Ret & Rigtigt 7. Referencer. Henvisninger til tekster og andre kilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ret & Rigtigt 7. Referencer. Henvisninger til tekster og andre kilder"

Transkript

1 Ret & Rigtigt 7 Referencer Henvisninger til tekster og andre kilder 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag.. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår 2012 Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: Tlf

3 Oversigt Indledning (7) Litteratur (16) Grundprincipper (22) Henvisninger i teksten (29) Fodnoter og slutnoter (f.eks. CMS-1, MHRA) (32) Nummerering (f.eks. CSE, Vancouver ) (44) Navn + Årstal (f.eks. CMS-2, APA mfl.; Harvard ) (51) Navn + evt. titel m.v (MLA, Wille) (64) 3

4 Referencelisten = Fortegnelsen over anvendte kilder (69) Valg af ordningselement (70) Systematisk opstilling (83) Alfabetiseringsregler (85) Andre metoder til entydig identifikation (91) Udvalgte detaljer i de enkelte indførsler (med eksempler) Navne: Forfattere og andre ophavsmænd (99) Titel (119) Udgave, udgivelsessted og udgivelsesår (131) Udgiver/Forlag (133) 4 Sidetal og lign. (138)

5 Udvalgte eksempler i forskellige medier (anbefalinger) (140) Tekster (bøger, tidsskrifter mv.) (142) Billeder (156) Musik og lyd (163) Film, video og fjernsynsudsendelser (172) Digitale værker. Web-værker (177) Hjælpemidler (182) Zotero (gratis; Open Software) Refworks (web-baseret; subskription; RUb) Reference Manager (køb; stud.: 1.248,75) 5 EndNote (køb; stud.: 900 SEK + moms)

6 6 N.E. Wille: Referencer

7 Indledning Det regnes for god skik at give præcise henvisninger til den anvendte litteratur og andre kilder i alle afhandlinger og andre akademiske arbejder. Formålet er dobbelt: At gøre det muligt at kontrollere citater og andre gengivelser af kilden At sikre at de gengivne forfattere mv. får den (akademiske) anerkendelse de fortjener. 7

8 Indledning Der henvises når kilden: Diskuteres Bruges som belæg for oplysninger og meninger Gengives i form af citat, indirekte citat eller referat. Det regnes for uredeligt at fejlcitere eller på anden måde fordreje kilder. Det er også uredeligt at udelade relevante kilder. Det regnes for plagiat (eng. plagiarism) at lade andres opdagelser, formuleringer eller meninger fremtræde som ens egne. 8

9 Indledning Der findes en række mere eller mindre forskellige principper for referencers indhold, udformning og placering i teksten Der er således ikke én rigtig måde at gøre det på, men hvad der er rigtigt i situationen, kan afhænge af fagets praksis, tidsskriftets praksis, forlagets praksis, vejlederens præferencer og lign. Det vigtigste er dog at vælge en bestemt måde og så følge den konsekvent i den enkelte rapport eller afhandling. 9

10 10 varianter - mindst De mest udbredte varianter af referencesystemer er Teksthenvisninger med Navn+Årstal (Name-Year eller Author-Date, også kaldet Harvard-systemet). Udbredt i alle fag, men er ikke hverken formelt eller reelt en standard. Nummer-systemet (også kaldet Vancouver-systemet): Medicinske og biologiske fag. Se også CSE CMS (Chicago Manual of Style): CMS-1: Fodnoter/ Slutnoter. CMS-2: Navn + Årstal. MLA (Modern Language Association): Navn + Titel 10 MHRA (Modern Humanities Research Association): Fodnoter/Slutnoter. Ligner CMS-1

11 10 varianter - fortsat APA (American Psychological Association): Navn + Årstal CSE (Council of Science Editors): CSE-1 og CSE-3: Nummererede referencer. CSE-2: Navn + Årstal DS/ISO (E). Information og dokumentation. Vejledning for bliografiske referencer og henvisninger til informationskilder. International standard og Dansk Standard. [Kun på engelsk.] ISBD (International Standard Bibliographic Description): Biblioteker. Nationalbibliografier. 11

12 Mine anbefalinger Anbefalingerne i denne vejledning er mit eget system, oprindelig inspireret af MLA, men tilpasset danske vaner og indrømmet mine personlige præferencer. Det står naturligvis enhver frit for at bruge et af de andre systemer eller at sammensætte sin egen variant, bare det sker hensigtsmæssigt og konsekvent! I mange tilfælde forventes man dog at følge en bestemt norm, og så er det rart at vide hvori den adskiller sig fra de øvrige alment kendte. 12

13 Mine anbefalinger Se også: Niels Erik Wille: Referencer. Udformning af teksthenvisninger, litteraturfortegnelser og andre referencelister, samt bibliografier og personlige publikationslister. Indeholder en oversigt over principper og gængse systemer med mine kommentarer og anbefalinger Indeholder en detaljeret gennemgang af henvisninger til forskellige typer af materiale alle udformet efter mine anbefaliinger Eksemplerne undervejs i denne præsentation er i forskellige systemer og varianter! 13

14 Vigtigt Der findes ikke ét korrekt og almengyldigt system som alle formodes at kende og bruge! Den der hævder det, lever i sin egen verden. 14

15 15 N.E. Wille: Litteratur

16 Litteratur 16 Niels Erik Wille: Referencer. Udformning af teksthenvisninger, litteraturfortegnelser og andre referencelister, samt bibliografier og personlige publikationslister. Hedehusene: NEW Information s. [Med sammenligning af udvalgte systemer. Henvisninger til behandlede standarder.] Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen: Litteraturhenvisninger og litteraturfortegnelser. I: Håndbog i Nudansk. København: Politikens Forlag. 5. udg S [Bygger overvejende på den tidligere danske standard (DS 2196), men med væsentlige afvigelser.] DS/ISO (E). Information og dokumentation. Vejledning for bliografiske referencer og henvisninger til informationskilder. København: Dansk Standard s. [Kun på engelsk. DS/ISO 690-1, -2 og -3]

17 Litteratur 2 MLA Handbook for Writers of Research Papers. New York: The Modern Language Association of America. 7. udg s. [MLA] Publication Manual of the American Psychological Association. Washington DC. American Psychological Association. 6. udg s. [APA] The Chicago Manual of Style. Chicago: University of Chicago Press. 16. udg s. [CMS 1 og CMS 2] Kate L. Turabian m.fl.: A Manual for Writers of Research Papers, Theses, and Dissertations. Chicago Style for Students and Researchers. Chicago: University of Chicago Press. 7. udg s. [bygger på 15. udg. af CMS] 17

18 Litteratur 3 MHRA Style Guide: A Handbook for Authors, Editors and Writers of Theses. London: Modern Humanities Research Association. 2. udg s. [MHRA] Scientific Style and Format: The CSE Manual for Authors, Editors and Publishers. Style Manual Committee, Council of Science Editors. Reston (VA): The Council. 7. udg s. [CSE-1 og CSE-2] Alfabetiseringsregler. (DS 377). København: Dansk Standardiseringsråd. 3. udg s. Om alfabetiseringsregler se iøvrigt 4 i Retskrivningsordbogen og Alfabeter og alfabetisering i Håndbog i Nudansk. 18

19 Litteratur 3 Lotte Rienecker & Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Med bidrag af Lis Hedelund, Signe Hegelund og Christian Kock. København: Samfundslitteratur. 3. udg Især s [Anbefaler at følge en standard, f.eks. APA eller MLA, men bruger selv en helt tredje (udokumenteret).] Colin Neville: The Complete Guide to Referencing and Avoiding Plagiarism. Maidenhead: McGraw Hill / Open University Press s. [Om praksis ved engelske universiteter. Harvard = British Standard. MLA. APA] 19

20 Litteratur - 4 Kursets web-sted indeholder desuden links til en række online-ressourcer der behandler de forskellige reference-systemer, herunder MLA, APA, CSE/CBE, Harvard og Vancouver. Webstedets adresse er: <http://akira.ruc.dk/~new/ret_og_rigtigt/> De relevante links finder du her. 20

21 Niels Erik Wille Grundprincipper 21

22 Grundprincipper Alle kilder skal identificeres på en sådan måde at læseren kan (gen)finde dem og ved selvsyn konstatere om de er korrekt gengivet og anvendt. Den relevante del af kilden skal angives så nøjagtigt som muligt. Tekstlige kilder kan gengives ordret eller med en omskrivning (direkte citat, indirekte citat eller referat). Omskrivninger skal være lojale mod kilden og dens ophavsmænd. NOTE: Der findes naturligvis både ophavsmænd og ophavskvinder, men det virker meget klodset at skrive det igen og igen. Derfor bruges alene betegnelsen: ophavsmand. 22

23 Grundprincipper 2 Til identifikation anvendes normalt: En eller flere ophavsmænd (hvis denne/disse er kendt) Kildens titel på det sprog som er anvendt i kilden. Hertil kommer typisk: Udgivelsessted. Udgiver/ Forlag. Udgave. Udgivelsesår/-dato. Omfang. Placering af det gengivne sted inden for kilden. Kravene til kildeangivelsen afhænger derudover af værkets og mediets art. 23

24 Grundprincipper 3 Kilden skal kunne genfindes ved hjælp af Bibliotekskataloger Almene bibliografier og fagbibliografier Nationalbibliografien for udgivelseslandet Fortegnelser over ikke-boglige materialer, f.eks. musikalier, av-midler, e-publikationer, WWWsøgemaskiner m.v. 24

25 Grundprincipper 4 Der anføres altid den kilde der faktisk er anvendt, uanset om der er tale om en genudgivelse, en oversættelse eller en gengivelse på anden hånd. Så vidt muligt anføres også den originale version af kilden. Også mundtlige kilder anføres, f.eks. foredrag, indlæg på konferencer, samtaler, telefonsamtaler mv. Notér så vidt muligt tid og sted. 25

26 Grundprincipper 5 Kilder kan være af mange typer: Trykte tekster, utrykte tekster (f.eks. manuskripter), foredrag, samtaler, interviews, billeder (herunder fotografier), film (herunder video og dvd), udsendelser i radio og fjernsyn, skulpturer og 3D-modeller, andre genstande, musik, koncerter, teaterforestillinger og meget, meget mere. Man skal som minimum notere de oplysninger om kilden som det valgte system kræver. 26

27 Et godt råd! Notér de nødvendige oplysninger mens kilden er ved hånden. Det er normalt for sent når referencelisten skal udarbejdes. 27

28 Niels Erik Wille Henvisninger i teksten 28

29 Henvisninger i teksten 29 Der findes flere forskellige teknikker til udformningen af kildehenvisninger i rapportens eller afhandlingens brødtekst. De vigtigste er: Fodnoter eller slutnoter med den fulde reference Henvisning med nummer til en nummereret referenceliste Parentetiske henvisninger med Navn + Årstal + evt. sidehenvisning. Alfabetisk ordnet referenceliste Henvisninger med Navn + evt. Titel (kortform) + evt. sidehenvisning - med eller uden parentes som det passer sig i sammenhængen. Alfabetisk ordnet referenceliste

30 Henvisninger i teksten 2 Henvisningerne i teksten hænger nøje sammen med opstillingen af en afsluttende referenceliste. De to forhold skal derfor besluttes under et. 30

31 Niels Erik Wille Fodnoter og slutnoter 31

32 Fodnoter Fodnoter står på samme side som den tekst de annoterer. Det betyder at det er let og hurtigt for læseren at se hvad de indeholder. Og læseren har også let ved at finde tilbage det sted han / hun var kommet til. Hvis man bruger fodnoter til kildehenvisninger, bør noten indeholde de fulde bibliografiske oplysninger. Henvisninger i parenteser f.eks. (Chomsky, 1967, s. 125ff) indarbejdes derimod i brødteksten og henviser direkte til den afsluttende referenceliste. Eksempel på fodnote: 32 15) Noam Chomsky: Syntactic Structures. The Hague: Mouton [Press]. 1967, s. 125 ff.

33 Fodnoter 2 Når et værk optræder flere gange, kan man vælge en forkortet henvisning: Navnet anvendes alene når der kun er 1 værk af den samme forfatter, ellers sammen med en kortform af titlen, f.eks. 17) Chomsky ) Chomsky, Syntactic Problemet med formen er at læseren skal lede efter de fulde bibliografiske oplysninger i en tidligere note. 33

34 Fodnoter 3 I praksis forekommer der flere varianter af henvisninger til værker der er optrådt tidligere, f.eks. 17) Chomsky, sammesteds. [Samme værk, samme sidetal] 17) Chomsky, Syntactic, sammesteds [Samme sidetal] 17) Chomsky, op.cit. 55 [Samme værk, s. 55. op.cit. = opera citato det anførte værk ] 17) op.cit. 55 [Forudsætter at forfatter og evt. titel fremgår af brødteksten] 17) ibid. 55 [Det netop anførte værk, s. 55. ibid. = ibidem, det samme ] 17) Chomsky, note 15, s. 55 [De fulde oplysninger står i note 15] 34

35 Fodnoter 4 Brug af op.cit eller ibid. kan give problemer hvis der indføjes nye noter. Ibid. kan kun henvise til den umiddelbart foregående note og bør kun anvendes hvis noterne står på samme side. Op.cit. kan henvise til et tidligere anført værk hvis der ikke kan være tvivl om hvilket (forfatter og evt. titel skal fremgå af brødteksten). De er ikke særlig informative. 35

36 Fodnoter 5 Da noterne indeholder de fulde oplysninger om kilderne, er det ikke nødvendigt at opstille en samlet, afsluttende referenceliste. I andre systemer bør der kun være én afsluttende referenceliste så alle referencer kan søges under ét. Brugen af fodnoter/slutnoter til referencer frigør altså forfatteren til at arbejde med en egentlig bibliografi. Den kan opdeles efter kildetyper eller omneområder. Eller f.eks. primærlitteratur og sekundærlitteratur. Eller hvad med en kommenteret gennemgang af kilderne til de forskellige dele af fremstillingen? 36

37 Fodnoter 6 Fodnoter bør iøvrigt bruges til at supplere teksten med information der er relevant i forbindelse med et bestemt afsnit, men som ville bryde den løbende tekst på en ubekvem måde. Den form for fodnoter kan bruges sammen med alle former for referencer! Fodnoter var tidligere på vej ud fordi de var svære at håndtere i maskinskrift og i bogtryk, men moderne tekstbehandling har givet dem en renæssance. Nogle programmer, f.eks. ældre udgaver af Microsoft Word, er imidlertid slemme til at fejlplacere fodnoter så de først dukker op 1 eller 2 sider efter den relevante side! Og så er fordelene til at overse. 37

38 Slutnoter Slutnoter står samlet ved slutningen af et kapitel eller sidst i rapporten / afhandlingen (før en evt. referenceliste). Det betyder at læseren skal lede efter noten, læse den og vende tilbage til siden han / hun var kommet til. Det er normalt en besværlig og irriterende proces. Hvis man bruger slutnoter til kildehenvisninger, bør noten altid indeholde de fulde bibliografiske oplysninger. Henvisninger i kortform f.eks. (Chomsky, 1967, s. 125ff) skal derimod indarbejdes i brødteksten. Der er ingen grund til at ulejlige læseren med at slå op i noteapparatet for at få den information. 38

39 Slutnoter - 2 Når en kilde optræder flere gange, giver man de fulde bibliografiske oplysninger første gang. Ved de følgende gange og især hvis de optræder umiddelbart efter anvendes samme former for forkortede henvisninger som er omtalt ovenfor under fodnoter. 39

40 Slutnoter 3 Slutnoter kan iøvrigt ligesom fodnoter bruges til at supplere teksten med information der er relevant i forbindelse med et bestemt afsnit, men som ville bryde den løbende tekst på en ubekvem måde. Det kan kombineres med alle typer af teksthenvisninger. Slutnoter var både i maskinskrift og bogtryk et fornuftigt alternativ til fodnoter. Men muligheden for at bruge fodnoter i moderne tekstbehandling gør dem mindre attraktive (jf. kommentaren til fodnoter). 40

41 Fodnoter og slutnoter Løbende referencer i fodnoter (eller slutnoter) var tidligere den foretrukne form inden for mange humanistiske fag. 41 The Chicago Manual of Style opfatter denne form for the humanities style, og den associeres især med litteraturfagene, historie og kunstfagene. I nyere udgaver hedder den Notes and Bibliography eller Bibliography Style. (I det følgende kaldet CMS-1). MHRA (Modern Humanities Research Association (U.K.)) anbefaler også brugen af løbende noter til referencer.

42 Fodnoter og slutnoter Referencer i løbende noter (fodnoter eller slutnoter) anvendes i følgende systemer: CMS 1 og Thurabian 1 ( bibliography style ) MHRA (foretrukken version) DS/ISO 690 (variant 2) 42

43 Niels Erik Wille Nummerering 43

44 Henvisning med nummer I nogle fag er der tradition for at man nummererer kildehenvisninger efterhånden som man kommer til dem i den løbende tekst. Henvisningen består af et nummer i rund eller firkantet parentens: (123) eller [123]. Eller som med slutnoter: 123. Referencelisten opstilles på samme måde løbende og efter nummer. Værker af samme forfatter står spredt i listen. Hvis der skal henvises flere gange til samme værk, bruges samme nummer. Systemet kaldes bl.a. for Vancouver-systemet 44

45 Henvisning med nummer 2 Henvisninger med løbende nummerering giver korte, men intetsigende henvisninger i teksten. Ordningen af referencelisten er enkel. Men der opstår problemer når der skal ændres i henvisningerne, f.eks. indføjes ekstra henvisninger før den sidste. Problemerne med løbende nummerering kan løses ved først at udarbejde referencelisten. Denne ordnes alfabetisk og efter årstal på sædvanlig måde, hvorefter indførslerne nummereres. 45

46 Henvisning med nummer 3 Henvisningerne i teksten er stadig numre: (123), [123] eller 123. Men nu anvendes det relevante nummer fra referencelisten. Systemet bevarer fordelene ved de korte henvisninger og fjerner nogle af ulemperne. Denne form for henvisning forudsætter i praksis et edb-program der kan holde styr på nummereringen ved ændringer i referencelisten, f.eks. indføjelse eller fjernelse af referencer. 46

47 Henvisning med nummer 4 47 En central standard for nummersystemet er: Scientific Style and Format: The CSE Style Manual for Authors, Editors and Publishers. Style Manual Committee, Council of Science Editors. Reston (VA): The Council. 7. udg Der er to varianter: CSE-1 bruger løbende nummerering, mens CSE-3 anvender en alfabetisk ordnet referenceliste som forsynes med numre. Vancouver-varianten er beskrevet i: Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals: Writing and Editing for Biomedical Publication. International Committee of Medical Journal Editors. Okt

48 Henvisning med nummer 5 Både CSE og Vancouver går ud fra at det altid er tilstrækkeligt at henvise til hele kilden (som i de fag typisk er en ret kort artikel). Derfor anviser de ikke teknikker til at angive den præcise placering inden for kilden, f.eks. sidetal. DS/ISO løser problemet ved at tilføje en sidehenvisning til nummeret, f.eks. [11, s ]. 48

49 Henvisning med nummer 6 Henvisning med nummer til en afsluttende referenceliste kan kombineres med fodnoter / slutnoter til løbende supplement af hovedteksten. I så fald skal de to afmærkninger holdes klart ude fra hinanden. F.eks. noter i runde parenteser (123) og referencer i firkantede [123]. Eller noter med hævede tal 123 og referencer i firkantede parenteser [123]. 49

50 Niels Erik Wille Navn + Årstal 50

51 Navn + Årstal Flere systemer anvender henvisning ved hjælp af forfatterens efternavn fulgt af årstallet for udgivelsen. Det hele indplaceres i den løbende tekst på et passende sted (bemærk brugen af parenteser): Chomsky (1967) mener at sproget... Evnen til at tale bygger på medfødte strukturer i hjernen (Chomsky, 1967). Er der behov for en mere præcis henvisning, tilføjes sideangivelse: (Chomsky, 1967, s. 123ff) 51

52 Navn + Årstal 2 Hvis der er flere forfattere med samme efternavn (f.eks. Frank Jensen og Johannes V. Jensen) må man medtage så meget af det øvrige navn at henvisningen bliver entydig: F. Jensen (2001) mener at den førte politik skal... en ubetydelig person (J.V. Jensen, 1948). De to forfatterskaber skal holdes adskilt i den afsluttende referenceliste. Derfor er de to forskellige årstal ikke nok! 52

53 Navn + Årstal 3 Hvis der er flere forfattere (op til 3) anføres deres efternavne i samme rækkefølge som i referencelisten: (Bitsch Olsen & Pedersen, 2003, s. 291ff) henviser til Bitsch Olsen, Poul & Kaare Pedersen (2003): Problemorienteret projektarbejde en værkstøjsbog. København: Roskilde Universitetsforlag. 3. udg. 331 s. 53 Ved 3 forfattere bruges formen: (Iversen, Jensen & Hansen, 2000). Husk: Første navn i henvisningen skal altid være det samme som første navn i indførslen i referencelisten, og rækkefølgen den samme!

54 Navn + Årstal 4 Hvis der er mere end 3 forfattere, anføres kun den første forfatter efterfulgt af m.fl. eller et al. : (Drotner m.fl. 1996) henviser til Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder (1996): Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. (Borgen/Medier) København: Borgens Forlag. 279 s. Navnet i henvisningen skal være det samme som første navn i indførslen i referencelisten. 54

55 Navn + Årstal 5 Bemærk at referencelisten normalt medtager alle forfattere. m.fl. og et al. hører kun hjemme i teksthenvisningerne. et al. står for et alii som er latin for og andre. Ved hunkøn er formen rettelig et alia. Bemærk at der kun skal være forkortelsespunktum ved al.. 55

56 Navn + årstal 6 Hvis der er mere end 1 kilde af samme forfatter(e) samme år, anføres a, b, c, d, etc. efter årstallet (jf. nedenfor): (Drotner, 1996b, s. 35) I referencelisten indføres kilderne i kronologisk orden efter stigende årstal (de ældste først). Hvis der er flere fra samme år, ordnes de alfabetisk efter titlen. Derefter tilføjes årstallet et bogstav: 1996a, 1996b, 1996c svarende til denne rækkefølge. 56

57 Navn + Årstal 7 Systemet forudsætter at kilden har en personlig forfatter eller lign., og at den er opført i referencelisten under dennes navn. Derfor opstår der problemer med kilder der er indført under titlen. Her kan man anføre en forkortet udgave af titlen, begyndende med første ord i indførslen: 57 (TV-avisen, 25. april 2003) (Eneste ene..., 2002) Nogle systemer kræver at man indfører en joker-forfatter: Anonym (eng. Anonymous), men det er ikke almindelig praksis i Danmark.

58 Navn + Årstal 8 I praksis forekommer der mange varianter af teksthenvisningerne. Det afhænger af det valgte system: (Chomsky 1967) (Chomsky, 1967) (Chomsky 1967, s. 32) (Chomsky, 1977, s. 32) (Chomsky 1967 s. 32) (Chomsky, S. 32) (Chomsky 1967 : 32) (Chomsky, 1967 : 32) 58

59 Navn + Årstal 9 59 Nogle systemer men ikke alle som bruger henvisninger med navn + årstal, forudsætter at årstallet i referencelisten placeres umiddelbart efter forfatterangivelsen: Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder (1996): Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. (Borgen/Medier). København: Borgens Forlag. 279 s. Men man kan faktisk også bruge: Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder: Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. (Borgen/Medier). København: Borgens Forlag s.

60 Navn + Årstal 10 Navn + årstal sætter fokus på ophavsmændene og derefter på udgivelsestidspunktet. Årstallet identificerer værket. Det giver en idé om hvor gammel kilden er, og det virker naturligt i fag hvor der lægges vægt på den nyeste forskning inden for området. Men der kan jo være tale om meget gamle kilder som er genudgivet, eller om nye udgaver af lidt ældre værker: (Aristoteles 1958) [Oversættelse til dansk af en græsk klasssiker] (Habermas 2009) [Genoptryk af et værk der oprindelig blev udgivet i 1962] 60

61 Navn + Årstal 11 Teksthenvisninger med Navn + Årstal bruges af flere forskellige af de gennemarbejdede systemer og mange mere eller mindre hjemmelavede varianter. Forskellene viser sig dels i tegnsætningen i de parentetiske udtryk, dels i udformningen af den fulde bibliografiske indførsel i den afsluttende referenceliste. De forskellige varianter har det fælles at de forudsætter én samlet referenceliste som er ordnet alfabetisk efter forfatternes efternavne. Enhver opdeling efter emne, kildetyper el. lign. bryder den simple alfabetiske logik. 61

62 Navn + Årstal 12 Navn + Årstal (Name-Year / Author-Date) anvendes i APA CMS-2 ( Author-Date References ) CSE-2 som alternativ til de 2 nummersystemer DS/690 (alternativ 1) NB! Det såkaldte Harvard-system er ikke en standard, men et kælenavn for brugen af (navn+årstal) i teksthenvisninger. Praksis varierer, både i udformningen af teksthenvisningerne og i detaljerne i den tilhørende referenceliste. 62

63 Niels Erik Wille Navn + Titel (MLA + Wille) 63

64 MLA-systemet MLA (Modern Language Association) anbefaler en fleksibel form for korte henvisninger i den løbende tekst. Ideen er at henvisningerne skal fungere naturligt i konteksten og kun angive den information som er nødvendig for at finde den rette indførsel i referencelisten. Der er ikke behov for én og kun én standardiseret form. F.eks. er der ingen grund til at anføre yderligere information om værket hvis der kun er 1 indførsel under en bestemt forfatter. Parenteser bruges hvor det er naturligt, ikke som et fast element i alle henvisninger. 64

65 MLA-systemet 2 Eksempler: Møller-Jensen (56) er af den opfattelse at citat... (Møller-Jensen 56). Denne opfattelse fører tidens kunsthåndværkere havde et stærkt socialt engagement (Henningsen, Kulturkritik 174). Der er kun 1 indførsel under Jens Møller-Jensen. Der henvises til s. 56 i dette værk. Der henvises til flere værker af Poul Henningsen, derfor anføres (begyndelsen af) titlen sammen med det relevante sidetal. 65

66 MLA-systemet 3 66 MLA fokuserer på værkerne identificeret ved titlen ikke på udgivelsestidspunktet. Værkerne ordnes i den afsluttende referenceliste alfabetisk efter den eller de relevante ophavsmand (ikke kun forfattere), og dernæst alfabetisk efter titel. Hvis der ikke er en personlig eller korporativ ophavsmand anvendes titlen alene. Ligesom Navn + Årstal forudsætter MLA at der kun er én samlet referenceliste. De enkelte materialetyper fremgår klart af den bibliografiske beskrivelse. MLA rummer standardløsninger for et meget stort udvalg af materialer, også materialer der ordnes efter titlen, snarere end en eller flere ophavsmænd.

67 Wille Mine anbefalinger bygger på samme filosofi som MLA, men afviger på en lang række punkter mht. til den konkrete udformning af referencerne i referencelisten. I teksthenvisningerne anbefaler jeg en tydelig markering af sidehenvisninger og lign.: Møller-Jensen (s. 56) er af den opfattelse at citat... (Møller-Jensen, s. 56). Denne opfattelse fører tidens kunsthåndværkere havde et stærkt socialt engagement (Henningsen, Kulturkritik, s. 174). Chomsky (Syntactic, kap. 3) hævder at 67

68 Niels Erik Wille Referencelisten = Kildefortegnelsen 68

69 Referencelisten 69 Referencelisten er en samlet fortegnelse over de bøger, artikler og andre værker som er benyttet i afhandlingen som kilder til oplysninger, synspunkter, teorier, metoder osv. Hertil kommer værker der er diskuteret og/ eller analyseret i afhandlingen. Det mest almindelige i dag er at alle referencerne samles til sidst i afhandlingen så man får et samlet overblik over kilderne. Men der findes vigtige variationer: Hvis man løbende angiver de fulde bibliografiske oplysninger i fodnoter/slutnoter, kan man principielt undvære en samlet referenceliste. Man kan også samle referencerne til de enkelte kapitler umiddelbart efter hvert kapitel.

70 Referencelisten 70 Referencelisten opstilles og ordnes i overenstemmelse med det henvisningsprincip som er anvendt i hovedteksten. Typiske former er derfor : Løbende nummering Nummerorden baseret på alfabetisk orden efter navn og indenfor dette efter titel eller årstal Alfabetisk orden efter navne og indenfor dette efter årstal Alfabetisk orden efter navne, og derefter efter titel Systematisk efter emne eller kildetype. (Bør kun bruges sammen med løbende referencer i fod- eller slutnoter!)

71 Referencelisten 2 Systemer med en eller anden form for nummerering er allerede behandlet under henvisninger i teksten. Systemerne er især udbredt i biologiske og medicinske videnskaber, men også i andre dele af naturvidenskab og teknik, f.eks. Datalogi. 71

72 Referencelisten 3 I nummersystemet kan de enkelte indførsler i referencelisten f.eks se ud som følger: 1. Chomsky N. Syntactic Structures. The Hague: Mouton, Drotner K, Bruhn Jensen K, Poulsen I & Schrøder K. Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. København: Borgen (Borgen/Medier) Bemærk brugen af forkortelser uden punktum og inverterede (omvendte) navne uden kommaer (Vancouver og CSE). Der sættes altid punktum efter forfatterangivelsen og før titlen. 72

73 Referencelisten 4 Systemet med teksthenvisninger med Navn + Årstal i parentes kaldes som nævnt ovenfor ofte for Harvardsystemet, men indgår i praksis i flere systemer. Et af dem er APA-systemet som er udbredt i psykologi, pædagogik og samfundsvidenskaberne. (APA står for American Psychological Association.) Uanset hvordan referencelisten iøvrigt er indrettet, forudsætter denne henvisningsform at den er i ét samlet alfabet, ordnet efter første forfatters efternavn, subsidiært et institutionsnavn, og derefter efter kildens udgivelsesår. Er det flere inden for samme år, tilføjes a, b, c osv. 1967a, 1967b... 73

74 Referencelisten 5 Karakteristisk for APA er brugen af årstal i en parentes umiddelbart efter forfatternavnet. Alle fornavne og mellemnavne forkortes i APA[!] Her bruges forkortelsespunktum og komma efter efternavnet[!]. Ingen citationstegn om titler på bidrag. 74 Chomsky, N. (1967b). Syntactic Structures. The Hague: Mouton. Geist, U. (1996). Etik og kommunikation. Mediekultur. Nr. 24. Januar 1996, Poulsen, I. (1998). En krog ind i billedet. I Poulsen, I. & Søndergaard, H. (Red.). Mediebilleder: Studier i mediernes udtryksformer. (s ). (Borgen/Medier). København: Borgen. Tannen, D. (Red.). (1985). Gender and conversational interaction. New York: Oxford University Press.

75 Referencelisten 6 Hvis der er mere end 1 forfatter, skrives de i APA alle inverteret og der anvendes et & foran den sidste: Drotner, K., Bruhn Jensen, K., Poulsen, I. & Schrøder, K. (1996). Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. (Borgen/Medier). København: Borgen. Hvis der er mere end 6 forfattere, tillader systemet men kræver det ikke at anden og følgende forfattere erstattes med et al. (lat. et alii = og andre). Ellers anvendes et al. kun i teksthenvisningerne. 75

76 Referencelisten 7 I CMS-2 (Author-Date) bliver udformningen f.eks.: Chomsky, Noam. 1967b. Syntactic Structures. The Hague: Mouton. Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen og Kim Schrøder Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. Borgen/Medier. København: Borgen. Geist, Uwe Etik og kommunikation. Mediekultur. Nr. 24. Januar 1996: Poulsen, Ib En krog ind i billedet. I Mediebilleder: Studier i mediernes udtryksformer. Red. Ib Poulsen og Henrik Søndergaard, Borgen/Medier. København: Borgen. Tannen, Debora, red Gender and conversational interaction. New York: Oxford University Press. 76

77 Referencelisten 8 I DS/ISO (Name and date / Harvard) bliver udformningen (brugen af VERSALER er ikke obligatorisk; fed kan også anvendes, eller ingenting) f.eks.: CHOMSKY, Noam. 1967b. Syntactic Structures. The Hague: Mouton. DROTNER, Kirsten, Klaus BRUHN JENSEN, Ib POULSEN og Kim SCHRØDER Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. København: Borgen. Borgen/Medier. GEIST, Uwe Etik og kommunikation. Mediekultur. Nr. 24. Januar 1996, s POULSEN, Ib En krog ind i billedet. I Ib POULSEN og Henrik SØNDERGAARD, red. Mediebilleder: Studier i mediernes udtryksformer. København: Borgen, s Borgen/Medier. TANNEN, Debora, red Gender and conversational interaction. New York: Oxford University Press. 77

78 Referencelisten 9 MLA-systemet (opkaldt efter Modern Language Association of America) adskiller sig fra APA bl.a. ved udformningen af henvisningerne i den løbende tekst (jf. tidligere), men også ved udformningen af indførslerne i referencelisten. I referencelisten placeres årstallet efter udgivelsested og udgiver/forlag. Alle fornavne og mellemnavne skrives fuldt ud (principielt). Kun den første forfatters navn inverteres. Alle forfattere medtages altid. 78

79 Referencelisten 10 Der er også andre forskelle, men det er de vigtigste. MLA har gennemarbejdede beskrivelser af stort set alle typer af kilder, også billeder, musik, film m.v. Chomsky, Noam. Syntactic Structures. The Hague: Mouton, Trykt. Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder. Medier og kultur: En grundbog i medieanalyse og medieteori. Borgen/Medier. København: Borgen, Trykt. Mozart, Wolfgang Amadeus. Cosi fan Tutte Opera Smultronstället. Instr. og manus. af Ingmar Bergman. SFI, Film. 79

80 Referencelisten 11 I følgende systemer skrives alle relevante fornavne og mellemnavne fuldt ud: MLA MHRA CMS 1 og 2 DS/ISO (E) Alle disse systemer respekterer dog normale skrivemåder for navne på ophavsmænd (f.eks. Johannes V. Jensen og ikke Johannes Villum Jensen). 80

81 Referencelisten 12 Hvis der er mere end end 1 ophavsmand anvender systemerne forskellige teknikker: Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder (MLA + Wille) DROTNER, Kirsten, Klaus BRUHN JENSEN, Ib POULSEN og Kim SCHRØDER. (DS/ISO 690 :2010(E)) Drotner, K., Bruhn Jensen, K., Poulsen, I., & Schrøder, K. (APA) eller Drotner, K., Jensen, K.B., Poulsen, I., & Schrøder, K. (APA) Drotner K, Jensen KB, Poulsen I, Schrøder K (CSE) 81

82 Referencelisten 13 Niels Erik Wille: Referencer indeholder en sammenlignende oversigt over et bredt udsnit af systemer. Her kan man se hvorledes de enkelte indførsler i referencelisten (kan) udformes mht. oplysninger, rækkefølge og typografi, herunder skilletegn. 82

83 Referencelisten 14 Systematisk opstilling af Referencelisten kan foregå på flere forskellige måder: Primære kilder Sekundære kilder Fremstillinger Bøger Artikler Andre kilder Anvendt litteratur (= referencer) Anden litteratur Opdeling efter fagområde Opdeling efter emne 83

84 Referencelisten 15 En systematisk opdeling af referencelisten kan have mange fordele, men er primært til gavn for den der læser fortegnelsen i sin helhed. Derimod fungerer den meget dårligt med henvisninger i teksten der er baseret på navne. Det skyldes at der skal ledes i flere alfabeter. En undtagelse er formen med en opdeling i Anvendt litteratur og Anden litteratur. Her skal der også kun ledes i ét alfabet. Systematik kan kombineres med brug af numre, under forudsætning af at alle kilder nummereres løbende uden hensyn til den systematiske opdeling. 84

85 Referencelisten 16 Skal referencelisten ordnes alfabetisk efter navne og titler, kan man vælge mellem to forskellige former: Ingenting før noget (mellemrum er før a ) Ignorer mellemrum (anbefales!) Descartes, René De Sica, Vittorio Macdonald, George McCullers, Carson Morris, Robert Morris, William Morrison, Toni Saint-Exupery, Antione de St. Denis, Ruth Oehlenschlæger, Adam Aakjær, Jeppe Om ordning af sammensatte efternavne se senere! 85

86 Referencelisten Specielle bogstaver placeres som følger: aa alfabetiseres som å hvis det udtales som /å/ ellers efter a ae som æ hvis det udtales som /æ/, ellers som ae ü som y ; ue som y hvis det udtales som /y/ ellers som ue ä som æ ö som ø ; oe som ø hvis det udtales som /ø/ ellers som oe ß alfabetiseres som ss Bogstaver med diakritiske tegn (f.eks. á à ñ ) placeres som det tilsvarende bogstav uden (dvs. a og n ). Om rækkefølgen se næste planche.

87 Referencelisten Specielle tegn placeres i forhold til normale tegn i den angivne rækkefølge: a/á/à aa=a+a ae=a+e b c/ç d/ð e/é/è/ê/ë f g h i/ì k l/ł m n/ñ o/ó/ò/ô œ=o+e p q r s ss/ß t þ=th u/ú ue=u+e v w x y/ù/ü/ue=y z æ/ä/ae=æ ø/ö/oe=ø å/aa=å Note: Placeringen af aa, udtalt som /a/ afviger fra Retskrivningsordbogen! Se også Håndbog i Nudansk, s. 42. Alt andet lige placeres store bogstaver før små bogstaver: Karl karl

88 Referencelisten Hvis kilden skal placeres efter titel, ser man bort fra indledende småord som en, et, den, de, at, a, an, the un, une, le, la, l', les ein, eine, einer, der, die, das Hvis man mener at et navn vil blive søgt under et sådant småord, bruges de dog som ordningselement: Los Angeles El Salvador La Boutique Om småord i personnavne, se planche 108

89 Referencelisten 20 Hvis der mangler oplysninger i beskrivelsen af kilden, og de i øvrigt er kendt, kan de tilføjes i firkantet parentes: Jensen, Peter: Uforbeholdne meninger. København: Eget Forlag. [1989] Hvis oplysninger helt mangler, kan man bruge følgende forkortelser i firkantet parentes: [u.å.] (= uden årstal) eller [s.a.] (= sine anno) [u.s.] (= uden sted) eller [s.l.] (= sine loco) 89

90 Niels Erik Wille Identifikation andre former 90

91 ID-numre Der findes en række systemer til entydig identifikation af værker i forskellige medier, f.eks.: ISBN og ISBN/EAN (trykte bøger) ISSN og ISBN/EAN (trykte tidsskrifter og andre periodica) ISRC (lyd-, video- og av-optagelser) DOI (Digital Object Identifier) (elektroniske publikationer og andre lign. værker) 91

92 ID-numre Det er ikke normal praksis at angive disse numre i referencer i projektrapporter og akademiske afhandlinger 92

93 Niels Erik Wille Navne 93

94 Forfattere og andre ophavsmænd Alle værker har en eller flere ophavsmænd. De kendes under forskellige betegnelser, afhængigt af værkets art: Forfatter Komponist Redaktør Oversætter Illustrator Fotograf Maler Billedhugger Arrangør Instruktør Designer Programmør Arkitekt Kunsthåndværker 94

95 Ophavsmænd 2 95 For nogle værktyper er det ikke muligt eller ikke normal praksis at angive ophavsmandens eller ophavsmændenes rigtige navn: Værker hvor ophavet ikke er kendt (anonyme værker) Værker som fremstår som produceret af en institution, virksomhed eller organisation (korporative værker) Værker hvor ophavet går under et påtaget navn (pseudonym) Anonyme værker anføres under deres titel. Korporative værker kan anføres under navn eller titel som det falder mest naturligt (husk konsekvens). Pseudonyme værker anføres under pseudonymet.

96 Efternavn og andre navne 96 Når navne på ophavsmænd skal ordnes alfabetisk, sker det idag normalt efter efternavn (eng. surname eller last name). Men det er ikke alle navne som indeholder hvad vi forstår ved et efternavn. Derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem forskellige slags navne: Fornavn (personligt navn) Mellemnavn Efternavn (slægtsnavn og lign.) Patronymikon (søn af/datter af) Kaldenavn Tilnavn

97 Efternavne ikke for alle Skellet mellem fornavn, mellemnavn og efternavn hører egentlig den vestlige verden til. Også der har det kun været i brug i nogle hundrede år i hvert fald blandt almindelige mennesker. Betegnelserne forudsætter egentlig en bestemt rækkefølge, således at fornavne kommer først og efternavne sidst. Der findes imidlertid en del sprog som anbringer efternavnet (familienavnet) først, f.eks. ungarsk og japansk. Og tidligere havde man ikke hvad vi forstår ved et efternavn, men blot et navn med forskellige tilføjelser (patronymikon og/eller et eller flere tilnavne) 97

98 Personligt navn Eksempler på ophavmænd der anføres under deres personlige navn ( fornavn ): Aristoteles Platon Homer eller Homerus Augustin eller Augustinus Praxiteles 98

99 Kaldenavne Mange personer fra den klassiske oldtid er kendt under et enkelt navn, selvom deres fulde navn er længere. I afhandlinger og lign. er det tilstrækkeligt at bruge den korte form: Horats egtl. Quintus Flaccus Horatius Cicero egtl. Marcus Tullius Cicero Caesar egtl. Gaius Julius Caesar Indføres i alle tilfælde under og alfabetiseres efter det kendte navn: Cicero eller Cicero, Marcus Tullius 99

100 Stednavne Det var tidligere almindeligt at identificere personer ved hjælp af et personligt navn og en stedsbetegnelse: Frans af Assisi eller Francesco d'assisi Leonardo da Vinci Erasmus fra Rotterdam eller Erasmus Roterodamus Rembrandt van Rijn (fra Rhinen) Thomas Aquinas (fra Aquinuum) Indføres under og alfabetiseres efter det personlige navn. 100

101 Tilnavne Det var tidligere også almindeligt at identificere personer ved hjælp af et personligt navn og et tilnavn: Saxo Grammaticus Johannes Døberen Paulus Diaconus Thomas Becket Dante Alighieri Indføres under og alfabetiseres efter det personlige navn. 101

102 Fyrster og paver Fyrster og paver anføres under deres personlige navn, med tal eller tilnavn: Alexander den Store Louis XIV Pius IV Gustaf VI Adolf Indføres under og alfabetiseres efter det personlige navn. 102

103 Fremmede navne Navne på sprog der anbringer familienavnet først, anføres i ligefrem form (uden komma): Mao Tse Tung (kinesisk) Hokusai Kitagawa (japansk) Kurosawa Akira (japansk) Molnár Ferenc (ungarsk) Ram Mohan Roy (indisk) Indføres under og alfabetiseres efter familienavnet ( efternavnet ). 103

104 Moderne navne Moderne navne i vestlig stil alfabetiseres i kildefortegnelsen efter efternavnet, derefter fornavn(e) og eventuelle mellemnavne: Peter Palladius William Shakespeare Henrik Pontoppidan Sigmund Freud Johannes V. Jensen Når navnet inverteres, sættes der komma umiddelbart efter efternavnet: Palladius, Peter 104

105 Efternavn eller tilnavn? 105 Ved overgangen fra middelalderen til nyere tid er der skiftende praksis: Albrecht Dürer ( ) [faders efternavn] Anthony van Dyck ( ) [stednavn] Tizian (ca ) [fornavn egtl. Tiziano Vecellio] Hieronymus Bosch (ca ) [stednavn 's-hertogenbosch i Brabrant. Også kendt under navnet: Jerome van Aken] Peter Paul Rubens ( ) El Greco ( ) [Tilnavn grækeren ; egtl. Domenikos Theotocopoulos] Man følger normal praksis for navnet.

106 Sammensatte efternavne Der skelnes mellem sammensatte efternavne og mellemnavn + efternavn: Cecil Day-Lewis Harriet Beecher Stowe John Crawford Adams Steen Steensen Blicher Cai Schaffalitzky de Muckadell Geoffrey Johnson Smith 106 Ved valget af efternavn tages der hensyn til hvilket navn den pågældende er kendt under i sit hjemland.

107 Navne med bindestreg Sammensatte navne med bindestreg behandles altid som ét navn : Heinrich Müller-Breslau Hans Lykke-Seest Kaj Birket-Smith 107

108 Danske navne Danske sammensatte efternavne der ender på -sen eller Møller, behandles efter Dansk Standard som ét efternavn, uanset om der er bindestreg eller ej : Leif Becker Jensen Kai Friis Møller Robert Storm Petersen Svend Wiig Hansen Ved vurderingen af om der en tale om et mellemnavn eller et sammensat efternavn, lægges der vægt på hvordan den pågældende normalt omtales. 108

109 Patronymika Bemærk at navne på -sen/-søn eller -datter oprindeligt var et såkaldt patronymikon, altså angivelse af hvem der var den pågældendes far. Er det moderen der angives, kaldes det for metronymikon. Peder Pedersøn (søn af Peder) Stig Andersen Hvide (søn af Anders og af Hvide-slægten) Katrine Boelsdatter (datter af Boel / Bodil) Det er først efter lov af 1828 og det tilhørende cirkulære af 1856 at -sen-navne bliver til egentlige efternavne. Adelen havde dog i et vist omfang gjort sennavne arvelige efter ca

110 Patronymika 2 Patronymika findes naturligvis også på andre sprog: O'Hara (irsk: søn af Hara) MacGregor (skotsk: søn af Gregor) Palnatoke (nordisk: Toke, søn af Palna) Jakolevitj (russisk: søn af Jakolev) De irske og skotske navne har som de danske udviklet sig til slægtsnavne, og de alfabetiseres efter slægtsnavnet: Eugene O'Neill Archibald MacLeish 110

111 Patronymika 3 Islændinge og færinger har bevaret den oprindelige form af patronymika: Arnaldur Indriðason Jóhanna Haraldsdóttir Disse navne skal altså principielt alfabetiseres efter personnavnet ( fornavnet ). 111

112 Småord i navne Sammensatte efternavne der indeholder småord, behandles forskelligt fra sprog til sprog : Paul la Cour (dansk) [men: la Cour, Poul under C!] Ernst von der Recke (dansk) [von der Recke, Ernst] under R!] Walter De La Mare (engelsk) René La Bruyère (fransk) Johan Wolfgang von Goethe (tysk) Erich Vom Ende (tysk) 112

113 Fornavne Fornavne skrives så vidt muligt fuldt ud medmindre personen selv foretrækker en anden form: H.C. Andersen [Hans Christian Andersen] Johannes V. Jensen [Johannes Villum Jensen] Peter A. G. Nielsen [Peter Andreas Gjerluff Nielsen] I visse bibliografiske systemer f.eks. APA og CBE - foreskrives det at alle fornavne og mellemnavne skal forkortes til forbogstaver. Men i egne noter bør man altid så vidt muligt - notere det fulde navn. Det er let at fjerne information, men ikke at tilføje den på et senere tidspunkt. 113

114 Pseudonymer Hvis forfatteren normalt anvender et pseudonym, anføres værkerne under dette. Hvis et af navnene normalt ville fungere som et efternavn, bruges dette som ordningselement. Voltaire [Francois-Marie Arouet] Saki [Hector Hugh Munro] Captain Marryat [Frederick Marryat] Mark Twain [Samuel Langhorne Clemens] P Sørensen-Fugholm [Per Barfoed] Fuzzy [Jens Wilhem Pedersen] 114

115 Flere ophavsmænd Er der mere end 1 ophavsmand, anføres den første inverteret og de følgende retvendt, adskilt med komma. Mellem de 2 sidste skrives (i stedet for komma) & eller og. Devine, Patricia & Edward R. Hirt: Drotner, Kirsten, Klaus Bruhn Jensen, Ib Poulsen & Kim Schrøder: OBS! Nogle systemer f.eks. APA og CSE/CBE- foreskriver at alle ophavsmænd anføres inverteret. 115

116 Korporative navne Hvis en virksomhed, institution eller organisation er ansvarlig for indhold og udformning af værket, taler man om en korporativ forfatter eller ophavsmand. Navnet anføres som det står i publikationen, men indledende småord som den, det og tilsvarende ignoreres ved alfabetiseringen. De kan evt. sættes efter navnet, adskilt med et komma, hvis navnet bruges som indførslens forfatternavn: Kongelige Bibliotek, Det: Årsberetning OBS! Nogle systemer foreskriver at korporative værker indføres under titlen, altså behandles som anonyme værker.

117 Anonyme værker Anonyme værker er værker hvor man ikke kender nogen ophavsmand og heller ikke en udgivende virksomhed, institution eller organisation der kan stå som korporativ forfatter. I Danmark er det normale at forfatterangivelsen udelades og værket indføres under titlen. I de engelsktalende lande bruger man derimod typisk en joker -ophavsmand: Anon.: The Ballad of Barbara Allen. eller Anonymous: The Man of Thessalay. 117

118 Niels Erik Wille Titel 118

119 Titler De fleste værker men ikke alle har en titel: Hovedtitel Undertitel Parallel titel Alternativ titel Oversat titel Original titel Serietitel Værtsdokumentets titel 119

120 2 slags titler Man skelner mellem Titel på et værk der er udgivet selvstændigt, ikke som en del af et andet værk eller et værk som blot eksisterer i 1 eksemplar (unika) Titel på et bidrag til et andet værk: et kapitel, et digt, en artikel i et samleværk, et tidsskrift eller en avis Bidrag identificeres dels ved deres egen titel, dels ved titlen på det værk de indgår i (værtsdokumentet) Note: Mange systemer skelner typografisk mellem de to typer af titler, f.eks. med kursiv og anførselstegn 120

121 Hovedtitel og undertitel 121 Hovedtitlen er den primære titel ( navnet på værket) Hovedtitlen kan suppleres med en eller flere undertitler. De giver som regel en uddybende forklaring på værkets indhold eller mål. Både hovedtitel og undertitler hentes normalt fra værkets titelblad, eller fra den første side af et bidrag. Hovedtitel anføres altid. Man kan eventuelt udelade undertitler i bibliografiske referencer. I mange systemer sættes kolon mellem hovedtitel og undertitel. Brug af mellemrum før kolon varierer.

122 Parallelle titler Værker der udgives på 2 eller flere sprog, har normalt en titel på hvert sprog. Sådanne parallelle titler skal alle opfattes som hovedtitler og skal derfor anføres. De anføres i samme rækkefølge som i værket. Man sætter normalt en lighedstegn mellem dem: Pedersen, Kim & Anders Kidmose: Sort på hvidt : En udviklingsrapport om typografi og læselighed = In Black and White : an R&D report on typography and legibility. København: Den Grafiske Højkole

123 Serietitel Mange akademiske værker indgår i en serie, f.eks. skrifter fra et bestemt institut, eller en særlig serie udgivet af et forlag med en faglig redakør eller redaktionsgruppe. Serietitlen hjælper dels til at identificere værket, dels giver den ofte fagligt relevant information om værket. Husk at anføre nummer eller andre betegnelser for værket inden for serien! 123 Note: Der er stor forskel på hvordan serietitler markeres og placeres i den forskellige systemer.

124 Titler på bøger Den nødvendige information kan findes 3 steder: Forsiden Titelbladet Kolofonen Hvis der står forskellige ting de tre steder, foretrækkes den version der står på titelbladet, suppleret med information fra kolofonen. Forsiden er ofte præget af ting der skal fange opmærksomheden og fremme salget. Det følgende eksempel som er usædvanligt viser store forskelle mellem oplysningerne: 124

125 Forsiden: Borgerlig offentlighet Titler på bøger 2 Henimot en teori om det borgerlige samfunn 125

126 Titelbladet: BORGERLIG OFFENTLIGHED - dens framvekst og forfall HENIMOT EN TEORI OM DET BORGERLIGE SAMFUNN Titler på bøger 3 126

127 Kolofonen: Titler på bøger 4 Borgerlig offentlighet - dens framvekst og forfall 127

128 Kolofonen Titler på bøger 5 128

129 Den fulde reference: Titler på bøger 6 Habermas, Jürgen: Borgerlig offentlighet dens framvekst og forfall. Henimot en teori om det borgerlige samfund. Oversat til norsk af Elling Schwabe-Hansen, Helge Høibraten og Jon Øien. Indledning ved Helge Høibraten. (Fremads samfundsvidenskabelige serie). København: Fremad s. [Oversættelse af Strukturwandel der Öffentlichkeit. Untersuchungen zu einer Kategorie der bürgerlichen Gesellschaft ] OBS! Titlen er gengivet efter titelbladet. Angivet forskelligt på forside, i kolofon og på titelblad (jf. tidligere plancher). 129

130 Niels Erik Wille Udgave, udgivelsessted og udgivelsesår 130

131 Udgave, sted og år 131 Følgende er ligeledes centrale elementer i identifikationen af værket: Udgave: Et værk kan forekomme i forskellige varianter eller udgaver. En henvisning er altid til en bestemt udgave, bl.a. af hensyn til sidehenvisningerne. 1. udgave er altid underforstået. Sted: Det sted normalt en by hvor værket er udgivet, gjort offentligt tilgængeligt første gang osv. Er der flere udgaver, gælder stedet den aktuelle udgave. År: Det tidspunkt normalt et kalenderår hvor den pågældende udgave mv. er offentliggjort.

132 Niels Erik Wille Udgiver / Forlag 132

133 133 Udgiver / Forlag Forlaget eller en anden udgiver (f.eks. et ministerium eller et universitetsinstitut) angives som det står i værket, med følgende untagelser: Ord som Forlag, Publisher, Press, Ltd, Inc. og sønner udelades normalt, undtagen når det tjener til skelne forlaget fra en institution eller virksomhed: Hans Reitzel [Hans Reitzels Forlag] Gyldendal [Gyldendalske Boghandel] Høst [Høst & Søn] Politikens Forlag University of Chicago Press

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING

REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING REDAKTIONELLE RETNINGSLINJER FOR OPGAVESKRIVNING Januar 2007 Journalnr. 7-16-28-00-06/7330 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formål...3 Layout...3 Sideopsætning...3

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

DS/ISO 690-1 Dansk Standard/International Organization for Standardization: DS/ISO 690:2010. Version 1 Name and date system (Harvard system) Kilde:

DS/ISO 690-1 Dansk Standard/International Organization for Standardization: DS/ISO 690:2010. Version 1 Name and date system (Harvard system) Kilde: DS/ISO 690-1 Dansk Standard/International Organization for Standardization: DS/ISO 690:2010. Version 1 Name and date system (Harvard system) Kilde: DS/ISO 690: 2010 (E). Information og dokumentation Vejledning

Læs mere

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning

Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning Maj 2013 Social- og sundhedsuddannelsen Randers Indledning Hensigten med Tekniske retningslinjer for opgaveskrivning ved Randers Social- og Sundhedsskole er

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger.

Akademiuddannelser. Vejledning i kildehenvisninger. Akademiuddannelser Vejledning i kildehenvisninger. INDHOLD INDLEDNING... 3 KILDEHENVISNINGER... 3 SAMME KILDE LIGE EFTER HINANDEN:... 4 HENVISES DER TIL FLERE SIDER SKAL DER SKRIVES:... 4 CITATER... 4

Læs mere

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Ergoterapeutuddannelsens praksis - følger APA, American Psychological Association November 2007 Formålet med referencer 1 Litteraturhenvisninger (bibliografiske

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Formalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser

Formalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser Formalia for skriftlige opgavebesvarelser på erhvervsøkonomiske uddannelser Dette skrift indeholder de gældende retningslinjer til skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Retningslinjerne

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen November 2015 Professionshøjskolen UCC Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 2 2. Opgavens tekniske

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for

Læs mere

Frydenlunds manual om litteraturlister

Frydenlunds manual om litteraturlister Frydenlunds manual om litteraturlister 2 Enhver litteraturliste skal så vidt muligt følge nedenstående retningslinjer det vigtigste er dog, at der er konsekvens i litteraturlisten! Generelt Du skal så

Læs mere

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK

VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK 1999 Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygning 521, 8000 Århus C www.ifa.au.dk/ievh/bibliotek/bibliotek.dk.html Bibliotekskontoret: c 8942

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning ORIENTERING Retningslinjer for opgaveskrivning Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Juni 2014 De følgende retningslinjer gælder for alle skriftlige opgaver, der udarbejdes af studerende på Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning

Manuskriptvejledning Manuskriptvejledning Kuml-artikler Brødtekst Overskrifter skrives på separat linje med store og små bogstaver og aldrig punktum efter. Overskrifterne bør adskilles fra den foregående tekst med en blank

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r......... Redaktionelle retningslinier - for afsluttende skriftlige opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Revideret og godkendt af Landsudvalget

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet

Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Vancouver-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet. Redaktionelle retningslinier. for opgaveskrivning

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet. Redaktionelle retningslinier. for opgaveskrivning Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet Redaktionelle retningslinier for opgaveskrivning Revideret februar 2010 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 OPGAVENS

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Retningslinjer for skriftlige opgaver

Retningslinjer for skriftlige opgaver Retningslinjer for skriftlige opgaver - redaktionelle retningslinjer og brug af APA referencesystem VIA University College sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Rev. januar 2012 Indhold Indledning... 1

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning VIA University College Dato: 11. februar 2015 Journalnr.: U0272-7-01-1-13 Retningslinjer for opgaveskrivning Gældende for studerende ved Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Indhold 1.0 INDLEDNING... 1 2.0

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Ophavsret og det der ligner

Ophavsret og det der ligner Ophavsret og det der ligner Case: Sankthansaften i Byparken Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk.

Zotero er et smart værktøj til at få styr på dine referencer og litteraturlister. Zotero er gratis og på dansk. 1 Indhold: Hvorfor Zotero?... 3 Installation... 3 Firefox... 3 Installation af Zotero... 3 Registrer dig som bruger af Zotero... 4 Zotero oversigt over programmet... 4 Tilføj referencer manuelt... 5 Eksempel

Læs mere

Retningslinjer for opgaveskrivning

Retningslinjer for opgaveskrivning Retningslinjer for opgaveskrivning - gældende for studerende ved September 2013 VIA University College Jens Otto Krags Plads 3 8900 Randers C Indhold 1.0 Indledning... 1 2.0 Opgavens opbygning... 2 2.1

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Word. Strukturering, henvisninger m.m.

Word. Strukturering, henvisninger m.m. Word Strukturering, henvisninger m.m. August 2015 Strukturer dokumentet I kan tildele de forskellige dele af teksten, specielt afsnitsoverskrifter, forskellige niveauer, vha. typografi-paletten 2 Strukturer

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING

SYDDANSK UNIVERSITET INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING SYDDANSK UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet LITTERATURVIDENSKAB 2016 INFORMATION OM OPGAVESKRIVNING Vejledning i opgaveskrivning Inden du går i gang med at skrive en opgave, så læs studieordningen igennem

Læs mere

Referencehå ndtering i Word

Referencehå ndtering i Word 1 Referencehå ndtering i Word Når du skriver opgave i de nyeste udgaver af Word kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs i processen. Når du har lukket dit dokument op, klikker du på Referencer

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

I løbet af de første studieår indgår også mindre skriftlige opgaver i nogle af kurserne. Kravene til disse stilles af underviseren på kurset.

I løbet af de første studieår indgår også mindre skriftlige opgaver i nogle af kurserne. Kravene til disse stilles af underviseren på kurset. Udarbejdet af Loreta Vaicekauskienė Oversat af Stefan Anbro Seneste udgave: 09-09- 2015 Krav til skriftlige opgaver (projektopgaver, bacheloropgaver, sidefagsstuderendes afsluttende projektopgaver, specialer)

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Bibliografisk synopsis

Bibliografisk synopsis Bibliografisk synopsis 1. BREFS BREFS Bibliographie du Réalisme français en Scandinavie er udviklet gennem et intenst samarbejde i RFS-projektets bibliografigruppe bestående af: Danmark: Jane Nørgaard

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

HA-int.-uddannelsen. Vejledning i udarbejdelse af grupperapport. Engelsk, Spansk, Tysk. 2. semester

HA-int.-uddannelsen. Vejledning i udarbejdelse af grupperapport. Engelsk, Spansk, Tysk. 2. semester Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA-int.-uddannelsen Vejledning i udarbejdelse af grupperapport Engelsk, Spansk, Tysk 2. semester Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Januar 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til Word på MAC

Vejledning til Word på MAC Nyborg Gymnasium Oktober 2015/CN Vejledning til Word på MAC Indholdsfortegnelse Sådan laver du en indholdsfortegnelse 1 Sidenummerering, når udvalgte sider ikke skal nummereres 2 Henvisninger, citater

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Zotero. En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word

Zotero. En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word EN VEJLEDNING FRA UCL BIBLIOTEKET Zotero En praktisk guide - sådan henter du referencer - sådan redigerer du referencer - sådan indsætter du referencer i Word Juni 2016 Indholdsfortegnelse Tilføj/Download

Læs mere

Vejledning til upload af e-bog via web-formular på www.pubhub.dk

Vejledning til upload af e-bog via web-formular på www.pubhub.dk Vejledning til upload af e-bog via web-formular på www.pubhub.dk For at kunne foretage en dataleverance/upload, skal du have den pågældende e-bog klar i formatet PDF eller epub. Ligeledes skal du have

Læs mere

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold

Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM

Læs mere

RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html)

RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html) RefWorks version 2.0 (vejledning: http://www.refworks-cos.com/refworks/tutorials/basic.html) Indhold Hvad er RefWorks... 1 Sådan finder du program og manual... 1 Forberedelse af PC en... 2 Manuel indførsel

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Opgavens opbygning... 1 2.1. Om forside... 1 2.2. Om abstract... 1 2.3. Om indholdsfortegnelse... 2 2.4. Om opgavens indledning...

Læs mere

Opgavevejledning. Opgavens hovedelementer. Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BST)

Opgavevejledning. Opgavens hovedelementer. Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BST) Opgavevejledning Opgavens hovedelementer Jens Thorhauge Olesen (lettere redigeret af BST) Introduktion Den følgende oversigt over hovedbestanddelene i en større skriftlig opgave tilstræber at være ret

Læs mere

Vejledning i Rapportskrivning

Vejledning i Rapportskrivning Vejledning i Rapportskrivning Finn Nordbjerg Rie Nielsen Professionshøjskolen University College Nordjylland Teknologi og Business: IT Uddannelserne August 2011 1 Forord Denne vejledning er rettet mod

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac.

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac. Nordiske Studier i Leksikografi 13 (København 2015) Brug af stilark Vi vil gerne have at alle forfattere benytter den Word-fil som redaktionen har udarbejdet og sendt ud, både forfattere og redaktører

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

Litteraturhenvisninger og litteraturlister

Litteraturhenvisninger og litteraturlister Litteraturhenvisninger og litteraturlister - Harvard-formatet Kilder Litteraturhenvisninger og litteraturlister hænger uhjælpeligt sammen med kilder. Derfor er det vigtigt med en klar definition af en

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien.

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien. Hvor står hvad i bogen? Om betydningen af informationernes placering i bogen Udgiver: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside:

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Kort introduktion til Google.

Kort introduktion til Google. Google Side 1 af 10 Kort introduktion til Google.... 2 Tilpas din søgning... 2 Generelle Tips... 2 Udelukkelse af ord... 2 Brug af *... 3 Sætningssøgninger... 3 Jeg Føler Mig Heldig... 3 Avanceret søgning...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Formalia ved opgaveskrivning

Formalia ved opgaveskrivning Formalia ved opgaveskrivning Dansk-/historie-opgave (DHO) Indhold Formalia i større opgaver... 1 Tjekliste til formalia... 5 Funktioner i Word... 6 Taksonomier - opgavens niveauer (udgangspunkt i humaniora)...

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren:

I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: I løbet af dine 2 år på HF skal du skrive 2 større skriftlige opgaver indenfor rapportgenren: historie-opgave (HiO) i det 1. år Større skriftlig opgave (SSO) på 2. år. Begge opgaver er individuelle. HiO

Læs mere

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense

Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk. Kurt Bilde kub@sdu.dk. Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense PDS og PU:RE Hvem er vi? Dorte Warberg Wittus - dw@bib.sdu.dk Bibliotekar på Syddansk Universitets Bibliotek, Odense Kurt Bilde kub@sdu.dk Fuldmægtig i projektafdeling Hvorfor? Øget krav fra bevillingsgivere

Læs mere

Redaktionelle krav til skriftlige opgaver

Redaktionelle krav til skriftlige opgaver Redaktionelle krav til skriftlige opgaver Juni 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Efter- og videreuddannelsen, professionsbacheloruddannelserne og Biblioteket INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...1 2.

Læs mere

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.)

Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Vejledning til BA-projektskrivning Jura BA & HA(jur.) Bacheloropgaven er et større selvstændigt arbejde, der skal dokumentere, at den studerende kan anvende den juridiske metode i arbejdet med et bestemt

Læs mere