STYRINGSPRINCIPPER I FORSVARETS LEDELSES- OG MEDARBEJDERUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYRINGSPRINCIPPER I FORSVARETS LEDELSES- OG MEDARBEJDERUDVIKLING"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Pædagogik VUT II/L-STK 2011/2012 Kaptajnløjtnant Daniel Mortensen April 2012 STYRINGSPRINCIPPER I FORSVARETS LEDELSES- OG MEDARBEJDERUDVIKLING Omfang: ord. Side 1 af 86

2 Abstract This thesis deals with the issue of basic management principles that can be found in the governance of the public sector. They are often presented as management principles of the professionals, bureaucratic, new public management (NPM) and human relation management (HRM). The armed forces of Denmark has since the end of the Cold War been faced with significant political ambitions for developing expeditionary forces and improves resource utilization. These ambitions are being handled by the defence executive in the strategic management of the Danish armed forces. This thesis examines, which management principles the defence executive in recent time has chosen to intensify in the introduction of new management tools for leadership and employee development in the armed forces. The problem being investigated is more precisely formulated as follows: What management principles can be identified in the latest management tools around leadership and employee development issued by the defence executive. The result of the investigation can be summed up to the following bullets regarding dominating management principles in the selected management tools: Employee development tool is dominated by the Human Relations Management and New Public Management approach. Employee advancement is dominated by the bureaucratic principle. Leadership development is dominated by the Human Relation Management principle. Side 2 af 86

3 Resumé Dette speciale omhandler grundlæggende styringsprincipper, som kan genfindes i styringen af den offentlige sektor. Styringsprincipperne omtales ofte som det fagprofessionelle, bureaukratiske, new public management (NPM) og human relation management (HRM) principperne i den overordnede diskussion omkring styringen af forsvaret og øvrige offentlige institutioner. Principperne repræsenterer grundlæggende tankemønstre i organisationen, som fx bestemmer, hvad der er problemer, hvilke styringsværktøjer der kan afhjælpe disse problemer, og hvilke processer der i den forbindelse er legitime. Forsvaret er siden ophøret af den Kolde Krig blevet mødt med øgede politiske forventninger til ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse, som naturligt skaber grundlaget for den igangværende styringsdiskussion omkring forsvaret. I den forbindelse undersøger specialet, hvilke spyringsprincipper forsvarets øverste ledelse i nyere tid har valgt at forstærke ved introduktionen af nye styringsværktøjer til ledelses- og medarbejderudviklingen i forsvaret. Undersøgelsens problemstilling er konkret: Hvilke styringsprincipper kan identificeres i forsvarets nyeste styringsværktøjer omkring ledelses- og medarbejderudvikling. Formålet med undersøgelsen er, at forbinde de konkrete styringsværktøjer til de grundlæggende styringsprincipper i de offentlige institutioner, og dermed bringes de konkrete styringsværktøjer ind i den administrationspolitiske styringsdiskussion om forsvaret. I den forbindelse bidrager specialet med et nedslagspunkt på, om forsvarets nyeste tiltag understøtter udviklingen af ledelse og medarbejderne mod fx mere militærfaglighed, bureaukrati, markedsvilkår (NPM) eller humanistiske relationer (HRM). Til det formål operationaliseres Leon Lerborgs teori om styringsparadigmer i den offentlige sektor. Lerborgs teoretiske betragtninger bygger på virkelighedens styringsforståelse, som suppleres med teorier fra en række videnskaber. Uden at hans teori betragtninger kan anses for et selvstændigt videnskabsteoretisk grundlag. Lerborgs virkelighed omkring styringsforståelse er opbygget gennem et erhvervsforløb som konsulent, direktør og Side 3 af 86

4 embedsmand i kommuner, regioner, styrelser og ministerier, som suppleres med en bred teoretisk interesse og underviser erfaring fra mange uddannelsesinstitutioner. Specialet benytter sig af en case baseret tilgang til identifikation af styringsprincipper i forsvaret nyeste styringsværktøjer omkring ledelse- og medarbejderudvikling. Det empiriske grundlag er kvalitativt udvalgte styringsdokumenter fra forsvaret, som undersøges gennem udledte variabler og generelle karakteristika fra Lerborgs teori betragtninger. Identifikationen af styringsprincipperne i de udvalgte dokumenter forenkles og sammenfattes gennem delkonklusioner til besvarelse på undersøgelsens problemformulering. I forbindelse med Forsvarsforliget oplever forsvaret en betragtelig reformering, der i dag også fremhæves, som en skelsættende periode for forsvaret. Forsvarets øverste ledelse introducerer i den forbindelse nogle markante styringsværktøjer til at understøtte udviklingen af forsvaret. Specialet undersøger de to styringsværktøjer, som understøtter ledelse- og medarbejderudviklingen i forsvaret. Forsvarets Kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) understøtter direkte medarbejderudvikling og forsvarets Ledelsesgrundlaget (LG) understøtter ledelsesudviklingen i forsvaret. Både FOKUS og LG fremstår meget fleksible og intelligente i forhold til at kunne understøtte en dynamisk medarbejderudvikling og ledelsesfunktion, som situationsbestemt kan understøtte de dominerende styringsprincipper i den offentlige sektor. Alle de dominerende styringsprincipper kan identificeres med forskellig vægtning på forskellige områder af forsvarets styringsværktøjer for ledelses- og medarbejderudvikling. Men karakteristika fra det fagprofessionelle og bureaukratiske styringsprincip kan kun genfindes i FOKUS og LG visuelle indpakning og præsentation, som, jeg ser, understøtter værktøjernes legitimering og dermed anvendelse i en fagprofessionel og bureaukratisk organisation. Side 4 af 86

5 De egentlige styringsprincipper i forsvarets nyeste styringsværktøjer indenfor ledelses- og medarbejderudvikling kan forenkles til følgende beskrivelse: Medarbejder kompetenceudviklingen er domineret af Human Relation Management og New Public Management princippet. Medarbejder avancement er domineret af det Bureaukratiske princip. Ledelsesudviklingen er domineret af Human Relation Management princippet. Med baggrund i specialet vil jeg fremhæve følgende pointe. Specialets styringsprincip perspektiv kan bidrage til at forbinde de eksisterende og fremtidige styringsværktøjer til den administrationspolitiske diskussion. Dermed kan den politiske og overordnede styring af forsvaret mere konkret inddrage de enkelte styringsværktøjer i overvejelserne omkring at møde de politiske forventninger til ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. Et bidrag til den administrationspolitiske diskussion bør bygge på en konkret afdækning af de mest dominerende styringsværktøjer i forsvaret og deres tilhørende styringsprincipper. Denne afdækning kan være udgangspunkt for en efterfølgende justering af forsvarets styringsmiks gennem fjernelse, ændring eller tilførsel af styringsværktøjer i forsvaret. Side 5 af 86

6 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Problembehandling Problemformulering Teori Teorivalg Teorikritik Teori opsummering Begreber Metode Empiri Afgrænsning Operationalisering af Leon Lerborgs styringsprincipper Det fagprofessionelle styringsprincips, generelle karakteristika Syn på ledelse Syn på medarbejderen Syn på udvikling Bureaukratiske styringsprincipper, generelle karakteristika Syn på ledelse Syn på medarbejderen Syn på udvikling New Public Management (NPM) styringsprincipper, generelle karakteristika Syn på ledelse Syn på medarbejderen Side 6 af 86

7 Syn på udvikling Human Relations Management (HRM) styringsprincipper, generelle karakteristika Syn på ledelse Syn på medarbejderen Syn på udvikling Analyse: Identifikation af styringsprincipper i styringsværktøjerne FOKUS styringsprincipper Landkortet over styringsprincipper Fagprofessionelle styringsprincip Bureaukratiske styringsprincip NPM styringsprincip HRM styringsprincip Delkonklusion FOKUS Ledelsesgrundlagets styringsprincipper Fagprofessionelle styringsprincip Bureaukratiske styringsprincip NPM styringsprincippet HRM styringsprincippet Delkonklusion LG Vurdering af det teoretiske redskab Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: Begreber og forkortelser Side 7 af 86

8 1. Indledning Forudsætningerne for militær magtanvendelse er fundamentalt ændret siden Anden Verdenskrig, som den sidste egentlige industrikrig mellem stater. Introduktionen af atomvåben og samfundsudviklingen i særligt de vestlige stater og Rusland har bl.a. medført denne ændring, som er blevet tydeligere i forbindelse med konflikterne efter den Kolde Krig. De internationale operationer efter den Kolde Krigs afslutning har vist sig at indeholde ganske anderledes opgaver for de væbnede styrker, end de opgaver, som er traditionelt forbundet med forsvaret af landet mod tilsvarende militære styrker. I nutidens internationale operationer skal de militære styrker ikke blot kæmpe og vinde over en modstander i konventionel 1 forstand, men også ofte samtidig kunne understøtte et overordnet anderledes og bredere politisk mål om etableringen af en stat, befolkningsvelfærd, økonomisk aktivitet, og udbredelse af værdier som demokrati og respekt for menneskerettigheder. Det er nye resultater, der politisk forlanges af indsættelsen af væbnede styrker. I forsvaret oplever jeg ofte en diskussion mellem fastholdelse af den militærfaglige tyngde på konventionelle krige og behovet for at udvikle fagligheden til anvendelse af væbnet styrker i nutidens internationale operationer. Den samme diskussion kan genfindes på det politiske niveau i forbindelse med forhandlingerne om forsvarsforliget. Siden afslutningen af den Kolde Krig har forsvarsforligene indeholdt en øget tyngde på de moderne internationale operationer og mindre på konventionelle krige. Dermed udsættes den militærfaglige profession i større grad for et politisk ønske om udvikling i forhold til de nye opgaver for forsvaret. Men det er ikke det eneste område, hvor politikkerne forventer udvikling i forsvaret. Forsvaret har gennem de senere år været igennem mange effektiviserings- og rationaliseringstiltag, som ofte går under samlebetegnelsen New Public Management. Det er en udvikling i Forsvaret, som også kan genfindes ved andre offentlige institutioner. 1 Se bilag 1 Side 8 af 86

9 I forbindelse med tiltagene er der også blevet indført nye styringsværktøjer i forsvaret, som f.eks. Forsvarets Virksomhedsmodel, Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap) 2 og Dansk Forsvars Managements- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Der er ikke udsigt til et ophør i de politiske forventninger til udvikling - tværtimod. Som opfølgning på regeringsgrundlaget af oktober 2011 er der nedsat en arbejdsgruppe i forsvarsministeriet, som skal fremkomme med forskellige modeller for en grundlæggende ændret struktur for ledelsen af forsvaret. Ledelsen skal moderniseres, så den tilpasses fremtidens krav i forhold til en koordineret og effektiv ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse (Forsvarsministeriet, 2011). Ved et kort blik i pressens dækning af de politiske vinde omkring forsvarets fremtid udtrykker både Holger K. Nielsen og Forsvarsministeren, Nick Hækkerup interesse for forsvaret. Her vil jeg blot fremhæve et par pointer fra pressens dækning. Holger K. ønsker et forsvar, hvor innovation og effektiv økonomistyring går hånd i hånd (Nielsen, 2011), (Andersen F. E., 2011). Zenia Stampe fra de Radikale udtrykker det således Vi skal virkelig reformere Forsvaret og se på dansk sikkerhedspolitik fremover (Nielsen, 2011). Jeg har gennem mine arbejdsmæssige relationer til sagsbehandlere og ledere i Forsvarsministeriet fået et indtryk af, at der pågår en nærmest løbende administrationspolitisk diskussion om styringen af forsvaret. Diskussionen handler om, hvordan forsvaret fra ministeriet og forsvarets øverste niveau kan styres mod indfrielse af de politiske forventninger til ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. I diskussionen indgår helt overordnede styringsbetragtninger om fx strammere bureaukratisk styring, positionen og relevansen af den militærfaglige rådgivning, udlicitering og indsættelsen af civile erhvervsledere samt styring efter etiske og moralske værdier. Begrebet administrationspolitik dækker over den politik, som ligger til grund for styringen af administrationen. Hvor administration indenfor den Offentlige sektor ofte betegnes som forvaltning, der leverer en service til staten og dens borgere (sundhed, undervisning, sikkerhed eller international indflydelse). 2 Se bilag 1. Side 9 af 86

10 Min egen undren tager udgangspunkt i det skitserede billede af de fortsatte politiske krav om udvikling af forsvaret. Hvor jeg finder det interessant at undersøge, hvordan forsvarets øverste ledelse i nyere tid har valgt at styre mod disse udfordringer. Det skal dog være en undersøgelse, som jeg efterfølgende kan relatere til diskussionen ved kollegaerne i det administrativpolitiske miljø. Forsvaret er en organisation med mange medarbejdere og ledelsesniveauer, som dagligt former forsvarets ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. Der er efter min opfattelse skabt en ånd og kultur i forsvaret over flere hundrede år, som dagligt er en del af beslutningsgrundlaget for forsvarets medarbejdere (ledere og menige) og dermed grundlag for ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. Derfor kan ingen regler, økonomisystemer eller organisationsforandringer efter min mening, alene skabe grundlaget for en bedre ressourceudnyttelse eller opgavevaretagelse. I overensstemmelse med det politiske fokus mener jeg også, at ledelsesaktiviteten i forsvaret er et væsentligt indsatsområde for udvikling af forsvaret. Forsvarets udvikling af ledelse er derfor et vigtigt område for den undersøgelse, som jeg også vil understøtte med forsvarets udvikling og bedømmelse af medarbejderne. Medarbejderne er interessante i dette perspektiv, fordi de i min optik alle bidrager til ledelse og udviklingen af forsvaret. Det er dermed interessant at undersøge, hvordan forsvarets øverste ledelse i nyere tid har valgt at styre ledelses- og medarbejderudviklingen. Undersøgelsen giver mening for mig, hvis den identificerer nogle overordnede styringsprincipper for offentlige institutioner, som relaterer sig til de administrationspolitiskestyringsdiskussioner om forsvaret. Her tænker jeg på om forsvarets nyeste tiltag understøtter udviklingen af ledelse og medarbejderne mod fx mere militærfaglighed, bureaukrati, markedsvilkår eller humanistiske relationer. Genstanden for min undren er derfor de nyeste styringsværktøjer, som forsvarets øverste ledelse har indført med henblik på udviklingen af ledelsesaktiviteten og medarbejderne. De nyeste styringsværktøjer undersøges med henblik på at identificere nogle overordnede styringsprincipper, som er gældende i de offentlige institutioner. Side 10 af 86

11 Undersøgelsens empiri er udvalgt kvalitativt med henblik på at belyse disse styringsværktøjer. Empirien er dokumenter, som enten er selvstændige styringsværktøjer eller beskriver styringsværktøjer indenfor udviklingen af ledelsesaktiviteten og medarbejderudvikling i forsvaret Problembehandling Det handler overordnet om at undersøge hvilke offentlige styringsprincipper, som er dominerende i forsvarets nyeste tiltag indenfor udviklingen af ledelse og medarbejderudvikling. Jeg er blevet inspireret af de administrationspolitiske styringsdiskussioner omkring forsvaret og den offentlige sektor, som indeholder nogle overordnede betragtninger om styringsprincipper, der kendetegner forskellige variationer i styringen af de offentlige institutioner. Med styringsprincipper tænker jeg på nogle generelle principper, som de enkelte styringsværktøjer, metoder og organisationsformer bekender sig til. Principperne understøtter hver deres opfattelse af god ledelse, hvordan tilliden til den offentlige sektor og dens ydelser sikres, hvad der er god og dårlig adfærd i organisationen, samt hvordan innovation/udvikling understøttes. Principperne anviser også, hvordan grundlæggende tankemønstre i organisationen fx bestemmer, hvad der er problemer, hvilke styringsværktøjer der kan afhjælpe disse problemer, og hvilke processor der i den forbindelse er legitime. For at udfolde undersøgelsens forståelse af forskellige typer styringsprincipper bringes her to forenklede eksempler på henholdsvis de bureaukratiske og humanistiske (Human Relations Managent HRM ) styringsprincipper. Et bureaukratisk styringsprincip bygger eksempelvis på embeder (stillinger), der har pligt til at udføre forskellige opgaver. Der er tale om en organisatorisk arbejdsdeling, som præges af bestemmelser, love og formelle processor som styringsteknologi. Et udbredt beslutningsrationale i den type styringstænkning er funderet i lov/ulovlig eller tilladt/forbudt udfaldsrum i forhold til de politisk godkendte bestemmelser og love, som skaber en høj Side 11 af 86

12 grad af forudsigelighed og kontrol med organisationen. Denne type styringsprincip skaber sin helt særlige hierarkiske embedsmandskultur, som styrer organisationens beslutninger og dermed produktion af tjenesteydelser. Helt anderledes er det eksempelvis for et HRM styringsprincip, der er orienteret mod ledernes værdier og normsæt som grundlag for deres beslutningsrationale. I et foranderligt opgavemiljø styres organisationens beslutning af beslutningstagernes indre kulturelle og værdibaserede kompas for problemløsning og beslutninger. Baggrunden for undersøgelsen er min undren over, hvilke grundlæggende styringsprincipper forsvarets øverste ledelse forstærker ved indføringen af nyeste styringsværktøjer omkring ledelses- og medarbejderudvikling. Med afsæt i undersøgelsens undren og ovenstående problembehandling fremsættes efterfølgende undersøgelsens problemformulering Problemformulering Hvilke styringsprincipper kan identificeres i forsvarets nyeste styringsværktøjer omkring ledelses- og medarbejderudvikling Teori I forhold til problemformuleringen og problembehandlingen afdækkes her guiden for og valg af teorigrundlag til undersøgelsen. Efterfølgende afdækkes valgets afledte begrænsninger for undersøgelsens kvalitet. Undersøgelsens emneområde er identifikation af styringsprincipper for udvalgte styringsværktøjer i forsvaret. Forsvaret opfattes i denne henseende som en offentlig institution. Styring og ledelse af de offentlige institutioner har været genstand hos mange forskere og forfattere. En guide for min teoriudvælgelse er undersøgelsens fokus på grundlæggende styringsprincipper for den offentlige sektor Teorivalg Min søgen har været efter en ledelses- og organisationsteoretiker, som har fokus på de overordnede styringsprincipper for organisationer og helst indenfor offentlige institutioner. Side 12 af 86

13 Styringsparadigmer i den offentlige sektor (2010) af Leon Lerborg opfylder disse kriterier. Lerborg identificerer 4 dominerende styringsparadigmer 3 (bureaukratiske, fagprofessionelle, new public management og det humanistiske) i den offentlige sektor. På det konkrete niveau henføres bestemte styringsværktøjer og styringskarakteristika til de enkelte principper. På det mere abstrakte niveau føres hvert princip tilbage til filosofiske og socialteoretiske grundpositioner. Styringsprincipperne samler en række grundlæggende antagelser, normer og modeller, som binder praktiske styringsværktøjer sammen i større grundlæggende styringsforståelser. Med begrebet styringsværktøjer 4 mener Lerborg alle de virkemidler, der anvendes for at styre den offentlige sektor: Regler, organisationstyper, hierarki, benchmarking, værdibaseret ledelse, teambuilding, osv. D human para Menneske f D B paradigme I figur 1. er principperne samlet omkring to akser, som angiver nogle generelle kendetegn ved principperne. Det humanistiske også benævnt Human Relation Management (HRM) 3 Herefter anvendes begrebet styringsprincip i stedet for styringsparadigme af hensyn til læsevenligheden. Begrebet uddybes senere. 4 Lerborg bruger begrebet styringsteknologi, som konsekvent i denne undersøgelse er udskiftet med styringsværktøj af hensyn til den umiddelbare forståelighed. Side 13 af 86

14 princippet og New Public Management (NPM) princippet repræsenterer fornyelse/forandring, som er indikeret på y-aksen. De to traditionelle principper er det professionelle og det bureaukratiske princip. X-aksen repræsenterer system menneske dimensionen, hvor HRM og det professionelle princip har fokus på det, som organisationsteorierne kalder blød styring. Ved begge er det organisationens medarbejdere (ledere og menige), som er i fokus. Modsat på x-aksen er de to principper, som bekender sig til hårde styreformer, som har fokus på henholdsvis orden og effektivitet. Begrebet paradigme blev gjort til et videnskabsteoretisk grundbegreb af videnskabshistorikeren Thomas Kuhn ( ). Gennem Kuhns undren over den manglende uenighed om fundamentale spørgsmål i naturvidenskaberne i forhold til de evindelige diskussioner i socialvidenskaberne, nåede han frem til begrebet paradigme. Paradigmer udgør grundlæggende mønstre eller logikker bag videnskabelige praksis og er den struktur, der forener et videnskabeligt felt til en relativt homogen enhed. Paradigmer er således en fælles måde at tænke på, og de bestemmer, hvilke typer af spørgsmål man overhovedet kan tænke sig at beskæftige sig med, og hvilke typer af spørgsmål der er legitime. Kuhn taler om en videnskabelig revolution, som er en krise, hvor et paradigme afløser et andet et paradigmeskifte (Lerborg, 2010, s ). Kuhns udgangspunkt var det videnskabelige univers, som noget der styrer den videnskabelige tænkning, teoriudvikling og modeller mv. I lighed med Kuhn s betragtninger om det videnskabelige univers repræsenterer styringsprincipperne hver deres univers af grundlæggende tankeformer, der er indflettet i en social virkelighed (Lerborg, 2010, s. 34). Principperne er altså tilnærmede modeller for, hvordan grundlæggende tankemønstre i den sociale praksis bestemmer, hvad der er problemer, hvilke styringsværktøjer der kan afhjælpe disse problemer, og hvilke processer der i den forbindelse er legitime m.v. Eksempelvis vil et bureaukratisk tankemønster finde problemer, hvor der optræder forskelligartede ydelser/handlinger, som kan effektiviseres gennem standardisering (ens Side 14 af 86

15 behandling). Løsningen vil ofte være at oprette en organisation til at levere ydelsen og styre standardiseringen gennem regler og procedurer (styringsværtøjer). De tilnærmede modeller principper for de grundlæggende tankemønstre anlægger en række perspektiver, som betragter organisationer og deres måde at blive styret på. Principperne udgør jf. Lerborg en forståelsesramme for analyse af enkelte styringsværktøjer, som dermed kan sættes i perspektiv med eks. organisationens strategi og øvrige styringsteknologier (Lerborg, 2010, s ( )). Formålet med beskrivelsen af styringsprincipperne er jf. Lerborg bl.a. at bidrage til den administrationspolitiske styringsdiskussion omkring styringen af den offentlige sektor generelt. Lerborgs betragtninger omkring styringsprincipper, som en fælles mængde for en række praktiske og teoretiske karakteristika ved tilhørende styringsværtøjer, understøtter undersøgelsens mål om at have fokus på nogle generelle styringsprincipper i den offentlige sektor Teorikritik. I det efterfølgende vil jeg kigge kritisk på Lerborgs betragtninger med henblik på at forbedre teorianvendelsen, afgrænse undersøgelsen og afdække forbehold i forbindelse med undersøgelsens konklusion. Generelt Bogens epilog, som er skrevet af kommunaldirektør Klaus Majgaard, cand.scient.adm., danner baggrund for en generel kritik af Lerborgs betragtninger. Majgaard stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, om nogen overhovedet kan stille sig uden for landskabet af de filosofiske og socialteoretiske grundpositioner og betragte deres indflydelse og andel i de forskellige styringsprincipper. Lerborg anerkendes for skabelsen af et landkort med de forskellige styringsprincipper og deres karakteristika, som på et konkret niveau henføres til styringsværktøjer. Side 15 af 86

16 Lerborg henfører også på et mere abstrakt niveau styringsprincipperne til socialfilosofiske og organisationsteoretiske grundpositioner. Her forbindes de fire styringsprincipper på det mest abstrakte niveau til fx Burrel og Morgans (1979) fire socialfilosofiske grundparadigmer og politiske ideologier. Eksempelvis forbindes det bureaukratiske princip til socialismen og filosofitraditionen rationalisme, logik pligtetik. Efterfølgende fortsættes forbindelsen til udvalgte organisations- og ledelsesteoretikere som Henry Mintzberg og Adizes. Bureaukratiet forbindes fx her til Adizes Administartor rolle og Mintzbergs Maskinbureaukrati (Lerborg, 2010, s ). Lerborgs forsøg på at matche styringsparadigmer og filosofier møder kraftig kritik. Denne del af Lerborgs betragtninger anvendes ikke i denne undersøgelse, som har fokus på forbindelsen mellem styringsværktøjer og landskabet med forskellige styringsprincipper og deres karakteristika. Mit samlede indtryk af Lerborgs bog er, at hans betragtninger bygger på virkelighedens styringsforståelse (hans og medforfatteres), som suppleres med teorier fra en række videnskaber. Uden at metoden og dermed bogen kan anses for et selvstændigt videnskabsteoretisk grundlag. Jeg vurderer, Lerborgs betragtninger omkring styringsprincipper og eventuelt bagvedliggende filosofier, politiske ideologier, organisations- og ledelsesteoretikere m.v., som ikke egnet teorigrundlag for denne type undersøgelse. Men jeg vurderer Lerborg tilstrækkelig akademisk som teorigrundlag for undersøgelsen, da jeg i denne undersøgelse udelukkende anvender betragtningerne om styringsprincipper og deres karakteristika, som anerkendes i epilogen. Specifikt på styringsværktøjer Jeg vil bruge et andet teoriperspektiv omkring styringen af den offentlige sektor til at placere mig udenfor for Lerborgs teori og betragte den kritisk. Dermed er det enklere at placere sig selv udenfor den teori (Lerborg), som man netop har fokuseret på. Den anden betragtningsvinkel skal gerne kunne virke som en teoretisk modstilling til teorien, der ønskes kritisk undersøgt (Høpner & mfl., 2010). Side 16 af 86

17 Men først afdækkes kort Lerborgs teoretiske retning i forhold til styringsværktøjer. Dermed dannes grundlaget for at finde en modstillingsteori, hvorfra Lerborgs teori kan betragtes kritisk. Lerborg argumenterer for, at enhver organisation skal have sin egen unikke kombination af styringsprincipper, som er repræsenteret gennem anvendelse af de forskellige princippers styringsværktøjer i et unikt styringsmiks (Lerborg, 2010, s. 255). Det betyder f.eks., at medarbejderne på samme tid skal anvende styringsværktøjer fra både det bureaukratiske princip (regler/bestemmelser) og værktøjer fra personelrelationelle princip (værdibaseret ledelse) som styringsgrundlag for deres beslutninger. Ved en ukritisk anvendelse af Lerborgs betragtninger skulle begge styringsværktøjer gennem deres anvendelse bidrage med hver deres principmæssige karakteristika til organisationens samlede styringsmiks. Lerborg kigger på styringsværktøjerne gennem et mere abstrakt niveau, nemlig landkortet med styringsprincipper og deres tilhørende karakteristika. Jeg vil nu betragte styringsværktøjerne fra et modsatrettet niveau, med henblik på kritisk at betragte forbindelsen mellem styringsværktøjerne og styringsprincipperne. Kritisk modstillingsperspektiv om styringsværktøjer Her stiller jeg mig i en anden betragtningsvinkel i forhold til styringsværktøjer for at placere mig udenfor Lerborgs betragtninger, som ønskes kritisk belyst. Til dette formål anvendes nogle betragtninger af forsker og skribent Professor, Ph.d. Niels Åkerstrøm fra Copenhagen Business School (CBS), Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Åkerstrøm har også stillet skarpt på styringen af den offentlige sektor. Men modsat Lerborgs tilgang til styringsteknologier, som går gennem styringsprincipperne, kigger Åkerstrøm på styringsværktøjernes påvirkning af hinanden. Dermed betragtes styringsværktøjer fra deres praktiske møde med virkeligheden i de offentlige institutioner og ikke fra Lerborgs mere abstrakte niveau. Værktøjernes påvirkning af hinandens praktiske funktion går gennem f.eks. medarbejderen, som anvender værktøjerne til styring af sine beslutninger. Side 17 af 86

18 Åkerstrøm argumenterer for, at styringsværktøjerne ikke er uskyldige. De styrer betingelserne for, hvordan medarbejderen kan styre og hvad der kan styres på. Hvis man eksempelvis står med en hammer i hånden, så består verdenen pludselig af søm. Medarbejderen kan bestemme, hvad hammeren skal slå på (hvordan slå / ikke slå), og medarbejderens fokus er rettet mod at finde søm til hammeren (hvad der kan styre på nedslåningen af søm). Man ser det, styringsteknologierne tillader én at se. Og mens man er i gang med at styre, ser man ikke det, styringsteknologierne ikke gør synligt. Styringsredskaber er generelt iagttagelsesværktøjer, der stiller en bestemt forskel 5 til rådighed, hvormed der kan styres. Dermed begrænses også medarbejderens mulighed for at styre (Andersen & Thygesen, 2007). Et eksempel fra Åkerstrøm er forskellen mellem Benchmarking og SWOT styringsteknologierne. Med Benchmarking kan organisationen iagttage sig selv som afvigende fra andre succesfulde organisationer (forskellig), men med idealet om at komme til at ligne dem (ens). Med SWOT-analysen er det omvendt. For med dette redskab er formålet at skille sig ud fra andre organisationer (forskellig), for at kunder kan lægge mærke til ens særlige kompetencer, der helst ikke skulle flyde sammen med konkurrenternes (ens). Beskrevet gennem en skibsmetafor som billede på organisationen bliver pointen klar. Med Benchmarking bliver det muligt at styre og bevæge skibet fra at være forskellig fra de andre til at ligne de andre. Med SWOT bliver det omvendt muligt at bevæge skibet fra at ligne de andre til at være forskellig derfra. De to styringsværktøjer her indsnævrer medarbejderens fokus, gennem hvad de stiller skarpt på. Dermed indsnævres medarbejderens handlerum, da værktøjerne implicit angiver den rigtige kurs. Medarbejderens handlerum formindskes med andre ord hver gang, der tilføres et nyt styringsværktøj. Eksemplet viser, at værktøjerne i princippet helt kan fjerne handlerummet, da teknologierne er modsatrettede. Jf. Åkerstrøm vil en medarbejder i den praktiske verden typisk ikke vælge at styre efter både Benchmarking og SWOT. Den ene teknologi vil derfor ikke blive anvendt efter hensigten. Dermed ophæver styringsværktøjerne hinanden og et eller flere værktøjer kan helt blive neutraliseret. 6 5 Forskellen mellem det målt med styringsredskabet og den ønskede tilstand. 6 Strength, Weaknesses, Opportunities and Threats Side 18 af 86

19 Når styringsværktøjerne påvirker hinanden i den grad som her skitseret, bidrager de ikke længere med deres principmæssige karakteristika til organisationens samlede styringsmiks., som Lerborg forudser. Hvis et styringsværktøj med andre ord ikke virker, som det er designet, fordi det er blevet neutraliseret i sit møde med andre styringsværktøjer. Så kan det heller ikke bidrage til organisationen med de tilhørende styringsprincipkarakteristika fra fx det bureaukratiske eller HRM princippet, som Lerborg foreskriver. Dermed nedbrydes forbindelsen mellem de enkelte styringsteknologier og deres overordnede styringsprincipper af deres praktiske sameksistens med andre styringsværktøjer. Hvad betyder det for anvendelsen af Lerborgs betragtninger i denne undersøgelse? Forsvarets styringsværktøjer omkring ledelse og personeludvikling, som undersøgelsen fremhæver, udtager jeg uden respekt for deres styringsmæssige omgivelser i form af omgivende styringsværktøjer. I Åkerstrøms perspektiv betyder det, at styringsværktøjerne praktisk kan blive anvendt i en kontekst med andre styringsværktøjer, hvor deres funktion og effekt på ledelses- og personeludvikling ikke understøtter de grundlæggende styringsprincipper bag værktøjerne. Med andre ord så er der her tale om en teoretisk undersøgelse af udvalgte styringsværktøjer i forhold til Lerborgs grundlæggende styringsprincipper. Hvor undersøgelsen ikke inddrager de andre styringsværktøjer, som de udvalgte værktøjer i praksis virker sammen med. Dermed er det usikkert om styringsværktøjerne påvirker forsvarets styring med de identificerede overordnede styringsprincipper, som undersøgelsen påviser teoretisk. Det er en usikkerhed ved undersøgelsen, som kan reduceres ved at undersøge de faktiske styringsmæssige omgivelser for værktøjerne. Undersøgelsen vil ikke inddrage en faktisk afklaring af de styringsmæssige omgivelser for styringsværktøjerne grundet undersøgelsens tidsmæssige og omfangsmæssige begrænsninger. Side 19 af 86

20 Undersøgelsens konklusion må derfor tage forbehold for denne usikkerhed, som opstår ved anvendelsen af Lerborg til en teoretisk identifikation af grundlæggende styringsprincipper i de udvalgte styringsværktøjer Teorikritikken førte til en afgrænsning af undersøgelsen og afdækning af et forbehold ved undersøgelsens konklusion Teori opsummering. Lerborgs teori om styringsprincipper blev valgt med baggrund i undersøgelsens problemfokus på identifikation af nogle overordnede styringsprincipper i udvalgte styringsværktøjer i forsvaret, som er gældende i de offentlige institutioner. Lerborgs styringsprincip betragtninger understøtter ligeledes mit personlige mål om at kunne relatere undersøgelsen til de igangværende administrationspolitiske diskussioner om styringen af forsvaret Begreber Undersøgelsens tema er styring af forsvaret i en tid med politiske krav om udvikling af forsvaret mod bedre ressourceudnyttelse og opgavevaretagelse. Hvor der stilles skarpt på forsvarets nyeste styringsværktøjer for udviklingen af ledelsen og medarbejderudviklingen. Jeg finder det vigtigt at skabe et fælles udgangspunkt for nogle nøglebegrebers anvendelse. Styringsprincipper/-paradigmer Styringsparadigme begrebet er et anerkendt begreb for et samlet sæt af anskuelser og normer der ligger bag ved og bestemmer de fremherskende teorier og metoder inden for et bestemt (videnskabeligt) område 7. Af hensyn til læsevenligheden anvendes begrebet styringsprincip i denne undersøgelse. Styringsprincip begrebet virker mindre akademisk og mere praktisk og funktionelt end styringsparadigme begrebet,hvilket understøtter undersøgelsen fokus på Lerborgs mindre abstrakte anvendelse mellem styringsprincipper og styringsværktøjer. 7 Side 20 af 86

21 Med begrebet styringsprincip menes der i stor udstrækning det samme som Lerborgs beskrivelse af begrebet styringsparadigme: - Nogle grundlæggende antagelser, normer og moddeller, som binder praktiske styringsopfattelser sammen i et større tankemønster. Styringsprincipperne afgør, hvad vi anser for at være rigtige synspunkter, gode teorier, lovende interessefelter, legitime metoder, effektive styringsværktøjer m.v. Det handler om de grundlæggende styringsforståelser, der eksisterer i den offentlige sektor generelt, og som ligger bag de enkelte styringsværktøjer. - Styringsværktøjer En fælles betegnelse for alle de virkemidler, der anvendes for at styre den offentlige sektor: Regler, hierarki (organisationer), benchmarking, værdibaseret ledelse, teambuilding, coaching, uniformer osv Metode Med udgangspunkt i problemformuleringen og problembehandlingen fastlægges herefter undersøgelsens metodiske tilgang. Undersøgelsen benytter sig af en case baseret tilgang til identifikation af styringsprincipper i forsvaret nyeste styringsværktøjer omkring ledelse- og medarbejderudvikling. Det empiriske grundlag er kvalitativt udvalgte styringsdokumenter fra forsvaret, som undersøges gennem udledte variabler og generelle karakteristika for Lerborgs overordnede styringsprincipper. Identifikationen af styringsprincipperne i de udvalgte dokumenter forenkles og sammenfattes gennem delkonklusioner til besvarelse på undersøgelsens problemformulering. Side 21 af 86

22 En grafisk fremstilling af undersøgelsens flow ser således ud: styringsparadigmer til undersøgelsesvariabler styringsprincipper i de kvalitativt udvalgte dokumenter med delkonklusioner sammenfattes til en besva problemformuleringen. og dens resultat. Figur 2 Operationaliseringen af Lerborgs styringsprincipper: Metoden for operationaliseringen af Lerborgs betragtninger beskrives her, hvorefter den egentlige operationalisering finder sted i kapitel 2. Med udgangspunk i Lerborg beskrives styringsprincipperne for Bureaukratiet, Fagprofessionelle, New Public Management (NPM) og Human Relation Management (HRM) sekventielt. Jeg har valgt at operationalisere styringsprincipperne i to niveauer, som består af et overordnet betragtningsniveau med et bredt fokus og et underliggende niveau med et smallere fokus. Se Figur 3Figur 3 Det gøres for at kunne betragte empirien med baggrund i en generel forståelse af de enkelte styringsprincipper og deres karakteristika samt specifikke variabler, som mere direkte relaterer sig til undersøgelsens problemfelt. Side 22 af 86

23 Principperne repræsenterer nogle helt grundlæggende normer og anskuelser, som let afskæres i indsnævringen af perspektiv til konkrete variabler som fx princippets opfattelse af ledelse. Jeg mener derfor, at det kan være en fordel at fastholde et bredere perspektiv på empirien, som på et mere overordnet plan giver mulighed for at genfinde de enkelte principper i empirien. karakteristika ved styringsprincipperne Figur 3 Jeg har valgt at anvende følgende variabler som fælles fokuspunkt i alle styringsprincipper. - Generelle karakteristika ved styringsprincipperne. Her beskrives paradigmernes historiske perspektiv og deres generelle karakteristika, som giver et billede af paradigmernes grundlæggende normer, anskuelser og tilhørende styringsværktøjer. - Ledelse. De fire principper har hver deres opfattelse af, hvad ledelse er og bør være (god ledelse). Variablen understøtter direkte undersøgelsens fokus på styringsværktøjer, som understøtter udvikling af ledelse i forsvaret. - Medarbejdere. På samme måde som ledelse, har principperne også hver deres opfattelse af gode medarbejdere (ledere/menige). Variablen understøtter direkte Side 23 af 86

24 undersøgelsens fokus på styringsværktøjer, som understøtter medarbejderudvikling i forsvaret. - Innovation. Variablen belyser de forskellige princippers bud på, hvordan innovation bør foregå. Undersøgelsens formål er at belyse, hvordan forsvaret imødekommer nye udfordringer, der til en vis grad forudsætter udvikling eller innovation. Der kan derfor være en vis sandsynlighed for at genfinde innovationskarakteristika fra et eller flere af de fire grundprincipper i undersøgelsens empiri Empiri Nedenfor er beskrevet grundlaget for den kvalitative udvælgelse af dokumenterne. Hvorefter de udvalgte styringsværktøjer/dokumenter præsenteres og deres specifikke bidrag til undersøgelsen fremhæves. Undersøgelsens fokus på forsvarets nyeste styringsværktøjer omkring ledelse og personeludvikling er den overordnede guidance for udvælgelsen af empiri. De nye militære og administrative udfordringer er som tidligere nævnt gradvist opbygget siden afslutningen af den kolde krig. Styringen af forsvaret i forhold til at imødekomme disse udfordringer er således også en fortløbende proces, som politisk er fokuseret omkring indgåelse af nye forsvarsforlig med 5 års mellemrum. I den forbindelse er forsvarsforliget ( ) blevet betegnet som et skelsættende forlig i nyere tid. Forsvarets grundlæggende organisation nedlægges og erstattes af en mere forretningslignende model Dansk Forsvars Management Projekt (DeMap), betydelige kapaciteter nedlægges og værnepligten reduceres fra 9 til bare 3 måneder. Alle tre værn (hæren, søværnet og flyvevåbnet) nedlægger hele operative kapaciteter, som ikke tidligere har fundet sted i forbindelse med besparelser. En operativ kapacitet er fx undervandsbådene og jord til luft forsvarsmissiler. Med en kapacitet følger også en specifik evne til at føre krig fx evnen til at bevæge sig under vandet med undervandsbådene eller evnen til at nedskyde fjendtlige fly fra jorden med jord til luft missiler. Side 24 af 86

25 Tidligere har man reduceret omfanget af kapaciteterne fx reduceret antallet af kampvogne eller nedsat aktivitetsniveauet i form af øvelser, skydninger og uddannelsesaktiviteter. Journalist Christian Brøndum tegner i artiklen Generalens længste dag fra 2004 et billede af en forligsproces, som er ret skelsættende. Blandt andet fordi man er villig til at slagte hellige køer for at holde de finansielle rammer og tilpasse forsvaret til internationale operationer (Brøndum, 2004). De hellige køer er i den forbindelse værnepligtslængden og fjernelsen af hele kapaciteter. Der er altså tale om en meget kraftig reformering af forsvaret, som efterfølgende afstedkommer en række styringsmæssige tiltag fra forsvarets øverste ledelse. I forbindelse med forligsimplementeringen i årene indfører forsvarets øverste ledelse nogle interessante styringsværktøjer i kølvandet på den skelsættende forligsaftale. - 1½ år (2006) efter forligets indgåelse udskifter forsvaret det gamle styringsværktøj Forsvarets Personel Udviklings- og Bedømmelses System (FORPUBS) med et nyere system benævnt Forsvarets Kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS). Begge værktøjer beskæftiger sig som navnene antyder med udvikling og bedømmelse af medarbejderne. I 2012 udkommer en revideret FOKUS 2.0 version, som er udviklet på baggrund af forsvarets erfaringer med FOKUS 1.0 fra 2006 gennem 6 år. - 2½ år (2007) efter forliget iværksættes implementeres styringsværktøjet Mission, Vision og Strategi (MVS) fra forsvarets øverste ledelse og ned gennem forsvaret. Et kernebudskab fra MVS er som udgangspunkt er det vigtigt, at alle Forsvarets medarbejdere som minimum kender til forsvarets mission som grundlaget for, at vi alle trækker i samme retning (FKO DIR LE 121-0, 2007). Hvilket fremhæver værktøjets generelle karakter og funktion som ledestjerne for udviklingen af forsvaret som helhed. - 4 år (2008) efter forliget udgives styringsværktøjet forsvarets ledelsesgrundlag (LG), som indeholder retningslinjer for, hvordan den gode ledelse kan fremmes i forsvaret. LG er et bindemiddel mellem FOKUS og MVS, hvor LG ikke udstikker Side 25 af 86

26 konkretet handlingsanvisninger, men lægger op til en decentral videreformidling og behandling af budskaberne i LG med medarbejderne ude i organisationen. Af de tre meget markante styringsværktøjer, som implementeres i forlængelse af en betragtelig reformering af forsvaret, har jeg valgt at udtage FOKUS og LG som empiri. MVS værktøjet vurderes at sigte for generelt i forhold til udviklingen af forsvaret i forhold til undersøgelsens fokus på ledelse og medarbejderudvikling. Dokumenter Beskrivelse Relevans/begrundelse for udvælgelse Forsvarets Kompetenceudvikling s- og bedømmelsessystem (FOKUS 2.0) fra Det tilhørende Tipskatalog for udvikling af medarbejderkompetencerne er fra Da der i skrivende stund ikke er udgivet en nyere version. FOKUS beskriver, hvordan forsvarets medarbejdere (ledere og specialister) bedømmes og ønskes kompetenceudviklet. En organisations medarbejderkompetencer er afgørende for ressourcer som stilles til rådighed for opgaveløsningen. Hvis opgaven eller væsentlige vilkår for opgaveløsningen ændres, kan man også forvente et strategisk fokus på udvikling af organisationens medarbejderkompetencer til de nye udfordringer. FOKUS giver et indtryk af principper, som gælder for forsvarets syn på medarbejderne (bedømmelse) og deres udvikling. Dermed giver en undersøgelse af værktøjet et blik for, hvilke principper der skal gælde for forsvaret personeludvikling frem mod de nye udfordringer. Kompetence udviklingen af medarbejderne tager afsæt i forsvarets aktuelle og fremtidige opgaveløsning. Side 26 af 86

27 De personlige kompetencer i FOKUS er udvalgt og defineret i overensstemmelse med forsvarets vision, hvilket understreger værktøjets blik for personeludvikling i forhold til udvikling af forsvaret. Forsvarets Ledelsesgrundlag fra Bilag til FKO DIR Ledelsesgrundlaget skal skabe en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle forsvarets ansatte. Hvor såvel ledere som medarbejdere medvirker til at forme de værdier og den etik, som forsvaret skal samles om, og som forsvarets medarbejdere skal være kendte for i omverdenen. Ledelsesgrundlaget udgør sammen med hoveddokumentet FKO DIR Styring i forsvaret fra 2004 et formelt set meget centralt styringsdokument internt i forsvaret. Ledelsesgrundlaget udgives ca. 4 år efter indgåelsen af et af de mest skelsættende forlig ( ) for forsvaret i nyere tid. Dermed kan det forventes, at LG har fokus på udviklingen af ledelsen i forsvaret i overensstemmelse med de nye udfordringer afdækket i forliget og den efterfølgende implementeringsperiode frem til Ledelsesgrundlaget anvendes til undervisning i ledelse på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Ved tjenestestederne er det tænkt anvendt som referenceramme for ledelsesdiskussioner generelt. Hvorfor det har en stor rækkevidde og kontaktflade i forsvaret, som understreget værkøjets centrale karakter. Side 27 af 86

28 I undersøgelsen bidrager LG primært til at belyse fokus på ledelsesudvikling i forsvaret Afgrænsning I forhold til undersøgelsens problemformulering Hvilke styringsprincipper kan identificeres i forsvarets nyeste styringsværktøjer omkring ledelse og medarbejderudvikling er der foretaget følgende afgrænsning. - Undersøgelsen afdækker kun de teoretisk gældende styringsprincipper i udvalgte styringsværktøjer. Den afdækker ikke den praktiske virkelighed eller styringsmæssige omgivelser, som værktøjerne implementeres i. I Åkerstrøms perspektiv betyder det, at styringsværktøjerne praktisk kan blive anvendt i en kontekst med andre styringsværktøjer, hvor deres funktion og effekt på ledelses- og personeludvikling ikke understøtter de grundlæggende styringsprincipper bag værktøjerne. Det er en usikkerhed ved undersøgelsen, som kun kan reduceres ved at undersøge de faktiske styringsmæssige omgivelser for værktøjerne, hvilket ikke sker i denne undersøgelse. Side 28 af 86

29 2. Operationalisering af Leon Lerborgs styringsprincipper I dette kapitel præsenteres og operationaliseres undersøgelsens teori. Der indledes med en beskrivelse af de fire overordnede styringsprincipper og deres historie med baggrund i Lerborgs styringsparadigmer. Da princippernes repræsenterer grundlæggende tankemønstre/antagelser, mener jeg, at den historiske tilblivelse kan bidrage til at belyse deres karakteristika. Tankemønstre og antagelser bygger i min optik ofte på erfaringer i positiv eller negativ forstand, som kan bidrage til forståelsen af grundtanker og grundantagelserne i principperne. Erfaringerne genfindes i et historisk perspektiv. Lerborg opererer med to humanistiske og to markedsorienterede principper, som er varianter af grundprincipperne. Begge sæt principper befinder sig forsat i samme kvadranter som grundprincipperne jf. Figur 1Figur 1 på side 13. Det humanistiske princip er opdelt i to principper; humanisme princippet og relations princippet. NPM er opdelt i et NPM-markeds princip og et NPM-kontrakt princip. Med henblik på at afgrænse undersøgelsens variable vælger jeg, at samle betragtningerne i henholdsvis Human Relation Management (HRM) og New Public Management (NPM) principperne. Dermed minimeres også fokus på Lerborgs princip betragtninger til fordel for et større fokus på anvendelsen af disse i undersøgelsen. Efterfølgende udledes undersøgelsens analysevariabler med særlig fokus på deres anvendelse overfor styringsværktøjer omkring ledelses- og personeludvikling. Se Figur 3Figur Det fagprofessionelle styringsprincips, generelle karakteristika. Styringsprincippet findes ved de faglige specialister, som primært er optaget af at udføre deres erhverv eller profession som f.eks. undervisning, forske, helbrede syge, passe børn eller bekæmpe fremmede militære styrker. Her styrer man ofte efter det faglige indhold. Det grundlæggende princip har fokus 8 på ønsket om autonomi, hvor faglig dygtighed er i centrum. Princippet anser bureaukratiet i de offentlige institutioner for begrænsende for faglig udfoldelse. 8 Begrebet fokus bruges her i sin oprindelige betydning, hvor en linse (kamera/kikkert) bryder og samler lyset i et fokuspunkt. Dermed står noget skarpt og andet uklart. De grundlæggende tankemønstre i styringsprincipperne er her et symbol for linsen, som stillet skarp på styringsrelevante forhold her på ønsket om autonomi. Side 29 af 86

30 Princippet forsvares af de fagprofessionelle selv og deres organisationer (fagforeninger, interesseforeninger), men ofte også af brugere og brugerorganisationer (våben industri, NATO). (Lerborg, 2010) Som et nutidigt eksempel kan fremhæves oberst og forfatter Lars Møllers kommentar i en artikel i dagbladet information, som omhandler, at to af forsvarets topofficerer er under mistanke for med fuldt overlæg at have givet regeringen og Folketinget forkerte oplysninger om antallet af fanger, som Danmark tog under Irak-krigen. Lars Møller erkender rod i regnskabet (administrationen/bureaukratiet), men udtaler Det var helt naturligt. Drengene i Irak var jo i krig for første gang, og de havde helt ærligt andre og vigtigere ting at tænke på end at holde rede på antallet af tilbageholdte (Aagaard, 2012) Udtalelsen er et meget godt eksempel på et argument, som refererer til de fagprofessionelle principper, hvor det vigtige var udførelse af professionen i krig. Argumentet forstærkes ved tilførelsen af for første gang, som fremhæver, hvor urealistisk det er at forvente administrativ/bureaukratisk fokus i denne fagligt svære situation. Princippet understøtter faglig dygtighed og engagement i organisationer. Historisk perspektiv. Før moderniseringen ( ) (industrialiseringen og demokratiseringen) var det offentlige (i datidens forstand) domineret af de fagprofessionelle: soldater (krig), politi (lov og orden), brandmænd, præster, lærer osv. De var grundet deres profession en god del bedre end lægmand til at løse de pågældende opgaver, og de udviklede også deres professionelle stolthed. De var ikke nødvendigvis knyttet til staten og styrede mere eller mindre sig selv, hvilket gav anledning til stor forskellighed i f.eks. måden at brandslukke, undervise osv. Der var med andre ord ikke så meget orden og ensartethed i staten/landet Syn på ledelse. Fagligheden er i dette princip i centrum, og ledelsen er ganske ofte hierarkisk, hvor den fortsatte 9 udøver faglig supervision. Retten til ledelse er forankret i stillingsstrukturens hierarkiske opbygning, faste rutiner og rolleforventninger. Generelt er der behov for faglige 9 Den nærmeste hierarkiske leder, som en medarbejder referer til. Side 30 af 86

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Uddannelsesforbundet 22. april 2015 Flad struktur Præcedens Situationsbestemt ledelse BUM Regler Handleplaner Assertion Best practice Konfliktløsning Inddragelse Forandringsledelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN Dagens program Mål og formål Afsluttende eksamen 18-19/11 2013 Vejen dertil indhold og arbejdet Opholdet sammen hvordan kommer vi frem til en succes? Personlige udbytter hvorfor

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK

CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK Cranet konferencen 8. september 2015 CRANET projektet: Talentudvikling og fremtiden for HRM i DK - fortsat fokus på HRM s og HR-specialisters unikke bidrag Frans Bévort, PhD., assistant professor, CBS

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Strategisk management i et systemisk perspektiv

Strategisk management i et systemisk perspektiv Christian Biering Strategisk management i et systemisk perspektiv At skabe sammenhæng mellem et systemisk ledelsesgrundlag og et lineært strategisk managementsystem Indledning I denne artikel vil jeg gerne

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Lederevaluering sæt lederens udvikling i system

Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Følgende kommuner har deltaget i arbejdet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt om lederevaluering: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikssund,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere