Kommunikation og Diskurs. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation og Diskurs. Indledning"

Transkript

1 Kommunikation og Diskurs. Indledning Af Hans Elbeshausen Ein Denken über dem Sprechen, eine Logik über die Sprachlehre hinaus, einen Logos über die Worte hinaus, Ideen über die Dinge hinaus gibt es so wenig wie eine Lebenskraft über dem Lebendigen, wie eine Wärme über der Wärmeempfindung, wie eine Hundheit über den Hunden... (Fritz Mauthner) Sprogets ambiguitet Da Fritz Mauthner i 1901 fremlægger sit store sprogskeptiske opus Beiträge zu einer Kritik der Sprache, giver han på eksemplarisk vis udtryk for, at sproget befinder sig i en fundamental krise: virkeligheden lader sig så hans påstand - ikke længere begribe ved hjælp af sproget. Ord, begreber og kategorier oplyser ikke, men mystificerer. Afmagt og fremmedgørelse overfor de sociale, kulturelle og videnskabelige udviklinger og en foragt for sproget, der ikke formår at rumme de sociokulturelle forandringer, præger Mauthners syn på virkeligheden og sproget. Han er imidlertid ikke alene om at formulere dette ubehag ved sproget. Også Husserl, Simmel, Kafka, Hoffmannsthal eller Rilke beretter, hver på sin måde om, at sproget ikke længere stemmer overens med den oplevede virkelighed. Med det moderne gennembrud bygger sproget, dets grammatik og konventioner, tilsyneladende ikke længere bro mellem verden og bevidsthed. Sproget opleves som et selvstændiggjort medium, der påtvinger den enkelte et bestemt syn på verden. Sprogkritikken er også et opgør med Humboldts sprogfilosofiske idealisme og én udvej af den grundlæggende sprog- og kommunikationskrise. På den ene side ser vi forsøget, at blotlægge de værdidomme, der er indeholdt i modeller, begreber og teorier. På den anden side ender den fundamentale sprogkritik i fornægtelse af sproget. Tavshed eller stilhed bliver et centralt motiv i den europæiske filosofi og litteratur. Denne grundlæggende usikkerhed og skepsis over for sproget er sprogkritikken ikke ene om. Allerede i antikken findes der en udbredt mistillid til den figurative tale. Retoriske figurer, specielt ordspil, metaforer og metonymier, regnes ikke til den sandfærdige, men til den kunstfærdige tale, der fremkalder illusioner og forblindelse. Platons hulelignelse er nok blevet den mest indflydelsesrige metafor om den fi- Biblioteksarbejde nr. 70,

2 gurative tales forførende og vildledende kraft. Mennesker lader sig blænde af ord og forveksler imagination med sandhed. Platons kritik af den figurative tale har efterladt nogle kraftige spor i den vestlige kultur og idehistorie. I den empiriske tradition (Bacon, Hobbes, Locke) f.eks. holdes fast ved tanken om den sande tale. Den figurative tale slås i hartkorn med dagligdagens sprog, fordi der i begge tilfælde er tale om et flertydigt, vagt og subjektivt sprog. Bestræbelserne går så ud på at rense sproget fra dets flertydigheder, fejlslutninger og vaghed gennem sprogkritik. Det sker ved at bruge logikken som modellen for et universal- eller kunstsprog. Hvor dette ikke er muligt, går anbefalingen ud på at den figurative tale helt skal undgås. Den empiristiske sprogkritik orienterer sig mod logikken og udvikling af meta- eller kunstsprog, men holder fast ved tanken at talen kan være sand. Saussure og den strukturalistiske lingvistik opgiver søgen efter sand tale og opfatter sproget som et socialt fænomen. Sproget er blevet til et symbolsystem, som mennesker på et dybdestrukturelt niveau har tilfælles. Symbolerne bruges til at give mening (italesætte) til den ydre verden. Men fornemmelsen af flertydighed blev af den grund ikke mindre. Saussure fremfører at relationen mellem symbolet og den ydre verden er arbitrært og at al betydningstilskrivning er kontekstbetinget. At symbolet er arbitrært er ensbetydende med at det fungerer på grund af en overenskomst mellem dets brugere. At al betydning er kontekstbetinget medfører at selve symbolet bliver mangetydigt en kvalitet, der kommer til udtryk i at der skelnes mellem denotation og konnotation. Saussure prøver på at undgå sprogbrugens mange kontekst- og betydningsvarianter. Hans interesser gælder derfor sprogets strukturelle aspekter. Spændingen mellem sprogsystemet (langue) og sprogbrug (parole) ophæver Saussure ved at påstå, at det er sprogets struktur, der er et socialt fænomen, fordi den er fælles for alle medlemmer af en sprogfamilie. Ordenes betydninger findes således ikke i, men imellem ordene. Talehandlinger betragter han som en individuel variation af sprogets dybdestrukturer. Der skulle gå adskillige årtier, før sociolingvistikken for alvor ryddede Saussures strukturalistiske kortslutning af vejen ved at pege på, at også individets talehandlinger følger sociale mønstre. Wittgenstein radikaliserer tanken om sprogets sociale forankring yderligere og gør konsekvent tvetydigheden til udgangspunkt for hans sprogsyn. I Philosophische Untersuchungen (1977), skrevet i perioden mellem 1937 og 1945, kommer han frem til den indsigt, at sprogets funktion og ordenes betydning ikke lader sig abstrakt bestemme. At tale et sprog er del af en social handling eller en livsform, hvor ordenes betydning direkte er relateret til den livsform, de bliver brugt i. Bliver ordet cigaret brugt indenfor militæret, er der tale om en bestemt interaktionsform. Brugen bliver en anden og ordet får en anden betydning, så snart der er tale om en forespørgsel til en bibliotekar. Ordene er ifølge Wittgenstein ikke kun kontekstrelaterede, der eksisterer også et situationsspecifikt set af regler, som brugeren skal kende for at kunne deltage i interaktionen og forstå dens betydning. For at finde frem til ordenes betydninger, er man ifølge Wittgenstein nødt til undersøge, hvordan ordet bliver brugt i de respektive livsformer eller livsstile. Det vil sige, at der findes lige så mange betydninger som der findes livsstile. Sprog og livsform er en umiddelbar enhed; han bruger begrebet sprogspil for at understrege at sproget er regelbundent. Sprogspil kan defineres som den symbolske interaktion mellem mennesker og som de regler, der gælder for en bestemt sproglig praksis og de dertil knyttede handlinger. Med sprogspil-konceptet har kommunikationsteorien lagt den opfattelse bag sig, at sproget fungerer som et reservoir af tegn og bærer af informationer (Schmidt 1996). Den begynder at interessere sig for, hvordan sproget bruges i situationer og hvad det bruges til. Wittgensteins sprogspil-koncept spiller en nøglerolle i udviklingen af et ikke-reduktionistisk syn på sproget; analyse af sprog og kommunikation begrænses hverken til lingvistikken eller sprogfilosofien. Spro- 4

3 get konstitueres socialt og betragtes som del af den sociale virkelighed samtidigt med, at samfundet opfattes som værende sprogligt determineret. Med andre ord er der her både tale om en lingustic turn i filosofien og socialvidenskaben og en social turn i lingvistikken. Som nøgleperson ud over Wittgenstein vil jeg i denne forbindelse anføre Austin, der med sin bog How to do things with words (1962) havde stor indflydelse på udvikling af den samfundsrelaterede kommunikations- og sprogforståelse. Men også i diskursanalysen og sociolingvistikken bliver det understreget, at sproget ikke kun er et medium men ligeledes et agens, der påvirker og bliver påvirket af samfundets sociale strukturer. Når synet på sproget bygger på, at der er mange sprogspil, så er det kun følgerigtigt, at kommunikationsteorien tager udgangspunkt i usikkerhedsrelationen mellem sprog og verden. Sprogspillenes socialt betingede mangfoldighed bliver analysegenstanden i kommunikationsteorien og diskursanalysen, fordi mangfoldigheden er en empirisk kendsgerning. Dette perspektiv udgør en forudsætning for en erkendelsesteoretisk relativisme. Når man forestiller sig, at alle de eksisterende sprogspil er lige gyldige, betyder det, at intet sprogspil er mere sandt, mere fornuftigt eller etisk mere korrekt end alle andre på et givent tidspunkt eksisterende sprogspil. Med Wittgensteins sprogspil-koncept kan man afvise tanken om, at der eksisterer universelle regler for talehandlinger. Sandhed og retfærdighed er knyttet til lokale livsformer, ikke til en universel livsform. Sprogspillets implicitte relativisme afvises blandt andet af Habermas, som i sin diskursetik understreger, at diskursen er den kommunikative handlens universelle refleksionsform. (Habermas 1991, s. 155) Den kommunikationsteori, der gennem sin metaforiske prægnans på den mest eftertrykkelige måde har præget vores syn på kommunikationen, er Shannon og Weavers (1949) matematiske kommunikationsmodel. Kommunikation defineres som gensidig forståelse, der bliver sandsynlig, når den uforstyrrede transport af signalerne mellem afsender og modtager muliggøres. Som succeskriterier nævnes følgende: modtageren må kunne opfange de afsendte signaler, må tilskrive dem en informationsværdi, udlede den samme betydning af informationerne som afsenderen har lagt i budskabet for derefter at handle i overensstemmelse med det afsendte budskab. Lad os antage at kommunikationens tekniske side kan løses og de signaler, der bærer informationen, er nået uforstyrret frem til modtageren, så har man på ingen måde løst kommunikationens mere grundlæggende problem: afsenderens semantiske univers er ikke identisk med modtagerens; ord vil aldrig have det samme betydningsindhold for forskellige mennesker. Derfor kan man heller ikke forvente, som Shannon og Weaver gør, at information og betydning er identiske størrelser. (Fiske 1990, s. 7) Usikkerhed og tvetydighed forbliver en del af kommunikationsprocessen, selv når de signaler, der bærer informationerne, lader sig uforstyrret transportere fra A til B. Så snart modtageren ikke er et teknisk apparatur, der bare registrerer signalerne, så er kommunikation ikke længere en lineær, men en dialogisk proces. Og det er her, processens ambiguitet slår igennem. På denne baggrund vil det ikke være forkert at påstå, at Shannon og Weaver ser kommunikation som overførelse af signaler og ikke som en signifikationsproces. Men modellen har næret illusionen om, at semantisk betingede tvetydigheder kan lade sig fjerne ved hjælp af en bedre teknik. Dette syn er imidlertid problematisk, fordi sproget reduceres et værktøj eller en form for socialteknologi, der bruges til at styre samfundets udvikling eller at rette op på fejl og skævheder. Både i Roy Langers og Mikkel Christoffersens artikler gendrives dette socialteknologiske kommunikationskoncept. Det påpeges i artiklerne, at modtageren ikke er en slags container bestående af informationspakker, men selv er med til at adaptere information og generere betydning. Roy Langer kortlægger i artiklen Fra kulturformidling til kulturmødesteder: Social interarktion med kommunikationsnetværk de regler, der konstituerer sprogspillet: kommunikationsteorisk analyse af interkulturelle kulturmøder. Når man sammenlig- 5

4 ner massekommunikationen med netværkskommunikationen, så tydeliggøres også forskellen på den måde, hvorpå interaktionen mellem etniske grupper konceptualiseres. Massekommunikationen ser immigranter som en homogen gruppe, der direkte lader sig påvirke af relevante budskaber, bare formidlingsformer er adækvate og kanalerne rigtig valgte. Teorien om kommunikationsnetværk tager til gengæld udgangspunkt i, at migranter altid er tilknyttet forskellige netværk; gennem disse netværk modificeres, modereres eller afvises de udsendte informationer. Kommunikationsteoriernes metodologiske præmisser er bundet til forskellige sprogspil og benytter sig af de dertil hørende kommunikative strategier. Massekommunikation, informationsformidling, afsenderorientering og push-strategier udgør én klynge; netværkskommunikation, kommunikationstilbud, modtagerorientering og pull-strategier en anden klynge. Modsætninger mellem kulturformidlingens og kulturmødets kommunikationskoncept viser tilbage til det senmoderne samfunds syn på kultur og integration. Kulturel mangfoldighed kræver et sprogspil og et integrationskoncept, der adskiller sig markant fra de sprogspil, der udspringer af forestillingen om nationalt homogene kulturer. Mikkel Christoffersen diskuterer i artiklen Innovationsdiffusion de kommunikationsteoretiske antagelser, der ligger til grund for spredningen af tekniske og sociale innovationer i organisationer og sociale systemer. Kommunikative push-strategier, brugt i for eksempel sundhedskampagner, menes ofte ikke at slå an, fordi kommunikationens indhold ikke i tilstrækkeligt omfang er en del af modtagerens livsverden. De giver ingen mening, selv om de i sig selv er meningsfulde. Der sættes imidlertid også spørgsmålstegn ved Rogers og Kincaid s kommunikationsmodel (1981), der ligger til grund for den klassiske innovationsdiffusionsteori. Konvergensmodellen, der bygger på et ret nuanceret informationsbegreb, tager dog tilsyneladende hverken højde for sprogets ambiguitet, usikkerhedsrelationerne i den sociale interaktion eller de magtstrukturer, der påvirker fornuftig meningsdannelse. De i artiklen diskuterede kommunikationsmodeller, der til syvende og sidst bygger på en teknisk rationalitet, slår ikke til og skal, ifølge artiklens konklusion, derfor suppleres med mere socialkonstruktivistiske tilgange for at forklare diffusion af innovationer. Baggrunden for dette argument er, at opdelingen af innovationer i en materiel dvs. objektiv entitet og dens betydning kun fører til suboptimale kommunikationsstrategier. Innovationen er lig med den betydning, den har i den enkeltes betydningsunivers. Kommunikation og Diskurs Når sproget på den ene side ikke lader sig adskille fra verdenen og dermed bliver et socialt fænomen, så er det ikke længere det neutrale medium, der garanterer, at verdenen er transparent for os i sproget. Det var denne indsigt, der udløste fortvivlelse hos sprogkritikkerne som Mauthner eller Hoffmannsthal og inspirerede fænomenologerne som Husserl eller Heidegger til at se på verdenen som den forekommer os at være. For dem er betydning således ikke noget der findes i tingene, men konstitueres i sproget eller bevidstheden. At hente tingene ind i sproget, ved at sige, at de konstitueres i sproget, skaber for sprogbrugeren imidlertid en paradoksal kendsgerning. Sproget opfattes som det medium, der bruges til at konstituere betydning, samtidigt med, at tingene er kun tilgængelige for os i sproget. På denne baggrund er det tvivlsomt, om vi taler et sprog eller sproget taler gennem os. Heidegger (1959) påstår ligefrem at vi kun gennem sproget har tilgang til erkendelsen. I dette perspektiv menes med kommunikation både at tale om noget og at konstituere den forståelsesramme, der gør vor tale meningsfuld. Trine Schreiber diskuterer i sin artikel sprogets betydningskonstituerende funktion nærmere. Hun tager udgangspunkt i begrebet informationsbehov. Således er det artiklens grundlæggende antagelse at inforamtionsbehov ikke fortolkes som en psykologisk disposition hos den enkelte, men som en dialogisk relation mellem to eller flere informationssøgende. I denne sammenhæng er det afgørende at se nærmere på informationsbehovets kommunikative fundering og diskursive baggrund. Det fremhæves således, at 6

5 betydningsdannelse er et kollektivt fænomen, der på den ene side bygger på fortolkningsmæssige repertoirer. Fortolkningsmæssige repertoirer beskrives som en kommunikativ folie, der har indflydelse på talen og dialogen, der ligger til grund for identificeringen af informationsbehovet. Da identificeringen af informationsbehovet er dialogisk forankret, understreges der på den anden side, at fortolkningsmæssige repertoirer godt kan rekonstrueres i og gennem kommunikationen. Der er således ikke tale om kulturelle eller sproglige dybdestrukturer, der virker bag ryggen på de i dialogen involverede parter, men om et dialektisk forhold mellem strukturelle og dialogiske elementer i kommunikationsprocessen. Sprogets betydningskonstituerende funktion ledsages af en række andre funktioner (Jakobson 1960/1979), her iblandt den metasproglige. Den metasproglige funktion er udtrykket for sprogets refleksive potentiale. Refleksion forudsætter afstand. Ved at træde ud af kommunikationsprocessen, kan sprogets ambiguitet, misforståelser og uklarheder blive til et tema og en genstand for refleksion. Men først en metodisk funderet ramme lader den metasproglige funktion udfolde sig helt; metasproget er i sidste ende det værktøj, der gør, at den kommunikative handlen fører til gensidig forståelse. Sprogkritikkens ønske er at nå til et mere præcist sprog. Til den psykoanalytiske samtale knyttes håbet om at blive fri for uhensigtsmæssige handle- og tænkemåder. Gennem den hermeneutiske samtale regner vi med at opnå en dybere forståelse af teksten og dens kontekst. Ideologikritikken skal hjælpe os med at blive frie fra hjernespind og videnskabskritikken blotlægger værdidomme og erkendelsesinteresser. Diskursteorien rummer blandt andet en analyse af relationen mellem viden og magt. Til disse refleksionsrammer hører et tilsvarende metodisk instrumentarium, der rækker fra tekstkritik til magtanalyse. Kommunikation rummer således et paradoks. Som fortløbende refleksionsproces omfatter kommunikation den afklaring, der er nødvendig, når tingene ikke længere er autonome og af den grund heller ikke åbenbarer deres betydning for os (Foucault 1974). Forstået som sprog er kommunikation det medium, betydninger konstitueres i. Som medium er kommunikation således underlagt sprogspillets mangetydighed, der imidlertid afklares ved hjælp af sprogets metasproglige funktion. Man kunne klage over, som Latour (1993) gør, at vi med den refleksive kommunikation fjerner os for meget fra objekterne eller traditionerne. For benævnelse og refleksion medfører ikke kun større viden, refleksion tilfører tingene hver eneste gang et nyt lag af betydninger, som så igen kræver benævnelse og refleksion. Den refleksive kommunikation bliver en nødvendighed for at finde frem til de socialt betingede regler, sprogspillet bygger på. Et lignende paradoks findes i relationen mellem data, information og betydning. Artiklerne i temanummeret Kommunikation og Diskurs spænder vidt, både hvad indhold, teori og metode angår. Fælles for artiklerne er imidlertid, at de i deres udgangspunkt reflekterer forholdet mellem diskursiv og social praksis, kultur og samfund samt sprogets refleksive potentiale i det senmoderne samfund (Beck/Giddens). Fælles udgangspunkt er en eller flere af de efterfølgende punkter: sproget har ikke sin oprindelse hos den enkelte, selvom jeget taler sproget kommunikation er en åben og ikke styret proces udgangspunktet for al kommunikation er ønsket om at blive forstået forståelse bygger på en livsform, flere mennesker deler med hinanden kultur er kommunikationens hukommelsesog selektionsværktøj diskursanalyse er en metode til at undersøge kommunikation tekster eller genrer opfattes som del af en specifik social praksis Formålet med temanummeret Kommunikation og Diskurs er at vise diskursanalysens potentiale som en metode til at reflektere over kommunikative be- 7

6 givenheder, deres indbyggede dynamik og sociokulturelle ramme. Diskursanalyse som metode Relationen mellem diskurs og kommunikation trænger nok til at blive uddybet, da der findes en del forskellige tilgange til diskursanalysen. Diskursbegrebet omfatter forskellige socialkonstruktivistiske positioner, samtidigt med at diskurs også står for den mængde tekster, der i tidens løb er produceret om et bestemt emne. En informativ redegørelse for diskursanalysens forskellige positioner findes hos Hjort (1997) og hos Jørgensen og Phillips (1999). I Kommunikation og Diskurs anvendes Norman Faircloughs diskursbegreb af Anna Fougt. Teksten, sprogbrugen, social differentiering og sociale identiteter udgør den analytiske enhed, der danner grundlag for Faircloughs diskursteori. Sproget er altså ikke bare et kommunikationsmedium, men en integreret del af den sociale praksis. I modsætning til neomarxistiske eller socialkonstruktivistiske sprogkoncepter, er der hos Fairclough tale om et dialektisk diskursbegreb. Sproget er både præget af og prægende i forhold til den sociale praksis, der findes i det senmoderne samfund. Fairclough udvikler i Language and Power (2001) og i Discourse and social change (1992) et analytisk instrumentarium, der integrerer tekstens strukturelle komponenter med den diskursive og sociale praksis. Faircloughs tekstbegreb omfatter ord- og sætningsniveauet samt argumentations- og receptionsniveauet. Interaktionens- og kommunikationsprocessens sociale strukturer er således medvirkende til at forme eller strukturere deltagernes forventninger til teksten samtidig med, at de sociale strukturer styrer dens læsning og fortolkning. Ud fra et dialektisk diskursbegreb skelner Fairclough både mellem tekstens snævre og omfattende (larger-scale) strukturer. Anna Fougt tager udgangspunkt i Faircloughs udvidede tekstbegreb og undersøger, hvordan den sociale interaktion former den kommunikative begivenhed og parternes forventninger til teksten. I artiklen Politisk italesættelse af danske folkebiblioteker sammenholdes taler, der blev holdt ved årsmøderne i Danmarks Biblioteksforening af kulturministrene Elsebeth Gerner Nielsen og Brian Mikkelsen. Det påvises, at kulturministrenes forskellige holdninger til biblioteksvæsenet blandt andet kommer til udtryk i deres ordvalg, syntaks og brug af metaforer. Men udover disse politisk motiverede forskelle peges på den fællesmængde af erfaringer, der rent faktisk konstituerer den genre eller formidlingsform, der hedder ministertaler foran faglige organisationer. Alene rammen fastlægger et ritualiseret interaktions- og forventningsmønster. Tilhørerne forventer, at ministeren forklarer sig og sin politik, at der sendes klare signaler ud og der udvises engagement og faglig indsigt. Og selvom rammen for ministertalen på årsmøder kun tillader envejskommunikation, så åbner forventningshorisonten op for en dialogisk struktur mellem den talende og tilhøreren. Anna Fougt bruger Grenness banalitetsbegreb (1999) for at vise, hvordan banaliteter virker som en forventet bekræftelse af vigtigheden af selve arrangementet, af egne politiske holdninger og af de udsendte signaler. På denne baggrund eksemplificerer artiklen tesen om, at forventningsstrukturer kan påvirke den sociale praksis på en så grundlæggende måde, at den hele tiden bekræfter sig selv og at kommunikationen til sidst drukner i rutine. (Fairclough 2001; s. 114ff.) Trine Schreiber belyser i sin artikel Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov spørgsmålet, om forskerens sprogspil og livsform er forståeligt og fornuftig for forretningsmanden og omvendt. I modsætning til Fougt benyttes her diskurspsykologien som teoretisk ståsted. Diskurspsykologien retter sig ifølge Jørgensen og Phillips mod den kognitive psykologi, kognitionsteorien og selv-centrerede identitetsteorier. Der tilbagevises specielt antagelsen om mennesker som selvbevidste og autonome aktører. Diskurspsykologien peger derimod på kendsgerningen, at menneskernes identiteter i sen- eller postmoderne samfund er fragmenterede; de konstrueres med udgangspunkt i og i 8

7 forhold til de situationer, den enkelte agerer i. Desuden tager diskurspsykologien afstand fra en metodologi, der gør kognitive systemer til et centralt orienterings-redskab. Eksistensen af skripter, skemaer eller rammer (frames) nægtes ikke, men deres relative autonomi drages i tvivl. For diskurspsykologien er vores system af kategorier situationelt forankret og giver derfor kun mening, relevans og konsistens i sociale situationer. Schreiber stiller i sin analyse af et samarbejdsprojekt mellem repræsentanter fra det private erhvervsliv og fra højere læreanstalter netop spørgsmålet, om informationsbehovet identificeres på basis af universelle kognitive skemaer, eller konstrueres gennem den sociale interaktion og på baggrund af en delt erfaringsmængde. Schreiber beretter i en case om et i første omgang mislykket kommunikationsforsøg mellem forskeren og repræsentanten fra erhvervslivet; at kommunikationen mislykkes har sin årsag i, at der anvendes fortolkningsmæssige repertoirer af den ene part, der er fremmede for den anden part. Centralt for argumentationen er, at hverken hensigten med kommunikationen eller kendskabet til de i samtalen anvendte diskurstyper er afgørende for, om identificeringen af informationsbehovene lykkedes. Derimod er det refleksionen af de erfaringer, der ligger til grund for de i samtalen anvendte fortolkningsrepertoirer, der baner vejen for de informationsbehov, som viser sig i kommunikationsprocessen. Med den pointerede afgrænsning fra psykologien og behaviorisme, samt anvendelsen af diskursanalyse bliver det muligt at forankre informationsbehovet i kommunikationsteorien. Communio-tanken Afslutningsvis vil jeg diskutere spørgsmålet, hvordan kommunikation, identitetsdannelsen og den sociale praksis hænger sammen. Dette sker med udgangspunkt i Communio-tanken. Communio-tanken (Fassler 1997) anses desuden for at være fællesnævneren for de diskursanalytiske og de kommunikationsteoretiske bidrag til dette temanummer. Kommunikation har sine rødder i de latinske ord communis og communicare, som betyder at have noget til fælles, at samle og forene. Den afledte betydning er at meddele eller at rådføre sig. Den semantiske fællesnæver er altså at have eller at skabe tilknytning til fællesskabet. Og uanset om kommunikation belyses ud fra et kulturelt eller sociologisk perspektiv, så har fællesskabstanken dybe teoretiske og praktiske rødder i de respektive domæner. For eksempel understreger den tyske kulturfilosof Gehlen (1986), at den enkelte kun er integreret i samfundet, hvis han/hun retter sin adfærd ind på kulturelle normer og værdier. Den franske sociolog Durkheim (1977) postulerer, at den enkelte ligefrem råder over en slags kollektiv bevidsthed, så snart han/hun er blevet en del af samfundet. Den kollektive bevidsthed kommer blandt andet til syne, når fællesskabet stiller krav, som den enkelte af moralske grunde er forpligtet til at honorere. For Durkheim er det individualiseringen, for Gehlen institutionernes manglende adhæsionskraft, der er årsagerne til at samfundets orden er under pres. Kommunikationsbegrebet står således i en idehistorisk tradition, hvor der hovedsagelig fokuseres på at sikre det bestående eller på det man deler med hinanden. Kommunikation er i dette perspektiv en proces, der befordrer den sociale integration en tanke, der i øvrigt også står ret centralt i Luhmanns teori om de sociale systemer, som på basis af den for systemerne specifikke kommunikation sikrer deres stabilitet. Den fænomenologiske sociologi (Schütz 1981; Berger og Luckmann 1966) har gjort fællesskabstanken til udgangspunkt for sit kommunikationsbegreb. Den viden og de erfaringer, mennesker deler med hinanden, er en strukturel forudsætning for at der overhovedet kan være tale om kommunikation, social handlen og fælles oplevelser. Virkeligheden består af en verden af erfaringshorisonter, som den enkelte i sin kommunikation refererer til og gennem kommunikationen inviterer andre til at deltage i. Er denne fælles mængde af viden og erfaring ikke tilstede i diskursen, så er der ikke tale om kommunikation, men kun om udveksling af tegn. I denne forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at fællesskaber, uanset om 9

8 der er tale om virtuelle, diskursive eller praksisfællesskaber, ikke kun eksisterer på grund af at de respektive kommunikationsparter taler samme sprog, men at de samtidig også råder over en vis mængde af fælles erfaringer. Fællesskabstanken og den sociale integration via kommunikation vægtes forskelligt i de enkelte bidrag. Schreiber fremhæver således i artiklen Diskursanalyse som metode til identificering af kollektive informationsbehov netop vigtigheden af en fælles erfaringsmængde for den succesrige kommunikation. Kollektive informationsbehov opstår på baggrund af den diskursive praksis, men modificeres gennem kommunikationen. Ligeledes peger Fougt på, at en fælles erfaringsmængde er afgørende, når den ritualiserede kommunikation skal opfylde sin sociale funktion, som består i styrkelse af på forhånd entydige sociale identiteter. I denne sammenhæng virker ritualet som en slags kulturel hukommelse og drejebog, der både præger kommunikationens indhold og form. Ritualet er en lukket kommunikationsform. Langer understreger, at kulturmødet bygger på tanken om interaktionen mellem forskellige, men ligeværdige livsverdener; mens kulturformidling definerer fremmede kulturer som nationale kulturer, der ligger udenfor murene. Og endelig kommer Mikkel Christoffersen ind på, at der kun kan være tale om sociale eller teknologiske innovationer, hvis og når de korresponderer med adoptantens erfaringer. Det er Langer, der mest eksplicit diskuterer forholdet mellem kommunikation og ekskommunikation. Kommunikation som del i en socialiseringsproces kan formes som et åbent eller lukket forløb. Afgørende bliver om der på forhånd kræves tilslutning til de for fællesskaber gældende værdier, diskursformer eller institutioner. Når communis oprindelige betydning er at have fælles mure, så tillader åbne kommunikationsformer at komme inden for murene uden at være tvunget til at opgive sin anderledeshed. Netværkskommunikationen kan ses både som en model og en metafor for den åbne og diskontinuerlige selvorganisering og selvrefleksion af sprog, identitet og tænkemåde. Litteratur Austin, JL (1962). How to do Things with Words. Oxford University Press. Oxford. Berger, P & Luckmann, T (1966). The Social Construction of Reality. Penguin Books. Durkheim, E. (1977). Über die Teilung der sozialen Arbeit. Suhrkamp Verlag. Franfurt/Main. Fairclough, NL (1992). Discourse and Social Change. Polity Press. Fairclough, NL (2001). Language and power. 2nd edition. Pearson Education Limited. Fassler, M (1997). Was ist Kommunikation? Wilhelm Fink Verlag. München. Fiske, J (1990). Introduction to Communication studies. 2nd edition. Routledge. Foucault, M (1974). Die Ordnung der Dinge. Eine Archäologie der Humanwissenschaften. Suhrkamp Verlag. Frankfurt/Main. Gehlen, A (1986). Urmensch und Spätkultur. Philosophische Ergebnisse und Aussagen. Aula-Verlag. Wiesbaden. Habermas, J (1991). Erläuterungen zur Diskursethik. Suhrkamp Verlag Frankfurt/Main. Heidegger, M (1959). Unterwegs zur Sprache. Neske Pfullingen. Hjort, K (red.) (1997). Diskurs. Analyser af tekst og kontekst. Samfundslitteratur. Jakobson, R (1960/1979). Elementer, funktioner og strukturer i sproget. Udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik. Nyt Nordisk Forlag. 10

9 Jørgensen, WM & Phillips, L (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Samfundslitteratur, Roskilde Universitetsforlag. Latour, B (1993). We have never been modern. Harvester Wheatsheaf. Luhmann, N (1985). Soziale Systeme. Grundriss einer allgemeinen Theorie. Suhrkamp Verlag. Frankfurt/Main. Mauthner, F (1982). Beiträge zu einer Kritik der Sprache. Ullstein Verlag. Frankfurt/Main, Berlin. Rogers, ME & Kincaid, DL (1981). Communication Networks. Toward a New Paradigm for Research. The Free Press. Schmidt, SJ (1996). Kognitive Autonomie und soziale Orientierung. Konstruktivitische Bemerkungen zum Zusammenhang von Kognition, Kommunikation, Medien und Kultur. Suhrkamp Verlag. Frankfurt/Main. Schütz, A (1932/1981). Der sinnhafte Aufbau der sozialen Welt. Eine Einleitung in die verstehende Soziologie. Suhrkamp Verlag. Frankfurt/Main. Shannon, CE & Weaver, W (1949). The mathematical theory of communication. University of Illinois Press. Wittgenstein, L (1977). Philosophische Untersuchungen. Suhrkamp Verlag Frankfurt/Main. Hans Elbeshausen er lektor ved Institut for Biblioteksvidenskab, Danmarks Biblioteksskole, København. 11

10 12

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere