(de blå søjler) er der sket et betydeligt fald i bidraget fra store farmavirksomheder. Det modsatte gør sig gældende for dedikerede biotekvirksomheder. F&U-udgifter og nye biotekprodukter - hhv Big Pharma og dedikerede biotekvirksomheder Nye biotekprodukter kommer i stigende grad fra dedikerede biotekvirksomheder F&U udgifter (mia. $) FDA godkendte biotekprodukter F&U udgifter Godkendte produkter Biotek Big Pharma Biotek Big Pharma 48

49 Den bioteknologiske værdikæde Vi har i caseregionerne set denne trend komme til udtryk ved, at større farma- og biotekvirksomheder investerer i at forbedre rammerne for biotekiværksætteri. Fx har Johnson& Johnson i både Boston og Cambridge givet penge (uden krav) til proof of concept initiativer på universiteterne, mens Biogen (Boston) har etableret sig egen biotekinkubator. I Hovedstadsregionen har Novo Fonden etableret Novo Seed A/S, der investerer i nye biotekselskaber. I mange tilfælde er det væsentligste formål at medvirke til at skabe en større pipeline af nye produkter i mindre biotekselskaber, som de større virksomheder senere kan få gavn af via opkøb og licensaftaler. Big Pharma investerer i at skabe pipeline af nye biotekselskaber Eksisterende biotekvirksomheder og større farmavirksomheder er naturligvis fortsat aktører i at bringe viden fra universiteter og hospitaler på markedet. Pointen er blot, at idéer baseret på nye videnskabelige landvindinger bedst finder vej til markedet gennem nye biotekvirksomheder. I alle fire undersøgte regioner er det en udbredt opfattelse blandt erhvervsledere, forskere og investorer, at det ikke er muligt at etablere sig som førende biotekregion uden at have attraktive vilkår for at etablere nye biotekvirksomheder. Centrale rammebetingelser i en stærk biotekregion Baseret på studierne af de fire biotekregioner og eksisterende analyser af biotekerhvervet har vi identificeret 11 rammebetingelser, som har særlig stor betydning for udviklingen af en stærk biotekklynge. De 11 indsatsområder har vi endvidere delt op i tre hovedområder, som det fremgår af figuren på næste side. Figuren er en slags værdikæde for udviklingen af bioteknologiske virksomheder. Første del af figuren omfatter de forhold, der har betydning for flowet af idéer til nye biotekprojekter. Indsatsområdet omfatter kvaliteten og størrelsen af den biotekrelaterede forskning, behovsdrevet forskning (det vil sige forskningens evne til at udvikle løsninger på samfundsmæssige behov inden for fx sygdomsforebyggelse og sygdomsbehandling) samt iværksætterkulturen og interessen for kommercialisering på universiteterne. 49

50 Den bioteknologiske værdikæde Antal projekter/idéer Big Pharma og større biotekvirksomheder Kvalitet og størrelse af grundforskning Spin-offs Mobilitet og samarbejde Behovsdrevet forskning Iværksætterkulturen på universiteterne Proof of concept Projektdesign Inkubation Seed finansiering FoU-samarbejde Vækstkapital Nøglekompetencer Kliniske studier Flow af idéer fra forskning Kommercialisering Vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder Tid 50

51 Den bioteknologiske værdikæde At iværksætterkultur på universiteterne er et centralt element i værdikæden skal ikke forstås på den måde, at forskerne nødvendigvis selv skal starte virksomheder. Men forskernes interesse for at se deres viden omsat til nye produkter og virksomheder er afgørende for, hvor mange opfindelser der bringes videre til teknologioverførselskontorerne. Den har også stor betydning for, hvor kommercielt interessante opfindelserne er, og om opfindelser rent faktisk kan bringes på markedet(fordi forskerens medvirken i kommercialiseringsprocessen ofte er afgørende). Anden del af figuren omfatter rammebetingelser, der er vigtige for at kunne kommercialisere idéerne. Proof of concept handler om at modne idéerne til det stadium, hvor private investorer finder det attraktivt at investere. Projektdesign vedrører bl.a. den første kommercielle vurdering af opfindelserne, valg af kommercialiseringsvej, organisering af projektledelse i de tidlige faser samt teamsammensætning og rekruttering(fx af CEO med erhvervserfaring). Inkubation handler både om attraktive lejemål i inkubatorer og om den sparring og rådgivning, der stilles til rådighed for iværksætterme, hvis opfindelsen søges kommercialiseret via en ny virksomhed. Endelig omfatter området seed finansiering det vil sige finansiering af udgifter til start-up og af de første forsknings- og udviklingsaktiviteter i en ny virksomhed. Sidste del af figuren omfatter de rammebetingelser, der er vigtige for vækst og udvikling i eksisterende biotekvirksomheder. Det første område er her forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og hospitaler. Biotekvirksomheder bruger bl.a. forskningsinstitutionerne til tests og forsøg, fælles studier og sparring om konkurrerende teknologier. Vækstkapital er typisk venturekapital til at finansiere den fortsatte produktudvikling fra det tidspunkt, hvor seed kapitalen er sluppet op. Adgang til nøglekompetencer omfatter bl.a. ledere og medarbejdere med markeds- og forretningsforståelse, højtuddannet arbejdskraft, projektlederkompetencer og erfarne klinikere. 51

52 Den bioteknologiske værdikæde Samspillet med Big Pharma og store biotekvirksomheder Det sidste indsatsområde er kliniske studier. Rammebetingelserne på dette område handler både om kvaliteten af de kliniske forskningsmiljøer og om mulighederne for at få gennemført kliniske studier hurtigt, effektivt og til rimelige omkostninger. Specielt i de tidlige faser spiller fysisk nærhed en væsentlig rolle, når biotekvirksomheder skal have gennemført kliniske studier. Endelig illustrerer figuren betydningen Big Pharma og etablerede biotekvirksomheder for klyngens udvikling. For det første i form af spin-offs det vil sige nye biotekvirksomheder, der startes med udgangspunkt i idéer udviklet i en eksisterende virksomhed. For det andet mobilitet og samarbejde, der handler om overførsel af viden og kompetencer mellem virksomhederne. 52

53 Strategisk lederskab og samarbejde 3.2. Strategisk lederskab og samarbejde Der indgår således mange elementer i en stærk bioteknologisk værdikæde. At udvikle en stærk biotekregion er et fælles ansvar, der hviler på universiteter, hospitaler, regionale myndigheder, erhvervslivet, staten, investorer, inkubatorer mv. Det er vigtigt, at alle de centrale aktører trækker i samme retning og tager fælles ansvar for klyngens udvikling. Det kan foregå på to niveauer: Et overordnet strategisk lederskab hvor topledere fra forskningsinstitutioner, erhvervsliv og myndigheder udformer en fælles strategi og tager ansvar for strategiens implementering og for realiseringen af fælles mål. Et samarbejde på det operationelle niveau mellem bl.a. inkubatorer, teknologioverførselsenheder og udbydere af risikovillig kapital. Det mest formaliserede samarbejde i caseregionerne findes i Uppsala. Her stiftede Uppsala Län, Uppsala Kommun, Handelskammaren og byens to universiteter i 1986 fonden STUNS 6, der har til formål at udvikle universiteternes samspil med det omgivendet samfund inden for strategiske områder. STUNS støtter projekter, der har betydning for områdets økonomiske vækst. Fonden ledes af en bestyrelse med deltagelse af rektorer, borgmestre og formanden for Handelskammaren. 6 STiftelsen för samverkan mellan universiteten i Uppsala, Näringslivet och Samhälle STUNS stiftede i 2003 klyngeorganisationen Uppsala Bio. Uppsala Bio drives af et sekretariat på fire personer og ledes af en styregruppe bestående af ledere fra toneangivende biotekvirksomheder og forskningsledere fra Uppsalas to universiteter. Det overordnede mål med Uppsala Bio er at gøre Uppsala-Stockholm regionen til en af verdens fem førende life science regioner i Uppsala Bio har 40 medlemmer omfattende biotekvirksomheder, byens to universiteter, universitetshospitalet, Uppsala Län, Uppsala Kommun og Innovationsbron Uppsala(statslige aktieselskab, der investerer i brobygning mellem universiteter og erhverv). Uppsala Bio modtager i perioden mio. SEK fra den svenske stat og et lidt mindre beløb i regional medfinansiering. Herudover bidrager medlemsvirksomhederne med in-kind 53

54 Strategisk lederskab og samarbejde bidrag der bl.a. omfatter foredrag, undervisning og mentoropgaver. Det årlige budget er 14 mio. SEK i kontant finansiering og 6-7 mio. SEK i in-kind bidrag fra medlemmerne. Et andet væsentligt træk ved Uppsalas innovationssystem er et tæt samarbejde mellem de enkelte aktører. Mange af de centrale aktører, der arbejder med teknologioverførsel, innovationsfinansiering og universitets-erhvervs samarbejde, er samlet i samme bygning. Samtidig er aktørerne repræsenteret på kryds og tværs i hinandens bestyrelser. I Boston har der gennem årene udviklet sig et stærkt, uformelt netværk. Universiteter, hospitaler, virksomheder, venturekapitalister, myndigheder mv. er samlet på et forholdsvist lille område. Specielt MITs mission om at skabe værdi for samfundet og universitetets stærke iværksætterkultur betød, at der voksede et fælles ejerskab til klyngen op nede fra. I takt med klyngens udvikling og modning har der dog udviklet sig et stigende behov for et mere formelt partnerskab. Det førte i 2002 til dannelse af Massachusetts Life Sciences Collaborative(MLSC). MLSC er et offentligt-privat partnerskab, der har til formål at udvikle en sammenhængende strategi for life science klyngen (der overvejende består af biotekvirksomheder). Der er til MLSC etableret et Leadership Council bestående af de øverste ledere fra alle toneangivende forskningsinstitutioner, biotekvirksomheder og fra relevante regionale myndigheder. Formandskabet varetages af præsidenterne fra Harvard University og MIT samt Genzymes CEO. Der er etableret et mindre sekretariat, der laver analyser af klyngen som grundlag for drøftelserne i Leadership Council, der mødes to gange årligt. Mellem møderne arbejder en række task forces med at udvikle idéer til konkrete initiativer inden for de emner, som Leadership Council giver højst prioritet. MLSC har været hoveddrivkraften bag etableringen af Massachusetts Life Science Center, der afstatenmassachusettshar fået$1mia.tilatinvestere iudviklingenaflife science klynger over dekommende10år. 54

55 Strategisk lederskab og samarbejde ICambridge er der endnu ikke etableret et overordnet strategisk organ 7. Udviklingen i klyngen og klyngens rammebetingelser har i stedet været båret af et meget stærkt netværk, der binder klyngen sammen. Alle i og omkring klyngen kender hinanden og er samlet på tre centrale campus. Der er etableret en lang række netværk, hvor forskere, virksomheder, investorer, myndigheder og medarbejdere fra inkubatorer og teknologioverførselsenhedeer mødes på kryds ogtværs.deteridettemiljø,atnyedecentralebiotekinitiativererskabt. 7 Cambridge har en formel klyngeorganisation ERBI. ERBI fungerer som biotekvirksomhedernes fælles talerør, planlægger netværksaktiviteter og administrerer fælles indkøbsordninger. De vigtigste aktører i Hovedstadsregionen er Medicon Valley Academy (MVA) og Biologue. Det er begge netværksorganisationer, der bl.a. arbejder med matchmaking, events og facilitering af samarbejdsprojekter i Øresundsregionen (MVA) og i Danmark (Biologue). Der findes imidlertid ikke som i Uppsala og Boston et overordnet strategisk organ, hvor de væsentligste aktører samarbejder om en fælles strategi for hele klyngens udvikling. If one stands on Massachusetts Avenue Bridge and walks a mile in either direction, one has everything one would need to start a billion-dollar company. Such a concentration of ideas, entrepreneurs, advice and money is unparalleled in the world. Director Abigail Barrow Massachusetts Technology Transfer Center 55

56 4. Rammebetingelser for etablering af nye biotekvirksomheder 56

57 Økosystemet for nye biotekvirksomheder 4.1. Økosystemet for nye biotekvirksomheder Der findes ikke noget erhverv, hvor rammebetingelserne betyder så meget for iværksætteriet som inden for bioteknologi. Det afspejler sig i en ekstrem koncentration af branchen i de regioner, der kan tilbyde de bedste rammebetingelser. Til illustration ligger 10 pct. af alle europæiske biotekvirksomheder i Cambridge en by på indbyggere! De centrale rammebetingelser udgør en form for økosystem. Det vil sige et system, hvor iværksætteraktiviteten afhænger af en række faktorer, der griber tæt ind i hinanden. Svagheder i de enkelte led eller mangel på synergi og samspil mellem leddene har ofte stor betydning for, hvor mange nye virksomheder der starter i en region. Gode rammebetingelser er mere afgørende i biotek end i andre erhverv På baggrund af de fire casestudier sammenfatter figuren på næste side de vigtigste elementer i økosystemet. Venstre side af figuren viser for det første de forhold, der har betydning for, hvor mange nye idéer til biotekvirksomheder der udspringer af hhv. forskningen og af eksisterende life science virksomheder. Højredelaffiguren viser de faktorer, der til sammen afgør en regions evne til at omsætte idéerne til levedygtige virksomheder. De vigtigste aktører i denne del af økosystemet omfatter: Professionelle Tech Trans enheder (teknologioverførselsenheder), der kan rådgive og sparre med forskerne om kommercialisering. Og som kan tilbyde professionel service inden for patentering, vurdering af idéers kommercielle potentiale, projektdesign og formidling af kontakter til investorer, inkubationsmiljøer, potentielle CEOs mv. Udbydere af inkubationsprogrammer, der giver iværksættere og potentielle iværksættere adgang til rådgivning, sparring og uddannelse i at starte en biotekvirksomhed. Udbydere af risikovillig kapital til finansiering af proof of concept, start-up og de første forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheden. Aktørerne kan både være venturefonde, business angels og formidlere af offentlige låne- og tilskudsordninger. Aktører, der kan hjælpe med at opnåadgangtilfaciliteterogudstyr til test, forsøg mv. (fx dyremodeller og avancerede screeningsfaciliteter). Aktørerne på dette område kan fx være inkubatorer, klyngeorganisationer eller centrale enheder på universiteterne. 57

58 Økosystemet for nye biotekvirksomheder IDEER FRA FORSKNINGEN Potentielle ledere fra farma-og biotekvirksomheder KOMMERCIALISERINGSKRAFT Succesfulde biotekentreprenører UNIVERSITETER OG HOSPITALER Tech Trans enheder med stor kompetence i biotek spin-outs Kritisk masse og kvalitet i forskningen Stærkt samspil mellem grundforskning og kliniske forskning Stærk iværksætterkultur Idéer Risikovillig og kompetent kapital i de tidlige faser Stærkt netværk af aktører drevet af fælles mission Inkubationsprogrammer for iværksættere Nye biotek virksomheder LIFE SCIENCE VIRKSOMHEDER Spin-offs Innovative medarbejdere Adgang til faciliteter og udstyr på videninstitutioner Engagerede universiteter Specialiseret videnservice 58

59 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Udenforcirklen viser figuren en række ressourcer og kompetencer, som er en vigtig del af et stærkt økosystem. Det er ressourcer, som de centrale aktører trækker på for at kunne udbyde ydelser på et højt niveau. De omfatter: Potentielle CEOs og nøglemedarbejdere fra Big Pharma. Det er vigtigt, at nye biotekvirksomheder fra starten ledes af personer med stor forretningsmæssig indsigt i life science området. Økosystemets effektivitet afhænger af, at fx venturefonde kan hjælpe iværksættere med at rekruttere de rigtige personer til at lede virksomhederne. En vigtig faktor i økosystemet i Stockholm/Uppsala er fx den store pool af erfaren arbejdskraft, der er blevet frigjort efter, at Astra og Pharmacia fusionerede med udenlandske selskaber - og flyttede en stor del af aktiviteterne ud af regionen Succesfulde entreprenører. Der er brug for rollemodeller, som kan inspirere forskere til at starte nye biotekvirksomheder. Succesfulde entreprenører er også vigtige som undervisere på iværksætterkurser, som business angels og som potentielle CEOs for nye biotekvirksomheder Engagerede universiteter og hospitaler. Det er vigtigt for udviklingen af en stærk biotekklynge, at universiteterne engagerer sig i klyngen og tager et medansvar for, at iværksættere har gode muligheder for at udvikle sig. Karolinska Instituttets(KI) ledelse har fxsomeksplicit mål at medvirke til at udvikle en stærk regional klynge bl.a. for at sikre, at der er karrieremuligheder for de ca. 300 ph.d. ere, som hvert år udklækkes på universitetet. KI har bl.a. etableret sin egen venturefond, der investerer i spin-outs fra KI. Samtidig har alle KI-baserede life science virksomheder ubegrænset adgang til faciliteter og udstyr på KI Specialiseret videnservice. Endelig er advokater, revisorer, konsulenter mv. med særlig ekspertise inden for bioteknologi og forskningsbaseret iværksætteri en vigtig del af et stærkt økosystem. Boston er sammen med Bay Area i Californien det område i verden, hvor der etableres flest nye, forskningsbaserede virksomheder. Det betyder bl.a., at der har udviklet sig en hel serviceindustri, der er specialiseret i denne form for iværksætteri. Videnservicevirksomhederne har fx udviklet faktureringspolitikker, der tager højde for iværksætteres særlige likviditetsforhold. En række ressourcer og kompetencer er afgørende for de centrale aktører i økosystemet 59

60 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Most of all, the development of clusters requires talented people: World-class researchers to lead the discovery, trained and talented technology transfer professionals, entrepreneurial company founders, scientist and managers to staff the companies, and knowledgeable investors who can both fund and guide the company. All will need the support of a variety of professionals in the community. It takes a whole community to build a biotech cluster but once built, the cluster can achieve a self-sustaining life that strengthens itself and the community. Lita Nielsen, Director, M.I.T. Technology Licensing Office Endelig betoner figuren vigtigheden af et stærkt netværk og samarbejde mellem aktørerne. Teknologioverførsel, iværksætterrådgivning og tiltrækning af kapital er integrerede forhold, der til sammen udgør grundlaget for at starte en biotekvirksomhed. Det har ekstrem stor betydning, at de forskellige aktører i økosystemet arbejder tæt sammen, henviser til hinanden, har tillid til hinanden, deler hinandens netværk og arbejder ud fra de samme overordnede mål og missioner. Økosystemet kan både være selvforstærkende og eroderende. Kommer en region ind i en positiv spiral med mange nye biotek start-ups, kan rammerne forstærkes over en bred kam. Der kommer flere rollemodeller, teknologioverførselsenhederne opbygger mere erfaring inden for start af biotekvirksomheder, flere venturefonde etablerer sig i regionen, der kan laves specifikke programmer for biotekiværksættere, osv. En sådan positiv spiral er i høj grad årsagen til, at fx Cambridge og Boston har været i stand til både at opretholde og øge deres forspring i forhold til andre biotekregioner. Økosystemet kan omvendt være eroderende, hvis der er svagheder i et eller flere led. I mange biotekregioner er den seneste udvikling i adgangen til risikovillig kapital i seed fasen et eksempel herpå. Den stigende mangel på risikovillig kapital betyder i mange regioner, at det er blevet meget svært at starte virksomheder baseret på videnskabelige gennembrud på universiteterne. Det har igen negativ effekt på interessen for kommercialisering på universiteterne og på kvaliteten af den service, der kan ydes andre steder i økosystemet. 60

61 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Økosystemets stigende betydning Et velfungerende økosystem uden svage led bliver af større og større betydning. For 5-10 år siden krævede det mindre at starte nye biotekvirksomheder end i dag. Ofte var kombinationen af en risikovillig venturekapitalist og en perspektivrig opfindelse nok til at starte en biotekvirksomhed og sikre finansiering frem til de kliniske faser. I de senere år har en række faktorer gjort det mere komplekst at starte en biotekvirksomhed: Mængden af viden inden for molekylær biologi, genomik, proteomik mv. er eksploderet. Der er flere anvendelsesmuligheder, flere konkurrerende teknologier, flere veje til produktudvikling og stigende kompleksitet, når det kommer til teknisk proof of concept. Udviklingen betyder også stigende udviklingsomkostninger specielt i den prækliniske fase Investorernes krav til kommerciel forståelse og markedsperspektiv er steget kraftigt. Evnen til at kombinere grundvidenskablige opfindelser med viden om udfordringer inden for sygdomsbehandling og forebyggelse stiger. Og det er samtidig inden for denne form for behovsdrevet forskning og innovation, at de største potentialer ligger gemt Den gennemsnitlige tid fra seed finansiering til exit er steget betydeligt for investorerne. Der stilles stigende krav fra både farmavirksomheder og fra aktiemarkedet til dokumentation og modenhed Selv når der ses bort fra finanskrisen, er investorerne blevet mere forsigtige ernes store optimisme omkring højteknologi er overstået, og det er blevet meget svært at rejse kapital til investeringer i biotekprojekter i de tidlige faser. Det er blevet meget mere komplekst at starte en biotekvirksomhed Alle disse faktorer stiller store krav til den finansiering, rådgivning, sparring og projektledelse, der tilbydes iværksætterne via økosystemet. De griber også grundlæggende ind i de krav, der stilles til forskningen på universiteter og hospitaler i regioner og lande med en ambition om at skabe en stærk biotekklynge. Der er brug for, at opfindelser og idéer baserer sig på dokumenterede behov, og at idéerne kan modnes længere i de miljøer, hvor opfindelserne udspringer fra. 61

62 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Økosystemet i Hovedstadsregionen De gennemførte casestudier viser, at økosystemet i Hovedstaden på mange punkter halter efter økosystemerne i Boston, Cambridge og Stockholm. Det er der flere forklaringer på. Fordetførste har de tre udenlandske klyngers udvikling som antydet i afsnit 3.1 i højere grad end klyngen i Hovedstaden været drevet af forskningen på universiteter og hospitaler. Det betyder, at de tre udenlandske regioner tidligere end Hovedstaden har været udfordret med hensyn til at fintune de forskellige elementer i økosystemet ikke mindst de dele der handler om at omsætte forskningen til nye virksomheder. For det andet har der som antydet i afsnit 3.2 specielt i Boston og Uppsala været et langt stærkere strategisk lederskab omkring udviklingen af biotekklyngen. Universiteter, hospitaler, erhvervsliv og myndigheder deltager på topledelsesniveau i fora, der koordinerer indsatsen inden for life science området, og hvor de enkelte aktører forpligter sig til at tage hånd om de dele af økosystemet, hvor de har det primære ansvar. Universiteter og hospitaler har et stærkere engagement i biotekklyngen og i at skabe højteknologiske virksomheder generelt i de udenlandske regioner. Vækstfondens strategi betyder, at statslige midler kun i lille omfang investeres i seed fasen For det tredje kan man i bagklogskabens lys konkludere, at Vækstfondens og staten meget markedskonforme tilgang til at udvikle rammer for finansiering af højteknologiske virksomheder (etablering af nye venturefonde i samarbejde med institutionelle og private investorer) har betydet, at de statslige midler kun i meget begrænset omfang kommer nye biotekvirksomheder til gode. Vækstfonden har således skudt mange midler i ventureselskaber, der ikke længere investerer i seed fasen. Og innovationsmiljøerne har svært ved at investere i projekter med lang vej til markedet, fordi de er nødt til at følge med venturefondene for at sikre, at virksomhederne har adgang til kapital, når innovationsmiljøernes penge er brugt. 62

63 Økosystemet for nye biotekvirksomheder IDEER FRA FORSKNINGEN UNIVERSITETER OG HOSPITALER Få forskningsmiljøer i den internationale elite Grundforskning adskilt fra klinisk forskning Manglende viden om iværksætteriblandt forskere LIFE SCIENCE VIRKSOMHEDER Defensive patenteringsstrategier ved opfindelser, der ligger på kanten af kerneforretningsområde Idéer Investorer har for kort horisont, og biotek har skuffet Meget få udbydere af seed capitalog utilstrækkelig e midler til proofof concept KOMMERCIALISERINGSKRAFT Svage incitamenter og manglende fokus på spinoutsinden for teknologioverførsel Aktører samarbejder mindre end i andre regioner Vanskelig adgang til faciliteter på universiteter og hospitaler Der mangler inkubations programmer for iværksættere Rollemodeller bruges ikke aktivt Nye biotek virksomheder Universiteter er ikke engagerede i klyngeudvikling Ressourcer fra Big Pharma udnyttes ikke optimalt 63

64 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Figuren på forrige side viser i overskriftsform de vigtigste forbedringsområder i økosystemet i Hovedstadsregionen (når de tre udenlandske regioner bruges som målestok og sammenligningsgrundlag). Hovedstadens økosystem kan forbedres på en række områder Sammenfattende giver analysen følgende billede af økosystemet i Hovedstadsregionen, når det holdes op mod økosystemerne i de tre øvrige regioner. De samlede forskningsudgifter inden for biotekrelateret forskning (på universiteter og hospitaler) er betydelig lavere i Hovedstadsregionen, og vi har færre forskergrupper på internationalt topniveau. Samspillet mellem grundforskningen på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne er mindre end i de øvrige regioner. Det betyder, at Hovedstadsregionen har svagere betingelser for at udvikle opfindelser og idéer, der adresseret grundliggende behov inden for sygdomsbehandling og forebyggelse. Og dermed for at udvikle idéer til biotekprojekter med et globalt markedspotentiale. Iværksætterkulturen og forskernes viden om mulige veje til at starte virksomhed er bedre i de udenlandske regioner. Teknologioverførselsenhederne i Hovedstadsregionen har i de senere år opbygget en betydelig kommerciel ekspertise og har skabt markante resultater, når de gælder licensaftaler med eksisterende virksomheder. Men de har ikke prioriteret biotek spin outs som et særligt indsatsområde og mangler derfor både erfaring, ekspertise og netværk på dette område i forhold til at yde forskerne den bedst mulige service. Der mangler i udpræget grad kapital til at finansiere de tidlige faser i et biotekkommercialiseringsprojekt. Fx har iværksættere i Stockholm/Uppsala adgang til betydeligt mere attraktive statslige låne- og tilskudsmuligheder, mens venturefonde i Boston trods finanskrisen fortsat investerer i umodne biotekprojekter med lang vej til markedet. Der mangler muligheder for kurser, sparring og rådgivning til potentielle biotekiværksættere og til biotekiværksættere. En stærk biotekregion skal kunne tilbyde kompetenceudvikling i at starte virksomhed, i finansiering, i konceptudvikling, i at lave forretningsplan mv. til alle, der går med overvejelser om at starte biotekselskaber. 64

65 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Der mangler velfungerede initiativer, der giver nye biotekvirksomheder adgang til ressourcer og faciliteter på videninstitutioner. Herudover peger analysen på flere svagheder med hensyn til at udnytte ressourcerne i økosystemet. Hovedstaden udnytter fx i langt mindre grad end Stockholm, Cambridge og Boston de ressourcer og kompetencer, der findes i eksisterende life science virksomheder. I de udenlandske regioner bruges erfarne entreprenører og forretningsudviklere fra større virksomheder i en vifte aktiviteter fx foredrag på universiteterne, mentorprogrammer for forskere og iværksættere, iværksætterkurser og proof of concept programmer. Potentiale for bedre udnyttelse af ressourcer i regionens stærke life science virksomheder Et andet forbedringsområde er universiteternes strategiske og ledelsesmæssige engagement. Hvor det fx i Stockholm og Uppsala har været let at etablere et program, hvor nye life science virksomheder kan trække på universiteternes faciliteter, har BioLogue i København haft problemer med et tilsvarende initiativ, fordi mange forskere er forbeholdne for at give erhvervslivet adgang til deres udstyr. Brug for samlet strategi Vi bringer i de følgende afsnit en række eksempler på god praksis fra de udenlandske regioner, som kan inspirere til at opbygge et stærkt økosystem i Hovedstaden. Men det er vigtigt at pointere, at økosystemet i Hovedstaden befinder sig i en form for dead lock. Det giver ikke mening at tage fat i at forbedre et hjørne. Kun gennem en samlet, strategisk indsats, hvor universiteter, hospitaler, ministerier, Region Hovedstaden og erhvervsliv forpligter sig til en række fælles initiativer, kan økosystemet bringes på niveau med de bedste regioner. Økosystemet i Hovedstaden befinder sig i en dead lock 65

66 Økosystemet for nye biotekvirksomheder Fx giver det ikke mening for teknologioverførselsenhederne at investere en masse ressourcer i at udvikle viden og kompetencer inden for spin-outs, hvis vilkårene på finansieringssiden ikke forbedres. De følgende afsnit uddyber de forskellige udfordringer og forbedringsmuligheder i økosystemet i Hovedstaden og bringer en række eksempler på god praksis fra de tre udenlandske regioner. 66

67 Flow af idéer fra forskningen 4.2. Flow af idéer fra forskningen Et helt centralt mål for en stærk biotekregion er antallet af idéer til nye biotekvirksomheder, der udspringer af forskningen på universiteter og hospitaler. De gennemførte interview med forskere, teknologioverførselsenheder, erhvervsfolk og investorer i de fire regioner peger entydigt på, at resultaterne på dette område er knyttet til tre forhold: Omfanget af biotekrelateret forskning og tilstedeværelsen af stærke forskergrupper på internationalt topniveau. Omfanget af translationel forskning det vil sige omfanget af forskningssamarbejde mellem universiteter og hospitaler Iværksætterkulturen det vil sige interessen for entrepreneurship og kommercialisering blandt forskere Kritisk masse og kvalitet i forskningen Der findes ikke præcise tal for, hvor meget universiteter og hospitaler forsker inden for biotekrelaterede områder, lige som der ikke kan produceres præcise ranglister over den videnskabelige produktion inden for bioteknologi. Men både eksisterende analyser 8 og de gennemførte interview i Hovedstaden peger på, at Hovedstaden ikke kan siges at være blandt de regioner, der forskningsmæssigt er i front: Vi har ikke forskningsmæssige fyrtårne. MIT (Boston), University of Cambridge og Karolinska Instituttet (Stockholm) er alle universiteter, der 1) rangerer blandt de bedste universiteter i verden, 2) har en stærk specialisering inden for bioteknologi og 3) har mange forskergrupper, der betragtes som internationalt førende inden for deres områder (herunder mange nobelprismodtagere inden for medicin og kemi). 8 Se fx Inside Consulting og Oxford Research (2004); Benchmarking af bioteknologisk forskning og innovation. Udarbejdet for Videnskabsministeriet. Hovedstaden har ikke forskningsmæssige fyrtårne 67

68 Flow af idéer fra forskningen En analyse fra 2004 viser, at førende biotekregioner som Stockholm/Uppsala og Boston på stort set alle hovedområder inden for bioteknologiske forskning ligger bedre internationalt enddanskeuniversiteter,nårdermålespådenvidenskabeligeproduktion 8 Både universiteter og hospitaler i Hovedstadsregionen har mange forskergrupper, der er småiinternationalsammenhæng,ogsomharsværtvedathonorere kravtilkritiskmasse og komplementære kompetencer i forskergrupperne Topforskere og lovende forskerspirer får ikke samme opmærksomhed som i andre regioner. Detvilsige,atelitenikkeprioriteresognursespåsammemådesomiandreregioner Basisinfrastruktur i form af udstyr og laboratoriefaciliteter lever ikke op til global best practise. Videnskabsministeriet har afsat midler til større infrastrukturinvesteringer, men mange forskergrupper har svært ved at finde midler til basisfaciliteter og-udstyr. BRIC og Proteincentret er satsninger i international målestok Flere af de interviewede virksomheder og forskere i Hovedstaden peger på BRIC og det nye Proteincenter som forskningsmæssige satsninger i en international målestok. Men det samlede indtryk er, at Hovedstadsregionen ikke har de samme forudsætninger for at producere videnskabelige gennembrud inden for bioteknologi som de stærkeste biotekregioner. Det ligger uden for denne analyses rammer at udvikle selvstændige forslag på dette område. Blandt tidligere fremlagte forslag og anbefalinger på området kan nævnes: Flere statslige midler til medicin/sundhedsvidenskab. Området udgør en mindre andel af de offentlige forskningsudgifter end i lande som USA og Sverige Større prioriteringer af bevillinger under specielt det sundhedsvidenskabelige forskningsråd. Tidligere analyser peger på, at forskningsmidlerne i Danmark spredes tyndere ud, og at de gennemsnitlige bevillinger er betydelig lavere end i lande som USA, Sverige og England Særlige initiativer til finansiering af forskning ledet af særligt talentfulde unge forskere 68

69 Flow af idéer fra forskningen Større basisbevillinger til universiteterne til finansiering af den grundlæggende forskningsmæssige infrastruktur og for at sikre et langsigtet finansielt grundlag for de mest perspektivrige forskergrupper. Generelt kan man sige, at denne del af økosystemet er det vanskeligste og dyreste område at forbedre. Og selv om det måtte lykkes at øge det biotekrelaterede forskningsbudget væsentligt, vil der gå en del år, før indsatsen vil resultere i flere idéer til nye biotekvirksomheder. Det vigtige på kort sigt er derfor at være bevidst om dette forskningsmæssige handicap i forhold til de bedste regioner. Det stiller endnu større krav til indsatsen på de to andre områder, der påvirker flowet af idéer fra forskningen Stærkt samspil mellem grundforskning og klinisk forskning Mange idéer til kommercielle projekter inden for bioteknologi opstår i krydsfeltet mellem forskellige forskningsdiscipliner og ikke mindst mellem grundforskning og klinisk forskning. Evnen til at koble ny viden om molekyler, gener og proteiner med forskning i sygdommes opståen, behandling og forebyggelse - samt konkrete behov i den kliniske hverdag - har stor betydning for, om forskningen fører til nye opdagelser, der er til gavn for patienterne og kommercielt interessante. Afstanden mellem den biomedicinske forskning på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne er blevet større de senere år. Det er et generelt dansk fænomen, som især skyldes to forhold: Translationel forskning Patientorienteret forskning Biomedicinsk forskning er vokset til et selvstændigt grundvidenskabeligt forskningsområde, som i stort omfang udføres af specialiserede forskergrupper ved universiteterne. Typisk bliver forskerne målt på deres evne til at publicere artikler i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Den hospitalsbaserede kliniske forskning er i samme periode kommet under betydeligt pres. Hospitalernes økonomi er stram, og de læger, som udfører klinisk forskning, bliver målt på, hvor effektive de er til at behandle patienter. Grundforskning 69

70 Flow af idéer fra forskningen Det kendetegner de udenlandske caseregioner, at der er et ganske tæt samarbejde mellem ledelsen af den biomedicinske forskning ved universiteterne og den kliniske forskning ved hospitalerne. I fx Cambridge sidder hospitalsledelsen og lederne af det medicinske fakultet på universitetet fysisk sammen under samme tag. Et udbygget samspil mellem hospitaler og universiteter i de udenlandske regioner Samspillet mellem universiteter og hospitaler understøttes endvidere af et stor antal delestillinger. Langt hovedparten af forskerne ved fx Karolinska Sjukhuset i Stockholm og ved Harvard Medical School i Boston har delt ansættelse mellem universitetet og hospitalet og er engageret i forskning begge steder. Generelt har de førende forskningshospitaler i de udenlandske caseregioner et ganske betydeligt forskningsbudget, og det er højt prioriteret fra hospitalsledelsens side, at hospitalets arbejde i videst muligt omfang er forskningsbaseret. Københavns Universitetshospital -et skridt i den rigtige retning I Hovedstadsregionen har man etableret Københavns Universitetshospital, som organisatorisk ramme for det forsknings- og uddannelsesmæssige samarbejde mellem det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Formålet er at intensivere samarbejdet omkring forskning og uddannelse, herunder koordinere arbejdet med at etablere fælles kliniske professorater mellem universitetet og hospitalet. Interviewrækken med ressourcepersoner i Hovedstadsregionen indikerer, at samarbejdet i regi af Københavns Universitetshospital er et skridt i den rigtige retning i forhold til at skabe øget samspil. Men det er ikke tilstrækkeligt til at skabe samme grad af samspil mellem den kliniske forskning og den grundvidenskabelige forskning som i de udenlandske regioner. Der erisærbehovfor: Flere midler til klinisk forskning, med henblik på at gøre hospitalerne mere forskningsparate. En fokusering af indsatsen, hvor der satses på færre forskningsbaserede hospitaler med Rigshospitalet som det forskningsmæssige fyrtårn. En stærkere ledelsesmæssig prioritering af hospitalernes forskningsaktiviteter, herunder flere stillinger med tid/dage særligt dedikeret til forskning. 70

71 Flow af idéer fra forskningen I alle tre udenlandske caseregioner har man endvidere etableret særlige centre og fysiske faciliteter, der skal styrke samspillet mellem den grundvidenskabelige forskning på universiteterne og den kliniske forskning på hospitalerne. I Boston har Harvard, MIT og regionens store forskningshospitaler etableret flere fælles tværdisciplinære institutter. Det er sket i en erkendelse af, at det kræver en ny type forskningssamarbejder at omsætte genteknologiske landvindinger til at bedre sygdomsbehandling. Et konkret eksempel er The Broad Institute, der bringer topforskere inden for genetik, kemi og biologi fra Harvard og MIT sammen med kliniske forskere fra hospitalerne i problemorienterede forskningssamarbejder. Målet er at udvikle behandlinger mod bl.a. cancer og diabetes. Særlige centre og fysiske rammer understøtter translationel forskning i de udenlandske regioner På nationalt niveau har National Institutes of Health(NIH) afsat $ 500 mio. årligt til etablering af i alt 60 centre for klinisk og translationel forskning ved universiteter og hospitaler over hele USA. De nye centre er et led i en national strategi, der skal sikre, at NIH s mange milliarder til biomedicinsk forskning i højere grad bliver omsat til bedre sygdomsbehandling. Centrene danner ramme om forskningsprojekter, der kobler akademisk, medicinsk forskning med den kliniske forskning, og de uddanner nye forskere i at udføre translationel forskning. Harvard Medical School og tilknyttede forskningshospitaler i Boston er blandt de første, der har fået midler tilatetablereencenter.konsortietharfåettildeltialt$117mio.franihoverenfemårig periode. IStockholm er der etableret et særligt klinisk forskningscenter på 4000 m 2 med plads til mere end 200 forskere - der fungerer som en fælles ressource for Karolinska Sjukhuset og Karolinska Instituttet. Centret udbyder en vifte af testfaciliteter og laboratorier, hvoraf flere er blandt de bedste i Europa. Målet er at oversætte fremskridt i biomedicinsk forskning til nye behandlingsmetoder. I Uppsala har man etableret et særligt program Bio-X, der støtter tværdisciplinær biotekforskning med et kommercielt sigte. Her er målet at udvikle egentlige produkter eller teknologi, der kan kommercialiseres. 71

72 Flow af idéer fra forskningen Case 4.1. Bio-X i Uppsala Bio-X er et program, der yder støtte til forskningsprojekter med et klart defineret samfundsmæssigt behov fx inden for sygdomsbekæmpelse eller behandling, og som kan føre til et kommercialiserbart produkt. Målet med Bio-X er således at udvikle innovative løsninger inden for primært diagnostik og drug discovery baseret på forskningen på Uppsala Universitet, Uppsala Universitetshospital og Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala. Under Bio-X ydes støtte til 3-4 nye projekter årligt. Det maksimale støttebeløb udgør 4 mio. SEK og projekterne kan maksimalt vare i to år. Der er nedsat et særligt ScientificAdvisoryBoard (SAB) til at udvælge og følge projekterne. SAB består af topforskere og ledende erhvervsfolk. Siden 2004 er ca. 100 forslag blevet vurderet af SAB. Forslag med kommercielt potentiale, der ikke opnår støtte, tilbydes aktiv support fra Uppsala Bios sekretariat med hensyn til at finde alternative finansieringsmuligheder. Projektforslag vurderes ud fra fem kriterier: Et defineret markedsbehov for det forventede slutprodukt Tydelig og identificeret industriel eller klinisk interesse Defineret produktkoncept med unikke styrker(patenterbart) Projektgruppe med tydeligt lederskab og fokus Tværdisciplinært eller tværsektorelt projekt. Hovedspørgsmålet i Bio-Xs projekter er hvilke opfindelser og hvilken viden kan bidrage til at udvikle løsninger på dette kliniske eller industrielle problem?. Dermed motiveres forskerne til at engagere sig med industri og klinisk forskning samt til at identificere andre forskergrupper, der kan bidrage med værdi. Bio-X har indtil videre resulteret i to nye biotekvirksomheder. 72

73 Flow af idéer fra forskningen Stærk iværksætterkultur Det er fælles træk ved de tre udenlandske regioner, at der hersker en stærk iværksætterkultur på de førende universiteter og forskningsinstitutioner. Ikke forstået på den måde, at der er en masse forskere, der skifter karrierevej. Men forskerne ser det både som prestigefuldt og føler et ansvar for at deres forskning omsættes i nye virksomheder, der fx udvikler nye lægemidler. Mulighederne for at tjene en formue er naturligvis en drivkraft, men generelt er det i højere grad motivationen for at se forskningen omsat i produkter, der skaber bedre livskvalitet og kurerer patienter for sygdomme, der driver iværksætterkulturen på universiteter som MIT, Karolinska Instituttet og University of Cambridge. En stærk iværksætterkultur og flere succesfulde rollemodeller På toppen af en stærk iværksætterkultur finder vi på flere universiteter særlige rollemodeller, der hæver standarden og ambitionerne for, hvad forskningen kan bidrage til. Et eksempel er Institute for Biotechnology på University of Cambridge, der har skabt ni spin-outs og står for 19 % af universitetets patenter. Instituttets leder, Chris Lowe, står selv bag 10 biotekvirksomheder og fungerer som rollemodel for kommercialisering og iværksætteri i hele regionen. Et andet eksempel er Harvard-MIT Division of Health Sciences and Technology et førende forskningsmiljø inden for translationel forskning. Instituttets førende forsker, Robert Langer, står bag mere end 600 patenter, somer licenseret til mere end 200nye og etablerede life science virksomheder. Robert Langer har også været involveret i en række biotek start-ups. Case studierne viser, at der er flere og nogle gange komplementære veje til at udvikle en stærk iværksætterkultur: Missionsdrevet iværksætterkultur. Iværksætterkulturen på MIT udspringer af universitetets oprindelige mission om at udføre anvendt FoU med henblik på at bringe ny viden til erhvervslivet. Det var først i 1950 erne, at MIT begyndte at satse på grundforskning, og i den efterfølgende periode blev det stærke fokus på at bringe viden i anvendelse fastholdt. 73

74 Flow af idéer fra forskningen We try to develop a common understanding of why this is important - that commercialisation is important, not because itisgoingtomakeusmoney,but because we want to show the public the benefits of their support of public research, and thebenefitsthatwecanmakefor the patients and for regional and national economic development Lita Nielsen, Director MIT Technology Licensing Office Rollemodeller. Som beskrevet udgør rollemodeller en vigtig inspirationskilde. Både i form af serieentreprenører og i form af spin outs - som Biogen Idec i Boston og Celltech i Cambridge, der har udviklet sig til globale biotekgiganter. I alle tre regioner bruges rollemodeller meget aktivt på seminarer, kurser, i medieindslag mv. som led i indsatsen for at inspirere forskere til at engagere sig i iværksætter- og kommercialiseringsaktiviteter. Særlige enheder for entrepreneurship. University of Cambridge, Uppsala Universitet og Karolinska Instituttet har etableret særlige enheder, der fungerer som murbrækkere. Deres opgaver er at formidle succeshistorier, at inspirere til iværksætteri og at udbyde kurser og seminarer, der introducerer forskere og studerende til grundlæggende forhold, der knytter sig til at starte virksomhed (etableringsformer, forskeres rolle som medejere og stiftere, finansiering mv.). Enhederne er også involveret i konkurrencer blandt studerende, der både skal føre til konkrete kommercialiseringsprojekter og øge interessen omkring iværksætteri. Ledelsespolitik. MITs stærke iværksætterkultur er bl.a. resultatet af en bevidst ledelsespolitik om, at universitetet skal kunne dokumentere værdien af de penge, som samfundet investerer i forskning. Topledelsen, institutledelserne og universitetets teknologioverførselsenhed prøver at udbrede en fælles forståelse af vigtigheden af, at MITs forskerne engagerer sig i videnoverførselsaktiviteter. Særlige centre skaber interesse omkring iværksætteri Etablering af særlige enheder for entrepreneurship er ikke mindst relevant for forskningsinstitutioner, der vil forsøge at påvirke kulturen blandt forskerne. I caseregionerne er det gjort i form af enheder, der er forankret på universiteterne, men som samtidig baserer sine ydelser på et stort netværk af entreprenører, erhvervsfolk og specialister inden for iværksætteri. Både Uppsala Universitet og University of Cambridge er eksempler på universiteter, der har lykkedes med at skabe en større interesse omkring iværksætteri og kommercialisering. Se boksen på næste side. 74

75 Flow af idéer fra forskningen Case 4.2. Enheder for iværksætteri på universiteter Center for Entrepreneurship på Uppsala Universitet blev etableret i 1996 som en selvstændig enhed, der havde som mission 1) at stimulere til iværksætteri på hele universitetet og 2) at yde sparring og kompetencetilførsel til nye, forskningsbaserede virksomheder. Centrets kerneaktiviteter var: Åbne seminarer om iværksætteri og innovation for universitetets forskere. Seminarerne havde bl.a. fokus på at formidle succeshistorier gennem forskere fra andre universiteter, der havde lykkedes med kommercialisering. Der blev også afholdt tematiske seminarer om finansiering og etablering af ny virksomhed. Kursusprogram for forskningsbaserede iværksættere inden for forretningsudvikling dækkende alle faser fra etablering til ekspansion (med erfarne entreprenører som undervisere). Kursus i innovation, entrepreneurship og virksomhedsudvikling for studerende. En masteruddannelse Uppsala School of Entrepreneurship for studerende på afsluttende år. Masteruddannelsen indebærer bl.a., at studerende i grupper på tre arbejder med konkrete innovationsprojekter for en virksomhed. Center for Entrepreneurial Learning(CfEL) hører under University of Cambridge og har til formål at fremme iværksætteri. Årligt deltager ca forskere, studerende og erhvervsfolk i centrets aktiviteter. Centret har ni medarbejdere, der primært står for opsøgende arbejde, koordination og programudvikling. Selve undervisningen varetages af et netværk af mere end 200 iværksættere og forretningspersoner. To af de vigtigste tilbud er: Enterprise Tuesday: En serie af gratis aftenforedrag og netværkssessioner for ansatte ved universitetet, studerende og virksomheder. Her kommer erhvervstopfolk, serieentreprenører, venturekapitalister mv. og taler om emner, der er relevante for potentielle iværksættere Ignite: Et uddannelsesprogram af en uges varighed, der handler om, hvordan en opfindelse kan føres til en kommerciel succes. Kurset er en blanding af workshop, oneon-ones, præsentationer og møder med potentielle investorer. 75

76 Flow af idéer fra forskningen Formålet med iværksætterenhederne har især været at øge forskernes og de studerendes viden om, hvad iværksætteri handler om, at tilføre kompetencer i forretningsudvikling og at inspirere til iværksætteri. Center for Entrepreneurship på Uppsala Universitet fungerede som en tidlig murbrækker i at skabe en kommercialiseringskultur på universitetet. I et samspil med universitetets ledelse er det over de seneste ti år lykkedes at udvikle en kultur, hvor mange forskere udviser interesse og nysgerrighed omkring kommercialisering. Særlig biotekiværksætterenhed på Karolinska Instituttet Karolinska Instituttet har etableret en tilsvarende enhed, der fokuserer på bioteknologi Unit for Bioentrepreneurship. Enheden udbyder tre kurser og afholder seminarer og workshops om bio-iværksætteri og kommercialisering af biotekforskning. Unit for Bioentrepreneurship organiserer også temaprojekter på masterniveau, hvor grupper af studerende med forskellige baggrunde arbejder på at løse faktiske problemer for virksomheder. Endelig organiserer enheden netværk for forskere og Ph.d.-studerende med interesse for iværksætteri. I Hovedstadsregionen udbyder både DTU og Københavns Universitet en lang række kurser i iværksætteri for kandidatstuderende og ph.d.-studerende. Fx har fire fakulteter på KU etableret studentervæksthuset Katapult, der arbejder med at fremme innovation og iværksætteri blandt studerende. Katapult tilbyder rådgivning, praktisk hjælp, adgang til laboratoriefaciliteter, inspirationsforedrag samt mentorer til iværksættere og potentielle iværksættere blandt studerende. Katapult udbyder også en inkubator for studerende og har udviklet et meritgivende kursus i Knowledge-based Entrepreneurship for studerende, der påtænker at starte virksomhed eller at arbejde med innovation i en større virksomhed. Herudover udbyder teknologioverførselskontorerne en række kurser til de ansatte ved universiteterne. Kurserne fokuserer på forhold som IPR-regler, patentering, kommercialisering og finansiering. 76

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Region Midtjylland. Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC)

Region Midtjylland. Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC) Region Midtjylland Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC) Juni 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning... 4 1.1. Kort introduktion til MTIC... 4 1.2. Udviklingen i klyngen

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Innovation indenfor sundhedsteknologi

Innovation indenfor sundhedsteknologi Region Midtjylland Innovation indenfor sundhedsteknologi Science: conversion og money to knowledge Innovation: conversion of knowledge to money Jens K. Gundersen24. august 2007 Struktur Baggrund Hvorfor

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

KASK Innovation. Et grænseoverskridende innovationssamarbejde

KASK Innovation. Et grænseoverskridende innovationssamarbejde Idéklinikken. Alternativ behandling af gode ideer KASK Innovation. Et grænseoverskridende innovationssamarbejde Hans Gregersen Forsknings- og Innovationschef Kick-off konference 18 august 2009 Hvor kom

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner

# Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner # Rammebetingelser i internationalt førende biotekregioner - Case om Stockholm/Uppsala IRIS Group Foråret 2009 INDHOLD 1. INTRODUKTION TIL BIOTEKKLYNGERNE I STOCKHOLM/UPPSALA 3 1.1. Klyngernes historie

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Regional Kapitalfond i Hovedstaden

Regional Kapitalfond i Hovedstaden Regional Kapitalfond i Hovedstaden Oplæg til Vækstforum Hovedstadens møde den 25. juni 2009 v/ Koncerndirektør Jens Chr. Sørensen Vækstforum Hovedstadens beslutning 30. april 2009 Der skal udarbejdes et

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

MedTech Innovation!Center. Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø

MedTech Innovation!Center. Kickoff møde!18!november!2008 v.!trine!winterø MedTech Innovation!Center Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø Forudsætning for MTIC Region Midtjylland er et kraftcenter på sundhedsområdet Høj kvalitet af forskningen!! Stort kommercialiseringspotentiale,

Læs mere

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter 20. maj 2008 Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-3 I 2008 har Højteknologifonden DKK 282m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter og

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts

Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv. Oplæg på åbningskonference den 9. marts Hvorfor en sammenslutning som stålcentrum succesfaktorer bag udvikling af industrierhverv Oplæg på åbningskonference den 9. marts Ny REG LAB analyse kortlægger fem succeshistorier inden for traditionelle

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Det danske biotek økosystem

Det danske biotek økosystem Erhvervsstyrelsen, november 2012 Økosystemer for nye vækstvirksomheder Det danske biotek økosystem Thomas Ebdrup Kommenterende sammenfatning af Jørgen Rosted All rights reserved. November 2012. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter 13. november 2007 Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-1 I 2008 har Højteknologifonden DKK 352m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere